Man skal være stærk som hjemløs

Transkript

1 h u sfo r bi nr. 83 marts 2009 pris 20 kr. 8 kr. går til sælgeren køb kun af sælgere med synligt id-kort digteren claus høxbroe efter et år på landevejen: Man skal være stærk som hjemløs Hjemløsefodbolden ruller igen forsorgshjem Fra arbejdsanstalt til boform gadekøter Et værre hundeliv

2 h u sfo r bi leder UDGIVER: Foreningen Hus Forbi Tornebuskegade 1, baghuset 2., 1131 København K Tlf , ANSVARSHAVENDE REDAKTØR: Robert Olsen rolsen11@hotmail.com REDAKTØR-TEAM: Tina Juul Rasmussen, tlf tina@husforbi.dk Karen Pedersen, tlf karen@husforbi.dk SALGSMEDARBEJDER: Leif Baran, tlf leif@husforbi.dk SÆLGERREPRÆSENTANT SJÆLLAND: Preben Larsen, tlf DEBATINDLÆG OG ANNONCER: redaktion@husforbi.dk Næste nummer udkommer den 1. april. BIDRAG: Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind på dette konto-nr.: (9541) Mærk indbetalingen bidrag. DISTRIBUTION: Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere som distributør for Hus Forbi dvs. være udleveringssted af avisen til sælgerne. Kontakt os på: tlf (se listen af distributører på ABONNEMENT: Standardabonnement: 340 kr. (12 numre om året inkl. moms, porto og gebyr). Støtteabonnement: 540 kr. Henvendelser om abonnement på tlf eller karina@notat.dk FORSIDEFOTO: Flemming Schiller LAYOUT: salomet grafik TRYK: Medieselskabet Nordvestsjælland OPLAG: ANTAL SÆLGERE: ca. 400 LÆSERTAL: kvartal 2008 ifølge TNS Gallup: ISSN: OM HUS FORBI: Hus Forbi udkom første gang i 1996, avisen udkommer nu en gang om måneden. Hus Forbi sælges af hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker det, man under ét kan kalde skæve eksistenser. Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og evt. kriminalitet. Indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det internationale netværk af gadeaviser, INSP. Det går din 20 er til moms reserve markedsføring husleje mv. løn til medarbejdere sælgeren produktion og tryk Karen har en plan I slutningen af januar præsenterede velfærdsminister Karen Jespersen (V) regeringens strategi for at afskaffe hjemløsheden i Danmark. Eller sådan blev den i hvert fald lagt frem i medierne. Pris: 500 millioner kroner. Og så er det jo fristende at spørge: Hvis man kan slippe af med en af velfærdssamfundets skampletter de hjemløse for en halv milliard, hvorfor er det så ikke sket for længe siden? Er det alene et spørgsmål om at kaste tilstrækkeligt med penge efter dem? Ved nærmere eftersyn viste hjemløsestrategien sig da også at være en ikke nærmere defineret plan for, hvordan otte udvalgte kommuner kan gribe problemet an. Planen skal ansvarliggøre kommunalbestyrelserne i forhold til styring af hjemløseindsatsen, som det så lyrisk er Ved nærmere eftersyn viste hjemløsestrategien sig da også at være en ikke nærmere defineret plan for, hvordan en række udvalgte kommuner kan gribe problemet an. formuleret. Karens plan er at indgå kontrakter med de otte kommuner om, hvordan de kan og skal gå til biddet. Det er altså langtfra en forkromet plan for, hvordan Danmark om føje år vil kunne kalde sig verdens første land uden hjemløse. Trods den foreløbige mangel på mål og med vakte Karens plan alligevel en del opsigt i medierne. Og de hjemløse selv mødte frem på dagen på Christiansborg, inviteret af SF, for at give deres besyv med: Hvad mener de om planen og hvad tror de, der skal til for at afskaffe hjemløsheden? Heller ikke her var der de store overraskelser gemt i ærmet: Vi tror ikke, at man helt kan afskaffe hjemløsheden. Men man kan måske lukke nogle huller, som en tilrejsende hjemløs fra Nordjylland klogt udtalte. Og huller er der såmænd nok af: Mangel på skæve boliger, som har været rost og efterspurgt i årevis. En mangelfuld misbrugsbehandling, som efter årtier stadig ikke har kunnet præstere et fald i antallet af stofmisbrugere i Danmark. En gældssaneringsordning, som af uransagelige grunde ikke kommer de mest forgældede til gode. Mangel på billige boliger i storbyerne. Mangel på efterværn og udslusningsboliger, så hjemløse igen kan lære at håndtere livet som hjemmeboende. Et ukendt antal indsatte i landets fængsler, som hvert år løslades til gaden. Psykisk syge, som udskrives direkte til forsorgshjemmene. Og så videre. Vi i Hus Forbi kan kun sige: Tjae bom bom. Lad os se, hvad Karens plan kan. Og håbe på, at vi ikke om et års tid eller to må melde: Hus Forbi. God læselyst. Karen Pedersen og Tina Juul Rasmussen Hus Forbis redaktørteam Vi støtter Hus Forbi Lions Club Søllerød Mølleaa Vil du også støtte Hus Forbi? Det koster kr. om året at få sit firmalogo her på siden. Send en mail til redaktion@husforbi.dk 2 HUS FORBI nr. 83 marts 2009

3 indhold Kjeld og kommunen Hus Forbi-sælger bortvist fra gaden af medarbejdere fra Roskilde Kommune. Sparket til et nyt liv Gadefodbold førte til bolig og arbejde for argentineren Carlos Machado. Danmarks bedste botilbud 51-årige Henrik Olesen fik en ny chance på botilbuddet Solvang. Ord, der prikker til folk Holbæk-kunstner sætter fokus på hjemløshed med tekst-stafet. 4 Karens plan møder kritik Karen Jespersens plan om at afskaffe hjemløsheden får en blandet modtagelse Jeg har ikke ønsket at gå i hundene. Men at flytte helt ind i skriften og sproget Gadefodbolden ruller igen Hjemløselandsholdet 2009 er udtaget Her bliver jeg Jim bor på Det Alternative Plejehjem på Forsorgshjemmet Esbjerg. Fra gadehund til familiehund Sydeuropæiske gadehunde får nyt hjem i Danmark. Mobil global dyrlæge Geneviève hjælper hjemløses hunde. Når enden er god... Derfor snuser hunde hinanden i numsen. Unge sat på gaden Gaderummet på Nørrebro blev rømmet i december. et billede fra gaden Fra tvangsarbejdsanstalt til boform Forsorgshjemmenes historie fra 1800-tallet til i dag. Klunser for livet Maria Navarro er en af de ca cartoneros, der lever af at samle affald i Buenos Aires. foto Holger Henriksen Katten af tønden. Adam var blandt de hjemløse, der slog til tønden i Folkets Park i København i februar. Tøndeslagningen var arrangeret af Den Økologiske Produktionsskole og tønden var fyldt med økologisk strik noter x-ord 31 vorherres køkkenhave 32 historie fra gaden Julie fra Haslev savner sin søn, som hun kun ser under overvåget samvær. HUS FORBI nr. 83 marts

