.DSLWHO beskriver Velfærdskommissionens overordnede strategi. Den er i fin tråd med

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".DSLWHO beskriver Velfærdskommissionens overordnede strategi. Den er i fin tråd med"

Transkript

1 /2 VEHP UNQLQJHUWLO9HOI UGVNRPPLVVLRQHQV UDSSRUW )UHPWLGHQVYHOI UG±YRUHVYDOJ 'HWRYHURUGQHGHELOOHGH±XGIRUGULQJHURJKRYHGVWUDWHJL.DSLWHO beskriver Velfærdskommissionens overordnede strategi. Den er i fin tråd med LO s velfærdsstrategi, som udtrykt i,duehmghiruyhoi UG. Kommissionen anlægger en dynamisk tilgang, som kan skabe rum for, at velfærdssamfundet som vi kender det kan udvikle sig og tilpasse sig de ændrede samfundsforhold, uden at der sker grundlæggende ændringer i værdier eller indretning. Hertil skal føjes hensynet til sammenhængskraften i samfundet. Kommissionen vælger beskæftigelsesvejen, når der skal svares på udfordringerne. Det fastslås: Flere i beskæftigelse er af mange grunde den bedste vej til at sikre balancen i fremtidens velfærdssamfund. Derfor skal den enkelte arbejde flere år set over livsforløbet og flere af de, der står uden for arbejdsmarkedet, have mulighed for at arbejde. Samtidig skal de have kvalifikationer og motivation til at arbejde. Det gælder ikke mindst for indvandrere og efterkommere. LO finder det positivt, at Kommissionen i udgangspunktet ikke vil true det danske samfunds internationalt set store sammenhængskraft. Desuden skal beskæftigelsen øges ved at RSNYDOLILFHUHDUEHMGVVW\UNHQ frem for nedskæringer i de sociale ydelser, der bl.a. kan lægge et dæmpende pres på mindstelønningerne og derved øge uligheden. LO er enig heri. I NDSLWHO gennemgås beregninger over de udfordringer, som det danske samfund står over for. I opgørelsen tages der udgangspunkt i fremskrivninger af befolkningen. Derudover antages det, at overførslerne fremadrettet følger lønudviklingen, mens væksten i det offentlige forbrug følger væksten i økonomien. I forhold til tidligere offentliggørelser fra Velfærdskommissionen er beregningerne MXVWHUHW HQDQHOVH. Det vurderes nu, at bundskatten skal hæves med 7,9 pct.point, hvis de fremtidige udfordringer alene skal løses gennem en skattestigning. Det svarer til en nødvendig stigning i beskæftigelsen på ca personer. Den nye vurdering ligger stadig en del over LO s vurdering, som på linie med Vismændene og AE-rådet skønner, at den Q GYHQGLJH tilpasning er ca. halvt så stor. Kommissionen og LO er dog enige om, at det vil være QVNHOLJW at der frem til 2040 skaffes omkring flere job. Ifølge LO s beregninger vil det være muligt at IRUEHGUH velfærdssamfundet, hvis dette mål nås. Kommissionen synes at ville opnå hele job gennem senere tilbagetrækning som følge af især efterlønnens udfasning, mens det, der opnås gennem bedre integration og uddannelse, begrænser sig til job tilsammen. Befolkningsbogholderiet betyder således, at der i 2040 vil være ca arbejdsløse indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande. Det vil være en trussel mod samfundets sammenhængskraft.

2 På denne baggrund finder LO, at Kommissionens tilstræbte opkvalificeringsstrategi meget vel kan gå hen og vise sig at være en WLOEDJHWU NQLQJVVWUDWHJL, hvor nedslidte ældre og personer med op til 50 år på arbejdsmarkedet skal leve op til samme pensionsalder som resten af arbejdsstyrken. Desuden mangler Kommissionen fuldstændig forslag vedrørende YRNVHQRJHIWHUXGGDQQHOVH samt IRUHE\JJHQGHDUEHMGVPLOM LQGVDWV. Kommissionens forslag vil på flere punkter føre til ubalance i den danske flexicurity-model og øget ulighed i samfundet. Det gælder bl.a. forkortelsen af dagpengeperioden og lavere kontanthjælp i form af basisydelse på 60 pct. af de maksimale dagpenge. Kravet om integrationseksamen, før man går fra starthjælp til kontanthjælp, kan også føre til, at en række indvandrere ender i en form for varig starthjælp, der ikke fremmer deres integration. Nedenfor gennemgås de områder, LO finder, er de vigtigste for den opkvalificerende beskæftigelsesstrategi. Endelig sluttes af med en opfordring til, at Kommissionen præsenterer et bud på de samlede fordelingsvirkninger af deres forslag. %HGUHXGGDQQHOVH LO kan støtte hovedparten af Kommissionens uddannelsesforslag. I betragtning af, at Kommissionen med stor vægt påpeger, hvor højt afkast der er på uddannelsesinvesteringer, forekommer det dog overraskende, at man ikke tillægger uddannelse større potentiale i løsningen af velfærdsudfordringerne. )RONHVNROHQ Det drejer sig om bedre sammenhæng mellem skole og SFO i indskolingen og større fagligt indhold i børnehaveklassen med fortsat plads til leg og idræt. Derudover skal folkeskolen sikre de fornødne kompetencer og 10. klasse i højere grad målrettes mod de unge, der ikke har opnået de nødvendige færdigheder til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. (UKYHUYVXGGDQQHOVHU Kommissionen redegør for, at familiemæssig og etnisk baggrund har stor betydning for, om unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Stort set alle starter på en ungdomsuddannelse, men når 20 % alligevel ender uden uddannelse, skyldes det frafald, som er størst fra erhvervsuddannelserne. Kommissionen dokumenterer, som AE-rådet, at der er store både individuelle og samfundsmæssige gevinster ved, at flere fra restgruppen gennemfører en erhvervsuddannelse. Der stilles forslag om en moderniseret beskæftigelses- og integrationsindsats, hvilket vil øge det fremtidige behov for praktikpladser med cirka for unge mellem 18-29, der skønnes at være arbejdsmarkedsparate, og som ifølge forslaget skal have ret til en ungdomsuddannelse. For det første skal undervisning i folkeskolen og 10. klasse forbedres, og for det andet foreslås, at Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER-bidrag) skal hæves væsentligt og evt. kvoteres, hvis der fortsat er mangel på praktikpladser. Endelig foreslås en periode med forpraktik på f.eks. 1 måned, hvor lønnen ligger på SU-niveau og deles mellem virksomheden og det offentlige. 2

