Samarbejde om bedre bundlinje

Transkript

1 2. årgang Nr årgang Nr. 1 Maj Januar Januar Foto Jens Hemmel TEMA PR O D U K T I V I T E T Samarbejde om bedre bundlinje Der er potentiale for at øge omsætningen i byggeriet med 36 %. Derfor tager 3F og Dansk Byggeri nu sammen kampen op for at øge produktiviteten, så virksomhederne kan klare sig igennem krisen og blive bedre rustet til konkurrencen fra udlandet Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Efter byggeboomet i har den danske byggebranche haft en hård tid. Siden 2007 er beskæftigelsen i byggeriet faldet med 23 % og omsætningen er faldet med 26 % fra 236 mia. kr. til 174 mia. kr. Dansk Byggeris konjunkturanalyse viser, at der er udsigt til, at udviklingen stabiliserer sig i de kommende år. Der vil dog ikke ske en egentlig vending. - Der er ikke umiddelbar udsigt til, at væksten vender tilbage. Alligevel er det stadig muligt at drive velfungerende forretninger i byggebranchen. Men vi skal være mere produktive og blive bedre til at tjene penge, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Penge i at gøre det godt Mulighederne for at få en bedre bundlinje ligger i de eksisterende opgaver: færre fejl, mindre spild og adgang til højere fortjeneste, viser en kvalitativ analyse foretaget af Quartz+Co for 3F og Dansk Byggeri. - Desuden kan branchens virksomheder øge omsætningen ved at gøre et godt stykke arbejde. Mange af vores medlemsvirksomheder har gode erfaringer med at fastholde kunder og skabe øget omsætning gennem høj tilfredshed. Og der er et uudnyttet potentiale, fortæller Louise Pihl. Fortsætter side 3 Globaliseringen træder på byggebranchens ømme tå Tre produktivitetstiltag med stor betydning Det offentlige bureaukrati skal mindskes Udenlandske håndværkere med lave lønkrav og højere produktivitet giver den danske bygge- og anlægsbranche hård konkurrence. Produktiviteten i byggeriet er for lav. En kommende rapport identificerer tiltag, der kan forbedre byggeriets produktivitet, og Dansk Byggeri udpeger allerede nu de tre væsentligste områder. Svært gennemskuelige og ufuldstændige regler hæmmer produktiviteten i virksomhederne. Dansk Byggeri ønsker en trimning af bureaukratiet. Læs mere side 4 Læs mere side 6 Læs mere side 7

2 LEDER Når krybben er tom, finder vi på løsninger Af LARS STORR-HANSEN, adm. direktør 2 Foto: Ricky John Molloy Når krybben er tom, bides hestene. En populær omskrivning af de konflikter som opstår, når der er knaphed eller mangel på noget. I de sidste to-tre år har byggebranchen trippet sulten rundt om det tomme trug, og det har naturligvis også givet anledning til knubbede bemærkninger og konflikter. Men meget mere karakteristisk for billedet af bygge- og anlægsbranchen har været det fælles fodslag, der har været mellem de faglige organisationer og Dansk Byggeri i forhold til at finde løsninger på især de nye udfordringer, som er kommet til os udefra. Der er ingen grund til at lægge skjul på, at trods en 100 % opbakning til det europæiske projekt, så er det også i den forbindelse blevet vanskeligere at drive en sund forretning inden for byggeri og anlæg på de vilkår, vi har været vant til. Løndumping, siger de faglige organisationer. Konkurrenceforvridning, siger Dansk Byggeri. Og heldigvis er der enighed om løsningerne, som er at tage imod udfordringen fra det nye store marked, som vi er en del af, ved at kræve respekt for danske overenskomster og arbejdsforhold. Denne enighed er konkret blevet udmøntet i effektive konfliktløsningsmodeller, som 48-timers møderne, og der er også enighed om, at den næste store udfordring er at få krammet på det useriøse marked af udenlandske lykkeriddere, som trives i bedste velgående ude på de private villaveje. Det handler om overholdelse af dansk lovgivning, og