Personalehåndbog. Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker. Thorsager-Bregnet-Feldballe Menighedsråd. Syddjurs Provsti

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Personalehåndbog. Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker. Thorsager-Bregnet-Feldballe Menighedsråd. Syddjurs Provsti"

Transkript

1 Personalehåndbog Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker Thorsager-Bregnet-Feldballe Menighedsråd Syddjurs Provsti Revideret udgave januar

2 Indledning Menighedsrådet ved Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker vil hermed byde dig velkommen som ny medarbejder. Vi håber, at du vil falde godt til her og være med til at styrke det gode samarbejde, vi har i pastoratet Du sidder nu med pastoratets personalehåndbog, som er en hjælp til dig som ny medarbejder vedrørende de faglige og praktiske opgaver samt de udfordringer, du kan komme ud for i dit daglige arbejde. Læs håndbogen igennem nu og brug den senere som opslagsværk, hvis du bliver i tvivl om noget. Personalehåndbogen vil blive opdateret og revideret efter behov, hvorfor du meget gerne løbende må komme med nye ideer, samt oplysninger om fejl eller ændringer til menighedsrådets kontaktperson. Rigtig god arbejdslyst og læsning Med venlig hilsen Menighedsrådet ved Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker Formål Menighedsrådet ønsker at skabe gode rammer om gudstjenester, kirkelige handlinger, kirkelige arrangementer og i det hele taget om det kirkelige arbejde i sognet som et samlende, åbent fællesskab. Det er medarbejderne, der har den daglige kontakt med borgerne, og det er derfor afgørende, at medarbejderne arbejder for det formål at skabe gode rammer for den kirkelige betjening i almindelighed. Det er væsentligt for menighedsrådet, at medarbejderne befinder sig godt på arbejdet og det er menighedsrådets intention, at kirker og kirkegårde og sognegårde skal være gode og attraktive arbejdspladser. Personalepolitikken skal understøtte dette formål og er samtidig en beskrivelse af de forventninger, menighedsråd og medarbejdere gensidigt kan have til hinanden. 2

3 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Formål 2 Menighedsrådets kompetence 4 Menighedsrådets kontaktperson 4 Kommunikation og god omgangstone 5 Information og mødestruktur 5 Medarbejdermøde og medarbejderrepræsentant 5 Ansættelse af personale 5 Ansættelse af elever og praktikanter 6 Ansættelsesbrev 6 Arbejdstid 6 Løn 7 Kørsel og transport 7 Arbejdstøj 7 Bibeskæftigelse 7 Borgerligt ombud 7 Børneattest 8 Telefon fastnet og mobil IT og PC 8 Brug af privat mobiltelefon i arbejdstiden 8 Introduktion af nyt personale 8 Personaleudvikling 8 Medarbejderudviklingssamtaler MUS 9 Kurser 9 Arbejdsmiljø 10 Arbejdsmiljøgruppens sammensætning 10 Organisatorisk arbejde 10 Arbejdspladsvurdering APV 10 Fysisk arbejdsmiljø 10 Brug af kemikalier 11 Sikkerhedsudstyr 11 Psykisk arbejdsmiljø 11 Miljøpolitik 11 Ferie 11 Sygdom 12 Sygemelding 12 Kronisk og/eller livstruende sygdomme 12 Forebyggelse -- tidlig indsats i forbindelse med sygdom o.l Arbejde og familieliv 17 Omsorgsdage 17 Alkohol m.v. 17 Rygning 17 Seniorpolitik 18 Seniorer 18 Seniorsamtaler 18 Uansøgt afsked 18 Modtagelse af gaver 18 Jubilæum - 25 år og 40 års - samt runde fødselsdage 19 Festligholdelse af jubilæum 19 Tjenestefrihed / bevilget frihed 19 Ytringsfrihed / tavshedspligt 19 Gaveregulativ 20 LINK til Thorsager Bregnet Feldballe kirkes hjemmeside 20 Strukturmodel for menighedsrådsarbejdet 21 Menighedsrådsmedlemmerne 22 Menighedsrådsløftet 22 Menighedsrådets opgaver 23 3

4 Menighedsrådets kompetence Menighedsrådet har det overordnede ledelsesansvar for alle medarbejdere ved kirker, kirkegårde og sognegårde med undtagelse af præsterne. Det indebærer, at det er menighedsrådet som helhed, der bestemmer, hvordan serviceniveauet skal være fastsætter den normering, der skal benyttes til at levere de ydelser og den service, som menighedsrådet ønsker ansætter kirke- og kirkegårdspersonale har retten til at lede og fordele arbejdet og give anvisning om arbejdets udførelse (instruktionsbeføjelse) har retten til at ændre på og omorganisere arbejdet kan afskedige kirke- og kirkegårdspersonale, med undtagelse af uansøgt afskedigelse af tjenestemænd, som kun kan gennemføres af Kirkeministeriet. Menighedsrådet har også kompetencen til at træffe beslutning om de personalepolitiske værdier og personalegoder, der skal være på den enkelte arbejdsplads. Menighedsrådets kontaktperson Efter menighedsrådsloven vælger menighedsrådet en kontaktperson, der fungerer som menighedsrådets repræsentant i forhold til de ansatte. Der er således kontaktpersonen, der varetager den daglige ledelse på menighedsrådets vegne. Kontaktpersonens ledelse fraviges på følgende områder: Præsten har instruktionsbeføjelsen i forhold til kirke- og kirkegårdspersonale i følgende tilfælde: Kordegnen vedrørende personregistrering Kirke-og kirkegårdspersonale med hensyn til deres medvirken ved gudstjenester og kirkelige handlinger. Præsten fører også tilsyn med konfirmandmedhjælp i forbindelse med forberedelse og gennemførelse af konfirmandundervisning og indledende konfirmationsforberedelse. Ved Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker er kirkegårdslederen og musisk leder tillagt instruktionsbeføjelse i deres regulativ/stillingsbeskrivelse. 4

5 Kommunikation og god omgangstone Menighedsrådet forventer, at der er en ordentlig omgangstone på arbejdspladsen mellem kolleger, mellem menighedsråd og medarbejdere og overfor kirkens brugere. Alle har et medansvar for, at der skabes og bevares et godt arbejdsklima og en god omgangstone. Det er derfor menighedsrådets forventning, at alle udviser respekt for kollegerne og deres arbejde er hjælpsomme og imødekommende overfor kolleger og brugere. Information og mødestruktur Menighedsrådet ønsker, at vigtige informationer og drøftelser sker på en måde, så alle berørte hurtigt får kendskab til det. Information kan gives skriftligt, elektronisk eller på møder. Vigtig information skal gives først til dem, den berører information om arbejdspladsen skal gives til alle arbejdspladsens mødestruktur er en del af kommunikationen på arbejdspladsen. Medarbejdermøde og medarbejderrepræsentant. Der afholdes årligt et formelt medarbejdermøde jf. BEK / (Kirkeministeriet). Der er en fast dagsorden for medarbejdermødet. Det er kontaktpersonen, der indkalder og afholder mødet, hvor der er deltagelse af Personaleudvalget På medarbejdermødet kan medarbejderne vælge en medarbejderrepræsentant. Der vælges også en suppleant Medarbejderrepræsentanten deltager bl.a. i Menighedsrådsmøderne. Der vælges hvert andet år medarbejderrepræsentant til arbejdsmiljøgruppen. Medarbejdere oppebærer løn for deltagelse i ordinært medarbejdermøde. Ansættelse af personale For at menighedsrådet skal kunne løse kirkens opgaver på den bedst mulige måde, er det afgørende, at samtlige medarbejdere er velkvalificerede, motiverede, parat til at udvikle sig med de opgaver, der stilles, trives med deres arbejde og er indstillet på at samarbejde indbyrdes og med ledelsen. Ansættelse af nye medarbejdere er derfor en vigtig beslutning. Menighedsrådet skal sikre, at det er de rigtige nye medarbejdere, med de rigtige personlige og faglige kvalifikationer, der ansættes. For at sikre dette bedst muligt kan medarbejderne inddrages i ansættelsesproceduren. Personaleudvalget er ansættelsesudvalget og har ansvaret for at gennemføre ansættelsesproceduren således: 5