3 LO er enig i, at elevernes mangelfulde faglige kvalifikationer fra folkeskolen og praktikpladsproblemet er nogle af hovedudfordringerne for fremtidens erhvervsuddannelser. LO kan også tilslutte sig forslaget om målrettet anvendelse af AER til at skaffe praktikpladser. LO mener derimod ikke, der er behov for at indføre en generel forpraktikordning. Der er i dag en 3 måneders prøveperiode, hvor lærling og virksomhed kan se hinanden an. Lønnen under prøveperioden er overenskomstfastsat. Dog kan der inden for nogle brancher være behov for frivillige aftaler om forpraktik og traineeforløb. /LYVODQJ/ ULQJ Uddannelse til alle er en forudsætning for at kunne bevare vores velfærdssamfund, siges det i rapportens NDSLWHO. I en note henvises til, at Kommissionen har valgt ikke at komme med anbefalinger om det fremtidige behov for om- og opkvalificering gennem voksen- og efteruddannelse. Det er forståeligt, at Kommissionen ikke ønsker at blande sig i et igangværende trepartsarbejde om VEU. LO finder det dog bemærkelsesværdigt, at man overhovedet ikke nævner Livslang Læring med et eneste ord. Uden at fremsætte konkrete forslag nøjes Kommission med at påpege, at styrket opkvalificering er en hjørnesten i strategien for at få flere i beskæftigelse. Mens man er på arbejdsmarkedet, bør hovedansvaret for opkvalificering og efteruddannelse efter Kommissionens opfattelse ligge hos arbejdsmarkedets parter. LO finder det dog afgørende at fastholde staten på dens rolle som DUUDQJ U af kapaciteten til den fornødne opkvalificering, der sikrer mobilitet blandt alle grupper på arbejdsmarkedet. 6WDWHQV8GGDQQHOVHVVW WWH Der fremlægges i rapporten fem forskellige forslag til ændringer i SU-systemet. Forslagene har som overordnet mål at bidrage til adfærdsændringer således, at de studerende hurtigere påbegynder og færdiggør deres uddannelser. LO er enig i målsætningen, men finder de konkrete forslag for vidtgående. De rammer bredt blandt alle uddannelsessøgende over 18 år frem for at motivere de stærkeste grupper til at komme hurtigere ud på arbejdsmarkedet. LO ser heller ingen grund til Kommissionens forslag om, at studerendes adgang til boligsikring skal forsvinde. %HGUHLQWHJUDWLRQ På integrationsområdet er LO enig med Kommissionen i, at indsatsen handler om at opkvalificere og uddanne både flygtninge og indvandrere samt deres efterkommere. Der er dog samtidig grund til at skelne mellem flygtninge, der har brug for beskyttelse, og andre indvandrere, der overvejende kommer hertil af økonomiske årsager. Familiesammenføring går på tværs ad denne skillelinje og rejser derfor andre problemer. LO er også enig i ikke at stille krav om økonomisk garanti for flygtninge eller disses familiesammenføring. 3

4 Ud over de generelle uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske tiltag, som også har betydning for flygtninge og indvandrere, foreslår Velfærdskommissionen særlige tiltag i forhold til gruppen af indvandrere og deres efterkommere. Forslaget om ændret tilstrømningsmønster indebærer en lempelse i forhold til de nugældende regler om arbejdskraftindvandring i retning af indførelse af et pointsystem svarende til det canadiske, hvis nærmere udformning LO dog finder bør overvejes nøje. En lempelse af reglerne må ske ud fra den forudsætning, at en sådan ordning ikke får uhensigtsmæssige konsekvenser i form af bl.a. fortrængning af danskes jobmuligheder. Det er vanskeligt at se behovene for at skabe nye redskaber, så indvandrerne kan starte på lempelige vilkår, hvis de ikke kan leve op til danske produktivitetskrav. Den eksisterende trappemodel er et godt redskab. Flere redskaber gør indsatsen mere uigennemskuelig. Målgruppen for indslusning gennem trappemodellen er lavproduktive I UVWH JHQHUDWLRQV LQGYDQGUHUH Parterne har et stort medansvar for, at indsatsen lykkes, men det er en forudsætning, at den forudgående indsats i kommunerne forbedres mærkbart i forhold til i dag. Fokus skal være på, at langt flere gøres klar til at komme ud på arbejdspladserne. Forslaget om integrationseksamen indebærer, at en indvandrer kan få tidsubegrænset opholdstilladelse og kontanthjælp/basisydelse tidligere, hvilket er positivt. Omvendt indebærer forslaget, at en indvandrer i princippet kan være på begrænset opholdstilladelse og dermed starthjælp i ubegrænset tid. LO vil understrege, at forslaget som minimum skal undtage flygtninge og andre udsatte indvandrergrupper, der ikke er kommet til landet af økonomiske årsager. 6HQHUHWLOEDJHWU NQLQJ LO finder, at der er behov for mere fleksibel og gradvis tilbagetrækning. Men der er fortsat grund til, at personer efter et langt liv på arbejdsmarkedet kan trække sig tilbage på en ordentlig forsørgelsesydelse. Velfærdskommissionens forslag er specielt urimeligt over for de kortuddannede, som har det dårligste helbred og den korteste restlevetid. Grupperne med færrest raske restleveår er samtidig de personer, der har været længst tid på arbejdsmarkedet. Derfor vil kommissionens forslag virke dobbelt uretfærdigt over for denne gruppe. Samtidig har kortuddannede de laveste pensionsindbetalinger, hvorfor deres mulighed for selv at finansiere tidligere tilbagetrækning reelt er ikke-eksisterende. LO har tidligere dokumenteret en meget stor forskel på forskellige uddannelsesgruppers restlevetid i alderdommen. I alt lever en mand med en lang uddannelse 3 år længere end en mand med en kort uddannelse. Når man ser på antallet af år med et godt helbred er forskellen endnu mere udbredt, nemlig 4 år. Det viser, at forskellige grupper har forskellige behov for tidligere tilbagetrækning. I.DSLWHO Senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet diskuteres det, i hvilket omfang tilgangen til efterløn og førtidspensionering er bestemt af dårligt helbred. På baggrund af Velfærdskommissionens analyse konkluderes det, at især førtidspensionister har måttet forlade arbejdsmarkedet på grund af dårligt helbred. 4

5 Men nylige analyser fra Vismændene viser en større tilbøjelighed til at gå på efterløn, hvis man har haft mange lægebesøg, eller hvis man har modtaget sygedagpenge. Analyserne viser også, at ledige og kortuddannede har en markant højere sandsynlighed for at gå på efterløn. Der er således en klar social dimension i efterlønsordningen. Det er LO s vurdering, at materialet langtfra giver grobund for så håndfaste konklusioner, som Kommissionen drager. For LO at se, er der et betydeligt potentiale i gennem arbejdsmiljømæssige foranstaltninger at forebygge en betydelig del af den årlige tilgang til efterlønsordningen; et potentiale som Velfærdskommissionen slet ikke forholder sig til. LO anerkender, at der er behov for en forhøjelse af den alder, hvor man kan gå på efterløn og pension som følge af den længere levetid. Stigningen i levetiden bør dog ikke kun bruges på at arbejde, men stile mod en nogenlunde konstant fordeling mellem arbejdsliv og pensionistliv. Det er LO s vurdering, at Velfærdskommissionen overvurderer stigningen i arbejdsudbuddet som følge af afskaffelsen af efterlønsordningen. Hvis ordningen afskaffes, vil personerne på efterløn ikke blot finde plads på arbejdsmarkedet. Det er velkendt, at der er en vis grad af substitution mellem efterlønsordningen og andre forsørgelsesordninger, herunder sygedagpenge, a-dagpenge, førtidspension og kontanthjælp. Dertil kommer, at mange med høje pensionsopsparinger formentlig vil trække sig tilbage for egen regning. $UEHMGVPLOM LO stiller sig helt uforstående over for, at Velfærdskommissionen ikke forholder sig til de velfærdsmæssige potentialer, der ligger i en styrket forebyggende arbejdsmiljøindsats, som også kan reducere sygefravær og nedslidning. Det rummer betydelige muligheder for at øge arbejdsstyrken og beskæftigelsen til gavn for en fortsat udvikling af velfærden. LO finder, at udviklingen af arbejdsmiljøaftaler bør fortsættes, så overenskomstparterne herved styrker den forebyggende arbejdsmiljøindsats navnlig når det handler om personaleforhold vedrørende det psykosociale arbejdsmiljø. Den offentlige sektor har desuden et stort potentiale for som indkøber at udnytte sin markedsposition til at stille krav om samfundsansvar til leverandørerne. Derudover finder LO det rimeligt at søge mulighederne for individuel forebyggelse udnyttet, når det gælde,r hvad Kommissionen betegner som uddannelsesbetingede livsstilsmønstre, som menes at ligger bag forskelle i helbredsmønstre. Endelig har Kommissionen nogle overvejelser om omlægning af erstatninger ved arbejdsskade, som kan medføre, at erstatningsniveauet reduceres. Man skal imidlertid vurdere de forskellige ordningers samlede virkning og ikke blot diskutere enkelte forhold. Kommissionens overvejelser på dette felt bør derfor ikke påvirke de politiske drøftelser, der pågår i Arbejdsskadeudvalget. LO mener ikke, at der skal ske en forringelse i det samlede erstatningsniveau. $NWLYEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV Generelt er der ikke behov for strammere rådighedsregler. For det første er de danske rådighedsregler i forvejen meget stramme, og for det andet er den danske arbejdsstyrke karakteriseret ved en høj grad af mobilitet og fleksibilitet. 5