her må myndigheder, Dansk Byggeri og de faglige organisationer via information og kontrol få løst problemet. Det er jo i sidste ende reelt en trussel mod traditionelle danske håndværksvirksomheder kendetegnet af faglig dygtighed og ansvarlighed i forhold til at sikre både udvikling og uddannelse af vore unge. Et andet eksempel, som vidner om samme vilje og evne til at løse problemerne inden for egne rækker, handler om produktivitet. Et begreb som bestemt også har været med til at tone konflikterne mellem parterne. Men også her er der nu givet håndslag på, at branchen godt kan selv. I samarbejde med 3F har Dansk Byggeri skåret igennem langhårede diskussioner om produktivitetsbegreber. I stedet står vi nu sammen om en kampagne for at øge produktiviteten i branchen blandt andet med eksempler hentet i en række bygge- og anlægsvirksomheder, som er lige til at tage fat på. Med dette initiativ, som Dansk Byggeri og 3F vil præsentere i alle egne af landet i løbet af efteråret, er der skabt et rigtig godt grundlag for, at især små- og mellemstore virksomheder kan øge produktivitet og indtjening oven i købet ved at gøre sig "lækre" i forhold til kvalitet og service. 2 Tilbagegangen er slut De foregående års kraftige fald i beskæftigelsen ved bygge- og anlægsvirksomhed er nu afløst af en udfladning, viser tal fra Danmarks Statistik. Dog er beskæftigelsen i branchen reduceret til det laveste niveau i nyere tid på grund af finanskrisen og lavkonjunkturen. - Det er derfor altafgørende for bygge- og anlægsvirksomhederne, at hver eneste krone, som politikerne bevilger til nybyggeri og renoveringer, bliver anvendt til formålet. Det bør være en selvfølge, men vi ser desværre eksempler på, at virkelighedens verden er en helt anden, siger Finn Bo Frandsen, seniorøkonom i Dansk Byggeri. Håndværk kræver både hoved og hænder Forslag fra Undervisningsministeriet om at oprette et talentspor på erhvervsuddannelserne bliver modtaget med kyshånd af Dansk Byggeri. - Hvis vi skal følge med globaliseringen, den øgede konkurrence og den teknologiske udvikling, er det vigtigt, at vi får understreget, at man skal kunne bruge både hovedet og hænderne for at udføre godt håndværk, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. Nyt branchefællesskab: Danske Byggematerialer En bredt sammensat bestyrelse, en kompetent branchedirektør og et veltrimmet bagland er ingredienserne i det nye branchefællesskab, Danske Byggematerialer, som er etableret i regi af Dansk Byggeri, og har ca. 500 virksomheder i ryggen. - Vi vil sætte dagsordenen inden for de områder, som berører vores virksomheders hverdag, fastslår Per Thomas Dahl, der er nyansat branchedirektør for Danske Byggematerialer. Han peger på miljøkrav til produkter og virksomheder, udvikling af nye produkter samt udvikling af virksomhederne og deres markeder, som de væsentligste indsatsområder. Maj 2011 Redaktion Inger Petersen Thalund (ansv.), Anja Binderup (redaktør), Henriette Døssing, Martin K. I. Christensen, Mogens Hjelm, Andreas Fernstrøm og Morten Refsgaard Sørensen. Layout Ditte Brøndum. Udgiver Dansk Byggeri er arbejdsgiver- og interesseorganisation for virksomheder inden for byggeri, anlæg og industri. Adresse Postboks 2125, 1015 København K, telefon , redaktionen@danskbyggeri.dk Udkommer 14 gange årligt. Tryk Dansk Byggeri ISSN Elektronisk ISSN

