Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011"

Transkript

1

2 2

3 Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011

4 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om IT-Universitetet Opfølgning på sidste års rapport om IT- Universitetet Profil og strategiske mål Økonomi og personale Universitetets økonomi Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Nøgletal for IT-Universitetet i København Videnskabeligt personale Konklusion Uddannelse Antal studerende Tilgang Frafald og gennemførelse Fuldførelsesalder Studietid og studieeffektivitet Antal klagesager Konklusion Forskning Midler til forskning International rekruttering af personale Internationale ranglister Konklusion Videnspredning Åben- og deltidsuddannelse IT-Universitetets samspil med omverdenen Samarbejde med professionshøjskoler Konklusion Fysiske rammer Bygningsmasse Status på nybyggeri Vedligehold Energi Konklusion Internationalisering af uddannelserne Ud- og indgående studerende på udvekslingsophold Internationale studerende på en hel uddannelse IT-Universitetets internationaliseringsarbejde Best practice eksempler på internationaliseringsarbejde Konklusion Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov Studieaktivitet Søgning og optag 40

5 5.1.2 Fuldførte Bidraget til opnåelse af 50 procent målsætningen Mål for optag i udviklingskontrakten Opfølgning på sidste års rapport Uddannelser der matcher samfundets behov Optagelsessandsynlighed og beskæftigelsesfrekvens for uddannelserne på IT-Universitetet i København Indikatorer for uddannelsernes tilpasning til samfundets behov Konklusion Ph.d.-optag og kvaliteten af ph.d.-skolerne Organisering af ph.d.-uddannelsen på IT- Universitetet Udviklingen i antallet af ph.d.-studerende Opfølgning på rapport fra sidste runde møderunde vedrørende ph.d.-optaget Konklusion Strategisk fysisk planlægning Status Den overordnede strategi for universitetets fysiske udvikling og dennes samspil med universitetets generelle institutionelle strategi: Synergi og flere funktioner: Universitetets position i by og region Bæredygtighed Undervisningsmiljøvurderinger og inddragelse af undervisningsmiljørepræsentanter Konklusion Samspil mellem universiteter og erhvervslivet Tiltag rettet mod uddannelsesområdet IT-Universitetets strategiske tilgang til samarbejdet med erhvervslivet på uddannelsesområdet Mål i udviklingskontrakten for iværksætteri i uddannelserne Eksempler på samarbejdsinitiativer om uddannelser projektforløb i uddannelserne Tiltag rettet mod erhvervslivet Vækstforum Hovedstaden Copenhagen Finance IT Region (CFIR) Videns- og forskerparker Konklusion Universiteternes udgifter til administration Baggrund Ny analyse af universiteternes udgifter til administration Opfølgning på sidste års rapport Konklusion Konklusion Henvisning til yderligere læsning om IT- Universitetet 73

6 Bilag Bilag 1: Universitets- og Bygningsstyrelsens opfølgningsbrev på IT-Universitetets årsrapport af 30. juni Bilag 2: IT-Universitetets svarbrev af 23. februar

7 1. Indledning > Universitets- og Bygningsstyrelsen afholder i perioden november 2010 til marts 2011 et tilsynsmøde med hvert af landets otte universiteter. Afholdelsen af de årlige tilsynsmøder blev første gang gennemført i perioden november 2009 juni Udgangspunktet for tilsynsmøderne er Universitets- og Bygningsstyrelsens tilsynsrapport Tilsynet med universiteterne fra oktober Denne rapport indeholder baggrundsinformation om IT-Universitetet, beskrevet af Universitets- og Bygningsstyrelsen. Efter mødet tilføjer IT-Universitetet skriftlige svar på de spørgsmål, der er stillet i materialet, og materialet sendes til Universitets- og Bygningsstyrelsen. På baggrund heraf tilføjer Universitets- og Bygningsstyrelsen konklusioner på de enkelte afsnit og en samlet konklusion på rapporten. IT-Universitetet får rapporten i høring. Materialet offentliggøres herefter på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside, ubst.dk. Baggrundsmaterialet er bygget op med en indledende status om IT-Universitetet. Herefter følger baggrund om seks udvalgte emner, som er gennemgående for alle møder med universiteterne. Emner vedrørende internationalisering, 50 procent målsætningen og ph.d. indgår i både sidste møderundes rapport og denne rapport. Der er i 2010 blevet tilføjet yderligere perspektiver til disse områder. 7

8 2. Dagsorden > Sted: IT-Universitetet i København Tid: Onsdag den 23. marts 2011 Dagsordenspunkt 1. Velkomst v. IT-Universitetet 2. Introduktion v. Universitets- og Bygningsstyrelsen 3. Status for IT-Universitetet 4. Internationalisering af uddannelserne 5. Fremtidigt optag og uddannelser der matcher samfundets behov 6. Kvalitet af ph.d.-skoler og ph.d.-optag 7. Strategisk fysisk planlægning 8. Samspil mellem universiteter og erhvervsliv 9. Administrationsudgifter 10. Det videre forløb 11. Eventuelt 8

9 3. Status om IT-Universitetet > I dette afsnit redegøres for IT-Universitetets status. Der følges op på konklusionerne i den seneste rapport, der blev skrevet på baggrund af tilsynsmødet med IT- Universitetet den 25. marts 2010, og der redegøres for universitetets status inden for økonomi og personale, uddannelse, forskning, videnspredning og fysiske rammer. Afsnittet anvender forskellige kilder, der har været tilgængelige for Universitets- og Bygningsstyrelsen, herunder IT-Universitetets årsrapport og udviklingskontrakt, Danmarks Statistik, Finansloven, Danske Universiteters statistiske beredskab med flere. Hensigten er at tegne et samlet og overordnet billede af IT- Universitetet. 3.0 Opfølgning på sidste års rapport om IT-Universitetet Indledningsvist følges op på de emner, der blev behandlet i sidste års tilsynsrapport om IT-Universitetet, og som indgår i dette års rapport. I afsnittet Status om IT-Universitetet blev det i sidste års rapport konstateret, at IT- Universitetet havde en sund økonomi. IT-Universitetet havde i løbet af de sidste år haft positive regnskabsresultater og havde opsparet en ikke uvæsentlig del af de tildelte midler med henblik på at anvende midlerne på etablering af nye uddannelser i de kommende år. IT-Universitetet havde den målsætning, at egenkapitalen burde ligge mellem 10 og 20 procent af omsætningen. IT-Universitetet forventede med sine ekspansionsplaner at komme til at ligge på det niveau. Samtidig er der sket en væsentlig vækst i omsætningen. IT-Universitetet igangsatte i 2010 en tredje bacheloruddannelse. IT-Universitetet finansierede flere ph.d.-er i 2009 og 2010, samt ansatte flere lektorer og adjunkter. IT-Universitetet forventede et underskud på 17 mio. kr. i Det videnskabelige personale på IT-Universitetet var sammensat af en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af adjunkter ved IT-Universitetet var større end gennemsnittet på alle universiteterne. Andelen af lektorer var sammenligneligt med gennemsnittet for universiteterne. IT-Universitetet anførte, at der var ansat mange nye videnskabelige medarbejdere, heraf er en stor del på seniorniveau. IT-Universitetet forventede, at mange nye ansatte vil være på seniorniveau i de kommende år. Som det kan ses af tabel , er der sket en stigning i antallet af lektorårsværk, mens adjunktårsværk har været svagt faldende fra , så de mange nyansættelser har været på lektorniveau. Den seneste udvikling i IT-Universitetets økonomi og personale er beskrevet i afsnit 3.2 om økonomi og personale. Basismidlerne til IT-Universitetet var mellem 2005 og 2009 steget med 15 procent. IT-Universitetet havde i sit budget for 2010 lagt en plan for at opnå en markant vækst i eksterne midler til forskning frem mod et måltal på 45 millioner i Dette ville universitetet blandt andet realisere via de mange nye videnskabelige medarbejdere på seniorniveau, der er ansat i de seneste år og vil blive ansat i de kommende år. I alt havde IT-Universitetet haft en forholdsvis stor stigning i de samlede eksterne midler i perioden på 42 procent, hvilket primært skyldtes en stor stigning fra danske offentlige kilder fra 2007 til Midlerne fra danske private kilder og EU var dog faldet fra 2007 til IT-Universitetet havde i sin udviklingskontrakt for forpligtet sig til at indsende i alt seks EU-ansøgninger. Der blev sendt 14 9

10 ansøgninger i 2009, og universitetet forventede at afsende mindst tre i IT- Universitetet fremhævede, at disse ansøgninger på daværende tidspunkt begyndte at føre til kontrakter. Den første kontrakt blev indgået i starten af IT-Universitetet oplyste, at universitetet ville fortsætte arbejdet med at udvikle ansøgningsprocesserne i de kommende år. Den seneste udvikling i hjemtaget af eksterne forskningsmidler på IT-Universitetet er beskrevet i afsnit 3.4 om forskning. Inden for åben uddannelse og deltidsuddannelse havde udviklingen på IT- Universitetet været positiv, specielt for årsstuderende og færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom), sammenlignet med den samlede udvikling i universitetssektoren fra 2005 til IT-Universitetets deltidsuddannelser var ifølge Danske Universiteters statistikberedskab i 2007 og 2008 den største videre- og efteruddannelsesaktivitet for noget dansk universitet for TEK/NAT-området, målt såvel i antal årselever som i antal betalende studerende. Universitetet havde derfor ikke for de næste to år planer om at forøge optaget af deltidsstuderende. IT-Universitetet havde i 2008 to indberettede opfindelser og en patentansøgning. Der findes en række open-source produkter fra IT-Universitetet, som er downloadet i tusindvis af kopier og benyttes over hele verden. IT-Universitetet oplyste, at der gennem disse produkter er skabt betydelig værdi, selv om det endnu kun har givet relativt få direkte indtægter til universitetet. IT-Universitetet arbejdede med en plan for også at omsætte forskningsresultater i direkte indtægter. Planen forventede IT- Universitetet iværksat i løbet af IT-Universitetets forskningsudvalg vedtog i oktober 2010 en ny procedure for håndtering af opfindelser (som følge af Forskerpatentloven). Målet er, at den nye procedure skal give et bedre grundlag for at vurdere de kommercielle aspekter af nye opfindelser. Den nye procedure har indtil nu været anvendt på to sager. Selv om grundlaget endnu er spinkelt, bekræfter disse sager, at beslutningsgrundlaget for at vurdere, om en opfindelse kan kommercialiseres, er kraftigt forbedret. Den ene af disse sager har ført til, at en gruppe af ansatte og tidligere ph.d.-studerende nu er ved at etablere en ny virksomhed blandt andet baseret på to af IT-Universitetets patenter. Udviklingen i åben uddannelse og deltidsuddannelse samt kommercialisering er beskrevet i afsnit 3.5 om videnspredning. I forbindelse med det i afsnit i sidste års rapport, der omhandlede kvaliteten i uddannelserne, blev det beskrevet, at Kvalitetsarbejdet på IT-Universitetet falder inden for tre hovedområder: Kvalitet af undervisning og undervisere, f.eks. en online, dialogbaseret kursusevaluering af alle kurser. Løbende kvalitetssikring af uddannelser og kursusudbud, bl.a. gennem en velbeskrevet procedure for planlægning af kursusudbud, fokus på uddannelsens samlede læringsmål samt kursusbeskrivelser. Overordnet kvalitet af uddannelserne, f.eks. systematisk indsamling af feedback (kursusevaluering), alumner (dimittendundersøgelse) og aftagere (aftagerpanelmøder). 10

11 Hvad angår evaluering af hele uddannelser, afholdt IT-Universitetet et særligt 360 graders evalueringsmøde i december 2009 for Bacheloruddannelsen i Softwareudvikling. For de eksisterende uddannelser havde IT-Universitetet plan om at udvide kursusevalueringssystemet til også at inddrage specialeevaluering. Fra 2009 er kvalitetsarbejdet styrket gennem oprettelse af en intern læringsenhed. IT- Universitetet oplyste, at universitetet i løbet af sommeren 2010 ville gå i gang med implementeringen af en online læringsplatform, som kan håndtere både lokalt og globalt samarbejde. IT-Universitetet oplyste, at universitetet fremadrettet vil styrke kvalitetsarbejdet ved at systematisere og beskrive sammenhængen mellem alle delprocesserne i kvalitetsarbejdet yderligere, herunder gennem formalisering og beskrivelse af kvalitetsorganisationen. IT-Universitetets kvalitetsarbejde ville centrere sig om at samle disse eksisterende tiltag til et samlet hele. Status for kvalitetsarbejdet i 2010 er, at en arbejdsgruppe har udarbejdet en analyse af IT-Universitetets eksisterende kvalitetsarbejde og dets relation til de europæiske standarder for kvalitetssikring (ESG-standarderne). Analysen vil danne baggrund for universitetets arbejde med i løbet af 2011 at udvikle et sammenhængende kvalitetssikringssystem, der lever op til ESG-standarderne herunder vedtagelse og offentliggørelse af kvalitetspolitik og strategi, samt formalisering af kvalitetsorganisationen. Desuden har IT-Universitetet i 2010 udviklet et koncept for uddannelsesevaluering, som er afprøvet efter det første hele gennemløb af bacheloruddannelsen i softwareudvikling. Endelig har IT-Universitetet i løbet af 2010 gennemført flere initiativer med fokus på uddannelseskvalitet, pædagogik og gennemførsel, som fremadrettet vil indgå som elementer i universitetets kvalitetssikringssystem: Opfølgning på kursusevaluering: Opfølgningsprocessen på kursusevaluering er revideret og systematiseret for at sikre, at der altid følges op med de enkelte undervisere ved udsving i den faglige eller pædagogiske karakter. teachit: Den pædagogiske referencegruppe teachit med repræsentanter fra alle faggrupper (videnskabelige medarbejdere og eksterne lektorer) på IT- Universitetet har gennemført cirka en workshop om måneden om udvalgte pædagogiske temaer. Seminar om eksamen: Der er afholdt et større seminar for alle videnskabelige medarbejdere og eksterne lektorer om bedømmelse og eksamensformer og sammenhængen til læringsmål og undervisningsaktiviteter. Arbejdet med eksamensformer fortsætter i studienævnsregi. Specialestuderendes gennemførelse: Understøttelse i specialeopstarten i de faglige miljøer og studievejledningen er intensiveret. Der er udviklet et særligt vejledningstilbud til studerende, som er i fare for at blive forsinkede i specialeprocessen, og der er gennemført en undersøgelse af de studerendes oplevelse af specialeprocessen (følges op med indsatsområder i 2011). 11

