.DSLWHO beskriver Velfærdskommissionens overordnede strategi. Den er i fin tråd med

Transkript

1 /2 VEHP UNQLQJHUWLO9HOI UGVNRPPLVVLRQHQV UDSSRUW )UHPWLGHQVYHOI UG±YRUHVYDOJ 'HWRYHURUGQHGHELOOHGH±XGIRUGULQJHURJKRYHGVWUDWHJL.DSLWHO beskriver Velfærdskommissionens overordnede strategi. Den er i fin tråd med LO s velfærdsstrategi, som udtrykt i,duehmghiruyhoi UG. Kommissionen anlægger en dynamisk tilgang, som kan skabe rum for, at velfærdssamfundet som vi kender det kan udvikle sig og tilpasse sig de ændrede samfundsforhold, uden at der sker grundlæggende ændringer i værdier eller indretning. Hertil skal føjes hensynet til sammenhængskraften i samfundet. Kommissionen vælger beskæftigelsesvejen, når der skal svares på udfordringerne. Det fastslås: Flere i beskæftigelse er af mange grunde den bedste vej til at sikre balancen i fremtidens velfærdssamfund. Derfor skal den enkelte arbejde flere år set over livsforløbet og flere af de, der står uden for arbejdsmarkedet, have mulighed for at arbejde. Samtidig skal de have kvalifikationer og motivation til at arbejde. Det gælder ikke mindst for indvandrere og efterkommere. LO finder det positivt, at Kommissionen i udgangspunktet ikke vil true det danske samfunds internationalt set store sammenhængskraft. Desuden skal beskæftigelsen øges ved at RSNYDOLILFHUHDUEHMGVVW\UNHQ frem for nedskæringer i de sociale ydelser, der bl.a. kan lægge et dæmpende pres på mindstelønningerne og derved øge uligheden. LO er enig heri. I NDSLWHO gennemgås beregninger over de udfordringer, som det danske samfund står over for. I opgørelsen tages der udgangspunkt i fremskrivninger af befolkningen. Derudover antages det, at overførslerne fremadrettet følger lønudviklingen, mens væksten i det offentlige forbrug følger væksten i økonomien. I forhold til tidligere offentliggørelser fra Velfærdskommissionen er beregningerne MXVWHUHW HQDQHOVH. Det vurderes nu, at bundskatten skal hæves med 7,9 pct.point, hvis de fremtidige udfordringer alene skal løses gennem en skattestigning. Det svarer til en nødvendig stigning i beskæftigelsen på ca personer. Den nye vurdering ligger stadig en del over LO s vurdering, som på linie med Vismændene og AE-rådet skønner, at den Q GYHQGLJH tilpasning er ca. halvt så stor. Kommissionen og LO er dog enige om, at det vil være QVNHOLJW at der frem til 2040 skaffes omkring flere job. Ifølge LO s beregninger vil det være muligt at IRUEHGUH velfærdssamfundet, hvis dette mål nås. Kommissionen synes at ville opnå hele job gennem senere tilbagetrækning som følge af især efterlønnens udfasning, mens det, der opnås gennem bedre integration og uddannelse, begrænser sig til job tilsammen. Befolkningsbogholderiet betyder således, at der i 2040 vil være ca arbejdsløse indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Det vil være en trussel mod samfundets sammenhængskraft.

2 På denne baggrund finder LO, at Kommissionens tilstræbte opkvalificeringsstrategi meget vel kan gå hen og vise sig at være en WLOEDJHWU NQLQJVVWUDWHJL, hvor nedslidte ældre og personer med op til 50 år på arbejdsmarkedet skal leve op til samme pensionsalder som resten af arbejdsstyrken. Desuden mangler Kommissionen fuldstændig forslag vedrørende YRNVHQRJHIWHUXGGDQQHOVH samt IRUHE\JJHQGHDUEHMGVPLOM LQGVDWV. Kommissionens forslag vil på flere punkter føre til ubalance i den danske flexicurity-model og øget ulighed i samfundet. Det gælder bl.a. forkortelsen af dagpengeperioden og lavere kontanthjælp i form af basisydelse på 60 pct. af de maksimale dagpenge. Kravet om integrationseksamen, før man går fra starthjælp til kontanthjælp, kan også føre til, at en række indvandrere ender i en form for varig starthjælp, der ikke fremmer deres integration. Nedenfor gennemgås de områder, LO finder, er de vigtigste for den opkvalificerende beskæftigelsesstrategi. Endelig sluttes af med en opfordring til, at Kommissionen præsenterer et bud på de samlede fordelingsvirkninger af deres forslag. %HGUHXGGDQQHOVH LO kan støtte hovedparten af Kommissionens uddannelsesforslag. I betragtning af, at Kommissionen med stor vægt påpeger, hvor højt afkast der er på uddannelsesinvesteringer, forekommer det dog overraskende, at man ikke tillægger uddannelse større potentiale i løsningen af velfærdsudfordringerne. )RONHVNROHQ Det drejer sig om bedre sammenhæng mellem skole og SFO i indskolingen og større fagligt indhold i børnehaveklassen med fortsat plads til leg og idræt. Derudover skal folkeskolen sikre de fornødne kompetencer og 10. klasse i højere grad målrettes mod de unge, der ikke har opnået de nødvendige færdigheder til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. (UKYHUYVXGGDQQHOVHU Kommissionen redegør for, at familiemæssig og etnisk baggrund har stor betydning for, om unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Stort set alle starter på en ungdomsuddannelse, men når 20 % alligevel ender uden uddannelse, skyldes det frafald, som er størst fra erhvervsuddannelserne. Kommissionen dokumenterer, som AE-rådet, at der er store både individuelle og samfundsmæssige gevinster ved, at flere fra restgruppen gennemfører en erhvervsuddannelse. Der stilles forslag om en moderniseret beskæftigelses- og integrationsindsats, hvilket vil øge det fremtidige behov for praktikpladser med cirka for unge mellem 18-29, der skønnes at være arbejdsmarkedsparate, og som ifølge forslaget skal have ret til en ungdomsuddannelse. For det første skal undervisning i folkeskolen og 10. klasse forbedres, og for det andet foreslås, at Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-bidrag) skal hæves væsentligt og evt. kvoteres, hvis der fortsat er mangel på praktikpladser. Endelig foreslås en periode med forpraktik på f.eks. 1 måned, hvor lønnen ligger på SU-niveau og deles mellem virksomheden og det offentlige. 2

3 LO er enig i, at elevernes mangelfulde faglige kvalifikationer fra folkeskolen og praktikpladsproblemet er nogle af hovedudfordringerne for fremtidens erhvervsuddannelser. LO kan også tilslutte sig forslaget om målrettet anvendelse af AER til at skaffe praktikpladser. LO mener derimod ikke, der er behov for at indføre en generel forpraktikordning. Der er i dag en 3 måneders prøveperiode, hvor lærling og virksomhed kan se hinanden an. Lønnen under prøveperioden er overenskomstfastsat. Dog kan der inden for nogle brancher være behov for frivillige aftaler om forpraktik og traineeforløb. /LYVODQJ/ ULQJ Uddannelse til alle er en forudsætning for at kunne bevare vores velfærdssamfund, siges det i rapportens NDSLWHO. I en note henvises til, at Kommissionen har valgt ikke at