6 Analysere det ledige job og opgaverne: Vurdere jobbet og opgaverne, herunder i forhold til andre stillinger hos menighedsrådet beskrive de faglige kvalifikationskrav beskrive de personlige kvalifikationskrav udforme stillingsannonce annoncere på en måde så annoncen kan blive set af alle, der er interesserede i at ansøge. Valg af medie er afhængig af den personalegruppe, der søges vurdere indkomne ansøgninger indkalde et passende antal relevante ansøgere gennemføre samtaler foretage indstilling til menighedsrådet om ansættelse ud fra en samlet vurdering af ansøgernes faglige og personlige kvalifikationer begrunde afslag til ansøgere, der ikke fik stillingen. Inden ansættelsen kan personaleudvalget indhente eventuelle referencer. Ansættelse af elever og praktikanter m.fl. Lærlinge og jobpraktikanter på kirkegården/i kirken ansættes efter samme principper, som gælder for øvrige ansættelser med vægt på den uddannelsesmæssige baggrund og de personlige kvalifikationer. Ansættelsesbrev Alle medarbejdere får senest 1 måned efter ansættelsen udleveret et ansættelsesbrev. Under ansættelsen skal der ved væsentlige ændringer i ansættelsesforholdet udarbejdes et tillæg til ansættelsesbrevet eller et nyt ansættelsesbrev. Arbejdstid En fuldtidsstilling er fastsat til 1924 timer årligt inklusiv ferie. Det vil sige 37 timer i ugentligt gennemsnit. Der er adgang til deltidsstillinger i pastoratet. Ved arbejdstid over 8 timer i ugentligt gennemsnit omfattes du af en overenskomst for det pågældende arbejdsområde. Nærmere information findes i Fællesoverenskomsterne samt organisationsaftalerne med tilhørende protokollater samt at kontaktpersonen vil have en viden på området. Det vil fremgå af dit ansættelsesbevis, såfremt du skal gøre tjeneste på alle helligdage samt den 24. og 31. december foruden, at der kan være flere tjenestesteder. 6

7 Løn Lønnen udbetales normalt altid bagud. Lønsedler er tilgængelige på den personlige e- boks. Eventuelle spørgsmål rettes kontaktpersonen eller til menighedsrådets kasserer Kørsel og transport Såfremt medarbejderen har tjenestelig kørsel i arbejdstiden evt. mellem flere tjenestesteder ydes der kørselsgodtgørelse. Generelt vil det være statens højeste takst, der benyttes. Kørsel mellem hjem og arbejde er en privat sag. Arbejdstøj Hvor der stilles særlige krav til beklædning får du tildelt arbejdsbeklædning eller tilskud til dette efter nærmere aftale. Hos Thorsager- Bregnet- Feldballe Menighedsråd omfatter dette stillingerne som kirkesanger, kirketjener, kirkegårdsleder, gartnere og gartneriarbejdere. Bibeskæftigelse Du kan ikke have andre lønnede jobs indenfor din aftalte arbejdstid. Borgerligt ombud Såfremt du bliver valgt til tillidshverv, der medfører arbejdsmæssigt fravær, optages der forhandling med menighedsrådets kontaktperson om de arbejdsmæssige konsekvenser. Såfremt det arbejdsmæssige fravær forandrer sig i forbindelse med tillidshvervet optages der nye forhandlinger. Modtager du honorarer, tabt arbejdsfortjeneste eller anden godtgørelse i forbindelse med tillidshvervet vil der alene kunne bevilges frihed uden løn eller modregning af den del af godtgørelsen, som kan henregnes til arbejdstiden. Det sker dog efter en konkret vurdering. 7

8 Børneattest I alt arbejde, der vedrører omgang med børn under 15 år, vil der for stillingsindehaveren (inklusive vikarer) blive indhentet en Børneattest af menighedsrådets kontaktperson. Er der anmærkninger på børneattesten eller modsætter medarbejderen sig indhentning af en Børneattest medfører dette en opsigelse, hvis der ikke findes andet arbejde, hvor børneattest ikke er påkrævet. Der kan ikke dispenseres fra lovgivningen. Telefon, fastnet, mobil, IT og PC. På arbejdspladsen vil der være de nødvendige faciliteter med hensyn til telefon og adgang til PC for at kunne udføre arbejdet. For visse medarbejdere vil der være adgang til mobiltelefon, der stilles til rådighed af Thorsager- Bregnet- Feldballe Menighedsråd. I denne forbindelse skal man være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser, såfremt mobiltelefonen kan benyttes privat eller tages med hjem. Hvor der kræves PC som dagligt arbejdsværktøj vil dette være installeret med den nødvendige software. Såfremt der er tale om LapTop, der kan tages med hjem skal man ligeledes her være opmærksom på de skattemæssige konsekvenser. Der kan efter aftale med menighedsrådet ydes telefongodtgørelse. Brug af privat mobiltelefon i arbejdstiden: Telefonen kan i arbejdstiden kun bruges til arbejdsrelaterede opkald/svar. Alle øvrige opkald må henvises til pauser eller efter arbejdstid (vigtige private opkald f.eks. vedrørende sygdom, børns skolegang m.v. kan selvfølgelig besvares) Introduktion af nyt personale Alle medarbejdere skal tage godt imod nye medarbejdere og hjælpe med at sikre, at nye kolleger hurtigt finder sig til rette. Nyansatte medarbejdere ansættes som udgangspunkt med en prøvetid på 3 måneder. Sammen med ansættelsesbrevet udleveres personalehåndbogen og en eventuel arbejdsbeskrivelse. Personalehåndbogen er ligeledes tilgængelig på pastoratets hjemmeside. Personaleudvikling En del af personaleudviklingen finder sted i hverdagen gennem udførelsen af det daglige arbejde, tilrettelæggelsen af arbejdet og ansvaret for eget arbejde. Denne udvikling understøttes af medarbejderudviklingssamtaler (MUS) og eventuelle kurser med fagligt eller personligt indhold. 8

9 MUS Menighedsrådet holder i henhold til reglerne om medarbejderudviklingssamtaler mv. årlige medarbejderudviklingssamtaler. Der holdes ikke samtaler med vikarer eller løs medhjælp. Formålet med samtalen er at: o Udvikle medarbejderens faglige og personlige kompetencer i relation til jobbet o afstemme forventninger til job og udviklingsmuligheder o fremme medarbejderens tilfredshed i jobbet og støtte medarbejderens udvikling ved så vidt muligt at sikre, at opgaverne svarer til, hvad den enkelte har lyst og evner til. MUS er en drøftelse mellem medarbejderen og dennes nærmeste leder om hans/hendes arbejdssituation. Lederen får her oplysninger om, hvordan medarbejderen oplever arbejdspladsen, og hvilke forventninger medarbejderen har til den. Tilsvarende kan lederen give medarbejderen respons på, hvordan lederen oplever medarbejderen, og hvilke forventninger lederen og menighedsrådet har til den pågældende. MUS er en forberedt, systematiseret samtale om medarbejderens nuværende og kommende arbejdssituation, herunder uddannelsesforløb. Det er vigtigt, at begge parter afsætter god tid til både forberedelse og gennemførelse af MUS. Der gennemføres MUS for hver medarbejder én gang om året. På findes et forslag til et forberedelsesskema, et konklusionsskema og et forslag til, hvordan man kan udforme den skriftlige udviklingsplan, som MUS skal resultere i. Kurser Menighedsrådet og medarbejderen har et fælles ansvar for at sikre en styrket kompetenceudvikling og efteruddannelse af medarbejderen. Menighedsrådet vil som udgangspunkt sikre at alle har gode muligheder for at få efterkommet relevante ønsker om efteruddannelse. Kurser bør drøftes under MUS og kan være en del af den skriftlige udviklingsplan. Kursusdeltagelse er relevant, når den understøtter det daglige arbejde, den udvikling, der er enighed om at fremme i arbejdet, og/eller den faglige eller personlige udvikling. For nogle personalegrupper er der mellem Kirkeministeriet og de faglige organisationer aftalt obligatorisk uddannelse/efteruddannelse. Kirkeministeriet administrerer en overenskomstbestemt Kompetencefond, hvis formål er at støtte medarbejdernes individuelle kompetenceudvikling. Kompetencefonden er et supplement til de økonomiske midler, der anvendes i menighedsrådenes arbejde med kompetenceudvikling. Midlerne fra Kompetencefonden kan bl.a. anvendes til dækning af kursusafgifter, vikardækning m.v. 9

10 Arbejdsmiljø Menighedsrådet ønsker et sikkert og sundt arbejdsmiljø på arbejdspladserne. Menighedsrådet forlanger, at alle overholder sikkerhedsbestemmelserne på arbejdspladsen, bærer påkrævede, udleverede værnemidler og anvender redskaber og værktøj på en måde, så der ikke sker skader eller overbelastning. Yderligere oplysninger, herunder om APV og psykisk arbejdsmiljø, findes på Arbejdsmiljøgruppens sammensætning: Fra ledelsesside deltager: Musisk leder Helle Zederkof og kirkegårdsleder Bjarne Nielsen (kontaktperson Mogens Michelsen deltager efter behov). Fra medarbejderside deltager: Annalise Laursen og Palle Dall Larsen. Arbejdsmiljøarbejdet foregår i arbejdstiden. Organisatorisk arbejde Den fornødne frihed gives til organisatorisk arbejde. Arbejdspladsvurdering (APV) Alle arbejdsgivere har siden udgangen af 2000 været omfattet af kravet om at udarbejde en arbejdspladsvurdering, herefter benævnt APV. I APV en skal man kortlægge arbejdsmiljøforholdene på arbejdspladsen. Man skal beskrive og vurdere alle væsentlige arbejdsmiljømæssige problemer. Beskrivelsen af arbejdsmiljøforholdene i APV en skal omfatte såvel de fysiske som de psykiske forhold. Det er arbejdsgiverens pligt at sørge for, at APV udarbejdes og vedligeholdes. Fysisk arbejdsmiljø Det fysiske arbejdsmiljø handler om indretning af arbejdspladser. Der findes råd og vejledning på Arbejdstilsynets hjemmeside Medarbejderne har et medansvar for, at arbejdet planlægges og tilrettelægges, så det kan udføres sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt. Egnede tekniske hjælpemidler, såsom handsker, redskaber, rengøringsmidler og løfteredskaber, skal benyttes, når det er muligt og hensigtsmæssigt. Endvidere er det medarbejderens medansvar at afholde de nødvendige pauser, således at kroppen ikke udsættes unødigt under ensidigt gentaget arbejde eller hårdt fysisk arbejde. 10

11 Brug af kemikalier Unødige kemiske påvirkninger skal undgås. Thorsager- Bregnet- Feldballe Menighedsråd tilstræber derfor, at der indkøbes kemiske midler, der er fri for orange fare-mærkater eller på anden måde mærket som farligt stof. Det er menighedsrådets ansvar at brugsanvisningen er kendt for medarbejderne samt at denne følges. Sikkerhedsudstyr Hvor arbejdstilsynets regler foreskriver brug af sikkerhedsudstyr skal du bruge dette. Der er ikke undtagelser. I øvrigt kan menighedsrådet påbyde dig at anvende sikkerhedsudstyr og dette påbud skal du følge. Psykisk arbejdsmiljø Menighedsrådet ønsker et godt psykisk arbejdsmiljø. Menighedsrådet vil arbejde for, at indholdet i og betingelserne for arbejdet giver de bedste muligheder for at godt psykisk arbejdsmiljø. Medarbejderne må ikke udsættes for fysiske eller psykiske overgreb f.eks. vold, trusler, misbrug, chikane eller mobning. Alle former for overgreb er uacceptable. Den daglige omgang med hinanden skal være præget af respekt og tolerance både verbalt, fysisk, psykisk og kulturelt. Miljøpolitik Thorsager- Bregnet- Feldballe Menighedsråd lægger stor vægt på miljøbevidsthed og at minimere en negativ miljøpåvirkning. Thorsager- Bregnet- Feldballe Menighedsråd vil være Grøn Kirke og tilstræber i alle led, at opfylde dette mål. Det handler om opvarmning, genbrugsmaterialer, miljømærkede hårde hvidevarer, lavenergipærer, økologisk indkøb kort sagt alt, hvad der minimerer miljøbelastningen. Specielt omkring brug af kemikalier, så skal unødige kemiske påvirkninger undgås. Det tilstræbes derfor, at der indkøbes kemiske midler, såsom rengøringsmidler og kontortilbehør, der er fri for orange fare-mærkater. Kan dette ikke undgås, er det arbejdsgiverens ansvar, at der udarbejdes en brugsanvisning, som fortæller om anvendelsesområde, faremoment, værnemidler og hvad der skal gøres, hvis en ulykke / en forkert anvendelse finder sted. Det er endvidere arbejdsgiverens ansvar at oplyse medarbejderne om denne brugsanvisning hvorefter det er medarbejderens eget ansvar at følge den. Ferie Menighedsrådet ønsker at planlægge ferien, så medarbejderne så vidt muligt får ferie, som de ønsker, herunder at tage hensyn til tidspunktet for sommerferien for medarbejdere med skolesøgende børn. 11

12 Ved ferieplanlægningen skal der tages hensyn til alle medarbejdere. Man kan således ikke forvente at få accept af sin ferie uden at andre medarbejdere også har haft lejlighed til at komme med deres ferieønsker. Det er menighedsrådets ønske, at ferie og eventuelle særlige feriedage afvikles i ferieåret. Er man sygemeldt, når ferien skulle påbegyndes, har man krav på suspension af ferien. Bliver man syg i sin ferie ydes der som altovervejende hovedregel ikke erstatningsferie. Menighedsrådet kan dog i særlige tilfælde yde hel eller delvis erstatningsferie. Sygdom Sygdom kan ramme alle og er lovligt forfald. Sygdom er naturligvis værst for den, der er syg, men berører også alle andre med tilknytning til arbejdspladsen. Menighedsrådet ønsker et lavt sygefravær, og det er en målsætning, at arbejdsmiljørelateret sygefravær undgås eller reduceres mest muligt. Det er menighedsrådets opfattelse, at en tidlig indsats i forhold til syge medarbejdere kan være med til at mindske sygefraværet og sikre en hurtigere tilbagevenden til arbejdspladsen. Sygemelding Sygemelding foretages til nærmeste leder indenfor det pågældende arbejdsområde: Kirkegårdsmedarbejdere sygemelder sig til Bjarne Nielsen eller i dennes ferie/fravær til Karin Juul Jensen. Organister og kirkesangere sygemelder sig til Helle Zederkof eller i dennes ferie/fravær til Bjarne Nielsen. Personale ved sognegårdene sygemelder sig til kordegnekontoret. Personale på kordegnekontor sygemelder sig til kirkebogsførende sognepræst Jørgen Gleerup. Kroniske og/eller livstruende sygdomme Hvis en medarbejder lider af en kronisk og/eller livstruende sygdom, vil menighedsrådet arbejde for at fastholde medarbejderen, hvis vedkommende selv ønsker dette, og sygdommens karakter giver mulighed for det. Forebyggelse Thorsager-Bregnet-Feldballe pastorat skal være kendt for at være en god, sund, attraktiv og udviklende arbejdsplads, hvor antallet af arbejdsskader, arbejdsbetinget stress og fravær holdes nede på et absolut minimum. Arbejdsmiljøindsatsen skal sikre og til stadighed forbedre og udvikle gode sikkerheds- og sundhedsforhold for personalet, herunder et godt og fysisk og psykisk arbejdsmiljø, der fremmer tryghed og trivsel.ne Indsats ved sygdom 12