4 Hjemløsestrategi mangler klare mål Folketinget har afsat 500 millioner kroner til at hjælpe hjemløse væk fra gaden. Initiativet bliver hilst velkommen af organisationer og kommuner, men planen er for diffus og mangler forebyggelse, lyder kritikken. af Birgitte Rørdam illustration Anders Agerbo foto Flemming Schiller Overskriften lyder flot: Hjemløsheden skal afskaffes. Regeringens hjemløsestrategi er støttet med 500 mio. kr. af satspuljen og skal føres ud i livet med deltagelse af, i første omgang, otte kommuner. Målene med strategien er imidlertid mindre klare, viste det sig, da velfærdsminister Karen Jespersen (V) præsenterede strategien for de organisationer, der skal være med til at føre den ud i livet. Det var en af grundene til, at ellers rosende ord til strategien blev blandet med kritik. Blandt andet fra formanden for Rådet for Socialt Udsatte, Preben Brandt: - Jeg fornemmer, at der ligger en dyb saglighed bag denne Velfærdsminister Karen Jespersen (V) præsenterede i januar regeringens hjemløsestrategi. - Jeg har altid selv været i tæt kontakt med de hjemløse, og mange af de konkrete ideer er inspireret af det, de har fortalt mig, sagde hun ved den lejlighed. strategi, og det har jeg stor respekt for, men jeg synes ikke, de politiske ambitioner er høje nok. Jeg har det skidt med, at det nu bare hedder, at man skal reducere hjemløsheden, det er meget uklart. Jeg havde forventet et ministerielt krav, som også sikrede og fastholdt kommunernes ambitioner. Og det bekymrer mig, at jeg ikke kan se, at sundhedsområdet er tænkt ind i planen, hjemløse på besøg hos velfærdsministeren 4 HUS FORBI nr. 83 marts 2009

5 for det her løses ikke alene med sociale tiltag. Karen Jespersen skriver i marts kontrakter med de otte kommuner. I hver kommune skal der ligge et politisk godkendt udkast til en hjemløseplan, der tager udgangspunkt i kommunernes hjemløse, deres problemer og forslag til, hvordan kommunen kan løse problemerne. - Kommunerne vil få en del af de 500 millioner kroner, der er afsat til formålet, men de skal også forpligte sig til selv at bruge nogle, ligesom de er forpligtet til at udvikle metoder, som også andre kommuner kan få glæde af. Det er kolossalt vigtigt, at vi får samlet den viden, vi har, så vi fremover ved, hvad vi skal gøre for at hjælpe hjemløse, siger Karen Jespersen. For mange mursten Ole Pass, socialchef i Rødovre Kommune og formand for Socialchefforeningen i Danmark, er ikke i tvivl om, at en indsats for hjemløse er både tiltrængt og en god ide. Men han frygter, at den konkrete plan indeholder for mange mursten. - Som jeg forstår strategien, så er den meget knyttet til det at have en bolig, og jeg synes, man skal passe på ikke at fokusere for ensidigt på boligen. Psykisk syge og misbrugere eksempelvis er sårbare, og hjælper man ikke dem med at få hele deres liv til at fungere, så flytter man bare problemet. En psykisk syg bliver ikke rask af at få en bolig, man skal ind bag problemet og skabe et netværk omkring personen, så det ikke bare bliver en ny ghetto, siger han. Netop strategiens store fokus på bolig fik Rødovre Kommune til at sige nej tak til at være en af de otte deltagende kommuner. Ifølge Ole Pass vil regeringens hjemløsestrategi gøre mere gavn i storbyerne. - I Rødovre har vi ikke mange hjemløse, men vi har mange, der har svært ved at bo i deres boliger. Vi har også grupper af unge, der har problemer, og vi har mest brug for at løse problemerne dér og på den måde forebygge hjemløsheden. Det er min klare opfattelse efter drøftelser med ministeriet, at deres indsats er rettet mere mod boliger end forebyggelse og det indholdsmæssige, og derfor valgte vi at sige nej tak til at deltage, siger han. Vil afdække, hvad der virker En anden mindre kommune, Høje Tåstrup, forventer at sige ja tak til at være med. Heller ikke de har mange hjemløse, Jeg synes ikke, de politiske ambitioner er høje nok. Jeg har det skidt med, at det nu bare hedder, at man skal reducere hjemløsheden. men de mener, det er interessant at få lov til at være med til at skabe et overblik over området og ikke mindst få mulighed for at være med til at udvikle metoder. Det fortæller teamchef i social- og handicapcentret Susanne Langballe Sørensen. - Vi har 44 hjemløse, så det er ikke så mange, men projektet er med til at afdække, hvad der virker, og det vil vi gerne være med til. Samtidig er hjemløsheden jo forskellig rundt om i landet, og derfor synes jeg, det er vigtigt, at forskellige kommuner er med. Ikke fordi jeg tror, vi kan afskaffe Preben Brandt, formand for Rådet for Socialt Udsatte hjemløsheden på denne måde, men vi får nogle metoder, så vi kan gøre arbejdet bedre, siger Susanne Langballe Sørensen. Forebyggelsen skal med Preben Brandt er spændt på, hvilke tiltag kommunerne vil tage. For ti år siden fik hjemløseområdet 50 millioner kroner. De penge gjorde, set i bakspejlet, ikke den store forskel, og derfor håber han, at kommunerne vil være ambitiøse og sætte klare mål for, hvad de vil opnå. - Ingen ved jo, hvordan kommunernes kontrakter kommer til at se ud, og det er helt afgørende, da der ikke fra centralt hold er sat krav om et indhold. Jeg håber, de sætter sig nogle meget konkrete mål, som f.eks. at nedbringe hjemløsheden til 75 procent af det nuværende niveau over de næste tre år. Og forebyggelsen bør være en del af strategien. Vi bliver nødt til at blive bedre til at lave nogle indsatser, der gør, at socialt udsatte børn bliver bedre rustet til at klare sig og dermed måske undgår at ryge ud i hjemløshed, siger han. De otte kommuner, der skal skrive kontrakt med ministeriet, er København, Frederiksberg, Albertslund, Høje Tåstrup, Odense, Ålborg, Århus, Esbjerg og Randers. Omkring 35 hjemløse var mødt op i Velfærdsministeriet sidst i januar for at høre Karen Jespersens præsentation af regeringens hjemløsestrategi og komme med forslag til den. Mødet blev holdt forud for den officielle præsentation af planen, og når de hjemløse overhovedet var budt til formøde, skyldtes det SF s socialordfører, Özlem Cekic. - Det er vigtigt, når vi lovgiver, at vi taler med de mennesker, vi lovgiver om, og her er det jo de hjemløse, der ved mest, siger hun. Jørgen Jensen fra Svenstrupgård i Nordjylland (boform for hjemløse, red.) var tilfreds med at deltage. - I Nordjylland har vi stort set ingen boformer for hjemløse, og det synes jeg er vigtigt at gøre opmærksom på. Jeg bor selv i en skæv bolig, og det har betydet utroligt meget for mig, at jeg har mit eget sted, samtidig med at jeg er en del af et større fællesskab, siger han. Der er planlagt møde mellem de hjemløse og ministeren igen næste år. Erik Hansen fra de hjemløses landsorganisation, SAND, var blandt dem, som havde fundet vej til velfærdsministerens præsentation af hjemløsestrategien. hjemløsestrategien Målsætningerne med hjemløsestrategien er: at nedbringe antallet af gadesovere at finde mere egnede løsninger til unge end en plads på et forsorgshjem at begrænse opholdstiden på forsorgshjem til tre-fire måneder for mennesker, der er parate til at flytte i egen bolig evt. med bostøtte at sikre løsninger på boligsituationen, før man udskrives fra behandlingsinstitution eller løslades fra fængsel. HUS FORBI nr. 83 marts

6 Kjeld og kommunen En dag, da Kjeld Guldbrandtsen stod og solgte Hus Forbi på gaden i Roskilde, smed to ansatte fra kommunen ham pludselig væk. Han kontaktede kommunen for at få en forklaring, og Hus Forbi tog med. af Birgitte Ellemann Höegh birgitte.hoegh@os.dk foto Holger Henriksen Hus Forbi de hjemløses aviiiiss. Skæve eksistenser det er også Danmark. To for fyrre du behøver ikke at spørge Sådan har Kjeld Guldbrandtsen råbt, når han har solgt sine aviser de seneste seks måneder i nærheden af gågaden i Roskilde. Men en dag blev han antastet af to kvinder, ansat i Park og Vej i Roskilde Kommune. De sagde, at han ikke måtte sælge Hus Forbi offentligt uden en tilladelse fra kommunen, skønt han viste dem sit sælgerkort. Kjeld blev helt paf, for han havde ikke hørt, at det pludselig var ulovligt at sælge Hus Forbi. Men Kjeld er også en høflig mand, så han pakkede sine aviser ned i sin taske og forlod sit salgssted. - Men jeg tænkte, at det var mærkeligt. For jeg er jo et anstændigt menneske står i en pæn læderjakke. Jeg kunne forstå, hvis jeg havde otte ringe i næsen, lilla hår og dødningehoveder tatoveret i hele ansigtet og stod og provokerede folk, men det er slet ikke min stil. En tand for hurtige Så Kjeld ringede til kommunen og fik en aftale med en assistent i Park og Vej, Thomas Carlsen, for at få en forklaring på, hvorfor han pludselig ikke måtte sælge sine aviser længere. Der var egentlig booket et mødelokale, men det havde nogle andre snuppet, så Kjeld og Thomas satte sig på et par stole i receptionen. - Vi har fået mange henvendelser fra borgere, der har oplevet, at sælgere fra forskellige organisationer har haft en aggressiv adfærd. Så mine to kolleger skulle bare tjekke, hvad du solgte. For hvis man sælger noget kommercielt fra eksempelvis en butik, må man ikke stå med sine varer midt ude på gaden. Lov om offentlige veje, 102, kræver, at man skal have tilladelse, hvis man stiller et eller andet fysisk op og sælger fra, for så råder man over offentlig vej, forklarer Thomas Carlsen. - Men jeg rådede jo ikke over offentlig vej eller solgte kommercielle magasiner. Jeg havde mine Hus Forbi på armen, så hvorfor lod de mig så ikke bare stå? spørger Kjeld. - Nej, de var så lige en tand for hurtige, svarer Thomas Carlsen. - Men de er jo ikke bare for hurtige, de har givet mig en fejlagtig oplysning og sendt mig væk uden grund, følger Kjeld op. - Ja, men jeg vil altså ikke sidde her og bagtale mine kolleger. De har været en tand for hurtige, og det kan jeg kun beklage, siger Thomas Carlsen. - Men jeg kan altså ikke lade være med at undre mig over, hvordan kommunen har ressourcer til at gå rundt og tjekke sådan én som mig. I et land, hvor der bare op til jul er flere tusinde indbrud i private hjem, skulle man tro, at staten har bedre ting at tage sig til, siger Kjeld. - Men de to kvinder har faktisk med gågaden at gøre i deres job. De går også og holder øje med, at de butiksansatte ikke sætter varer ud på vejen til gene for de forbipasserende. Og hvad angår dig, ja, så kan du jo også sagtens være der, bare du ikke generer nogen, råber dine salgsparoler for højt eller står samme sted hele tiden, svarer Thomas Carlsen. Den er Kjeld med på og egentlig heller ikke interesseret i yderligere kontrovers. Han har taget et eksemplar af Hus Forbi med til Thomas Carlsen, så han kan se, hvad Kjeld sælger. Den vil Thomas da gerne kigge nærmere på, og små 15 minutter senere er mødet hævet. regler for gadesalg Hus Forbis sælgere må ifølge Næringslovens 12 sælger avisen på offentlige gader og veje, så længe politiets ordensbekendtgørelse (regler for opførsel i det offentlige rum, red.) overholdes. Det kræver tilladelse fra kommunen, hvis man sælger avisen fra et stade/en bod på gaden. Hus Forbi har en særlig aftale med DSB om, at avisen må sælges på stationerne (dog ikke Københavns Hovedbanegård), men ikke i togene. - taj Hus Forbi-sælger Kjeld Guldbrandtsen (th.) mødtes med Thomas Carlsen fra Roskilde Kommune for at få en forklaring på, hvorfor han pludselig ikke længere måtte stå og sælge Hus Forbi på gaden i Roskilde. Det viste sig at være en fejl. 6 HUS FORBI nr. 83 marts 2009

7 Det danske Hjemløselandshold 2009: Forrest: Henrik Olesen, København. I midten fra venstre: Mark Schultz, Rødovre, Torben Topper Sørensen, Århus, Michael Thomsen, Esbjerg, Poul Randrup, Randers. Bagest fra venstre: Landstræner Janek Majewicz, Viggo Andreassen, Århus, Kasper Overgaard, Esbjerg, Johnny Aare, København, Carsten Enggard, Esbjerg, Brian Christiansen, Hvidovre og ass. landstræner Rikke Sparving. Landshold i hiphop-rytmer Hjemløselandsholdet 2009, som skal repræsentere Danmark ved VM i gadefodbold i Italien i september, er udtaget. Forude venter mange måneders fysisk og mentalt slid mod målet om at forandre den enkeltes tilværelse. Som noget nyt skal spillerne i år bruge dansen som et redskab. af Tina Juul Rasmussen tina-juul-rasmussen@mail.dk foto Christoffer Regild Den yngste er 24, den ældste 51. Sammen med otte andre spillere udgør unge Torben Sørensen og den næsten 30 år ældre Henrik Olesen Danmarks hjemløselandshold Holdet blev udtaget i januar og er allerede i gang med forberedelserne til VM i gadefodbold for hjemløse i Italien i efteråret og med forberedelserne til et andet liv. Spillerne, som kommer fra København, Esbjerg, Randers og Århus, er først og fremmest udtaget, fordi de er gode fodboldspillere, understreger landstræner Janek Majewicz fra OMBOLD, organisationen bag gadefodbold for hjemløse i Danmark. - Det næste har været at se på, hvilke menneskelige kvaliteter de har om der er grundlag for at skabe et hold under mottoet klem, kram og kærlighed, som vi holder fast i igen i år. Og han joker ikke. - Vi mener, at en af de fundamentale ting for at kunne fungere og indgå i et fællesskab, som et landshold er, er at have en god og positiv tilgang til hinanden, også selvom man har store udfordringer uden for banen, f.eks. har et misbrug eller er hjemløs. Og her har klem, kram og kærlighed vist sig at være vejen frem. Frem til 1. december skal de ti fyre igennem et forløb med både fysisk og fodboldmæssig træning samt social og mental forandring. Positivt fællesskab Til det sidste har landsholdet tilknyttet en coach og en socialrådgiver. Som coach kan Morten Eskesen, som har været tilknyttet Hjemløselandsholdet siden 2007, hjælpe spillerne med at sætte 4 HUS FORBI nr. 83 marts

8 4 struktur på deres tanker, mål og ønsker uden for banen. Og socialrådgiver Maja Vedel, som også har været med på OMBOLD-banen de seneste to år, kan støtte, når det gælder den ofte svære kontakt med kommunen om penge, bolig og arbejde. - Det er ikke et behandlingsforløb, men et forandringsforløb, spillerne skal igennem. 90 procent af dem har et misbrug, de fleste er hjemløse eller er lige kommet i bolig og har også store udfordringer på beskæftigelsesområdet. Alt det kan vi ikke ændre på under et år, men vi kan vise dem, hvad det vil sige at være med i et positivt fællesskab. Vi arbejder med selvværd, velvære og livsglæde som udgangspunkt for forandring. Og vi bruger fodbolden som et fælles tredje, forklarer Janek Majewicz. Livsbekræftende at danse Og for netop at give livsglæden et boost skal dette års spillere som noget nyt også en tur på dansegulvet. - Vi har vel alle set Vild med dans i tv og haft et smil på læben, - Vi arbejder med selvværd, velvære og livsglæde som udgangspunkt for forandring. fordi dansen er så livsbekræftende. Derfor skal vi også prøve at danse, selvom det nok vil være lidt grænseoverskridende for nogle. Men det handler først og fremmest om at have det sjovt på dansegulvet, siger Janek Majewicz, som har hyret den professionelle danser Mai-Britt Catrine til at tage de rytmiske livtag med holdet. Hun har tidligere danset for bl.a. Whitney Houston og Infernal. Dans eller ej for landstræneren er målet med spillerne de næste måneder ganske enkelt: - For mig vil det være en suc- ces, hvis den enkelte er blevet motiveret til selv at lave en positiv forandring i sit liv, når vi slutter forløbet i november, siger Janek Majewicz. Efter redaktionens slutning har Kasper Overgaard meldt fra til Hjemløselandsholdet af personlige årsager. rytme i fodboldkroppen Mød Hjemløselandsholdets ældste spiller og målmand, Henrik Olesen, på side Det er min plan, at de skal hele vejen rundt i dansens univers fra salsa til break. De skal lære at loosen up. Målet er at få noget rytme ind i deres fodboldkroppe. Man ser jo sydpå, hvordan de allerede som børn har rytme og bruger det på banen, hvor vi skandinaver er lidt mere stive i det. Og jo, det kan godt være, at de har lidt modstand mod det, men jeg er sikker på, at jeg nok skal få vist dem, hvor glad man bliver af musik og dans, siger Mai-Britt Catrine, som til daglig er eventmanager på Park Café i København. Følg Hjemløselandsholdet på Her kan du også læse evalueringen af resultaterne med Hjemløselandsholdet Dansk spark til de hjemløse i Argentina Søren Møberg fra Danmark var med til at starte det argentinske hjemløselandshold for tre år siden. Arbejdet som fodboldtræner har givet Søren Møberg god forståelse for det samfund, han selv er en del af i Argentina. tekst og foto Lars Møller lars@larsmoller.dk Hver tirsdag mødes danske Søren Møberg med de hjemløses fodboldhold på en plastikplæne i en forstad til Buenos Aires, Argentinas hovedstad. Her sparker han ikke bare til bolden. Også hans spansktalende kammerater får et spark til et lidt bedre liv med fællesskab, selvrespekt og drøm om at finde hjem igen. Søren Møberg var med til at starte Argentinas hjemløselandshold for tre år siden og tog blandt andet holdet med til sin hjemby Lemvig, da de var i Danmark til VM i gadefodbold i Gennem fodbolden opbygger spillerne rutiner, de bliver en del af et hold og får respekt for sig selv og dermed også for andre, fortæller Søren Møberg. - Det er en stor kolbøtte for dem at komme fra periferien af samfundet til at være i centrum af det hele. Et andet mål med hjemløsefodbolden er at nedbryde fordomme om hjemløse. Ikke mindst, når de spiller kamp med almindelige mennesker om lørdagen. - Mange af mine venner siger bagefter: De virker da ikke til at være hjemløse, men sandheden er jo netop, at mange af dem er almindelige mennesker, som det er gået galt for. Nogle af dem er det ene øjeblik fungerende familiefædre, så bliver de ramt af en krise eller familiestrid, og i næste øjeblik lever de på gaden, siger Søren Møberg, som sammen med en argentiner træner de 16 landsholdsspillere. - Jeg ville gerne tættere på den del af befolkningen, så jeg får en bedre forståelse af samfundet herovre. De udgør en stor del af samfundet, og derfor er det vigtigt for mig at hjælpe dem. Søren Møberg 33 år, har en dreng på tre år og bor i Buenos Aires med sin argentinske kone, Kara. 8 HUS FORBI nr. 83 marts 2009

9 Hjemløsefodbold fik ham ovenpå Det er svært at få arbejde i Argentina. Carlos havde sit sidste job i 2006 som garagevagt ved en p-plads. Carlos Oscar Machado var med det argentinske hjemløselandshold i gadefodbold til VM i Danmark i 2007 og sidste år i Australien. Nu er han hjemme i Buenos Aires, har fundet et sted at bo og et arbejde. af Per Vinther/Periskop pv@mail.dk foto Lars Møller Han har et lunt smil og et glimt i øjet, der fortæller om overskud. Hus Forbi mødes med Carlos en varm eftermiddag midt i San Telmokvarteret i hjertet af Argentinas hovedstad, Buenos Aires. Han har sin lille rygsæk med, og den passer han på. I den er fotos fra turene med hjemløselandsholdet til både Danmark og Australien og medaljerne. For 39-årige Carlos er fodbold det største, og han har altid elsket spillet. Men han synes, at det kan være svært at komme tilbage og vænne sig til dagligdagen oven på to VMrejser til fremmede himmelstrøg, senest Melbourne i december sidste år. Han håber, at de store oplevelser kan hjælpe ham til at kæmpe imod hverdagens problemer. De mange fotos minder ham i hvert fald om, hvor godt han følte sig tilpas, og om fællesskabet med de andre på holdet. Han taler gerne længe om minderne fra en togrejse tværs over Danmark, de lånte cykler i Lemvigs gader og Rådhuspladsens farverige VM-stemning, der gav ham og de mange andre hjemløse fra hele verden et fællesskab, som de aldrig glemmer. - Men hverdagen banker jo på, når man kommer hjem igen, siger han. Lært at spille som et hold Carlos hverdag var for godt to år siden, at han var hjemløs og uden arbejde. Han havde heller ikke den store kontakt med sin familie, som bor 260 km fra Buenos Aires. Men fra de andre hjemløse i byen hørte han om projektet med hjemløselandsholdet i gadefodbold. - I hjemløsekredsene har vi et sammenhold, og vi mødes steder, hvor vi kan få mad og varme og måske en seng. Vi kommunikerer sammen, og på den måde hørte jeg om projektet. Her mødte jeg folk ligesom mig folk i krise. Jeg elsker fodbold, og det giver mig meget at spille med andre, så jeg forsøger at komme hver tirsdag, når vi træner. - Jeg er kommet ind i samfundet igen, er blevet en del af fællesskabet og har fået gode venner. Det er godt for mig og mit liv. Og fodboldprojektet har i den grad løftet ham. - Det har givet mig en masse positivt. Jeg er kommet ind i samfundet igen, er blevet en del af fællesskabet og har fået gode venner. Det er godt for mig og mit liv. Vi er jo enkelte individer, men i fodbold skal man fungere sammen, og vi har lært at spille som et hold, siger han. Med projektets hjælp er det også blevet til et kørekort, som Carlos håber kan skaffe ham et fast arbejde, selvom forholdene i Argentina er dårlige, og der er mange midlertidige job. - I morgen begynder jeg at arbejde i en ungdomsklub, og det glæder jeg mig til, selvom det ikke er et fast job, men på en sommerlejr med de unge. Mit hjerte banker for projektet, og jeg vil gerne undervise unge i lignende situationer. Det er vejen til at blive en del af samfundet. Landsholdsprojektet har også betydet, at Carlos ikke bor på gaden for tiden, men på et herberg. Det er han glad for, fordi det giver ro. - Fodbolden og folkene i projektet er det vigtigste for mig. De betyder alt for mig, det er meget værdifuldt, og jeg vil gerne bruge kræfter der. Det er vigtigt at være socialt integreret og ikke udstødt som hjemløs, siger Carlos Oscar Machado. HUS FORBI nr. 83 marts

10 En chance til på Solvang Henrik Olesen takker botilbuddet Solvang og hjemløsefodbolden for, at han i dag har egen bolig og et håb om fremtiden. Han er udtaget som målmand på Hjemløselandsholdet i år og kommer stadig dagligt på Solvang, hvor han lige nu reparerer billardbordet. af Birgitte Ellemann Höegh birgitte.hoegh@os.dk foto Holger Henriksen - Jeg tror, at Solvang er Danmarks bedste forsorgshjem. Man kan have sine aversioner mod det offentlige system og autoriteter i det hele taget, fordi det er svært, når andre mennesker skal fortælle én, hvad man skal. Men her dømmer man ikke folk, man får derimod en chance, fortæller 51-årige Henrik Olesen. Han flyttede fra Solvang i Glostrup uden for København for et halvt år siden og benytter sig nu dagligt af botilbuddets dagtilbud i værkstedet, hvor han i øjeblikket går og laver et fint forarbejdet låg til et billardbord i samme blanke træsort, som bordet er drejet i. Drak i vanvittige mængder For nogle år tilbage havnede Henrik på gaden, efter at han i en lang periode havde levet som bartender og alkoholiker. Han samlede flasker på gaden, og da det blev rigtigt koldt, bad han kommunen om en chance til. De hjalp ham ind på Hørhuset på Amager, et botilbud til hjemløse, hvor han blev i 14 måneder, fik skik på sig selv og mødte sin seneste kæreste, Bettina, som han siden flyttede i lejlighed med. - Men Bettina var psykisk syg, så det blev ikke, hvad vi havde håbet på. Jeg kunne ikke få hende til at lade være med at drikke, og det kunne jeg ikke leve med. Jeg var jo selv sluppet ud af alkoholen, fortæller Henrik. - Jeg tog aldrig stoffer, men jeg drak i vanvittige mængder, også når jeg havde fri, så jeg sov stort set aldrig. I 2007 valgte Henrik at flytte fra Bettina, fordi hun røg ud og ind af hospitalet hele tiden. - Det var frygteligt hårdt. En dag fandt jeg hende nede på gaden. Hun rendte rundt mellem bilerne. Heldigvis hjalp to damer mig med at fange hende, for jeg kunne slet ikke styre hende. Da hun kom op i lejligheden, måtte jeg binde hende med to livremme om arme og ben, indtil ambulancen kom. Hun var helt vild flyttede rundt på alle møbler i lejligheden, fortæller Henrik og kigger lidt ud af vinduet til Solvangs have, hvor en ged står oppe på en lille forhøjning og kigger ind på os. Man kan høre pumpen give lyd ovre i opholdsstuens akvarium og tastaturet fra en computer bag sofa-arrangementet, hvor en anden beboer er på internettet. - Men Bettina er et godt menneske, hun har bare svært ved at skelne mellem fantasi og virkelighed, og jeg snakker stadig med hende hver dag. For at være med Da Henrik flyttede fra Bettina, besluttede han sig for at finde et nyt herberg. Under opholdet på Hørhuset havde han taget initiativ til at starte et fodboldhold for hjemløse, og de blev - Jeg har været utryg ved at skulle bo for mig selv efter blodproppen. Derfor er det fantastisk, at jeg kan komme på Solvang hver dag og få hjælp til at huske at tage min medicin. Danmarksmestre i gadefodbold for hjemløse tre år i træk. Organisationen OMBOLD, som står bag gadefodbold for hjemløse i Danmark, hjalp Henrik fra Hørhuset til Solvang. I dag står Henrik på mål på Solvangs hold, kommer forbi hver tirsdag og samler de beboere op, der er med, og kører dem til træning med OMBOLD. - Det er helt klart Solvang og så fodbolden, der har reddet mig ingen tvivl om det. Fodbolden har givet mig luft og mulighed for - Det er helt klart Solvang og så fodbolden, der har reddet mig ingen tvivl om det. at komme væk fra tingene. Alle er jo velkomne til fodboldtræning. Vi går ikke så meget op i spilleteknik som i sammenholdet. Da jeg boede på Hørhuset, lavede jeg også et slogan, der hed for at være med, fortæller Henrik, der netop er blevet udtaget som målmand til Hjemløselandsholdet 2009 (læs også side 6) og derfor skal med til VM i gadefodbold i Italien i september. Hjælp efter blodprop På Solvang er der mødepligt hver dag klokken Man indgår i havearbejde, rengøring eller arbejder i husets værksteder. Og det er noget af det ved Solvang, som Henrik nåede at blive rigtig glad for, mens han boede her. - Man skulle lige vænne sig til at arbejde, men til sidst syntes jeg, det gav god mening undtagen når vi skulle feje blade, det var der sgu ikke nogen, der gad. Vi har et fællesmøde hver anden mandag, hvor beboerne kan snakke om de ønsker, de har. Jeg oplever virkelig, at der bliver lyttet. Der er mange ting, der er blevet ændret til beboernes fordel, siger han. Ud over fodboldtræningen står Henrik i dag for husets billardklub. Han sørger for at komme dagligt på Solvang for at få hjælp til at huske at tage sin hjertemedicin. I foråret 2008 fik Henrik en blodprop i hjertet, som han nu er kommet igennem, men oplevelsen rykkede ham to skridt baglæns. 10 HUS FORBI nr. 83 marts 2009

11 Henrik Olesen har egen lejlighed nu, men kommer stadig dagligt på botilbuddet Solvang, hvor han står for billardklubben og fodboldtræningen. - Jeg har været utryg ved at skulle bo for mig selv efter blodproppen, og derfor er det fantastisk, at jeg kan komme på Solvang hver dag og få hjælp til at huske at tage min medicin. For jeg har problemer med hukommelsen det er vel en af eftervirkningerne af al den alkohol, jeg har drukket. Derudover får jeg antidepressiv medicin, som måske også påvirker min hukommelse, siger han. Henrik håber på, at hukommelsen vil blive bedre, når han får mere ro på sig og falder til i sin lejlighed. For hans største ønske er, at han på et tidspunkt kan få et job igen. - Jeg ved ikke lige, hvad det skal være, jeg har jo lavet mange forskellige ting, men jeg ved i hvert fald, at jeg gerne vil have med mennesker at gøre, fastslår Henrik. fra gaden til bolig Solvang i Glostrup er et botilbud, der hjælper hjemløse fra gaden til en permanent bolig. En del hjemløse, der får en lejlighed, har svært ved at blive i den, da ensomheden bliver for stor eller ansvaret med regninger og vedligeholdelse for uoverskueligt. For dem fungerer Solvang som et slags indslusningsted. I første omgang bor de på selve forsorgshjemmet. Siden flytter de over i en udslusningsbolig, hvor de deler køkken, bad og en lille stue med en anden beboer for til slut at blive hjulpet i egen lejlighed et stykke fra Solvang. Her har de i et halvt år tilknyttet en efterværnsperson, der f.eks. hjælper med at finde møbler og indbo i genbrugsbutikker og hjælper dem med at huske at gå til lægen, købe ind osv. Ud over de gadehjemløse hjælper Solvang også alkoholikeren eller misbrugeren, der er kommet i behandling, den psykisk syge og ham, der ikke får betalt sin husleje og pludselig står uden tag over hovedet. HUS FORBI nr. 83 marts

12 Gaderummets facade ud mod Rådmandsgade er lukket til med træplader for vinduerne og en låst dør. Goran bor p.t. i Nødrummet, indtil han om et par måneder får sin egen lejlighed. Unge bor på gaden efter Gaderummets lukning af Lisbeth Rindholt lisbeth@rindholt.dk foto Flemming Schiller - En af mine kammerater vækkede mig ved nitiden om morgenen. Da jeg kiggede ud af vinduet, holdt der store busser med politifolk nede på gaden. Huset var barrikaderet, og politiet måtte bruge stiger for at komme ind. Så blev vi lagt i håndjern og kørt til politigården, fortæller 35-årige Goran, der sammen med fem-seks andre beboere havde besat et kontorlokale, også kaldet det røde rum, i være- og bostedet Gaderummet i Rådmandsgade på Nørrebro i København. Besætterne blev anholdt i begyndelsen af december sidste år. Udsættelsen var kulminationen på en længere konflikt mellem Københavns Kommune og Gaderummets ledelse (se boks). Flyttede på herberg I Gaderummet boede fast unge, og op mod 200 kom i huset hver dag for bl.a. at bruge værestedet og få psykologhjælp. Efter Gaderummet lukkede, har mange af de unge ikke et andet sted at bo eller gå hen. Nogle lever på gaden. Andre deler lejlighed. Og enkelte bor i Nødrummet, et midlertidigt bosted, der er indrettet på 1. sal i det nu ryddede Gaderummet. Her er plads til 16 unge. 23-årige Svein er en af dem, der røg på gaden, da Gaderummet lukkede. Han har boet der on and off siden Jeg anede ikke, hvor jeg skulle tage hen. I starten boede jeg på gaden og sov lidt rundt omkring hos familie og venner, men det kan man jo ikke blive ved med i længden. Nu er jeg flyttet på Sundholm (herberg for hjemløse, red.). Vi skal være ude hver morgen kl Så går jeg rundt på gaden og fryser eller tager på Christianshavns Bibliotek og sover der, indtil det bliver formiddag. Jeg har tabt mig to kilo siden december, fortæller Svein. Umiddelbart har han ikke lyst til at bruge Nødrummet i Rådmandsgade. Beboerne må ikke drikke alkohol, ryge hash, tage stoffer eller slås i huset. Hvis man ikke overholder reglerne, får man en advarsel og i værste fald karantæne. Bor hos hinanden - Pædagogerne blander sig for meget og går f.eks. ind på værelserne, selvom man har sin kæreste på besøg. Det er ikke som i Gaderummet, hvor man kunne gaderummet kort Gaderummet har i 12 år fungeret som et alternativt, brugerstyret sted for socialt udsatte unge og hjemløse, som ikke passer ind andre steder. I sommeren 2007 fik Gaderummet frataget sin bevilling, fordi stedet ikke levede op til kommunens krav, bl.a. om at ledelsen skulle samarbejde med psykiatrien. Leder Kalle Birck-Madsen og de unge nægtede at forlade stedet. I november 2008 satte fogeden og politiet Gaderummets leder og beboere ud. Nogle af de unge besatte huset igen. I december blev Gaderummet rømmet helt. Gaderummet drives i dag af Missionen blandt Hjemløse og Askovgården. Lokalerne i Rådmandsgade indrettes til et nyt bo- og værested med plads til ca. 30 beboere. 12 HUS FORBI nr. 83 marts 2009

13 Det røde rum blev besat af de unge, efter at politi og foged havde sat dem ud af huset i november Folk er blevet spredt rundt omkring i byen ( ) Der er ikke længere et fristed i København på linje med Gaderummet, hvor vi kan være sammen. Alma, 27 år, tidligere bruger af Gaderummet I dag drives Gaderummet af Missionen blandt Hjemløse og Askovgården. Gaderummet på Nørrebro blev ryddet af politiet i slutningen af De socialt udsatte unge, der kom eller boede her, er nu spredt rundt i byen. Nogle lever på gaden. være helt sig selv, siger Svein. Alma på 27 er også tidligere bruger af Gaderummet. Hun har sin egen lejlighed, og selvom den kun er 56 kvadratmeter, deler hun den gerne med andre. - Jeg har to fra Gaderummet boende hjemme hos mig nu, fortæller Alma, der kender flere, som blev sat på gaden i november og nu bl.a. bor hos hinanden. - Mange af dem, der har en lejlighed, tager imod dem, som ikke har et sted at bo. Folk er blevet spredt rundt omkring i byen. Jeg prøver at holde kontakt med mange, men der er ikke længere et fristed i København på linje med Gaderummet, hvor vi kan være sammen. I stedet mødes vi på gaden, fortæller Alma. Hun er kommet hyppigt i Gaderummet i de sidste fem-seks år. - Jeg brugte det meget som et værested, hvor jeg kom for at slappe af. Nogle gange flakkede jeg rundt i gaderne på Nørrebro om natten uden at vide, hvor jeg skulle gå hen. Så var det rart at have Gaderummet, hvor man altid kunne overnatte, siger Alma, som også i perioder har boet i huset, bl.a. i en hule, som hun selv havde indrettet i et af rummene. Da Gaderummet lukkede, overtog Missionen blandt Hjemløse og Askovgården ledelsen af huset efter aftale med kommunen. De hyrede servicefirmaet ISS til at rydde ud og gøre rent på 1. sal. Herefter blev det foreløbige Nødrummet etableret. Hulerne er nu væk, og de unge kan ikke komme direkte ind fra gaden og overnatte i huset på samme måde som før. Mere ro i huset Det har 25-årige Kennedy, som bor i Nødrummet, ikke noget imod. - Der er mere ro i huset nu og større respekt for dem, der ligger og sover. Folk brugte tit Gaderummet som et sted, hvor de kunne sove branderten ud efter en druktur, dengang porten var åben døgnet rundt. Nu er her lukket fra kl. 1.00, fortæller Kennedy, der arbejder som rengøringsassistent. Han er kommet i Gaderummet, siden han var 14 år. - Det føles mere som at bo på en institution end tidligere. Her er meget opsyn med beboerne. Det er jeg ikke vant til, selvom jeg aldrig har haft min egen lejlighed eller har prøvet at bo alene. Jeg har altid boet i Gaderummet eller hos venner og bekendte, konstaterer Kennedy. Han drømmer om snart at få sit eget sted. hvad skal gaderummet være? Jacob Ørum, kommunikationschef i Missionen blandt Hjemløse: - Huset skal fortsat være et åbent og skævt tilbud for unge (18-30 år, red.) med mest muligt brugerdemokrati. F.eks. vil vi lave husmøder, hvor brugerne bliver taget med på råd. I forhold til tidligere vil vi samle hurtigere op på folk og sørge for at henvise dem til f.eks. psykolog og psykiater, hvis de har behov for det. Kalle Birck-Madsen, tidligere leder af Gaderummet: - Jeg er i gang med at søge penge til et nyt projekt, et lille Gaderummet. Det skal ligesom det gamle Gaderummet være et døgnåbent værested, men uden bofunktionen. Her skal tidligere frivillige og brugere i Gaderummet, som vi nu møder på gaden om aftenen, kunne komme. Brugerne skal have direkte adgang til psykologer og socialrådgivere på stedet. HUS FORBI nr. 83 marts

14 Ekstraordinær generalforsamling kære hjemløse læserne skriver Foreningen Hus Forbi holder i henhold til vedtægternes 4 ekstraordinær generalforsamling onsdag den 15. april 2009 kl. 12 i De Hjemløses Hus, Falkevej 2-4, 2400 København NV. Dagsorden ifølge vedtægterne. Forslag skal være bestyrelsesformand Robert Olsen i hænde senest den 1. april på mail: rolsen11@hotmail.com Det var en kold dag i starten af februar. Det regnede. Jeg kom cyklende ind ad Vesterbrogade, da jeg så dig ligge der sammenkrummet i fosterstilling midt på fortovet uden for Hard Rock Café. Du lå helt stille. Folk ilede forbi dig i regnen. Jeg stod af cyklen og gik hen og kaldte på dig, tog dig lidt i skulderen, spurgte dig, om du havde brug for hjælp. Men du mumlede, at du bare ville ligge der. Jeg sagde, at det kunne du ikke, du ville blive alt for våd og kold. Jeg tror oven i købet, jeg kom til at kalde dig lille skat. Det var ikke min mening at være nedladende. Men du ville bare blive liggende, åbnede ikke engang øjnene. Du må lige have taget et ordentligt skud heroin eller morfin, eller hvad det nu er, du pakker dig ind i for ikke at mærke verden. Jeg så mig om efter hjælp, men der var ikke nogen. Så ringede jeg til 112. Manden på centralen sagde, at der nok ikke var nogen, der kunne gøre noget, men han ville da lige stille mig om til politiet. Og ganske rigtigt: Den betjent, jeg talte med, sagde, at de ikke kunne gøre noget for dig, at jeg bare skulle lade dig ligge. Men det er et medmenneske, er det virkelig det bedste, vi kan gøre? Jeg var lige ved at græde. Men han holdt fast i, at han ikke kunne flytte dig, hvis du bare ville ligge der, og at der ikke var andet, jeg kunne gøre. Han mente også, at han kendte dig. Det gjorde han måske. Så stod jeg der lidt i regnen ved siden af dig. Til sidst måtte jeg gå, ligesom alle de andre. Og det var det værste. Det er slemt nok, at nogen skal have det så forfærdeligt, at nogen skal være så langt nede og ligge på fortovet i regnen. Men det værste er, at andre mennesker bare går forbi. Som om du er blevet u-menneskeliggjort, som om du ikke er en af os længere, men bare noget affald, nogen har tabt. Men, kære hjemløse, du skal vide, at vi ikke alle sammen er ligeglade bare afmægtige. Uden for Hard Rock Café. Mettemalou Eden, København Bliv frivillig i Røde Kors Sidste nye skrig? Til vores butikker i City, Brønshøj og på Nørrebro søger vi frivillige, som har lyst til at indgå i et team af imødekommende, friske og farverige frivillige. Overskuddet fra tøjsalget går til international nødhjælp og socialt arbejde i Danmark. Vagterne ligger på 4-5 timer ugentligt. Vi er en blandet skare af flere forskellige mennesker i alle aldre og afskygninger, og vi har det sjovt og godt sammen. Som frivillig vil du hurtigt opleve at blive en del af det gode kammeratskab og en vigtig del af verdens største humanitære organisation. Vi tilbyder relevante kurser, ligesom vi ikke forsømmer at mødes til socialt samvær. Er du engageret og ansvarsbevidst og har øje for moden og tøjets mange muligheder, så skal du være hjertelig velkommen til uforpligtende at møde teamet bag butikkerne. Måske finder du ud af, at det også kunne være noget for dig at gøre holdning til handling. Hjælp en anden kvinde på vej bliv frivillig i Kvindenetværket Kvindenetværket er et tilbud til voldsramte kvinder. I de fleste tilfælde er der tale om kvinder, som efter ophold på et krisecenter skal flytte i egen bolig. Ofte flytter kvinderne og evt. børn til nye omgivelser, hvor de endnu ikke har opbygget et netværk en ny start kan både virke overvældende og skræmmende både praktisk og følelsesmæssigt. Som frivillig i kvindenetværket bliver man besøgskvinde for en voldsramt kvinde, som har brug for en at snakke med og hjælp til at få hverdagen til at fungere. Du skal være psykisk robust, tolerant, god til at lytte og være opmærksom på kvindens behov. Du skal endvidere kunne forpligte dig for et år. Som frivillig mødes du med kvinden cirka en gang om ugen og snakker, tager på indkøb, i biografen eller hvad der ellers er behov og ønske for. Sammen med andre i kvindenetværket deltager du i fællesarrangementer. Du kommer til at arbejde sammen med et bredt net af frivillige, og Hovedstadens Røde Kors vil sørge for kurser efter behov. Hovedstadens afdeling Nordre Fasanvej 224, København N Tlf.: hrk@drk.dk Læs mere på 14 HUS FORBI nr. 83 marts 2009

15 danskerne uenige med claus hjort To ud af tre danskere mener, at socialt udsatte kontanthjælpsmodtagere skal have lov til at tjene mere end de nuværende syv kr. efter skat oven i kontanthjælpen. Det viser en meningsmåling, som Altinget har fået gennemført. Dermed er danskerne, inkl. hovedparten af Venstres egne vælgere, uenige med beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V), som ikke hidtil har villet ændre reglerne om lønloft for kontanthjælpsmodtagere. SF s arbejdsmarkedsordfører, Eigil Andersen, mener, at meningsmålingen lægger øget pres på ministeren: - Undersøgelsen dokumenterer, at danskerne har en meget stor praktisk forståelse af kontanthjælpsmodtagernes situation, siger han. Også lektor Finn Laursen, leder af socialrådgiveruddannelsen ved Aalborg Universitet, mener, at ministeren bør sadle om: - Alle løsninger, der letter vejen fra at være offentligt forsørget til at være selvforsørgende, vil virke integrerende på denne gruppe mennesker. Og det er jo hele målsætningen med regeringens politik, siger Finn Laursen. - kap Kilde: på herberg i personer var hver nat i 2007 indskrevet på et af landets 64 boformer eller herberger. Det viser nye tal fra Ankestyrelsen. Antallet af indskrivninger svarer til antallet af pladser. I løbet af året benyttede knap personer sig af et forsorgshjem eller herberg i kortere eller længere tid. Tre ud af fire var mænd, 15 pct. havde en ikke-vestlig baggrund. - kap Den karakteristiske gule avistaske, som Hus Forbis sælgere er udstyret med, kommer snart i en miljørigtig model med indbyggede solceller til opladning af mobilen. Hjemløse nu også med solceller Snart vil de gule tasker, som Hus Forbis sælgere er udstyret med, blive skiftet ud med en mere miljøvenlig model: Med solceller til at oplade mobilen. Mobilen er mindst lige så vigtig for de hjemløse som for os andre til at holde kontakten til omverdenen. Men uden eget hjem og stikkontakter kan det være svært at få den ladet op. Den nye sælgertaske kommer til at ligne den nuværende, men har solceller monteret på forsiden. Indvendigt er der en lomme med et lille batteri og ledning, hvorfra mobilen oplades. Bag taskeprojektet står Bispebjerg Miljøcenter, FAKTOR 3 og Hus Forbi. Planen er at dele gratis tasker ud til alle Hus Forbis sælgere, hvis pengene til projektet vel at mærke kommer i hus. - Vi har fået kr. af Københavns Lokaludvalg og byens Agendacentre, men skal bruge i alt. Så vi håber, at andre, som kan se det geniale i projektet, kan bidrage med de sidste penge, så vi kan sætte taskerne i produktion og dele dem ud, måske allerede i maj, fortæller Tanja Møller Jensen, medarbejder ved Bispebjerg Miljøcenter. Ideen til solcelletaskerne kommer fra en hjemløs, som undrede sig over et springvand i en lille balje ved indgangen til miljøcentret. Hvordan kunne vandet springe uden elektricitet? Da han hørte, at springvandet var drevet af solenergi, konstaterede han, at det ville være ideelt til hjemløse, som netop har problemet med at holde liv i mobiltelefonen. Og så var ideen født. Projektet får stor opbakning fra Hus Forbi. Et panel af hjemløse er med til at udforme taskerne, så deres eventuelle ønsker til tasken kan tænkes ind. - taj foto Holger Henriksen to nye mandecentre i jylland Når mænd bliver skilt, bliver de ofte midlertidigt hjemløse og har brug for hjælp til at komme videre. Derfor åbner Fundamentet nu to nye mandecentre i hhv. Aalborg og Esbjerg. - Vi føler ganske enkelt, at vi ikke kan sidde med hænderne i skødet, når vi dagligt må lægge øre til en masse mænd, der er fanget i en ulykkelig skilsmisse, og alle de følger, det har for den enkelte, siger Thorkil Vestergaard, forstander for Fundamentet. Fundamentet står i forvejen bag tre mandecentre i København, Odense og Århus. - kap Kilde: mindeord om frederik poulsen Det var med sorg, at Hus Forbi modtog meddelelsen om, at Frederik Karl Alexander Poulsen var død den 17. januar. Frederik er født i Qaqortoq (Julianehåb) i Grønland og flyttede til København for ca. fire år siden. Han foretrak at sove ude og havde et fantastisk netværk af andre hjemløse på gaden. Man kunne som regel finde ham på Kultorvet eller Christianshavns Torv sammen med vennerne eller i gang med at sælge Hus Forbi. Frederik elskede musik. Især var han begejstret for at spille på trommer, men han sang også gerne og spillede guitar. Hans altid gode humør og generøse væsen gjorde ham til en meget afholdt mand. Frederik blev 43 år og efterlader sig en søn. - rind foto Holger Henriksen HUS FORBI nr. 83 marts