Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund

Transkript

1 Skolekonsulenternes rolle i fremtidens folkeskole Niels Egelund Undervisningsministeriets informationsmøde, Kolding 26. oktober 2009

2 At være konsulent Bidrage til udfomningen af kommunens skolepolitik Bidrage til PPR s virksomhed Være ekspert på et funktionsområde Rådgive om og bidrage til efteruddannelse af lærere Støtte virksomheden på skolernes kompetencecentre Bidrage til projektansøgninger Støtte udviklingsarbejder - og det kræver kendskab til den seneste forskningsmæssige viden.

3 Hvad siger de sidste års forskning om, hvad der skal til for at skabe en god skole? De gode eksempler: På de højt-præsterende skoler er der mere effektive ledere, som tager fat på problemer på skolen, går ud i klasserne, har formuleret retningslinjer for udarbejdelse af virksomhedsplaner og årsplaner med en høj grad af medarbejderinddragelse De højtpræsterende skoler er kendetegnet ved et klart værdigrundlag. (Mehlbye m.fl. 2004)

4 Den seneste norske skoleevaluering I Lærerne har en tendens til at være usikre på deres egen rolle som ledere og ansvarshavende for elevernes læring og læringsaktiviteter Lærerne har en tendens til at sammenblande begreber som aktivitet og læring Brugen af elevcentrerede metoder synes at kombineres med uklare forventninger i fagene. (Norwegian reports from TIMSS and PISA2003, 2006)

5 Den seneste norske skoleevaluering II Anpassad undervisning er mere retorik end praksis. Undervisningen domineres af det kollektive (Haug, 2004) Der er et højt aktivitetsniveau i skolen, men en stor del har ikke tydeligt formål, savner systematik, og der er lave faglige krav (Klette, 2003) Elever oplever undervisningen som afslappet men usystematisk. AFL har givet anledning til eftergivenhed (Dale og Wærness, 2003; Lyngsnes, 2003).

6 Den seneste norske skoleevaluering III Fastholdelse af skolens traditionelle undervisningsformer skaber et kunstigt behov for specialundervisning, og kun halvdelen af variationen i skolens behov for støtteindsatser kan forklares ud fra elevernes funktionsniveau (Skaalvik, 1999) De specialpædagogiske interessenter har fortsat lov til at definere området (Nes og Strømstad, 2005).

7 Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø I Fleksibilitet i organisering af skolen Viden om undervisningsdifferentiering Skærpet løbende evaluering af progression Tidlig indsats over for læse- og matematikvanskeligheder Teamsamarbejde Viden om specialpædagogiske principper og metoder Tolerance over for forskellighed Mulighed for støtte til det normale system Supervision fra ressourcecenteret og PPR Ledelse og delegering af ansvar. (Egelund, 2003)

8 Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø II Brug af begrebet inklusion frem for rummelighed Teamsamarbejde Viden om undervisningsmaterialer og undervisningsmetoder Velkvalificerede specialundervisningslærere Tilgængelighed af AKT- og læseekspertise Forebyggende indsats Kort og koncentreret specialpædagogisk indsats Supervision og støtte fra PPR Godt forældresamarbejde Brug af handle- og elevplaner. (Dyssegaard m.fl. 2007)

9 Evidensbaserede indikatorer for et inkluderende undervisningsmiljø III Bliver personale fra lokale specialskoler, specialklasserækker eller andre specialinstitutioner inviteret til at dele deres erfaringer med almenundervisningens personale? Føler alle elever, at de går på en skole, hvor det er muligt at opnå gode resultater? Bliver støttestrategier styret af behov mere end af håndhævelse af professionelle domæner? Har støttelærere medansvar for hele klassen, eller knyttes de bare til en enkelt elev? Undgår personalet at anskue almindelige elever og elever med særlige behov som modsætninger? Er forældrene helt klar over, hvad de hjemme kan gøre for at støtte børnenes læring? (Baltzer og Tetler, 2004)

10 Evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever I Gode relationer mellem lærere og elever Gode relationer mellem elever Tilstedeværelse af regler og håndhævelse af regler Lærerne har evne til at lede klassen og læringsprocesserne Undervisningen har et klart indhold, klare arbejdsmåder samt tydelig undervisningsdifferentiering Der er et godt forældresamarbejde Klar virkelighedsopfattelse og klare værdier hos lærere Der ses udfordringer og krav til elever, der motiveres og mestrer kravene Der er brug af forskellige former for opmuntring af prosocial adfærd. (Nordahl, 2005)

11 Evidensbaserede indikatorer for et undervisningsmiljø der skaber personlig, social og faglig læring for alle elever II Læreren som leder af klasserummet Lærerens kompetence Pædagogiske konsekvenser knyttet til brug af arbejdsplaner Lærerens aktive og systematiske introduktion og opsummering af aktiviteter Balance mellem kollektive, individuelle og gruppebaserede arbejdsformer Systematisk brug af elever som læringsressourcer Klare faglige krav Klar feedback til elever uden rituel ros. (Klette og Lie, 2006)

12 Koncentration af etniske elever Ressourcestærke forældre begynder at tage deres børn ud af skoler, når den etniske koncentration overstiger 30% (Rangvid, 2008) Etniske elever opnår bedst resultater ved koncentration under 10%, og danske elevers resultater forringes ved koncentration over 50% Forventningsniveauet sænkes ved koncentration over 50%. (Egelund & Tranæs, 2007)

13 Hvordan verdens bedste skolesystemer blev verdens bedste en kvalitativ analyse Få de rigtige personer til at blive lærere Gør dem til effektive undervisere Sørg for, at skolerne er i stand til at levere den bedst mulige undervisning til alle elever - Eller på en anden måde: Et uddannelsessystems kvaliteter kan aldrig overstige kvaliteten af dets lærere Den eneste vej til at få bedre resultater er at forbedre undervisningen Gode resultater kræver, at alle elever bliver bedre. (McKinsey & Company, 2007)

14 Overordnet i den internationale PISA 2006 undersøgelse det som giver gode resultater: Enhedsskole frem til 15-års alderen med lav social segregering Megen tid, hvor der foregår læring, såvel i som uden for skoletiden Ekstern monitorering af standarder med offentligt tilgængelige resultater Høj grad af autonomi til at formulere budget og ressourceallokering på skoler. (OECD, 2007)

15 Hvad er det, der karakteriserer den gode lærer? Relationskompetence Evne til klasseledelse Faglig kompetence Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet, Oslo Dansk Clearinghouse for Pædagogisk Forskning, 2008

16 Effektundersøgelsen af specialundervisningen Specialpædagogisk bistand i Danmark er stærkt individuelt tilrettelagt De mest effektive former er understøttet af lærere med specialviden og specialfunktioner Inkluderende undervisning kræver en fast struktur Elever med særlige behov trives ikke i en undervisning med meget individuelt arbejde Segregering-/integrationsgrad er ikke afgørende for specialundervisningens effekt Ledelsens intentioner når tit ikke ud til de enkelte lærere Elever der afslutter skolegangen i specialklasser og specialskoler har det svært i det videre uddannelsessystem. (Egelund & Tetler m.fl., 2009; Mehlbye, 2008)

17 Hvad er det, de frie etniske skoler kan i København? Skolelederen er en central figur med stor synlighed Høje krav til faglighed og disciplin Tydelig individuel opfølgning på elevernes faglige udvikling karakterer fra 1. kl. Tydelig lektiekultur Stor stabilitet i lærerkorpset og lavt sygefravær Stor gensidig respekt Modersmålsundervisning Eleverne føler sig almindelige. (Københavns Kommune, 2009)