13 Tidlig indsats, åbenhed og samtaler er nøgleordene for gode løsninger. Politikken skal medvirke til at sikre en forebyggende indsats for medarbejdere, der er i risiko for at blive sygemeldt at der tidligt tages hånd om medarbejdere, der har et længerevarende eller hyppigt sygefravær at der med udgangspunkt i medarbejderens aktuelle og fremtidige situation udarbejdes individuelle løsningsforslag at medarbejderen fastholdes i arbejde, evt. på særlige ansættelsesvilkår, frem for afsked på grund af sygdom og fravær at der inddrages andre relevante aktører, herunder en sagsbehandler fra jobcentret i medarbejderens bopælskommune at der sættes fokus på muligheden for en aktiv sygemelding ved at tilstræbe, at medarbejderen kan være delvist sygemeldt i en periode (nedsat tjeneste) Målet er at fastholde medarbejdere og skabe en social engageret, sund og tryg arbejdsplads at skabe åbenhed og dialog omkring sygdom og fravær at synliggøre, hvordan Thorsager-Bregnet-Feldballe Pastorat ønsker at støtte og tilgodese medarbejderen samtidig med, at gældende love og retningslinjer efterleves, og økonomiske rammer overholdes at sætte fokus på samtalen som nøglen til at finde individuelle løsninger til gavn for både medarbejder og arbejdsplads Lederens faste kontakter til sygemeldte medarbejdere Langvarigt sygefravær 1. kontakt: Efter sygefravær på mere end fem arbejdsdage kontakter lederen medarbejderen telefonisk for at afklare, hvornår medarbejderen forventer at kunne vende tilbage til arbejdet. Der aftales samtidig, hvornår der tages en ny kontakt. Afhængig af forløbets karakter kan det aftales, at der holdes en omsorgssamtale. 2. kontakt: Hyppigt korttidsfravær Ved 10 dages sammenlagt sygdom inden et år eller ved mere end 5 sygeperioder inden for et halvt år, indkalder lederen medarbejderen til en omsorgssamtale. Ved en sammenhængende sygdomsperiode skal lederen senest 4 uger efter første sygedag indkalde medarbejderen til en sygefraværssamtale, jfr. sygedagpengelovens 7 a. Afhængig af forløbets karakter kan det mellem lederen og medarbejderen aftales, at der allerede nu holdes en rundbordssamtale 3. kontakt: Efter 8 ugers sygefravær (og evt. før afhængig af den konkrete situation) foretages en ledelsesmæssig opfølgning, som hovedregel i form af en rundbordssamtale for at drøfte medarbejderens fremtid. 13

14 A. Omsorgssamtalen Omsorgssamtalen er en fortrolig samtale mellem lederen og medarbejderen. Denne afholdes for at forebygge en sygemelding eller ved hyppigt sygefravær (A1) og i starten af et sygeforløb (A2). Både lederen og medarbejderen kan anmode om en omsorgssamtale. A1. Den forebyggende omsorgssamtale Den forebyggende omsorgssamtale er en fortrolig samtale mellem lederen og medarbejderen, som holdes, hvis medarbejderen ikke trives på arbejdspladsen eller hvis medarbejderen har hyppigt fravær. Samtalen holdes så tidligt som muligt, så den kan være med til at forebygge en evt. sygemelding. Lederen bør over for medarbejderen understrege, at det overordnede mål med samtalen er at yde størst mulig støtte til medarbejderen med henblik på forebyggelse af sygemelding og fastholdelse på arbejdspladsen. Under samtalen er det væsentligt, at lederen og medarbejderen i samarbejde undersøger, om der er forhold på arbejdspladsen, der kan ændres for at sikre medarbejderens trivsel og forebygge en evt. sygemelding. Der bør ved samtalen lægges vægt på medarbejderens egen vurdering af fraværet, sygdommen og arbejdssituationen. Der udarbejdes et notat med aftalerne fra mødet. Notatet underskrives af lederen og medarbejderen A2. Omsorgssamtale i et sygeforløb Omsorgssamtalen i starten af et sygeforløb er en fortrolig samtale mellem lederen og medarbejderen. Samtalen holdes så tidligt som muligt, så den kan være med til at forebygge en evt. længere sygemelding. Lederen bør over for medarbejderen understrege, at det overordnede mål med samtalen er at yde størst mulig støtte til medarbejderen med henblik på forebyggelse af sygemelding og fastholdelse på arbejdspladsen. Under samtalen er det væsentligt, at lederen og medarbejderen i samarbejde undersøger, om der er forhold på arbejdspladsen, der kan ændres for at sikre medarbejderens trivsel og forebygge en evt. sygemelding. Der bør ved samtalen lægges vægt på medarbejderens egen vurdering af fraværet, sygdommen og arbejdssituationen. Der udarbejdes et notat med aftalerne fra mødet. Notatet underskrives af lederen og medarbejderen. Hent "Invitation til omsorgssamtale" Hent "Skema til brug ved omsorgssamtale" B. Sygefraværssamtalen, jfr. sygedagpengeloven 7 a Sygefraværssamtalen er en personlig samtale mellem lederen og medarbejderen, når medarbejderen er sygemeldt. Samtalen skal holdes senest 4 uger efter første sygedag. Giver sygdommen eller praktiske omstændigheder ikke mulighed for en personlig samtale, afholdes samtalen så vidt muligt telefonisk. Lederen skal på baggrund af samtalen videregive oplysninger til jobcentret i medarbejderens bopælskommune, jfr. sygedagpengeloven 7 a. Der må ved indkaldelsen gøres klart, at det overordnede mål med samtalen er at yde størst mulig støtte til medarbejderen med henblik på fastholdelse og/eller tilbagevenden til arbejdspladsen. 14

15 Medarbejderen kan vælge at medtage en eller flere bisiddere, som kan være tillidsrepræsentanten, en kollega, et familiemedlem eller andre. Hvis der skønnes at være behov for særlige tiltag til fastholdelse af medarbejderen eller behov for afklaring af særlige spørgsmål, kan såvel leder som medarbejder indkalde arbejdsmiljørepræsentanten eller en sagsbehandler fra jobcentret i medarbejderens bopælskommune eller andre. Ved samtalen afklares hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen kan samtidig være med til at afdække årsagen til fravær, som eksempelvis kan være længerevarende sygdom, personlige forhold, arbejdsbelastning eller arbejdsmiljøforhold. I samtalen indgår drøftelser af muligheder for tilbagevenden på nedsat tid i en periode eller mulighed for overførsel til andre arbejdsopgaver midlertidigt eller permanent. Der kan også drøftes behov for speciel arbejdspladsindretning. Mulighederne er uddybet nedenfor. Ved samtalen lægges en plan for det videre forløb. Ved tilbagevenden til arbejdspladsen efter et langt sygdomsforløb aftales, hvordan dette kan tilrettelægges, så medarbejderen føler sig tryg ved mødet med arbejdspladsen og kollegerne. Der udarbejdes et notat med aftalerne fra mødet. Notatet underskrives af lederen og medarbejderen. Af notatet skal fremgå, hvordan og hvornår der følges op på aftalerne. Aftales det, at medarbejderen genoptager arbejdet på nedsat tid, udarbejdes en plan for en gradvis øgning af arbejdstiden og af omfanget af arbejdsopgaverne. Den sygemeldte medarbejder kan anmode om at få udarbejdet en fastholdelsesplan, jfr. sygedagpengelovens 7b, hvis han eller hun ikke forventes at vende tilbage til arbejdet inden 8 uger regnet fra første sygedag. Lederen og medarbejderen udarbejder fastholdelsesplanen sammen. Planen beskriver, hvordan medarbejderen hurtigst muligt kan vende helt eller delvist tilbage til arbejdspladsen. Medarbejderen kan når som helst i sygeforløbet anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan. Hvis der er udarbejdet en fastholdelsesplan, skal medarbejderen tage planen med til første opfølgningssamtale på jobcentret. C. Rundbordssamtalen En rundbordssamtale er et fælles møde med alle involverede parter. Rundbordssamtalen anvendes for at få et fælles overblik over situationen og handlemulighederne, når der skal træffes beslutninger om en medarbejders fremtidige muligheder på arbejdspladsen. Eller hvis der i øvrigt skønnes at være behov for dialog og en fælles plan mellem de involverede parter. Samtalens formål er en afklaring af medarbejderens situation og en aftale om det fremtidige forløb. Resultatet af samtalen kan være aftale om overgang til andet arbejde, ophør af ansættelsesforholdet med tilbud om tilbagevenden til arbejdspladsen på et senere tidspunkt, ophør af ansættelsesforholdet mv. Mulighederne er uddybet nedenfor. Som udgangspunkt deltager følgende i samtalen: Medarbejderen og lederen, medarbejderens tillids-/ organisationsrepræsentant, egen læge og en sagsbehandler fra jobcentret i medarbejderens bopælskommune. Ved tilbagevenden til arbejdspladsen efter et langt sygdomsforløb aftales, hvordan dette kan tilrettelægges, så medarbejderen føler sig tryg ved mødet med arbejdspladsen og kollegerne. Hvis det ikke kan lade sig gøre at aftale en genoptagelse af arbejdet, og ledelsen herefter skønner, at medarbejderen ikke vil kunne vende tilbage til arbejdspladsen, foretages opsigelse efter gældende regler, herunder høring af medarbejderen og evt. dennes organisation i henhold til Forvaltningsloven. Der udarbejdes et referat med aftalerne fra mødet, som underskrives af lederen og medarbejderen (medarbejderen kan også kvittere/acceptere via mail). Af referatet skal fremgå, hvordan og hvornår der følges op på aftalerne. Hent "Invitation til rundbordssamtale" 15

16 Hent "Skema til brug ved rundsbordssamtale" Praktiske forhold Ved sygdom er udgangspunktet, at der skal ske anmeldelse til kontaktperson, dog i daglig praksis kirkegårdsleder/ musikalsk leder straks ved arbejdstids begyndelse på den første sygedag. Pastoratet kan på hvilket som helst tidspunkt i forløbet anmode om en mulighedserklæring. Den pågældende leder og medarbejder udfylder i fællesskab første del af erklæringen på baggrund af en fælles samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuelle hensyn, som skal tages og som er aftalt mellem lederen og medarbejderen. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund af en samtale med medarbejderen samt på baggrund af oplysningerne i den første del af erklæringen. Bopælskommunens jobcenter har løbende kontakt til en sygemeldt medarbejder i henhold til sygedagpengeloven. Værktøjer Neden for nævnes nogle instrumenter eller værktøjer, som kan anvendes til fastholdelse af en medarbejder: Delvis sygemelding i en periode (nedsat tjeneste): I en periode kan medarbejderen arbejde på nedsat tid. Dette giver medarbejderen mulighed for at få mere hvile og at komme hurtigere til kræfter igen. Samtidig fastholder medarbejderen tilknytningen til arbejdspladsen Rotation: En medarbejder kan også tilbydes at skifte arbejde i en periode. Dette kan medvirke til at medarbejderen får mulighed for at flytte til mindre belastende arbejde. Aflastning: Medarbejderen kan ligeledes tilbydes aflastning på arbejdspladsen i en periode, hvis årsagen til sygdommen er en meget stor arbejdsbyrde. Dette kan suppleres med, at kollegaer og ledelse medvirker til at skabe et overblik over arbejdsopgaverne. Organisatorisk udvikling: Skyldes sygdommen organisatoriske forhold på arbejdspladsen herunder dårligt arbejdsklima, mobning mv. skal ledelsen i samarbejde med tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant medvirke til problemafklaring og problemløsning. Omplacering: En medarbejder, der på grund af sin sygdom ikke længere kan fortsætte med at arbejde i det oprindelige job, kan efter aftale omflyttes permanent til andet arbejde. Arbejdspladsindretning: Efter en konkret vurdering af en medarbejders arbejdsplads og eventuelt med baggrund i revalideringsbestemmelserne vil en arbejdsplads kunne indrettes, så en medarbejder får bedre mulighed for at kunne klare sit arbejde. Det kommunale jobcenter: Endvidere har det kommunale jobcentret en vifte af indsatsmuligheder, som kan sættes i værk i forbindelse med forebyggelse af sygemeldinger og med henblik på at opretholde medarbejderens tilknytning til arbejdspladsen. Se mere på jobcentrets hjemmeside eller kontakt jobcentret i medarbejderens 16

17 bopælskommune. Kritisk sygdom: Opmærksomheden henledes på, at der for de fleste overenskomster er aftalt bestemmelser om forsikringsdækning i tilfælde af kritisk sygdom. Bestemmelserne er almindeligvis knyttet til den relevante gruppelivsordning. Kortlægning af sygefravær Det er overenskomstaftalt, at der årligt skal fremlægge en fraværsstatistik for det lokale MED-udvalg. Det lokale MED-udvalg skal i forbindelse hermed aftale retningslinjer for fremlæggelse og opfølgning på sygefravær, herunder hvordan anonymiteten på små arbejdspladser håndteres. Arbejde og familieliv Medarbejderne er hele mennesker, og menighedsrådet finder det vigtigt, at arbejdsliv og familieliv kan hænge sammen. Dette gælder uanset om familielivet er et liv med småbørn, med sygdom i den nærmeste familie, borgerlige ombud eller andet. Ændringer af arbejdet kunne være ønsker om ændret arbejdstid, nedsat arbejdstid (også midlertidigt) og fleksibel arbejdstid. Menighedsrådet er indstillet på at imødekomme sådanne ønsker under skyldig hensyntagen til arbejdspladsen. Omsorgsdage Omsorgsdage kan afholdes i henhold til gældende overenskomst inden for det pågældende arbejdsområde. Alkohol m.v. Som udgangspunkt hører alkohol ikke til på folkekirkens arbejdspladser. Ved receptioner og andre arrangementer kan menighedsrådet godkende, at der serveres f.eks. øl eller vin. Hvis en medarbejder har alkoholproblemer - eller andre misbrugsproblemer er det menighedsrådets ønske at medarbejderen hjælpes så tidligt i forløbet som muligt. Alle medarbejdere har et ansvar for, at der tages initiativ til hjælp og støtte til en kollega med et begyndende misbrugsproblem. Men menighedsrådet har et særligt ansvar for, at der bliver taget hånd om misbrugsproblemer. Rygning Folkekirken er en offentlig arbejdsplads og dermed underlagt de almindelige regler om rygning på offentlige arbejdspladser. Der må ikke ryges i arbejdstiden. Der må ikke ryges i pastoratets bygninger og køretøjer samt på pastoratets matrikler. Elektroniske cigaretter og lignende sidestilles med almindelige cigaretter. Ønsker medarbejdere at ryge, skal det således foregå i en af dagens pauser udenfor pastoratets bygninger, køretøjer og matrikler. Såfremt der er behov for det, kan menighedsrådet arrangere rygestopkurser. 17

18 Seniorpolitik Thorsager- Bregnet- Feldballe Menighedsråd vil sikre tryghed for den lidt ældre medarbejder gennem en aktiv senior politik. Ældre medarbejdere tilbydes en seniorsamtale i forbindelse med MUS med fokus på den sidste del af arbejdslivet. Thorsager- Bregnet- Feldballe Menighedsråd har ikke nogen aldersmæssig grænse for, hvornår en medarbejder skal have tilbuddet, men finder det både relevant og hensigtsmæssigt, når man er fyldt 60 år. Det er således efter menighedsrådets skøn eller, hvis medarbejderne udtrykker ønske om det. Den enkelte medarbejder gives mulighed for eventuel overgang til en anden stilling eller gå på nedsat tid. Thorsager- Bregnet- Feldballe Menighedsråd accepterer i sin seniorpolitik, at det er legalt at ændre i jobindholdet gennem individuelle ordninger. Vi vil så vidt muligt tilbyde ansatte som går på efterløn en ansættelse som vikar i efterlønsperioden. Seniorer Menighedsrådet er indstillet på at bruge statens rammeaftale om senior- og fratrædelsesordninger. Seniorsamtaler I forbindelse med MUS tilbydes ældre medarbejdere en seniorsamtale, som har fokus på fastholdelse på arbejdspladsen og medarbejderens ønsker og forventninger til sit arbejdsliv på kortere eller længere sigt. Uansøgt afsked Menighedsrådet ønsker som udgangspunkt at fastholde gode medarbejdere. Menighedsrådet vil derfor kun gribe til uansøgt afsked, hvis andre mulige løsningsmodeller er overvejet, eventuelt afprøvet og ikke fundet tilstrækkelige til at løse problemet. Hvis en medarbejders forhold og indsats giver anledning til alvorlig kritik, at en afsked må overvejes, indkaldes der til en samtale med kontaktpersonen om forholdene. En skriftlig aftale med en handlingsplan udarbejdes og godkendes af parterne. Der afholdes et opfølgende møde for at afklare om situationen er tilfredsstillende. Er situationen fortsat ikke tilfredsstillende kan kontaktpersonen beslutte at tildele en skriftlig advarsel. Den skriftlige advarsel tildeles efter en høring og kan uddybes i et møde, hvor kontaktperson, medarbejder og eventuel faglige organisation deltager. Bliver konsekvensen at indlede en afsked vil det ske i henhold til lovgivning samt de gældende overenskomster. Der vil være en høring i denne forbindelse. Øjeblikkelig suspension eller bortvisning finder alene sted, hvor medarbejderen har gjort sig skyldig i et strafbart forhold eller groft har misligholdt sit ansættelsesforhold. Den faglige organisation kan inddrages inden suspension eller bortvisning effektueres. Ved en bortvisning stopper lønudbetaling fra samme dag.ved uansøgt afsked sker opsigelse skriftligt og begrundet i enten medarbejderens eller menighedsrådets/arbejdspladsens 18

19 forhold. Afsked sker med gældende varsel og efter forudgående høring i henhold til gældende regler. Modtagelse af gaver Modtagelse af gaver er reguleret af almindelige forvaltningsretlige principper og af straffeloven. De ansatte må ikke modtage gaver eller andre fordele, der har karakter af bestikkelse, og medarbejderne bør under alle omstændigheder være yderst tilbageholdende med at modtage gaver eller andre fordele fra borgere og virksomheder. Der skal ikke kunne rejses tvivl om de ansattes habilitet, saglighed og upartiskhed. Jubilæum, 25 og 40 års jubilæum samt runde fødselsdage I forbindelse med mærkedage i familien ydes der frihed med løn på selve mærkedagen. Falder mærkedagen på en fridag ydes der ikke erstatningsfri. Som mærkedage betragtes: Eget bryllup, børn og søskendes bryllup Eget, forældres og svigerforældres sølv- og guldbryllup Egen, ægtefælles eller samlevers runde fødselsdag.(50, 60, 70, 75 etc.) Eget jubilæum, 25 og 40 år. Festligholdelse af jubilæum Dagen markeres efter nærmere aftale mellem medarbejder og Menighedsråd. Tjenestefrihed/Bevilget frihed Ved ønske om frihed med eller uden løn kan medarbejderen søge menighedsrådet om tjenestefrihed. En sådan ansøgning vil blive konkret vurderet efter saglige kriterier. Ytringsfrihed/Tavshedspligt Menighedsrådet finder, at åbenhed fra medarbejdernes side over for omgivelserne vil kunne bidrage til offentlighedens kendskab til folkekirken. Medarbejderne må gerne i almindelighed fortælle andre om deres arbejde og om forholdene på arbejdspladsen. Alle, der virker i den offentlige forvaltning, har imidlertid tavshedspligt i henhold til straffeloven, når en oplysning f.eks. ved lov er betegnet som fortrolig. I personalesager er der f.eks. hensyn at tage til enkeltpersoners personlige, herunder økonomiske og helbredsmæssige forhold. I andre sager er det f.eks. oplysninger om brugeres private forhold 19

20 Gaveregulativ Hvem omfatter gaveregulativ? Ansatte med tilknytning til Thorsager-Bregnet-Feldballe menighedsråd. Præster Menighedsrådsmedlemmer Tidligere ansatte, menighedsrådsmedlemmer og præster (efter skøn) Institutioner og foreninger. Andre personer, der har haft betydning for sognene. Ulønnet assistance ved gudstjenester o.l. Hvornår viser menighedsrådet opmærksomhed? Ved runde fødselsdage fra 30 år Ved bryllup, sølv og guldbryllup. Ved ansattes 25 års og 40 års jubilæum. Ved 25 og 40 års jubilæum gives efter gældende satser for folkekirkens personale. Ved repræsentation overfor relevante institutioner og foreninger. Der gives barselsgave. Julehilsen til ansatte. I særlige tilfælde, hvor det forekommer naturligt - - f.eks. ved afgået præsts runde fødselsdag. Ved længerevarende sygdom Hvad er beløbsrammen for gaverne? Ca. 300 kr. Hvem har ansvaret? Det er formand og kontaktperson med assistance af kordegn, der er ansvarlige for at vise opmærksomhed overfor den personkreds, der er omfattet af gaveregulativet. Opgaven kan uddelegeres til et medlem af personaleudvalget, der på vegne af kontaktperson og formand administrerer ordningen. I repræsentationssammenhænge, er det, den person, som er indbudt eller som repræsenterer kirken/menighedsrådet, der er ansvarlig for gaven. LINK til Thorsager Bregnet Feldballe Kirkers hjemmeside På portalen findes alle aktuelle informationer om pastoratet, samt billeder fra kirker, af personale, menighedsråd m.v. 20

21 Strukturmodel for menighedsrådsarbejdet 21

22 Menighedsrådsmedlemmerne er: Rudolf Thøgersen, Thorsager Kurth Thomsen, Thorsager. Kasserer Ingeborg von Hassel, Thorsager Johanne Konradsen, Thorsager Lise Møller Jensen, Thorsager Kirsten Hansen, Thorsager Kirsten Lukins, Ugelbølle. Formand Poul Diederich, Ugelbølle Inge Lysgaard Hartung, Ryomgård Nils Henning, Rønde Jonas Hejsel, Rønde Charlotte Dam, Ugelbølle Gunnar Kolind, Rostved Christen Christoffersen, Følle Boe Larsen, Rønde Annelise Udsen, Feldballe. Næstformand Carsten Brix, Feldballe Hanne Madsen, Feldballe Jørgen Kjeldsen, Rønde Mogens Michelsen, Feldballe. Kontaktperson Desuden er præsterne medlemmer af menighedsrådet Menighedsrådsløftet Menighedsrådsmedlemmerne har ved deres tiltræden skrevet under på det såkaldte menighedsrådsløfte: Jeg lover på ære og samvittighed at udføre det mig betroede hverv i troskab mod den danske evangelisk-lutherske folkekirke, så at den kan byde gode vilkår for den kristne menigheds liv og vækst. 22

23 Menighedsrådets opgaver Menighedsrådet har en række faste opgaver, som skal løses året rundt, men der er også plads til at lave nye tiltag. Som medlem af menighedsrådet kan man bl.a. være med til at bestemme, hvordan kirkens penge skal bruges. Skal der fx indkøbes nye salmebøger, hvordan skal kirken udsmykkes, skal der arrangeres udflugter for sognets beboere, undervisning af børnekonfirmander, babysalmesang, aftengudstjenester, spaghetti-gudstjenester og andre særlige gudstjenester. De faste opgaver omfatter fastlæggelse af gudstjenesternes liturgi og faste tidspunkter, arbejde med kirkens liv og vækst, herunder bl.a. børne-/ungdoms-/ældre-arbejdet og kirkens kommunikation som fx kirkeblad og hjemmeside. Dertil kommer også administration af kirkens ejendomme, budget og regnskab, ansættelse og ledelse af kirkens ansatte (dog ikke præsten). Revideret MM 23

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Personalepolitik Del 1

Personalepolitik Del 1 Personalepolitik Del 1 Indledning Denne personalepolitik indeholder 3 dele: 1. En overordnet personalepolitik 2. en lokal personalepolitik om politik, regler og administrative forhold hos det enkelte menighedsråd

Læs mere

Personalehåndbog. Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker. Thorsager-Bregnet-Feldballe Menighedsråd. Syddjurs Provsti

Personalehåndbog. Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker. Thorsager-Bregnet-Feldballe Menighedsråd. Syddjurs Provsti Personalehåndbog Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker Thorsager-Bregnet-Feldballe Menighedsråd Syddjurs Provsti Revideret udgave juni 2015 1 Indledning Menighedsrådet ved Thorsager-Bregnet-Feldballe Kirker

Læs mere

Personalehåndbog. Vejlø Sogn. Vejlø Menighedsråd. Næstved Provsti

Personalehåndbog. Vejlø Sogn. Vejlø Menighedsråd. Næstved Provsti Personalehåndbog Vejlø Sogn Vejlø Menighedsråd Næstved Provsti 1 Emne Sidenummer Alkohol og stoffer 4 Arbejdsmiljø, fysisk og psykisk 4 Arbejdstid 5 Arbejdstøj 5 Bibeskæftigelse 6 Borgerligt ombud 6 Børneattest

Læs mere

Side 1 af 9. Personalepolitik for Grundtvigs Kirke. Indholdsfortegnelse

Side 1 af 9. Personalepolitik for Grundtvigs Kirke. Indholdsfortegnelse Side 1 af 9 Personalepolitik for Grundtvigs Kirke Indholdsfortegnelse 0 Præmisser 1 1 Menighedsrådets kompetence 3 1.1 Menighedsrådets kontaktperson 3 2 Kommunikation og god omgangstone 4 3 Information

Læs mere

Personalehåndbog. Halskov Sogn. Halskov Menighedsråd. Slagelse Provsti 1/11. Vedtaget af Halskov Menighedsråd den 26.februar 2013

Personalehåndbog. Halskov Sogn. Halskov Menighedsråd. Slagelse Provsti 1/11. Vedtaget af Halskov Menighedsråd den 26.februar 2013 Personalehåndbog Halskov Sogn Halskov Menighedsråd Slagelse Provsti 1/11 Emne Sidenummer Arbejdsmiljø, fysisk og psykisk 4 Arbejdstid 5 Arbejdstøj 5 Bibeskæftigelse 5 Borgerligt ombud 5 Børneattest 6 Disciplinære

Læs mere

Ishøj kirker og kirkegård Personalepolitik

Ishøj kirker og kirkegård Personalepolitik Ishøj kirker og kirkegård Personalepolitik. Som foreløbig vedtaget på menighedsrådsmøde 29 MAJ 2012 Personalepolitikken består af 2 dele, en generel og en specifik. Print 18 MAJ 2012, version 1.5 Generelt

Læs mere

Personalepolitik Del 1. - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige

Personalepolitik Del 1. - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige Personalepolitik Del 1 - Generel personalepolitik til inspiration for de folkekirkelige arbejdspladser Indholdsfortegnelse Hvorfor skal man have en personalepolitik?... 1 Hvordan kommer man i gang?...

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson STANDARDVEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Rindum menighedsråd. valgte. kontaktperson. Side 1 af 6

STANDARDVEDTÆGT. for. den af Rindum menighedsråd. valgte. kontaktperson. Side 1 af 6 STANDARDVEDTÆGT for den af Rindum menighedsråd valgte kontaktperson Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af sin midte

Læs mere

VEDTÆGT. for. den af Stilling menighedsråd. valgte. kontaktperson

VEDTÆGT. for. den af Stilling menighedsråd. valgte. kontaktperson VEDTÆGT for den af Stilling menighedsråd valgte kontaktperson I henhold til 10, stk. 5, i lovbekendtgørelse nr. 146 af 24. februar 2012 om menighedsråd vælger menighedsrådet af sin midte en person, der

Læs mere

Medarbejderhåndbog Maj 2015

Medarbejderhåndbog Maj 2015 Medarbejderhåndbog Maj 2015 Side 1 af 5 Introduktion Medarbejderhåndbogen er udarbejdet af menighedsrådet ved Øster Snede Kirke og har til formål at give klarhed over de ansættelsesmæssige forhold med

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

Fraværs- og fastholdelsespolitik

Fraværs- og fastholdelsespolitik Fraværs- og fastholdelsespolitik Indledning/målsætning Norddjurs Kommune ønsker med fraværs- og fastholdelsespolitikken at understøtte Norddjurs Kommunes overordnede personalepolitik om at fastholde ansatte

Læs mere

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK

EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK EN MINIGUIDE TIL ROSKILDE KOMMUNES PERSONALEPOLITIK 1 ARBEJDSMILJØ OG TRIVSEL Den sunde arbejdsplads...4 Arbejdsmiljøet arbejder vi hele tiden med!...5 Stress i fokus...5 Du får hjælp, hvis det går galt...7

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

STANDARDVEDTÆGT. for den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson

STANDARDVEDTÆGT. for den af Vetterslev-Høm menighedsråd. valgte. kontaktperson STANDARDVEDTÆGT for den af Vetterslev-Høm menighedsråd valgte kontaktperson Forslag til vedtægt udarbejdet af Landsforeningen af Menighedsraad Formular 9-5114 08.05 Side 1 af 6 I henhold til 10, stk. 5

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR INDHOLD 1. SYGEMELDING... 3 Varighedserklæring og mulighedserklæring... 3 2.

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde.

Omsorgspolitik. Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Omsorgspolitik Med denne omsorgspolitik vil vi i Stevns Kommune søge at skabe en sund og tryg arbejdsplads, hvor trivsel og omsorg er i højsæde. Politikken er vedtaget i Økonomiudvalget den 16. maj 2007

Læs mere

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder,

Til 1, stk. 2, nr. 1: menighedsrådets kontaktperson, eller den der varetager denne funktion evt. den daglige leder, Kirkeministeriet Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K 11. april 2014 Udkast til ændring af bekendtgørelse om medarbejdermøder i folkekirken og om valg af medarbejderrepræsentant i menighedsrådene

Læs mere

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven).

Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). Vedtægt for samarbejde mellem Grene Provsti og Nørup Menighedsråd om rådgivning og sekretariatsbistand om kirkefunktionærer (kontaktpersonopgaven). 1 Lovgrundlag: Samarbejdet etableres i henhold 43b og

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres

opgavernes udførelse Sideløbende med det daglige uformelle samarbejde skal samarbejdet i den etablerede samarbejdsudvalgsorganisation prioriteres Personalepolitik Al Quds Skole skal være en arbejdsplads, hvor det er godt at være medarbejder. Derfor ønsker Skolebestyrelsen at skabe et arbejdsmiljø, som fremmer trivsel, og som er både udviklende og

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Det handler både om hvordan ledelsen skal behandle medarbejderne, og hvordan medarbejderne skal behandle hinanden.

Det handler både om hvordan ledelsen skal behandle medarbejderne, og hvordan medarbejderne skal behandle hinanden. personalepolitik på Fænøsund Friskole Personalepolitik Det er vores mål, at vores personalepolitik skal afspejle den kultur og de værdier, som vores skole og fritidsordning står for. Overordnet er det

Læs mere

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG.

PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. PERSONALEPOLITIK FOR RUDOLF STEINERSKOLEN I AALBORG. Ansættelse Ved ansættelsen modtager den nyansatte et ansættelsesbrev indeholdende lokalaftale og et bilag med en fortegnelse over arbejdsopgaver, der

Læs mere

Personalepolitik for Sct. Pauls Kirke, Århus

Personalepolitik for Sct. Pauls Kirke, Århus Personalepolitik for Sct. Pauls Kirke, Århus Sct. Pauls Kirkes Personalepolitik har til formål at Kirkens Vision og Mission bliver realiseret samtidig med at medarbejderne befinder sig godt og trives på

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD

ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Bilag 3. ARBEJDSMILJØPOLITIK FOR GRØNDALSLUND KIRKE OG KIRKEGÅRD Ledelsen ved Grøndalslund kirke og kirkegård ønsker at fremme et godt arbejdsmiljø med såvel fysisk som psykisk trivsel for alle ansatte.

Læs mere

Herning Nordre og Søndre Provstier. Kontaktperson

Herning Nordre og Søndre Provstier. Kontaktperson Kontaktperson Dagsorden for holdundervisning Præsentation - kontaktperson Kontaktpersonens ansvarsområder og opgaver Lovgivning Overenskomster og organisationsaftaler Hvor er der hjælp at hente? Gruppeopgave

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk

Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Personalepolitik for Center for frivilligt socialt arbejde 2009 Albanigade 54 E, 1. sal, 5000 Odense C Tlf: + 45 66 14 60 61 Mail: info@frivillighed.dk Indhold 1. Indledning og formål... 3 2. Centrets

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Rundbords- samtaler Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Rundbords- samtaler Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen

Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Fraværspolitik i Børnehaven Solstrålen Anmelde sygdom samt raskmelde sig: Anmelde: Så tidligt som muligt og inden kl. 7:00, så der er mulighed for at skaffe vikar, eller ringe til en kollega og ændre mødetid.

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Bilag 5 VEDTÆGT. for. den af Grøndalslund menighedsråd. valgte. kontaktperson. (formand)

Bilag 5 VEDTÆGT. for. den af Grøndalslund menighedsråd. valgte. kontaktperson. (formand) 1 Bilag 5 VEDTÆGT for den af Grøndalslund menighedsråd valgte kontaktperson Vedtægten forelagt og vedtaget på menighedsrådets møde den: 15. december 2004 (formand) 2 I henhold til 10, stk. 5 i Lovbekendtgørelse

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft

Bedsted Børnecenter. Personalepolitik. Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Bedsted Børnecenter Personalepolitik Fællesskab - Tryghed - Handlekraft Den overordnede personalepolitik Tønder Kommune har udarbejdet en overordnet værdibaseret personalepolitik, hvor værdigrundlaget

Læs mere

Personalepolitik for personalet i Børnehaven Kornvænget

Personalepolitik for personalet i Børnehaven Kornvænget Personalepolitik for personalet i Børnehaven Kornvænget En god personalepolitik fremmer interessen og lysten til at udvikle gode arbejdsforhold og fagligt gode rutiner. Det skaber selvstændige medarbejdere,

Læs mere

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis?

Form Seniorpraksis. Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik og seniorpraksis? Hvordan udarbejder man en seniorpolitik? Fokusspørgsmål Hvordan styrker vi fastholdelsen af seniorer? Hvilken sammenhæng er der til den øvrige personalepolitik? Hvilken fortælling skal lyde om vores seniorpolitik

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik.

Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik. Fjelstervang og Vorgod menighedsråds personalepolitik. Menighedsrådets personalepolitiske mål Det er menighedsrådets mål at skabe en sundheds- og sikkerhedsmæssig god arbejdsplads med vægt på dialog, samarbejde

Læs mere

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007)

Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) Revideret sept. 2012 (Udarbejdet 1. gang i 2007) SYGE-OG FRAVÆRSPOLITIK I KARLA GRØN Indledning: I Karla Grøn har vi lavet en syge - og fraværspolitik, der dels beskriver hvordan vi forholder os til sygdom

Læs mere

Personalepolitikkens områder

Personalepolitikkens områder Personalepolitik 1 Personalepolitikkens områder 1 Ansættelse 2 Arbejdets tilrettelæggelse 3 Kompetenceudvikling 4 Lønpolitik 5 Junior og seniorpolitik 6 Stresspolitik 7 Sociale klausuler 8 Syge- og fraværspolitik

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Koncern Personalepolitik

Koncern Personalepolitik Koncern Personalepolitik Personalepolitik med omtanke Et menneske er skabt ej for sig selv alene. Sådan lyder de allerførste ord i den første udgave af den avis, der 2. januar 1767 blev begyndelsen til

Læs mere

Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold. 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden

Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold. 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden Menighedsrådets planer: Nr. Planens betegnelse Planens indhold 1 Plan 1 af 5 Menighedsrådets forretningsorden 2 Plan 2 af 5 Menighedsrådets organisationsplan 3 Plan 3 af 5 Menighedsrådets personalepolitik

Læs mere

Alle medarbejdere skal have et eksemplar af denne personalepolitik.

Alle medarbejdere skal have et eksemplar af denne personalepolitik. Sprogcenter IAs personalepoltik revid. marts 2008 1. Grundlæggende holdninger og synspunkter 2. Ansættelsesforhold 3. Medarbejderudvikling samt videre- og efteruddannelse 4. Orlov og ferier Grundlæggende

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær

Fra fravær til nærvær - en vejledning i håndtering af ansatte med hyppigt/stort fravær Notat Afdeling/enhed: Personaleadministrationen, Odense Oprettelsesdato: 24-aug-2009 Udarbejdet af: THS Journalnummer: - Dokumentnavn: 125196.Vejledning til Sygefraværspolitik-marts 2010.docx Fra fravær

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik

Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik Allerød Kommunes Personale- og Arbejdsmiljøpolitik INDHOLD FORORD 2 VISION 3 ALLERØD KOMMUNES VÆRDIGRUNDLAG 4 ALLERØD KOMMUNES MED-AFTALE 5 FORMÅL 5 HVAD KAN MED-UDVALGET TAGE STILLING TIL? 5 INFORMATION

Læs mere

Personalehåndbog for Horne-Asdal sogne PERSONALEHÅNDBOG. for medarbejderne ved Horne og Asdal kirker HORNE-ASDAL SOGNE. v/horne-asdal Menighedsråd

Personalehåndbog for Horne-Asdal sogne PERSONALEHÅNDBOG. for medarbejderne ved Horne og Asdal kirker HORNE-ASDAL SOGNE. v/horne-asdal Menighedsråd PERSONALEHÅNDBOG for medarbejderne ved Horne og Asdal kirker HORNE-ASDAL SOGNE v/horne-asdal Menighedsråd Godkendt i Horne-Asdal menighedsråd den 23. september 2014 [1] Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN

Læs mere

Vejledning om sygdom for de ansatte ved kirker og på kirkegårde

Vejledning om sygdom for de ansatte ved kirker og på kirkegårde Vejledning om sygdom for de ansatte ved kirker og på kirkegårde (Sygdomsvejledningen) (til menighedsrådene) Indledning Med henblik på at gøre det lettere for menighedsrådene at finde de regler, der gælder

Læs mere

Stillingsbeskrivelse. Administrationschef. Ved. Ringsted Sogn. Ringsted Sorø Provsti

Stillingsbeskrivelse. Administrationschef. Ved. Ringsted Sogn. Ringsted Sorø Provsti Stillingsbeskrivelse Administrationschef Ved Ringsted Sogn I Ringsted Sorø Provsti GENERELT Administrationschefen er den øverste daglige leder af sognets kirkelige administration, herunder kirkegården,

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Overordnet personalepolitik

Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Overordnet personalepolitik Indledning: Silkeborg Kommune er en stor og mangfoldig organisation, hvor der skal være plads til den forskellighed, der er givende for innovation

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Senior- og fratrædelsesordninger UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Senior- og fratrædelsesordninger HSU 15. juni 2015 Indhold 1. Rammer og retningslinjer... 3 2. Fastholdelse... 3 2.1 Seniorordninger (jf. cirkulære om senior- og fratrædelsesordninger)...

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg

Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg Malling Skoles sikkerhedsorganisation og MED-udvalg I dette afsnit er skolens sikkerhedsorganisation og MED-udvalg beskrevet. Herunder hvem der er repræsentanter og hvilke opgaver de varetager. Sikkerhedsgruppens

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier

Introkursus for menighedsråd. 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Introkursus for menighedsråd 23. februar 2013 Menighedsråd i Skive og Salling provstier Menighedsrådets kommunikation, rollefordeling og kompetencer Rollefordeling i menighedsrådet Formandens overordnede

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Vejledning. til. ansættelseskontrakt

Vejledning. til. ansættelseskontrakt Vejledning til ansættelseskontrakt 1 Vejledning til ansættelseskontrakt Det fremgår af lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevisloven),

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole

FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole. Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØ Randers Ungdomsskole Dialogredskab til ansatte i Randers Ungdomsskole FOKUS PÅ PSYKISK ARBEJDSMILJØ Det er vigtigt at have en løbende og konstruktiv dialog omkring det psykiske arbejdsmiljø

Læs mere

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for

(http://www.samarbejdssekretariatet.dk/rammer_for_su/) og fastlægger de rammer, inden for Aftale om oprettelse af MIO-udvalg på Roskilde Katedralskole, 2012, Kap. 1: Rammer og struktur for MIO-udvalget ved Roskilde Katedralskole 1: Område Nedenstående aftale om MIO gælder for den samlede selvejende

Læs mere