12 Pædagogiske pilotprojekter: Der er i løbet af 2010 gennemført en række pilotprojekter med IT-Universitetets undervisere med fokus på udvikling af nye undervisningsformer gennem brug af podcast, videokonferencer og forskellige online læringsplatforme. Ph.d-forløb: Der er i samarbejde med ph.d.-skolen udarbejdet og idriftsat et kort kompetenceudviklingsforløb for alle ph.d.-studerende med undervisningsforpligtelse. Status på arbejdet med at implementere en online læringsplatform i 2010 er, at læringsplatformen learnit er installeret og kører med fem kurser i et testforløb i foråret Læringsplatformen er fuldt funktionel og parat til at blive rullet ud til resten af organisationen, når justeringer efter forårets testforløb er på plads. Platformen vil være tilgængelig for alle kurser i efteråret 2011 eller foråret Der var en lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet i København sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. IT-universitetet fremhævede, at universitetet var kommet langt i forhold til at opnå en kønsmæssig balance blandt de videnskabelige medarbejdere, idet 4 ud af 14 nyansatte i 2009 i adjunkt-, lektor- og professorstillinger var kvinder. IT-Universitetet tilkendegav, at de var opsat på at komme længere og helst opnå en fuldstændig balance. Som det kan ses af tabel er andelen af kvindelige adjunkter steget fra 2009 til 2010, og dermed er IT-Universitetet kommet længere for at opnå en bedre balance mellem antallet af mandlige og kvindelige ansatte. I forbindelse med afsnittet om ligestilling i sidste års rapport, blev det konstateret, at IT-Universitetet i ligestillingsredegørelsen for 2009 fik en gul markering. IT- Universitetet oplyste, at universitetet støtter udviklingen af potentielle lederemner inden for forskning og undervisning og generelt har fokus på at sikre mandlige og kvindelige forskere lige muligheder for at udvikle sig gennem job og opgaveløsning samt at skabe lige vilkår for at søge avancement. 3.1 Profil og strategiske mål IT-Universitetet i København blev oprettet ved Akt / som IT-højskolen i København, et frifakultet under Handelshøjskolen i København. Ved den nuværende universitetslovs ikrafttræden i 2003 blev IT-højskolen omfattet af loven som et egentligt universitet, og navnet blev ændret til det nuværende. IT-Universitetet er organiseret som ét institut samt en administrativ enhed. IT-Universitetet har følgende strategiske overvejelser: Set i en international målestok har Danmark den udfordring, at vi skal øge kvantiteten i dansk it-forskning under bevarelse af den nuværende høje kvalitet af den danske itforskning. IT-Universitetet kan primært bidrage til at løse denne udfordring på tre måder: ved at uddanne mange ph.d.er. ved at tiltrække mange højt kvalificerede forskere fra udlandet. ved at tiltrække konkurrencebelagte forskningsmidler til it-relevante projekter. 12

13 IT-Universitetet lægger derfor meget stor vægt på realiseringen af den politiske beslutning fra 2006 om, at IT-Universitetet skal være et fuldskalauniversitet med bacheloruddannelser. IT-Universitetet er af den holdning, at en af de vigtigste måder, hvorpå IT- Universitetet kan leve op til sin mission om at gøre Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it, er at fremme de kompetencer, der er nødvendige for at skabe værdi i globalt interaktive processer. Essensen af informationsteknologien er skabelse, deling og håndtering af mentale forestillinger ved brug af digital teknologi. Det er således menneskets mentale forestillinger, man kan måske sige intellektet, der er i centrum i informationsteknologien. Nogle af disse forestillinger har deres rod i naturvidenskab og teknik, andre i humaniora og andre igen i den erhvervsmæssige udnyttelse af it. På IT-Universitetet er den ideelle uddannelse en uddannelse, der tilfredsstiller følgende: Den tiltrækker et stort antal velkvalificerede studerende. Såvel det faglige indhold som undervisningen er i verdensklasse. Uddannelsen giver de studerende kompetencer, som er eftertragtede på arbejdsmarkedet. IT-Universitetets vision for globaliseringen er at blive et knudepunkt, gennem hvilket studerende og forskere kobler sig på globale vidensprocesser af særlig høj kvalitet. 13

14 3.2 Økonomi og personale Universitetets økonomi Tabel : 2009-regnskabstal for IT-Universitetet i København, mio. kr Indtægter i alt 155,4 162,6 190,1 Årets resultat 15,7 8,7-2,1 Resultatets andel af indtægter i alt, procent 10 % 5 % -1 % Egenkapital pr ,3 55,0 52,9 Soliditetsgrad pr. 31/12 49 % 53 % 47 % Likviditetsbeholdning pr. 31/12 81,8 93,0 87,7 Likviditetsgrad pr. 31/12 1,9 2,1 1,8 Kilde: IT-Universitetets årsrapport 2007, 2008 og Tabel : Indtægter i alt for alle universiteter i 2009, mio. kr. og procent KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Indtægter i alt Andel af samlede indtægter i sektoren, procent Kilde: Universiteternes årsrapporter IT-Universitetet havde i 2009 et underskud på 2,1 mio. kr. mod et overskud på 8,7 mio. kr. i Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå i 2009 på -1 procent mod 5 procent i 2008, jf. tabel IT-Universitetet oplyser i årsrapporten for 2009, at universitetet i 2010 forventer et underskud på ca. 16 mio. kr. med henvisning til rekruttering af nye medarbejdere til at undervise på nye uddannelser samt et øget optag af ph.d.-studerende. IT-Universitetet har oplyst, at universitetet fastholder denne forventning til resultatet for IT-Universitetets egenkapital udgjorde 55,0 mio. kr. pr. 31. december 2008 og 52,9 mio. kr. pr. 31. december Universitetet har således trukket på egenkapitalen i forbindelse med underskuddet i Soliditetsgraden udgjorde 53 procent pr. 31. december 2008 og 47 procent pr. 31. december IT-Universitetet havde likvide beholdninger på 93,0 mio. kr. pr. 31. december 2008 og på 87,7 mio. kr. pr. 31. december Likviditetsgraden var 1,8 pr. 31. december 2009 mod 2,1 pr. 31. december 2008, hvilket formelt betyder, at universitetets omsætningsaktiver kunne dække mellem 180 og 210 procent af de kortfristede gældsforpligtelser i disse år Opfølgning på universitetets årsrapport og udviklingskontrakt Universitets- og Bygningsstyrelsen har den 30. juni 2010 sendt et brev til IT- Universitetet som opfølgning på universitetets årsrapport for Det er sket på grundlag af styrelsens gennemgang af IT-Universitetets årsrapport for 2009, institutionsrevisors protokollat samt Rigsrevisionens erklæring og beretning til bestyrelsen om årsrevision af 14. april Opfølgningen på disse områder kører som en selvstændig proces, hvor universitetet i lighed med tidligere år har indsendt en 14