3 Samarbejde om bedre bundlinje Fortsat fra forsiden Udlandet spiser af kagen Konkurrencen om byggeopgaverne er hård. Der er mange, som gerne vil til fadet, og virksomhederne skal ikke blot kæmpe mod andre danske virksomheder i branchen. Hvor byggeriet tidligere har været et udpræget hjemmemarkedserhverv, er der nu også konkurrence fra udlandet og den gamle danske tradition med gør-det-selv arbejde og ikke mindst sort arbejde æder også en god del af opgaverne. Ifølge Dansk Byggeris estimeringer er der omkring 10 % udlændinge beskæftiget ved byggeriet i Danmark. De løser opgaver, der lige så godt kan løses af danske håndværkere. Opgaver med en omsætning, der svarer til anslået 10 % af branchens samlede omsætning, hvilket er ca. 17 mia. kr. - For byggeriets danske virksomheder handler det om at få en større bid af kagen. Men det kræver, at virksomhederne bliver oplevet som mere attraktive for kunderne end deres udenlandske konkurrenter, fx ved at levere en bedre kvalitet. Men vi kommer heller ikke uden om, at branchen skal være mere effektiv, og vi er nødsaget til at gå omkostningerne efter i sømmene, fastslår Louise Pihl. Læs mere om udfordringerne fra de udenlandske virksomheder i artiklen "Globaliseringen træder på byggebranchens ømme tå". Potentiale for et større marked Danske virksomheder har potentiale for at øge omsætningen med i alt 36 %, hvis de vinder markedsandele fra de udenlandske virksomheder, det sorte marked og gør-det-selv markedet. } 7 % Markedsandel for udenlandske virksomheder 36 % 29 % Det sorte marked/gør-det-selv markedet 64 % Det hvide marked for danske bygge- og anlægsvirksomheder ning er materialer, der er købt af private. Det svarer til en omsætning på ca. 31 mia. kr. Disse materialer anvendes enten til, at kunderne selv udfører opgaverne, eller til at de indkøber sort arbejde. Opgaverne udgør et betydeligt større omsætningspotentiale end det, de 18 % repræsenterer. Der er nemlig primært tale om reparation og vedligeholdelse, hvorfor materialeforbruget svarer til en tabt omsætning på ca. 70 mia. kr. En del af dem kan ligeledes vindes af byggeriets virksomheder. - Sammenlagt har danske virksomheder potentiale for at øge omsætningen i byggeriet med 36 %, hvis de vinder markedsandele fra de udenlandske firmaer, det sorte marked og gørdet-selv markedet. Vi kan naturligvis ikke sætte os på det hele, men det er en meget høj andel, vi ikke har del i, og den andel kan reduceres ved at øge kundernes tilfredshed og sikre, at der er en fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet, siger Louise Pihl. Fælles fodslag Det er ikke blot meningsfuldt for den enkelte virksomhed at gøre sit bedste. Ifølge Louise Pihl bør branchen som helhed sætter fokus på produktivitet og indtjening: - Produktivitetsudviklingen i Danmark er lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Og bygge- og anlægsbranchen halter desværre bagefter Tradition for sort arbejde Hele 18 % af branchens omsætandre brancher, når det gælder produktivitetsudvikling. Selv om det kan være vanskeligt at måle produktivitetsudviklingen i byggeriet korrekt, er der ingen tvivl om, at branchen står over for en stor udfordring. Det skyldes ikke mindst den øgede globale konkurrence på det danske hjemmemarked og på byggeerhvervets eksportmarkeder. Derfor tager 3F og Dansk Byggeri nu sammen kampen op for at øge produktiviteten. For en bedre produktivitet er ikke blot til gavn for ejerne og ledelsen, men også for medarbejderne og branchen som helhed. - Med kampagnen "Byggeri og anlæg øget produktivitet og bedre bundlinje" har vi igangsat en proces, hvor små og mellemstore virksomheder tilbydes hjælp til at arbejde med at øge produktivitet og indtjening i egen virksomhed, fortæller Louise Pihl. - Produktivitetsudviklingen er en fælles indsats, som skal involvere alle parter og deltagere i byggeriet, siger Peter Hougaard, formand for byggegruppen i 3F. Kampagnen skydes i gang ved Dansk Byggeris årsmøde den 12. maj 2011, men løber året ud. Der er oprettet en hjemmeside, bedrebundlinje.dk, med hjælp til selvhjælp. Og fra september til december afvikles der 14 regionale gåhjemmøder for virksomhederne, hvor de kan få inspiration og gode råd til at arbejde med at øge produktivitet og indtjening. 2 NB Læs mere om kampagnen "Byggeri og anlæg øget produktivitet og bedre bundlinje" på hjemmesiden - Vi skal øge kundernes tilfredshed og sikre, at der er en fornuftig sammenhæng mellem pris og kvalitet, siger Louise Pihl, afdelingschef i Dansk Byggeri. 2 Foto: Ricky John Molloy 3

4 Globaliseringen træder på byggebranchens ømme tå Udenlandske håndværkere med lave lønkrav og højere produktivitet har for alvor sat spot på den danske bygge- og anlægsbranches muligheder for at klare sig i konkurrencen om opgaverne - Arbejdsgiverne har et ansvar for at tilpasse sig konkurrencen ved at se på lønomkostningerne. Det er de ganske enkelt nødt til, siger direktør i Dansk Byggeri, Peter Steholm 2 Foto: Ricky John Molloy Af HENRIETTE DØSSING, hed@danskbyggeri.dk Det er ikke længere en selvfølge, at det er danske virksomheder, som sætter sig i spidsen for de store anlægsprojekter i Danmark. På samme måde må den mindre virksomhed også se sig slået på målstregen af udenlandske håndværkere, som for alvor er rykket ind på hr. og fru Jensens matrikel for at løse de opgaver, der tidligere blev løst af den lokale håndværker. - Branchen er for alvor vågnet op af sin tornerosesøvn og står nu midt i den barske virkelighed. Konkurrencen ude fra trænger sig på og udfordrer branchen på stadig flere områder, siger direktør Peter Stenholm, Dansk Byggeri, og fortsætter: - Heldigvis ser vi også meget dygtige danske bygge- og anlægsvirksomheder gøre sig godt på markeder ude i verden. Men summen er, at globalisering og NB konkurrence på et større marked især har sat de høje danske omkostninger i relief. Lav produktivitet til høj løn Peter Stenholm peger på, at de danske lønomkostninger er væsentligt højere og produktiviteten væsentligt lavere end en række af de lande, som vi sammenligner os med. Mens man i Danmark har lønomkostninger på knap 36 er omkostningerne i Sverige godt 30, og Tyskland 23, mens de baltiske lande og Ungarn kun har lønomkostninger på mellem 5 og 8. Samtidig har landene formået at øge deres produktivitet. - Hvis den danske byggeog anlægsbranche for alvor skal ud af dødvandet, er vi nødt til at fremstå bedre end alternativet; nemlig de udenlandske virksomheder. Det kan vi gøre Konkurrenceevnen udgøres basalt set af både lønomkostninger og produktivitet. Lønomkostningerne udgør en betydelig del af de samlede omkostninger, som man skal have hjem via prisen for produktet. Produktiviteten dvs. hvor meget koster det at producere produktet kan ikke adskilles fra lønomkostningerne, som også er en forbrugt ressource og en omkostning. Danmark har gennem ganske lang tid haft en utilfredsstillende udvikling i produktiviteten i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, som har formået at øge produktiviteten, samtidig med, at de har holdt lønomkostningerne nede. Internationalt lønniveau i byggeriet (i 2009) Euro pr. præsteret time Tyskland Kilde: DA Letland Litauen Ungarn ved at levere en klart bedre kvalitet som kan retfærdiggøre den højere pris, vi kan blive mere effektive, og vi kan se på, hvordan vi kan reducere omkostningerne, herunder også lønnen, siger Peter Stenholm. Fælles ansvar Ifølge Peter Stenholm må både arbejdsgivere, arbejdstagere og politikerne være parate til at se på alle løsningsmuligheder. - Arbejdsgiverne har selv et ansvar og en mulighed for at tilpasse sig konkurrencen ved at se på lønomkostningerne. Det er de ganske enkelt nødt til, hvis de fortsat vil være selvstændige mestre og entreprenører på et marked, hvor legitime udenlandske virksomheder ikke betaler en krone mere, end de skal. Samtidig er ar- Polen Storbritannien Danmark Estland Sverige bejdstagersiden også nødt til at være fleksibel og villig til at se på, om der kan ydes mere for den løn, man får, eller om lønnen skal tilpasses niveauet i de lande, som vi konkurrerer med. Men også de rammer, som danske virksomheder skal agere efter, skal ses efter i sømmene. - De danske virksomheder er pålagt fordyrende administrative opgaver af det offentlige. Derfor er der i høj grad også brug for at se på, om det er muligt at fjerne flere af de administrative byrder fra virksomhedernes skuldre, siger Peter Stenholm. - Den lave produktivitet er et alvorligt problem for vores konkurrenceevne og finansieringen af vores velfærdssamfund. Derfor er det et fælles ansvar at finde løsningen. 2 4

5 Sådan sikres byggebranchens fremgang Med værktøjer som digitalisering, samarbejde og optimeret brug af ressourcer er det muligt at rykke ved både produktivitet og effektivitet i byggebranchen Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, msr@danskbyggeri.dk Knud Erik Busk, adm. direktør i Kuben Byg Tillid - I de sidste 15 år har jeg set den ene rapport efter den anden, der udråber byggeriet til den mindst produktive branche. Det viser, at vi ganske enkelt ikke er gode nok på det her område, siger Knud Erik Busk, adm. direktør i Kuben Byg. Han peger på, at op imod 40 % af de danske håndværkeres tid er spildtid, fordi manglende tegninger og skitser gør, at de ikke kan begynde deres arbejde. - Det bunder ofte i mistillid mellem entreprenører og leverandører på den ene side og bygherrer på den anden. Det fører til manglende åbenhed fra bygherrerne, som betyder, at udbudsmaterialet bliver utroligt mangelfuldt, siger han. For at imødegå de problemer, der opstår med ufuldstændigt materiale, henstiller Knud Erik Busk til, at man som bygherre venter med at låse den endelige fastpris med entreprenører og leverandører, indtil alle tegninger, beregninger og skitser er klar. 2 Torben Klitgaard, projektdirektør i Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet Bedre kommunikation For at sætte fart i produktionen af et ordentligt udbudsmateriale anbefaler Torben Klitgaard, projektdirektør i Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet, at man forbedrer den digitale kommunikation. - Hvis vi får skabt en god, digital videndeling mellem byggeriets parter, sikrer vi os, at informationer er ved den rette person på den rette tid. Derved vil det blive lettere at lave kvalitetskontrol af tegninger og udbudsmateriale, siger han. Torben Klitgaard mener også, at en øget digitalisering af informationsudvekslingen vil betyde et mere gnidningsfrit samarbejde mellem parterne, da de forskellige virksomheder så kan gå videre med en opgave i samme øjeblik, de får den overdraget. 2 Henrik Mielke, produktionsdirektør i Enemærke & Petersen og formand for Lean Construction-DK Alle skal tage ansvar Hvis effektiviteten i byggebranchen skal op, er det dog ikke nok at se på samarbejdet mellem parterne. Ifølge Henrik Mielke, produktionsdirektør i Enemærke & Petersen og formand for Lean Construction-DK, skal hver enkelt virksomhed også kigge indad, for at minimere spild af tid og ressourcer. En af de metoder, som Henrik Mielke fremhæver, er i højere grad at inddrage virksomhedens medarbejdere i planlægningsfasen. - Det handler om at inddrage de rigtige kompetencer på de rigtige tidspunkter, i stedet for at direktionen dikterer planer og strategier. Det skaber en større fælles forståelse i virksomheden og øger ansvarsfølelsen hos den enkelte medarbejder, siger han. Hvis en virksomhed er indstillet på at tage det lange, seje træk, mener Henrik Mielke, at der er en stor gevinst at hente. For hvert et lille spild, der forsvinder, vil vise sig som et lille plus på bundlinjen. Samtidig vil en mere effektiv arbejdsproces betyde, at man måske bliver en lille smule bedre end konkurrenterne og dermed får en fordel over for dem. 2 NB Når Dansk Byggeri holder årsmøde den 12. maj 2011, sættes der fokus på byggebranchens produktivitet, konkurrenceevne og indtjening. Et af de i alt tre temamøder, som holdes på dagen, lyder overskriften Fra projekt til færdigt byggeri effektivt samarbejde mellem byggeriets aktører. Her giver tre eksterne oplægsholdere deres bud på vejen til fremgang fra tre forskellige steder i byggeprocessen. Oplægsholderne er Knud Erik Busk, adm. direktør i Kuben Byg, Torben Klitgaard, projektdirektør i Videncenter for øget produktivitet og digitalisering i byggeriet, og Henrik Mielke, produktionsdirektør i Enemærke & Petersen og formand for Lean Construction-DK. 5

6 Tre produktivitetstiltag med stor betydning Øget velstand kræver vækst i produktiviteten. En kommende rapport identificerer tiltag, der kan forbedre byggeriets produktivitet. Dansk Byggeri udpeger allerede nu de tre væsentligste områder Af MARTIN K.I. CHRISTENSEN, mic@danskbyggeri.dk Vækst og velstand er uløseligt forbundet. Vi danskere har en forventning om, at velstanden vokser, og at vi under ingen omstændigheder vil opleve, at velstanden falder i forhold til generationen før os. Men voksende velstand kan ikke tages for givet. Når arbejdsstyrken falder, skal vi være mere produktive for at opnå øget velstand. Den danske vækst har i de seneste år været lav og i ligefrem negativ. Byggeriet er et af de erhverv, der sammen med servicesektoren og den offentlige sektor udpeges som særligt udfordret med hensyn til produktiviteten. - Der er ingen tvivl om, at der er et potentiale for forbedringer af produktiviteten i bygge- og anlægssektoren, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. - Der er ingen tvivl om, at der er et potentiale for forbedringer af produktiviteten i byggeriet, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. 2 Foto: Ricky John Molloy Vi skal producere mere Velstand og velfærd skabes af den samlede produktion. Den kan enten øges ved, at flere personer arbejder, at vi arbejder i flere timer, eller ved at vi er mere produktive. Alle disse tre forhold er i udvikling. Den demografiske udvikling i de kommende år udgør en selvstændig udfordring, da stadig flere personer komme til at stå uden for arbejdsstyrken. I øjeblikket er der mere end fire personer i den erhvervsaktive alder for hver ældre person. I 2040 vil der være blot 2,5 personer i den erhvervsaktive alder for hver ældre. - Derfor er arbejdstiden i søgelyset "12 minutter mere" eller flere år på arbejdsmarkedet. Det kan opnås ved enten, at de unge afslutter deres uddannelser hurtigere, eller at de ældre trækker sig senere tilbage. Eller begge dele. Den enkelte skal producere mere i løbet af sit arbejdsliv, fastslår Torben Liborius. Rapport om produktivitet Endelig kan vi blive mere produktive. Men der er mange faktorer, der skal spille sammen, for at få øget produktivteten i byggebranchen. Som et led i arbejdet med at afdække produktivitetspotentialet og finde nye veje til øget produktivitet er Dansk Byggeri i gang med at udarbejde en rapport, der behandler flere områder, herunder barriererne og mulighederne for, at branchen kan forbedre produktiviteten. - Produktiviteten påvirkes af mange faktorer, men nogle er vigtigere end andre. Allerede nu kan vi se, at specielt tre indsatsområder har stor betydning: Bedre samspil mellem byggeprocessens aktører, teknologi og standardisering samt lovgivning og administrative byrder, fortæller Torben Liborius. Den kommende rapport ligger færdig til Folketingets åbning og er et led i den fokus på produktivitet, der er i bygge- og anlægsbranchen. 2 Tre indsatsområder for øget produktivitet 2 Bedre samspil mellem byggeprocessens aktører handler om at skabe bedre byggeprocesser, så vi undgår videnstab, udnytter folks kompetencer bedst, overholder tiden mere præcist og får den bedste kvalitet. Her er fokus på de overgange, der er mellem de enkelte dele i byggeriet fra de første streger tegnes til de sidste mursten lægges. 2 Teknologi og standardisering sætter fokus på at skabe de mest effektive tekniske løsninger og arbejdsgange gennem intelligent design og funktionalitet i den indledende projektfase, gennem valg af byggekomponenter, gennem tidligere indtrædelse i projekterne, grundig planlægning, kvalitetsstyring og nye teknologier i form af værktøjer eller præfabrikation. 2 Lovgivning og regler er nødvendige, men også dette område kan forbedres, så det ikke kræver unødvendigt mange ressourcer at administrere for virksomhederne og i sidste ende er med til at fordyre byggeprocessen og gøre den mindre effektiv. Stigende udgifter til administration nedvejer de produktivitetsgevinster, som byggebranchen opnår på andre områder. Læs mere i artiklen "Det offentlige bureaukrati skal mindskes". 6

7 Det offentlige bureaukrati skal mindskes Produktiviteten i den danske byggebranche hæmmes af svært gennemskuelige og ufuldstændige regler, som kræver for mange ressourcer og for meget administration. Dansk Byggeri ønsker en trimning af bureaukratiet Af MORTEN REFSGAARD SØRENSEN, msr@danskbyggeri.dk - Vi har i Danmark så mange bureaukratiske og konkurrencebegrænsende regler, licenser og tilladelser, der skal til for at drive virksomhed, at det begrænser produktiviteten og fordyrer produktionen. Nye regler og administrativ praksis giver næsten altid nye byrder, som konsekvent undervurderes, siger Torben Liborius, erhvervspolitisk chef i Dansk Byggeri. I forsøget på at strømline bureaukratiet og mindske de administrative byrder, holder Dansk Byggeri løbende øje med de statslige og kommunale regler og regelfortolkninger for at identificere de områder, hvor der er behov for forandring. Indtil videre er det blevet til ni konkrete områder, hvor Dansk Byggeri ønsker en oprydning. Harmonisering i det offentlige Blandt de ni områder er ønsket om, at der indføres ens blanketter og ansøgningsskemaer for kommuner og regioner. Det skal gøre det nemmere for virksomhederne at udfylde ansøgninger korrekt og hurtigt, hvilket ifølge Torben Liborius vil gavne både virksomheder og myndigheder. - Samtidig skal det være nok at indberette oplysninger én gang. Det er en stor belastning for virksomhederne, at forskellige myndigheder efterspørger de samme oplysninger gang på gang. Det bør være muligt for dem at tale sammen og få udvekslet oplysninger, siger han. Derudover foreslår Torben Liborius, at der oprettes ét kontor i kommunerne, der varetager alle spørgsmål om erhvervsforhold. Dermed vil virksomhederne få en enkelt indgang til det offentlige, så man undgår, at de bliver sendt rundt i kommunen fra kontor til kontor. Større sammenspil mellem kommunerne er også et tema med hensyn til regulativer og lovgivning. Her besværliggøres virksomhedernes arbejdsgang af, at kommunerne fortolker regler forskelligt. For eksempel kan forskellig tolkning af brandregulativer betyde, at én løsning er godkendt i én kommune men ikke i nabokommunen. - Det er en irriterende administrativ pukkel, der opstår for virksomhederne, så snart de krydser en kommunegrænse. Der bruges unødig tid og ressourcer, når man igen skal sætte sig ind i regler for blandt andet affaldsgebyr, deponering af affald og brandregulativer, siger Torben Liborius. Ved siden af en mere ensartet fortolkning af regler og lovgivning efterlyser Torben Liborius også, at man, hvor det er muligt, indfører faste ændringsdatoer i lovreguleringen. Ved at fastsætte to datoer årligt, hvor lovændringer træder i kraft på området, mener han, at virksomhederne får nemmere ved at følge med i ændringerne og dermed at overholde lovgivningen. 2 Foto: Colorbox Afskaf multimedieskatten En undersøgelse foretaget af Dansk Byggeri viser, at multimedieskatten forsigtigt anslået koster samfundet mindst 250 mio. kr. i tabt produktivitet på grund af den administrative belastning, som administrationen af skatteordningen medfører for virksomhederne. Dansk Byggeri mener derfor, at multimedieskatten bør afskaffes, hvis ikke de administrative krav kan lempes. - Det produktivitetsmæssige tab ved multimedieskatten står i skarp kontrast til, at den blot indbringer statskassen et beskedent provenu på 530 mio. kr. årligt. Et provenu, som alligevel er i fare for at skrumpe gevaldigt, fordi større virksomheder i stigende grad benytter sig af at lægge brug af telefon og pc ind som et personalegode under bruttoskatteordningen, slutter Torben Liborius. 2 7

8 Torsten Schack Pedersen, erhvervsordfører (V) 2 Foto: Henrik Sørensen Orla Hav, erhvervsordfører (S) 2 Foto: Henrik Sørensen Byggeduellen Administrative byrder er en af de største barrierer for et effektivt og produktivt erhvervsliv. Byggebranchens udgifter til administration har været stigende og har været med til at nedveje de produktivitetsgevinster, som branchen har opnået på andre områder. Dansk Byggeri har derfor en række forslag til, hvor en oprydningsindsats vil have stor og hurtig effekt. Vi har spurgt to MF ere, hvordan de forholder sig til tre af forslagene Af ANJA BINDERUP, abi@danskbyggeri.dk Der bør være én indgang til kommunen ved erhvervsforhold. Orla Hav: Dogmet om én indgang er noget fortærsket. Men enhver kommune bør i egen interesse gøre kontaktfladen til erhvervslivet så logisk og smidig som muligt. I respekt for den mangfoldighed dette møde repræsenterer fra en ansøgning om byggetilladelse i et udlagt parcelhusområde til en kompliceret miljøvurdering af en større virksomhed, der vil ændre på sine bygninger eller arbejdsgang så er det noget forenklet blot at sige én indgang. 2 Torsten Schack Pedersen: Igen mener jeg, at hvis man kan gøre det nemmere for de erhvervsdrivende at administrere virksomheden, så skal man gøre det. De små og mellemstore virksomheder skal i høj grad være med til at løse opgaven med at skaffe væksten tilbage på rette spor, og så giver det ingen mening at lægge belastninger på dem i form af unødvendigt administrativt bøvl. 2 Multimedieskatten bør afskaffes, hvis ikke de administrative krav kan lempes. Kommuner og regioner bør indføre ens blanketter og ansøgningsskemaer. Orla Hav: En standardisering, smidiggørelse og digitalisering vil være en af de veje, vi fra socialdemokratisk side gerne vil bruge for at effektivisere samspillet mellem borgere/erhvervsliv og den offentlige sektor. 2 Torsten Schack Pedersen: Jeg mener, det vil være en god idé med ensretning af blanketter og ansøgningsskemaer. Jeg hilser tiltag velkomne, der ikke skader kvaliteten og samtidig mindsker den administrative byrde, og gør livet nemmere for de erhvervsdrivende. 2 Orla Hav: Multimedieskatten lægger en uhensigtsmæssig dæmper på den store parathed, vi i Danmark har over for brugen af IT, og bør derfor udformes klogere, eller det må sikres, at pengene kommer ind på anden vis. 2 Torsten Schack Pedersen: Det er kun rimeligt, at man betaler skat af de goder, man får fra sin arbejdsgiver uanset om det så er løn eller gratis mobiltelefoni eller brug af PC. Provenuet fra multimedieskatten bruges jf. Forårspakken til at give generelle lettelser i skatten på arbejde. Det skal kunne betale sig at arbejde, og det giver for mig mere mening, end at man kan få skattefri mobiltelefoni af sit arbejde. Udgangspunktet i skattelovgivningen er, at al løn skal beskattes, uanset hvordan lønnen "udbetales". 2