6 Rådigheden kan dog styrkes ved et større fokus på jobformidling i beskæftigelsesindsatsen, hvilket Velfærdskommissionen også har øje for. LO deler Kommissionens overordnede vurdering af behovet for at styrke lediges opkvalificering, men skal beklage, at der reelt lægges op til at mindske opkvalificeringen af mange ledige. Velfærdskommissionen anbefaler, at der stilles en række skrappe kriterier for at bruge en ny omskolingsmulighed for de ledige. Det må vurderes, at kriterierne vil have en VW JDWLYHIIHNW på anvendelsen af opkvalificeringsredskabet af ledige. UNQH LO finder, at Kommissionen grundlæggende er af den opfattelse, at aktivering primært har til formål at teste rådighed. Det synspunkt er alt for snævert. For at skaffe tilstrækkelige jobtræningsmuligheder med reelt indhold opstår der risiko for en vis IRUWU QJQLQJDIULJWLJHDUEHMGVSODGVHU. Tilsvarende er der problemer med fortrængning og misbrug ved ansættelse af ledige med løntilskud. Kommissionen påpeger dog, at disse problemer bliver mindre presserende med udsigt til mangel på arbejdskraft, hvorfor man anbefaler hensynet til at undgå fortrængning droppet. LO vil kraftigt fraråde et sådant tiltag. En forudsætning for at skabe et rummeligt arbejdsmarked er efter LO s opfattelse, at der er opbakning til indsatsen blandt de grupper, som skal tage imod deres nye kolleger. Derudover er der behov for at undgå dannelse af subsidierede brancher, hvor en meget stor del af arbejdskraften er i støttede job. 'DJSHQJHRJNRQWDQWKM OS Kommissionen foreslår, at ungeindsatsen udvides op til 30 år, hvilket indebærer, at målgruppen for de nedsatte dagpenge udvides til også at gælde de årige. Selve den aktive indsats ændres ikke, idet de årige også i dag er omfattet af de samme aktiveringsregler som dem under 25 år. LO er imod dette dagpengeforslag. Beskæftigelsesvirkningerne af forslaget vil formentlig være meget begrænsede. Men det drejer sig om voksne mennesker, ofte med forpligtelser med hensyn til bolig, børn og familie, som vil få vanskeligt ved at klare sig på nedsatte dagpenge. Dertil kommer, at hele perspektivet med gennem SU-reformen at få de unge hurtigere igennem uddannelsessystemet efter alt at dømme vil overflødiggøre en udvidelse af ungeindsatsen i dagpengesystemet. 'DJSHQJHSHULRGH For personer, der i dag mister retten til dagpenge, kræves 26 ugers beskæftigelse for, at man igen kan modtage dagpenge. Kommissionen foreslår, at der for disse personer skal gælde det samme krav på 52 uger, som der gælder for andre grupper. Problemet i dagpengesystemet er primært, at de ledige ikke får de tilbud, som de er berettigede til. F.eks. er kun 40 pct. af de ledige med 2½ års dagpengeanciennitet i aktivering. Det er det, der giver nogle meget lange perioder på dagpenge. LO ser med bekymring på den arbejdsmarkedspolitiske udvikling, som signalerer, at rettigheder vægtes dårligere end pligter. 6

7 Forslagene om ændret ydelses- og optjeningsperiode rammer de ledige dobbelt både derved, at flere vil falde for varighedsbegrænsningen, og ved at personerne får kortere tid at opfylde det nye skærpede genoptjeningskrav. Det er velkendt, at a-kasserne er bedst til at skaffe de ledige i job. Derfor vil ledige, som falder ud af a-kassen som følge af kortere dagpengeperiode, til gengæld være ledige i længere tid. Denne sidste effekt er ikke med i Velfærdskommissionens overvejelser. Derudover skal det, iflg. Kommissionen, være billigere at være forsikret, hvilket blandt andet skal opnås ved at forenkle administrationen, herunder beregningsgrundlaget for dagpenge og ved øget brug af elektroniske indkomstoplysninger. LO finder det positivt, hvis medlemskontingentet kan sættes ned uden forringelse af service eller ydelsesniveau. %DVLV\GHOVH Kommissionen foreslår, at ikke-forsikrede med kun ledighed som problem fremover vil skulle modtage en ny basisydelse der skal udgøre 60 pct. af dagpengene. Ydelsen individualiseres, dvs. der vil ikke ske modregning i ydelsen af ægtefællens arbejdsindkomst. Dette forslag hænger meget dårligt sammen med Velfærdskommissionens forsikringer om ikke at ville røre ved det sociale sikkerhedsnet. Hvis forslaget skal ses i sammenhæng med bedre incitamenter for gifte kontanthjælpsmodtagere, findes der bedre løsninger. LO har tidligere foreslået en delvis ophævelse af reglerne om modregning, så der kun modregnes halvt i ægtefællens kontanthjælp ved ekstra erhvervsindkomst. )OHNVMRE Da fleksjobordningen blev oprettet, var der enighed om, at det også skulle være en forsørgelsesordning. Kommissionens forslag om kun at aflønne fleksjobbere efter de timer, de rent faktisk arbejder, bryder med dette princip. Forslaget om varighedsbegrænsning på ledighedsydelsen medfører ligeledes en levevilkårsforringelse for meget svage grupper, hvorfor dette forslag må afvises. LO finder det fornuftigt, at der indføres en mere aktiv linje i fleksjobordningen, dog er det vigtigt, at de foreslåede sanktioner er afbalancerede og tager hensyn til, at målgruppen har nedsat arbejdsevne. OGUHOHGLJH De årige berøres ikke af flere ledighedsperioder end andre, men har en meget højere risiko for at hænge fast i langtidsledighed. Ældre i job har således kvaliteter, som deres arbejdsgivere værdsætter. LO har flere gange peget på, at der bør gøres en mere offensiv indsats for at skabe jobåbninger til ældre ledige, hvilket genindførelse af servicejobordningen kunne medvirke til. Hertil kommer, at den ekstraordinær korte dagpengeperiode på 2 1/2 år for ledige på 60 år og derover bør ophæves. 7

8 )RUVNQLQJ Kommissionens forslag om uddannelse af betydeligt flere forskere, investeringer i forskning af høj international kvalitet og styrket samspil mellem videninstitutioner og virksomheder er positive. Velfærdskommissionen lægger samlet op til, at de offentlige forskningsbevillinger skal udgøre 1 pct. af BNP svarende til EU s såkaldte Barcelona-mål, der skal nås inden LO finder, at den danske erhvervsstruktur med mange mindre virksomheder, nødvendigvis stiller større krav til den offentlige forskningsindsats. Den bør derfor hæves til 1,25 af BNP inden %ROLJPDUNHG På boligmarkedet finder Kommissionen ingen tungtvejende argumenter for, at alle støtter hinandens forbrug af boliger især fordi det betyder højere skat på arbejdsindkomst, når alle former for bolig modtager offentlig støtte. LO er enig i vurderingen og støtter højere skat på både ejer- og andelsboliger. Kommissionen overser dog, at den almene sektor løser vigtige boligsociale opgaver, og at der af den grund er en begrundelse for at fastholde subsidieringen på dette felt. Et vigtigt kommende element i en sammenhængende boligpolitik er at udrede mulighederne for en mere selvstændig og økonomisk uafhængig almen boligsektor Kommissionen foreslår fuldstændig fri huslejedannelse. Det finder LO for vidtgående og peger i stedet på de svenske erfaringer med en form for forhandlet lejedannelse baseret på EUXJVY UGL efter objektive kriterier som f.eks. boligform, standard samt beliggenhed. 2IIHQWOLJVHNWRURJEUXJHUEHWDOLQJ Velfærdskommissionen anbefaler flere tiltag med henblik på at skabe en bedre og mere effektiv opgaveløsning i den offentlige sektor, som også kan dæmpe udgiftsvæksten. Det drejer sig om regelmæssige struktureftersyn for løbende at forny og forbedre opgaveløsningen, udvikling af mål for at synliggøre aktiviteter, resultater og ressourceforbrug i årsrapporter og resultatkrav samt effektivitetsfremme understøttet på forskellig vis i ansættelses- og udligningssystemer. LO ser positivt på løbende evaluering af den offentlige sektors indsats, men det er vigtigt at inddrage medarbejderne i hele processen og at undgå unødigt bureaukrati. LO lægger vægt på at fastholde den demokratiske forankring med politisk ansvar for en stærk og effektiv offentlig sektor. Derudover støtter LO en løn- og personalepolitik med XGYLNOLQJVJDUDQWLsamt videreudvikling og udmøntning af kodeks for JRGRIIHQWOLJOHGHOVH. Efter LO s opfattelse undervurderer Kommissionen den offentlige sektors rekrutteringsproblemer fremover, hvilket kan få betydning for f.eks. den offentlige ældreservice. Inden for ældrepleje og sundhedsvæsenet ventes udgiftspresset især at blive særlig stort, hvorfor øget brug af brugerbetaling anbefales af Velfærdskommissionen. 8

9 Kommissionen finder dog ikke, at brugerbetaling er velegnet som en generel finansieringskilde i velfærden, eftersom den rammer socialt skævt, medmindre betalingens størrelse er indkomst- og/eller formueafhængig. LO er enig i dette synspunkt. Erfaringer fra Sverige viser således, at brugerbetaling hos praktiserende læger, tandlæger og på lægemidler afholder bestemte befolkningsgrupper (med begrænsede økonomiske midler) fra at benytte disse tilbud. Og derfor bør brugerbetaling på sundhedsområdet undgås. Der bør dog åbnes mulighed for, at den offentlige sektor skal kunne levere tilkøbsydelser på særlige områder, f.eks. praktisk hjemmehjælp. Endelig havde LO gerne set, at Velfærdskommissionen havde taget afstand fra skattesubsidier til private sundhedsforsikringer da sådanne vil undergrave de offentlige sundhedssystemer med fri, lige og effektiv behandlingsadgang og desuden savner samfundsøkonomisk begrundelse. 6NDWRJJOREDOLVHULQJ LO er enig i, at skattestoppet indebærer faldende skattetryk og derfor bør bringes til ophør. Udviklingen i skattetrykket bør i stedet afspejle hensynet til at finansiere den offentlige velfærd. Kommissionen tager udgangspunkt i de udfordringer, som det danske samfund står over for i forbindelse med globaliseringen. Der argumenteres for en omlægning af skatten fra arbejde til skat på jord og fast ejendom. LO er enig i denne retning. Der er dog stor usikkerhed ved de dynamiske effekter, som Kommissionen indregner. De dynamiske effekter bør tidligst give sig udslag i øget offentlig forbrug eller skattelettelser til almindelige lønmodtagere, når og hvis de realiseres. Velfærdskommissionen foreslår at sænke beskatningen af kapitalindkomst til 33 pct. for alle. Det har betydning for personer med positiv kapitalindkomst, der i dag betaler mellemeller topskat. Denne ændring vil have betydelige negative effekter på indkomstfordelingen, da det kun er nogle af de allerrigeste, der har positiv kapitalindkomst og samtidig betaler topskat. Til denne gruppe ydes endvidere incitament til at omdanne lønindkomst til kapitalindkomst. Velfærdskommissionen foreslår at sænke selskabsskatten fra 28 pct. til 25 pct. Nedsættelsen finansieres ved strammere afskrivningsregler, øget lønsumsafgift i den finansielle sektor samt fjernelse af særordninger i landbrugssektoren. LO er principielt tilhænger af, at erhvervslivets skattebase udvides, men ser ingen grund til at øremærke hele provenuet til satsreduktioner. Danmark skal ikke deltage i det kapløb, der for tiden foregår i Europa, hvor man med Irland i spidsen går mod en stadig lavere selskabsskat. Danmark kan blive tvunget til at sænke selskabsskatten fremadrettet, hvis de andre lande nedsætter deres. Men vi skal ikke gå forrest i dette kapløb. 3HQVLRQHU±PnOUHWQLQJRJRPO JQLQJ LO er enig i, at man skal adressere problemet med, at der på sigt vil være en stor gruppe pensionister, hvis levevilkår halter bagefter. Kommissionen foreslår på denne baggrund en tvungen pensionsopsparing, der skal udgøre 6 pct. af indkomsten Den skal indbetales af alle, der ikke er dækket af en arbejdsmarkedspension i forvejen. Arbejdsgiver/staten skal 9

10 dække 4 pct. af indbetalingen, mens lønmodtageren skal indbetale 2 pct. Ordningen er et supplement til de forhøjede ATP-indbetalinger, som mange uden job allerede foretager. I alt forventes omkring 1,4 mio. personer at blive omfattet af ordningen. Men mange vil kun blive berørt ganske kort, eksempelvis ved kortvarig ledighed. De 6 pct. skal alene gå til alderspension, hvorfor bidraget til invalidedækning falder helt væk. Personer, der bliver invalide eller dør inden pensionsalderen, vil intet udbytte få af disse pensioner. LO finder det problematisk, at denne solidaritet mangler, og det forekommer uklart, hvem der skal finansiere overførselsmodtagernes forhøjede pensionsopsparing. De samlede effekter i denne ordning er sammen med spørgsmålet om en gradvis højere tilbagetrækningsalder kompliceret og bør derfor drøftes i en SHQVLRQVNRPPLVVLRQ. $IVNDIIHOVHDIV UUHJOHUIRUSHQVLRQLVWHURJK MHUHIRONHSHQVLRQ Diverse særordninger for pensionister foreslås afskaffet. Det drejer sig om varmetillæg, andet personligt tillæg, licensrabat, transporttilskud og andre aldersrelaterede rabatter med offentlige tilskud. Alt i alt giver forslaget anledning til en offentlig besparelse på knap 1½ mia. kr. Boligydelsen og rabatten i ejendomsværdiskatten til pensionister foreslås også afskaffet. Den enkelte pensionist skal således fremadrettet alene kunne modtage boligsikring. Den vil for de fattigste pensionister udgøre maksimalt 15 pct. af huslejen. Til gengæld hæves de generelle pensioner. For LO virker det selvmodsigende, at Velfærdskommissionen samtidig anbefaler et stigende grundbeløb, som alle pensionister får glæde af. Hele forbedringen burde ligge på tillægget og dermed primært blive til gavn for de dårligst stillede pensionister. 'HVDPOHGHIRUGHOLQJVYLUNQLQJHU Velfærdskommissionen vælger ligesom LO at gå beskæftigelsesvejen. Det betyder, at der ikke lægges op til store skattestramninger med deraf følgende national formueopbygning de kommende år. Til gengæld tilpasses velfærdssamfundet, således at man i det enkelte år har en meget tæt sammenhæng mellem de offentlige indtægter og udgifter, også når antallet af ældre stiger. Det er beklageligt, at Velfærdskommissionen ikke har præsenteret GH VDPOHGH IRUGHOLQJV YLUNQLQJHU af deres forslag. I nogle af de præsenterede forslag kan man således finde fordelingsmæssige enkeltbidrag. Men det er ikke muligt at vurdere den samlede balance på indkomst- og formuefordelingen i Velfærdskommissionens forslag. LO opfordrer til, at dette sker inden Kommissionen nedlægges den 1. februar

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Sagsnr. 01.01-04-16 Ref. IMA Den 9. januar 2006

Sagsnr. 01.01-04-16 Ref. IMA Den 9. januar 2006 Sagsnr. 01.01-04-16 Ref. IMA Den 9. januar 2006 /2 V WHNQLVNH QRWHU WLO 9HOI UGNRPPLVVLRQHQV UDSSRUW )UHPWLGHQVYHOI UG±YRUHVYDOJ 'HWRYHURUGQHGHELOOHGH±XGIRUGULQJHURJKRYHGVWUDWHJL LO er helt enig, når Velfærdskommissionen

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk

Vores velstand og velfærd kræver handling nu. Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Vores velstand og velfærd kræver handling nu Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 www. Nanoq.gl\svk Politiske ønsker til kommissionens forslag At højne levestandard og levevilkår At give alle mulighed

Læs mere

Arbejdsmarked og integration

Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarked og integration Arbejdsmarkedets udfordringer Faldende arbejdsstyrke Stigende antal indvandrere/efterkommere Mangel påp arbejdskraft Omstillingsevne Efterspørgsel rgsel efter kompetencer Hver

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Information 76/12. Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering

Information 76/12. Regeringens skattereform: Danmark i arbejde - orientering Information 76/12 Regeringens skattereform: "Danmark i arbejde" - orientering 29.05.2012 Resume: Regeringen har i dag offentliggjort sit skatteudspil "Danmark i arbejde". Lettelserne har været annonceret

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige

Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige Globalisering skaber velstand, men øger klemmen på de offentlige finanser International åbenhed, samarbejde og samhandel er grundlaget for vores velstand. Sådan har det været hidtil. Sådan vil det være

Læs mere

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen

HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen HVEM SKAL HAVE SKATTELETTELSERNE? af Henrik Jacobsen Kleven, Claus Thustrup Kreiner og Peter Birch Sørensen Center for Forskning i Økonomisk Politik (EPRU) Københavns Universitets Økonomiske Institut Den

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I AABENRAA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Aabenraa Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Aftale om justering af fleksjobordningen

Aftale om justering af fleksjobordningen 7. februar 2006 Aftale om justering af fleksjobordningen 1. Indledning Fleksjobordningen har været en succes. Den har skabt mere rummelighed på arbejdsmarkedet. Der er i dag omkring 38.000 mennesker ansat

Læs mere

Skatte- og Velfærdskommissionen

Skatte- og Velfærdskommissionen Skatte- og Velfærdskommissionen MÅLET At højne befolkningens levestandard og levevilkår At give alle mulighed for at udnytte evner og motivation til uddannelse og gennem beskæftigelse at blive selvforsørgende

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte

Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk den 14. december 2015 Høring om lov om aktiv socialpolitik og lov om individuel boligstøtte Att. Styrelsen

Læs mere

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k

B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k B e s k æ f t i g e l s e s p o l i t i k LY N G B Y - T A A R B Æ K K O M M U N E F o r o r d a f B o r g m e s t e r R o l f A a g a a r d - S v e n d s e n Lyngby-Taarbæk Kommunes beskæftigelsespolitik

Læs mere

Demografiske udfordringer for pensionssystemet

Demografiske udfordringer for pensionssystemet Demografiske udfordringer for pensionssystemet Nordisk Forsikringskonference 17. September 2014 Peter Foxman Forsikring & Pension Det positive først vi bliver ældre! Middellevetid for 0-årige mænd 80 78

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark.

I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. 1. maj tale 2006 - eftermiddag v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger I de sidste år er uligheden vokset i Danmark. Ikke mindst på grund af at regeringen og Dansk Folkeparti lystigt har svunget pisken

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft

Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen og (gen)indførslen af et kontanthjælpsloft Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Bestyrelsesmøde 17. november 2015 November 2015 Ad pkt. 2 a Notat om besparelser på boligydelsen, integrationsydelsen

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Ansatte på særlige vilkår

Ansatte på særlige vilkår Ansatte på særlige vilkår vejledning til tillidsrepræsentanter Her kan du læse nærmere om lovgivningen og aftalerne om ansatte på særlige vilkår 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til tillidsrepræsentanter

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I KOLDING KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvartal 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 011 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne

Læs mere

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet

FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet 07-0343 17.10.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 FTF forslag til justeringer i førtidspensionssystemet Forligspartierne bag førtidspensionsreformen af 2003 drøfter i dette efterår

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Sammen igennem krisen nye veje

Sammen igennem krisen nye veje Sammen igennem krisen nye veje Oversigt over spørgsmål i diskussionsoplæg til KTO s forhandlingskonference den 12. marts 2012 1. Brug for at gå nye veje Der er økonomisk krise og en meget stram økonomi

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

To streger under facit Nyt kapitel

To streger under facit Nyt kapitel To streger under facit Nyt kapitel Udfordringen frem mod 2020 Sund økonomi er fundamentet for holdbar vækst og varig velfærd. Det går igen fremad for dansk økonomi, men de offentlige finanser er presset

Læs mere

Uddannelse er vejen til vækst

Uddannelse er vejen til vækst Uddannelsespolitisk oplæg fra Dansk Metal - juni 2010 Uddannelse er vejen til vækst Industrien er en afgørende forudsætning for vækst i Danmark. Forestillingen om, at dansk produktionsindustri er døende

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger:

Beskæftigelsesudvalget 17 Forsørgelse og beskæftigelse. Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Driftsbemærkninger: Budgettets hovedposter (netto-tal, 2015-priser, 1.000 kr.): Serviceområde 17 - Forsørgelse og beskæftigelse Regnskab Budget Budget 2014 2015 2016 00.25.11 Beboelse 455 65 456 03.22.14 Ungdommens Uddannelsesvejledning

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model

Millionen. Bagsiden af den danske flexicurity-model Millionen Bagsiden af den danske flexicurity-model Af Stine Bosse, Peter Højland og Lars Haagen Pedersen Internationalt fremhæves Danmark ofte som et land, hvor velfærdssamfundet, virksomhederne og organisationerne

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011

Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 Michael Baunsgaard Schreiber 5. januar 2011 DANSK METAL Formandssekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2150 e-mail: metal@danskmetal.dk Fakta om efterlønnen

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen.

De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder under 37 timer om ugen. Arbejdstid blandt topskatteydere 09-0016 - MELA - 23.01.2009 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De fleste topskatteydere arbejder på fuld tid. Kun 13 pct. af FTF-topskatteyderne arbejder

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

Resultatrevisionen for 2011

Resultatrevisionen for 2011 Resultatrevisionen for 2011 Resume Samlet set har en fra december 2010 til december 2011 på Bornholm været positiv. En Arbejdskraftreserve som samlet set er faldet med 16 % og et kraftigt fald i sager

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle

ARBEJDSMARKEDSPOLITIK 2011-2015. for alle for alle Udfordringen - Udviklingen har ikke været gunstig. Juli 2011 er der 2.000 flere borgere i Vejle på overførselsindkomst end i 2007. Årsagen er dels, flere ledige, primært dagpengemodtagere, og

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk

Jobcenter Nordfyn. Vesterled 8 5471 Søndersø. Tlf. 64 82 82 30. Fax. 64 82 82 40. jobcenter@nordfynskommune.dk. www.jobnet.dk Jobcenter Nordfyn Vesterled 8 5471 Søndersø Tlf. 64 82 82 30 Fax. 64 82 82 40 jobcenter@nordfynskommune.dk www.jobnet.dk Indholdsfortegnelse Virksomhedspraktik. 1 Løntilskud i private virksomheder 2 Løntilskud

Læs mere

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud

FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud 01.10.2008 FTF-indspil til trepartsdrøftelser om øget arbejdsudbud En holdbar løsning på arbejdskraftudfordringen kræver langsigtede investeringer i arbejdsmiljø, forebyggelse og uddannelse. Der er imidlertid

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af fattigdom i Danmark 2007/2 BSF 55 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 19. februar 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank Aaen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010

Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Management Summary Arbejdsmarkedsundersøgelse 2010 Dorte Barfod www.yougov.dk Copenhagen Marts 2010 1 Metode 2 Metode Dataindsamling: Undersøgelsen er gennemført via internettet i perioden januar/februar

Læs mere

Nej til SU-nedskæringer

Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Nej til SU-nedskæringer Regeringen har meldt ud, at der skal spares 2 mia. kr. på SU en og at studerende skal hurtigere igennem deres uddannelser. Det betyder, at den kommende SU-reform

Læs mere

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse

Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Regeringen 24. maj 2012 Kommissorium for trepartsforhandlinger om en stærkere dansk konkurrenceevne, vækst og øget jobskabelse Danmark har været hårdt ramt af det internationale økonomiske tilbageslag

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til?

Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? Arbejdsmarkedskommissionens seminar Færre på langvarig offentlig forsørgelse. Hvad skal der til? "Virksomhedernes indsats for at fastholde medarbejderne i beskæftigelse og samspillet med det offentlige"

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension

Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Sagsnr. 15-1295 Vores ref. csoe Den 6. januar 2016 Ændringer i reglerne for seniorførtidspension Seniorførtidspensionsordningen blev udarbejdet som en del af tilbagetrækningsreformen og blev lanceret som

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere