ERHVERVSKORRIDOREN 1. POTENTIALER 2. VISION 3. HELHEDSPLAN 4. KONCEPT OG STRATEGI 8. REALISERING 9. BILAG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ERHVERVSKORRIDOREN 1. POTENTIALER 2. VISION 3. HELHEDSPLAN 4. KONCEPT OG STRATEGI 8. REALISERING 9. BILAG"

Transkript

1 ERHVERVSKORRIDOREN

2 ERHVERVSKORRIDOREN 1. POTENTIALER 2. VISION 3. HELHEDSPLAN 4. KONCEPT OG STRATEGI 8. REALISERING 9. BILAG

3 Erhvervskorridoren set i fugleperspektiv

4 VISIONSPLAN Med projektet Erhvervskorridoren har Silkeborg Kommune skabt idegrundlaget og fundamentet for en helt ny udvikling i Silkeborg og i Danmark. Med Erhvervskorridoren har kommunen taget et modigt skridt fremad og vendt en svær udfordring for byen til en ny mulighed. Med projektforslaget ønsker vi at vise, hvordan dette afsæt kan udvikles til en bydel, der kobler det regionale udviklingsperspektiv sammen med Silkeborgs egne lokale kvaliteter i en helt ny type bydel, som har potentialet til at sætte Silkeborg på landkortet langt uden for landets grænser. Vi ønsker at vise, hvordan motorvejen kan kickstarte en ny erhvervsudvikling i byen i kraft af den regionale tilgængelighed og eksponering, som den tilfører bydelen, og i kraft af de arealer, der frigøres med vejbyggeriet. Erhvervskorridoren giver Silkeborg et nyt ansigt mod regionen og tilfører ny kant til byens store eksisterende kvaliteter. Vi har fokuseret på, at udviklingen ikke afgrænses til motorvejen, men derimod skaber synergi og værdi for bydelen og for byen som helhed. Ligeledes formes helhedsplanen for perspektivområdet i høj grad af de områder, der omgiver det. Vi foreslår en udviklingsstrategi, der bruger erhvervsudvikling-en omkring motorvejen som katalysator for en langsigtet transformation af området som helhed med ny erhvervsog boligudvikling i det udtjente, bynære industriområde. Med dette forslag til udviklingen af Erhvervskorridoren i Silkeborg præsenterer vi en robust helhedsplan, der kombinerer visionsudvikling og internationalt udsyn med realiserbarhed og økonomisk feasibility. Vi fremlægger en plan, der kan imødekomme skiftende økonomier og arkitetoniske idealer, og som ikke er funderet på enkeltprojekter, men på en føres ud i livet - uanfægtet at dele af fundamentet ændres undervejs. miljømæssigt, økonomisk og socialt. En balance mellem det pragmatiske - at det skal kunne lade sig gøre - og visionen om at gøre projektetområdet både til et unikt sted på rejsen langs motorvejen og et unikt sted i Silkeborg Vest. En plan, som skaber forbindelse mellem de lokale og stedbundne potentialer og den regionale puls, som motorvejen medfører.

5 POTENTIALER

6 REGIONALT POTENTIALE Silkeborgs centrale placering mellem fl ere større vækstcentre i regionen danner sammen med den nye motorvej grundlag for et helt nyt potentiale for udviklingsområdet. Det foreslås, at der for strækningen planlægges for etablering af større vidensvirksomheder, eksempelvis inden for fi nanssektoren, rådgivning, it, domiciler, medicotech inden for industri mv. (eksempelvis energiindustrien) mv. HOLSTEBRO VIBORG + RANDERS Der er fl ere faktorer, som peger på dette potentiale: Den nye motorvej vil reducere køretiden mellem Silkeborg og Aarhus, som er regionens primære vidensby. Samtidig har Silkeborg en relativ nærhed til et stort antal industriarbejdspladser i det centrale og vestlige Jylland. Silkeborg har desuden selv et stort antal arbejdspladser inden for fi nanssektoren. Der vil dermed være vidensvirksomheder, for hvem en lokalisering i Silkeborg vil være et realistisk alternativ til en placering i Aarhus. Virksomhedstyper, som ellers ville lokalisere sig i videnskvarteret i Skejby/Aarhus, vil kunne vælge en lokalisering i Erhvervskorridoren som en attraktiv beliggenhed for virksomhedsdomiciler med adgang til både vidensmedarbejdere i Storaarhus og et stort antal industrivirksomheder i Midt- og vestjylland. + HERNING SILKEBORG + AARHUS SKANDERBORG Silkeborg ligger i centrum for udviklingen af de store nye Sygehuse i Jylland: Gødstrup, Skejby og Viborg. HORSENS Foruden nærheden til et stort antal arbejdspladser både øst og vest for byen, har Silkeborg en befolkning med et relativ højt uddannelsesniveau, som giver virksomhederne et godt grundlag for rekruttering af kvalifi ceret arbejdskraft. Denne faktor kan forventes at få endnu større betydning efter åbning af motorvejen, hvor Silkeborg i endnu højere grad vil være attraktiv for bosætning for folk, som både vil have Aarhus og Midtjylland som potentielt beskæftigelsesområde. VEJLE

7 LOKALT POTENTIALE Erhvervsområdets centrale beliggenhed med kun 2 km til midtbyen gør det til et uomgængeligt potentiale for den fremtidige udvikling i Silkeborg - selv uden motorvejen. højderyggen med Vester Kejlstrup Plantage og rummer dermed et rekreativt potentiale, som bør udnyttes. ne nord for Dyrehaven opfattes som forstad, mens erhvervsområdet udgør det største sammenhængende, bynære udviklingsområde i Silkeborg.

8 NYT BYCENTER området er forholdene optimale for et nyt bycenter. Området skal ikke konkurrere med specialbutikkerne i midtbyen eller bigbox-forretningerne langs Nordre Ringvej, men skal især servicere de nye erhverv samt omkringliggende boligområder med netværks- og service-funktioner så som dagligvarebutikker, restaurationer, konference- og mødefaciliteter, bibliotek/mediatek, institutioner, skoler, og nye, regionale uddannelsesinstitutioner med inkubatorfaciliteter.

9 LOKALT OG REGIONALT KNUDEPUNKT MOTORVEJEN Regional forbindelse mod Aarhus og Herning NORDRE RINGVEJ Nedgraderes fra regional til lokal forbindelse NØRRESKOV BAKKE Lokal forbindelse fra Gødvad til midtbyen NYT BYCENTER Nyt knudepunkt skaber synergieffekt og resulterer i nyt bycenter med både lokalt og regionalt udviklingspotentiale

10 Kig ned ad Nørreskov Bakke mod motorvejsbroen

11 VISION

12 EKSISTERENDE FORHOLD

13 NY MOTORVEJ

14 UDNYT MOTORVEJEN TIL KATALYSATOR FORTÆT LANGS MOTORVEJ Den regionale tilgængelighed og synlighed langs motorvejen giver en ny beliggenhed i Silkeborg, som skal udnyttes til at tiltrække regionalt baserede virksomheder og organisationer, der kan blive katalysator for udvikling i hele området.

15 SKAB NYE LOKALE FORBINDELSER NYE LANDSKABELIGE- OG BYMÆSSIGE FORBINDELSER Nørreskov Bakke styrkes i knudepunktet mellem Lillehøjvej og Nordre Ringvej i kraft af den kile, som strækker sig fra Enghavevej nordpå gennem Alderslyst, forlænges gennem udviklingsområdet og forbindes med Dyrehaven. Den landskabelige kile, som følger Nørreskov Bakke ned gennem Gødvad, forlænges ind i det nye boligkvarter.

16 KEJLSTRUPVEJ GØDVAD BAKKE De tomme bygninger på Kejlstrupvej, som tidligere husede Neckelmann, omdannes til et nyt center for brugtbilssalg i direkte forlængelse af den eksisterende bilklynge. Således fortsættes målsætningen om at styrke Silkeborgs image som bilernes by. Boligområdet Gødvad Bakke forlænges ind i udviklingsområdet mod øst med en blanding af forskelligartede boligtypologier.

17 INDDRAG LANDSKABET UDNYT DYREHAVENS POTENTIALE Dyrehavens grønne karakter trækkes ind i udviklingsområdet henover Kastaniehøjvej, som nedgraderes til grusvej. Skoven understøtter Silkeborgs grønne identitet i skarp kontrast til den tætte byudvikling langs motorvejen. Alle bygninger i den nordlige del af udviklingsområdet får således den grønne natur som beliggenhed.

18 Kastaniehøjvej HELHEDSPLAN DYREHAVEN Kastaniehøjvej Kejlstrupvej Lillehøjvej Stagehøj Tværvej Den Grønne Kile Lillehøjvej Nørreskov Bakke Stagehøjvej Nordre Ringvej Nordre Ringvej Bavnehøjvej Motorvejen Ansvej

19 NY STRUKTUR?? $ $ MOTORVEJ RINGVEJ MOTORVEJ PARKERING RINGVEJ EKSISTERENDE GRID NYT GRID EKSISTERENDE Det eksisterende vejprojekt, hvor den østlige del af omfartsvejen sigtsmæssigheder: Infrastrukturelt medfører det, at krydsningen med Nørreskov Bakke vil være placeret tæt ved de øvrige krydsninger, hvilket vanske- bl.a. på grund af risiko for opstuvning m.m. Planmæssigt er der en risiko for, at den valgte løsning medfører en række overskudslandskaber mod motorvejen - mellem ringvejen og motorvejen, og mellem den nye broforbindelse og Lillehøjvej. Økonomisk medfører det en værdiforringelse af en del af de motorvejsnære grunde grundet afstanden til motorvejen og mang- REVIDERET Vi lægger op til en vejstruktur, hvor den østlige del af ringvejen forskydes mod nord, så der skabes mulighed for at placere funktioner helt ud til motorvejen, og for at gøre overskudsarealet mellem motorvejen og ringvejen salgbart. Grebet medfører desuden, at det hul i bystrukturen omkring Nørreskov Bakke, som motorvejens krydsning skaber, formindskes betragteligt, samtidig med at chancen for at skabe en urban karakter og bymæssige sammenhænge på den sydlige del af Nørreskov Bakke øges. Samtidig forbedrer den nye vejstruktur serviceringen af de nordlige delområder. Alt i alt forhold, som svækker konceptet bag Mellemlandsprojektet.

20 INFRASTRUKTUR Kastaniehøjvej Kejlstrup Bakke Lillehøjvej Jysk Data Nørreskov Bakke SIGNATUR Motorvej (110 km/t) Stagehøjvej Nordre Ringvej (vest) Lokalvej (30-40 km/t) Adgang via nedkørsel til p-kælder (på Stagehøjvej) Nordre Ringvej (øst) Signalreguleret kryds Signalreguleret kryds - samordnet miljømæssige bæredygtighed pendlerparkering. Den økonomiske bæredygtighed understøttes ved at værdiforøge arealer i planen; ved at sikre en vejstruktur, der underbygger forskellige virksomhedstypers turtilbud; og ved at sikre en økonomisk realistisk parkeringsstrategi. Og den social bæredygtighed i den nye bydel. VEJE samt en værdiforøgelse af arealer i planen, og som samtidig kan medvirke til at styrke Silkeborg Kommunes koncept for Erhvervskorridoren. Vi foreslår samtidig et hierarki i vejsystemet, studerende fra gymnasiet kan komme til at spille en vigtig rolle for bylivet i planen. Blandt eksisterende bygninger som et element i den mentale omdannelse. arealer med direkte facade mod motorvejen, og eliminerer overskudsarealer mellem motorvejen og den skitserede, nye østlige del af ringvejen. Forskydningen medfører samtidig, at der den sydlige del af Nørreskov Bakke (herunder forbindelse til Stagehøjvej) forbedres. Den sydlige del af Nørreskov Bakke er et centralt sted i planen. Vi lægger op til, at vejstykket mellem de to lysreguleringer udformes som en bygade, der danner centrum i en bymæssig fortætning omkring den regionale forbindelse (motorvejen) og det lokale liv omkring Nørreskov Bakke. Forskydningen af den østlige omfartsvej sikrer en styrkelse af den urbane karakter og den bymæssige sammenhæng omkring bygaden. funktionelle sammenhænge på tværs af gaden, som det eksempelvis kendes fra Hasseris- giver mulighed for sikker passage af gaderne, samtidig med at de skaber plads til svingbaner m.m. af motorvejen og motorvejsramperne. Vi lægger op til, at området i begrænset omfang be-

21 INFRASTRUKTUR Kastaniehøjvej Kejlstrup Bakke S Lillehøjvej Stagehøjvej Nordre Ringvej (vest) S Jysk Data Nørreskov Bakke SIGNATUR S S Bybus Bybus Eksisterende cykelsti Cykelsti/fællessti Super-stoppested Stoppested Nordre Ringvej (øst) S tjenes direkte fra bygaden* og via Stagehøjvej som nedkørsel til p-kælder placeret vest for Nørreskov Bakke. Næste niveau i vejhierarkiet består af en række fordelingsveje, der skaber øst-vestgående forbindelser gennem området - blandt andet Lillehøjvej og Stagehøjvej. Lillehøjvej - der forbindes med Kejstrupvej i vest, og krydset mellem ringvejen og Nørreskov Bakke mod øst - med facade mod motorvejen og sikrer samtidig sammenhæng til motorvejen mod både øst og vest. Stagehøjvej - der forbinder Nørreskov Bakke og Kejlstrupvej - gives en ny forbindelse til Ringvejen, som bl.a. sikrer forbindelse til det trekantede udviklingsområde mellem motorvejen og afkørslerne som nedkørsel til parkeringskælder. Planen lægger op til, at der i området omkring krydsningen mellem Nørreskov Bakke og den vestlige del af ringvejen kommer en del publikumsorienterede funktioner og deraf følgende mange parkeringspladser, som desuden kan tjene som ekstra kapacitet til et evt. kommende stadium på den modsatte side af Ringvejen. Foruden fordeligsvejene i den østlige del af projektområdet lægger planen op til, at den østlige del af Bavnehøjvej og Gødvad Bakke kobles sammen med den østlige ringvej, og at der etableres en fordelingsvej, der skaber forbindelse til den eksisterende Fakta-butik og et nyt byudviklingsområde. For at sikre den bedst mulige sammenhæng mellem Dyrebakken i nord og projektområdet lægger vi op til, at Kastaniehøjvej nedgraderes (med mulighed for, at den med tiden kan fjernes helt), og at krydsningen med Nørreskov Bakke fjernes. Planen lægger desuden op til, at Lillehøjvej forlænges mod vest, og at der etableres en ny vej fra Kastaniehøjvej til Stagehøjvej, der adskiller den nye bilbydel i projektområdets vestlige kant fra den øvrige del af området. Planens øvrige veje udgøres af mindre lokaleveje med en planlægningshastighed på km/t.

22 INFRASTRUKTUR PARKERING PÅ TERRÆN kr/stk PARKERING I P-HUS kr/stk PARKERING I P-KÆLDER kr/stk STIER OG FORBINDELSER Vej- og stinettet er i planen tilrettelagt, så det medvirker til at give de bedste forudsætninger Der er i dag cykelstier på de større veje i og omkring området, og der lægges i planen op til, - over Ringvejen i en sikker krydsning til en fællessti i eget tracé, der forløber langs motorvejen. Stien rammer cykelstierne på bygaden på Nørreskov Bakke og Stagehøjvej, hvorfra der er forbindelse til stien i den grønne kile, der skaber forbindelse mod både nord til Dyrebakken og mod syd mod bymidten. KOLLEKTIV TRAFIK der op til, at der etableres et super-stoppested på Nørreskov Bakke, som binder den kollek- bystadion på den modsatte side af Ringvejen - og ikke mindst de publikumsorienterede funktioner, som planen lægger op til i det trekantede delområde mellem motorvejen og ramperne. PARKERING Som en del af grundlaget for planen er der udarbejdet en beregning af parkeringsbehovet - fordelt på delområder - for at sikre, at der kan tilvejebringes tilstrækkelig parkering inden for projektområdet. for de enkelte delområder, og at der tages højde for evt. dobbeltudnyttelse. Derudover lægger planen op til, at der gives mulighed for at etablere kantstensparkering på gen anlægges der ikke kantstensparkering på Nørreskov Bakke og Lillehøjvej (mellem krydsningen med Nørreskov Bakke og den nye bro over motorvejen), eller på den sydlige del af Stagehøjvej, hvor der er indkørsel til mange af de eksisterende parkeringspladser i områder. Der opereres derudover ikke med selvstændige parkeringshuse, som anses som økonomisk set svært realiserbare. Planen lægger derudover op til, at der placeres en større parkeringskapacitet omkring Nørreskov Bakkes krydsning med Ringvejen (vest), som kan indgå ved dækning af parkeringsbehovet i forbindelse med arrangementer på evt. nyt bystation på den modsatte side af Ringvejen, samt at der etableres mulighed for pendler- og omstigningsparkering - med tilknytning med en række service- og parkeringsfunktioner.

23 PLANLÆGNINGSMÆSSIG DIFFERENTIERING Et af de vigtigste hovedtræk i vores plan for den fremtidige planlægning af udviklingsområdet er en differentieret udvikling inden for hvert enkelt delområde. En udvikling, som tager udgangspunkt i de eksisterende kontekst-, ejerskabsmæssige og økonomiske forudsætninger og potentialer.

24 PROGRAMMERING FUNKTIONER 1 RETAIL VIRKSOMHEDSKLASSER KLASSE 1 (0 meter i forhold til miljøfølsomme anvendelser) 0 meter forretninger, liberale erhverv, kontorer og småværksteder med butik LETTERE ERHVERV OG KONTOR + RETAIL BLANDET KONTOR OG BOLIG KONTOR KONTOR + RETAIL OG DAGLIGVARER KONTOR + RETAIL + HOTEL KONTOR + ERHVERV + RETAIL KONTOR + ERHVERV + RETAIL BOLIGER (PRIMÆRT TÆT/LAV + MINDRE ANTAL PARCEL) KLASSE 2 (20 meter i forhold til miljøfølsomme anvendelser) Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger. KLASSE 3 (50 meter i forhold til miljøfølsomme anvendelser) Virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør placeres i erhvervseller industriområder evt. i randzonen tættest ved forureningsfølsom anvendelse.

25 REGLER max 10 meter Motorvej 01_1 Facade mod spunsvæg 01_2 Facader orienteret mod motorvej, øvrige funktioner placeres bag facadebygning 01_3 Solitære eller sammenbyggede bygninger 01_4 Bygningshøjde - gradvis stigende mod Nørreskov Bakke 01_3 Parkering i stueniveau og i kælder Nørreskov Bakke 02_1 Facade i vejbyggelinje 02_2 Publikumsorienterede funktioner mod offentlige arealer 01_2 Sammenbyggede bygninger 02_4 Bygningshøjde max 10 meter Stagehøgvej 03_1 Facade i vejbyggelinje 03_2 Solitære eller 03_3 Bygningshøjde sammenbyggede bygninger 03_4 Parkering skærmet mod off. vej 03_5 off. rum omkring bevarede bygninger og strukturer 04 Landskab 04_1 Facade i vejbyggelinje 04_1 LAR

26 MILJØMÆSSIG BÆREDYGTIGHED KOLD BRØND VARMEPUMPE VARME- VEKSLER SOMMER VINTER GRUNDVANDSNIVEAU VARME- VEKSLER KØLING OVERSKUDSVARME - SOMMER VARM BRØND VARME Potentialet for grundvandskøling åbner for en co 2 -reduktion på ca ton/år med en tilbagebetalingstid på mellem tre og seks år og ved nybyggeri på under et år Som en følge af EU-direktiver sker der en løbende skærpelse af kravene til bygningers - Det er vanskeligt at opfylde disse nye krav, medmindre bystrukturen og infrastrukturen fra starten forberedes for de nye, høje standarder, der fremmer udviklingen mod et miljømæssigt bykvarter. For at understøtte en miljømæssig bæredygtig udvikling - og samtidig skabe eksempelvis et forsyningssystem, der kan medvirke til at reducere den enkelte virksomheds udgifter til nedenstående katalog af virkemidler. Virkemidlerne anvendes differentieret inden for de tre - KOMPAKTE BYSTRUKTURER de mellem energiforbrugere og lokale energiproducenter. - FJERNKØLESYSTEM omkring Erhvervskorridoren etableres baseret på grundvandskøling (aquiferanlæg) og frikøling, da mange af bygningerne vil have behov for køling af servere og kontorlokaler mv. - OVERSKUDSVARME bør kunne optages i fjernkølingens returledning, f.eks. fra kompressorkøleanlæg i datacentre, så andre forbrugere kan genvinde denne varme til opvarmningsformål, f.eks. i boligkvarteret mod øst vha. egne varmepumper. Herved spares investering i jordslanger. - FJERNVARMEFORSYNING, som baseres på biomasse og lavtemperaturprincipper foreslås dækket decentralt, f.eks. med varmepumper. - DEN OVERORDNEDE FORSYNINGSSTRUKTUR for fjernkøling, varmegenvinding og sekundavand i Erhverskorridoren udformes med kapacitet, så der kan foretages afgreninger til områderne mod øst og vest, hvor der er tilstrækkeligt behov til at forsvare en central forsyning. I det mere åbne område udlægges lavtemperaturfjermvarme, og spildevand kan fra visse virksomheder benyttes som supplerende varmekilde vha varmepumper. - SMART-GRID TEKNOLOGIER i bygningerne bør forberedes f.eks. med decentrale energilagringsmuligheder, så det er muligt at reducere energioptaget under spidsbelastningsperioder. - BYGNINGSORIENTERING og udformning bør overalt have fokus på solindfald og skyggeforhold mhp. bedst mulig udnyttelse af dagslysindfald. - PLACERINGMULIGHEDER FOR SOLCELLER skal sikres, da det må forventes at ville skulle indpasses i stort omfang for at kunne opfylde de nye energikrav. - REGNVAND (LAR) opsamles og udnyttes decentralt til rekreative formål og toiletskyld evt. med et separat regnvandsforsyningsnet. Nedsivning sker lokalt efter passage af forsinkelsesbassiner på få centrale placeringer.

27 KONCEPT OG STRATEGI

28 MATRIKEL- OG EJERSTRUKTUR I - CAMPUS II - ERHVERVSKORRIDOREN III - GØDVAD BAKKE VEST 01_Matrikelstruktur 02_Ejerstruktur 03_Områdeinddeling PLANLÆGNINGSMÆSSIG DIFFERENTIERING Projektområdet er et stort område, der med fordel - baseret på bl.a. kontekst, økonomiske forudsætninger og ikke mindst ejerskab - kan underopdeles i tre delområder som grundlag for en differentieret planlægnings- og udviklingsstrategi.

29 UDVIKLINGSSELSKAB Business plan, feasibility study, investors INVEST AREA DEVELOPMENT TEAM Area Developer PRODUCE Development plan, landscape and infrastructure Market interest, program ming, facilities Design team Municipality or Municipal Development Company + Municipal planning Marketing and branding Local plan (project level) Local plan (project level) Local plan (project level) Local plan (project level) Individual negotiations with land owners Change of local plan on agreement UDVIKLINGSSELSKAB Formålet med at danne et udviklingsselskab er at sikre, at projektets realisering af forankret hos en organisation og at realiseringen af Erhvervskorridoren sker ud fra en helhedsbetragtning med fokus på et højt kvalitetsniveau i både de enkelte byggerier og i det offentlige rum.

30 SCREENING AF FINANSIEL BÆREDYGTIGHED NEGATIV NUTIDSVÆRDI $ POSITIV NUTIDSVÆRDI NEGATIV NUTIDSVÆRDI FINANSIEL BÆREDYGTIGHED jektet. Screeningen viser, at det umiddelbart kun er i delområde II, Erhvervskorridoren, at der er et økonomisk incitament for omdannelse. Screeningen af den kommercielle bæredygtighed for de eksisterende lodsejere er vurderet ved at sammenligne deres dækningsbidrag ved udlejning af den eksisterende bygningsmasse med indtægten fra salg af byggeretter.

31 STRATEGI $ GRUNDEJERFORENING AREALER $ UDVIKLINGSSELSKAB VEJDIREKTORATET UDVIKLINGSSELSKAB/ evt. FREJA - STATENS EJENDOMME $ GRUNDEJERFORENING Vi lægger op til en differentieret realiserings- og udviklingsstrategi der - under samme vision - udvikles med fokus på delområdernes individuelle ejerforhold og udviklingspotentialer, så de etableres i en rækkefølge, der medvirker til at øge værdien i de individuelle delområder.

32 ERHVERVSKORRIDOREN

33 ERHVERVSKORRIDOREN

34 PUNKTNEDSLAG Green-Tech Broen De To Tårne Fleksibiliteten er utrolig vigtig for kommende bygherrer i Erhvervskorridoren, så pas på ikke at lave en struktur, der binder dem i forhold til eksempelvis at skulle bygge skulder ved skulder, men giv dem mulighed for et vist spillerum.

35 MOTORVEJSPROFIL byen set fra bilen, såvel som oplevelsen af motorvejen for byens brugere og fra bygningerne langs vejen. Vores indledende forudsætningsstudier peger på at der hverken tekniske eller sikkerhedsmæssige barriere, der forhindrer at man bygger helt ud til vejen. Med boret pælefundering kan fundament etableres helt frem til en meter bag spunsvæggen. Ligeledes er der ikke teksinske eller sikkerhedsmæssige barrierer for at gennebryde spunsvæggen visse steder med byggeri i kælderplan. Der er åbenlyse arkitektoniske oplevelsesmæssige kvaliteter ved disse muligheder og samtidig er der markedsmæssigt incitament til at eksponere byggeriet mod vejen og derved udvikle forskellige arkitektoniske udtryk. Vi foreslår derfor at mulighederne holdes åbne i den videre proces. Det er do vigtigt at understrege at disse muligheder ikke skal ses som forudsætninger for forslagets gennemførsel men som et mulighedsfelt vi anbefaler at undersøge videre og derfor har ønsket at illustrere. Kig mod Nørreskov Bakke

36 FUNDERING MOD SPUNS 6.5 m 6.5 m Hamrede søjler Borede søjler

37 STØJ OG PARTIKELFORURENING De nære omgivelser til motorvejen vil være præget af motorvejen såvel støjmæssigt som gennem øget partikelforurening. og partikelforurening til vejens nære omgivelser, men lige omkring selve vejen forventes arealerne at være relativt uegnede til ophold. Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Snit Lden [db(a)] - 1,5 m.o.t. Kilde: horisontal støjberegning Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor <= < <= < <= < <= < <= < Lden [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= < <= < <= < <= < <= < Snit Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Snit Illustration af estimeret partikelkoncenmtration omkring vejen Kilde: Referencer fra Airquality at streetlevel Nødspor Kørebane - Strategies Midterrabat for Kørebaneurban Nødspor design, Anne Whistom Sbirn Snit

38 KOMMUNIKATION OG UDSYN ligheden for at etablere visuel kontakt mellem livet i byen Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Snit Bygninger fremstår lavere, korridoren fremstår Nødspor Kørebane i mindre Midter-grarabat Kørebane som et Nødspor byrum og på vejen er nærmest ikke eksisterende grundet værn. Snit Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Snit Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Snit Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Snit 0 METER SETBACK - 3 ETAGER Nødspor Korridoren opleves i stigende grad som byrum. Eksponering af enkelte bygninger forbedres. Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Snit Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Snit Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Snit Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor 0 METER SETBACK, 3 ETAGER MED ÅBEN KÆLDER Høj grad af eksponering. Snit

39 BEPLANTNING OG BYINVENTAR Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor ing af såvel byrum som bygninger og træer kan spille en væsentlig og synlig rolle i oplevelsen af erhvervskorridoren som bør udvikles nærmere. dyrkes i den vestlige ende af motorvejsforløbet for at understrere og dramatiere den bratte overgang fra by og skov. BEPLANTNING Beplantning har et stort potentiale som iscenesættelse af byrummet over vejen. Snit Nødspor Kørebane Midterrabat Kørebane Nødspor Snit BELYSNING Lyssætning af gaderum, bygninger, træer skiltning og lignende kan i væsentlig

40 FODGÆNGERBROERNE Broerne over motorvejen udgør et særligt vigtigt fokuspunkt og potentiale i forhold til at formidle bylig og aktiv- Snit Fodgængerbroen ved Nørreskov Bakke Nørreskov Bakke foreslås udviklet til en af områdets lokale fortætningspunkter somhed omkring værnet mod motorvejen som skal være så transparent som muligt for at sikre visuel kontakt. Snit Snit Snit Fodgængerbroen ved den Grønne Korridor En bro med besøgscenter, konferrencefaciliteter eller kantine til de omkringliggende virksomheder kan danne et væsentligt landmark for erhvervsudviklingen såvel som for bylivet i Silkeborg. Broen er showroom og et netværkspunkt for området og et direkte vindue til motorvejen.

41 STØJBEREGNING Målforhold 1 : m Lden [db(a)] - 1,5 m.o.t. <= < <= < <= < <= < <= < Signaturer Grundkort Bygning Beregningsområde Trafik - vej Grænse boligbegyggelse Bro ÅDT : Lette køretøjer 110 km/t Tunge køretøjer 80 km/t

42 (1,5 m) (2 m) Kørebane (5,5 m) (2 m) (1,5 m) 14.5 m ERHVERVSKORRIDOREN SYD Bebyggelse som støjværn Mod motorvejen ligger erhvervskorridorens bygningsmæssige rygrad, som - afhængig af de enkelte bygherres behov og ønsker - delvist sammenbyggede bygninger med attraktive facader mod motorvejen. Vores støjberegninger viser, at selv med mindre mellemrum mellem de enkelte bygninger vil der bag dem ikke være mere støj, end at man ville kunne forestille sig, at de ikke-afskærmede områder ville kunne anvendes til forskellige former for sport. Referencer Bygningernes relativt tætte struktur adskiller motorvejen fra de nærrekreative områder bag bygningerne. Strukturen har den positive virkning, at byrummene, som ligger bag ved bygningerne, bliver skærmet for såvel partikel- som støjforurening. Herved bliver de arealer, som normalt bare udnyttes til parkering, anvendelige til rekreativt udeophold. Derimod vil arealerne foran bygninger - orienteret mod motorvejen - være både støj og partikelforurende, og de vil samtidig ligge i skygge uden væsentlig rekreativ værdi. 110 km/t 60 km/t 110 km/t

43 Kig mod Nørreskov Bakke

44 (1,5 m) (2 m) Kørebane (5,5 m) (2 m) (1,5 m) 14.5 m ERHVERVSKORRIDOREN Referencer 110 km/t 60 km/t Urban motorvejsoplevelse Skal udviklingsprojektet Erhvervskorridoren leve op til sin indeholdte identitet som nyt vækstområde for videnserhverv og Green Tech, er det vigtigt, at de forbipasserende billister præsenteres for en urban sekvens af høj bymæssig tæthed på de 23 sekunder, det tager at passere gennem korridoren. En steder i Danmark eller Europa for den sags skyld. At opfordre til, at bygningsmassen derfor altafgørende - mere end selv højden på bygningerne. Ligeledes bliver det vigtigt, at bygninger får et ansigt mod motorvejen. Der bliver tale om et dramatisk sceneskifte, når man kører fra Gudenådalen gennem korridoren og videre ind i Dyrehaven - eller omvendt. For developerne betyder nærheden til motorvejen dobbelt eksponering; på lokalt og regionalt niveau. 110 km/t

45

46 NØRRESKOV BAKKE BYCENTER Referencer FARUM I BEVÆGELSE FASE 2 - FORSLAG PRÆSENTATION D EFFEKT - ARKITEMA - RAMBØLL - CENTER FOR IDRÆT OG ARKITEKTUR - BO GRØNLUND Nyt bycenter i Gødvad Delområdet har facade mod både det re- bevægelser mod Nørreskov Bakke. Fra motorvejen er området det første, der opleves fra øst, og markerer ankomsten til Erhvervskorridoren. For at understrege dette fortættes hjørnet mellem motorvejen og Nørreskov Bakke. Planen lægger op til, at området omdannes til nyt centrum i den nordøstlige del af Silkeborg med nyt bycenter, der har både daglig vare- og udvalgsvarebutikker, kontorer, evt. nyt hotel og sundhedsfunktioner med tilknytning til nyt bystadium på den modsatte side af ringvejen. De mange publikumsorienterede funktioner medfører et betydeligt antal p-pladser, som tilvejebringes som kælder- og terrænparkering. Vejadgang til området sker fra Stagehøjvej som nedkørsel til p-kælder. P-pladserne kan udnyttes i forbindelse med aktiviteter og arrangementer på det nye bystadium.

47 Kig ned ad Nørreskov Bakke mod motorvejsbroen

48 GREEN TECH-BROEN Referencer Grønt ikonbyggeri over motorvejen Det første møde bilisterne på motorvejen møde når de kommer fra vest, er et grønt ikonbyggeri, der spænder henover motorvejen og markerer ankomsten til Erhvervskorridoren. grønne kile, der forløber gennem området, og som har forbindelse mod både Dyrehaven og Silkeborg centrum. Bygningen er tænkt som et markant udstillingsvindue for Silkeborgs nye vidensbydel. Et ikon der bliver tilbage i den forbikørendes bevidsthed. Bygningen har samtidig en lokal betydning, idet den muliggør passage af motorvejen. Den bryder barrieren og forlænger den

49 Kig fra nord ud over Erhvervskorridoren

50 CAMPUS

51

52 BOTTOM-UP UDVIKLING 01_Ekisisterende situation 02_Opgradering af gadebilleder og midlertidig anvendelse af byggegrunde og bygninger 03_Bevaring af særlige bygninger, fortætning og indpasning af nye bygninger og funktioner PLANLÆGNINGSMÆSSIG DIFFERENTIERING Campusområdet vil gradvist skulle udvikles over langt tid, hvor eksisterende anvendelser og funktioner skal kunne fungere sideløbende med nye. Der er derfor behov for en robust strategi, der kan holde sammen på denne udvikling. Vi lægger op til, at den overordnede ramme for udviklingen dannes af en opgradering af fælles identitet gennem hele projektområdet, så de enkelte delområder gradvist og organisk kan transformeres i takt med at nye behov opstår. Omdannelsen skal ske inden for en planlægningsmæssig ramme der sikrer at udviklingen går mod mere miljøfølsomme anvendelser.

53 NØRRE CAMPUS Kastaniehøjvej Referencer Udnyt de landskabelige kvaliteter Mod nord føres Dyrenhavens iboende landskabelige kvaliteter ind i udviklingsområdet. Kastaniehøjvej nedgraderes, hvorved den umiddelbare overgang mellem skov og by udviskes. Bygningerne i området udføres som enkeltstændig omkranset af det grønne. Parkering udføres i mellemrummene mellem dearealer. Området ændrer således drastisk karakter og opnår på samme tid ny identitet som grønt campus. Unikt for dette område er, at virksomheder kan etablere sig i umiddelbar nærhed til både skov, bymidte og motorvej. Normalt vil man i et erhvervsområde maksimalt opnå to af disse tre kvaliteter. 30 km/t Kørebane (6,5 m) LAR

54 Fritliggende bygninger i Nørre Campus

55 Stagehøj Tværvej Stagehøj Tværvej 30 km/t Kørebane (6,5 m) Referencer LAR Fortætning mod gaden I det eksisterende erhversareal i den vestlige del af udviklingsområdet fortættes den eksisterende bygningsmasse mod gaden, så Planen lægger op til, at de indre gårdrum sammenlægges og omdannes til grønne hjerter i en gennemtrængelig bygningsmasse mod gaden. Således højnes kvaliteten af gademiljøet, men også værdien af de bagvedliggende arealer. fortove. Siderne begrønnes med vejsidetræer direkte i belægningen, og der etableres parkering langs begge vejsider. Det smallere sættelse på de nord-/sydgående veje, som 30 km/t (1,5 m) (2 m) (2 m) Kørebane (5,5 m) 14.5 m (2 m) (2 m) (1,5 m)

56 Stagehøjvej 30 km/t Stagehøjvej Kørebane (6,5 m) LAR 30 km/t (1,5 m) (2 m) (2 m) Kørebane (5,5 m) (2 m) (2 m) (1,5 m) 14.5 m Referencer Big-box-shopping Det er helt centralt at skabe gode forkvarteret. Gaden gives derfor et nyt grønt bygade på Nørreskov Bakkes til Stagehøjvejs funktioner og forbindelserne videre ud i byen. Stagehøjvej bliver således en rygrad gennem den vestlige del af projektområdet, og skaber bl.a. forbindelse til både handelsfunktioner, kontor og hotel ommkring den nye bygade. Gaden har desuden en central fører nyt liv gennem området. Stagehøjvejs eksisterende big-box shopping muligheder får optimal eksponering mod både Nordre Ringvej og Stagehøjvej, og planen lægger op til, at nye butikker i fremtiden orienteres mod begge gader. Af hensyn til parkeringsafviklingen til butikker i big-box-striben, etableres der kun kantstensparkering i gadens nordlige side. 50 km/t (2 m) (2 m) (2 m) Kørebane (6,5 m) min m (2 m) (2 m) (2 m) (2 m)

57 Kig langs Stagehøjvej mod Nørreskov Bakke

58 DEN GRØNNE KILE Lillehøjvej Referencer Opgrader de grønne funktionsarealer Arealet langs det eksisterende vandløb fra Dyrehaven udvides og opgraderes til en grøn korridor med stiforbindelse fra byen igennem området og op i Dyrehaven. Langs stien programmeres forløbet med sport og idrætsfunktioner samt showrooms, kantiner, mødelokaler, konferencefaciliteter samt andre netværksfaciliteter til små og mellemstore virksomheder og deres gæster. Tagvand fra de omkringliggende bygninger ledes ind i kanalen, der derved håndterer regnvand lokalt på stedet. 30 km/t Kørebane (6,5 m) LAR LAR

59 BILBYEN 30 km/t Kejlstrupvej Lillehøjvej Kørebane (6,5 m) LAR 30 km/t (1,5 m) (2 m) (2 m) Kørebane (5,5 m) (2 m) (2 m) (1,5 m) 14.5 m Referencer BRUGTBILSVEJEN De tomme bygninger på Kejlstrupvej, som tidligere husede Neckelmann, omdannes til nyt center for brugtbilssalg. Således fortsættes målsætningen om at styrke Silkeborgs image som bilernes by. evt. med regler om grønne permeamble introduceres campusscenariet også delvist i dette område. 50 km/t Området har god eksponering, da en del af torvej vil passere via Kejlstrupvej til centrum. De store parkeringsanlæg, som er typiske for bilforhandlere, begrønnes med træer direkte i belægningen, og der arbejdes (2 m) (2 m) (2 m) Kørebane (6,5 m) min m (2 m) (2 m) (2 m) (2 m)

60 GØDVAD BAKKE VEST

61 BÆREDYGTIG BYDEL GØDVAD BAKKE VEST Teamets rådgivere fra Nybolig har klart tilkendegivet, at et af de mest realiserbare programmer i Silkeborg er boliger, samt at der bestemt er potentiale for boliger i den østlige del af projektområdet, blandt andet på grund af sammenhængen til det store boligområde på Gødvad Bakke og den optimale tilkobling til motorvejen mod øst - der sikrer en overordentlig god sammenhæng mod Aarhus. Nybolig tilkendegiver samtidig, at de primært tror på tættere og højere byggeri på celhusbyggeri andre steder i og omkring Silkeborg. LANDSKAB OG LAR Den store udfordring i det nye boligområde er at sikre bokvaliteten i tilknytning til de enkelte boliger, hvilket sikres gennem to overordnede greb. For det første skabes der mentalt og fysisk afstand til den overordnede infrastruktur, og der etableres en støjbuffer, der sikrer udearealerne i det nye bo- kilen - der kommer ind skoven i nordøst - helt ind i hjertet af området, hvorved mange boliger får direkte forbindelse til landskabet, og de øvrige får minimal afstand via områdets boligveje og stier. - systemet - bruges som et aktivt element, der skaber øget rekreativ og oplevelsesmæssig værdi, samtidig med at det kan medvirke til at øge områdets biodiversitet og mikroklima. INTRAFSTRUKTUR Bavnehøjvej i syd og en ny vejforbindelse syd for den eksisterende Faktabutik i nord, der også skaber forbindelse til enkelte erhvervsfunktioner med facade mod Nørreskov Bakke. Vejstrukturen i den nordlige del af planen er tilrettelagt, så både den eksisterende Faktabutik og de eksisterende virksomheder nord for den viste nye vej kan opretholdes indtil evt. omdannelse. BOLIGER Forslaget lægger op til en tæt og blandet boligstruktur med mulighed for en variation af typologier, bygningshøjder og ejerformer, med tæt kontakt mellem den enkelte bolig og planens overordnede grønne stræk. I området syd for Bavnehøjvejs nye forløb - hvor der ikke er direkte forbindelse til den grønne kile - lægger planen op til, at den parcelhusstruktur med enfamilieboliger på egne grunde, der er kendetegnende for Gødvad Bakke, fortsættes. LAVENERGIBYGGERI OG TÆTHED Energiforbruget til opvarmning af bygninger udgør en væsentlig del af det samlede energiforbrug i en bydel. Opvarm- nen lægger derfor op til, at der generelt bygges tættere og højere end i de omkringliggende parcelhuskvarterer.

62 GØDVAD BAKKE VEST - EN BÆREDYGTIG BYDEL Det er et potentiale for boligbyggeri - særligt af lidt tættere karakter - i tilknytning til boligbebyggelse på Gødvad Bakke. Med den nye motorvej bliver det næsten en forstad til Aarhus. En omkostningseffektiv måde at nedbringe energiforbruget - typologier end i et traditionelt parcelhusområde. Derudover lægger planen op til, at byggeri i videst muligt omfang opfø- - til tre etager. Nyt byggeri skal opføres i henhold til kravene i Bygningsreglementet og vil derfor blive lavenergibyggeri, i takt med at Bygningsreglementets krav skærpes. CO2-NEUTRAL ENERGIFORSYNING OG LOKAL LAV- TEMPERATURFJERNVARME Der lægges op til, at der etableres et lokalt lavtemperaturfjernvarmenet, der bl.a. andet kan udnytte overskudsvarmen fra de tilstødende erhvervsområder, da der i traditionelle fjernvarmeområder med lavenergibebyggelse er et forholdsmæssigt stort nettab, som dog kan halveres vha. nye designprincipper. Dette kræver, at følgende tiltag skal medtages for at sikre en bæredygtig distribution af varme: > Der etableres et selvstændigt lavtemperaturfjernvarmenet, der er tilkoblet det centrale fjernvarmenet og har forbindelse til overskudsvarmen fra de tilstødende erhvervsfunktioner i korridor-området. > Stikledninger og nettet som helhed udlægges med mindre rørdimensioner udført som Twin-rør med større isolering. > I husene installeres gennemstrømningsvekslere til varmt brugsvand og rumvarme, dvs. gulvvarmeanlæg og radiatorer kobles direkte på fjernvarmeforsyningen. om installation af returtermostater, der sikrer stor afkøling af fjernvarmevandet. MATERIALEBUNDET ENERGI- OG RESSOURCEFOR- BRUG Energi til fremstilling af byggematerialer udgør en stor andel af energiforbruget i hele bygningens levetid. Nye tal viser bl.a., CO 2 -udslippet fra opførelsen af byggeriet cirka det samme, Generelt gælder det, at tunge materialer som beton og metaller kræver meget energi at fremstille, mens lette materialer bruger mindre energi. Materialer som tegl og mineraluld, der fremstilles ved meget høje temperaturer, indeholder også megen bunden energi, men har også en lang levetid. Det anbefales derfor, at der anvendes materialer og konstruktioner, som kan skilles ad igen og genanvendes, ligesom brug af genbrugsmaterialer bør prioriteres, samtidig med at Dagligvarebutik Støjafskærmning Støjafskærmning leg/sport leg/sport leg/sport Grøn afskærmning mod vej Regnvandssø Grøn og blå struktur Grøn kile Mod Skoven

63 GØDVAD BAKKE VEST brugen af beton og metaller bør minimeres, mens brug af tegl og træ i facader normalt er et fornuftigt valg. Der skal vælges konstruktioner med lang levetid. kan danne grundlag for en vurdering af en bebyggelses bæredygtighed; Bl.a. DGNB, en nyere tysk ordning, der er på vej til at blive indført i Danmark. DGNB indebærer en bredere vurdering, herunder af produkternes livscyklus, energiforbrug og produkternes levetid og genanvendelighed. SUPPLERENDE VEDVARENDE ENERGITILVALG For yderligere at reducere energiforbruget - og for synligt at signalere bydelens bæredygtige identitet - lægger helhedsplanen op til, at der i videst muligt omfang arbejdes med, at der på tagene installeres solceller i stort omfang, - Det anbefales, at bygninger orienteres med sydvendte m fra sydskel for at sikre optimal udnyttelse af solenergi og have supplerende solvarmeanlæg, som fortrinsvis bør udformes således, at overskydende produktion kan leveres ud på det lokale lavtemperaturfjernvarmenet og dermed med LED-lyskilder og energieffektiv styring, og energi til fælles belysning bør på årsbasis være dækket af solceller på fællesanlæg/-hus med et areal på skønsmæssigt m 2 leres to centrale pladser med ladestandere for ladning af 20 elbiler, som er forberedt for senere udbygning af kapa- rende fælleshuse, hvor der skal være plads til at udvide solcelleanlæg er kraftigt faldende, hvilket gør, at der er god

64 LAR anlægget i Gødvad Bakke Vest

65 REALISERING

66 Kig mod Nørreskov Bakke

67 PROGRAM

68 ANBEFALINGER FRA FORSTÆDERNES TÆNKETANK Byomdannelse i stedet for byspredning Find finansiering Brug de lokale ressourcer Kortlæg og anvend dynamikken i forstaden Tilpas bystrukturen Styrk bæredygtig mobilitet Fasthold og udbyg attraktiviteten i forstaden Påvirk adfærd Forny planlægningen Afmonter administrative og lovgivningsmæssige forhindringer Igangsæt forsknings-, eksempel- og udviklingsprojekter Kilde: rapport af

69 REALISERINGSPROCES BENCHMARKING CAMPUS PROJEKT VISION PROJEKT VINDER $ $ $ KP VALLEY PROJEKT GØDVAD VEST GØDVAD VEST _Vinderforslag 02_Interesseafdækning og forhandling med grundejere 03_Benchmarking af økonomisk realiserbarhed (markedstjek, projektøko- konsekvenser for kommunens økonomi etc.) 04_Visionsplan/udviklingsplan og kommunalt plangrundlag tetsplaner, der kan udvikles uafhængigt af hinanden, men under samme visionsrammer planer

70

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring.

Forslag til ændrede rammebestemmelser for 13-B-04 i Planområde Gødvad, der udsendes i supplerende 8 ugers høring. TILLÆG 34 Forslag Forslaget til tillæg nr. 34 for erhvervsrammen Erhvervskorridoren i Gødvad, er fremlagt i offentlig høring fra 27. marts 2013 til 22. maj 2013 Silkeborg Kommune offentliggør hermed Forslag

Læs mere

Din guide til SilkeborgMotorvejen

Din guide til SilkeborgMotorvejen Din guide til SilkeborgMotorvejen Oplev med 130 i timen SilkeborgMotorvejen er ikke bare en almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde

Læs mere

Erhvervskorridoren Workshop II

Erhvervskorridoren Workshop II Erhvervskorridoren Workshop II Vision VALUEMAP SKOV BOLIG / VIDEN BOLIG / VIDEN ERHVERV EKSITERENDE EKSPONERET ERHVERV MOTORVEJSADRESSER LOKAL CENTER GRØN FORBINDELSE BOLIG SKOV VIDEN REGIONAL CENTER SERVICE

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byen og landskabet Mål Silkeborg Kommune vil: Synliggøre Silkeborgs unikke placering i landskabet og bymidtens nærhed til Silkeborg

Læs mere

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup

Funder. Silkeborg Nord. Høje Kejlstrup Funder Silkeborg Nord Høje Kejlstrup Søholt Silkeborg Centrum Hårup Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har

Læs mere

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark

I MIDTEN AF DANMARK. E20 Erhvervspark I MIDTEN AF DANMARK E20 Erhvervspark VELKOMMEN TIL E 20 ERHVERVSPARK E20 Erhvervspark udvikles til de fremsynede virksomheder, som vil eksponeres optimalt og lever af at være tættest på de største talenter,

Læs mere

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune

Ungdomsboliger. Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009. Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Ungdomsboliger Vurdering af mulige placeringer af ungdomsboliger i Herning Dato: 23.03.2009 Udarbejdet af Planafdelingen, Herning Kommune Dette notat omhandler placeringen af nye ungdomsboliger i eller

Læs mere

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen

Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Erhverv ved Silkeborgmotorvejen Vi bevæger os fremad Silkeborgmotorvejen er ikke nogen almindelig motorvej. Den passerer gennem Silkeborg by og noget af det smukkeste landskab, Danmark har at byde på.

Læs mere

TRANSFORMASJON AV FORUS

TRANSFORMASJON AV FORUS FAKTABOKS: Projekt: Udvikling af Vision Forus - en fremtidssikret strategi for udviklingen af Forus Næringspark Klient: Forus Næringspark AS Areal: ca. 645 km, 1.000.000 m2 erhvervsejendomme Periode: Rådgivning

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET

SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET SILKEBORG ERHVERVSKORRIDOR IDENTITET ERHVERVSSTRATEGI RANDERS - Randers Regnskov - --------- - Danish Crown VIBORG - Viborg Domkirke - Kongepladsen - -------------- HERNING -Boxen - Messecenter Herning

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland

AARHUS LETBANE. Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland AARHUS LETBANE Ole Sørensen, Letbanesamarbejdet i Østjylland Region Midtjylland, Aarhus, Norddjurs, Syddjurs, Randers, Favrskov, Silkeborg, Skanderborg og Odder Kommuner samt Midttrafik Plan for en sammenhængende

Læs mere

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT

KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT KICKSTART FORSTADEN KONFERENCE MED INSPIRATION & DEBAT FILIP ZIBRANDTSEN CHEFKONSULENT I REALDANIA BY 24. NOVEMBER 2014 Indhold Kort om RealdaniaBy Udfordring Parkering kan skabe værdi Aspekterne Case

Læs mere

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk

Uddrag af kommuneplan 2009-2020. Genereret på www.silkeborgkommune.dk Uddrag af kommuneplan 2009-2020 Genereret på www.silkeborgkommune.dk Byfortætning og byomdannelse Mål Silkeborg Kommune vil: Skabe mulighed for yderligere byggeri i bymidten gennem fortætning og byomdannelse.

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009

Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Vejle Kommune Miljøvurdering af Forslag til Kommuneplan 2009 Mål og rammer for lokalplanlægningen Januar 2009 Screening af ændrede rammer af Kommuneplan 2009 for Vejle Kommune Generelle rammer Emne Udvidelse

Læs mere

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler

Carlsbergvej. Fakta. Projektleder. Mægler området er en ny dynamisk bydel med uddannelsesinstitutioner, ungdomsboliger og unikke transportmuligheder. En investering i særklasse. SPÆNDENDE BYUDVIKLINGSOMRÅDE I HILLERØD TIL SALG Freja ejendomme,

Læs mere

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden

Campus Odense. I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden Campus Odense Campus Odense I hjertet af Danmark I hjertet af fremtiden CAMPUS ODENSE Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområde for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Bilag A. Vurdering af placeringsmuligheder

Bilag A. Vurdering af placeringsmuligheder Vurdering af placeringsmuligheder Placering omkring Tommerup St.: Placering omkring Tommerup St. er ifølge ansøger ikke en mulighed, idet transmissionsledningen er baseret på og dimensioneret for forsyning

Læs mere

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS

P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS P-HUS PÅ SORTEBRØDRE PLADS Parkeringsstrategien for Roskilde bymidte blev drøftet på byrådsmødet den 19. marts 2013. Baggrunden for strategien er byrådets ønske om at styrke bymidten som hele kommunens

Læs mere

Befolkning og boliger

Befolkning og boliger Befolkning og boliger Redegørelse - Befolkning og boliger Den levende by Den levende by skal udfoldes i Vallensbæk både i de eksisterende og de nye boligområder. Vallensbæk har et mangfoldigt udbud af

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY

2 Distrikt Holeby DISTRIKT HOLEBY 2 Distrikt Holeby 17 2.1 Centerby - Holeby 18 Rammenr.: 355-C1 Rammenavn: Lokalcenter i Holeby Generelle anvendelsesbestemmelser: Lokalcenter - centerområde, butikker, boliger til helårsbeboelse, offentlige

Læs mere

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012

TILLÆG 13. VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 VEDTAGET Silkeborg Byråd 17. december 2012 TILLÆG 13 For rammeområde 35-E-54, 35-E-55, 35-E-50, 35-R-50, 35-E-51, 35-E-56, 35-E-57, 35-E-58, 35-E-59 og 35-T-50 i Silkeborg Kommuneplan 2009-2020. Endelig

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed

nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed nvf 2804214 evne og vilje til at forandre en by City in between - forstaden under forandring fra satellit til selvstændig enhed Bodil V. Henningsen, arkitekt MAA, projektleder /master strategisk planlægning

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Fremtidig planlægning

Fremtidig planlægning Parkeringsforhold, Silkeborg midtby 10. september 2012 Med kommuneplan 2009 vedtog Byrådet, at der skal skabes mere liv i Silkeborg Bymidte. Derfor er der skabt et planlægningsgrundlag, som gør det muligt

Læs mere

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE III Sommervej 31B, 8210 Aarhus V Sag 16370 NY ETAPE Udlejes i samarbejde med: BELIGGENHED OG OMRÅDET Ejendommen er beliggende med synlig facade på et af de mest trafikerede

Læs mere

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord

Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg 13/2009 for Kanalvejsområdet nord Kgs. Lyngby 3.

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn]

OFFICEPARK SØBORG. [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] [ 0 0 1 ] OFFICEPARK SØBORG [Et moderne kontormiljø med suveræn placering i Storkøbenhavn] OFFICEPARK SØBORG KØBENHAVN OFFICEPARK SØBORG OfficePark Søborg ligger i erhvervsområdet Vandtårnsvej, Gladsaxe

Læs mere

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE II

KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE II KONTORLEJEMÅL I ZENIT COMPANY HOUSE II Sommervej 31E og F, 8210 Aarhus V Sag 16370 Udlejes i samarbejde med: BELIGGENHED OG OMRÅDET Ejendommen er beliggende med synlig facade på et af de mest trafikerede

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune

Forslag til tillæg nr. 23. til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Forslag til tillæg nr. 23 til Kommuneplanen 2013-2025 for Odense Kommune Sukkerkogeriet Ændring af kommuneplanområde 0 0 3 2 1 4 6 7 11 10 8 5 9 Hvad er en Kommuneplan? I henhold til lov om planlægning

Læs mere

NYT REGIONSHOSPITAL VEST

NYT REGIONSHOSPITAL VEST Sundhedsudvalget 2008-09 SUU alm. del Bilag 585 Offentligt UDBYGNINGSMULIGHEDER - REGIONSHOSPITAL HOLSTEBRO NYT REGIONSHOSPITAL VEST THISTED THYBORØN HOBRO LEMVIG SKIVE VIBORG RANDERS GRENÅ THORSMINDE

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet).

Roskilde Byråd besluttede den 31. august 2011 en vision for udvikling af Ny Østergade-arealet (Røde Portområdet). Bilag 8 Økonomiudvalgets møde den 20. september 2012 Plan og Udvikling Sagsnr. 73182 Brevid. 1338739 Ref. MOKP Dir. tlf. 46 31 35 46 dorteo@roskilde.dk NOTAT: Bilag 1 Forslag til rammer og krav for udviklingen

Læs mere

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE

KIRKEBJERG BYDELSCENTER. projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE KIRKEBJERG BYDELSCENTER projektmappe 27 09 2013 IKKE GÆLDENDE 1 KIRKEBJERG BYCENTER BELIGGENHED Med sin unikke placering er der mulighed for en fantastisk eksponering til de omkring 33.000 bilister, der

Læs mere

HAVEJE-ATELLIERNE 27681

HAVEJE-ATELLIERNE 27681 HAVEJE-ATELLIERNE 27681 BESKRIVELSE HAVEJE-ATELLIERNE INTENTION En spændende udviklings proces er i gang( ) Variation, kreativitet og liv på gaden. Et sted der er rart at være for dem der bor der, og tiltrækker

Læs mere

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand

Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand Letbaner.DK Østergade 16 8660 Skanderborg Tlf.: 30 34 20 36 e-mail: hb@letbaner.dk Input til Aarhus letbane, etape Aarhus Ø Brabrand 1. høringsrunde Marts 2016 Figur 1: Oversigt over høringsbidragets hovedindhold

Læs mere

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads

Vi larmer og støver. - Information om byggeriet Frederiks Plads Vi larmer og støver - Information om byggeriet Frederiks Plads FREDERIKS PLADS: Kort om byggeriet: Projektet er på i alt ca. 48.500 m 2, Ca. 35.000 m2 erhverv (ca. 5000 m 2 butikker) Ca. 12.000 m2 boliger

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Godsbanearealerne et nyt byområde

Godsbanearealerne et nyt byområde Planafdelingen Kalkværksvej 10, 8100 Aarhus C 4. april 2016 Godsbanearealerne et nyt byområde Dette materiale omhandler et område nær dig. Aarhus Kommune er i gang med, at planlægge det nye byområde ved

Læs mere

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG

LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Erhvervs- og Borgerservice Plan og Byg Dato: 28.11.2014 Sags nr.: 14/5340 Sagsbehandler: Anne Buur Ogilvie LOKALPLAN 11-9: Centerområde Rådhuscentret i Vojens LOKALPLANGRUNDLAG Indledning Haderslev Kommune

Læs mere

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved

Boligudbygning. Status. Udfordringerne. Mål. Rækkefølge for udbygning i Brændkjær - Dalby - Tved Boligudbygning Mål Målet er at skabe bysamfund, hvor bæredygtighed og hensynet til områdets landskabelige værdier og kulturmiljøer er styrende for udviklingen. Områdets nye boligområder Ved Lindgård og

Læs mere

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg.

Den flotte vej. Landskabsarkitekt Preben Skaarup. Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Den flotte vej Rampen fly-overen fører bilerne fra øst i en flot bue ind mod centrum af Silkeborg. Smuk tur gennem land og by Turen på motorvejen bliver en stor oplevelse for trafikanterne. På de 29 km

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio

Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Sofie Mandrup Andreassen Portfolio Navn Sofie Mandrup Andreassen Adresse Hasserisgade 1, 2.th 9000 Aalborg, Denmark E-mail sman07@student.aau.dk Mobil +45 27 33 07 24 Fødselsdag 1. sep. 1986, 24 år PEDESTRIAN

Læs mere

VIDENSHUS. Sønderborg Havn

VIDENSHUS. Sønderborg Havn VIDENSHUS Sønderborg Havn En masterplan af den verdenskendte arkitekt Frank Gehry Introduktion: Sønderborg Havneselskab og Rambøll er gået sammen om at udvikle et projekt for et Videnshus på Sønderborg

Læs mere

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION

NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION NYT BYLIV, BYRUM, KUNST OG ARKITEKTUR, OMKRING VIRUM STATION SKITSEFORSLAG 12.03.2013 HOLBERG FENGER EJENDOMME A/S - Vi udvikler for fremtiden Arkitekt: COBE Udvikling og udlejning: Frode Jakobsens Plads

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med udarbejdelse af en lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag projektet indeholder. Beskrivelsen er opdelt efter emner,

Læs mere

Indsigelsesnotat kommuneplantillæg nr. 66 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for DNV-Gødstrup

Indsigelsesnotat kommuneplantillæg nr. 66 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for DNV-Gødstrup Bilag 2 Indsigelsesnotat kommuneplantillæg nr. 66 med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport for DNV-Gødstrup Indsigelsernes hovedpunkter og Forvaltningens kommentarer til dem er beskrevet i nedenstående

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 21. november 2014 Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig Endelig vedtagelse af Lokalplan nr. 977, Boligområde ved Dollerupvej,

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Forslag Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Høringen

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller

Byen og historien. Forslag til Industriens Hus, bearbejdet, 1975, Erik Møller. Industriens Hus, 1978, Erik Møller Byen og historien Industriforeningens Udstillingsbygning, ca. 1872 Rådhuspladsen, 1948 Industriforeningens Udstillingsbygning, 1888 Fra Rådhustårnet, 1898 Fra Rådhustårnet, 1948 Industriens Hus, 1960 erne

Læs mere

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG

FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I VISSENBJERG FOROFFENTLIGHED NYT OMRÅDE TIL DAGLIGVAREBUTIK M.FL. VED DUEDALEN I For- og bagside: Panorama af hjørnet ved Søndersøvej og Middelfartvej. 2 Indhold OMRÅDE TIL LOKALCENTER VED DUEDALEN I INDHOLD Oversigtskort........................................................................................

Læs mere

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen

Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen 14/2013 Tracéet langs Helsingørmotorvejen Kommuneplantillæg 14/2013 for Tracéet langs Helsingørmotorvejen Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg

Læs mere

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL

HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL HELHEDSPLAN HILLERØD SYD - PROGRAMMERINGS ANALYSE OMRÅDE : STATION-BYKERNE-HOSPITAL Introduktion INDLEDNING mulig og at der i udformningen indtænkes tryghed, olevelser og komfort i så stor grad som overhovedet

Læs mere

Bæredygtig trafik i Køge Kyst

Bæredygtig trafik i Køge Kyst 1 Bæredygtig trafik i Køge Kyst Vejforum 2011, 8. December Erik Basse Kristensen Illustration: Vandkunsten Agenda 2 Baggrund Lidt om eksisterende forhold Udfordringer Biltrafik og parkering Lette trafikanter

Læs mere

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune

Vurderingen baserer sig på følgende grundlag: - Bebyggelsesplan, dateret 19/12 2014. - Trafiktællinger, Hillerød Kommune Notat Hillerød Kommune ULLERØDBYEN Trafikal vurdering 17. december 2014 Projekt nr. 218546 Dokument nr. 1214349121 Version 1 Udarbejdet af ACH Kontrolleret af PFK Godkendt af PFK 1 BAGGRUND I forbindelse

Læs mere

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer.

rammeområde under ét Detailhandel: dagligvarer, tekstil og beklædning og øvrige udvalgsvarer. 6.1.01 Eremitageparken Plannummer 6.1.01 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Eremitageparken Centerområde Mindre butiksområder Hjortekær bydel

Læs mere

Carlsberg - rammelokalplan

Carlsberg - rammelokalplan Bæredygtighed og planloven FBBB workshop oktober 2010 - Carlsberg som case Berit Jørgensen, Center for Bydesign Carlsberg - rammelokalplan forbindelser bevaring kældre tæthed højhuse skala byrumshierarki

Læs mere

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse

Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse 43.000 29.000 42.000 28.000 ca. 40.000 ca. 25.500 25.340 16.000 22.500 13.000 18.343 12.000 10.500 0.000 Forslag 1a Den gamle Højskole - 3 volumenstudier for ny bebyggelse Bebyggelse på højskole-området

Læs mere

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39

KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 KONTORHUS OLOF PALMES ALLÉ 39 Infrastruktur Fundamentet for Skejby s erhvervsmæssige vækst fi ndes i områdets gode infrastruktur samt den umiddelbare kontakt til Århus midtby (6 km til Århus Hovebanegård)

Læs mere

område 1 I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme

område 1 I forbindelse med skovbåndet vil man komme tæt på områdets søer og vandhuller og opleve landskabets topografi. Det grønne rum kan rumme område 1 20 Område 1 ligger i Helsingørs nordvestlige udkant i umiddelbar nærhed af Teglstrup Hegn og er infrastrukturelt bundet sammen med byen via Kingosvej og Blichersvej. Området indeholder hovedsageligt

Læs mere

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40.

Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune. Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40. Tihøje 60,6 ha Kilde 40,4 ha Rejstrup - 78 ha Vildbjerg 73,9 ha Solcelle projekter med grøn energi til 15.741 hustande i Herning Kommune Frist for høring: Fordebat til Kommuneplantillæg nr. 40 Indhold

Læs mere

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af

7.1.40 Taarbæk Havn 619/746. Plannummer 7.1.40. Fremtidig zonestatus. Bebyggelsesprocent af 7.1.40 Taarbæk Havn Plannummer 7.1.40 Plannavn Anvendelse generelt Anvendelse specifik Fremtidig zonestatus Zonestatus Plandistrikt Taarbæk Havn Rekreativt område Lystbådehavn Taarbæk bydel Bebyggelsesprocent

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN

STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN STRUER KOMMUNE AUGUST 2007 VEJLEDNING OM PLACERING AF BYGGERI I KUPERET TERRÆN TILKNYTTET LOKALPLAN NR. 283 FOR ET BOLIGOMRÅDE SYD FOR DRØWTEN INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING 5 2 LOKALPLANENS BESTEMMELSER

Læs mere

! "#!$ % " # # " $ % & &' '# # !" # # $ ' $ " ' !"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #!

! #!$ %  # #  $ % & &' '# # ! # # $ ' $  ' !# $%#&' (! ) ! * %!&+#+ #! ! "#!$ %! "" "#& " # # " $ % & &' '# #!" # # $ ' $ " '!"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #! '%$ (% " $ $ ( ) ( & & ( * $ $ & ( ' $$ $ $*% * ' ' $ "$ ' " $ ' # # ' $ " & " & $ + ,-# &!"# $ %#&"'" (-.)!"! (

Læs mere

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3.

Der er udarbejdet et bilag med illustrationer af projektet og dispensationerne, se afsnittet Yderligere information, side 3. KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling 25-02-2015 Sagsnr. 2015-0034554 Dokumentnr. 2015-0034554-4 Naboorientering Vestre Teglgade 2-6 I forbindelse med opførelse af en boligkarré

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej

Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Status Plannavn bydel Dato for forslagets vedtagelse i kommunalbestyrelsen Vedtaget Kommuneplantillæg nr. 17 for Nørgaardsvej Kgs. Lyngby 19. marts 2013 Dato for

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013

ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup. Januar 2013 ATLAS Boliger Bebyggelsesplan Baltorpvej Ballerup Januar 2013 Atlas Grantoftegård Atlas grunden er placeret i kanten af erhvervområdet ved Baltorpvej mellem Råmosen og jernbanen mod nord. Atlas grunden

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009

Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune. Skitse juli 2009 Visualisering af potentielle vindmølleparker i Københavns Kommune Skitse juli 2009 Indhold Forord 2 Visualisering og landskabelig vurdering 2 Visualisering fra Kalveboderne syd 4 Visualisering fra Amager

Læs mere

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen

Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen Realiserbarhed Hvordan markedsviden kan inddrages i planlægningen 2 Introduktion Introduktion Byudvikling er en multidisciplinær opgave med mange interessenter og faggrupper Sadolin & Albæks indgangsvinkel

Læs mere

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted

DETAILHANDELSSTRATEGI. Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted DETAILHANDELSSTRATEGI 2016 Strategi for udvikling i Vejen, Brørup, Rødding og Holsted Forord Denne detailhandelsstrategi er resultatet af den proces, som Byrådet i Vejen Kommune igangsatte i foråret 2015.

Læs mere

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder

Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder. 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder Havelejligheder i Lyngby-Taarbæk 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder 176 parcelhuse 176 etagelejligheder 176 havelejligheder + = + = Parcelhuse 176 parcelhuse med egen have og private

Læs mere

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74

POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S. info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 Skyen POLYFORM ARKITEKTER ApS Kigkurren 8M, 1. sal DK-2300 København S info@polyformarkitekter.dk Tlf 33 32 08 74 2 Skitseforslag byggefelt 1C// Aalborg Godsbaneareal // 21.12.212 // POLYFORM Arkitekter

Læs mere

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt

BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER. er afgørende for det gode projekt BRANCHETEMA UDVIKLING AF EJENDOMME OG KONTORER PARKERING er afgørende for det gode projekt Parkeringsanlægget skal tænkes intelligent ind fra starten, når man udvikler ejendomme. Men det sker ikke altid.

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi

SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi SMUKKE INDFALDSVEJE Strategi INDLEDNING 3 En bund af krokus ANKOMSTEN 5 INDFALDSVEJE 6 VIRKEMIDLER 7 Beplantning Bebyggelse og arkitektur Skiltning Kunst og udsmykning Belysning Forside - H. P. Hansens

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser.

Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Ledig byggegrund med direkte udsigt og adgang til naturskønne omgivelser. Dato 28.09.2015 Version 001 Revideret af KMN Ledig byggegrund tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og direkte adgang til grønne

Læs mere