komme med anbefalinger om det fremtidige behov for om- og opkvalificering gennem voksen- og efteruddannelse. Det er forståeligt, at Kommissionen ikke ønsker at blande sig i et igangværende trepartsarbejde om VEU. LO finder det dog bemærkelsesværdigt, at man overhovedet ikke nævner Livslang Læring med et eneste ord. Uden at fremsætte konkrete forslag nøjes Kommission med at påpege, at styrket opkvalificering er en hjørnesten i strategien for at få flere i beskæftigelse. Mens man er på arbejdsmarkedet, bør hovedansvaret for opkvalificering og efteruddannelse efter Kommissionens opfattelse ligge hos arbejdsmarkedets parter. LO finder det dog afgørende at fastholde staten på dens rolle som DUUDQJ U af kapaciteten til den fornødne opkvalificering, der sikrer mobilitet blandt alle grupper på arbejdsmarkedet. 6WDWHQV8GGDQQHOVHVVW WWH Der fremlægges i rapporten fem forskellige forslag til ændringer i SU-systemet. Forslagene har som overordnet mål at bidrage til adfærdsændringer således, at de studerende hurtigere påbegynder og færdiggør deres uddannelser. LO er enig i målsætningen, men finder de konkrete forslag for vidtgående. De rammer bredt blandt alle uddannelsessøgende over 18 år frem for at motivere de stærkeste grupper til at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet. LO ser heller ingen grund til Kommissionens forslag om, at studerendes adgang til boligsikring skal forsvinde. %HGUHLQWHJUDWLRQ På integrationsområdet er LO enig med Kommissionen i, at indsatsen handler om at opkvalificere og uddanne både flygtninge og indvandrere samt deres efterkommere. Der er dog samtidig grund til at skelne mellem flygtninge, der har brug for beskyttelse, og andre indvandrere, der overvejende kommer hertil af økonomiske årsager. Familiesammenføring går på tværs ad denne skillelinje og rejser derfor andre problemer. LO er også enig i ikke at stille krav om økonomisk garanti for flygtninge eller disses familiesammenføring. 3

4 Ud over de generelle uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag, som også har betydning for flygtninge og indvandrere, foreslår Velfærdskommissionen særlige tiltag i forhold til gruppen af indvandrere og deres efterkommere. Forslaget om ændret tilstrømningsmønster indebærer en lempelse i forhold til de nugældende regler om arbejdskraftindvandring i retning af indførelse af et pointsystem svarende til det canadiske, hvis nærmere udformning LO dog finder bør overvejes nøje. En lempelse af reglerne må ske ud fra den forudsætning, at en sådan ordning ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser i form af bl.a. fortrængning af danskes jobmuligheder. Det er vanskeligt at se behovene for at skabe nye redskaber, så indvandrerne kan starte på lempelige vilkår, hvis de ikke kan leve op til danske produktivitetskrav. Den eksisterende trappemodel er et godt redskab. Flere redskaber gør indsatsen mere uigennemskuelig. Målgruppen for indslusning gennem trappemodellen er lavproduktive I UVWH JHQHUDWLRQV LQGYDQGUHUH Parterne har et stort medansvar for, at indsatsen lykkes, men det er en forudsætning, at den forudgående indsats i kommunerne forbedres mærkbart i forhold til i dag. Fokus skal være på, at langt flere gøres klar til at komme ud på arbejdspladserne. Forslaget om integrationseksamen indebærer, at en indvandrer kan få tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp/basisydelse tidligere, hvilket er positivt. Omvendt indebærer forslaget, at en indvandrer i princippet kan være på begrænset opholdstilladelse og dermed starthjælp i ubegrænset tid. LO vil understrege, at forslaget som minimum skal undtage flygtninge og andre udsatte indvandrergrupper, der ikke er kommet til landet af økonomiske årsager. 6HQHUHWLOEDJHWU NQLQJ LO finder, at der er behov for mere fleksibel og gradvis tilbagetrækning. Men der er fortsat grund til, at personer efter et langt liv på arbejdsmarkedet kan trække sig tilbage på en ordentlig forsørgelsesydelse. Velfærdskommissionens forslag er specielt urimeligt over for de kortuddannede, som har det dårligste helbred og den korteste restlevetid. Grupperne med færrest raske restleveår er samtidig de personer, der har været længst tid på arbejdsmarkedet. Derfor vil kommissionens forslag virke dobbelt uretfærdigt over for denne gruppe. Samtidig har kortuddannede de laveste pensionsindbetalinger, hvorfor deres mulighed for selv at finansiere tidligere tilbagetrækning reelt er ikke-eksisterende. LO har tidligere dokumenteret en meget stor forskel på forskellige uddannelsesgruppers restlevetid i alderdommen. I alt lever en mand med en lang uddannelse 3 år længere end en mand med en kort uddannelse. Når man ser på antallet af år med et godt helbred er forskellen endnu mere udbredt, nemlig 4 år. Det viser, at forskellige grupper har forskellige behov for tidligere tilbagetrækning. I.DSLWHO Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet diskuteres det, i hvilket omfang tilgangen til efterløn og førtidspensionering er bestemt af dårligt helbred. På baggrund af Velfærdskommissionens analyse konkluderes det, at især førtidspensionister har måttet forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. 4

5 Men nylige analyser fra Vismændene viser en større tilbøjelighed til at gå på efterløn, hvis man har haft mange lægebesøg, eller hvis man har modtaget sygedagpenge. Analyserne viser også, at ledige og kortuddannede har en markant højere sandsynlighed for at gå på efterløn. Der er således en klar social dimension i efterlønsordningen. Det er LO s vurdering, at materialet langtfra giver grobund for så håndfaste konklusioner, som Kommissionen drager. For LO at se, er der et betydeligt potentiale i gennem arbejdsmiljømæssige foranstaltninger at forebygge en betydelig del af den årlige tilgang til efterlønsordningen; et potentiale som Velfærdskommissionen slet ikke forholder sig til. LO anerkender, at der er behov for en forhøjelse af den alder, hvor man kan gå på efterløn og pension som følge af den længere levetid. Stigningen i levetiden bør dog ikke kun bruges på at arbejde, men stile mod en nogenlunde konstant fordeling mellem arbejdsliv og pensionistliv. Det er LO s vurdering, at Velfærdskommissionen overvurderer stigningen i arbejdsudbuddet som følge af afskaffelsen af efterlønsordningen. Hvis ordningen afskaffes, vil personerne på efterløn ikke blot finde plads på arbejdsmarkedet. Det er velkendt, at der er en vis grad af substitution mellem efterlønsordningen og andre forsørgelsesordninger, herunder sygedagpenge, a-dagpenge, førtidspension og kontanthjælp. Dertil kommer, at mange med høje pensionsopsparinger formentlig vil trække sig tilbage for egen regning. $UEHMGVPLOM LO stiller sig helt uforstående over for, at Velfærdskommissionen ikke forholder sig til de velfærdsmæssige potentialer, der ligger i en styrket forebyggende arbejdsmiljøindsats, som også kan reducere sygefravær og nedslidning. Det rummer betydelige muligheder for at øge arbejdsstyrken og beskæftigelsen til gavn for en fortsat udvikling af velfærden. LO finder, at udviklingen af arbejdsmiljøaftaler bør fortsættes, så overenskomstparterne herved styrker den forebyggende arbejdsmiljøindsats navnlig når det handler om personaleforhold vedrørende det psykosociale arbejdsmiljø. Den offentlige sektor har desuden et stort potentiale for som indkøber at udnytte sin markedsposition til at stille krav om samfundsansvar til leverandørerne. Derudover finder LO det rimeligt at søge mulighederne for individuel forebyggelse udnyttet, når det gælde,r hvad Kommissionen betegner som uddannelsesbetingede livsstilsmønstre, som menes at ligger bag forskelle i helbredsmønstre. Endelig har Kommissionen nogle overvejelser om omlægning af erstatninger ved arbejdsskade, som kan medføre, at erstatningsniveauet reduceres. Man skal imidlertid vurdere de forskellige ordningers samlede virkning og ikke blot diskutere enkelte forhold. Kommissionens overvejelser på dette felt bør derfor ikke påvirke de politiske drøftelser, der pågår i Arbejdsskadeudvalget. LO mener ikke, at der skal ske en forringelse i det samlede erstatningsniveau. $NWLYEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV Generelt er der ikke behov for strammere rådighedsregler. For det første er de danske rådighedsregler i forvejen meget stramme, og for det andet er den danske arbejdsstyrke karakteriseret ved en høj grad af mobilitet og fleksibilitet. 5

6 Rådigheden kan dog styrkes ved et større fokus på jobformidling i beskæftigelsesindsatsen, hvilket Velfærdskommissionen også har øje for. LO deler Kommissionens overordnede vurdering af behovet for at styrke lediges opkvalificering, men skal beklage, at der reelt lægges op til at mindske opkvalificeringen af mange ledige. Velfærdskommissionen anbefaler, at der stilles en række skrappe kriterier for at bruge en ny omskolingsmulighed for de ledige. Det må vurderes, at kriterierne vil have en VW JDWLYHIIHNW på anvendelsen af opkvalificeringsredskabet af ledige. UNQH LO finder, at Kommissionen grundlæggende er af den opfattelse, at aktivering primært har til formål at teste rådighed. Det synspunkt er alt for snævert. For at skaffe tilstrækkelige jobtræningsmuligheder med reelt indhold opstår der risiko for en vis IRUWU QJQLQJDIULJWLJHDUEHMGVSODGVHU. Tilsvarende er der problemer med fortrængning og misbrug ved ansættelse af ledige med løntilskud. Kommissionen påpeger dog, at disse problemer bliver mindre presserende med udsigt til mangel på arbejdskraft, hvorfor man anbefaler hensynet til at undgå fortrængning droppet. LO vil kraftigt fraråde et sådant tiltag. En forudsætning for at skabe et rummeligt arbejdsmarked er efter LO s opfattelse, at der er opbakning til indsatsen blandt de grupper, som skal tage imod deres nye kolleger. Derudover er der behov for at undgå dannelse af subsidierede brancher, hvor en meget stor del af arbejdskraften er i støttede job. 'DJSHQJHRJNRQWDQWKM OS Kommissionen foreslår, at ungeindsatsen udvides op til 30 år, hvilket indebærer, at målgruppen for de nedsatte dagpenge udvides til også at gælde de årige. Selve den aktive indsats ændres ikke, idet de årige også i dag er omfattet af de samme aktiveringsregler som dem under 25 år. LO er imod dette dagpengeforslag. Beskæftigelsesvirkningerne af forslaget vil formentlig være meget begrænsede. Men det drejer sig om voksne mennesker, ofte med forpligtelser med hensyn til bolig, børn og familie, som vil få vanskeligt ved at klare sig på nedsatte dagpenge. Dertil kommer, at hele perspektivet med gennem SU-reformen at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet efter alt at dømme vil overflødiggøre en udvidelse af ungeindsatsen i dagpengesystemet. 'DJSHQJHSHULRGH For personer, der i dag mister retten til dagpenge, kræves 26 ugers beskæftigelse for, at man igen kan modtage dagpenge. Kommissionen foreslår, at der for disse personer skal gælde det samme krav på 52 uger, som der gælder for andre grupper. Problemet i dagpengesystemet er primært, at de ledige ikke får de tilbud, som de er berettigede til. F.eks. er kun 40 pct. af de ledige med 2½ års dagpengeanciennitet i aktivering. Det er det, der giver nogle meget lange perioder på dagpenge. LO ser med bekymring på den arbejdsmarkedspolitiske udvikling, som signalerer, at rettigheder vægtes dårligere end pligter. 6

7 Forslagene om ændret ydelses- og optjeningsperiode rammer de ledige dobbelt både derved, at flere vil falde for varighedsbegrænsningen, og ved at personerne får kortere tid at opfylde det nye skærpede genoptjeningskrav. Det er velkendt, at a-kasserne er bedst til at skaffe de ledige i job. Derfor vil ledige, som falder ud af a-kassen som følge af kortere dagpengeperiode, til gengæld være ledige i længere tid. Denne sidste effekt er ikke med i Velfærdskommissionens overvejelser. Derudover skal det, iflg. Kommissionen, være billigere at være forsikret, hvilket blandt andet skal opnås ved at forenkle administrationen, herunder beregningsgrundlaget for dagpenge og ved øget brug af elektroniske indkomstoplysninger. LO finder det positivt, hvis medlemskontingentet kan sættes ned uden forringelse af service eller ydelsesniveau. %DVLV\GHOVH Kommissionen foreslår, at ikke-forsikrede med kun ledighed som problem fremover vil skulle modtage en ny basisydelse der skal udgøre 60 pct. af dagpengene. Ydelsen individualiseres, dvs. der vil ikke ske modregning i ydelsen af ægtefællens arbejdsindkomst. Dette forslag hænger meget dårligt sammen med Velfærdskommissionens forsikringer om ikke at ville røre ved det sociale sikkerhedsnet. Hvis forslaget skal ses i sammenhæng med bedre incitamenter for gifte kontanthjælpsmodtagere, findes der bedre løsninger. LO har tidligere foreslået en delvis ophævelse af reglerne om modregning, så der kun modregnes halvt i ægtefællens kontanthjælp ved ekstra erhvervsindkomst. )OHNVMRE Da fleksjobordningen blev oprettet, var der enighed om, at det også skulle være en forsørgelsesordning. Kommissionens forslag om kun at aflønne fleksjobbere efter de timer, de rent faktisk arbejder, bryder med dette princip. Forslaget om varighedsbegrænsning på ledighedsydelsen medfører ligeledes en levevilkårsforringelse for meget svage grupper, hvorfor dette forslag må afvises. LO finder det fornuftigt, at der indføres en mere aktiv linje i fleksjobordningen, dog er det vigtigt, at de foreslåede sanktioner er afbalancerede og tager hensyn til, at målgruppen har nedsat arbejdsevne. OGUHOHGLJH De årige berøres ikke af flere ledighedsperioder end andre, men har en meget højere risiko for at hænge fast i langtidsledighed. Ældre i job har således kvaliteter, som deres arbejdsgivere værdsætter. LO har flere gange peget på, at der bør gøres en mere offensiv indsats for at skabe jobåbninger til ældre ledige, hvilket genindførelse af servicejobordningen kunne medvirke til. Hertil kommer, at den ekstraordinær korte dagpengeperiode på 2 1/2 år for ledige på 60 år og derover bør ophæves. 7

8 )RUVNQLQJ Kommissionens forslag om uddannelse af betydeligt flere forskere, investeringer i forskning af høj international kvalitet og styrket samspil mellem videninstitutioner og virksomheder er positive. Velfærdskommissionen lægger samlet op til, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre 1 pct. af BNP svarende til EU s såkaldte Barcelona-mål, der skal nås inden LO finder, at den danske erhvervsstruktur med mange mindre virksomheder, nødvendigvis stiller større krav til den offentlige forskningsindsats. Den bør derfor hæves til 1,25 af BNP inden %ROLJPDUNHG På boligmarkedet finder Kommissionen ingen tungtvejende argumenter for, at alle støtter hinandens forbrug af boliger især fordi det betyder højere skat på arbejdsindkomst, når alle former for bolig modtager offentlig støtte. LO er enig i vurderingen og støtter højere skat på både ejer- og andelsboliger. Kommissionen overser dog, at den almene sektor løser vigtige boligsociale opgaver, og at der af den grund er en begrundelse for at fastholde subsidieringen på dette felt. Et vigtigt kommende element i en sammenhængende boligpolitik er at udrede mulighederne for en mere selvstændig og økonomisk uafhængig almen boligsektor Kommissionen foreslår fuldstændig fri huslejedannelse. Det finder LO for vidtgående og peger i stedet på de svenske erfaringer med en form for forhandlet lejedannelse baseret på EUXJVY UGL efter objektive kriterier som f.eks. boligform, standard samt beliggenhed. 2IIHQWOLJVHNWRURJEUXJHUEHWDOLQJ Velfærdskommissionen anbefaler flere tiltag med henblik på at skabe en bedre og mere effektiv opgaveløsning i den offentlige sektor, som også kan dæmpe udgiftsvæksten. Det drejer sig om regelmæssige struktureftersyn for løbende at forny og forbedre opgaveløsningen, udvikling af mål for at synliggøre aktiviteter, resultater og ressourceforbrug i årsrapporter og resultatkrav samt effektivitetsfremme understøttet på forskellig vis i ansættelses- og udligningssystemer. LO ser positivt på løbende evaluering af den offentlige sektors indsats, men det er vigtigt at inddrage medarbejderne i hele processen og at undgå unødigt bureaukrati. LO lægger vægt på at fastholde den demokratiske forankring med politisk ansvar for en stærk og effektiv offentlig sektor. Derudover støtter LO en løn- og personalepolitik med XGYLNOLQJVJDUDQWLsamt videreudvikling og udmøntning af kodeks for JRGRIIHQWOLJOHGHOVH. Efter LO s opfattelse undervurderer Kommissionen den offentlige sektors rekrutteringsproblemer fremover, hvilket kan få betydning for f.eks. den offentlige ældreservice. Inden for ældrepleje og sundhedsvæsenet ventes udgiftspresset især at blive særlig stort, hvorfor øget brug af brugerbetaling anbefales af Velfærdskommissionen. 8

9 Kommissionen finder dog ikke, at brugerbetaling er velegnet som en generel finansieringskilde i velfærden, eftersom den rammer socialt skævt, medmindre betalingens størrelse er indkomst- og/eller formueafhængig. LO er enig i dette synspunkt. Erfaringer fra Sverige viser således, at brugerbetaling hos praktiserende læger, tandlæger og på lægemidler afholder bestemte befolkningsgrupper (med begrænsede økonomiske midler) fra at benytte disse tilbud. Og derfor bør brugerbetaling på sundhedsområdet undgås. Der bør dog åbnes mulighed for, at den offentlige sektor skal kunne levere tilkøbsydelser på særlige områder, f.eks. praktisk hjemmehjælp. Endelig havde LO gerne set, at Velfærdskommissionen havde taget afstand fra skattesubsidier til private sundhedsforsikringer da sådanne vil undergrave de offentlige sundhedssystemer med fri, lige og effektiv behandlingsadgang og desuden savner samfundsøkonomisk begrundelse. 6NDWRJJOREDOLVHULQJ LO er enig i, at skattestoppet indebærer faldende skattetryk og derfor bør bringes til ophør. Udviklingen i skattetrykket bør i stedet afspejle hensynet til at finansiere den offentlige velfærd. Kommissionen tager udgangspunkt i de udfordringer, som det danske samfund står over for i forbindelse med globaliseringen. Der argumenteres for en omlægning af skatten fra arbejde til skat på jord og fast ejendom. LO er enig i denne retning. Der er dog stor usikkerhed ved de dynamiske effekter, som Kommissionen indregner. De dynamiske effekter bør tidligst give sig udslag i øget offentlig forbrug eller skattelettelser til almindelige lønmodtagere, når og hvis de realiseres. Velfærdskommissionen foreslår at sænke beskatningen af kapitalindkomst til 33 pct. for alle. Det har betydning for personer med positiv kapitalindkomst, der i dag betaler mellemeller topskat. Denne ændring vil have betydelige negative effekter på indkomstfordelingen, da det kun er nogle af de allerrigeste, der har positiv kapitalindkomst og samtidig betaler topskat. Til denne gruppe ydes endvidere incitament til at omdanne lønindkomst til kapitalindkomst. Velfærdskommissionen foreslår at sænke selskabsskatten fra 28 pct. til 25 pct. Nedsættelsen finansieres ved strammere afskrivningsregler, øget lønsumsafgift i den finansielle sektor samt fjernelse af særordninger i landbrugssektoren. LO er principielt tilhænger af, at erhvervslivets skattebase udvides, men ser ingen grund til at øremærke hele provenuet til satsreduktioner. Danmark skal ikke deltage i det kapløb, der for tiden foregår i Europa, hvor man med Irland i spidsen går mod en stadig lavere selskabsskat. Danmark kan blive tvunget til at sænke selskabsskatten fremadrettet, hvis de andre lande nedsætter deres. Men vi skal ikke gå forrest i dette kapløb. 3HQVLRQHU±PnOUHWQLQJRJRPO JQLQJ LO er enig i, at man skal adressere problemet med, at der på sigt vil være en stor gruppe pensionister, hvis levevilkår halter bagefter. Kommissionen foreslår på denne baggrund en tvungen pensionsopsparing, der skal udgøre 6 pct. af indkomsten Den skal indbetales af alle, der ikke er dækket af en arbejdsmarkedspension i forvejen. Arbejdsgiver/staten skal 9

10 dække 4 pct. af indbetalingen, mens lønmodtageren skal indbetale 2 pct. Ordningen er et supplement til de forhøjede ATP-indbetalinger, som mange uden job allerede foretager. I alt forventes omkring 1,4 mio. personer at blive omfattet af ordningen. Men mange vil kun blive berørt ganske kort, eksempelvis ved kortvarig ledighed. De 6 pct. skal alene gå til alderspension, hvorfor bidraget til invalidedækning falder helt væk. Personer, der bliver invalide eller dør inden pensionsalderen, vil intet udbytte få af disse pensioner. LO finder det problematisk, at denne solidaritet mangler, og det forekommer uklart, hvem der skal finansiere overførselsmodtagernes forhøjede pensionsopsparing. De samlede effekter i denne ordning er sammen med spørgsmålet om en gradvis højere tilbagetrækningsalder kompliceret og bør derfor drøftes i en SHQVLRQVNRPPLVVLRQ. $IVNDIIHOVHDIV UUHJOHUIRUSHQVLRQLVWHURJK MHUHIRONHSHQVLRQ Diverse særordninger for pensionister foreslås afskaffet. Det drejer sig om varmetillæg, andet personligt tillæg, licensrabat, transporttilskud og andre aldersrelaterede rabatter med offentlige tilskud. Alt i alt giver forslaget anledning til en offentlig besparelse på knap 1½ mia. kr. Boligydelsen og rabatten i ejendomsværdiskatten til pensionister foreslås også afskaffet. Den enkelte pensionist skal således fremadrettet alene kunne modtage boligsikring. Den vil for de fattigste pensionister udgøre maksimalt 15 pct. af huslejen. Til gengæld hæves de generelle pensioner. For LO virker det selvmodsigende, at Velfærdskommissionen samtidig anbefaler et stigende grundbeløb, som alle pensionister får glæde af. Hele forbedringen burde ligge på tillægget og dermed primært blive til gavn for de dårligst stillede pensionister. 'HVDPOHGHIRUGHOLQJVYLUNQLQJHU Velfærdskommissionen vælger ligesom LO at gå beskæftigelsesvejen. Det betyder, at der ikke lægges op til store skattestramninger med deraf følgende national formueopbygning de kommende år. Til gengæld tilpasses velfærdssamfundet, således at man i det enkelte år har en meget tæt sammenhæng mellem de offentlige indtægter og udgifter, også når antallet af ældre stiger. Det er beklageligt, at Velfærdskommissionen ikke har præsenteret GH VDPOHGH IRUGHOLQJV YLUNQLQJHU af deres forslag. I nogle af de præsenterede forslag kan man således finde fordelingsmæssige enkeltbidrag. Men det er ikke muligt at vurdere den samlede balance på indkomst- og formuefordelingen i Velfærdskommissionens forslag. LO opfordrer til, at dette sker inden Kommissionen nedlægges den 1. februar