15 redegørelse som svar på styrelsens brev. IT-Universitetet fremsendte en sådan redegørelse den 12. september Det er styrelsens vurdering, at IT-Universitetets fremsendte redegørelse er tilfredsstillende og ikke giver anledning til yderligere opfølgning fra styrelsens side. Styrelsens brev og IT-Universitetets brev er vedlagt som bilag 1 og 2 til denne rapport. Målopfyldelsen IT-Universitetets udviklingskontrakt for indeholder i alt 19 mål. Heraf opfyldt IT-Universitetet de 18 i 2009, jf. tabel Et mål udgik af kontrakten. Tabel : Status for opfyldelsen af mål i IT-Universitetet i Københavns udviklingskontrakt for Antal mål 2009 Status for målopfyldelsen Opfyldt 18 Delvis opfyldt 0 Ikke opfyldt 1 Kan først vurderes endeligt i Kilde: IT-Universitetets årsrapport 2009 samt IT-Universitetets udviklingskontrakt for Nøgletal for IT-Universitetet i København IT-Universitetets bevillinger til forskning og uddannelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er opført på finanslovens Desuden modtager IT- Universitetet eksterne midler fra den tilskudsfinansierede forskning mv. Se yderligere om tilskudsfinansieret forskning i afsnit 3.4 om forskning. IT-Universitetets samlede institutionsbevilling er steget hovedparten af årene siden 2005, således at den i alt er steget med 39 procent i perioden , jf. tabel Det samlede uddannelsestilskud er steget med 116 procent, mens basismidler til forskning er steget med 4 procent i perioden. IT-Universitetet har siden 2008 ikke modtaget øvrige tilskud mv. Tabel : Nøgletal vedr. bevillinger for IT-Universitetet i København , mio. kr. (2011-priser) Uddannelsestilskud i alt Basismidler til forskning Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra UBST Indeks institutionsbevilling fra UBST Tilskudsfinansieret forskning* Indeks tilskudsfinansieret forskning Kilde: FL 2011 og foreløbig TB pr. 9/ * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. 15

16 IT-Universitetets samlede institutionsbevilling udgjorde i 2011 ca. 1 procent af Universitets- og Bygningsstyrelsens samlede institutionsbevilling til universiteterne, jf. tabel Tabel : Nøgletal vedrørende bevillinger for alle universiteter i 2011, mio. kr. (2011- priser) KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Uddannelsestilskud i alt Basisforskningsmidler Øvrige tilskud mv I alt institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen Andel af samlet institutionsbevilling fra UBST 33 % 22 % 10 % 4 % 10 % 6 % 14 % 1 % 100 % Tilskudsfinansieret forskning* Andel af samlet tilskudsfinansieret forskning 30 % 30 % 9 % 2 % 7 % 2 % 21 % 0 % 100 % Kilde: FL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 9/ * Tilskudsfinansieret forskning omfatter tilskud fra forskningsrådssystemet, Grundforskningsfonden, EU, private fonde og private virksomheder m.fl. 16

17 3.2.4 Videnskabeligt personale Der er en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af ansatte under adjunktniveau ligger over gennemsnittet sammenlignet med de øvrige universiteter, jf. tabel Tabel : Videnskabeligt personale i 2. kvartal i 2008, 2009 og 2010 opdelt efter stillingskategori, antal årsværk og procent IT-Universitetet i København Alle universiteter Andel 2010, procent Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d. 10,6 10,0 17,7 24,9 - heraf videnskabelige assistenter 3,1 0,6 2,9 - heraf undervisningsassistenter 0,6 0,5 0,8 - heraf eksterne lektorer 6,9 8,9 14,0 Adjunktniveau 10,8 19,3 18,5 26,1 Lektorniveau 23,0 26,0 28,8 40,6 Professorniveau 3,1 5,6 6,0 8,5 - heraf professor MSO 0,0 0,0 0,0 Særlige stillinger 0,0 0,0 0,0 0,0 - heraf studielektorer 0,0 0,0 0,0 I alt 47,5 60,9 71,0 100 Stillinger under adjunktniveau, på nær ph.d , , ,1 15,7 - heraf videnskabelige assistenter 788,4 877,8 906,9 - heraf undervisningsassistenter 265,8 258,0 232,5 - heraf eksterne lektorer 454,5 468,6 471,4 Adjunktniveau 2.082, , ,0 25,3 Lektorniveau 4.135, , ,5 40,8 Professorniveau 1.353, , ,2 14,7 - heraf professor MSO 211,4 272,0 313,5 Særlige stillinger 340,9 329,9 325,2 3,1 - heraf studielektorer 73,7 77,4 88,1 I alt 9.495, , ,7 100 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA). Der er en markant lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne, jf. tabel Andelen af kvinder på adjunktniveau er dog steget mellem 2009 og IT- Universitetet har ikke deltaget i møderne i ligestillingsnetværket mellem universiteteterne og Universitets- og Bygningsstyrelsen. IT-Universitetet oplyste på mødet, at de vil sende Universitets- og Bygningsstyrelsen et notat om initiativer på ligestillingsområdet. 17

18 Tabel : Procentvis andel af kvinder i det videnskabelige personale for 2. kvartal i 2009 og 2010 opgjort ud fra årsværk efter stillingsniveau IT-Universitetet i København Adjunktniveau 15,6 16,2 Lektorniveau 27,3 27,4 Professorniveau 17,9 16,7 Alle universiteter Adjunktniveau 36,6 37,7 Lektorniveau 27,9 28,3 Professorniveau 14,4 15,5 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsen ud fra tal fra Finansministeriet (ISOLA) Konklusion IT-Universitetet havde i 2009 et underskud på 2,1 mio. kr. mod et overskud på 8,7 mio. kr. i Resultatets andel af universitetets samlede indtægter lå i 2009 på -1 procent mod 5 procent i IT-Universitetet oplyser i årsrapporten for 2009, at universitetet i 2010 forventer et underskud på ca. 17 mio. kr. med henvisning til rekruttering af nye medarbejdere til at undervise på nye uddannelser samt et øget optag af ph.d.-studerende. IT-Universitetet har i februar 2011 oplyst, at universitetet fastholder denne forventning til resultatet for IT-Universitetet havde pr. 31. december 2009 en egenkapital på 52,9 mio. kr. mod en egenkapital på 55,0 mio. kr. pr. 31. december Universitetet har således trukket på egenkapitalen i forbindelse med underskuddet i 2009 og forventer at reducere egenkapitalen med yderligere ca. 16 mio. kr. i IT-Universitetets samlede institutionsbevilling fra Universitets- og Bygningsstyrelsen er steget med 39 procent i perioden Det samlede uddannelsestilskud er steget med 116 procent, mens basismidler til forskning er steget med 4 procent i perioden. IT-Universitetet har siden 2008 ikke modtaget øvrige tilskud mv. Der er en mindre andel af professorer ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. Andelen af ansatte under adjunktniveau ligger over gennemsnitlig sammenlignet med de øvrige universiteter. Der er en markant lavere andel af kvinder på adjunktniveau ved IT-Universitetet sammenlignet med det samlede billede for universiteterne. 18

