Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet"

Transkript

1 Projektdesign for BeskæftigelsesIndikatorProjektet

2 Indholdsfortegnelse 1. Projektdesign Baggrund og formål Litteraturstudie og progressionsspørgsmål Progressionsmålinger og kobling med DREAM-data Casestudier Samlet output af projektet Afrapportering

3 1. Projektdesign 1.1 Baggrund og formål Udgangspunktet for BeskæftigelsesIndikatorProjektet er, at det er svært ud fra eksisterende studier at påvise, hvad der er afgørende for, at ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere kommer i job på længere sigt. Udfordringen indenfor effektmåling af beskæftigelsesindsatsen for ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er, at det er vanskeligt at måle de direkte beskæftigelseseffekter af aktiveringsindsatsen, idet eventuelle effekter for denne gruppe kan være meget længe om at materialisere sig. Derudover fordi der kan være tale om en grad af uforudsigelighed, idet målgruppen kan være kendetegnet ved på en og samme tid at have en række ressourcer, men også en vis skrøbelighed, som gør, at umiddelbare jobeffekter, der kan opnås på kort sigt, kan efterfølges af marginaliseringsprocesser fra arbejdsmarkedet. Vi ved altså ikke meget om, hvad der virker for denne ret store gruppe, som er defineret ved at have behov for en indsats for at komme i job. Derfor vil dette projekt arbejde med at identificere et sæt af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, som kan dokumenteres at pege frem mod beskæftigelse, således at forskellige indsatsers effekter på den korte og mellemlange bane kan vurderes på disse arbejdsmarkedsparathedsindikatorer. Tilgangen i dette projekt er dermed at indsamle progressionsmålinger af borgernes udvikling på en række indikatorer for arbejdsmarkedsparathed med henblik på at fremskaffe evidens for, hvilke indikatorer der skaber større sandsynlighed for beskæftigelse. Denne kvantitative analyse suppleres af kvalitative studier, som til sammen skal afdække, hvad der er afgørende for, at beskæftigelsesindsatser bidrager til at få ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere i arbejde, og hvad der henholdsvis fremmer eller hæmmer progression på de udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. Begge typer af studier anlægges som forløbsstudier, hvor udvalgte borgere følges over tid. Et klart nytænkende aspekt ved BeskæftigelsesIndikatorProjektet er, at det netop sammentænker en stort anlagt kvantitativ undersøgelse med et omfattende casestudie af kvalitativ karakter begge af forholdsvis lang forløbslængde. Det skaber unikke muligheder for at frembringe viden af forskellig karakter og få de to grundlæggende dataindsamlingsmetoder til i fællesskab at berige hinanden og frembringe ny viden på området. Ambitionen er at få mange jobcentre til at deltage, så der over en længere periode kan indsamles data på en lang række borgere i forskellige aktiveringsforanstaltninger. Det giver mulighed for et unikt studie af, hvilke mekanismer der virker 3

4 fremmende for, at der sker en progression på relevante arbejdsmarkedsparathedsindikatorer. Det giver også en mulighed for at undersøge og identificere, hvilke indikatorer der er anvendelige for at vurdere aktiveringsforanstaltninger ud over de gængse såsom ordinært job/uddannelse, selvforsørgelsesgrader, flytning i matchkategorier mv. 1.2 Litteraturstudie og progressionsspørgsmål Projektet har gennemført et omfattende litteraturstudium af en række internationale og nationale studier, og på baggrund heraf er der identificeret en række indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, som skal testes. Dette litteraturstudium har afsøgt større forskningsbaserede undersøgelser inden for disciplinerne sociologi, politologi og økonomi, så der er afsøgt et bredt spektrum af teorier og tilgange. Dette er suppleret af relevant forskning indenfor det psykologiske felt. Der er gennemgået studier af såvel kvantitativ som kvalitativ karakter. De kvantitativt baserede studier har givet nogle pejlinger af overordnede forhold, der ser ud til at spille ind på borgernes motivation, adfærdsmønstre og succesrate i forhold til at opnå beskæftigelse. De kvalitativt baserede studier har derimod mere fokus på at identificere processer, mekanismer og relationer. Kendetegnende for begge typer af studier er, at de efterlader nogle huller i forhold til at skabe tilstrækkelig viden om, hvad der er afgørende parametre i forhold til arbejdsmarkedsparathed, samt om hvad der virker i beskæftigelsesindsatsen for denne målgruppe. Litteraturstudiet har dog på trods heraf leveret en række gode byggesten, vi kan anvende i det videre forløb med at identificere centrale elementer i et arbejdsmarkedsparathedsbegreb. Litteraturstudiet har både trukket på evidensbaserede studier baseret på kontrolgruppeforsøg samt andre typer af studier. Studiet identificerer en række sammenhænge mellem fx kvalifikationsniveau, arbejdsmarkedserfaring, problemstrukturer og jobsandsynlighed. Nogle af disse sammenhænge er velbelyste, mens andre studier mere har karakter af at indikere en sammenhæng. Litteraturreviewet bidrager med forskningsbaseret understøttelse og dokumentation til udvælgelse og operationalisering af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed for målgruppen. Studiet identificerer seks overordnede temaer, der er relevante at arbejde videre med i relation til arbejdsmarkedsparathed, underbygger deres relevans og indkredser, hvilke indikatorer der er relevante i forhold til at sikre progression mod arbejdsmarkedsparathed blandt indsatsparate kontanthjælpsmodtagere. En fællesnævner for de udvalgte indikatortemaer er, at det er forhold, der kan påvirkes i aktiveringsindsatsen, der er i fokus. Inden for de seks temaer er der udvalgt 11 indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, som er blevet operationaliseret i konkrete progressionsspørgsmål. I arbejdet med at udvælge og prioritere i de indikatorer som litteraturreviewet indkredser 4

5 samt at operationalisere dem til konkrete spørgsmål, har det været afgørende med en tæt inddragelse af praktikere, idet en forskningsmæssig afgrænsning ikke lader sig oversætte til spørgsmål, uden at der træffes en række både faglige og metodiske valg. Der har endvidere været nogle afgrænsninger, som er taget i betragtning i forhold til valg af indikatorer. Der er alene udvalgt indikatorer til progressionsredskabet, hvis svar ikke kan hentes fra andre kilder. Herudover er afgrænsningen baseret på praktiske erfaringer med og viden om progressionsmåling. Som arbejdsredskab blev der bl.a. udarbejdet en oversigt over de dimensioner og spørgsmål, der har været anvendt i tidligere progressionsprojekter, og der blev indsamlet erfaringer med anvendelsen heraf. Endvidere har kilden til informationerne som progressionsspørgsmålene skal levere, blevet taget i betragtning i forhold til den konkrete formulering af spørgsmålene. Endelig er progressionsspørgsmålene blevet sendt i pilottestning ad to omgange for at sikre, at de er anvendelige i praksis. 1.3 Progressionsmålinger og kobling med DREAM-data Formålet med progressionsmålingsværktøjet er på individniveau at vurdere, om den enkelte kontanthjælpsmodtager over tid bliver mere arbejdsmarkedsparat målt på de udvalgte indikatorer. Intentionen er, at ca borgere indgår i projektet og følges over tid i alt ca. 3 år. Der måles på indikatorer for arbejdsmarkedsparathed med jævne intervaller, indtil borger kommer i job eller indtil projektets afslutning i Dvs. at der er tale om et forløbsstudie, hvor de samme spørgsmål stilles med bestemte intervaller gennem en ca. treårig periode. Det gennemføres via et elektronisk surveybaseret redskab. Både beskæftigelsesmedarbejdere og borgere skal besvare spørgsmål, hvorfor der udvikles to forskellige spørgerammer. I progressionsmålingsværktøjet har det været overvejet, hvorvidt virksomheder også skulle besvare spørgsmål, men det er fravalgt, da det ikke vurderes muligt at gennemføre i praksis. I stedet er hensigten, at hvis borgere har været eller er i virksomhedsrettet aktivering, så skal beskæftigelsesmedarbejdere indhente virksomhedsvurderinger på de relevante indikatorer og lade det indgå i den faglige vurdering, de skal foretage. Beskæftigelsesmedarbejdere skal netop besvare spørgsmålene ud fra en faglig vurdering, som baserer sig på det kendskab, de har til borgeren ud fra fx lægefaglige dokumenter, arbejdsgiverudtalelser i forbindelse med virksomhedspraktik, observationer af borger mv. Borgerens besvarelser må ikke præges af beskæftigelsesmedarbejderens vurdering det er således centralt, at det er borgerens egne vurderinger, der lægger til grund. Derfor vil det optimale være, hvis borger selv besvarer spørgsmålene uden indblanding fra beskæftigelsesmedarbejder. Det vurderes imidlertid ikke at være en farbar vej af forskellige grunde. Målgruppen kan være karakteriseret ved læse- 5

6 /skrivevanskeligheder og/eller andre sproglige udfordringer, som kan betyde, at borger ikke selv vil kunne udfylde skemaet. Derudover kræves der en computer og netadgang, når spørgeskemaet skal besvares, hvilket ikke alle borgere vil have adgang til. Endelig vurderes det, at svarprocenten vil være lav, hvis borgerne selv skal stå for at udfylde skemaet med jævne mellemrum. Derfor vil det blive tilrettelagt således, at beskæftigelsesmedarbejdere får ansvar for, at borgerne udfylder skemaet, og der vil blive beskrevet forskellige modeller til dette, som kan anvendes, og som skal sikre, at beskæftigelsesmedarbejder ikke påvirker borgerens besvarelser. Progressionsmålinger kobles med DREAM-data, hvorved det skal kortlægges, hvilke overordnede indsatser borger har deltaget i gennem hele måleperioden. Her bliver der testet for, hvorvidt der er en sammenhæng mellem de indsatser, borger deltager i, og den progression borger opnår. Der er i progressionsmålingsredskabet også indlagt spørgsmål på et mere detaljeret niveau om de indsatser, som borger deltager i. Det giver mulighed for at teste på, hvorvidt sådanne delindsatser har sammenhæng med progression. Derudover kan sammenkoblingen mellem progressionsdata og DREAM-data teste, hvorvidt objektive forhold såsom køn, alder, etnicitet mv. ser ud til at spille ind på progression. Der kan også blive tale om at koble progressionsdata med andre offentlige registerdata såsom medicinforbrug for at se, om der kan spores sammenhænge mellem progression og sådanne andre forhold. Progressionsmålinger skal overordnet set bidrage med at belyse, hvorvidt de udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed kan bruges til at forudsige borgerens jobsandsynlighed. Hvis borgere, der kommer i job, forud herfor har progression på de udvalgte indikatorer eller lægger på et højt skalatrin på disse, så indikerer det, at der er en sammenhæng mellem indikatoren og jobsandsynlighed. Sådanne sammenhænge testes yderligere ved at se på de borgere, der ikke kommer i job hvis disse borgere har samme progression eller samme høje niveau uden at komme i job, så indikerer det, at det ikke er de mest relevante indikatorer, studiet har fundet. Hvis det omvendt viser sig, at borgere, som ikke kommer i job, har lav progression eller ligger på et lavere niveau på progressionsmålingerne, end borgere som kommer i job, så vil der kunne påvises en sammenhæng alt afhængig af, hvor signifikante disse forskelle er. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan progressionsmålingerne er tænkt. Der måles således over tid på bestemte tidspunkter, og det kan identificeres, hvilke indsatser borger har deltaget i på de givne tidspunkter. 6

7 Figur 1.1: Illustration af progressionsmåling Måling over tid samt på indsatser Progression Vejledning Virksomhedspraktik Løntilskud Passiv Uge 5 Uge 10 Uge 15 Uge 20 Uge 25 Uge 30 Uge 40 Tid Kilde: New Insight A/S Progressionsmålinger kombineret med DREAM-data anvendes til at teste: Hvorvidt de udvalgte indikatorer kan prædiktere jobsandsynlighed Om nogle indikatorer i højere grad end andre kan prædiktere jobsandsynlighed Hvorvidt progression på indikatorer har betydning Hvorvidt niveauet på indikatoren er afgørende Hvorvidt indsatstypen øver indflydelse på progressionen på indikatorer Hvorvidt køn, alder, etnicitet, geografi mv. øver ind på progression/om borger kommer i job. Det betyder, at progressionsmålingernes primære formål er at kortlægge, om de udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed kan anvendes til at prædiktere jobsandsynlighed. Sekundært er formålet at kortlægge, hvilke forhold der spiller ind på progressionen såsom indsatstype, objektive karakteristika mv. Progressionsmålingernes begrænsninger er, at vi med disse ikke opnår dybdegående forståelse for, hvorfor de eventuelle mønstre, der kan identificeres via progressionsmålinger, optræder. Derudover er der en risiko for, at de udvalgte indika- 7

8 torer ikke er de mest væsentlige, og/eller at der slet ikke kan spores en sammenhæng mellem indikatorer og jobsandsynlighed. Derfor er casestudier en vigtig del af projektet. De skal både supplere de indsigter, der kan fremkomme via progressionsmålinger, men har derudover til formål at frembringe en anden type viden. 1.4 Casestudier Casestudierne har til formål at beskrive og analysere forskellige veje til beskæftigelse samt veje, der ikke har ført til beskæftigelse. Ligesom progressionsmålingerne vil casestudierne også gennemføres som et forløbsstudie, hvor cirka 25 borgere følges over en periode på omkring to år. Progressionsmålinger og casestudier vil supplere hinanden på den måde, at casestudierne vil gå i dybden med kontanthjælpsmodtagernes handlinger og fortællinger med henblik på at undersøge, hvilken betydning de har for udviklingen i indikatorerne for arbejdsmarkedsparathed. Det centrale for casestudierne er dermed at studere den enkelte borgers arbejdsmarkedsparathed som en konsekvens af hans/hendes handlinger og de forandringer, som borgerne skaber i samspil med aktiverings-/beskæftigelsesindsatserne. På den måde vil casestudierne både skabe dybdegående viden om, hvad der udfolder sig, når borgerne skaber forandringer i deres arbejdsmarkedsparathed og samtidig kan de anvendes til at samle input til, hvorvidt de udvalgte indikatorer skal suppleres eller erstattes med andre. Det kan eksempelvis være, hvis der kommer stærke indikationer på, at der er andre forhold, som indikatorerne ikke indfanger, som ser ud til at have en væsentlig betydning. Det skal her pointeres, at det naturligvis skal være forhold, der egner sig til progressionsmåling, hvis der bliver tale om ændringer. Litteraturstudiet har, ud over at give input til hvilke indikatorer der skal anvendes til progressionsmåling, også kommet med indikationer på, hvilke andre forhold der kan have en afgørende betydning for, om aktiveringsindsatser medvirker til at den ledige kommer i job eller bliver jobklare. Her skal særligt fremhæves forhold som relationen mellem sagsbehandler og borger, empowermentorienteret eller brugerinddragende tilgang til borger samt systemets evne til at koordinere forskellige indsatser, der sættes i værk i forhold til borgeren. Litteraturstudiet anvendes derfor også aktivt til at give input til de temaer, der skal gøres til genstand for analyse i casestudierne. Casestudierne skal overordnet set afdække: Hvilke handlinger og forandringer fortæller kontanthjælpsmodtagerne om, som er afgørende for deres situation og forløb mod arbejdsmarkedet? Hvordan vurderer kontanthjælpsmodtagerne beskæftigelsesindsatsens betydning for deres forløb mod arbejdsmarkedet, herunder relationen til sagsbehandlerne, deltagelsen i og skiftene mellem forskellige aktiveringsforløb, oplevelsen af medbestemmelse, samarbejdet med jobcenter og andre offentlige myndig- 8

9 heder/institutioner mv.? her skal de forskellige indikatorer for arbejdsmarkedsparathed belyses. Hvilke vendepunkter i borgernes fortællinger om deres ledighedsforløb kan identificeres som betydningsfulde for progressionen mod arbejdsmarkedet og hvordan skabes de i samspillet med jobcenteret, aktiveringsindsatsen, egne kompetencer mv.? Hvad opleves som henholdsvis gode indsatser/dårlige indsatser og spiller det ind på borgers progression på indikatorer for arbejdsmarkedsparathed? Hvordan identificeres og karakteriseres forandringer, som har betydning for øget (eller forringet) arbejdsmarkedsparathed? Hvilke indikatorer har forklaringskraft i forhold til skabelsen af en beskæftigelsesindsats, der hjælper målgruppen hurtigst muligt i varig beskæftigelse? Hvordan kan viden om indikatorer for arbejdsmarkedsparathed skabe værdi i beskæftigelsesindsatsen? Hvilke dele eller helheder af indsatser kan medarbejderne fokusere på for at skabe størst værdi i målgruppens progression mod arbejdsmarkedsparathed? Er der nogle fælles karakteristika ved de borgere, der kommer i job set i relation til dem, der ikke opnår job? Fx ift. indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, indsatstyper eller måder hvorpå indsatsen er tilrettelagt, hvordan vejen ind i en virksomhed banes hvilken rolle har henholdsvis beskæftigelsesmedarbejder og borger haft mv. Det skal her bemærkes, at de opstillede spørgsmål ovenfor er foreløbige i den forstand, at andre spørgsmål og interessante problemstillinger kan dukke op undervejs som projektet skrider frem. Udvælgelsen af de borgere, som til sammen vil danne grundlag for casestudierne, foretages ud fra en beskrivelse af den samlede population af kontanthjælpsmodtagere involveret i BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Med udgangspunkt i denne beskrivelse opstilles få udvælgelseskriterier, som afspejler nogle af de forskelle og ligheder, som populationen rummer, fx køn, alder og ledighedshistorik. Desuden udvælges borgere, som er tilknyttet forskellige jobcentre, således at særlige organiseringsforhold, udvalgte aktiveringstilbud mv. ikke bliver afgørende for borgernes fortællinger, handlinger mv. Da målgruppen i udgangspunktet er kendetegnet ved blandt andre psykisk belastede og ustabile borgere, vil der i udgangspunktet rekrutteres omkring informanter med en forventning om, at en stor gruppe vil falde fra i begyndelsen, så at den endelige gruppe af informanter bliver omkring 25 borgere. De udvalgte borgere følges herefter i en periode på to år, hvor der som minimum gennemføres interviews, observationer mv. af dem alle fire gange i løbet af perioden. Der er her indlagt en fleksibilitet i den forstand, at centrale hændelser i den enkeltes livsforløb, som ligger uden for et planlagt interview el.lign., ikke ses bort fra eller udskydes til næste planlagte interview. Derimod er det hensigten at etablere en sådan relation til borgerne, at de undervejs i projektet har lyst til og føler sig trygge ved at kontakte projektet, når der sker centrale hændelser i deres ledighedsforløb. Det kan eksempelvis være overgang til job, afklaring af konkrete barrierer el.lign. som 9

10 kan indfanges gennem spontane telefoninterviews eller korrespondance over eksempelvis mail eller facebook. 1.5 Samlet output af projektet Casestudierne og progressionsmålinger samt koblingen med DREAM-data frembringer samlet set viden om: Hvorvidt og i så fald hvilke indikatorer for arbejdsmarkedsparathed, der prædikterer jobsandsynlighed Hvilke forhold der spiller særligt ind på progression af de forskellige indikatorer såsom indsatser, baggrundsvariable mv. Unikke borgerfortællinger over tid og på tværs af indsatser om, hvad der opleves som afgørende for at kunne ændre på beskæftigelsessituationen og beskæftigelsessystemets evne til at understøtte vejen til beskæftigelse - herunder hvilke typer indsatser der er særligt vigtige Identificering af hvad der er afgørende elementer for, at borgere kommer i job herunder belysning af forskellige antagelser om dette såsom betydning af klart jobmål, rød tråd gennem aktiveringen, godt match mellem arbejdsplads og ledig mv. Det kan fremadrettet give vigtig viden og inspiration til beskæftigelsesfeltet i form af følgende: Identificering af afgørende indikatorer for arbejdsmarkedsparathed kan anvendes fremadrettet af praktikere både i forhold til eksisterende indsatser, men også som valide effektparametre for udvikling af nye indsatser. I og med at fokus er på at identificere, hvad der er relevant at måle effekt på for denne målgruppe, leveres et værdifuldt effektmålingsredskab. Overordnet viden om, hvad der er vigtigt at sikre i beskæftigelsesindsatsen på tværs af konkrete indsatser altså en viden som ikke er afgrænset til bestemte indsatser, men mere kan anvendes på et strategisk niveau i forhold til at give mening og retning i beskæftigelsesindsatsen som sådan. Der eksisterer i dag mange undersøgelser af forskellige indsatser, og hvad der kendetegner en god indsats mv. men ikke særlig meget viden om, hvad der er vigtigt at sikre på tværs af indsatser. 1.6 Afrapportering Litteraturstudiet ender ud i en mere omfattende grundig opsamling på de mange studier som er reviewet. Dette bidrager med forskningsbaseret understøttelse og dokumentation til udvælgelse og operationalisering af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed for målgruppen. 10

11 På basis af dette litteraturreviewet produceres et notat, som tydeliggør baggrunden for de udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. Dette notat dokumenterer de overvejelser, der ligger bag udvælgelsen af indikatorer og dermed også de prioriteringer og fravalg, der er truffet undervejs i forløbet. Vedrørende afrapportering af progressionsdata, afleveres der en midtvejsrapport og slutrapport med oversigter og analyser af progressionsdata. Midtvejsrapport foreligger ca. i midten af Slutrapport i første kvartal af Derudover udarbejdes der kvartalsvise oversigter over progressionsdata fordelt på jobcentre gennem hele perioden. Analyseresultaterne af de kvalitative casestudier formidles løbende gennem artikler, der vil berøre forskellige delelementer af casestudierne. Artiklerne vil ved afslutningen af projektet i første halvdel af 2016 samles i en rapport, som konkluderer på analyserne af casestudierne i relation til resultaterne af progressionsmålingerne. Desuden vil løbende resultater, fx i form af fortællinger om en borgers ledighedsforløb, præsenteres på de halvårlige seminarer/konferencer. 11

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion

BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion BeskæftigelsesIndikatorProjektet Introduktion Indhold 1. Projektgruppe 2. Baggrund for projektet 3. Projektets målgruppe 4. Projektets formål Hvad kommer der ud af det? Tidsramme 5. Projektets indhold

Læs mere

Baggrund for udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. September 2012

Baggrund for udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed. September 2012 Baggrund for udvalgte indikatorer for arbejdsmarkedsparathed September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Fra litteraturreview til operationalisering af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed...3

Læs mere

BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Informationsmøde om projektet, september 2012

BeskæftigelsesIndikatorProjektet. Informationsmøde om projektet, september 2012 BeskæftigelsesIndikatorProjektet Informationsmøde om projektet, september 2012 25. september 2012 Program 1. Baggrund og formål med projektet 2. Præsentation af indikatorer for arbejdsmarkedsparathed Kort

Læs mere

Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling. Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016

Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling. Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016 Progressionsmåling sætter nye standarder for effektmåling Resultater fra BeskæftigelsesIndikatorProjektet DES-arrangement, februar, 2016 Dagsorden Kort om BIP og datagrundlag Foreløbige resultater Perspektiver

Læs mere

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud

Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Tilbud Jobcenter Middelfart Analyse af kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 3 Marts 2011 COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk Jobcenter Middelfart Analyse

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring!

Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Beskæftigelsesindsatsen koster kassen! - det kræver styring! Oplæg til fælles indsats for en bedre styring af beskæftigelsesindsatsen Indhold 3 4 5 Indsatsen er hævet med 8,5 mia. kr. Store forskelle =

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 BESKÆFTIGELSE OG BORGERSERVICE Dato: Oktober 2015 Kontakt: C-BB Sagsnr.: 15.20.00-P15-1-15 Beskæftigelsesplan 2016 I denne beskæftigelsesplan sammenfattes fokus og prioriteringer for Ballerup Kommunes

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr 02.00.00 G61 Sagsid 000225781 Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats,

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune

Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune Beskæftigelsesplan 2015 Ballerup Kommune 1. Indledning Beskæftigelsesplanen er Ballerup Kommunes plan for, hvordan kommunen vil arbejde med indsatsen for de ledige, og for virksomhederne. Bag Beskæftigelsesplanen

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere.

Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Notat til Statsrevisorerne om beretning om effekten af aktivering af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere Oktober 2013 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om effekten af

Læs mere

Kvalitetsudvikling af beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere

Kvalitetsudvikling af beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere Kvalitetsudvikling af beskæftigelsesindsatsen for ikke-arbejdsmarkedsparate borgere September 2010 Indholdsfortegnelse 1. Projektets hovedresultater...1 2. Kvalitetsudvikling i beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse

+ RESURSE ApS. Ansøgning om LBR projekt. Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Ansøgning om LBR projekt Metodeudvikling til håndtering af borgere på ledighedsydelse Formål Projektets overordnede ide og mål er at få afprøvet en virksomhedsrettet model der kan være medvirkende til

Læs mere

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Projektet skal svare på det helt grundlæggende spørgsmål: Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Jobcenter København Indledning I Københavns Kommune er der 12.000 kontanthjælpsmodtagere i match 2. Kommunen bruger ca. 250 millioner kroner om året til en aktiv beskæftigelsesindsats for denne gruppe.

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp

Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Kvalitetsstandard for visitation af unge under 30 år til uddannelseshjælp / kontanthjælp Norddjurs Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen XXX 2014 Norddjurs Kommune Godkendt i kommunalbestyrelsen den

Læs mere

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz

Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Jobcentrenes instrumenter overfor de svage ledige. Hvad virker og hvad bør udvikles? v/regionsdirektør Jan Hendeliowitz Målgruppen Ikke en klar definition /

Læs mere

Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd

Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Gentofte Referat af møde i Det Lokale Beskæftigelsesråd Mødedato 20. april 2010 Mødetidspunkt klokken 16.00 Mødelokale Udvalgsværelse 1 Mødet hævet kl.: xx.xx Til stede Fraværende Hans Toft (Gentofte Kommune)

Læs mere

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen

Kamilla Bolt og Marie Jakobsen Evaluering af satspuljer socialt udsatte 2012-udmøntningen Evalueringen af Jobcenterprojekter Kamilla Bolt og Marie Jakobsen 1 SATSPULJEUDMØNTNING 2012 JOBCENTER Agenda Kort om puljen Introduktion til

Læs mere

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet

Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Virksomhedsrettet indsats hjælper langtidsledige seniorer tilbage på sporet Det hænger sammen. Når ledigheden stiger over en længere periode, vokser gruppen af langtidsledige. Dette giver udfordringer

Læs mere

LO konference den 15. september 2005

LO konference den 15. september 2005 ,GHDOHURJDPELWLRQHUIRUGHQ IUHPWLGLJHEHVN IWLJHOVHVLQGVDWV LO konference den 15. september 2005 1 Udfordringer for Århus jobcenter 'HNRPPXQDOHPnOJUXSSHU: 'HIRUVLNUHGHOHGLJH: 21.000 berørte kontanthjælpsmodtagere,

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug

X Tidlig opsporing af skadeligt alkoholforbrug Skema 2: Projektbeskrivelsesskema 1. Projektets titel: En vej væk fra misbrug - arbejdsmarkedsrettet sundhedsindsats 2. Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper Indsats(er) der ansøges

Læs mere

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011

Grundlæggende metode og. 2. februar 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 2. februar 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Validitet og repræsentativitet Stikprøver Dataindsamling Kausalitet Undervejs vil

Læs mere

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori

Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed. Pilot analyse og priori Indsatsen for jobklare kontanthjælpsmodtagere under 25 år med mere end 5 ugers ledighed Pilot analyse og priori Beslutningen i december 2012 For en klart afgrænset delmængde af unge ledige afdækkes - sideløbende

Læs mere

2011 Mentorer i beskæftigelsesindsatsen. En analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen

2011 Mentorer i beskæftigelsesindsatsen. En analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen 11 Mentorer i beskæftigelsesindsatsen En analyse af kommunernes anvendelse af mentorordningen i beskæftigelsesindsatsen Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. SAMMENFATNING AF ANALYSENS HOVEDRESULTATER...

Læs mere

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse

TEKNOLOGISK INSTITUT. Metodisk note. Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse TEKNOLOGISK INSTITUT Metodisk note Evaluering af initiativer til fastholdelse af elever i erhvervsuddannelse Analyse og Erhvervsfremme Maj/2009 Indhold 1. INDLEDNING...3 2. UNDERSØGELSESDESIGN...3 3. KVANTITATIVT

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE

BILAG 11 PROJEKTBESKRIVELSE PROJEKTBESKRIVELSE 1. Indledning Med åben handel af varer og arbejdskraft over grænserne, skabes fremvækst af globale tendenser/globale konkurrencestrategier på de nationale og internationale arbejdsmarkeder.

Læs mere

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer

BILAG 3. Metode og Datagrundlag. De kvalitative data. Forsøgsprojekt med sociale mentorer BILAG 3 Metode og Datagrundlag I dette afsnit belyses de data, der bl.a. danner baggrund for evalueringen. Datamaterialet er både kvalitativt og kvantitativt. De kvalitative data stammer primært fra interviews

Læs mere

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation

Efter hhv. 3/6 måneder i henhold til loven aktivering i virksomhedspraktik/løntilskud/jobrotation Administration og udvikling Sagsnr. 264290 Brevid. 2066110 Ref. KRPE Dir. tlf. kristinep@roskilde.dk NOTAT: Konkrete tiltag i forbindelse med justering af Beskæftigelsesstrategi 24. februar 2015 Forsikrede

Læs mere

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens

Notat. Projektbeskrivelse. Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige. Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Notat Til: EBU Kopi til: Fra: Jobcenter Assens Projektbeskrivelse Forebyggelse af langtidsledighed blandt nyledige Baggrund: I Assens kommune har langtidsledigheden generelt været faldende det seneste

Læs mere

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate

Unge under 30 år uden uddannelse, der er åbenlyst uddannelsesparate Unge under 30 år uden, der er åbenlyst sparate Ved ikke unge der har behov for afklaring, motivation og forberedelse før svalg og start (åbenlyst sparate). 1) Unge, som har viden om skolelivet, men som

Læs mere

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen

Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen Arbejdsmarkedsstyrelsen Policycenteret Arbejdsmarkedscentre: Forsøg med en sammentænkt indsats mellem kommuner og arbejdsformidlingen For at sikre en fremtidig udvikling af velfærdssamfundet, bliver det

Læs mere

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild

Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Resultatrevision for 2013 Jobcenter Rebild Marts 2014 1 Resultatrevisionen har været i høring i Beskæftigelsesregionen og høringssvaret er vedlagt. Resultatrevisionen har ligeledes været i høring i Det

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

PROGRESSIONSMÅLING SOM LØFTESTANG FOR FAGLIG UDVIKLING. Martin Bæksgaard Jakobsen New Insight

PROGRESSIONSMÅLING SOM LØFTESTANG FOR FAGLIG UDVIKLING. Martin Bæksgaard Jakobsen New Insight PROGRESSIONSMÅLING SOM LØFTESTANG FOR FAGLIG UDVIKLING Martin Bæksgaard Jakobsen New Insight Hvad skal vi tale om? Hvad kan et fagligt vurderingsredskab tilføre det daglige arbejde fx afklaringen? Hvad

Læs mere

LBR NØGLETAL 2/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00

LBR NØGLETAL 2/2014. DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 LBR NØGLETAL 2/2014 Ballerup hvordan går det sammenlignet med andre jobcentre? DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 hvorfor NØGLETAL? indsats gør en forskel

Læs mere

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008

OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG. 2. kvartal 2008 OPFØLGNINGSRAPPORT JOBCENTER AALBORG 2. kvartal 28 September 28 INDHOLDSFORTEGNELSE MÅLGRUPPER FOR BESKÆFTIGELSESINDSATSEN 3 Der er 1 ydelsesgrupper, der har relevans for jobcentrets beskæftigelsesindsats

Læs mere

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013

INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 INVESTERINGS OG EFFEKTIVISERINGS PROJEKTER - BUDGET 2013 Projekt: Straksaktivering af jobklare kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011

Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 [Skriv tekst] [Skriv tekst] [Skriv tekst] Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Praktikpladsundersøgelse Computer Science Studerende Forår 2011 Københavns Erhvervsakademi Ryesgade

Læs mere

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud

Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Bilag 4: Status på handleplan for en styrket kvalitetssikring af aktiveringstilbud Nr. Handlinger Tema 1: Systematisk kvalitetstjek af tilbudsviften Forventet afslutningstidspunkt Status efterår 2011 Status

Læs mere

Integration af progressionsmåling i hele organisationen. Workshop A v. Charlotte Hansen, New Insight

Integration af progressionsmåling i hele organisationen. Workshop A v. Charlotte Hansen, New Insight Integration af progressionsmåling i hele organisationen Workshop A v. Charlotte Hansen, New Insight Formål med workshop A Hvad kan resultaterne give anledning til at diskutere på forskellige niveauer fra

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING

HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING HÅNDBOG I VIRKNINGSEVALUERING - inden for beskæftigelsesområdet SEPTEMBER 2011 UDARBEJDET FOR: Forord og introduktion til håndbogen Denne håndbog i virkningsevaluering inden for beskæftigelsesområdet

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens

Læs mere

Unge analyse. Status på arbejdet

Unge analyse. Status på arbejdet Unge analyse Status på arbejdet Analysens faser og tidsplan Problem formulering Fokusgruppe interview med relevante aktører Inspiration fra andre analyser på området Endelig problemformulering udfærdiges

Læs mere

Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed

Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed Indsatser på tværs af beskæftigelse og sundhed Job- og borgerservicechef Michael Maaløe Silkeborg Kommune 1 Krav til alle niveauer Niveau Politisk Organisation Ledelse Faglig Drift vilje og investering

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov

Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Notat Kommissorium Analyse af institutionernes kilder til viden om fremtidens kompetencebehov Formålet med projektet er at skabe et overblik over, hvordan institutionerne indhenter viden om fremtidens

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud

Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale afklarings- og aktiveringstilbud Hedensted Notatark Sagsnr. 15.00.00-P20-3-12 Sagsbehandler Kirsten Pedersen Effekter af kommunalt iværksatte aktive tilbud 2014 22.2.2015 Nedenfor redegøres for beskæftigelsesmæssige effekter af kommunale

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest

Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar i Lind Invest Notat om kriterier for socialt ansvar Vi ønsker at være med til at fremme en praksis, hvor man evaluerer og rapporterer resultaterne af sociale projekter,

Læs mere

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11

EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN STARTKONFERENCE 11.03.2015 STARTKONFERENCE 2015/03/11 EVALUERING AF PROJEKTERNE - FORMÅL, INDHOLD OG TIDSPLAN 11.03.2015 2 FORSKELLIGE FORMER FOR EVALUERINGER Intern evaluering Skolerne gennemfører evaluering skolens projekt (fx af elevernes udbytte el. lign).

Læs mere

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet

KONTANTHJÆLP OM JOB VISION EFFEKTIV VIRKSOMHEDSINDSATS FOR JOB- OG AKTIVITETSPARATE. KARRIERECENTRE Fordelt over hele landet OM JOB VISION Job Vision er et højt specialiseret udviklingshus for mennesker og virksomheder, der ønsker karriereudvikling. Job Vision blev etableret i 1992. Vi er en af landets største og mest erfarne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt

Resultatrevision 2012. Jobcenter Jammerbugt Resultatrevision 2012 Jobcenter Jammerbugt 1 Indhold 1 Indledning... 3 2 Resultatoversigt... 4 2.1 Resultater... 5 2.1.1 Ministermål 1: Arbejdskraftreserven... 5 2.1.2 Ministermål 2: Permanente forsørgelsesordninger...

Læs mere

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet

Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Behandlingseffekter for klienter 25+ Alkoholområdet Februar 2014 1 1. Introduktion og formål Dette notat beskriver behandlingseffekten for klienter 25+, der har været i alkoholbehandling i Skanderborg

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016

Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 Indholdsfortegnelse 1 Indledning..... 3 2 Beskæftigelsesministerens indsatsområder i 2016... 4 3 Beskæftigelsesplanens opbygning... 4 4 Resultater de seneste år... 5 4.1 Udviklingen

Læs mere

Projekter støttet af metodeudviklingspuljen. Slutevaluering

Projekter støttet af metodeudviklingspuljen. Slutevaluering Projekter støttet af metodeudviklingspuljen Slutevaluering August 2013 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 5 1.1 Datakilder... 6 2. Virksomme elementer... 9 2.1 Rammerne for indsatsen... 10 2.1.1 En

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE

DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE DECEMBER 2013 JOBCENTER BALLERUP EFFEKTANALYSE AF VEJLEDNINGSTILBUD I BALLERUP KOMMUNE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DECEMBER 2013

Læs mere

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER

HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER HVORDAN SIKKER VIDEN BLIVER TIL ANVENDT VIDEN BRUG OG FORMIDLING AF VALIDEREDE REDSKABER I EVALUERINGER LINE DYBDAL, BUSINESS MANAGER IAN KIRKEDAL NIELSEN, CHEFKONSULENT FOKUSPUNKTER Konteksten pres for

Læs mere

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation

Annoncering af. Jobsøgningsforløb. Kravspecifikation Annoncering af Jobsøgningsforløb 2013 Kravspecifikation Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Formål og overordnede rammer for annonceringen... 3 1.2. Rammerne for køb af vejledning og opkvalificering... 3 1.3.

Læs mere

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område ICF/ICF-CY Netværksdag 9. Marts 2011 Dias 1 ICF anvendt i Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Dansk kvalitetsmodel på det sociale område

Læs mere

Selvforsørgelsesgrad

Selvforsørgelsesgrad Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland 27. februar 2014 Kvartals-overblik Selvforsørgelsesgrad Februar 2014 Jobcenter Hørsholm Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Ny Østergade 7-9, 4000 Roskilde

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger:

Madsby Legepark. Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: Madsby Legepark Notatet indeholder perspektiver og bud på følgende problemstillinger: 1. Kan udgifterne til at drive Madsbyparken nedbringes, hvis parken omdannes til et beskæftigelsesprojekt? 1) ved at

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008

Nydanskere i Jobcenter Vordingborg. Marts 2008 Nydanskere i Jobcenter Vordingborg Marts 2008 1. Indledning Dette er et notat med fakta om nydanskere i det område, som jobcenteret omfatter. Notatet har flere formål: Input til beslutningstagere og beskæftigelsesplan

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE ARU 3. december 29 NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Arbejdsmarkedsforvaltningen Jobcenter Sagsbehandler: Anne-Mette Thordal-Christensen Afrapportering på 1-dagesplanen På Arbejdsmarkedsudvalgets møde d. 1. august

Læs mere

Progression i arbejdsmarkedsparathed. forløb mod beskæftigelse

Progression i arbejdsmarkedsparathed. forløb mod beskæftigelse Progression i arbejdsmarkedsparathed Et kvalitativt casestudie af ikkearbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtageres forløb mod beskæftigelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Overordnet problemstilling...

Læs mere

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg.

Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Kommissorium til kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg. Baggrund og formål. I 2006 foretog Brobyggerselskabet De Udstødte en undersøgelse af indsatsen for socialt marginaliseret grønlændere

Læs mere

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger

Jobcentrenes virksomhedsindsats. skab de rette forventninger Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Arbejdsmarkedsstyrelsen Februar 2008 Jobcentrenes virksomhedsindsats skab de rette forventninger Denne pjece behandler spørgsmålet om, hvad

Læs mere

Stærkere indsats for borgere og virksomheder

Stærkere indsats for borgere og virksomheder Beskæftigelsestræf 2014 Stærkere indsats for borgere og virksomheder Onsdag den 26. februar 2014 Hotel Comwell Kolding Plan over Comwell Kolding Indhold Program 4 Workshops 7 Deltagerlister 9 Stande 25

Læs mere

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving?

Notat. Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Notat Er jobcentrene klædt på til et økonomisk opsving? Lav ledighed og stigende beskæftigelse er en ønskeposition for dansk økonomi, men det kan blive en kort fornøjelse, for økonomiske opsving har det

Læs mere

Jobrettede samtaler for Jobparate kontanthjælpsmodtagere. Erfaringer fra Jobcenter Skanderborg v. Daniel Bomholt

Jobrettede samtaler for Jobparate kontanthjælpsmodtagere. Erfaringer fra Jobcenter Skanderborg v. Daniel Bomholt Jobrettede samtaler for Jobparate kontanthjælpsmodtagere Erfaringer fra Jobcenter Skanderborg v. Daniel Bomholt Reformer skaber brændende platform Nye fokuspunkter i vores arbejde Stiller krav om hyppigere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere