Bettina Brasch Petersen og Bachelorprojekt sommer Resumé

Transkript

1

2 Resumé Bachelorprojektets formål Formålet med bachelorprojektet er, at undersøge hvordan et projekt rettet mod unge/gravide mødre bedst muligt bliver tilrettelagt, således at de ønsker vedvarende deltagelse i projektet. Herunder skal der undersøges, hvilke faktorer der har indflydelse på dette, og hvordan der bedst muligt kan tages højde for disse faktorer. Problemformulering Hvordan kan et interventionsprojekt omhandlende unge gravide/mødre udvikles ud fra et helhedsperspektiv, således at det tager højde for hele deres situation og derigennem motiverer til deltagelse og fastholdelse i projektet? Oversigt over anvendte metoder og teorier Bachelorprojektet er både teoretisk og empirisk og bygger på statistisk data, litteratursøgning, praksiserfaringer, fokusgruppeinterviews, telefoninterview og litteraturstudier, herunder andre projekter. Vi anvender blandt andet teorier af Pierre Bourdieu: habitus, felter og kapital. Erik Erikson: identitetsudvikling. John Bowlby: tilknytningsteori. Konklusion Det konkluderes, at unge gravide/mødre som udgangspunkt er en sårbar gruppe, hvor udviklingen af nye helhedsorienterede projekter skal indebære en målrettet tidlig indsats for at fremme deltagelse og fastholdelse. Projektet skal indeholde en indledende screening som en integreret del af de i forvejen eksisterende svangre tilbud. Yderligere skal de overordnede rammer, for det målgruppen tilbydes, på forhånd være fastlagte. Det er yderligere væsentligt, at projektet involverer målgruppens netværk, hvis det skal lykkes at implementere en ændret sundhedsadfærd. På det fagprofessionelle plan konkluderes det, at et godt tværfagligt samarbejde, hvor fagpersoner via kurser og temadage opnår samme forståelse for målgruppen samt for hinandens forskellige fagligheder, kundskaber og værdier, er afgørende. Selve projektets forankring kan have indvirkning på unge gravide/mødres tillid til projektet. Ud fra dette konkluderes det, at oprettelse af et projekt med fordel kan ske i en privat organisation, som for eksempel Mødrehjælpen. Inden opstart af nye projekter målrettet unge gravide/mødre anbefaler vi dog, at der med fordel kan udføres yderligere undersøgelser i forhold til målgruppens ønskede deltagelse og fastholdelse, idet vores indsamlede mængde af data har sine begrænsninger. 2

3 Indhold 1. Indledning Problemindkredsning: Bachelorprojektets formål Problemformulering Begrebsafklaring Præcisering af projektets genstandsfelt og afgrænsning Videnskabsteori og metode Metodebeskrivelse Konkret metodebeskrivelse Statistik Litteratursøgning Litteraturstudier Praksiserfaringer Fokusgruppeinterview Telefoninterview s situation Udfordringer som ung mor Identitetsdannelse Mulige konsekvenser i forhold til social ulighed i sundhed for den unge mor og hendes barn Geografisk fordeling og udvikling af teenagefødsler Samfundsdiskurs og forventninger i forhold til unge gravide/mødre Social ulighed i sundhed ud fra Pierre Bourdieus teori om social kapital Tilknytning mellem mor og barn ud fra John Bowlbys tilknytningsteori Andre projekter Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide Sammenligning af to projekter "Kom godt i gang" "Tværfaglig/tværsektoriel og styrket indsats for sårbare, unge gravide et modelprojekt for udkants Danmark" Sammenligning af de to projekter Projekt "SAMSPIL" Mødrehjælpen Praksiserfaringer

4 6.1. Fokuspunkter i afprøvningen af projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" s holdning til projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" Præsentationsmødet Projektafprøvning Tværfagligt samarbejdes betydning i forhold til målgruppens deltagelse Deltagelse i afprøvningen af projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" Fagprofessionelle udfordringer i forhold til et projekt Tværfagligt samarbejde - fagkundskab og socialisering til profession Etiske problemstillinger Resultatsammenfatning Motivation til deltagelse og fastholdelse i et projekt set ud fra et helhedsperspektiv Den unge gravide/mors situation Konsekvenser Andre projekter Praksiserfaringer og fagprofessionelle udfordringer Etiske problemstillinger Fortolkning Idékatalog Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag 1 Projektbeskrivelse af Ung Gravid/Mor Mad og Motion Bilag 2 Interessentanalyse fra projekt Ung Gravid/Mor Mad og Motion Bilag 3 Aftale med eksterne aktører i relation til bachelorprojektet Bilag 4 Meningskategorisering af fokusgruppeinterviews Bilag 5 Interviewdesigns Bilag 6 Projektdeltagere til satspuljen Bilag 7 Projektplan Kom godt i gang (uddrag) Bilag 8 Ansøgning fra Bornholms hospital til satspuljemidler (uddrag) Figurliste Figur 1, Udviklingen af teenagefødsler fra i Danmark Figur 2, Udviklingen af fødsler fra i Danmark Figur 3, Teenagerfødsler i år i Gentofte og Lollands kommune

5 1. Indledning Sundhedsministeriet har i den seneste tid haft øget fokus på social ulighed i sundhed. I en pressemeddelelse skrives der blandt andet den 23. marts Det skal blive lettere at vælge det sunde liv, og sundhedsvæsnet skal blive bedre til at møde patienterne dér, hvor de er (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014a). Senest har sundhedsministeren øremærket 40 millioner kroner 1 til nye initiativer, der skal give nyfødte fra sårbare familier en god start på livet (Ministeriet for sundhed og forebyggelse, 2014b). Dette fokus på udsatte og sårbare, sammenholdt med at forskning og undersøgelser viser (Hansen, et al., 2002 s. 10), at det at blive mor i en tidlig alder kan give en del udfordringer for både mor og barn, har vakt vores interesse. Dette set i forhold til hvordan vi som professions bachelorer i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling kan bidrage til, at målgruppen kan opnå et af målene fra WHO Europas sundhedsstrategi: Senest år 2020 bør sundhedstilstanden blandt unge i regionen være forbedret, og de bør være bedre i stand til at udfylde deres roller i samfundet" (Kamper-Jørgensen, 2011 s. 48). Social- og Beskæftigelsesministeriet har i 2002 fået udarbejdet en undersøgelse, der viser, at unge mødre sjældent får en egentlig uddannelse eller blivende tilknytning til arbejdsmarkedet. Unge mødre er ofte alene med deres børn, børnene får oftere en vanskelig start på livet og bliver oftere anbragt uden for hjemmet. Undersøgelsen viser også, at unge mødres børn også ofte selv bliver forældre i en tidlig alder (Hansen, et al., 2002 s. 10), (Egelund, et al., 2009 s. 117). På denne baggrund vurderer vi, at der kan være et behov for indsatser rettet mod unge gravide/mødre; idet vi antager, at dette kan være medvirkende til at undgå ulighed i sundhed. Indsatsen skal samtidigt ses i forhold til, at unge gravide/mødre har en forøget risiko for at få anbragt sit barn, allerede når barnet er helt lille. Anbragte børn af teenagemødre har til gengæld også større sandsynlighed for hjemgivelse i forhold til anbragte børn generelt (Egelund, et al., 2009 s. 193). Dette skyldes sandsynligvis at mødrene er blevet lidt ældre, mere modne og mere etablerede (Egelund, et al., 2009 s. 193). Derfor vurderer vi, at indsatser rettet mod unge gravide/mødre ville være gavnlige - også for børnene. 1 Midlerne kan søges til projekter målrettet sårbare gravide, hvor et tværfagligt og tværsektorielt team, som er forankret i den kommunale sundhedsplejeordning, yder en tidlig indsats med henblik på at ruste de kommende forældre til at mestre at blive forældre, og som kan løfte de sårbare gravides kompetencer i forhold til sund livsstil og sundhedsvaner i graviditeten. (Sundhedsstyrelsen.dk, 2014) 5

6 Tidligere på uddannelsen udarbejdede vi et interventionsprojekt, der henvendte sig til unge gravide/mødre, "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" 2. Målet med projektet var, at give familien mulighed for at udvikle deres handlekompetencer til at håndtere deres nye situation som forsørgere bedre, således at deres forudsætninger for at drage sundhedsmæssigt omsorg for sig selv og deres barn blev øget. Vi lagde vægt på at se målgruppen ud fra et helhedsperspektiv, således at interventionen tog udgangspunkt i deres ønsker, og de derved opnåede mest muligt ejerskab af forandringerne (Venska Simovska s. 87). "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" tog afsæt i kost og motion samt mulighed for inddragelse af fædre/kærester (bilag 1). I den efterfølgende professionspraktik afprøvede vi vores interventionsprojekt 3. Her erfarede vi, at det var en udfordring at nå og fastholde målgruppen. Ydermere erfarede vi, at det var vanskeligt at blive en del af det kommunale/regionale tværfaglige samarbejde. Ud fra ovenstående vil vi undersøge: Den unge gravide/mors situation; hvilke udfordringer der kan være forbundet med et tidligt moderskab. Konsekvenser; hvilke konsekvenser det kan have at stifte familie i en ung alder - både for mor og barn. Andre projekter omhandlende unge gravide/mødre; hvilke andre projekter er oprettet, og hvilke erfaringer har de gjort sig. Praksiserfaringer; hvilke erfaringer opnåede vi omkring de unge gravide/mødres deltagelse og fastholdelse i afprøvningen af interventionsprojektet. Fagprofessionelle udfordringer; hvilken betydning dette har for målgruppens deltagelse og fastholdelse i et projekt, og hvilke initiativer der kan fremme succesen. Etiske problemstillinger; hvilke overvejelser kan der være i forbindelse med sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i forhold til målgruppen. Dette sat I forhold til interventionsprojekter rettet mod unge gravide/mødre, således at de bliver motiveret til deltagelse og fastholdelse, og projekterne derved bliver en succes. 2 Vores interventionsprojekt hed oprindeligt Man kan hvad man har lært, men pga. Næstved kommunes sundhedsplejerskers kritik af vi havde brugt deres ordvalg ændrede vi navnet til "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion". 3 Det var kun Bettina der var i denne professionspraktik, men bliver fremadrettet omtalt som om vi begge var det. 6

7 1.1. Problemindkredsning: er en sårbar gruppe, særligt i forhold til arbejdsmarkedet, og selvom antallet af teenagefødsler cirka er halveret de senest 20 år, er der stadig en lang række konsekvenser og udfordringer forbundet med at blive mor i en tidlig alder (Statistikbanken.dk, 2014a), (Hansen, et al., 2002 s. 11). Rigtig mange unge gravide/mødre kommer fra socialt belastede familier og har gennem deres opvækst manglet en rollemodel. Derfor er vigtigheden af indsatser, målrettet denne gruppe, stadigvæk stor (Hansen, et al., 2002 s. 11). Da vi i vores tidligere professionspraktik afprøvede dele af interventionsprojektet "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion", oplevede vi, at det tværfaglige samarbejde var en udfordring og dermed kunne være en barriere for projektets gennemførelse og dermed muligheden for succes. Ligeledes erfarede vi, at målgruppens deltagelse og fastholdelse var en udfordring, derfor vil det være relevant at undersøge, hvordan dette kan forbedres. Vores udgangspunkt er, at vi som professionsbachelorer i ernæring og sundhed med speciale i sundhedsfremme, forebyggelse og formidling kan bidrage til en forbedring med hensyn til dette. Primært fordi vi er uddannet til at tænke helhedsorienteret, hvor vi ser det hele menneske ud fra et human-, samfunds- og naturvidenskabeligt perspektiv (Fredens, et al., 2012 s. 18) Bachelorprojektets formål Formålet med bachelorprojektet er at undersøge, hvordan et projekt rettet mod unge/gravide mødre bedst muligt bliver tilrettelagt, således at de ønsker vedvarende deltagelse i projektet. Herunder skal der undersøges, hvilke faktorer der har indflydelse på dette, og hvordan der bedst muligt kan tages højde for disse faktorer Problemformulering Hvordan kan et interventionsprojekt omhandlende unge gravide/mødre udvikles ud fra et helhedsperspektiv, således at det tager højde for hele deres situation og derigennem motiverer til deltagelse og fastholdelse i projektet? 1.4. Begrebsafklaring Begrebet interventionsprojekt defineres her som et projekt, hvor målet er, at der sker en indgriben i forhold til den unge gravide/mors situation med henblik på at forbedre denne. Fremadrettet bruges ordet projekt synonymt med dette. 7

8 Begreberne helhedsperspektiv og det brede sundhedsbegreb ser vi som to begreber, der komplementerer hinanden. Dette i forhold til både at tage udgangspunkt i målgruppens livsstil og levevilkår og derigennem at medtænke de rammer, der er for menneskers dagligdag, samt de vilkår de er underlagt (Wistoft, 2010 s. 131), (Socialstyrelsen.dk, 2013). Begrebet det positive og brede sundhedsbegreb handler foruden ovenstående om velvære, hvilket der skal være til stede, for at tale om nogens sundhed (Jensen, 2011 s. 222) Præcisering af projektets genstandsfelt og afgrænsning For at indkredse bachelorprojektets genstandsfelt har vi set på projektets sag, aktører, institutioner og strukturer. Dette for at se på hvilke mulige påvirkninger der kan være i forhold til at udvikle et projekt rettet mod unge gravide/mødre, således at deltagelse og fastholdelse bliver en succes (Olsen, et al., 2011 s. 316). Selve sagen handler om at udvikle et projekt rettet mod unge gravide/mødre. Dette med udgangspunkt i en helhedsorienteret indsats med fokus på, hvad der kan påvirke unge gravide/mødre i forhold til deltagelse og fastholdelse i projektet. Ud fra interessentanalysen til projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" (bilag 2) og den efterfølgende professionspraktik, vurderer vi at nedenstående aktører, institutioner og strukturer, har indflydelse på dette. I selve projektet "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" var hovedaktørerne unge gravide/mødre, fædre/kærester, jordemødre, fysioterapeut og professionsbachelorer i ernæring og sundhed. Disse ser vi stadige som vigtige aktører i forhold til et projekt rettet mod unge gravide/mødre, men i forhold til at udvikle et projekt er det fagpersoner eller institutioner med interesse i unge gravide/mødres situation, der er hovedaktører. Dette kunne være en kommune eller en privat organisation, som for eksempel Mødrehjælpen. Vi ønsker at belyse problemstillinger, der skal tages højde for i udviklingen af et projekt ud fra et helhedsorienteret syn på unge gravide/mødre. Vi vil derfor undersøge, om det har betydning for projektets succes i hvilken type institution, projektet er forankret. Der er derfor taget udgangspunkt i en ikke defineret institution med interesse i unge gravide/mødre. I forhold til udviklingen af et projekt er det især de politiske og de økonomiske beslutninger, der er afgørende for strukturen. Både de politiske og de økonomiske beslutninger sker på flere niveauer. Dels de regionale beslutninger i forhold til sundhedsfremmende indsatser rettet mod unge gravide/mødre, og dels regeringens beslutninger for eksempel i forhold til social ulighed i sundhed 8

9 samt økonomiske tiltag såsom puljemidler øremærket til initiativer rettet mod unge gravide/mødre. Der ud over er der mulighed for inddragelse af frivillige i dele af projektet. Ud fra dette vil det tværfaglige og et eventuelt tværsektorielt samarbejde kunne få betydning i forbindelse med et projekts struktur. De økonomiske aspekter i at udvikle et projekt afgrænser vi os dog fra at komme ind på, da det ikke er relevant i forhold til vores problemformulering. Vi omtaler i bachelorprojektet vores projekt Ung Gravid Mor, Mad og Motion flere gange, men hvad selve projektet omhandlede og vigtigheden deraf, afgrænser vi os fra at redegøre for. Yderlige afgrænser vi os fra at lave individuelle interviews med unge gravide/mødre. Det ville ellers have været yderst relevant at få deres mening i forhold til deres deltagelse i projekter, men det har ikke været muligt. Vi har i stedet analyseret fokusgruppeinterviews med unge gravide/mødre, vi i forvejen havde fra vores professionspraktik. 2. Videnskabsteori og metode Som professionsbachelorer i ernæring og sundhed, er vi uddannet til at arbejde ud fra et positivt og bredt sundhedsbegreb (Jensen, 2011 s. 222). På den baggrund arbejder vi triangulært i vores bachelorprojekt, hvor vi benytter os af forskellige metoder og forskningstyper inden for de forskellige paradigmer; empirisk analytiske, fortolkningsvidenskabelige og kritiske (Launsø, et al., 2011 s. 57). Dette har vi valgt at gøre for bedst muligt at kunne belyse og undersøge vores problemstilling, og derved opnå det bedste resultat. Det empiriskanalytiske paradigme har fokus på testning, det objektive og lovmæssigheder (Launsø, et al., 2011 s. 58). Det fortolkningsvidenskabelige paradigme har fokus på at skabe en forståelse for alle menneskers handlinger samt at " indfange menneskers beskrivelser af de opfattelser og indsigter, de har." (Launsø, et al., 2011 s. 61). Det kritiske paradigme har fokus på at anvende kritiske metoder, der kigger på, hvad der i virkeligheden gemmer sig under "overfladen" (Launsø, et al., 2011 s. 63). Der knytter sig forskellige paradigmer til de forskellige forskningstyper. Det empiriskanalytiske paradigme knytter sig til den beskrivende, det fortolkningsvidenskabelige paradigme knytter sig til den forstående og det kritiske paradigme knytter sig til den handlingsrettede forskningstype (Launsø, et al., 2011 s. 58 ff). Den beskrivende forskningstype anvendes, idet vi benytter data fra statistiske beregninger omkring antallet af unge gravide/mødre, og om der på baggrund af disse er nogle demografiske 9

10 forskelle (Launsø, et al., 2011 s. 13). Den forstående forskningstype benyttes, idet vi i vores bachelorprojekt lægger stor vægt på udtalelserne fra de unge gravide/mødre, og deres meninger og fortolkninger udgør en del af vores datamateriale (Launsø, et al., 2011 s. 24). Ydermere benyttes den handlingsrettede forskningstype, idet målet med vores bachelorprojekt er at udvikle projekter, som sigter mod positiv udvikling hos unge gravide/mødre (Launsø, et al., 2011 s. 33) Metodebeskrivelse I vores bachelorprojekt benytter vi os af metodetriangulering, idet vi både anvender kvalitative og kvantitative metoder (Tanggard, et al., 2010 s. 411). Bachelorprojektet er både teoretisk og empirisk og bygger på statistisk data, litteratursøgning, praksiserfaringer, fokusgruppeinterviews, telefoninterview og litteraturstudier, herunder andre projekter (bilag 3) Konkret metodebeskrivelse Statistik Til indkredsning af omfanget og fordelingen af teenagemødre i Danmark har vi valgt statistik, som er en kvantitativ metode, og som netop har sin styrke ved eksaktheden i målingerne (Kvale, et al., 2009 s. 48), (Thisted, 2011 s. 86). Dette har vi gjort ud fra det empiriskanalytiske paradigme, da vi ønsker at belyse mulige geografiske sociale uligheder samt vigtigheden i at udvikle projekter målrettet unge gravide/mødre (Launsø, et al., 2011 s. 58) Litteratursøgning Inden vi startede med udarbejdelsen af vores bachelorprojekt, havde vi i forvejen en del kendskab til målgruppen. Dette via udarbejdelsen af projekt Ung Gravid/Mor Mad og Motion på et tidligere modul samt afprøvning af dette i vores professionspraktik. I den forbindelse havde blandt andet Mødrehjælpen vakt vores interesse, og derfor startede vores litteratursøgning på Moedrehjaelpen.dk. På deres hjemmeside fandt vi blandt andet to brugbare rapporter: "I gang med uddannelse eller arbejde som ung mor" og "Meget unge og sårbare mødre - Fokus på arbejdsmarkedsperspektivet", som vi har anvendt i vores udarbejdelse. Herefter startede vi en struktureret systematisk litteratursøgning. Vi benyttede danske søgeord som fx: mødrehjælpen, tværfaglig*, teenage-mødre, fastholdelse, motivation og sundhed, ung mor. Denne søgning resulterede i nogle brugbare resultater: "Et nyt liv - en grundbog om unge mødre" og "Tværfag- 10

11 lige grupper i kommunerne om børn og unge med særlige behov - erfaringer fra fem kommuner", disse kunne vi ligeledes benytte i vores videre udarbejdelse af vores bachelorprojekt. Vores litteratursøgning gav dog flere brugbare resultater end disse 2, men idet vi ikke havde direkte adgang til mange af artiklerne eller et resumé af dem, har vi været nødsaget til at se bort fra dette materiale, idet ventetiden inden vi kunne få dem udleveret var for lang. Derfor er meget af det litteratur, vi har benyttet været et resultat af kædesøgning Litteraturstudier I vores bachelorprojekt har vi valgt at medbringe litteraturstudier som en metode. Litteraturstudiernes funktion har været at belyse unge gravide/mødres baggrund og afdække deres og deres barns situation samt hvilke barrierer, der kunne være for deltagelse og fastholdelse i et projekt. Dette har blandt andet taget afsæt i Bourdieus begreber omkring habitus, felter og kapital, Erik Eriksons beskrivelse af identitetsudviklingen og John Bowlbys tilknytningsteori. Vi har ligeledes valgt at inddrage andre projekter rettet mod unge gravide/mødre. Dette har vi gjort for at belyse, hvilke tiltag der er eller har været rettet mod målgruppen. Ydermere ville vi se, om vi ud fra disse kunne drage nogle erfaringer og derved overføre dette i udviklingen af et projekt i forhold til unge gravide/mødres deltagelse og fastholdelse Praksiserfaringer I vores bachelorprojekt har vi valgt at bruge vores praksiserfaringer fra en tidligere professionspraktik. Disse erfaringer tager udgangspunkt i afprøvning af projekt Ung Gravid/Mor Mad og Motion. Her har vi blandt andet opnået en forforståelse af, at et tværfagligt samarbejde kunne være en barriere, samt at målgruppens deltagelse kunne være en udfordring. Vi har derfor belyst det tværfaglige samarbejdes mulige betydning i forhold til et projekt. Dette har vi gjort via begreberne socialisering til en profession og paradigmeforskelle mellem professionerne; for at undersøge om disse kunne have indvirkning på projektets succes og målgruppens deltagelse (Lauvås, et al., 2006 s. 148), (Launsø, et al., 2011 s. 49) Fokusgruppeinterview Fokusgruppeinterviews styrke er at producere data om sociale gruppers fortolkninger og interaktioner. Vi ønskede netop at høre de unge gravide/mødres egne fortolkninger af ovenstående projekt, i forbindelse med vores professionspraktik samt den indbyrdes interaktion (Halkier, 2009 s. 13). I de 11

12 første fokusgruppeinterviews deltog hele Ung mor mødregruppen, da projektet blev præsenteret på deres almindelige møde. De efterfølgende fokusgruppeinterviews var med de unge mødre, der havde valgt at deltage i afprøvningen af projekt Ung Gravid/Mor - Mad og Motion". Vi brugte de kvalitative fokusgruppeinterviews som aktørevaluering af projektet med de unge gravide/mødre, dette har vi gjort ud fra det fortolkningsvidenskabelige paradigme (Christensen, 2007 s. 13), (Launsø, et al., 2011 s. 61). Dette i forhold til tilpasning af aktiviteterne fremadrettet samt for at analysere betydningen af de indsamlede data med henblik på deltagelse og fastholdelse i projektet. Selv om fokusgruppeinterviewene fik karakter af individuelle interviews, har vi valgt at analysere dem både for udsagn i forhold til holdning til selve projektet, men også den indbyrdes interaktion (Halkier, 2009 s. 13). Interviewdesignene er udarbejdet med hensyn til både den teoretiske og dynamiske dimension. De semistrukturerede spørgsmål er valgt for at sikre relevante data, og de narrative spørgsmål for at sikre, at de unge gravide/mødre fik mulighed for at fortælle deres oplevelser og historier i en sammenhæng (Jensen, et al., 2010 s. 215ff), (bilag 4). Fokusgruppeinterviewene blev transskriberet, enkelte kun delvis på grund af lydkvaliteten. Efterfølgende databearbejdning begyndte med datastyret induktiv åben kodning og derefter en begrebsstyret deduktiv lukket kodning i forhold til deltagelse i projektet (bilag 5). Der er i den endelige meningskategorisering fjernet udsagn, som omhandler deltagelse, hvor disse udelukkende omhandler deltagelse i forhold til projektets specifikke indhold (Kvale, et al., 2009 s. 224). Transskribering og kodning er udført af samme person for at opnå kontinuitet og dermed øge meningsfortolkningen samt reliabiliteten. Fokusgruppeinterviewene var i professionspraktikken planlagt til at undersøge målgruppens ønsker i forhold til projektets indhold. Dette gør at validiteten, i forhold til nu udelukkende at se på ønsket deltagelse, bliver mindre, da projektets indhold kan have haft indflydelse på dette (Kvale, et al., 2009 s. 230), (Christensen, 2007 s. 13). Analysen tager afsæt i det indsamlede kodede empiri, hvor vi har benyttet teorier af Antonovskys, Følelsen af sammenhæng (Jensen, et al., 2010 s. 89) samt Prochaska, Norcross og DiClementes Stage of changement (Prochaska, et al., 2008 s. 24) Telefoninterview Vi har valgt at lave et kvalitativt telefoninterview med projektlederen fra projekt "Kom godt i gang". Dette for at få mere dybdegående viden omkring deres metode af screeningen og deltagelsen af 12

13 målgruppen i projektet. Interviewet er semistruktureret med på forhånd fastlagte temaer og spørgsmål, der undervejs kunne ændres, således at vi fik det mest relevante data ud af interviewet (Thisted, 2011 s. 184), (bilag 4). 3. s situation For at svare på bachelorprojektets problemformulering er det vigtig at belyse unge gravide/mødres situation. Jensen og Johnsen mener, at der ved alt sundhedspædagogisk arbejde først skal laves menneskearbejde, før der laves ekspertarbejde. Først skal der laves menneskearbejde, hvor målgruppens situation vurderes og forstås, således at der i ekspertarbejdet tages udgangspunkt i lige netop den specifikke målgruppe. Dette giver den største succes angående forandring (Jensen, et al., 2010 s. 26). Det er derfor vigtigt at belyse unge gravide/mødres situation, idet deres situation sandsynligvis er mere udfordrende, end hvis de havde ventet med forældreskabet. Deres graviditet giver dem en række udfordringer, som ældre gravide ikke støder på. Her kan der være tale om uddannelse, mindskende netværk og manglende eller igangværende identitetsdannelse. Disse faktorer kan besværliggøre sundhedspædagogisk arbejde med unge gravide/mødre, men hvis deres situation er undersøgt, kan der tages højde for denne, og arbejdet med dem vil derfor være mere gavnligt og mere relevant for den unge gravide/mor. Når unge gravide/mødres situation omtales, er det ofte med begreberne social udsatte og socialt sårbare, som af mødrehjælpen defineres som: Vi forstår socialt udsatte som mennesker, der er i en livssituation, der er svær for personen at styre til egen fordel, og som indeholder en overhængende risiko for decideret udstødelse, mens socialt sårbare er i en livssituation, der indeholder en række skrøbeligheder, som i kombination med yderligere negative omstændigheder risikerer at tippe balancen. (Moedrehjaelpen.dk, 2013 s. 7). Dette tolker vi i forhold til unge gravide/mødre som, det at være social udsatte er deres generelle livssituation, der gør at de er socialt udsatte. Hvor det at være socialt sårbare mere beror på deres nye situation, som ung gravid/mor, hvor der er en række skrøbeligheder i deres livssituation. 13

14 3.1. Udfordringer som ung mor Mange unge gravide/mødre kommer fra socialt belastede familier, de har i højere grad selv været udsat for omsorgssvigt, og mange har oplevet at været anbragt uden for hjemmet. Denne sociale baggrund ses som et socialt mønster, og giver især problemer for enlige unge mødre, hvilket op mod halvdelen er, når barnet bliver født. Denne gruppe er dårligere uddannet og har en meget svagere tilknytning til arbejdsmarked (Egelund, et al., 2009 s. 193), (Duus, 2007 s. 3), (Hansen, et al., 2002 s. 10 f). Denne negative sociale arv har ikke kun menneskelige omkostninger, hvor især unge mødre oplever at få fjernet sit barn for en periode, men også samfundsøkonomiske omkostninger, idet enlige mødre er mere arbejdsløse og i større grad på langvarig kontanthjælp (Egelund, et al., 2009 s. 193), (Hansen, et al., 2002 s. 9 f). Det, at en rigtig stor del af unge gravide/mødre kommer med en baggrund af skrøbelig karakter og har været udsat for omsorgssvigt i et vist omfang, er ifølge socialforskningsinstituttets forløbsundersøgelse af børn født i efteråret 1995, "Spædbarnsfamilien", den primære grund til, at unge piger vælger moderskabet i en tidlig alder (Hansen, et al., 2002 s. 11), (Christoffersen, 1998). Moderskabet giver dem en identitet og en familie, hvor de dér vil skabe nogle trygge relationer og få den betingelsesløse kærlighed et barn giver. Dette betyder at, det, at de unge vælger at få et barn i en tidlig alder er et ønske, idet det er et stort behov for dem at have nogen de kan tage sig af og give kærlighed (Byriel, et al., 2001 s. 23). Deres skrøbelige baggrund kan give de unge piger udfordringer med hensyn til forældreskabet, hvis de ikke selv har oplevet omsorg. Ifølge den franske sociolog Pierre Bourdieu tager alle menneskers handlen afsæt i deres habitus. Habitus bliver tilegnet og ændret hele livet igennem, hvilket sker gennem vaner (Wilken, 2011 s. 46). Menneskers vaner er et produkt af socialisering, som finder sted lige fra starten af vores liv, - her læres hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert, hvordan man opfører sig blandt andre mennesker, hvordan man taler osv. Der bliver ikke på noget tidspunkt stillet spørgsmålstegn ved noget af det, for det er en indgroet vane og en del af vores habitus. Forældrerollen kan derfor blive en meget svær og uoverskuelig opgave for den unge gravide/mor, idet det hos mange ikke er udviklet i deres habitus, hvordan der skal gives omsorg (Wilken, 2011 s. 47 f). Som tidligere nævnt ændres habitus gennem hele livet, og Bourdieu mener også, at en ændring i denne er mulig. Her kræver det således i langt de største tilfælde, at unge gravide/mødres 14

15 netværk også ændres, og at der eventuelt kommer nogle nye netværk ind i deres liv (Wilken, 2011 s. 49). Et andet af Bourdieus begreber er felter. Bourdieu mener, at samfundet bliver mere og mere differentieret, og at der bliver etableret flere og flere sociale areaner eller felter, hvilket er karakteriseret ved deres helt egne logikker og værdier. Hvis den unge gravide/mor deltager i et projekt henvendt til unge gravide/mødre, som er et felt, hvor der blandt andet er fokus på, hvordan der gives omsorg til barnet, vil succesen for forandringen af deres habitus være større, end hvis de var blevet i deres gamle felt, hvor der muligvis mangler viden om, hvordan omsorg skal gives til barnet (Wilken, 2011 s. 51). Rigtig mange faktorer spiller altså ind, når der tales om de udfordringer, en ung gravid/mor kan have. Deres habitus, som tager afsæt i deres baggrund, forventningen til uddannelse og job samt venner, er faktorer, der sammen med en lille nyfødt fylder meget i livet. Dette gør, at det bliver en stor udfordring at kunne tilgodese alle disse faktorer, idet arbejdsbyrden med en lille nyfødt kun bliver større. Dette gør, at livet kan blive vanskeligt og en stor udfordring at klare, hvis der skal leves op til de forventninger, samfundet og omgangskredsen stiller. Ved at unge gravide/mødre deltager i et relevant projekt, kan dette være medvirkende, til at hun flytter felt, og sandsynligheden for at hendes habitus ændres bliver større Identitetsdannelse Igennem hele livet udvikles vores identitet. Ifølge psykologen Erik Erikson gennemgår vi alle 8 stadier, hvor menneskets jeg udvikles. Herunder ungdommens femte stadie fra år, som omhandler identitet kontra identitetsforvirring (Larsen, 2010 s. 74). I identitetsdannelsen i ungdomsårene er det påvist, at der er 4 niveauer. Første niveau kaldes identitetsspredning; det unge menneske skifter her meget mening, ændrer på hvad hun vil, og hvad hun går op i. Identitetsmoratorium er det andet niveau i identitetsdannelsen; her prøver det unge menneske aktivt at finde frem til sin identitet og egne valg, dette ved at afprøve forskellige muligheder. Hvis søgningen forløber uheldigt, kan dette medføre negativ identitet. Dette betyder, at det unge menneske afviser alt, hvad samfundet, familien og andre roller har at tilbyde. Tredje niveau: identitetsslukning; det unge menneske har fundet frem til sin identitet for hurtigt, dette på grund af, at hun har sprunget identitetsmoratoriet over. De valg hun har gjort i sin søgen efter sin identitet, er ikke hendes egne valg, men noget hun har fået overdraget fra andre, ved blot at acceptere deres forventninger. Det sidste niveau: identi- 15

16 tetsopnåelse; det unge menneske har haft identitetskonflikter og har på dette tidspunkt truffet sine egne personlige valg. På dette stadie går hun ikke længere op i, hvad andre synes og mener, men der er en ro over det unge menneske, og identitetsdannelsen er sket. Dette niveau er det mest modne niveau i identitetsdannelsens 4 niveauer. Identitetsdannelsen er en individuel proces, og det er forskelligt, hvilket niveau man befinder sig på og hvornår, dog påvirkes dette af, at unge gravide/mødre står over for et markant skift i deres liv fra ung til mor, hvor identitetsdannelsen sker anderledes end ellers. Dette skift gør, at tiden i ungdomsårene, hvor man kan "afprøve sig selv", er i konflikt med det at blive forsørger, hvilket kan medføre at identitetsudviklingen ikke bliver optimal og derved negativ. En negativ identitet kan betyde at man har svært ved at tilpasse sig samfundets normer (Poulsen, 2007 s. 236 ff). Samtidigt med dette mindskes mange unge mødres netværk, når de bliver mødre, idet de ikke længere har de samme interesser som deres jævnaldrende relationer, fordi de befinder sig på forskellige stadier i livet (Hansen, et al., 2002 s. 13). Dette kan derfor betyde, at unge gravide/mødres nye rolle som forsørger kan vanskeliggøres yderligere. Selvom unge gravide/mødre har den bedste intention om at klare moderskabet godt, ses det desværre ofte, at opgaven er uoverskuelig at klare, idet de i mange sammenhænge ikke er nået frem til deres sande identitet, inden de skal til at opfylde deres rolle som mor. 4. Mulige konsekvenser i forhold til social ulighed i sundhed for den unge mor og hendes barn Ud fra et sundhedsperspektiv vil vi belyse mulige sociale uligheder, der kan være eller opstår ved at blive mor i en tidlig alder, samt vigtigheden i at udvikle projekter målrettet unge gravide/mødre og eventuelle geografiske forskelle i disse behov. Dette vil vi gøre ved at belyse omfanget og fordelingen af teenagefødsler i Danmark og se, om der kan være en sammenhæng i forhold til social ulighed i sundhed. Vi vil yderligere belyse nogle af de sociale konsekvenser, det kan have at blive mor i en tidlig alder. Dels i forhold til samfundets syn på og forventninger til den unge gravide/mor og dels ud fra Bourdieus teori om social kapital (Jensen, 2007 s. 183). Yderligere vil vi se på, om det kan have konsekvenser for barnet, at moderen er meget ung i forhold til tryg tilknytning mellem mor og barn, dette vil vi blandt andet gøre ud fra John Bowlbys tilknytningsteori (Poulsen, 2007 s. 207). 16

17 Antal fødte børn Antal fødte børn Bettina Brasch Petersen og Bachelorprojekt sommer Geografisk fordeling og udvikling af teenagefødsler I 1993 blev der født børn af unge piger i alderen år, i 2013 var tallet på børn, hvilket svarer til henholdsvis 4,15 % i 1993 og 2,37 % i 2013 af alle fødsler. Dette vil sige, at antallet af teenagefødsler cirka er halveret på 20 år (Statistikbanken.dk, 2014a). Dog var der en lille stigning i årene , for så igen at falde de efterfølgende år (Figur 1). Når vi sammenholder udviklingen af teenagefødsler med fødsler generelt (Figur 1 og Figur 2), ses der ingen sammenhæng i udviklingen (Statistikbanken.dk, 2014a) Teenagefødsler år i hele landet Årstal 15 år - moders alder ved barnets fødsel 16 år - moders alder ved barnets fødsel 17 år - moders alder ved barnets fødsel 18 år - moders alder ved barnets fødsel 19 år - moders alder ved barnets fødsel 20 år - moders alder ved barnets fødsel Figur 1, Udviklingen af teenagefødsler fra i Danmark Fødsler år i Danmark Fødsler i alt Årstal Figur 2, Udviklingen af fødsler fra i Danmark 17

18 Antal fødte børn Bettina Brasch Petersen og Bachelorprojekt sommer 2014 Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende kvinder i landets kommuner (2012) viser, at Gentofte Kommune havde den højeste gennemsnitsalder for førstegangsfødende på 32,5 år og Lolland Kommune den laveste på 26,2 år (Statistikbanken.dk, 2014b). Når vi sammenligner disse tal, med hvor mange børn der er født af unge mødre i de to pågældende kommuner, er det henholdsvis 0,13 % teenagefødsler i Gentofte Kommune og 4,52 % i Lolland Kommune (Statistikbanken.dk, 2014c). Disse tal kunne muligvis ses som en social ulighed mellem landsdelene. Ud fra ovenstående ville vi gerne sammenligne udviklingen af teenagefødsler i de to kommuner over en længere periode. Vi ville se, om der også her var en forskel i udviklingen imellem kommunerne, og om dette kunne ses som en social ulighed i sundhed. Desværre var tallene kun tilgængelige for år (Figur 3). I årene fra 2006 til 2008 har der, både i Gentofte og Lollands kommune, været et fald. Da det var over en meget kort periode, og antallet af teenagefødsler i Gentofte var meget lille, ville kun en lille ændring her kunne give en stor procentvis forskel. I Lolland Kommune hvor andelen af teenagerfødsler var 4,52 %, kunne tallene bedre give et billede af udviklingen, men igen var perioden for kort. Det kræver en længere årrække, før der kan tales om en faldenden eller stigende tendens, så derfor vurderer vi ikke, at der kan udledes nogle tendenser ud fra dette i forhold til ulighed i sundhed (Statistikbanken.dk, 2014c) Teenagerfødsler år i Gentofte og Lollands kommune Gentofte Lolland Årstal Figur 3, Teenagerfødsler i år i Gentofte og Lollands kommune 18

19 Det generelle tal for teenagerfødsler i Danmark er over de sidste 20 år cirka halveret, men der ses ingen sammenhæng med det totale fødselstal i Danmark (Statistikbanken.dk, 2014a). Når vi sammenligner Gentofte og Lollands kommune, som henholdsvis havde den højeste og laveste alder for førstegangsfødende i 2012, kan vi ikke, ud fra de tilgængelige data, udlede nogen udviklingstendenser, som kunne ses som en social ulighed i sundhed de to kommuner imellem. Det, vi kan se, er, at der er en generelt signifikant større procentdel af teenagefødsler i årene i Lolland Kommune i forhold til Gentofte Kommune (Statistikbanken.dk, 2014c) Samfundsdiskurs og forventninger i forhold til unge gravide/mødre Når unge gravide/mødre italesættes som en sårbar gruppe, er det ud fra nutidens samfundsdiskurs om, hvad der er en forventelig alder at blive mor i. Via sproget konstruerer vi verden, hvor nøglen til en forståelse af eksempelvis undertrykkelsen af minoriteter også findes i den måde, hvorpå vi taler om dem. (Holm, 2011 s. 145). Når Kanal4 sender reality programmet De unge mødre og dermed iscenesætter unge gravide/mødres hverdag, er dette også med til at italesætte dem som en gruppe, der afviger fra normen. Regeringens målsætning, om at 95 % af en ungdomsårgang i 1995 gennemfører en ungdomsuddannelse, er også en del af nutidens samfundsdiskurs og samfundsforventningerne til unge i forhold til uddannelse, er dermed italesat (Flagstad, 2013). Det, at blive mor i en meget ung alder, kan som tidligere nævnt i sig selv være en udfordring, og når der samtidigt også er forventninger til at gennemføre en uddannelse og opnå en fast tilknytning til arbejdsmarked, kan dette være en uoverskuelig situation (Hansen, et al., 2002 s. 10 f). Denne forventning til unge gravide/mødre har for eksempel også ændret Mødrehjælpens arbejde, hvor deres fokus tidligere var at støtte unge gravide/mødre i deres rolle som mor, har de i dag også fokus på at støtte dem i at uddanne sig (Laneth, 2014 a) 4. Måden, hvorpå samfundet italesætter unge gravide/mødre, påvirker generelt vores syn, så vi omtaler dem som en sårbar og afvigende gruppe. Det, at samfundets syn på og forventningerne til unge gravide/mødre har udviklet sig fra omsorgsperson til selvforsørgende igennem årene, gør derfor, at fokus er ændret på den indsats, der i dag tilbydes unge gravide/mødre (Laneth, 2014 a). 4 Pia Fris Laneth er ikke en del af Mødrehjælpen, men har skrevet bogen, Moderskab og Mødrehjælp: otte portrætter og 100 års historie (Laneth, 2014 b), som er en fortælling om hjælpen til mødre gennem 100 år. 19

20 4.3. Social ulighed i sundhed ud fra Pierre Bourdieus teori om social kapital For unge gravide/mødre er social ulighed i sundhed en risikofaktor, som bunder i deres sociale kapital. Bente Jensen beskriver det som: en slags fundament for barnets og den unges opbygning af en sundhedskapital (Jensen, 2007 s. 181). Bourdieus definition af social kapital er: "summen af eksisterende eller potentielle ressourcer, den enkelte eller en gruppe har til rådighed over i kraft af et netværk af stabile relationer og mere eller mindre officielt anerkendte forbindelser." (Jensen, 2007 s. 183). Da ressourcerne i en kapitalform til dels kan ombyttes til ressourcer i en anden kapitalform, har for eksempel en gravid med et ressourcestærk netværk og en høj uddannelse måske et socialt netværk, der kan hjælpe hende igennem til sundhedssystemet og derved konvertere sin kulturelle og sociale kapital til sundhedskapital (Jensen, 2007 s. 184). s lavere uddannelsesniveau, dårligere tilknytning til arbejdsmarked og dårligere sociale netværk er en del af deres sociale kapital (Hansen, et al., 2002 s. 9 ff). Dette skrøbelige fundament giver unge gravide/mødre et dårligere udgangspunkt for at udvikle en høj sundhedskapital og dermed ulighed i sundhed (Jensen, 2007 s. 183 f). Omfanget og sammensætningen af kapital hos den unge mor overføres til det nyfødte barn og dermed også risiko for ulighed i sundhed. Bourdieu mener, at moderens uddannelsesniveau her har en afgørende rolle for at mindske ulighed i sundhed (Jensen, 2007 s. 184). Moderens oplevede handlerum, i forhold til det faktiske handlerum omkring sundhed, kan for eksempel hænge sammen med hendes kapital på uddannelsesområdet. Da en høj kapital på uddannelsesområdet for eksempel kan konverteres til sundhedskapital, kan en høj uddannelseskapital medvirke til, at det oplevede handlerum inden for sundhed ikke bliver en barriere, men derimod en mulighed for en sundere livsstil (Jensen, 2007 s. 184), (Saugstad, 2009 s. 47). Da unge gravide/mødre har en tendens til lavere uddannelsesniveau, dårligere tilknytning til arbejdsmarked og dårligere sociale netværk (Hansen, et al., 2002 s. 9 ff), kan dette medføre, at deres uddannelses-, økonomiske- og sociale kapital derfor også vil være lav. Denne generelle lave kapital kan ikke umiddelbart konverteres til en høj sundhedskapital, og dermed øges risikoen for ulighed i sundhed (Jensen, 2007 s. 183 f). har ofte en lav social kapital, og ifølge Bourdieu har det indflydelse på deres samlede potentielle ressourcer (Jensen, 2007 s. 183). Dette har blandt andet indflydelse på unge gravide/mødres sundhedskapital og oplevelse af handlerum i forhold til sundhed. Ved at moderens 20

21 sammensætning af kapital overføres til barnet, giver det altså en øget risiko for, at ulighed i sundhed bliver videreført (Jensen, 2007 s. 184) Tilknytning mellem mor og barn ud fra John Bowlbys tilknytningsteori Ifølge Bowlbys tilknytningsteori er tilknytning en grundlæggende medfødt biologisk drift, hvor målet er fysisk tilknytning mellem mor og barn (Buhl-Nielsen, 2003 s. 549). Denne tilknytning styres af en adfærdsregulering, der består af tre faser: udforskningsadfærd, tilknytningsadfærd og udforskning med udgangspunkt i sikker base (Poulsen, 2007 s. 207). Det lille barn vil fra fødsel søge fysisk nærhed med moderen eller anden sensitiv person. Hvis barnet her får opfyldt sine basale behov, vil barnet opnå en tryg tilknytning og dermed en tryg base, hvor det senere ved 3 års alderen vil kunne acceptere konflikter mellem moderens og egne behov, samt udsætte egne behov og indgå kompromis (Buhl-Nielsen, 2003 s. 551). Marie Gammeltoft fortæller 5, at unge umodne mødre har svært ved at tilsidesætte eller udsætte egne behov og i stedet varetage barnets behov. Unge mødre har svært ved og er også usikre i forhold til kommunikationen med barnet, samtidigt har de også svært ved at se nødvendigheden i at kommunikere med det spæde barn. Unge umodne mødre har ligeledes svært ved at reflektere over uheldige hændelser og lære af det og dermed blive bedre til at kommunikere med det spæde barn. Marie Gammeltoft påpeger, at en tidlig indsats i forhold til tilknytningen mellem mor og barn kan være afgørende for det spæde barn. Hun omtaler et 6 dage gammelt barn, der blev anbragt i pleje, som allerede havde lukket ned for egne behov, så som at græde når hun er sulten 5. Dette på grund af manglende tryg tilknytning (Gammeltoft, 2014). En af Bowlbys hypoteser var at se tilknytning som et adaptivt system, hvor barnet tilpasser sig forholdene. Barnet opnår tryg tilknytning, hvis det ikke skal tilsidesætte eller udsætte egne behov, hvis det oplever sig selv som en aktiv medspiller, hvor der er affektiv interaktion. Via disse erfaringer vil barnet kunne bruge moderen til udforskning med udgangspunkt i sikker base (Buhl-Nielsen, 2003 s. 554), (Poulsen, 2007 s. 207). Hvis barnet derimod ikke opnår affektiv interaktion og må tilsidesætte eller udsætte egne basale behov, vil barnet via dette adaptive system undertrykke egne behov og opnå en utryg tilknytning. Hvis moderen ikke er forudsigelig, kan hun ikke bruges af barnet til udforskning med udgangspunkt i sikker base. Som tidligere beskrevet mangler mange unge gravi- 5 Frit gengivet fra foredrag med Marie Gammeltoft, cand. Psych. (Gammeltoft, 2014). 21

22 de/mødre evnen til at give sit barn omsorg, idet dette ikke er indgroet i deres habitus. Det kunne muligvis skyldes deres egen manglede trygge tilknytning i deres opvækst og dermed noget, der skal tillæres for dem efterfølgende (Poulsen, 2007 s. 207). Ved at starte et projekt med fokus på forældreskabet tidligt i graviditeten kan det have gavnlig indvirkning på den fremtidige relation mellem forældre og barn, idet det kommende barn bliver mere bevidstgjort hos forældrene, og derved styrkes forældre-barn relationen. Det er i denne periode, de kommende forældre reflekterer over, hvad de selv har fået med af forældreskab fra deres egen barndom, og hvordan de forestiller sig selv som forælder. For unge gravide vil deltagelse i et projekt med ligestillede, hvor forestillingen om barnet og det fremtidige forældreskab kan bygges op, være medvirkende til at fremme tilknytningen til barnet (Brodén, 2004 s. 180 ff), (Kristensen, et al., 2011 s. 81 f). At opleve moderfølelser i neonatalperioden skaber selvtillid og tryghed hos moderen, og det gør hende modtagelig for barnets signaler og gavner udviklingen af en tryg tilknytning hos barnet. (Brodén, 2004 s. 182). Ved at forældrene øger deres handlekompetence som forælder allerede inden fødslen, og derved øger egen tiltro til det kommende forældreskab, kan dette påvirke tilknytningen til barnet positivt (Brodén, 2004 s. 182). Det er vigtigt, at barnet opnår en tryg tilknytning til moderen, hvor det oplever en affektiv interaktion og ikke skal tilsidesætte eller udsætte egne behov (Buhl-Nielsen, 2003 s. 554), (Poulsen, 2007 s. 207). Det, at tilsidesætte egne behov til fordel for barnets, kan især umodne, unge mødre have svært ved (Gammeltoft, 2014). Dette skyldes muligvis, at den unge gravide/mor selv har manglet tryg tilknytning i sin opvækst og derved manglende viden om, hvordan hun drager omsorg for barnet (Poulsen, 2007 s. 207). Det er vigtigt, at et projekt starter tidligt i graviditeten, dels fordi det er her de kommende forældre reflekterer over deres forældreskab, og dels for at øge deres viden i forhold til at drage omsorg for barnet (Brodén, 2004 s. 180 ff). 5. Andre projekter I vores indsamling af empiri har vi valgt at kigge på andre projekter omhandlende unge gravide/mødre for at se på, hvad der i forvejen er lavet af projekter rettet mod målgruppen, og hvordan dette har fungeret. Disse erfaringer vil indgå i overvejelserne omkring tilrettelæggelsen af et projekt med henblik på deltagelse og fastholdelse. 22

23 5.1. Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide Sundhedsstyrelsen administrer en række satspulemidler man kan søge. Satspuljemidlerne skal sigte imod sundhedsfremmende og forebyggende tiltag i Danmark. De årlige satspuljer henvender sig både til offentlige og private virksomheder og organisationer. Hver enkel satspulje har et helt specifikt mål (Sundhedsstyrelsen.dk, 2013). I satspuljen for tilegnede Sundhedsstyrelsen 18 millioner kr. til at styrke indsatsen i svangre omsorgen for udsatte gravide, hvor formålet og målet var:... at udvikle og afprøve nye samarbejdsformer og metoder til inddragelse af den gravide og hendes partner samt opkvalificere sundhedspersonale til at varetage denne opgave med større sammenhæng i opgaveløsningen. Formålet er således at udvikle og kvalificere samarbejdet mellem region, kommuner, almen praksis og evt. socialforvaltningen for i højere grad at kunne inddrage og fastholde de udsatte gravide i svangreomsorgens tilbud med henblik på at reducere ulighed i sundhed." (Sundhedsstyrelsen.dk, 2012). "Målet er at reducere uligheden i sundhed for mor og barn gennem en målrettet tværsektoriel og tværfaglig indsats for udsatte gravide kvinder." (Sundhedsstyrelsen.dk, 2012). Fem projekter, fordelt rundt i Danmark, fik tildelt pengene fra denne satspulje. Nedenstående viser de fem projekter og deres formål (bilag 6). 1. Projekt "Klar til hverdagen som familie" - formål: "Styrke unge og sårbare gravides handlekompetencer i forhold til at kunne klare udfordringen i hverdagslivet som forældre. Herunder at opsøge og deltage i de relevante tilbud der stilles til rådighed i offentlig samt privat regi." (bilag 6 s. 1). 2. Projekt "Integreret og forstærket indsats for særligt sårbare og udsatte gravide" - formål: "Projektets formål er at udvikle en model for afprøvning af tilgang og metode til at nedbringe ulighed i sundhed for målgruppen af udsatte gravide. Dette gøres gennem et integreret svangre omsorgstilbud, der inddrager og fastholder den udsatte gravide, så hun forbedrer sin fysiske, mentale og sociale sundhed samt fostrets og spædbarnets trivsel." (bilag 6 s. 2). 23

24 3. Projekt "Model til opsporing af de udsatte gravide og en målrettet indsats gennem et tværfagligt og tværsektorielt team" 6 - formål: "(Udsnit): At der genereres viden om forebyggende tidlig indsats og det tværfaglige samt tværsektorielle samarbejde styrkes." (bilag 6 s. 3). 4. Projekt "En Fair Start" - formål: "At sikre en tværsektoriel indsats i Sundhedshuset på Nørrebro for udsatte gravide og deres partner. Sigtet er at øge den gravide og hendes partners trivsel og nedsætte den gravides komplikationer i relation til graviditet og fødsel for dermed at give barnet en mere fair start på livet, set i forhold til de ikke socialt udsatte." (bilag 6 s. 4). 5. Projekt "Tværfaglig/tværsektoriel og styrket indsats for sårbare, unge gravide et modelprojekt for udkants Danmark" - formål: "(Uddrag): At målrette indsatser til unge og udsatte gravide for at graviditeten og fødslen forløber så sundt som muligt. Herunder at tilbyde de unge kvinder omsorg fx, gennem en mentorordning, sikre et helstøbt forløb samt udvikle tværfaglige og tværsektorielle samarbejdsformer vha. ny teknologi og telemedicin." (bilag 6 s. 5 og 6) Sammenligning af to projekter Vi har valgt at sammenligne to af de fem projekter, der fik tildelt satspuljemidlerne til styrket indsats i svangre omsorgen for udsatte gravide. De valgte projekter er: "Kom godt i gang" og "Tværfaglig/tværsektoriel og styrket indsats for sårbare, unge gravide et modelprojekt for udkants Danmark". Vi har primært valgt disse to projekter, fordi de henvender sig til udsatte gravide herunder også unge gravide/mødre. "Kom godt i gang" var det eneste projekt, vi fik svar fra, da vi kontaktede alle fem projekter angående mere dybdegående oplysninger. Projekt "Tværfaglig/tværsektoriel og styrket indsats for sårbare, unge gravide - et modelprojekt fra udkants Danmark" havde vi i forvejen kontakt til, idet vi havde vores professionspraktik på dette sted. 6 Efterfølgende kun kaldet Kom godt i gang, da projektet i projektbeskrivelsen omtales som dette. 24

25 "Kom godt i gang" Projekt "Kom godt i gang" foregår i samarbejde mellem Region Nordjylland, Sygehus Vendsyssel og Hjørring Kommune. Efter forespørgsel fik vi tilsendt en deltaljeret projektplan. Denne indeholdte alt lige fra tidsplan, organisering af projektets struktur, beskrivelser af indholdet og meget mere. Der beskrives i projektplanen et stort ønske om en struktureret tilgang til opsporing af målgruppen, idet det tit opleves, at de generelle svangre tilbud ikke specifikt er rettet mod målgruppen, men mod alle gravide. Projektgruppens erfaringer fra tidligere projekter viser, at dette ofte resulterer i, at mange vælger ikke at deltage (bilag 7 s. 1). På baggrund af dette vil de udvikle en model til screening af alle gravide bosat inde for projektets område. Således skulle det blive nemmere at håndplukke de rigtige deltagere, hvilket burde resultere i, at de derved har lyst til at deltage, idet der bliver samlet en gruppe kun med udsatte gravide/mødre, og tilbuddet derefter vil blive tilpasset deres behov (bilag 7 s. 4). Der er udarbejdet et forslag til, hvordan screeningen skal foregå i form af et interview med alle gravide. Dette skulle således gøre, at de udsatte gravide nemmere kunne spores (bilag 7 s. 5, 6, 7). Projektets definition på udsatte gravide (bilag 7 s. 5) skelner ikke mellem sårbare og udsatte som der gøres i Mødrehjælpens definition. Projektet har stor fokus på tværfagligt samarbejde og mener samtidigt, at dette kan være en stor udfordring. Dels fordi at alle gravide er forskellige, og dels fordi der ofte er forskellige problemstillinger, der skal tages højde for. Dette bevidner, at en bestemt problemstilling ikke er lige relevant for alle, og at det besværliggør en sammenhængende indsats på tværs af de forskellige faggrupper. Måden, projektet vil styrke det tværfaglige samarbejde på, er ved at afholde temadage og kurser, således at der opnås en fællesforståelse for projektets indhold og formål (bilag 7 s. 2 og 4). Selvom forskellige problemstillinger lægger pres på det tværfaglige samarbejde, lægges der i projektet stadigvæk vægt på tilbud, der stemmer overens med den enkelte gravides situation samt: "...på inddragelse af både mor og far som ligeværdige i indsatsen, da det er afgørende for det kommende forældreskab og trivsel i familien" (bilag 7 s. 4). Hvilket lægger op til en helhedsorienteret indsats. Ydermere skal der være stor fokus på kvalificering af kommunikationen med den gravide, således at den gravide bliver motiveret og fastholdt i projektet. Projektplanen giver en god gennemgang og beskrivelse af, hvordan der skal arbejdes med de forskellige problemstillinger (bilag 7 s. 3). 25

26 "Tværfaglig/tværsektoriel og styrket indsats for sårbare, unge gravide et modelprojekt for udkants Danmark" Dette projekt foregår på Bornholms hospital i samarbejde med Bornholms Regionskommune. Efter forespørgsel af et mere detaljeret materiale omkring deres projekt, blev vi henvist til ansøgningen, vi havde fået udleveret i professionspraktikken, som de havde udarbejdet i forbindelse med ansøgningen til Sundhedsstyrelsens satspuljemidler. Dette var det eneste skriftelige materiale, de havde omkring deres projekt. Ifølge ansøgningen skulle der udarbejdes en midtvejsevaluering af projektet marts/april, men efter kontakt til projektet fik vi oplyst, at denne meget omhandler økonomi, og har derfor ikke været mulig for os at få udleveret. Projektet er en udvidelse af et allerede eksisterende åbent og frivilligt tilbud henvendt til målgruppen. Varigheden af forløbet tilpasses gruppen individuelt, men strækker sig typisk over 16 uger. Her mødes gruppen to timer hver uge. Projektet vil styrke den unge gravide ud fra hendes perspektiv, tilbyde mentorordning og konkret læring samt give et samlet tilbud om fødsels- og forældreforberedelse. Det hele på baggrund af at give den unge gravide et meningsfyldt forløb ud fra hendes perspektiv. Alt sammen så graviditeten og fødslen forløber så sundt som muligt (bilag 8 s. 3). Projektet har i deres formål og delmål fokus på deltagelse af den unge gravide/mors partner, men der står intet i ansøgningen om, hvordan dette skal implementeres. Samtidigt lægges der stor vægt på det tværfaglige samarbejde, hvor der vil være mulighed for, at alle de fagprofessionelle, der er involveret i projektet, kan komme på kursus angående dette en gang hvert halve år. Dette skulle gøre, at der bliver taget mest muligt højde for den unge gravide og hele hendes liv (bilag 8 s. 4). Ansøgningen giver et meget overordnet billede af, hvad de vil gøre og er ikke særlig konkret om, hvordan tiltagene skal lykkes. Der står bl.a. at de i projektet vil arbejde med: "At sørge for den unge gravide lever så sundt som muligt, mens barnet ventes en mentor vil give den gravide kontakt og omsorg samt en SMS-tjeneste opbygget individuelt, så de gravide får små reminders, der passer til hendes behov" (bilag 8 s. 2). Dette giver et meget uklart billede af, hvordan der reelt vil blive sørget for den unge gravides sundhed. Det ville være forkert af os at antage, at de ikke har interne aftaler og mere detaljeret planer omkring projektets forløb og indhold, men der er som tidligere nævnt intet skriftligt materiale omkring dette. 26

27 Sammenligning af de to projekter Der hvor de to projekter har store fællestræk er i forbindelse med det tværfaglige samarbejde, som begge parter vægter højt. Der vil blive afholdt kurser og temadage til forbedringer af dette. Partneren og barnet skal inddrages, og den gravides livssituation skal tages med i overvejelserne omkring hendes forløb. Alt dette bevidner, at begge projekter lægger stor vægt på en helhedsorienteret indsats, for at der bliver den størst mulige succes for projekterne. Det skal dog pointeres kraftigt, at begge projekter skal gøre en indsats for at opfylde satspuljemidlernes mål, hvori tværfagligt samarbejde er en faktor. Dette kunne sagtens være grunden til, at begge projekter vægter lige præcis dette meget højt. De to projekter har mange ligheder, og de har mange gode tiltag, der skal arbejdes med. Projekt "Kom godt i gang", havde en meget grundig beskrivelse af projektets plan, hvilket gav et rigtig godt billede af, hvad de ville, og hvordan tiltagene skulle udføres. Denne beskrivelse manglede på det andet projekt, idet vi kun havde ansøgningen til satspuljemidlerne tilgængelig. Det havde givet en langt bedre og større indsigt i projektet, hvis der i deres midtvejsevaluering havde været evalueret på projektforløbet, og vi kunne have fået udleveret denne. Projekt "Kom godt i gang" har stor fokus på målgruppens deltagelse, idet de vil lave flere tilbud, der specifikt er henvendt til den enkelte. Sammen med udarbejdelse af en model til screening af udsatte gravide vurderes det i projektplanen, at det burde øge deltagelsen. I vores efterfølgende telefoninterview med projektlederen fortæller hun således om deres screening: "Ja ja det har den rigtig meget gjort ehn altså det der er med det, det er, at vi laver denne her screening på alle gravide i Hjørring Kommune. Og vi har gjort sådan, at det bliver en integreret del af det at gå til jordemoder. Det er ikke sådan, at de får at vide, altså øhh nu skal du komme, vi skal lige lave en screening, fordi vi skal se, om du er sårbar." Idéen med screeningen er at afdække den gravides situation, og hvis jordemoderen under screeningen vurderer, at der kunne være et behov for at være med i projektet, forklarer hun også det her. Projektlederen påpeger: Det er de fleste altså interesseret i, det er der virkeligt ikke ret mange, der siger nej til. og mener at grunden til dette er, at: vi siger ikke du er sårbar, hey, skal vi ikke gøre lidt ekstra for dig? Men vi har simpelthen fået lov til at give dem et tilbud, som er meget mere individuelt målrettet lige nøjagtigt deres situation. Og det siger de altså ja til. Projektlederens taler rigtig positivt om screeningen, og hendes vurdering er, at screeningen er et godt hjælpemiddel til at få målgruppen til at deltage. 27

28 Efter at have gennemgået disse to projekter har vi fået en indsigt i, at der er mange faktorer, der skal tages højde for, når der skal udvikles et projekt rettet mod unge gravide/mødre. For eksempel er en helhedsorienteret indsats en vigtig faktor, idet det vil hjælpe den enkelte gravide/mor til at se vigtigheden i projektet, hvilket ydermere vil øge unge gravide/mødres lyst til at deltage. Samtidigt er et godt tværfagligt samarbejde ligeledes en vigtig faktor for, at der kan tages højde for og arbejdes med hele den unge gravide/mors livssituation. Det kræver rigtig meget arbejde, at få det tværfaglige samarbejde til at fungere, men resultatet af projektet bliver således tilsvarende bedre. Ifølge tidligere erfaringer fra projekt "Kom godt i gang" kræver det, at fagpersonerne har hjertet med i deres arbejde, og at der er en fælles forståelse for projektets mål og indhold Projekt "SAMSPIL" Som vi tidligere har nævnt, fødes der rigtig mange børn af unge mødre i Lolland Kommune. Dette har gjort os nysgerrige omkring, hvad Lolland Kommune har gjort ved dette, og om de overhovedet har gjort nogle tiltag på området. Lolland Kommune udførte i projekt "SAMSPIL" med økonomisk støtte fra Helsefonden. Dette projekt er en udvidet mødregruppe til alle unge udsatte gravide/mødre uden uddannelse eller arbejde. Projektet der foregik fra er afsluttet og evalueret. Nedenstående er med afsæt i evalueringen fra projektet (Nielsen, et al., 2013). Projekt "SAMSPIL" blev udført af et team med to personer: en sundhedsplejerske og en familiekonsulent. Projektets deltagere mødtes 3-4 timer en gang om ugen, hvor de overordnede temaer var: relationen mellem mor og barn, deres sociale netværk samt uddannelse og arbejde. Ydermere var der forskellige undertemaer hver uge efter deltagernes ønske, for eksempel var der flere gange en diætist på besøg, der snakkede med deltagerne om sund kost (Nielsen, et al., 2013 s. 15 f). Evalueringen sker på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse besvaret af deltagerne. I evalueringen bliver det påpeget, at datamaterialet derfra ikke er validt, idet deltagerantallet var alt for lavt (Nielsen, et al., 2013 s. 13). Kun 13 deltagere deltog i de 4 år, projektet varede. Hver gang cirka 25 mødre blev visiteret til projektet, var det kun cirka 8, der takkede ja til tilbuddet, og efterfølgende faldt nogle af dem fra. I evalueringen vurderes der, at det lille deltagerantal skyldtes, at nogle af deltagerne bare blev ringet op af teamet i projektet og der igennem tilbudt deltagelse. Mange af de unge mødre der deltog, blev igennem deres sundhedsplejerske tilbudt deltagelse på en motiverede måde. Samtidigt bliver det nævnt, at mange af dem, der takkede nej, boede for langt væk, hvilket 28

29 var grunden til deres beslutning (Nielsen, et al., 2013 s. 20f). De deltagere, der besvarede spørgeskemaet, havde haft en god oplevelse med projektet og fandt det relevant og meningsfuldt (Nielsen, et al., 2013 s. 33). Afslutningsvis nævnes det, at hvis der skulle kunne siges noget om projektets succes med større sikkerhed, skal projekt "SAMSPIL" gennemføres igen i en større skala (Nielsen, et al., 2013 s. 49). Evalueringen giver et klart billede af, at det er en stor udfordring, at få målgruppen til at deltage. Samtidig ses det at have betydning, om deltagerne er blevet motiveret til at deltage, hvilket betyder, at denne proces er en stor opgave at tage med i overvejelserne i udviklingen af et projekt. Selvom antallet af teenagefødsler i Gentofte Kommune er meget lav har vi ligeledes undersøgt, om der er nogle tilbud rettet mod unge gravide/mødre i denne kommune. Vi fandt dog ingen tilbud, og samtidigt kan vi konkludere, at et projekt rettet mod unge gravide/mødre i Gentofte Kommune alligevel ikke vil ændre på antallet af teenagefødsler Mødrehjælpen Mødrehjælpen er en privat organisation, hvis formål er at give rådgivning og støtte til sårbare og udsatte gravide og børnefamilier, herunder også unge gravide/mødre. Mødrehjælpen udbyder mange forskellige tilbud, og i 2013 hjalp de ikke mindre end brugere (Moedrehjaelpen.dk - a). Mødrehjælpen har adskilt den udøvende magt og hjælpen til unge gravide/mødre via deres koncept, hvilket betyder, at de på dette punkt er anderledes end de andre omtalte projekter. Mødrehjælpen indgår dog tit i et partnerskab med en kommune, idet de vægter en helhedsorienteret indsats, hvor der ses på den enkeltes behov. Dog har de et princip om, at deres samarbejde er adskilt fra myndighedsafgørelser (Moedrehjaelpen.dk - b). Dette er deres brugere på forhånd bekendt med, hvilket har givet en stor tilslutning til Mødrehjælpen, idet de ikke kan tage en afgørelse om for eksempel en tvangsfjernelse (Byriel, et al., 2001 s. 20 f). Mødrehjælpen er samtidigt en organisation, der står til rådighed hele året rundt, og derfor er de der altid, når behovet er der. Der behøver ikke være et specielt projekt kørende for, at der kan fås støtte og rådgivning. 6. Praksiserfaringer I vores professionspraktik afprøvede vi dele af det tidligere omtalte projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion", i det tidligere omtalte projekt "Tværfaglig/tværsektoriel og styrket indsats for sårbare, 29

30 unge gravide et modelprojekt for udkants Danmark", omtalt som Ung mor mødregruppe. Vi vil her redegøre for de fokuspunkter i projektet, vi udvalgte til professionspraktikken, samt fremlægge vores egen empiri i forhold til de unge gravide/mødres holdninger til dette projekt, dette blandt andet ud fra analyserede fokusgruppeinterviews. Yderligere vil vi belyse vores praksiserfaringer i forhold til det tværfaglige samarbejde. Dette vil vi gøre for at se hvilke faktorer, der eventuelt kunne have haft indflydelse på målgruppens manglende deltagelse i projektet Fokuspunkter i afprøvningen af projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" Professionspraktikken skulle blandt andet omfatte deltagelse i Ung mor mødregruppen, her skulle vi præsentere vores projektidé for gruppen. Denne bestod af følgende fokuspunkter: Kostdelen; var planlagt med tilpasning af unge gravide/mødres egne opskrifter eller livretter, blandt andet ud fra de 10 kostråd (Altomkost.dk, 2013). Her med henblik på aktiv deltagelse, hvor det at have del i noget (Venska Simovska s. 86) gør, at de tager mest mulig ejerskab af og deltagelse i projektet. Samtidig med at vi giver dem nogle værktøjer, der giver dem mulighed for at udvikle handlekompetence og empowerment (Venska Simovska s. 86 f). Den fysiske del; var planlagt med udendørsaktiviteter. Denne del af afprøvningen stod en ekstern fysioterapeut for, som har specialiseret sig i udendørstræning. I følge J. Thompson Coons forskning påvirker denne form for udendørs træning psyken positivt og medvirker samtidig til større glæde og vedholdenhed ved træning (Coon, et al., 2011) 7. Studier i både Norge og Danmark har vist, at øgning fra fysisk inaktiv til let aktiv har en stor indvirkning på livsstilssygdomme (Pedersen, et al., 2003 s. 91), (Saltin, 2011 s. 127 f). Således kan denne lette fysisk aktivitet være til stor gavn for inaktive unge gravide/mødre. Deltagelse af barnefaderen/kæresten; da han er en vigtig del af den unge gravide/mors nære netværk. Ved at udføre projektet i en sundhedsfremmende setting (Venska Simovska s. 56) med hans deltagelse, bliver der mulighed for et gensidigt samspil og derigennem fremme den fælles sundhed (Venska Simovska s. 56). 7 Coon påpeger dog, at der skal mere forskning til for at kunne dokumenter dette tilstrækkeligt. 30

31 6.2. s holdning til projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" Vi kombinerede vores præsentation af projektet for Ung mor mødregruppen med fokusgruppeinterviews. Vi har i dette bachelorprojektet efterfølgende analyseret interaktionen for at se, om denne kunne have positiv indflydelse på gruppens deltagelse og fastholdelse i projektet. Vi erfarede dog, at fokusgruppeinterviewene mere havde karakter af udvidede individuelle interviews, og vi opnåede dermed ikke den ønskede effekt (Halkier, 2009 s. 13). Dette skyldes formentlig vores manglende kendskab til deltagerne og dermed behov for at spørge ind til deres livsverden. Dette kunne muligvis have været undgået, hvis vi havde startet forløbet med individuelle interviews, som netop typisk har til formål at beskrive den interviewedes livsverden (Tanggard, et al., 2010 s. 31). Præsentationsmødet Vi præsenterede projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" for Ung mor mødregruppen, hvor der blev forklaret om projektets indhold samt tidsforbrug, og at dette vil blive tilpasset deres ønsker. Herefter opfordres de 8 unge gravide/mødre 8 til at præsentere sig selv og fortælle om deres holdning til projektet. Der var en del baby gråd, og undervejs var der nogle, der satte sig for sig selv, nogle for at amme andre for at snakke sammen. De unge mødre havde forskellige holdninger under præsentationen, nogle var positive over for idéerne i projektet: Jeg syntes, det lyder rigtig godt, fordi det kunne være rart et sted, hvor man kunne tage barnet med, det er lidt svært at gå ned i fitnesscenter og have en lille baby med, og jeg har ikke nogen mulighed for at få hende passet af andre end mig selv, så det syntes jeg lyder rigtig hyggeligt. Andre var mere skeptiske: Jeg kan ikke se mig selv gå til ting til at gå til noget pt. Min krop kan sku altid blive 100 % igen på længere sigt, det har jeg sku ikke tid til nu. Nogle kommenterer også det at skulle være ude som en uoverskuelig udfordring: Jeg syntes, det er meget besværligt at have dem med ud af døren, man skal have så mange ting med, skiftegrej, og jeg tænker, at hvis det er fysisk aktivitet uden for, så tænker jeg altså sådan noget med skiftning og sådan noget hvor sådan foregår, og det begynder at blive for besværligt udenfor, hvorefter en anden ung mor kommenterer meget mere positivt: Altså jeg skiftede i barnevognen uden for kasernen forleden, så det kan man sku godt, og den første unge moder kommenterer igen, men tydeligt uenig med 8 Der var kun en gravid, hun havde termin på dagen, og kunne ikke overskue noget før hun havde født, og deltog derfor ikke aktivt. 31

32 den foregående: Ja man kan godt, men det er besværligt. Efter lidt dialog med os omkring det at være ude, kommenterede den negative stemte unge mor afvigende: Nå, men man skal også frem og tilbage, når man ikke bor i Rønne, og det med bus for mit vedkommende, og det er en time frem og tilbage. Ifølge Prochaska, Norcross og DiClementes, stage of changement, er et af kendetegnene ved førovervejelsesstadiet, rationalisering" (Prochaska, et al., 2008 s. 55), ligesom den unge mor ovenfor, der kommer med fornuftige forklaringer på, hvorfor det er besværligt at deltage (Prochaska, et al., 2008 s. 55). Under fokusgruppeinterviewene så vi ikke, at der var nogle der blev positivt påvirket af andres begejstring, men modsat var der nogle, der blev påvirket i negativ retning: jeg syntes ikke, det vil være noget problem at tage med ud i naturen, men jeg syntes også som siger, at det vil være en lidt stor mundfuld og gøre lige sådan, så et måske fra mig, hun er egentlig positiv over for projektet, men henviser samtidig til den tidligere dialog omkring besværet med at tage børnene med ud. Der var efterhånden fremkommet mange forskellige forslag på projektets udformning. Blandt andet: enten kun kostdelen eller fysisk aktivitet, eller begge dele hver sin uge. Ved afslutningen på mødet var der dog stadig uklarhed om gruppens holdning til projektet, og hvad de ønskede at deltage i: Ku du så ikke lægge de forslag ind, som er blevet sagt, det bliver lavet om hele tiden. Så selv om nogle af de unge mødre egentlig var positivt stemt over for projektet, var det uoverskueligt for dem at tage stilling til deltagelse. Vi vurderer, at dette muligvis kunne være udtryk for, at de unge gravide/mødre ikke er kaosrobuste. Det, at de selv skulle være med til at sætte rammerne for projektet, for på den måde at få mulighed for at opnå mest mulig ejerskab og dermed en øget deltagelse, havde muligvis i dette tilfælde den modsatte virkning, idet de i stedet for fravalgte projektet, da det blev for uoverskueligt for dem. En indledende individuel motivationssamtale kunne muligvis have gjort det mere overskueligt for den enkelte. Her havde vi som vejledere haft bedre mulighed for at skabe en positiv atmosfære og et overblik for den enkelte i forhold til, hvilke muligheder projektet indebar (Miller, et al., 2011 s. 56 f). Vi kunne her have taget udgangspunkt i den enkelte, da dette første møde kan være afgørende for forandringsudsagn og dermed langsigtet positive resultater (Miller, et al., 2011 s. 93). Samtidig havde vi haft mulighed for at undersøge om, hvorvidt den enkelte var forandringsparat eller eventuelt blive hjulpet dertil (Prochaska, et al., 2008 s. 24 og 65 f). 32

33 Projektafprøvning Efter aflysning af første møde, hvor barnefader/kæreste også skulle have deltaget, og vi sammen skulle aftale rammerne for projektforløbet, lykkedes det at samle 3 unge mødre til projektet. Jordemoderen havde da talt med Ung mor mødregruppen, og ud fra dette besluttede vi følgende: barnefaderen/kæresten skulle ikke deltage, en times fysisk aktivitet udendørs, vi sørgede for maden, som vi så spiste sammen. Dermed blev projektets varighed og indhold reduceret. Efter den udendørs 9 fysiske aktivitet med fysioterapeuten evaluerede vi aktiviteten sammen med de unge mødre. Dette var oprindeligt tænkt som et fokusgruppeinterview, men da fysioterapeuten havde brug for oplysninger om den enkelte, for at kunne tage hensyn til eventuelle skavanker, blev det igen mere et udvidet individuelt interview (Halkier, 2009 s. 13). For eksempel spørger fysioterapeuten: der var et forstuvet haleben?. Den unge mor svarer: Det er mest når jeg sidder ned, at det gør ondt. Der var mere interaktion mellem deltagerne her, end ved præsentationen af projektet, hvor en ung mor blandt andet siger: Jeg har bare tænkt - super dejligt med noget motion. En anden ung mor svarer: Jeg havde også glædet mig rigtig meget og Jeg syntes, det var rigtig rart, så det syntes jeg helt sikkert, vi skal blive ved med. Ud fra ovenstående udtalelser vurderer vi, at projektet har været meningsfuld for de unge mødre, og dermed har bidraget til følelsen af sammenhæng (Jensen, et al., 2010 s. 89). Under spisningen var der en hyggelig og afslappet stemning, og især to af de unge mødre hyggede sig sammen. Den ene unge mor kommenterede denne stemning og beskriver, at hun tit har hovedpine efter Ung mor mødregruppe møderne på grund af det høje støjniveau. Hun spurgte også om lov til at tage et billede med "snapchat" af maden, og sende det til de andre fra Ung mor mødregruppen således, at de kunne se, hvad de gik glip af. Det var tydeligt, at de unge mødre satte pris på at få maden serveret og ikke først selv skulle tilberede den. Dette gav et klart indtryk af, at projektet ikke havde overskredet deres belastningsbalance og dermed yderligere bidraget til følelsen af sammenhæng (Jensen, et al., 2010 s. 89). Efter spisningen blev dagens forløb evalueret via et fokusgruppeinterview. Her taltes der blandt andet, om de boller vi fik til maden, og om hvordan de havde det med selv at bage. Helt spontant siger den ene unge mor: Altså, jeg vil gerne bage nogle boller til næste gang, hvis det 9 Foregik den dag stormen Bodil rasede over landet (Siewertsen, 2013). 33

34 skulle være. Denne udmelding tolker vi, som at snakken omkring at bage boller selv var meningsfuldt for hende, og at hun derfor gerne ville delagtiggøre med et bidrag til næste gang (Jensen, et al., 2010 s. 89). Der kommenteres også i forhold til deltagelse her med en lidt modvillig attitude: Altså de næste to gange der kan jeg ikke komme nej, vi skal til vaccination i næste uge, så jeg syntes det bliver lidt for meget og i næste uge kommer sundhedsplejersken. Denne unge mor har ikke deltaget meget i snakken under spisningen, og som tidligere beskrevet i forhold til en anden ung mor, virker det også her, som om hun befinder sig på førovervejelsesstadiet, rationalisering (Prochaska, et al., 2008 s. 55). Her kommer den unge mor også med en fornuftig forklaring på, hvorfor det er besværligt at deltage (Prochaska, et al., 2008 s. 55). De to andre er klart mere positive i forhold til deltagelse. En af de andre skal også have sit barn vaccineret og udtaler således med klar interesse i at deltage fremadrettet: Altså, nu er det ikke sikkert, at vi har mulighed for at komme den 12., fordi hvis han er rigtig rigtig sur og tvær og sådan noget efter en vaccination, men tilføjer Jeg ser lige, hvordan han har det der om morgenen, hvor han er blevet vaccineret. Den sidste kommenterer i forhold til at komme hvis det bliver to gange om ugen: Øhhh ja det tror jeg - ja i hvert tilfælde, hvis det bliver om formiddagen, for det er der, vi plejer at sove, og griner efterfølgende. Det viser tydeligt i de to sidste tilfælde, at projektet for dem har været mere overskuelig og meningsfuld, idet den ene først på dagen vil tage stilling til en eventuel aflysning, og den anden godt kan overskue en indgriben i deres sove mønster for at deltage. Derimod foregriber den første begivenhederne og aflyser på forhånd, og tilkendegiver at: Jeg syntes, det bliver lidt for meget. Derfor vurderer vi, at deltagerne ikke har opnået samme følelse af meningsfuldhed i forhold til at deltage fremadrettet (Jensen, et al., 2010 s. 89) Tværfagligt samarbejdes betydning i forhold til målgruppens deltagelse Vi aftalte med projektlederen/jordemoderen, at vi skulle indgå i Ung mor mødregruppen. Derudover skulle tre fagprofessionelle: jordemoderen, en sundhedsplejeske og en familiebehandler på skift deltage i vores projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion". Dette blev ændret efter det første Ung mor mødregruppe møde, idet de fagprofessionelle efterfølgende mente, at det ville være forstyrrende for gruppen, at en fremmed" deltog, og derfor kunne vi ikke deltage fremadrettet. Derudover var der ikke ressourcer til, at de deltog i afprøvningen af "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion". Der blev efterfølgende aftalt, at vi kunne låne Ung mor mødregruppen, hvis de ønskede at deltage, men at vi selv helt og holdent skulle stå for afprøvningen af projektet. Det blev dermed 34

35 uden deltagelse af andet fagligt personale udover den eksterne fysioterapeut samt faglig sparring med projektlederen, og vi blev derfor aldrig en del af det kommunale og regionale tværfaglige samarbejde. Denne manglende mulighed for medvirken i Ung mor mødregruppen ser vi som afgørende i forhold til vores mulighed for at motivere gruppen til deltagelse i projektet. Hensigten var at lytte og forstå gruppen, og derved gøre et stykke menneskearbejde (Jensen, et al., 2010 s. 9), og ud fra disse erfaringer at udføre projektet og derefter gøre et stykke ekspertarbejde (Jensen, et al., 2010 s. 9). Ifølge Antonovsky kræver det, at der opnås en følelse af sammenhæng i forhold til deltagelse i et projekt. Dette forudsætter, at deltagelsen medfører begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed for den enkelte. Kontakten med Ung mor mødregruppen var derfor afgørende for, at vi, via dialog med gruppen, kunne sætte gang i deres tanker, og de derved kunne få følelsen af sammenhæng mellem projektet og deres hverdag. Sammen skulle vi have udformet rammerne for projektet, så de derved opnåede en forudsigelighed, og hvor deres belastningsbalance ikke blev overskredet. Derigennem var målet at give dem følelsen af, at deltagelse ville give mening for dem (Sævareid, 2009 s. 62 ff), (Jensen, et al., 2010 s. 89). Vi vurderer, at en af årsagerne til at de andre fagpersoners prioritering omkring deltagelse i projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion", samt vores udelukkelse for deltagelse i Ung mor mødregruppen muligvis kunne tage udgangspunkt i manglende faglig forståelse mellem vores forskellige professioners kundskaber og værdier (Lauvås, et al., 2006 s. 148). En anden mulig årsag kunne være modstand for forandringerne fra de andre involverede fagpersoner. Dette kunne skyldes, at de ikke kunne lide eller var bange for forandringer. En tredje mulig årsag kunne også være, at de så nogle af deres personlige goder truet (Jacobsen, 2011 s. 245). En fjerde mulig forhindring for samarbejdet kunne være måden, projekt Ung mor mødregruppen er organiseret på. Ved at det er et tværsektorielt samarbejde mellem Region Hovedstaden og to af Bornholms Regionskommunes virksomheder, og hvor projektlederen ikke har kompetence til at strukturere arbejdet for de andre faggrupper, og dermed indgå tværsektorielle aftaler (bilag7 s. 1), (Hjortbak, et al., 2011 s. 243). De fagprofessionelle, der til dagligt deltog i Ung mor mødregruppen, havde formodentligt et godt kendskab til gruppen. Havde de kunnet se vigtigheden i eller haft muligheden for at deltage i afprøvningen af projektet, så havde vi haft mulighed for sammen, via deres forudgående kendskab 35

36 til gruppen, at udføre menneskearbejde først. Der efter havde vi sammen kunnet planlægge og afprøve projektet og dermed udføre ekspertarbejde (Jensen, et al., 2010 s. 9) Deltagelse i afprøvningen af projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" Vi havde i projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" forudsat, at vi mødtes med de unge gravide/mødre omkring 20. graviditetsuge. Ung mor mødregruppen havde været i gang længe, og alle havde født på nær en. Ydermere havde de kun en eller to gange tilbage, før de skulle stoppe; hvilket de unge gravide/mødre dog ikke var informeret om. Dette tidspunkt for introduktion til et nyt projekt havde muligvis betydning for den manglende deltagelse. Hvis vi i stedet havde startet med at præsentere vores projekt for den nye Ung mor mødregruppe, der startede op kort tid efter, havde resultatet for deltagelse muligvis været et helt andet. Da disse unge gravide havde været tidligere i deres graviditet og derfor på et stadie, hvor de ser, hvad de har fået med af forældreskab fra egen barndom, og hvordan de forestiller sig selv som forælder, og dermed på et andet stadie i forhold til motivation for forandringer og deltagelse. Dette havde muligvis også påvirket udfaldet i forhold til barnefaderen/kærestens tilbud om deltagelse i projektet (Brodén, 2004 s. 180). I følge Prochaska, Norcross og DiClementes stage of changement, er det vigtigt, at man er på et stadie, hvor man er forandringsparat eller hjælpes dertil. Da det først er på dette stadie, at der erkendes, hvis der er en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, og dermed først her de unge gravide/mødre vil kunne se nødvendigheden i en eventuel ændring. Derfor er det først på dette stadie, der er mulighed for en varig forandring (Prochaska, et al., 2008 s. 23 ff). Ud fra dette opnåede vi en forforståelse af, at et tværfagligt samarbejde er afgørende i forhold til at motivere og fastholde målgruppen. Hvis projektet havde været en fælles sag sammen med fagpersonerne, og med deres kendskab til de unge granvid/mødre, antager vi, at det havde påvirket målgruppen positivt i forhold til deltagelse. Da vi derved både havde kunnet udføre menneske- og ekspertarbejde (Jensen, et al., 2010 s. 9). Yderligere har vi opnået praksiserfaringer omkring vigtigheden i, at projektet er tilpasset, så de unge mødre får mulighed for at opnå følelsen af sammenhæng i forhold til deres hverdag, hvilket vi vurderer var afgørende i forhold til de unge gravide/mødres ønske om deltagelse (Jensen, et al., 2010 s. 89). Derudover er det vigtigt, at deltagerne er på et forandringsstadie eller hjælpes dertil, da der ellers er risiko for, at de via umiddelbare fornuftige forklaringer vil argumentere for, hvorfor det er besværligt at deltage, hvilket kendetegner førovervejelsesstadiet (Prochaska, et al., 2008 s. 23 ff og 55). Disse erfaringer og vores forforståelse 36

37 vil vi bruge i forbindelse med udviklingen af projekter rettet mod målgruppen med henblik på deltagelse og fastholdelse. 7. Fagprofessionelle udfordringer i forhold til et projekt For at belyse det tværfaglige samarbejdes betydning for et projekt, vil vi se om forskellige fagpersoners fagkundskaber, og disses socialisering til deres profession, kan have indflydelse på dette. Der ud over vil vi belyse, om paradigmeforskelle mellem professionerne kan have indvirkning på et projekts succes Tværfagligt samarbejde - fagkundskab og socialisering til profession I tværfagligt samarbejde er det for de forskellige professioner et spørgsmål om at udvide de enkelte handlingsalternativer og på ingen måde overflødiggøre nogen faggrupper (Lauvås, et al., 2006 s. 201). Vores praksiserfaringer har givet anledning til en forforståelse om, at det tværfaglige samarbejde eller måden, hvorpå dette er tilrettelagt, kan være direkte medvirkende til, at et projekt ikke bliver en succes (Thisted, 2011 s. 62 f). Det, at de øvrige fagpersoner, måske på grund manglende indblik i vores projekt, ikke kunne se værdien af denne, og dermed vigtigheden i at medvirke til motivation og fastholdelse af de unge gravide/mødre, var måske medvirkende til den manglende deltagelse og fastholdelse (Lauvås, et al., 2006 s. 148). Det, at få tværfagligt samarbejde til at fungere, kræver motivation og stædighed. (Höegh-Nissen, et al., 2000 s. 26). Det er vigtigt, at man kender sine egne kompetencer, men lige så vigtigt at man kender de andres i teamet, som Jens Bundgaard Nielsen udtrykker det: Først da kan man efterspørge den viden (Höegh-Nissen, et al., 2000 s. 26). En del af udfordringerne i et tværfagligt samarbejde bunder muligvis i de forskellige professioners kundskaber og værdier. Måden hvorpå vi gennem forskellige professioner, via disse kundskaber og værdier, socialiserer os ind i det menneskesyn, som er fremherskende inden for professionerne. (Lauvås, et al., 2006 s. 148). Måden, hvorpå fagpersonerne møder unge gravide/mødre, og hvilket menneskesyn de har på dem i forhold til kundskaber og værdier inden for deres forskellige professioner, får også betydning for, hvilke aspekter i et projekt de lægger vægt på (Lauvås, et al., 2006 s. 148). 37

38 Statens Institut for Folkesundhed har foretaget en undersøgelse i fem kommuner i 2001 af tværfagligt samarbejde i grupper i forhold til børn og unge med særlige behov 10 (Borup, et al., 2001 s. 3). Der fremhæves det bland andet, at tværfagligt samarbejde kræver meget tid i form af møder og kurser. De kommuner, der har opprioriteret det tværfaglige samarbejde mest, viser sig også at have opnået de bedste resultater (Borup, et al., 2001 s. 51). Undersøgelsen viser også, at selv om mange har arbejdet tværfagligt og tværsektorielt tidligere, så er det en udfordring at arbejde tværfagligt i en gruppe, da de forskellige faggrupper traditionelt ser forskelligt på sagerne. (Borup, et al., 2001 s. 45). Der anbefales derfor at starte samarbejdet med uddannelse til tværfagligt samarbejde i en gruppe (Borup, et al., 2001 s. 45). Foruden forskellige kundskaber og værdier, som blev omtalt ovenfor (Lauvås, et al., 2006 s. 148), kan paradigmeforskelle også give anledning til forskellige opfattelser imellem de forskellige professioner. Paradigmerne er en del af discipliners og professioners intellektuelle og følelsesmæssige udrustning (Launsø, et al., 2011 s. 49), hvilket også kan hæmme det tværfaglige samarbejde, også på andre planer end det paradigmatiske. (Launsø, et al., 2011 s. 49). For eksempel kan det betyde at dominerende virkelighedsbilleder kan blokere for forståelse af ny empirisk og erfaringsbaseret viden. (Launsø, et al., 2011 s. 52). Hvis et paradigme er kraftigt dominerende inden for en profession, kan det få betydning for deres forståelse af andre professioners teorier og værdier. Måden hvorved paradigmet tillader deres forståelse af teorier og accept af empiriske data, kan dermed påvirke det tværfaglige samarbejde og ligefrem hæmme det og derved påvirke projektets succes (Launsø, et al., 2011 s. 50). For at få et tværfagligt samarbejde til at fungere er det afgørende, at de fagprofessionelle kender egne og andres kompetencer i teamet, da disses kundskaber og værdier påvirker hvilket menneskesyn, de har, og hvad de vægter i et projekt (Lauvås, et al., 2006 s. 148). Undersøgelser viser, at tværfagligt samarbejde i grupper kan være en udfordring, og det derfor er vigtigt at starte et projekt med uddannelse i tværfagligt samarbejde (Borup, et al., 2001 s. 45). Paradigmeforskelle mellem faggrupperne kan yderligere hæmme det tværfaglige samarbejde, også ud over det paradigmatiske plan (Launsø, et al., 2011 s. 49). 10 I op til 98 % af grupperne bestod de tværfaglige grupper bland andet af, sundhedsplejesker, sagsbehandlere/socialrådgiver og psykologer, hvilket gør det relevant at sammenligne denne undersøgelse, i forhold til vores målgruppe, hvor disse faggrupper også vil være mulige samarbejdspartnere. 38

39 8. Etiske problemstillinger I forbindelse med sundhedsfremmende og forebyggende arbejde er etik en væsentlig faktor, hvor der bør tages højde for en række problemstillinger. Selvom sundhedsfremmende og forebyggende arbejde er ment i en god hensigt, kan det alligevel nogle gange skade dem, man vil gavne. Følelsen af stigmatisering kan resultere i, at de "udvalgte" individer føler, at de bliver set ned på og diskrimineret, selv om hensigten netop er at tilbyde dem hjælp. Ved at unge gravide/mødre bliver samlet i grupper med særlige svangre tilbud, kan dette føre til, at de føler sig stigmatiseret (Holtung, et al., 2009 s. 15). Disse særlige svangre tilbud kan muligvis føles som indikation på, at de afviger fra normen og derved har behov for ekstra støtte. Dette kan yderligere føre til bekymringsskabelse, for i hvilken grad de kan leve op til forældrerollens ansvar (Holtung, et al., 2009 s. 13). Sociale uligheder blandt unge gravide/mødre er et dilemma, der også bør tages højde for i sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Ved at tilbyde den samme indsats til alle unge gravide/mødre i hele Danmark risiker man at øge uligheden i sundhed i samfundet generelt blandt denne gruppe. har forskellige sociale udgangspunkter og dermed forskellige behov, hvis der skal skabes lighed i sundhed generelt for disse (Holtung, et al., 2009 s. 25). Men samtidig viser erfaringer også, at unge gravide/mødre med færre ressourcer har gavn af at se, hvordan andre takler deres udfordringer ved at være sammen med dem og dermed lære af dette (Byriel, et al., 2001 s. 45). 9. Resultatsammenfatning Vi har belyst: s situation og hvilke konsekvenser det tidlige moderskab kan have. Erfaringer fra andre projekter samt analyseret vores egne praksiserfaringer. Fagprofessionelle og etiske udfordringer, der kan være ved sundhedsfremmende projekter. Med baggrund i dette vil vi lave en sammenfatning og konkludere hvilke af disse faktorer, der ud fra et helhedsperspektiv kan have indflydelse på målgruppens deltagelse og fastholdelse i et projekt. 39

40 9.1. Motivation til deltagelse og fastholdelse i et projekt set ud fra et helhedsperspektiv Den unge gravide/mors situation Det er vigtigt, at der først og fremmest ses på om den unge gravide/mor er socialt udsat på grund af hendes generelle livssituation, og/eller om hun er socialt sårbar bare på grund af hendes nye livssituation som forsørger. Selvom vi vurderer, at en sundhedsfremmende indsats rettet mod alle unge gravide/mødre skal foregå i et helhedsperspektiv, er der alligevel væsentlige forskelle på, i forhold til mødrehjælpens definition, om den unge gravide/mor er socialt udsat og/eller socialt sårbar. Som tidligere beskrevet tager unge gravide/mødres habitus afsæt i deres baggrund (Wilken, 2011 s. 46). Hvis denne baggrund er skrøbelig og derved gør dem socialt udsatte, er forventningen til uddannelse og job og opretholdelsen af venner og bekendte alt sammen mere besværliggjort af en lille nyfødt, end hvis den unge gravide/mor kun er socialt sårbar i forbindelse med hendes nye situation som forsøger., der er socialt sårbare og yderligere socialt udsat, har ofte et forkert syn på, hvordan der skal gives omsorg til sit barn, idet de i mange tilfælde ikke selv har oplevet denne omsorg (Hansen, et al., 2002 s. 11). Derfor understøtter deres habitus ikke dette. På denne baggrund vurderer vi, at der kan være et behov for forskellige indsatser rettet mod sårbar og udsatte. Vi vurderer dog samtidigt, at begge grupper prøver, det bedste de kan, med de ressourcer de har for at få forældreskabet til at fungere på den bedste vis. En helhedsorienteret indsats med et stærkt tværfagligt samarbejde til at give dem forskellig støtte kunne være gavnligt for at varetage deres forskellige behov. Som vi tidligere har beskrevet det, så er der størst chance for forandringen i ens habitus, hvis netværket også ændres eller at der eventuelt kommer nogle nye ind i deres liv (Wilken, 2011 s. 49). Her kunne en indsats mod unge gravide/mødre, der både er socialt udsatte eller/og socialt sårbare, dog styrke dette, idet de kunne hjælpe og støtte hinanden. Dette vil kræve, at begge parter flytter felt fra deres gamle livssituation til deres nye (Wilken, 2011 s. 51). Når der medtænkes, at unge gravide/mødres netværk mindskes midt i deres identitetsdannelse, kunne en indsats rettet mod dem, motivere dem til at deltage, idet de her kunne etablere nogle nye netværk, hvor et lille barn er noget alle har på dagsorden. 40

41 Konsekvenser Ud fra et samfundsperspektiv kategoriseres det at blive mor i en tidlig alder ofte som sårbar eller udsat (Moedrehjaelpen.dk, 2013 s. 7). Men ud fra et helhedsperspektiv vurderer vi, at det er vigtigere at se på mulige årsager til dette, samt på hvilke konsekvenser dette kan have for den unge gravide/mor og hendes barn, og hvilke tiltag der kan etableres for at ændre på dette. Når vi ser på antallet af teenagefødsler generelt, så er antallet cirka halveret over de seneste 20 år (Statistikbanken.dk, 2014a). Men når vi så ser på de geografiske forskelle, så er der signifikante forskelle mellem landsdelene (Statistikbanken.dk, 2014c). Ud fra dette kan vi ikke udlede noget omkring social ulighed i sundhed blandt unge gravide/mødre i forhold til landsdelene. Hvis vi i stedet ser social ulighed i sundhed ud fra et helhedsperspektiv, har unge gravide/mødre ofte en lav social kapital. Denne sociale kapital har ifølge Bourdieu indflydelse på ens sundhedskapital og dermed ulighed i sundhed. Da moderens sammensætning af kapital yderligere overføres til barnet, øges risikoen her for videreførelse af ulighed i sundhed (Jensen, 2007 s. 184). Denne ulighed i sundhed bunder ofte i, at den unge gravide/mor selv kommer fra socialt belastede familier (Duus, 2007 s. 3), (Hansen, et al., 2002 s. 10 f). Her har den unge gravide/mor muligvis oplevet en opvækst uden tryg tilknytning til en omsorgsperson. Denne manglende trygge tilknytning kan muligvis være en medvirkende årsag til hendes manglende viden om, hvordan hun bør drage omsorg for sit eget barn, samt manglende forståelse for at tilsidesætte egne behov til fordel for barnets (Poulsen, 2007 s. 207), (Buhl-Nielsen, 2003 s. 554). Ved at tilbyde et projekt tidligt i graviditeten med fokus på forældreskabet kan dette gavne unge gravide/mødre samt den trygge tilknytning mellem mor og barn. Da det netop er i denne periode, at de kommende forældre reflekterer over, hvordan de forestiller sig selv som forælder, og her der er gode muligheder for at øge deres handlekompetencer og egen tiltro til det kommende forældreskab (Brodén, 2004 s. 180 ff), (Kristensen, et al., 2011 s. 81 f). Vi har i vores bachelorprojekt ikke fundet konkret evidens for, hvilken gavnlig virkning de tidlige indsatser kan have, men ud fra ovenstående vurderer vi dog, at teenagemødre ville have god gavn af disse, idet de kunne blive mere parate og modne til forældreskabet. En af årsagerne, til at teenagemødres børn anbringes uden for hjemmet, er netop denne umodenhed (Egelund, et al., 2009 s. 193). Vi vurderer derfor ud fra dette, at en tidlig indsats rettet mod unge gravide/mødre kan medvirke til at nedbringe antallet af anbragte børn. 41

42 Andre projekter Den empiri vi har indsamlet fra andre projekter omhandlede unge gravide/mødre har alle haft nogle fællestræk. Alle projekterne mener blandt andet, at en helhedsorienteret indsats er en nødvendighed; herunder blandt andet inddragelse af barnefaderen/kæresten i et eller andet omfang, samt at hendes livssituation skal tages med i overvejelserne i forløbet. Ydermere har de alle ligeledes lagt vægt på et tværfagligt samarbejde. Om projekterne Kom godt i gang og Tværfaglig/tværsektoriel og styrket indsats for sårbare, unge gravide et modelprojekt for udkants Danmark udelukkende har haft fokus på det på grund af kravene fra satspuljen, er os uvist. Vi vurderer dog, at dette er væsentlig, hvis der skal tages højde for den unge gravide/mors livssituation. Igennem en helhedsorienteret indsats, hvor forskellige faggrupper bedst muligt kan varetage deres forskellige behov, ser vi det som en ideel løsning, hvis faggrupperne vel og mærke har samme forståelse i forhold til målgruppen. Hvilket vi har erfaret ikke altid er tilfældet (bilag 7 s. 2), derfor kan temadage og kurser angående tværfagligt samarbejde være en nødvendighed. Både projekt Kom godt i gang og projekt SAMSPIL vurderer, at målgruppens deltagelse kan være en stor barriere. Projekt SAMSPIL påpeger, at den måde hvorpå målgruppen bliver motiveret til deltagelse har stor betydning for, om de rent faktisk deltager (Nielsen, et al., 2013 s. 20 f). Projekt Kom godt i gang påpeger, at projekternes tilbud ikke er specifikke nok til målgruppen, og at det er grunden til den manglende deltagelse (bilag 7 s. 1). Derfor vil det være en stor udfordring for enhver, der skal oprette et projekt omhandlende denne målgruppe at få dem til at deltage. Ud fra projekt SAMSPIL s erfaringer vurderer vi, at det skal være et kendt ansigt der i dialog med den unge gravide/mor skal visitere til projektet. Dette skal kombineres med de gode erfaringer projekt Kom godt i gang har med deres screening af målgruppen, der ifølge dem har resulteret i at flere deltager i deres projekt. Måden, hvorpå den private organisation Mødrehjælpen markant er anderledes tager afsæt i deres princip om at deres hjælp og rådgivning, er adskilt fra myndighedsafgørelser (Moedrehjaelpen.dk - b). Forskning viser nemlig, at mange unge gravide/mødre lider af en form for "systemangst" (Hansen, et al., 2002 s. 13 f). Derfor vurderer vi, at dette kan betyde, at de vælger ikke at benytte sig af de offentlige tilbud, der er tilgængelige, idet de frygter eventuelle myndighedsafgørelser omkring dem og deres barn. 42

43 Praksiserfaringer og fagprofessionelle udfordringer Gennem vores professionspraktik erfarede vi, at det kan være vanskeligt at nå målgruppen, så de bliver motiveret til deltagelse, og efterfølgende fastholde dem i et projekt. Via afprøvning af projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion" var målet at udføre projektet ud fra et helhedsperspektiv (Wistoft, 2010 s. 131), (Socialstyrelsen.dk, 2013). Her ønskede vi både at udføre menneske- og ekspertarbejde (Jensen, et al., 2010 s. 9). Vores erfaringer viste os, at det at vi ønskede at delagtiggøre målgruppen i fastsættelse af rammerne for projektet, for at de skulle tage ejerskab af denne og derved øge deltagelsen, muligvis i stedet blev en barriere for nogle. Dette skyldes muligvis, at de ikke var kaosrobuste og i stedet har brug for nogle mere konkrete tilbud. En individuel motivationssamtale eller screening som i projekt Kom godt i gang, hvor vi som vejledere havde haft mulighed for at motivere til deltagelse samt hjælpe dem der ikke var forandringsparat til muligvis at blive det, vurderer vi, kunne havde påvirket deltagelsen positivt (Miller, et al., 2011 s. 56 f), (Prochaska, et al., 2008 s. 24 og 65 f). Havde vi præsenteret projektet for den efterfølgende Ung mor mødregruppe ved dennes opstart, hvor de havde været tidligere i deres graviditet, og derfor også på et mere optimalt stadie i forhold til motivation for forandringer, havde det muligvis ligeledes øget deltagelsen. Samtidigt havde dette muligvis også gjort det nemmere at få kontakt med barnefaderen/kæresten i forhold til deltagelse i projektet (Brodén, 2004 s. 180). Hvis barnefaderen/kæresten havde deltaget, havde projektet taget bedre udgangspunkt i en sundhedsfremmende setting... (Venska Simovska s. 56), hvor de havde haft mulighed for at fremme deres fælles sundhed. De fagprofessionelles prioritering i forhold til ikke at deltage i projekt "Ung Gravid/Mor - Mad og Motion", kan være mange. Men for at få et tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde til at fungere, er det for det første vigtigt, at projektlederen har kompetence til at strukturere arbejdet for de andre faggrupper (Hjortbak, et al., 2011 s. 243). For det andet er det vigtigt, at der er en fælles faglig forståelse mellem de forskellige professioners kundskaber og værdier (Lauvås, et al., 2006 s. 148). Undersøgelser viser, at tværfagligt samarbejde i grupper kan være en udfordring. Dette kan muligvis tilgodeses ved at etablere tværfaglige kurser eller temadage, som i projekt Kom godt i gang, og derved forsøge at opnå en fællesforståelse i forhold til projektet og målgruppen (Borup, et al., 2001 s. 45), (bilag 7 s. 4). Vores praksiserfaringer har givet os en forforståelse i forhold til at øge målgruppens deltagelse. For det første at det tværfaglige samarbejde er afgørende i forhold til 43

44 at motivere og fastholde målgruppen. For det andet er det vigtigt, at målgruppen er på et forandringsstadie eller hjælpes der til (Prochaska, et al., 2008 s. 23 ff og 55). For det tredje er det vigtigt, at målgruppen gennem projektet får mulighed for at opnå følelsen af sammenhæng i forhold til deres hverdag (Jensen, et al., 2010 s. 89). Etiske problemstillinger Det kan være stigmatiserende for unge gravide/mødre at få tilbudt særskilte tilbud i forhold til de almindelige svangre tilbud, der tilbydes alle gravide. Dette kan resultere i, at selvom tilbuddet er til for at hjælpe, så kan det have den modsatte effekt og yderligere føre til bekymringsskabelse i forhold til, om de lever op til forældrerollens ansvar (Holtung, et al., 2009 s. 13 og 15). Vi vurderer derfor, at dette kan ende med, at unge gravide/mødre vælger fravælger at deltage. Ved at tilbyde den samme indsats til alle unge gravide/mødre i hele landet, er der risiko for at øge uligheden i sundhed i denne gruppe. har forskellige sociale udgangspunkter og dermed også forskellige forudsætninger for at opnå et positivt udbytte af en indsats. Dermed kan det, ved at give samme tilbud til alle, skabe ulighed i sundhed generelt for disse (Holtung, et al., 2009 s. 25). Dog har mødrehjælpen erfaringer med, at unge gravide/mødre med færre ressourcer har gavn af at se, hvordan andre takler deres udfordringer og dermed lære af dette (Byriel, et al., 2001 s. 45). Derfor vurderer vi, at der i hvert enkelt projekt skal tages højde for denne problemstilling, således at projektet gavner mest muligt. 10. Fortolkning I en kvalitativ undersøgelse, som denne fortrinsvis er, er det et spørgsmål om at finde valide svar via indlevelse i de forskellige problemstillinger og derved troen på, at det, der findes ud af, er sandt (Thisted, 2011 s. 182). Hvorimod vores kvantitative del som omhandler statistiske data handler om de faktiske datas validitet samt reliabilitet i forhold til metoden, hvorved vi måler det (Thisted, 2011 s. 142). Vores kvantitative data har både en høj intern og ekstern validitet i forhold til antal teenagefødsler i Danmark, da det er faktiske data for hele landet. Men i forhold til at kunne konkludere om der er forskel mellem landsdelene ved at sammenligne Lolland og Gentoftes kommuner, er den in- 44

45 terne validitet høj, mens den eksterne er mindre valid, da vi ikke kan generalisere noget i forhold til fordelingen på landsplan ud fra disse data (Thisted, 2011 s. 142). I den kvalitative del, hvor det er meningsfortolkende, har vi blandt andet vores fokusgruppeinterviews. Her overfører vi delvis dataene fra et konkret projekt. Dette var beregnet til at producere data omhandlende ønsket deltagelse i forhold til fysisk aktivitet og kost for unge gravide/mødre. Efterfølgende fortolker vi det dog i forhold til deltagelse generel, og yderligere er der et lavt deltagerantal. Dette gør, at validiteten både i forhold til overførbarhed og generaliserbarhed er lav (Kvale, et al., 2009 s. 267). Validiteten kunne måske være blevet højere, hvis vi havde haft mulighed for at lave interviews eller fokusgruppeinterviews direkte med det formål at undersøge deltagelse i et projekt, sådan som vi gjorde med telefoninterviewet med projektlederen fra Kom godt i gang. For at højne validiteten af egen indsamlet empiri har vi valgt at inddrage andre projekter med samme målgruppe samt relevant faglitteratur. Dette har vi gjort for at belyse vores problemstillinger og derigennem opnå en mere valid meningstolkning af mulige årsager til unge gravide/mødres manglende deltagelse og fastholdelse i projekter (Thisted, 2011 s. 182). Validiteten omkring vores litteraturstudier kunne være blevet højnet, hvis vi inden afslutningen af bachelorprojektet havde foretaget en struktureret litteratursøgning. Her havde vi kunnet sikre os, at der ikke fandtes yderligere relevant litteratur. Ud fra vores resultatsammenfatning har vi opnået en forståelse af vigtigheden i at udvikle og tilbyde unge gravide/mødre projekter, der kan øge deres forældreskabsevner. Yderligere har vi opnået en forståelse for, hvilke parameter der muligvis kan påvirke unge gravide/mødre ud fra et helhedsperspektiv i forhold til deltagelse og fastholdelse i et projekt. Med udgangspunkt i disse forståelser har vi udarbejdet et idékatalog til fremtidige projekter, således at det forhåbentligt øger deltagelsen og fastholdelsen. Dette har vi gjort på trods af, at bachelorprojektets samlede resultater ikke er repræsentative, idet vores indsamlede mængde af data er sparsomme. Derfor vil vi anbefale yderligere undersøgelser omkring målgruppens deltagelse og fastholdelse, før nye projekter etableres. 45

46 11. Idékatalog En helhedsorienteret tidlig indsats målrettet unge gravide/mødre Screeningen af målgruppen Dette skal foregå som en integreret del i de normale svangre tilbud. o Således at der opnås et kendskab til den enkeltes baggrund, og for at sikre projektets relevans for dem. Indledende individuel motivationssamtale Dette skal varetages af en sundhedsprofessionel i et, for målgruppen, kendt miljø. o Således at det kan klarlægges om den enkelte er motiveret til deltagelse eller eventuel skal hjælpes dertil. Rammerne for projektet skal på forhånd fastlægges Dette for at projektets overordnede indhold og formål er overskueligt for målgruppen. Dette skal dog samtidigt kunne tilpasses løbende, ud fra målgruppens ønsker og behov. o Således at målgruppen ikke fravælger projektet, fordi det er uoverskueligt hvad det indebærer at deltage. 46

47 Projektet skal involvere målgruppens netværk Dette skal bl.a. indebære inddragelse af barnefaderen/kæresten eller anden tæt relation i projektet. o Således at det bliver et fælles projekt, at ændre til og fastholde en sundhedsfremmende livsstil. Tværfagligt samarbejde Dette skal indebære involvering af forskellige fagprofessionelle fx jordemoder, sundhedsplejerske, familierådgiver og professionsbachelorer i ernæring og sundhed i projektet. o Således at målgruppens forskellige behov tilgodeses ud fra et helhedsperspektiv. Dette indebærer yderligere, at der for fagpersonerne skal være mulighed for at afholde kurser eller temadage. o Således at der bliver en fællesforståelse for målgruppen og dennes problemstillinger. Projektet kan med fordel forankres i en privat organisation Dette fordi en privat organisation udelukkende har målgruppen som interesseområde, og derved udelukkende har målgruppens problemstillinger i fokus. Dette for at få adskilt projektet fra det offentlige systems andre prioriteringer som fx økonomi og bekymringsindberetninger. o Således at målgruppen føler at projektet er til for deres skyld, og ikke fravælger det pga. frygt for det offentliges indgriben i deres liv. 47

48 12. Konklusion Det konkluderes, at unge gravide/mødre som udgangspunkt er en sårbar gruppe, hvor udviklingen af nye helhedsorienterede projekter skal indebære en målrettet tidlig indsats for blandt andet at fremme deltagelse og fastholdelse. Projektet skal indeholde en indledende screening som en integreret del af de i forvejen eksisterende svangre tilbud. Her kan den fagprofessionelle opnå et bedre kendskab til den enkelte gravide og derved motivere hende til deltagelse i relevante projekter. Yderligere skal de overordnede rammer for projektet på forhånd være fastlagte. Derved bliver det mere overskueligt at deltage og idet, mange i denne målgruppe ikke er kaosrobuste, kan det ellers være medvirkende til, at de fravælger projektet. Det er yderligere væsentligt, at projektet involverer målgruppens netværk, hvis det skal lykkes at implementere en ændret sundhedsadfærd. Det er en forudsætning for unge gravide/mødre, at der er forståelse for projektet fra det nære netværk, hvis det skal blive til en varig forandring. På det fagprofessionelle plan konkluderes det, at et godt tværfagligt samarbejde, hvor fagpersoner via kurser og temadage opnår samme forståelse for målgruppen samt for hinandens forskellige fagligheder, kundskaber og værdier, er afgørende. Dette også for at tilgodese unge gravide/mødres forskellige problematikker. Derigennem vil der kunne opnås en fælles forståelse af vigtigheden i at motivere målgruppen til deltagelse og fastholdelse i et projekt. Selve projektets forankring kan have indvirkning på unge gravide/mødres tillid til projektet. Ved at adskille projektet fra anden offentlig myndighedsafgørelse kan dette være med til at øge tilliden og dermed deltagelse og fastholdelse i projektet. Ud fra dette konkluderes det, at oprettelse af et projekt med fordel kan ske i en privat organisation, som for eksempel Mødrehjælpen. Inden opstart af nye projekter målrettet unge gravide/mødre anbefaler vi dog, at der med fordel kan udføres yderligere undersøgelser i forhold til målgruppens ønskede deltagelse og fastholdelse, idet vores indsamlede mængde af data har sine begrænsninger. 13. Perspektivering Vi er igennem udarbejdelsen af vores bachelorprojekt og dennes resultat, blevet bevidste om, hvilken proces det kræver at få unge gravide/mødre til at deltage og blive fastholdt i et projekt. Dette har vist sig at være et gennemgående problem for projekter henvendt denne målgruppe. 48

49 Vi finder vores nye viden yderst relevant i forhold til vores profession fremadrettet, da denne indebærer arbejde med mennesker og muligheden for at etablere projekter. Her kan vi med fordel drage nytte af denne viden, idet resultaterne kan bidrage til, at unge gravide/mødre deltager i forskellige projekter. Det kunne være relevant for os at videregive vores resultater og vigtigheden af disse til for eksempel kommuner eller Mødrehjælpen, der har denne målgruppe som interesse. Dette kunne foregå ved, at vi videreudviklede vores idékatalog og gjorde det mere deltaljeret. Vores idékatalog kunne bruges i fremtidige projekter og kunne løbende evalueres og tilpasses. Dette både i forhold til mere forskning samt ny viden angående deltagelse og fastholdelse. Hvis resultaterne skal gavne flere personer i vores felt, så kunne vi vælge at udgive vores resultater i Kost og Ernæringsforbundets fagblad, og på den måde give vores resultater og vigtigheden af disse videre til en bredere kreds. Ydermere mener vi, at vores resultater kan overføres til andre målgrupper, idet de grundlæggende principper i vores resultater angående deltagelse og fastholdelse ligeledes kan benyttes når der etableres projekter omhandlende andre. Ud fra erfaringer fra en af vores tidligere ikke omtalt professionspraktik vurderer vi, at det ikke kun er unge gravide/mødre, der har barrierer mod deltagelse og fastholdelse i projekter. Her havde vi ligeledes vanskeligheder omkring målgruppens deltagelse og fastholdelse, i dette tilfælde var målgruppen kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. Der konkluderede vi dengang, at en indledende individuel motivationssamtale, hvor de blev gjort forandringsparate, også havde været gavnlig. Præcis, som vi har konkluderet, at det vil være for unge gravide/mødre. Et af målene i WHOs Europa sundhedsstrategi lyder som følgende: Senest år 2020 bør sundhedstilstanden blandt unge i regionen være forbedret, og de bør være bedre i stand til at udfylde deres roller i samfundet" (Kamper-Jørgensen, 2011 s. 48). Samtidigt påpeger publikationen Meget unge og sårbare mødre - Fokus på arbejdsmarkedsperspektivet, at mange unge gravide/mødre er en belastning for samfundet, idet flere ofte er uden arbejde og på langvarig offentlig forsørgelse (Hansen, et al., 2002 s. 10). Derfor er det ydermere væsentlig at se på vores resultater eller videreudvikle disse, idet dette muligvis kunne resultere i samfundsøkonomiske besparelser, samt bidrage til at opfylde WHOs mål omkring udfyldelse af deres roller som samfundsborger. 49

50 14. Litteraturliste Altomkost.dk De officielle kostråd. [Online] 8. Oktober [Citeret: 23. Maj 2014.] Borup, Ina K. og Nielsen, Anne Tværfaglige grupper i kommunerne om børn og unge med særlige behov. København : Statens Institut for Folkesundhed, Brodén, Margareta Graviditetens muligheder - en tid hvor relationer skabes og udvikles. [ovs.] Jette Frantzen. 1. udgave. København : Akademisk Forlag, Buhl-Nielsen, Bernadette Tilknytning i et tværfagligt perspektiv. Psyke & Logos. Årgang 24, 2003, Nr. 2, s Byriel, Lene og Svenningsen, Susanne Et nyt liv - en brugsbog om unge mødre. 1. udgave. København : Mødrehjælpen og Komiteen for Sundhedsoplysning, Christensen, Andreas Evaluering af forbyggelses- og sundhedsfremmeprojekter. København : Sundhedsstyrelsen, Christoffersen, Mogens Nygaard Spædbarnsfamilien. København : Socialforskningsinstitutet, Coon, J., Thompson, et al Green gym. American Chemical Society Publications Duus, Gitte I gang med uddannelse eller arbejde - som ung mor. s.l. : Mødrehjælpen, Rapporten er udarbejdet i forbindelse med et 3-årigt projekt finansieret af Beskæftigelsesministeriets satsmidler Egelund, Tine, et al Anbragte børn og unge en forskningsoversigt. København K : SFI - Det nationale forskningscenter for velfærd, Flagstad, Kristine procent-målsætning. uvm.dk. [Online] [Citeret: ] Fredens, Kjeld og Jonsen, Tommy, J., Thybo, Peter Indledning - hvad er sundhedsfremme? [red.] Kjeld Fredens, Tommy J. Jonsen og Pete Thybo. Sundhedsfremme i hverdagen - få mennesker du møder til at vokse. 1. udgave. København : s.n., 2012, Indledning, s Gammeltoft, Marie cand. psych: Den bedste begyndelse. Bornholms Hospital - jordemodercenter og fødeafsnint, (Foredrag). Rønne, 28. marts Halkier, Bente Fokus grupper. 2. udgave. Frederiksberg : Samfundslitteratur, Hansen, Anette, Hansen, Susanne Pihl og Stevnhøj, Anna Louise Meget unge og sårbare mødre - Fokus på arbejdsmarkedsperspektivet. Aarhus : Formidlings Center Aarhus, Finansieret og produceret på baggrund af opgaveløsning for Socialministeriet og Beskæftigelsesministeriet. Hjortbak, Else Rose og Hjortbak, Bjarne Rose Sammenhængende og koordinerende pationtforløb. [forfatter] Mette Bille, et al. [red.] Marie Danielsen. Sundhedsvæsnet på tværs - opgaver, organisation og regulering. 1. udgave. s.l. : Munksgaard, 2011, Kapitel 10. Holm, Andreas Beck Videnskab i virkeligheden. 1. udgave. Frederiksberg C : Samfundslitteratur,

51 Holtung, Nils, et al Etik i forebyggelse og sundhedsfremme København : Sundhedsstyrelsen, Faglig rådgivning. Höegh-Nissen, Pia og Plesner, Maja Børn i klemme - et fælles ansvar. 1. udgave. København : Tandlægernes nye landsforening, Jacobsen, Dag Ingvar Organisationsændringer og forandringsledelse. [ovs.] Berit Döhl. 1. udgave. Frederiksberg : Samfundslitteratur, Jensen, Bente Social ulighed i børns og unges sundhed - belyst med begreber om kompetence og social kapital. [forfatter] Anette Johansen, Bjørn E. Holstein og Anne-Marie Nybo Andersen. Social ulighed i sundhed blandt børn og unge. 1. udgave. København : Statens institut for folkesundhed, 2007, Kapitel 15, s Jensen, Bjarne Bruun Sundhedspædagogiske kernebegreber. [forfatter] Finn Kamper-Jørgensen, Gert Almind og Bjarne Bruun Jensen. Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave. København : Munkgaard Danmark, København 2009, 2011, 15. kapittel. Jensen, Torben K. og Johnsen, Tommy J Sundhedsfremme - i teori og praksis. 2. udgave. Århus C : Forlaget Philosophia og forfatterne, Kamper-Jørgensen, Finn Det forebyggende sundhedsarbejde - internationale og nationale udviklinger. [forfatter] Finn Kamper-Jørgensen, Gert Almind og Bjarne Bruun Jensen. Forebyggende sundhedsarbejde. 5. udgave. København : Munkgaard Danmark, København 2009, 2011, 2. kapittel, s Kristensen, Ingeborg, Hedegaard og Modlock, Jette Sundhedsfremme ved livets begyndelse - familien som sundhesfaktor. [forfatter] Kjeld Fredens, Tommy J. Jonsen og Peter Thybp. Sundhedsfremme i hverdagen - få mennesker du møder til at vokse. 1. udgave. København : Munksgaard, 2011, Kapitel 3. Kvale, Steinar og Brinkmann, Svend Interview - Introduktion til et håndværk. 2. København : Hans Reitzels Forlag, Laneth, Pia Fris b. Moderskab og mødrehjælp - otte portrætter og 100 års historie. 1. udgave. s.l. : Kristeligt Dagblads Forlag A/S, 2014 b a. Mødrehjælp i 100 år. piafrislaneth.dk. [Online] 2014 a. [Citeret: ] Larsen, Ole Schultz Psykologiens veje. 1. udgave. Århus : Systime A/S, Launsø, Laila, Rieper, Olaf og Olsen, Leif Forskning om og med mennesker - forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. 6. udgave. København : Nyt nordisk Forlag Arnold Busck, Lauvås, Kirsti og Lauvås, Per Tværfagligt samarbejde. 2. udgave. Århus : Forlaget Klim, Miller, William R. og Rollnick, Stephen Motivationssamtalen. [ovs.] Dorte Herholdt Silver. 1. udgave. København : Hans Reizels Forlag, Ministeriet for sundhed og forebyggelse. 2014b. 40 millioner kroner til sårbare gravide. [Online] 7. April 2014b. [Citeret: 10. April 2014.] 51

52 . 2014a. Ny rapport: Ufaglærte har større risiko for at blive syge og miste jobbet. [Online] 23. Marts 2014a. [Citeret: 10. April 2014.] Ufaglaerte-har-storre-risiko-for-at-blive-syge.aspx. Moedrehjaelpen.dk - a. Om Mødrehjælpen. [Online] [Citeret: 10. Maj 2014.] Moedrehjaelpen.dk - b. Partnerskaber. [Online] [Citeret: 10. Maj 2014.] Moedrehjaelpen.dk Strategi mere mødrehjælp. [Online] [Citeret: 18. Marts 2014.] Nielsen, Alva Albæk og Nielsen, Vibeke Lehman Evaluering af projekt samspil. København K : SFI. Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, Olsen, Bitsch Poul og Pedersen, Kaare Problemorienteret projektarbejde - en væarktøjsbog. 3. udgave. Frederiksberg : Roskilde Universitetsforlag, Pedersen, Bente Klarlund og Saltin, Bengt FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling Udgave 3.0. København : Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse, Poulsen, Arne Udviklingspsykologi. [forfatter] Flemming B. Olsen. Kulturen og det sociale liv - Psykologifagets grundbog. 1. udgave. København : Frydenlund, 2007, s Prochaska, James O., Norcross, John C. og DiClemente, Carlo C Varig forandring - et banebrydende program i seks stadier til overvindelse af dårlige vaner og positiv forandring af dit liv. [ovs.] Jeppe Sandvej. Haderslev : Sydgården, Saltin, Bengt Fysisk aktivitet hos voksne. [red.] Bente, Klarlund Pederse og Lars, Bo Andersen. Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling Udgave 3.1, revideret. København : Sundhedsstyrelsen, 2011, Kapitel 2.2, s Saugstad, Tone Sundhedspædagogiske overvejelser. [forfatter] Ruth Mach-Zagal og Tone Saugstad. Sundhedspædagogik for praktikere. 3. udgave. København : Munksgaard Danmark, 2009, kapitel 2, s Siewertsen, Bjarne Status på stormen Bodil. Dmi.dk. [Online] 05. December [Citeret: 26. Maj 2014.] Socialstyrelsen.dk Unges misbrug - viden til fagperoner. [Online] 03. Januar [Citeret: 01. April 2013.] Statistikbanken.dk. 2014b. Gennemsnitsalder for fødende kvinder efter kommune. [Online] 2014b. [Citeret: ] Id=0&wsid=cftree c. Levendefødte efter kommune, moders alder og barnets køn (AFSLUTTET). [Online] 2014c. [Citeret: ] a. Levendefødte efter moders alder og barnets køn. [Online] 2014a. [Citeret: ] 52

53 Sundhedsstyrelsen.dk Puljer og projekter. [Online] 10. Oktober [Citeret: 11. April 2014.] Satspuljeopslag: Midler fra sundhedspolitisk udspil til sårbare gravide. [Online] 15. Maj [Citeret: 17. Maj 2014.] Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide. [Online] 5. November [Citeret: 20. April 2014.] Sævareid, Hans Inge Om "menneskearbejde" og "ekspertarbejde" i vejledning. [forfatter] Solveig Botnen Eide, et al. [ovs.] Tom Havemann. Til den andens bedste - om vejlednings etik. 1. Udgave. s.l. : Dansk psykologisk forlag, 2009, Kapitel 3, s Tanggard, Lene og Brinkmann, Svend Interviewet: samtalen som forskningsmetode. [forfatter] Svend Brinkmann og Lene Tanggard. Kvalitative metoder- en grundbog. 1. Udgave. København : Hans Reitzels Forlag, 2010, Kapitel 1, s Thisted, Jens Forskningsmetode i praksis - Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. 1. udgave. København : Munksgaard Danmark, Venska Simovska, Jeanette Magne Jensen. Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. København : Gads Forlag. Wilken, Lisanne Bourdieu for begyndere. 2. udgave. Frederiksberg C : Samfundslitteratur, Wistoft, Karen Værdier og sundhedspædagogik. [red.] Monica Carlsson, Venka Simovska og Bjarne Bruun Jensen. Sundhedspædagogik og sundhedsfremme - teori, forskning og praksis. 1. udgave. Århus : Aarhus Universitetsforlag, 2010, s Forsidebillede Billede er fundet via søgning på og efterfølgende let redigeret. Billede anvendes blandt andet på følgende hjemmesider:

54 Bilag 1 Projektbeskrivelse af Ung Gravid/Mor Mad og Motion I tilknytning til projektet, Ung Gravid - Ung Mor, er idéen med dette projekt at etablere hold, hvor UG-UM får styrket deres handlekompetencer inden for ernæring og fysisk aktivitet. Dette ved at UG-UM får mulighed for, at få nogle værktøjer til at vælge nogle sundere alternativer i hverdagen, og derved styrke deres kompetencer som selvforsørgende. UG-UM visiteres til projektet via jordemødrene allerede i 20. graviditetsuge. Holdene startes op med et deltagerantal på ca. 7 unge gravide. Dette vil foregå sideløbende med mødregruppe møderne, som UG-UM i forvejen tilbydes i Næstved kommune, dette vil sige at de hold som bliver etableret er identiske med de mødregrupper som UG-UM i forvejen tilbydes. UG-UM vil blive tilbudt før- og efterfødselstræning, med henblik på at introducere fysisk aktivitet og dennes betydning. Før- og efterfødselstræningen er tænkt ud fra det innovative koncept omhandlende friluftstræning, dette udføres af en ekstern fysioterapeut. Projektets ernæringsfaglige del foregår som et progressivt forløb. Tilpasning af opskrifter ud fra de unges egne livretter, så de lever op til de 10 kostråd. Ved projektets slutning udleveres en kogebog med hvert enkelt holds nye sundere livretter. Fælles indkøb af råvare med fokus på nøglehulsmærket og fuldkornslogoet, tilberedning af mad og planlægning af madbudget, der tager højde for de unges økonomiske situation. Denne del af projektet er tænkt som et fællesprojekt for den unge familie, derfor tilbydes fædre/kærester deltagelse her. Der vil ligeledes løbende være mulighed for, at tage temaer op efter de unges ønsker. To PB ere i sundhed og ernæring fra Børnesundhedstjenesten står for denne intervention. "Ung Gravid - Ung Mor": tilbud der udbydes i Næstved kommune. UG-UM: er en forkortelse for unge gravide - ung mødre. Kilde: Egen udarbejdelse, direkte uddrag fra modul 11 opgave

55 Bilag 2 Interessentanalyse fra projekt Ung Gravid/Mor Mad og Motion Projektlederen har udarbejdet en interessentanalyse i samarbejde med projektgruppen. Målet har været at identificere, via kategorisering, hvilke interessenter der er vigtige og hvilke der skal være fokus på i forhold til projektet. Fysioterapeuten er et gidsel, hun er helt afgørende for projektets gennemførelse, men har kun ringe eller ingen indflydelse på selve projektet. Ligeledes er jordemødrene gidsler, da de udelukkende visiterer UG-UM til projektet ud fra deres alder, men ingen indflydelse har på selve interventionen. Socialrådgiverne er eksterne interessenter, da interventionen er holdt inde for normalområdet og UG-UM derfor ikke visiteres til projektet herigennem. Derved medvirker de ikke direkte i projektet, og har ikke indflydelse på dette. UG-UM, fædre/kærester, projektleder, PB ere i sundhed og ernæring, styregruppen og projektgruppen er alle ressourcepersoner. Dette er personer som direkte har mulighed for at påvirke projektet, enten via deres beslutningskraft eller deres aktive medvirken i projektet. Uddannelsesinstitutioner, UU vejledere og jobcenteret er alle grå eminencer. De har ikke direkte indflydelse på projektet, men fx via deres viden og erfaring kan påvirke projektorganisationen og dennes holdning og dermed gennemførelsen af projektet. Kilde: Egen udarbejdelse, direkte uddrag fra modul 11 opgave