19 3.3 Uddannelse Antal studerende I 2009 var der studerende på IT-Universitetet i København, og IT-Universitetet i København er dermed det universitet i Danmark, der har færrest studerende, jf. tabel Antallet af studerende på IT-Universitetet i København er steget fire procent i perioden , jf. tabel Alle studerende på IT-Universitetet i København findes på naturvidenskab. Tabel : Antal studerende på universiteterne i 2009 fordelt på universiteter og universiteternes andel af universitetsstuderende KU AU SDU RUC AAU HHK DTU ITU I alt Universitetsstuderende Andel af universitetsstuderende 31% 26% 12% 7% 9% 11% 4% 1% 100% Øvrige videregående uddannelser I alt Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Universitetsstuderende omfatter kun uddannelser, der er under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. Tabel : Antal studerende på IT-Universitetet i København fordelt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk videnskab I alt universitetsuddannelser Indeks Videregående uddannelser på IT-Universitetet i København, der ikke er under VTU Alle universiteter (kun uddannelser under VTU) Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Anm: Antal studerende er pr. 1. oktober. Tallet for alle universiteter omfatter uddannelser, der hører under Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. 19

20 3.3.2 Tilgang Tilgangen til bacheloruddannelserne på IT-Universitetet i København var i 2009 på 122 studerende. Dette er en stigning på 313 procent i forhold til 2007, jf. tabel Tabel : Tilgang til bacheloruddannelserne på IT-Universitetet i København fordelt på hovedområder, Humaniora Naturvidenskab Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk Videnskab I alt Indeks Videregående uddannelser på IT- Universitetet i København, der ikke er under VTU Alle Universiteter Indeks Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Tallene viser antal studerende indskrevet på uddannelsen 1. oktober året før til 30. september i det pågældende år. Tallene for Alle universiteter omfatter uddannelser under Videnskabsministeriet. Tabellen viser antal nyindskrevne Frafald og gennemførelse Andelen af studerende på IT-Universitetet i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 31 procent i 2008 til 17 procent i 2009, jf. tabel IT-Universitetet i København har derved bevæget sig fra at have et væsentligt højere frafald på første år end gennemsnittet til at have et frafald på første år, som svarer til gennemsnittet for alle universiteter. Tabel : Procent frafaldne på første år for bachelorstuderende på IT-Universitetet i København, IT-Universitetet i København Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Humaniora Alle universiteter Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter. IT-Universitetet i København havde i 2009 endnu ikke nogen bachelordimittender. Andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år på IT-Universitetet i København, er i 2009 på 61 procent, hvilket er tre procentpoint over gennemsnittet for universiteterne samlet, jf. tabel Mens andelen er steget for universiteterne samlet i perioden , så er andelen i samme periode faldet lidt på IT- Universitetet i København. IT-Universitetet i København har dog i hele perioden haft en højere andel kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år, end gennemsnittet for universiteterne samlet. 20

21 Tabel : Procent gennemførte på normeret tid plus et år for kandidatstuderende på IT-Universitetet i København, IT-Universitetet i København Humaniora Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab I alt Humaniora Alle universiteter Samfundsvidenskab Teknisk /naturvidenskab Sundhedsvidenskab I alt Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter Fuldførelsesalder I 2009 var medianalderen for fuldførte kandidater 29,7 år på IT-Universitetet i København. Det er ca. halvandet år højere end den gennemsnitlige medianalder for fuldførte kandidater for alle universiteter, som er på 28,1 år, jf. tabel Medianalderen ved fuldførelse på IT-Universitetet i København er steget lidt i perioden Alle kandidaterne på IT-Universitetet findes på naturvidenskab, og sammenligner man udelukkende med naturvidenskab for universiteterne samlet, er medianalderen ved fuldførelse på IT-Universitetet i København ca. halvandet år højere end gennemsnittet for naturvidenskab. Tabel : Medianfuldførelsesalder for kandidater på IT-Universitetet i København fordelt på hovedområder, , år IT-Universitetet i Humaniora København Naturvidenskab 29 29,3 29,7 Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab Teknisk Videnskab I alt 29 29,3 29,7 Alle universiteter Humaniora 29,4 29,5 29,3 Naturvidenskab 28,3 28,5 28,2 Samfundsvidenskab 28 27,9 27,9 Sundhedsvidenskab 28,2 28,3 28,2 Teknisk Videnskab 26,4 26,5 26,4 I alt 28,2 28,2 28,1 Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik Studietid og studieeffektivitet Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb, der afsluttes med en kandidatgrad fra IT-Universitetet i København, var i 2009 på 6,4 år, mens det var 6,5 år for alle universiteterne, jf. tabel Studerende, der afslutter deres studier med en kandidatgrad fra IT-Universitetet i København, har bevæget sig fra i 2007 at have en studietid, der var et år lavere end gennemsnittet til i 2009 at have en studietid, der svarer til gennemsnittet. 21

22 Tabel : Gennemsnitlig studietid for et universitetsforløb (bachelor + kandidat), , år IT-Universitetet i København Alle universiteter Humaniora Naturvidenskab 5,6 5,9 6,4 Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab I alt 5,6 5,9 6,4 Humaniora 7,2 7,1 7,0 Naturvidenskab 6,6 6,6 6,6 Samfundsvidenskab 6,3 6,3 6,3 Sundhedsvidenskab 6,8 6,6 6,5 Teknisk videnskab 5,7 5,7 5,5 I alt 6,6 6,5 6,5 Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. En fuldført kandidat fra IT-Universitetet i 2009 har i gennemsnit været 2,8 år om at gennemføre kandidatdelen. Samlet for alle universiteteterne er studietiden på kandidatdelen 3,4 år. Kandidaterne fra IT-Universitetet har således været over et halvt år hurtigere om at gennemføre kandidatstudiet. Tabel : Gennemsnitlig studietid for et kandidatforløb, , år IT-Universitetet i København Humaniora Naturvidenskab 2,6 2,8 2,8 Samfundsvidenskab Sundhedsvidenskab I alt 2,6 2,8 2,8 Alle universiteter Humaniora 3,7 3,5 3,6 Naturvidenskab 3,3 3,3 3,1 Samfundsvidenskab 3,2 3,1 3,1 Sundhedsvidenskab 5,5 5,2 4,6 Teknisk videnskab 4 4 3,2 I alt 3,7 3,6 3,4 Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Studieeffektiviteten kan vurderes ud fra, hvor mange ECTS de studerende udløser om året. Antallet af ECTS pr. ressourceudløsende studerende er i ,9 på IT- Universitetet i København, hvilket er færre end det samlede gennemsnit for alle universiteter på 42,0, jf. tabel En studerende tæller med i antal ressourceudløsende studerende, uanset om vedkommende er indskrevet hele året. Der vil være personer, som påbegynder uddannelsen i løbet af året, og derfor ikke kan nå at optjene 60 ECTS, selvom vedkommende følger uddannelsen på normeret tid. På samme måde er der nogle, som afslutter uddannelsen i løbet af året. Derfor kan det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende ikke blive 60, selvom alle studerende gennemfører deres studier på normeret tid. Effekten er også stor på IT-Universitetet, hvor alle de kandidatstuderende ved IT-Universitetet i 2009 ikke har været bachelorstuderende på IT-Universitetet. Et stort antal udvekslingsstuderende eller andre enkeltfagsstuderende, som ikke påtænker at tage 60 ECTS, vil også påvirke det gennemsnitlige antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende negativt, selvom alle studerende måtte følge deres studier på normeret tid. 22

23 Tabel : Gennemsnitligt antal ECTS pr. ressourceudløsende studerende, IT-Universitetet i København 32,1 32,1 35,7 34,9 Alle universiteter 41,7 41,7 40,4 42,0 Kilde: Universitets- og Bygningsstyrelsens beregninger på tal fra Danske Universiteter Antal klagesager Universitets- og Bygningsstyrelsen modtog i 2010 i alt 6 klage- og tilsynssager fra IT- Universitetet i København, jf. tabel Tabel Antal klagesager (herunder tilsynssager og dispensationssager) Institution IT-Universitetet i København Alle universiteter Kilde: Beregninger udført af Universitets- og Bygningsstyrelsen på baggrund af egne data for indkomne sager. Over hele den målte periode fra udgør klagesagerne fra IT-Universitetet i København ca. 1,2 procent af det samlede antal klagesager. I 2010 udgør klagesagerne fra IT-Universitetet i København 3 procent. De 6 sager, der har været forelagt Universitets- og Bygningsstyrelsen i 2010, fordeler sig som 5 klagesager og 1 tilsynssag. Antallet af sager i 2010 på IT-Universitetet er højt i forhold til tidligere år, hvor der stort set ingen sager har været. Generelt har antallet af klagesager for alle universiteters vedkommende været højere i 2010 end tidligere Konklusion Antallet af studerende på IT-Universitetet i København er steget med fire procent i perioden Alle studerende på IT-Universitetet i København findes på naturvidenskab. Tilgangen til bacheloruddannelserne på IT-Universitetet i København er steget 313 procent i perioden , idet IT-Universitetet har oprettet tre nye bacheloruddannelser i årene 2007 til 2010 med et forventet optag på i alt 180 nye studerende om året. Andelen af studerende på IT-Universitetet i København, som er ophørt på første år af deres bacheloruddannelse, er faldet fra 31 procent i 2008 til 17 procent i 2009, hvilket svarer til gennemsnittet for alle universiteter i IT-Universitetet har ingen bachelordimittender i 2009, idet de første bacelorstuderende dimittereer fra IT-Universitetet i Andelen af kandidater, der gennemfører på normeret tid plus et år, er på IT-Universitetet i København tre procentpoint højere end gennemsnittet for alle universiteter i I 2009 var medianalderen 29,7 år for kandidater, når de fuldfører deres uddannelse på IT-Universitetet i København. Det er ca. halvandet år højere end den gennemsnitlige medianalder for alle universiteter, som er på 28,1 år. Den gennemsnitlige studietid for et universitetsforløb, der afsluttes med en kandidatgrad fra IT-Universitet i København var i 2009 en studietid, der svarer til gennemsnittet for alle universiteterne. I 2007 og 2008 var studietiden for kandidater fra IT-Universitetet i København dog lavere end gennemsnittet. Ses kun på studietiden 23

24 for kandidatdelen, er kandidat-studietiden over et halvt år mindre end gennemsnittet for alle universiteterne. I kapitel 5 om 50 procent målsætningen behandles uddannelsesområdet yderligere. 24

25 3.4 Forskning Midler til forskning En procent af de samlede basismidler til forskning går til IT-Universitetet i København. Universitet har i perioden 2005 og 2011 oplevet en stigning i basismidler til forskning på 4 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent, jf. tabel Tabel : Udvikling i universiteternes basismidler til forskning, mio. kr. (2011-priser) og pct Kr. Andel Københavns Universitet % Aarhus Universitet % Syddansk Universitet % Roskilde Universitet % Aalborg Universitet % Handelshøjskolen i København % Danmarks Tekniske Universitet % IT-Universitetet i København , % I alt % Indeks Indeks (IT-Universitetet i København) Kilde: FL 2011 og foreløbig TB 2010 pr. 9/ IT-Universitetet i København modtog i 2009 mindre end 1 procent af de samlede eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed på universiteterne i Danmark, jf. tabel IT-Universitetet i København fik samme år 1 procent af midlerne fra danske offentlige kilder. Tabel : Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, 2009, tusind kr. og pct. Øvrige Danske offentlige kilder Danske private kilder EU-midler midler fra udlandet I alt Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Kr. Pct. Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Roskilde Universitet Aalborg Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København Universiteterne i alt Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab I alt har IT-Universitetet i København haft en stigning i de samlede eksterne midler fra 2008 til 2009 på 13 procent, hvilket er 5 procentpoint over stigningen for alle 25

26 universiteter samlet set. Stigningen på IT-Universitetet i København skyldes en stigning i midler fra danske offentlige kilder og danske private kilder på hhv. 13 og 73, jf. tabel Samtidigt er der sket et fald i EU-midler og øvrige midler fra udlandet på hhv. 81 og 63 procent. Tabel : Eksterne midler til tilskudsfinansieret virksomhed, , løbende priser, tusind kr Procentvis ændring IT- Danske offentlige kilder Universitetet Danske private kilder EU-midler Øvrige midler fra udlandet I alt Alle Danske offentlige kilder universiteter Danske private kilder EU-midler Øvrige midler fra udlandet I alt Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab International rekruttering af personale Ved 35 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på IT-Universitetet i København i blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne, jf. tabel Tabel : Ansættelser af videnskabeligt personale , hvor den ansatte umiddelbart før ansættelsen var ansat i udlandet og andel af de samlede ansættelser Professor Lektor Adjunkt I alt Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. IT-Universitetet Alle universiteter Kilde: Fornyelse i forskerstaben. Forskerpersonale og forskerrekruttering på danske universiteter , Bertel Ståhle, UNI-C. 26

