Notat vedrørende alkohol og graviditet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notat vedrørende alkohol og graviditet"

Transkript

1 Notat vedrørende alkohol og graviditet Katrine Strandberg-Larsen og Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Statens Institut for Folkesundhed

2 Hvordan påvirker alkoholindtagelse fosteret? Undersøgelser blandt såvel mennesker og dyr antyder at indvirkningen af alkohol på fosteret er dosis-afhængig og spænder fra strukturelle abnormaliteter ved højt indtag og mere hårfine neurologiske påvirkninger ved lavere indtagsniveauer. Alkohol passerer gennem moderkagen til fosteret og fosteret opnår derfor samme alkohol koncentration i blodet som moderen 1. Koncentrationen af alkohol i blodet afhænger ikke udelukkende af hvilken mængde alkohol kvinden indtager, men også af hvor lang en tidsperiode alkoholen indtages over, hendes kropsstørrelse, tilstedeværelsen af føde i maven, og hastigheden hvorved alkohol nedbrydes. Nedbrydningen af alkohol afhænger delvis af genetiske faktorer og genetiske forskelle i omsætningshastigheden af alkohol. I kombination med de ovenfor nævnte faktorer er dette afgørende for hvilken alkoholkoncentration, der opnås i blodet 2;3. De skadelige effekter af alkohol afhænger af alkoholkoncentrationen i blodet 4-6. De skadelige effekter af alkohol kan sandsynligvis ikke tilskrives en enkelt virkningsmekanisme, snarere en række virkningsmekanismer, der tilsammen inducerer en specifik skadelig effekt. Det er uklart, om de skadelige virkninger af alkohol primært forårsages af alkohol (ethanol) i sig selv eller af dets primære nedbrydningsprodukt acetaldehyd. Det formodes, at alkoholindtagelse kan påvirke alle stadier af fosterets udvikling lige fra celledeling og formering til cellevækst og celledifferentiering samt cellevandring og adhæsion 7. Det er derfor sandsynligt at alkohol medfører forskellige skader afhængig af i hvilken fase af graviditeten moderen indtager alkohol 8. Det formodes, at alkoholindtagelse omkring tidspunktet for konceptionen og i de første uger herefter kan føre til spontane aborter og dødfødsler, idet det antages, at alkoholindtagelse i denne periode kan inducere celledød og kromosomdefekter 8;9. Alkoholindtagelse i perioden, hvor organerne anlægges, dvs. perioden fra omkring tredje til ottende uge efter konceptionen, kan formodentligt inducere celledød og unormal cellevandring, hvilket kan forårsage en række medfødte misdannelser 8. Der er dog mange andre mekanismer, som formodes at være årsag til, at alkohol kan inducere misdannelser og væksthæmning herunder manglende tilføring af næringsstoffer, hormonforstyrrelser og iltmangel 7. Ud fra viden om fosterets udvikling må det antages, at alkoholindtagelse i perioden fra niende til 38. uge efter konceptionen, potentielt kan influere på modningen og væksten af de enkelte organer samt fosterets vækst 10. Hjernen udvikles gennem hele 2

3 graviditeten og er specielt følsom overfor alkoholens indvirkning. Hjernen under udvikling er mest sårbar over for alkohol i løbet af første trimester, hvor de grundlæggende strukturer anlægges og i tredje trimester, hvor hjernen har sin vækstspurt 11;12. Kortvarige høje doser af alkohol i blodet i løbet af tredje trimester kan føre til tab af millioner af neuroner og reduktion af hjernemassen 13. Tidspunkt for eksponering selv inden for tredje trimester kan medføre tab af forskellige grupper af neuroner, hvilket betyder, at kortvarige høje alkoholkoncentrationer i fosterets blod kan føre til et bredt spektrum af neuropsykiatriske forstyrrelser 13, der varierer fra unormal struktur til varigt tab af hjerneceller i specifikke regioner af hjernen 11;14. Forekomsten af føtale alkohol skader i Danmark Mange af de skader, der forårsages af moderens alkoholindtagelse under graviditeten er ikke specifikke for alkohol, men kan derimod også forårsages af mange andre kendte som ukendte forhold under graviditeten. Alkohol er således ikke den eneste eksponering under graviditeten, der kan påvirke det ufødte barns neurologiske udvikling. Dette faktum vanskeliggør opgørelser af omfanget af føtale alkohol skader. Føtalt Alkohol Syndrom (FAS) er, fraset den øgede risiko for fosterdød, den mest alvorlige fosterskade, der forårsages af moderens alkoholindtagelse under graviditeten. Børn af mødre med alkoholafhængighed (indtag af minimum syv til otte genstande per dag) er under risiko for at udvikle FAS, der er karakteriseret ved væksthæmning før og efter fødslen, skader i centralnervesystemet og karakteristiske ansigtstræk 15. Symptomer i alle tre kategorier er nødvendige for at stille diagnosen FAS, og i de mildere tilfælde forudsætter diagnosen desuden kendskab til moderens alkoholmisbrug. Der findes ingen officielle opgørelser af forekomsten af FAS per år i Danmark selvom diagnosen blev indført i Opgørelser af forekomsten påkræver at de egentlige FAS tilfælde diagnosticeres, men karakteristikaene ved FAS er ikke nødvendigvis synlige ved fødslen og kan ændre sig i takt med barnets udvikling 17. Den mest optimale periode at stille diagnosen er således, når barnet er mellem 3 og 12 år. Estimater for forekomsten af FAS varierer meget alt efter, hvilket land opgørelserne stammer fra og hvilke metoder man har brugt til at opgøre forekomsten. En udbredt metode til at opgøre forekomsten er baseret på opgørelser fra misdannelsesregistre eller tilsvarende kilder. Denne type af opgørelse er mulig i Danmark, men er endnu ikke opgjort. Der er i de forskellige amter/regioner i Danmark stor forskel på, hvor fokuseret de kliniske afdelinger er på emnet FAS, hvorfor det må forventes, at der vil være stor regional variation i en eventuel opgørelse over diagnosen, uden at dette nødvendigvis vil afspejle sande forskelle, men altså at nogen fokuserer for lidt og andre måske for meget på 3

4 problemet. En mere nøjagtig metode til at estimere forekomsten er dog at afgrænse en repræsentativ population og undersøge samtlige fødte børn for karakteristikaene ved FAS. Opgørelser af forekomsten baseret på denne metode fra USA anslår at forekomsten af FAS er 0,5-2 per 1000 levendefødt 18. Der er selvfølgelig mulighed for store forskelle de enkelte lande imellem, afhængig af antallet af alkoholstorforbrugende gravide. Hvor meget drikker gravide og kvinder i den fertile alder? De fleste kvinder, der indtager alkohol før de bliver gravide, stopper med at indtage alkohol eller reducerer deres alkoholindtagelse kraftigt, når de først har erkendt, at de er gravide. En undersøgelse fra Aarhus viste for eksempel, at knap 90% af de gravide reducerede deres indtag efter de havde erkendt at de var gravide 19. Det er vigtigt at være opmærksom på at risikogruppen for føtale alkohol skader ikke udelukkende omfatter kvinder, der har erkendt at de er gravide, men også kvinder, der endnu ikke har erkendt at de er gravide. Graviditeten erkendes som regel først ved udeblivelse af menstruation, dvs. to til tre uger efter konceptionen og på det tidspunkt kan alkoholindtagelse allerede have påført fosteret skader. Derfor er det ikke kun alkoholforbruget blandt gravide, der er centralt, men ligeledes alkoholforbruget blandt kvinder i den fertile alder. Det gennemsnitlige alkoholforbrug i graviditeten er lavt, ca. en genstand om ugen 20. Knap 30% af de gravide er totalt afholdende, mens kun 1% indtager >6 genstande om ugen. I andet trimester har hver fjerde gravid drukket mere end én genstand i døgnet minimum engang, mens i perioden siden konceptionen har ca. 40% af de gravide drukket fem genstande eller derover ved minimum én enkelt lejlighed 19. En opgørelse fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen 2005 foretaget af Statens Institut for Folkesundhed viser at 15% af kvinder i alderen år har rapporteret, at de drak mere end 14 genstande i løbet af den sidste uge, dvs. overskred genstandsgrænserne og at 56% drak fire genstande eller derover i løbet af den sidste weekend. Tal fra samme undersøgelse viser, at 73% af kvinder i alderen år drak fem eller flere genstande ved minimum én lejlighed i løbet af den sidste måned. Indtagelse af fem eller flere genstande ved enkelte lejligheder er hyppigst blandt unge kvinder, idet 86% af kvinder i alderen år, 78% i alderen år, 68% i alderen år og 65% i alderen år angav, at de havde haft et sådan alkoholkonsum mindst en gang i løbet af den sidste måned. I 2005 var gennemsnitsalderen for førstegangsfødende 28,9 år og gennemsnitsalderen for samtlige fødende kvinder var 30,7 år 21. Disse tal indikerer, at danske kvinder i den fødedygtige alder og som er under risiko for at blive gravide har et alkoholforbrug, 4

5 der potentielt kan påføre en ønsket såvel som uønsket graviditet skader inden graviditeten er erkendt. Skader et lille alkoholforbrug under graviditeten det ufødte barn? Det er usikkert om der findes en sikker nedre grænse for alkoholindtagelse under graviditeten. Dette spørgsmål er belyst i to nylige rapporter, hvor ekspertgrupper i hhv. Norge og Storbritannien har gennemgået litteraturen vedrørende skadelige effekter af et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten for at opnå et evidensbaseret grundlag for anbefalingerne til gravide. Trods det faktum at den gennemgåede litteratur i Norge og Storbritannien i alt væsentlighed er den samme, når de to rapporter til delvis forskellige konklusioner. Den norske rapport når til den overordnede konklusion: der findes ikke nogen sikker nedre grænse for alkoholindtag under graviditeten. Alkohol kan skade fosteret i alle faser af svangerskabet, de skadelige virkninger er livsvarige og består af et bredt spektrum af effekter som kan forhindres fuldstændigt. Denne konklusion specificeres yderligere og det gøres eksplicit at alkoholindtagelse på mindre end én genstand per dag muligvis mindsker et pars fertilitet og at indtag på mere end én genstand per dag øger sandsynligvis risikoen for foster død og forsinket psykomotorisk udvikling 22. Dette er i tråd med en ny dansk undersøgelse, der viser at risikoen for cryptorchidism forøges for hver genstand gravide indtager og at gravide, der indtog minimum fem genstande om ugen havde en signifikant forøget risiko 23. Den overordnede konklusion i den britiske rapport er derimod at: der eksisterer ikke konsistent evidens for, at alkoholindtagelse på mindre end én genstand per dag har skadelige virkninger på det ufødte barn. Denne konklusion følges dog op med det forbehold, at evidensen sandsynligvis ikke er tilstrækkelig til at udelukke enhver risiko, og at stort alkoholforbrug ved enkelte lejligheder, oftest defineret som indtag på minimum fem genstande, formodentligt har skadelige virkninger på det ufødte barns neurologiske udvikling 17. I begge rapporter anvendes begrebet én genstand for at beskrive en mængde alkohol på 12 g, hvilket svarer til alkoholmængden i en almindelig øl, et glas vin og ca. 3 cl spiritus. Forebyggelse af føtale alkohol skader På baggrund af den evidens, der foreligger kan man basere sine anbefalinger på en risikovurdering eller en forsigtighedsbetragtning. Argumentet bag risikovurderingen er, at der ikke er påvist skadelige effekter af indtagelse af mindre end 1 genstand per døgn og man vælger derfor at stole på, at manglende evidens = ingen effekt. En anbefaling baseret på en risikovurdering vil derfor være, at 5

6 gravide uden problemer kan indtage små mængder af alkohol uden at det sandsynligvis påfører det ufødte barn skade. En sådan anbefaling er i overensstemmelse med den anbefaling Sundhedsstyrelsens indførte i og den officielle engelske anbefaling, der blev indført i Den britiske rapport fremhæver dog at vi med den nuværende evidens sandsynligvis ikke kan udelukke at små mængder af alkohol kan skade det ufødte barn. Samtidig har flere dyreforsøg vist, at selv lave alkoholkoncentrationer i blodet kan forårsage skader på hjernen og adfærdsmæssige forstyrrelser 13;24;255. En yderligere ulempe ved en anbefaling baseret på en risikovurdering er at den er baseret på hvad der i større grupper ser ud til at være risikofrit, hvilket ikke nødvendigvis er gældende for alle pga. store inter- og intra-individuelle variationer i nedbrydningen af alkohol. Argumentet for en forsigtighedsbetragtning er, at vi ikke med sikkerhed kan udelukke, at indtagelse af små mængder af alkohol kan skade det ufødte barn, og at den mest sikre måde at forebygge føtale alkohol skader derfor er, at undgå indtagelse af alkohol under hele graviditeten også den uerkendte periode af graviditeten. Dette approach anvendes i mange lande, herunder USA, Norge, Sverige og Frankrig, hvor gravide tilrådes total afholdenhed. Af de amerikanske og norske anbefalinger fremgår det yderligere, at kvinder, der påtænker graviditet bør undgå indtagelse af alkohol. Udover det at undlade at drikke under graviditeten er ensbetydende med fravær af risiko for føtale alkohol skader, er en yderligere fordel ved en anbefaling om total afholdenhed, at budskabet er enkelt og entydigt. Et sådan budskab er anvendeligt i oplysningskampagner og pjecer, som er effektive metoder til at forøge viden om et emne og påvirke holdninger, men derimod ikke til at ændre folks adfærd 26. En undersøgelse blandt danske gravide i 1998 har vist, at kvinder, der var af den holdning at gravide ikke bør drikke alkohol, var mere afholdende end kvinder, der anså det som acceptabelt at drikke små mængder af alkohol under graviditeten 27. Samme undersøgelse viste, at tre ud af fire kvinder var af den holdning, at det var i orden at drikke alkohol under graviditeten 27. Et budskab om at undgå alkoholindtagelse under graviditeten vil kunne føre til en holdningsændring, der igen formentlig vil kunne føre til at flere gravide ikke drikker alkohol under graviditeten. En ulempe ved en anbefaling om totalt afholdenhed under graviditeten kan være, at en sådan anbefaling ikke på nuværende tidspunkt er i overensstemmelse med, hvad hovedparten af sundhedspersonalet opfatter som et acceptabelt alkoholindtag under graviditeten 27. Dette kan 6

7 medføre, at anbefalingerne enten ikke videreformidles eller måske fremstår som utroværdige. En yderligere ulempe er at en anbefaling om totalt afholdenhed kan påføre de kvinder, der allerede har indtaget alkohol under graviditeten skyld og angst. En angst, der måske er ubegrundet idet risikoen for at det ufødte barn tager skade ved indtagelse af små mængder alkohol som nævnt er lille. I mødet mellem sundhedspersonalet og gravide, der har drukket alkohol må der derfor foretages en balanceret risikovurdering som udgangspunkt for den rådgivning man yder kvinden. Det er dog vigtigt at sundhedspersonalet formidler, at man ikke ved hvilket niveau, der er uskadeligt for det ufødte barn. Det er ligeledes vigtigt, at kvinder, der har drukket alkohol under graviditeten, anbefales at undgå alkohol i den resterende del af graviditeten, idet undersøgelser blandt dyr har vist, at alkohol kan påføre det ufødte barn skade gennem hele svangerskabet og at selv udsættelse for meget små mængder af alkohol i tredje trimester kan påvirke hjernen 13;255 Hvad mangler vi viden om? Hensigtsmæssig forebyggelse af alkoholrelaterede fosterskader kræver, udover mere præcis viden om, hvorvidt meget små doser alkohol skader fostret og det nyfødte barns udvikling, kendskab til problemets omfang. På grund af den særdeles ringe misdannelsesregistrering i Danmark, har vi ingen gode estimater af forekomsten af FAS og endsige om mildere tilfælde af syndromet. Det vil være nødvendigt i fremtiden fortsat at monitorere gravides alkoholforbrug. Det er i forebyggelsesøjemed ligeledes særdeles vigtigt at få dokumenteret, hvordan alkohol håndteres som risikofaktor for fosterskader i de nye regioner, samt at udvikle standarder for, hvordan gravide med et storforbrug af alkohol identificeres og viderevisiteres til behandling. Det er oplagt, at en sådan afdækning ville kunne hjælpe til at fokusere forebyggelses/behandlingsindsatsen, idet man udmærket kan forestille sig, at en særdeles stor del af gravide danskere slet ikke drikker alkohol, og at fokus derfor kunne rettes mod de ganske få, der har et for stort forbrug. Udover spørgsmålet om betydningen af små mængder alkohol indtaget løbende under graviditeten, er et nyt forskningsfokus betydningen af et større alkoholindtag ved enkelte lejligheder (binge drinking). Et andet fokus i forebyggelsen bør desuden være unge kvinder, som påtænker at blive gravide. Disse kvinder kunne med fordel anbefales et ganske lavt eller slet intet alkoholforbrug i planlægnings- og graviditetsperioden. Endelig er det velkendt, at en række lægemidler påvirker omsætningen af alkohol, men det er ikke undersøgt, om de føtale alkoholskader er mere udtalte blandt gravide, der indtager specifikke typer medicin. 7

8 Referencer 1. Mann LI, Bhakthavathsalan A, Liu M, Makowski P. Placental transport of alcohol and its effect on maternal and fetal acid-base balance. Am.J.Obstet.Gynecol. 1975;122: Bosron WF,.Li TK. Genetic polymorphism of human liver alcohol and aldehyde dehydrogenases, and their relationship to alcohol metabolism and alcoholism. Hepatology 1986;6: Warren KR,.Li TK. Genetic polymorphisms: impact on the risk of fetal alcohol spectrum disorders. Birth.Defects.Res.A Clin Mol.Teratol. 2005;73: West JR, Kelly SJ, Pierce DR. Severity of alcohol-induced deficits in rats during the third trimester equivalent is determined by the pattern of exposure. Alcohol Alcohol 1987;Suppl 1: Pierce DR,.West JR. Blood alcohol concentration: a critical factor for producing fetal alcohol effects. Alcohol 1986;3: Bonthius DJ, Goodlett CR, West JR. Blood alcohol concentration and severity of microencephaly in neonatal rats depend on the pattern of alcohol administration. Alcohol 1988;5: Michaelis EK,.Michaelis ML. Cellular and Molecular Bases of Alcohol's Teratogenic Effects. Alcohol Health and Research World 1994;18: Pratt OE. Introduction: what do we know of the mechanisms of alcohol damage in utero? Ciba.Found.Symp. 1984;105: Kaufman MH. Ethanol-induced chromosomal abnormalities at conception. Nature 1983;302: Alcohol, pregnancy and the developing child. Cambridge: Cambridge University Press, Zajac CS,.Abel EL. Animal models of prenatal alcohol exposure. Int.J.Epidemiol. 1992;21 Suppl 1:S24-S Clarren SK, Astley SJ, Bowden DM. Physical anomalies and developmental delays in nonhuman primate infants exposed to weekly doses of ethanol during gestation. Teratology. 1988;37: Ikonomidou C, Bittigau P, Ishimaru MJ, Wozniak DF, Koch C, Genz K et al. Ethanol-induced apoptotic neurodegeneration and fetal alcohol syndrome. Science 2000;287: Maier SE,.West JR. Drinking patterns and alcohol-related birth defects. Alcohol Res.Health. 2001;25: Jones KL,.Smith DW. Recognition of the fetal alcohol syndrome in early infancy. Lancet. 1973;2:

9 16. Sundhedsstyrelsen. Graviditet & alkohol - Forebyggelse og sundhedsfremme nr.15, København: Sundhedsstyrelsen, Gray R and Henderson J. Report to the Department of Health. Review of the Fetal Effects of Prenatal Alcohol Exposure University of Oxford, National Perinatal Epidemiology Unit. 18. May PA,.Gossage JP. Estimating the prevalence of fetal alcohol syndrome. A summary. Alcohol Res.Health 2001;25: Kesmodel U, Kesmodel PS, Larsen A, Secher NJ. Use of alcohol and illicit drugs among pregnant Danish women, Scand J Public.Health. 2003;31: Kesmodel U. [Alcohol during pregnancy: consumption, attitudes, information and tracing]. Ugeskr.Laeger. 2003;165: Sundhedsstyrelsen. Fødselsregisteret 2005 (foreløbig opgørelse). Nr. 3, marts København, Sundhedsstyrelsen. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. 22. Sosial- og helsedirektoratet. Alkohol og graviditet. Hvad er farlig for fosteret? Hvordan forebygge og behandle?rapport fra en ekspertgruppe Oslo, Norge, Sosial- og helsedirektoratet. 23. Damgaard I.N., Jensen T.K., the Nordic Cryptorchidism Study Group, Petersen J.H., Skakkebæk N.E., Toppari J, and Katharina M.M. Cryptorchidism and Maternal Alcohol Consumption during Pregnancy. Environmental Health Perspectives publiseret online december Guerri C, Riley E, Stromland K. Commentary on the recommendations of the Royal College of Obstetricians and Gynaecologists concerning alcohol consumption in pregnancy. Alcohol Alcohol 1999;34: Napper RM,.West JR. Permanent neuronal cell loss in the cerebellum of rats exposed to continuous low blood alcohol levels during the brain growth spurt: a stereological investigation. J.Comp Neurol. 1995;362: Room R, Babor T, Rehm J. Alcohol and public health. Lancet 2005;365: Kesmodel U,.Schioler KP. Drinking during pregnancy: attitudes and knowledge among pregnant Danish women, Alcohol Clin Exp.Res. 2002;26:

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis.

Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Alkoholforbrug og graviditet: Risici, holdninger og informationspraksis. Ulrik Schiøler Kesmodel Institut for Klinisk Medicin Københavns Universitet Gynækologisk Obstetrisk Afd. Herlev og Gentofte Hospital

Læs mere

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten

Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for social medicin, Institut for Folkesundhed E-mail: ksla@sund.ku.dk Alkohol kan skade barnet i mors

Læs mere

udsat også på, at kvinder med børn ikke søger hjælp, når alkoholproblemet opstår, eller når de bliver gravide - men først længe efter.

udsat også på, at kvinder med børn ikke søger hjælp, når alkoholproblemet opstår, eller når de bliver gravide - men først længe efter. udsat Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere få hjælp.

Læs mere

Graviditet og alkohol

Graviditet og alkohol STOF nr. 16, 2010 Graviditet og alkohol For fosteret er alkohol suverænt det farligste af alle rusmidler. Sikrer man at alle gravide spørges til deres alkoholvaner, kan kvinder med alkoholproblemer lettere

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Graviditet & Alkohol. Medlemsmøde for jordemødre 3. oktober 2011. De særlige udfordringer omkring alkoholforbrug i graviditeten

Graviditet & Alkohol. Medlemsmøde for jordemødre 3. oktober 2011. De særlige udfordringer omkring alkoholforbrug i graviditeten Graviditet & Alkohol De særlige udfordringer omkring alkoholforbrug i graviditeten Medlemsmøde for jordemødre 3. oktober 2011 Lisa Lærke Iversen & Pia Kesmodel Graviditet & Alkohol Danskernes og særligt

Læs mere

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund

Indstilling. Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. 3. Baggrund Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 23. oktober 2008 Tvangsmæssig tilbageholdelse af gravide alkoholmisbrugere i behandling 1. Resume Den 1. juli 2007

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed.

Behovet for at præcisere budskabet hænger sammen med, at den videnskabelige evidens peger på større forsigtighed. N O T A T SUNDHEDSSTYRELSENS NYE UDMELDING VEDRØRENDE ALKOHOL Baggrund I Danmark drikker ca. 860.000 voksne over de udmeldte maksimale genstandsgrænser 1. Kun 7 % af danske voksne drikker ikke alkohol

Læs mere

Sammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader

Sammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center

Læs mere

Gravide kvinders. ser på alkohol i graviditeten,

Gravide kvinders. ser på alkohol i graviditeten, Gravide kvinders syn på alkohol i graviditeten GRAVIDE VIL GERNE HAVE, AT JORDEMODEREN SPØRGER TIL DERES ALKOHOLFORBRUG. DET VISER EN UNDERSØGELSE FORETAGET BLANDT KVINDER MED FORSKELLIGE ALKOHOLVANER.

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol

Sundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012

Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Øger et lavt til moderat alkoholindtag under graviditeten risikoen for fosterdød? Forskningstræningsopgave 2012 Berit Haahr Larsen Trine Hammelsvang Kristiansen Vejleder: Mogens Vestergaard INTRODUKTION

Læs mere

Alkohol og rygning i ammeperioden

Alkohol og rygning i ammeperioden Alkohol og rygning i ammeperioden Mette Aaskov Ammekursus 2012-13 Komiteen for Sundhedsoplysning www.kompetencecenterforamning.dk Alkohol og amning Den nedre grænse for påvirkning af det nyfødte barn kendes

Læs mere

Arbejdsmiljø og sunde børn

Arbejdsmiljø og sunde børn 100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk

Læs mere

LUPUS og GRAVIDITET. "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96

LUPUS og GRAVIDITET. Pregnancy and Lupus Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Oversættelse 1999 - Hanne Hønnicke, 8800 Viborg Side 1 LUPUS og GRAVIDITET "Pregnancy and Lupus" Artikel af Michael D. Lockshin, M.D. publiceret i 1996 20209-E/11-96 Eftersom lupus (SLE) først og fremmest

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD?

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - SER DET GODT ELLER SKIDT UD? Niels Jørgensen, Ulla Joensen, Tina K. Jensen, Martin Jensen, Inge Olesen, Elisabeth Carlsen, Jørgen Holm Petersen, Niels E. Skakkebæk Afdeling for

Læs mere

In vitro fertilisering & Teratogenese

In vitro fertilisering & Teratogenese In vitro fertilisering & Teratogenese Infertilitet 90 % af alle par opnår graviditet efter 18 mdr. Årsagerne til infertilitet eller subfertilitet er mange, f. eks.: Dannelse af antistoffer mod mandens

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Vejle 031114 ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

FORBRUGET AF ALKOHOL BLANDT

FORBRUGET AF ALKOHOL BLANDT FORBRUGET AF ALKOHOL BLANDT GRAVIDE I DANMARK Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet E-mail: ksla@sund.ku.dk www.shakespeak.com

Læs mere

Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten

Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Fosterskadende effekter af alkoholforbrug under graviditeten Marts 2015 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker?

Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor ofte man drikker? Kapitel 13 Hvem få r t ø m m e r m æ n d, o g h a r d e t b e t y d n i n g, h v o r n å r o g h v o r o f t e m a n d r i k k e r? Kapitel 13. Hvem får tømmermænd, og har det betydning, hvornår og hvor

Læs mere

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt

Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Familieambulatoriets tilbud til gravide med stof- og alkoholmisbrug Forebyggelse af medfødte skader, fejludvikling og omsorgssvigt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 67 Offentligt

Læs mere

FOREBYGGELSE AF ALKOHOL I GRAVIDITETEN

FOREBYGGELSE AF ALKOHOL I GRAVIDITETEN FOREBYGGELSE AF ALKOHOL I GRAVIDITETEN IDENTIFICERING AF GRAVIDE I RISIKOGRUPPEN ANN-KATRINE HYTTEL ROM PEDERSEN, JULIE KROGH JENSEN, KATHRINE HØJBJERG, NINA RAJARATNAM, SIV SOFIE CHRISTENSEN & SUSANNA

Læs mere

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid.

Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Denne brochure indeholder oplysninger om, hvordan rygning påvirker mulighederne for at blive gravid. Mange videnskabelige undersøgelser har vist, at rygning mindsker chancerne for at blive gravid. Brochuren

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark

Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Alkoholforbrug blandt gravide og kvinder i den fertile alder i Danmark Marts 2015 Udarbejdet

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a

Forslag til folketingsbeslutning om beskyttelse af befolkningen mod bisfenol-a 2014/1 BSF 68 (Gældende) Udskriftsdato: 2. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 4. februar 2015 af Per Clausen (EL), Stine Brix (EL) og Finn Sørensen (EL) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007

Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort. Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Dilemmaer omkring 12 ugers grænsen for legal abort Oplæg til Folketingets Sundhedsudvalg torsdag d 17. januar 2007 Birgit Petersson, lektor, speciallæge i psykiatri, medlem af ankenævnet for abort og sterilisation

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft

Sundhedseffekter. Tyktarmskræft Sundhedseffekter Tyktarmskræft Der er stigende evidens for, at mælk og mejeriprodukter kan have en beskyttende rolle i forhold til tyktarmskræft. Oversigtsstudier påviser konsekvent, især for mælk, at

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin

Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Substitutionsbehandling af gravide med afhængighedsforbrug af rusmidler eller afhængighedsskabende medicin Baggrund...2 Præparatvalg...2 Metadon...2 Buprenorphin...3 Dosisregulering af substitutionsbehandling

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Thyreadeasygdomme ved graviditet

Thyreadeasygdomme ved graviditet Thyreadeasygdomme ved graviditet Myxoedem Påvirker den føtale cerebrale udvikling Tidlige spontane aborter Gestationel hyperthyreose ( ) Thyreotoxicose Neonatal hyperthyreose Føtal struma Thyroideabiokemi

Læs mere

Alkoholforbrug og -misbrug

Alkoholforbrug og -misbrug Alkoholforbrug og -misbrug Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Graviditet & rusmidler hvordan går det børnene?

Graviditet & rusmidler hvordan går det børnene? STOF nr. 16, 2010 BOX Familieambulatoriet fik i 2006, med en bevilling fra Socialministeriet, mulighed for at igangsætte et omfattende forskningsprojekt. Udgangspunktet for projektet var Familieambulatoriets

Læs mere

Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader

Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Føtalt Alkoholsyndrom FAS og andre medfødte alkoholskader Psykiatrifondens kursus om Alkoholisme København 13. Januar 2010 May Olofsson, overlæge og leder af Familieambulatoriet og Videncenter for Forebyggelse

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S

Fertilitetsbehandlinger 2010. Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S FERTILITETSBEHANDLINGER 2010 2012 Fertilitets 2010 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit citeres. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk/ Emneord: IVF, fertilitetsbehandling,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Fødselsregisteret 1997-2001 2003:12 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404

Læs mere

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer

15 år F O R E T R U K N E. GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET. Til dig der er gravid eller ammer GRAVIDES 15 år F O R E T R U K N E GraVitamin FÅS KUN PÅ APOTEKET Til dig der er gravid eller ammer På vej til at blive mor Et nyt, lille menneske er ved at blive skabt. Du er gravid, din krop ændrer sig,

Læs mere

GRAVIDITET & ALKOHOL 2010-2011. Fortællinger baseret på 30 kvalitative interviews med gravide og mødre

GRAVIDITET & ALKOHOL 2010-2011. Fortællinger baseret på 30 kvalitative interviews med gravide og mødre GRAVIDITET & ALKOHOL 2010-2011 Fortællinger baseret på 30 kvalitative interviews med gravide og mødre 1 Gravidprojektet. Center for Alkoholbehandling, Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Sammenfattende

Læs mere

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF)

B I L A G. Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt. 1127 Özlem Sara Cekic (SF) Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 57 Offentligt B I L A G 1127 Özlem 1128 Özlem 1129 Özlem mange gravide stof- og alkoholmisbrugere der har ønsket frivillig tvangstilbageholdelse

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Gode råd om at drikke lidt mindre

Gode råd om at drikke lidt mindre 4525/Gode råd om at drikke 21/08/02 13:16 Side 1 (1,1) Yderligere hjælp I nogle tilfælde er det ikke nok at arbejde med problemet selv. Der er så mulighed for at henvende dig et sted, hvor man har professionel

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24

Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Hovedpinepiller har aldrig været testet ordentligt på dyr 8. november 2010 kl. 11:24 Smertestillende håndkøbsmedicin er blevet brugt af millioner af mennesker. Først nu er hovedpinepillerne blevet testet

Læs mere

Gravide med rusmiddelproblemer i Danmark

Gravide med rusmiddelproblemer i Danmark D O R T E H E C K S H E R Tvångsvård av gravida? Kommentarer och debatt Gravide med rusmiddelproblemer i Danmark Omfang, risikovurdering og aktuel praksis Estimering af omfang I Danmark er antallet af

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi

Screening. Definition. Formål med screening. Eksempler. Sygdommen. Eksempler. Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Definition Screening Ulrik Kesmodel Institut for Folkesundhed Afdeling for Epidemiologi Systematisk undersøgelse af asymptomatiske befolkningsgrupper for en eller flere sygdomme mhp. at vurdere om (det

Læs mere

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark

Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet

Læs mere

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN

PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGERHOLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN en medicinsk teknologivurdering sammenfatning Medicinsk Teknologivurdering 2006; 6(13) 2006 PSYKOLOGISKE ASPEKTER, BRUGEROLDNINGER OG -FORVENTNINGER I FORBINDELSE MED ULTRALYDSKANNING I GRAVIDITETEN Center

Læs mere

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol

Hjælp til dig? NÅR ALKOHOL PÅVIRKER OMGIVELSERNE Fakta om alkohol Hjælp til dig? Det er nemt at glemme sig selv, når ens partner har et for stort forbrug. Navnlig hvis han/hun er kommet i behandling. Men vær opmærksom på at der findes flere steder, hvor man også yder

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik

INFORMATION TIL GRAVIDE. Risikovurdering og fosterdiagnostik INFORMATION TIL GRAVIDE Risikovurdering og fosterdiagnostik Indhold Tillykke med graviditeten 1 Du kan få information om undersøgelserne 2 Information giver dig mulighed for at vælge 3 Forskellige typer

Læs mere

Population attributable fraction

Population attributable fraction Population attributable fraction Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 2. juni 2015 l Dias nummer 1 Sidste gang

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET

TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET TYPE 2 DIABETES OG GRAVIDITET Type 2 diabetes og graviditet Type 2 diabetes er en permanent sygdom, der påvirker den måde, kroppen omdanner mad til energi. Når du spiser, omdanner kroppen maden til et

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital

ALS FORSKNING: GENER OG PIPELINE MEDICIN. Páll Karlsson. Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital : GENER OG PIPELINE MEDICIN Ph.d. Med. Danish Pain Research Center Dept. of Neurology Aarhus University Hospital OSLO, 24 OKTOBER 2015 1 AARHUS M.Sc. i neuro-biologi (2009) fra Aarhus Ph.d. i medicin (2013)

Læs mere

Substance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril

Substance and source of text Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Lisinopril, fosinopril, trandopril, moexipril, perindopril Spirapril, delapril Kontraindikation i andet og tredje trimester (se pkt. og 4.6) section ACE-hæmmerbehandling bør ikke initieres under graviditet.

Læs mere

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense

Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling. Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Verdens dårligste sædkvalitet? eller Kemikalier og kønsudvikling Poul Bjerregaard Biologisk Institut Syddansk Universitet Odense Forskellige tegn på problemer med hanlig kønsudvikling observeret i løbet

Læs mere

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K T: 72 26 90 00 SIDE 2 AF 145

Sundheds- og Ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K T: 72 26 90 00 SIDE 2 AF 145 AFRAPPORTERING Arbejdsgruppe om gravide med et forbrug og misbrug af rusmidler Udgivet af: Social- og Indenrigsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet september 2015 KOLOFON Af Social- og Indenrigsministeriet

Læs mere

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson

Risikoopfattelse læg og lærd. Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson Risikoopfattelse læg og lærd Tværfagligt Obstetrisk Forum 31. oktober 2015 Grit Niklasson 1 Disposition 1. Lidt om mit ph.d. projekt 2. Teorier om risikoforståelse - Douglas og Lupton 3. Fund i ph.d. projektet

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Konsekvenser af et stort alkoholforbrug? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk WHO Alkohol er en vigtigere årsag til

Læs mere

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser

Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Drikkemønstre og oplevede konsekvenser Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 6 23 København S URL: http://www.sst.dk Emneord: Forebyggelse, alkohol, alkoholvaner Kategori:

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Store Praksisdag 2014

Store Praksisdag 2014 Store Praksisdag 2014 Anne Heurlin Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, Klinik 2 Roskilde Bernadette Buhl-Nielsen Ovl. Børne- og ungdomspsykiatri, klinik for psykoterapi, Roskilde Kontroverser Er det vigtigt

Læs mere

ALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data

ALKOHOLSTATISTIK 2015. Nationale data ALKOHOLSTATISTIK 215 Nationale data Alkoholstatistik 215. Nationale data Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut, 215. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012

Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Hvor, hvornår og hvorfor drikker danskerne? Temamøde om alkohol d. 4. december 2012 Mette Grønkjær, Sygeplejerske, Ph.d., Forskningsenhed for Klinisk Sygepleje Oversigt Alkoholbrug i Danmark Historisk

Læs mere

Summary The thesis consists of three subprojects:

Summary The thesis consists of three subprojects: Summary The thesis consists of three subprojects: First subproject The first subproject aimed to analyze the association between growth in first half of pregnancy and the risk of adverse outcome in a cohort

Læs mere

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen

Ældre og misbrug. Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014. v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Ældre og misbrug Alkoholforebyggelse, hvad virker? Alkoholkonference 24. februar 2014 v. Jette Nyboe og Lise Skov Pedersen, Socialstyrelsen Håndbog om forebyggelse på ældreområdet Håndbogens temaer: Selvmordsadfærd

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol

OM ALKOHOL. Fakta om alkohol OM ALKOHOL Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Vi drikker for meget i Danmark. Men vores alkoholkultur er under konstant forandring. Én ting har dog ikke ændret sig: Et væsentligt

Læs mere

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling

Forhøjet blodtryk. Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling 4 HIGH BLOOD PRESSURE Forhøjet blodtryk Dr. Raths Cellular Health anbefalinger for forebyggelse og supplerende behandling Fakta om forhøjet blodtryk: Dr. Raths Cellular Health anbefalinger - Dokumenteret

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab

Confounding. Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for Social medicin Confounding Mads Kamper-Jørgensen, lektor, maka@sund.ku.dk Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab It og sundhed l 28. maj 2015 l Dias nummer 1 Sidste

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET

INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET INTRO TIL EPIDEMIOLOGI FERTILITET JULIE LYNGSØ, LÆGE, PH.D.-STUDERENDE TORSDAG D. 03.02.2016 VELKOMMEN TIL EN SUPER AFTEN! 3 DISPOSITION EPI WORKSHOP - Kort præsentation af mig selv - Hvad er epidemiologi?

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol

Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Gode råd om at drikke mindre Fakta om alkohol Drikker du for meget? Det synes du måske ikke selv. Men brug alligevel nogle minutter til at svare på de følgende 10 spørgsmål. Så får du en idé om, hvorvidt

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Livsstil og frugtbarhed

Livsstil og frugtbarhed Merck Serono is a Livsstil og frugtbarhed Hvad kan jeg selv gøre for at øge min graviditetschance? division of Merck Fertilitet og livsstil A5 0113 FINAL.indd 1 18/01/13 13.14 Er der noget vi selv kan

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol

Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Få mere at vide om alkohol Fakta om alkohol Der er meget at vinde ved at drikke med måde Alkohol er et risikabelt rusmiddel, som skal omgås med forsigtighed. Jo mindre du drikker jo bedre. Drikker du sjældent

Læs mere