27 3.4.3 Internationale ranglister IT-Universitetet i København optræder ikke på nogen af de mest anvendte og internationalt anerkendte ranglister, jf. tabel Tabel Universiteternes placering på fire udvalgte ranglister, 2010 Leiden Quacquarelli Symonds (QS) 2010 Verden Times Higher Education (THE) 2010 Verden Times Higher Education (THE) 2010 Europa Academic Ranking of World Universities (ARWU) 2010 Europa Ranking Crown Indicator 2010 Europa (100 største) Leiden Ranking Crown Indicator 2010 Europa (250 største) Leiden Ranking Crown indicator 2010 Verden (500 største) Københavns Universitet Aarhus Universitet Danmarks Tekniske Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København Kilde: QS: THE: ARWU: og Leiden: De forskellige ranglister benytter forskellige metoder til at måle og rangere universiteterne internationalt. Quacquarelli Symonds (tidligere THES) bygger i betydeligt omfang på fagfællebedømmelser, hvor forskerne hver især udpeger universiteter, der vurderes som værende førende. Også indikatorer som undervisning, international orientering og citationer indgår i QS. THE-opgørelsen bygger på nogenlunde samme indikatorer som QS, men indeholder flere, og ikke mindst flere faktuelle, indikatorer end QS. ARWU-opgørelsen, som udarbejdes af Shanghai Jiao Tong University, har fokus på nobelpriser, Fields-medaljer og artikler på det naturvidenskabelige hovedområde. Leiden-opgørelsen bygger på bibliometriske data, dvs. antal publikationer og citationer. Alle eksisterende ranglister kan kritiseres for at indeholde forskellige former for metodiske uhensigtsmæssigheder i opgørelsen og for ikke altid at give en tilstrækkelig gennemsigtig og meningsfuld sammenligning af uddannelsesinstitutioner. IT-Universitetet har i 2009 tilmeldt sig Times Higher Education rangering og indrapporteret sine data. Når IT-Universitetet ikke optræder i rangeringen, er det fordi Times Higher Education har valgt ikke at offentliggøre data fra monofakultære universiteter. 27

28 3.4.4 Konklusion Basismidlerne til forskning til IT-Universitetet i København er fra 2005 til 2010 steget med 4 procent. I samme periode steg basismidlerne for alle universiteterne samlet med 31 procent. I alt har IT-Universitetet i København fra haft en stigning hjemtaget af eksterne forskningsmidler på 13 procent, hvilket er mere end stigningen for alle universiteter samlet set på 8 procent. IT-Universitetet i København oplevede i 2009 en stigning i midler fra danske offentlige kilder og danske private kilder på hhv. 13 og 73 procent, mens der har været et markant fald i midler fra EU og udlandet. Ved 35 procent af ansættelserne af videnskabeligt personale på IT-Universitetet i København i blev stillingen besat med en person, som umiddelbart før var ansat i udlandet. På universiteterne samlet set var det tilfældet i 21 procent af ansættelserne. IT-Universitetet i København optræder ikke på nogen af de mest anerkendte internationale ranglister, men har tilmeldt sig THE. Times Higher Education har valgt ikke at offentliggøre data fra monofakultære universiteter. 28

29 3.5 Videnspredning Åben- og deltidsuddannelse IT-Universitetets aktiviteter i åben- og deltidsuddannelse bestod i 2010 af 145 årsstuderende og 53 studerende, der havde afsluttet en master- eller diplomuddannelse. Sammenlignes udviklingen på området for IT-Universitetet med den samlede universitetssektor i perioden 2005 til 2010, er aktiviteterne på IT-Universitetet vokset med en væsentlig større andel end den samlede udvikling. Tabel Antal studerende i åben- og deltidsuddannelse IT- Universitetet Udv Antal årsstuderende % Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) % Alle Antal årsstuderende % universiteter Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) % Kilde: Danske Universiteters statistiske beredskab F.6.1-F.6.2. IT-Universitetets andel af danske universiteters deltidsuddannelsesaktiviteter ligger i 2010 med en andel på 2,3 procent, hvilket er over IT-Universitetets andel af færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom), som udgør ca. 1,5 procent af den samlede aktivitet på danske universiteter. Tabel IT-Universitetets andel af danske universiteters samlede antal studerende i åben- og deltidsuddannelse , procent Andel årsstuderende på åben- og deltidsuddannelser 1,9 2,1 2,2 2,6 2,6 2,3 Andel færdiguddannede på hele åben- og deltidsuddannelser (master og diplom) 1,2 0,7 1,0 1,7 1,7 1,5 Kilde: Danske universiteters statistiske beredskab F.6.1-F

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Roskilde Universitet 9 3.0 Opfølgning

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Syddansk Universitet

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010

Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010 2 Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010 Universitets og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1. Dagsorden for dialogmøde mellem IT- Universitetet og Universitets-

Læs mere

Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010

Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Aalborg Universitet

Læs mere

Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011

Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 . 2 Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen februar 2010 Indhold > Dialogmøde den 18. november 2009 3 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2010 4 Indhold > Indledning 8 2. Dagsorden 9 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Danmarks

Læs mere

Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010

Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010 Rapport om Aarhus Universitet Tilsynsmøde med Aarhus Universitet den 26. januar 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status 9 3.0 Opfølgning på sidste

Læs mere

Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen

Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen Billederne på forsiden er taget af fotograf: Tao Lytzen > Baggrundsmateriale om Handelshøjskolen i København Dialogmøde den 1. juni 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning

Læs mere

Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010

Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Rapport om Aarhus Universitet Dialogmøde onsdag den 5. maj 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden for dialogmøde med Aarhus Universitet

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012

Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Rapport om Syddansk Universitet Tilsynsmøde den 23. november 2012 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering marts 2013 2 Indhold > 1. Indledning 4 2. Dagsorden 5 3. Status 6 3.1 Profil og strategiske

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne. December 2011 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sikring og udvikling af kvaliteten af universitetsuddannelserne December 2011 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sikring

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne. December 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om undervisningen på universiteterne December 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om undervisningen på universiteterne (beretning nr. 16/2011)

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

Rapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010

Rapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010 Rapport om Københavns Universitet Dialogmøde den 10. februar 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Københavns Universitet

Læs mere

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler Notat Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler 30. november 2007 1 Indledning... 2 2 Definition af universitet... 2 3 Definition af hovedområder... 2 4

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04

RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 RIGSREVISIONEN København, den 30. august 2004 RN B106/04 Notat til statsrevisorerne om den fortsatte udvikling i sagen om den økonomiske styring på Aarhus Universitet og Københavns Universitet (beretning

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1

Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 21 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Kvinder og mænd i videregående uddannelse 1 Resumé

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

UNIVERSITETER I TAL 2009

UNIVERSITETER I TAL 2009 UNIVERSITETER I TAL 2009 Universiteter i tal 2009 Udgivet af: Universitets- og Bygningsstyrelsen Publikationen kan hentes på Universitets- og Bygningsstyrelsens hjemmeside: http://www.ubst.dk ISBN (internet):

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013

HR&O. Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Forenkling af VIP-rekruttering Præsentation af resultater, maj 2013 Dias 1 Baggrund og mål Baggrund Ny ansættelsesbekendtgørelse der gav mulighed for at ændre på bedømmelsesprocessen VIP erne og KU generelt

Læs mere

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30

D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 D A G S O R D E N til 28. møde i bestyrelsen torsdag den 24. maj 2012 kl. 17.00-19.30 16. maj 2012 en GODKENDELSER: 1. Godkendelse af dagsordenen Indstilling Bestyrelsen godkender dagsordenen. 2. Godkendelse

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013

Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen. Information om FFL 2013 Universiteter SDC-Sekretariatet Akkrediteringsinstitutionen Information om FFL 2013 Regeringen offentliggør i dag sit forslag til finanslov for 2013. Styrelsen for Universiteter og orienterer hermed om

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. August 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse August 2014 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning nr. 7/2010) 12.

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011. Optag på uddannelserne 2007-2011 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2011 Optag på uddannelserne 2007-2011 September 2011 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013

Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 Ph.d. Ph.d.-uddannelsen i tal udviklingen frem til og med 2013 I globaliseringsaftalen fra 2006 blev det besluttet at fordoble det årlige ph.d.-optag fra 2003 til 2010 1. Ved globaliseringsaftalens udløb

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v.

Forslag. Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner og lov om almene boliger m.v. Til lovforslag nr. L 143 Folketinget 2010-11 Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 19. maj 2011 Forslag til Lov om ændring af universitetsloven, lov om teknologioverførsel m.v. ved offentlige forskningsinstitutioner

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse. Oktober 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om satsningen på ph.d.-uddannelse Oktober 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om satsningen på ph.d.-uddannelse (beretning

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København i perioden 2004-2005 UDKAST

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København i perioden 2004-2005 UDKAST Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København i perioden 2004-2005 UDKAST 1. april 2004 1 Indledning Dette dokument udgør Udviklingskontrakten for IT-Universitetet i København i perioden 2004-2005.

Læs mere

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012

Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012. Optag på uddannelserne 2007-2012 Fakta om ingeniør- og cand. scient.-uddannelserne 2012 Optag på uddannelserne 2007-2012 September 2012 Fakta om ingeniør- og cand.scient.- uddannelserne Denne analyse dokumenterer de faktuelle forhold

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden

Hver 10. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver. nyuddannede akademiker er den første i virksomheden Hver tiende nyuddannede akademiker er den eneste i virksomheden, når man ser på de nyuddannede, der går ud og finder job i små og mellemstore virksomheder.

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til

2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016. Forslag. til 2012/1 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående

Læs mere

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010

Bilag 4. Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København. Februar 2010 Bilag 4 Rapport om den løbende årsrevision ved IT-Universitetet i København Februar 2010 RAPPORT OM REVISIONEN VED IT-UNIVERSITETET I KØBEN- HAVN 1 Løbende revision ved IT-Universitet i København i oktober

Læs mere

HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser

HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT. Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser HØJE MÅL FREMRAGENDE UNDERVISNING I VIDEREGÅENDE UDDANNELSER ANALYSERAPPORT Udvalg for Kvalitet og Relevans i de Videregående Uddannelser 6.2. Tilskyndelser til kvalitet og relevans i bevillingssystemet

Læs mere

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser

Bilag om beskæftigelse for nyuddannede fra universiteternes uddannelser 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 5 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om beskæftigelse for nyuddannede

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET

Akkrediteringsrapport TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Præsentation af Budget 2008

Præsentation af Budget 2008 Præsentation af Budget 2008 1 2 Strategiske mål - Forskningsproduktion blandt de bedste (VBN) - Stærke internationale forskningsområder indenfor alle uddannelser (40%) - Særligt gode vilkår for særligt

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011 Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse Maj 2011 BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.- UDDANNELSE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 7 A. Baggrund...

Læs mere

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne

Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne DI Den 16. april 2015 Kun 1 ud af 3 ph.d.er kommer ud i virksomhederne 1. Det offentlige sluger ph.d.erne Med globaliseringsstrategien i 2006 besluttede et bredt flertal i Folketinget at fordoble antallet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ)

Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) 27. april 2015 Samarbejdsaftale mellem Roskilde Universitet (RUC) og University College Sjælland (UCSJ) Samarbejdsaftalen gælder i perioden fra den 27. april 2015 til den 30. april 2017. Samarbejdsaftalen

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

Enclosure 3. Bestyrelsen for IT-Universitetet i København St. Kongensgade 45

Enclosure 3. Bestyrelsen for IT-Universitetet i København St. Kongensgade 45 Enclosure 3 Bestyrelsen for IT-Universitetet i København St. Kongensgade 45 1264 København K Tlf. 33 92 84 00 Fax 33 11 04 15 rr@rigsrevisionen.dk www.rigsrevisionen.dk Rigsrevisionens erklæring og beretning

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora

Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora 9. oktober 2009 Til videnskabsministeren og medlemmerne af Udvalget for Videnskab og Teknologi Vedr.: Stigning af taxametre på samfundsvidenskab og humaniora I forlængelse af aftalen fra november 2008

Læs mere

Nyuddannede akademikere pendler gerne

Nyuddannede akademikere pendler gerne Nyuddannede akademikere pendler gerne I 213 var den gennemsnitlige pendlingsafstand blandt nyuddannede akademikere på 24,6 kilometer. Sammenlignet med 28 har der været en stigning i den gennemsnitlige

Læs mere

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL

RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL RESUME AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I DSF'S KVALITETSUDSPIL KAPITEL 1 FULDTIDSSTUDIER Danske studerende modtager i gennemsnit 12-13 timers undervisning om ugen. 30 40 % af de studerende på humanistiske

Læs mere

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd]

[CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007. [CVU Sjælland og CVU Syd] Bilag 2: Afrapportering på kvalitets- og institutionsudviklingsmidler for 2007 [CVU Sjælland og CVU Syd] [Der udfyldes ét samlet skema for institutionens målbare succeskriterier] [Her angives en sammenfatning

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

InternatIonalt konkurrencedygtige

InternatIonalt konkurrencedygtige InternatIonalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Internationalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN Internationalt

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK

2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK Akkrediteringsrapport 2014 TURNUSAKKREDITERING 2013-2 2 BACHELORUDDANNELSER OG 5 KANDIDATUDDANNELSER INDEN FOR HUMANISTISK INFORMATIK AALBORG UNIVERSITET Turnusakkreditering, 2013-2 Publikationen er udgivet

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk

Aarhus Universitet. Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen. Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk ACE Denmark Aarhus Universitet Att. Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Sendt pr. e-mail rektor@au.dk au@au.dk Akkreditering og godkendelse af ny kandidatuddannelse i teknologibaseret forretningsudvikling Kandidatuddannelsen

Læs mere

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt.

Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det gælder ligeledes bilag, som er anført med gråt. Bestyrelsens medlemmer Direktionen Direkte tlf.: 7218 50 72 E-mail: gigr@itu.dk Journalnr.: 2011-021-0018 6. april 2011 Fortrolig Information er markeret med gråt og er til bestyrelsens eget brug. Det

Læs mere

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Fordelingen af det stigende optag på universiteterne Fordelingen af det stigende optag på universiteterne En kortlægning af udviklingen i studenterpopulationen på de otte universiteter UNIVERSITETERNE Fordelingen af det stigende optag på universiteterne

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets

Mål- og resultatplan 2015 Uddannelses- og Forskningsministeriets Uddannelses- og Forskningsministeriets It Mål- og resultatplan 2015 Udgivet af Uddannelses- og Forskningsministeriet Bredgade 40 1260 København K Telefon: 3392 9700 E-mail: ufm@ufm.dk www.ufm.dk Publikationen

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1

Bilag om studievalg - universitetsuddannelser 1 14. oktober 25 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 - Fax 33 11 16 65 Bilag om studievalg - universitetsuddannelser

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere