Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige"

Transkript

1 Studie- og karrierevalg for studerende på de naturvidenskabelige uddannelser maj 2010 Resume I en situation hvor fremskrivninger viser, at der i fremtiden vil være mangel på ingeniører, spiller aktiviteterne i uddannelsessystemet en vigtig rolle. I nærværende analyse er IDAs studiemedlemmer spurgt til deres uddannelsesvalg, gennemførelse, fremtidstanker og overvejelser i forhold til den økonomiske krise. Af analysen ses, at de studerende generelt er glade for deres uddannelse, men at de vurderer, at der kan gøres mere for at reducere frafaldet. De studerende vurderer især, at øget vejledning inden studiestart kan medvirke til at øge gennemførelsesprocenten. I den aktuelle situation, hvor dimittendledigheden er meget høj, er det interessant at se, hvordan det influerer på de studerendes valg. Der er ikke overraskende en stigende bekymring for ledighed blandt dette års dimittender. Folketinget har vedtaget særlige forløb for dimittender, sådan at dimittenderne kan blive på uddannelsesinstitutionen i op til ½ år efter dimission. De studerende tager lunkent imod tilbuddet, men foretrækker mere beskæftigelsesrettede tiltag som eksempelvis isbryderordningen. Undersøgelsen tager også spørgsmålet om de studerendes forventninger til job og løn op. Analysen viser, at kvindelige studerende har lavere lønforventninger end deres mandlige medstuderende. IDA anbefaler At uddannelsesinstitutionerne skal være bedre til at give de studerende vejledning inden studiestart, så frafaldet senere reduceres. At der etableres en isbryderordning for at imødegå dimittendledigheden, så de unge kan få en krog i virksomhederne, få et netværk og få fodfæste på arbejdsmarkedet. At det offentlige synliggør sig som en attraktiv arbejdsplads og karrierevej. Det skal gøres med tilbud om god løn, fordelagtige karriereog kompetenceudviklingsmuligheder og spændende arbejdsopgaver. At offentlige og private arbejdsgivere har særlig fokus på ligeløn, når de ansætter nyuddannede.

2 Studievalg Interesser, karrieremuligheder og løn betyder mest for studievalget Når de unge vælger, hvilken uddannelse de vil søge ind på, er det oftest flere forskellige årsager, der tilsammen afgør valget. Det kan for eksempel være karriereønsker, interesser, venner og måske også lidt tilfældigheder. De studerende i undersøgelsen er blevet spurgt om, hvorfor de valgte en ingeniør- /naturvidenskabelig uddannelse. Svarene er vist i tabel 1. Knap halvdelen peger på gode karrieremuligheder som en del af begrundelsen for deres studievalg, mens 39 procent har taget udsigten til en god løn med i deres overvejelser. Også mulighederne for at arbejde i udlandet og relevansen af de teknisk/naturvidenskabelige uddannelser i forhold til de problemstillinger, der er i samfundet, nævnes af omkring en tredjedel af de studerende. Både gode karrieremuligheder og udsigt til god løn vægter højere hos de mandlige studerende end hos deres kvindelige medstuderende. Det er bemærkelsesværdigt, at den økonomiske krise og de trods alt relativt gode beskæftigelsesmuligheder, der stadig er på det teknisk/naturvidenskabelige område, kun spiller en rolle for en lille del af de studerende. Kun 12 procent angiver de gode beskæftigelsesmuligheder som en direkte årsag til, at de valgte deres nuværende studie. Endelig er det værd at fremhæve, at 15 procent svarer, at det var lidt tilfældigt, at de kom ind på netop den uddannelse. Tabel 1: Hvorfor valgte du dit nuværende studie? (Mulighed for flere svar) Mænd Kvinder Alle 2010 Alle 2008 Interesse for faget 89% 87% 88% 90% Gode karrieremuligheder 47% 42% 45% 41% Udsigt til god løn 45% 29% 39% 27% Det giver mulighed for at arbejde i udlandet 37% 33% 36% - x Jeg synes, det er utrolig relevant i forhold til de problemstillinger, der er i samfundet 28% 30% 29% - x For at tilfredsstille mit opfinder-gen 30% 13% 24% 18% Jeg fik studiet anbefalet 20% 17% 18% 12% Det var lidt tilfældigt 13% 17% 15% 14% Gode muligheder for at blive selvstændig 17% 6% 13% - x Ledigheden er lav i forhold til andre erhverv 14% 8% 12% - x Det er tradition i familien 6% 5% 5% 3% Jeg kunne ikke komme ind på drømmestudiet 3% 8% 5% 4% Andet 3% 4% 4% 5% x) Dette er der ikke spurgt til i Tilfredshed med studiet Blandt de studerende er der ret stor tilfredshed med deres studier. Det gælder såvel studiemiljø som faglige og personlige udfordringer. På alle tre områder er Side 2

3 omkring 80 procent af de studerende positive eller endda meget positive. Omvendt er udgør gruppen af utilfredse kun mellem 2 og 6 procent. Tabel 2: Hvordan vil du karakterisere din uddannelse? Studiemiljø Faglige udfordringer Personlige udfordringer Meget negativt 1% 0% 0% Negativt 5% 2% 2% Neutral 14% 11% 16% Positivt 40% 52% 52% Meget positivt 40% 34% 30% I alt 100% 100% 100% Et stort flertal er tilfredse med deres uddannelse Den markante tilfredshed med studiemiljø og udfordringer blandt de studerende slår igennem på spørgsmålet, om de vil anbefale deres studie til andre. 57 procent af de studerende vil varmt anbefale uddannelsen til andre, mens yderligere 37 procent muligvis vil anbefale den. Kun 5 procent vil ikke anbefale andre at gå i gang med en tilsvarende uddannelse. Tabel 3: Vil du anbefale din uddannelse til andre? Ja, jeg vil varmt anbefale den 57% Ja, muligvis 37% Nej, det tror jeg ikke 4% Nej, tværtimod 1% Ved ikke 1% Alle 100% Karriereveje Det offentlige har et image med lav løn og dårlige karriere- og udviklingsmuligheder IDA har spurgt studiemedlemmerne om, hvilken sektor de ønsker at arbejde i, når de har afsluttet deres studier. Kun 6 procent svarer, at de helst vil arbejde i den offentlige sektor, mens andre 38 procent ikke på forhånd vil lægge sig fast på, om deres første job skal være i offentligt eller privat regi. De resterende 56 procent foretrækker ansættelse i et privat firma. Når så få unge peger på den offentlige sektor som deres foretrukne arbejdsplads, vil det uddybe de demografiske problemer, som sektoren står over for, når de ældre generationer forlader arbejdsmarkedet, uden at der er nok unge til at tage over. Tabel 4: Hvilken sektor ønsker du at arbejde i? Mænd Kvinder I alt Privat 62% 46% 56% Offentlig sektor 5% 9% 6% Ingen betydning 33% 45% 38% I alt 100% 100% 100% Se også IDA-analyse Den demografiske udfordring for en nærmere diskussion. Side 3

4 De studerende er også blevet spurgt om, hvilke jobtyper de gerne vil have efter endt uddannelse. Svarene er vist i tabel 5 nedenfor. Flest ser sig selv som projektleder, mens relativt få vil gå efter et undervisningsjob. Tabel 5 afslører, at mænds og kvinders karriereambitioner til en vis grad går i forskellige retninger. Der er således flere mænd, der ser sig selv i ledende stillinger eller som selvstændige, mens kvinder i højere grad stiler mod et job som underviser eller forsker. Tabel 5: Hvilken jobtype vil du gerne have? Mænd Kvinder Alle Projektleder 66% 58% 63% Specialist 51% 41% 48% Rådgiver 47% 44% 46% Forsker 35% 42% 38% Leder 39% 26% 35% Selvstændig 32% 18% 27% Underviser 20% 25% 21% Generalist 24% 12% 20% Andet 1% 2% 1% De studerende er også blevet spurgt om, hvad der skal til for at gøre den offentlige sektor mere attraktiv. Flest peger på højere løn. 61 procent mener, at det vil gøre det offentlige som arbejdsplads mere efterspurgt blandt de nyuddannede. Samtidig efterlyses der bedre karrieremuligheder, mere moderne ledelse og mindre bureaukrati. Det skal dog ikke udelukkes, at en del af forklaringen på dette udsagn kan være et dårligt image snarere end konkret viden om arbejdsbetingelserne i den offentlige sektor. Tabel 6: Hvor synes du den offentlige sektor skulle sætte ind, hvis den skulle blive mere attraktiv for nyuddannede? Stor effekt Nogen effekt Ingen effekt Højere løn 68% 28% 4% 100% Bedre karrieremuligheder 67% 29% 4% 100% Mere moderne ledelse 56% 36% 8% 100% Mindre bureaukrati 54% 38% 8% 100% Bedre muligheder for individuel lønforhandling 52% 39% 9% 100% Kortere kommandoveje 49% 41% 10% 100% Flere personalegoder 40% 48% 13% 100% Bedre efteruddannelsesmuligheder 36% 53% 12% 100% Bedre muligheder for betalt fædreorlov 18% 51% 31% 100% Se også IDA-analyse Den demografiske udfordring for en nærmere diskussion. I alt Side 4

5 Økonomisk krise og karriere Siden efteråret 2008 er der for alvor kommet fokus på den økonomiske krise, og på trods af at der er stadigt flere tegn på, at det går bedre, er det endnu for tidligt at sige, hvornår ledigheden igen vil falde. Figur 1: Ledighedsprocent for IAK 35 % år år 5 0 Alle jan-06 apr-06 jul-06 okt-06 jan-07 apr-07 jul-07 okt-07 jan-08 apr-08 jul-08 okt-08 jan-09 apr-09 jul-09 okt-09 Ingeniørernes Arbejdsløshedskasse (IAK) har dokumenteret en stigning i ledigheden for ingeniører og andre med naturvidenskabelig baggrund igennem de seneste par år. I december 2008, da ledigheden for medlemmerne var lavest, var der kun 0,7 procent ledige. Året efter, i december 2009, var ledigheden nået op på 3,1 procent. På trods af, at der er tale om mere end en firedobling, så er det sket fra et historisk lavt niveau, og det nuværende ledighedsniveau på godt 3 procent er stadig relativt lavt. Høj ledighed blandt de nyuddannede For de yngre aldersgrupper ser situationen imidlertid anderledes alvorlig ud. Der har altid været ledighedstoppe, når nye hold studerende dimitterer, efter sommer- og vintereksamenerne er afsluttet. I august 2009 nåede ledighedsprocenten for medlemmer af IAK op på 31,2 procent for de årige og 9,9 procent for de årige. Det ser altså ud til, at det er de unge nyuddannede, der er de første til at betale prisen for den økonomiske krise. Usikkerheden har også sneget sig ind på uddannelsesstederne, og især de studerende, der står lige for at dimittere, er bekymrede over situationen. Blandt den årgang, der forventer at afslutte eksamen i år, er 37 procent bekymrede eller endda meget bekymrede over de fremtidige jobmuligheder. Kun 18 procent er slet ikke bekymrede. Hvis man til gengæld spørger dem, der lige er begyndt på studierne, og som først forventer at skulle ud på arbejdsmarkedet i 2014, er der kun 28 procent, som er lidt bekymrede og 61 procent, som slet ikke bekymrer sig om jobsituationen. Side 5

6 Tabel 7: Har den økonomiske krise gjort dig bekymret for dine fremtidige jobmuligheder? Fordelt efter forventet år for afslutning på uddannelsen Alle Meget bekymret 10% 6% 2% 1% 1% 6% Bekymret 27% 16% 8% 7% 5% 15% Kun lidt bekymret 44% 48% 44% 40% 28% 43% Slet ikke bekymret 18% 29% 43% 49% 61% 35% Ved ikke 1% 1% 3% 3% 5% 2% I alt 100% 100% 100% 100% 100% 100% Sammenlignet med de studerende, der afsluttede uddannelsen i 2009, kan man konstatere en stigende bekymring over jobudsigterne hos den, der får eksamensbeviset i hånden i Tabel 8: Har den økonomiske krise gjort dig bekymret for dine fremtidige jobmuligheder? Kandidater i 2009 Kandidater i 2010 Meget bekymret 8% 10% Bekymret 23% 27% Kun lidt bekymret 46% 44% Slet ikke bekymret 23% 18% Ved ikke 0% 1% I alt 100% 100% IDA spørgeundersøgelser blandt studerende gennemført i 2009 hhv Et tilsvarende mønster med stigende bekymring for de fremtidige beskæftigelsesmuligheder ses i tabel 9 og 10, hvor andelen, der lægger vægt på jobsikkerheden i deres karrierevalg, er steget i løbet af det seneste år. Tabel 9: Har den økonomiske krise gjort, at jobsikkerhed betyder mere i karrieren? Kandidater i 2009 Kandidater i 2010 I høj grad 7% 14% I nogen grad 38% 42% Kun i ringe grad 30% 22% Slet ikke 19% 8% Ved ikke 6% 13% I alt 100% 100% IDA spørgeundersøgelser blandt studerende gennemført i 2009 hhv Side 6

7 Tabel 10: Har den økonomiske krise gjort, at du vil specialisere dig på et mere jobsikkert område? Kandidater i 2009 Kandidater i 2010 I høj grad 5% 6% I nogen grad 11% 17% Kun i ringe grad 20% 32% Slet ikke 59% 37% Ved ikke 6% 8% I alt 100% 100% IDA spørgeundersøgelser blandt studerende gennemført i 2009 hhv En af de uhensigtsmæssige adfærdsændringer hos de studerende i kølvandet på den økonomiske krise er deres overvejelser om at udskyde afslutningen på studierne. Det åbner så i stedet muligheder for at realisere for eksempel udlandsrejser eller måske blot tage det lidt mere med ro på studierne og supplere indtægten med lidt ekstra studiearbejde. Set for den enkelte er det sikkert en udmærket løsning, men for samfundet er det uhensigtsmæssigt, at manglen på muligheder for dimittenderne betyder, at de blot fylder op på uddannelsesinstitutionerne i stedet for at komme ud og gøre brug af deres viden. Hver tiende udskyder afsluttende eksamen pga. krisen Undersøgelsen viser, at 12 procent af dem, der forventes at blive færdige i år, siger, at de i høj grad overvejer at udskyde den sidste eksamen som en konsekvens af den økonomiske krise, mens yderligere 18 procent har det med i deres fremtidsovervejelser. Tabel 11: Den økonomiske krise gør, at jeg overvejer at udskyde afslutningen på mine studier (studerende der forventer at bliver færdige i 2010) I høj grad 12% I nogen grad 18% Kun i ringe grad 16% Slet ikke 51% Ved ikke 3% I alt 100% De studerende efterspørger en isbryderordning Et flertal i Folketinget har vedtaget en ny ordning, der giver ledighedstruede studerende mulighed for at forblive op til et halvt år ekstra på deres uddannelsesinstitution. I alt afsættes der 37 millioner kroner til ordningen. De studerendes vurdering af ordningen viser, at de langt hellere vil fortsætte på SU end at starte karrieren med ledighed. Kun 4 procent svarer, at de ikke ville være interesseret i en SU-ordning. Tilsvarende tager de studerende også godt imod ideen om at starte som forskningsassistent i seks måneder med løntilskud eller på en isbryderordning, hvor mindre private virksomheder får støtte til at ansætte nyuddannede i op til seks måneder. Side 7

8 Svarene på de tre spørgsmål understreger, at de studerende brænder for at komme i gang efter uddannelsen, og at der er brug for effektive værktøjer til at nedbringe den høje dimittendledighed. Tabel 12: Hvis du er ledig, når du bliver færdig med din uddannelse, ville du så være interesseret i: Muligheden for at tage ekstra fag på din egen eller en anden uddannelsesinstitution i seks måneder på SU? Muligheden for at bliver forskningsassistent i seks måneder med løntilskud? En isbryderordning, hvor mindre private virksomheder får støtte til at ansætte nyuddannede i op til seks måneder? Helt sikkert Muligvis Helt sikkert ikke Ved ikke Alle 48% 44% 4% 3% 100% 48% 44% 5% 3% 100% 54% 40% 2% 4% 100% Hver tredje tror, at frafaldet kan reduceres Frafald Der er i dag et betydeligt frafald på de videregående uddannelser. De seneste år er det omkring hver tredje studerende på ingeniøruddannelsen/de tekniske naturvidenskabelige uddannelser, der falder fra studierne. Allerede i dag er der betydelig mangel på ingeniører, og en fremskrivning af udviklingen på ingeniørarbejdsmarkedet 1 viser, at der selv med et forsigtigt skøn kan mangle knap ingeniører allerede i En reduktion af frafaldet på uddannelsen vil kunne løse en del af problemet, og der er derfor al mulig grund til at fokusere på årsagerne til frafald, og hvordan det kan nedbringes. Tabel 13: I dag er det hver tredje studerende på ingeniøruddannelserne/ de naturvidenskabelige uddannelser, der falder fra studierne. Tror du det er muligt at reducere frafaldet? Ja, jeg tror det kan reduceres en del 33% Det kan muligvis reduceres lidt - men ikke ret meget 63% Nej, jeg tror ikke det kan reduceres 4% Alle 100% Bedre vejledning inden studievalg efterlyses De studerende der tror, at frafaldet kan reduceres, er blevet spurgt om, hvilke virkemidler der vil have størst effekt. De studerende mener, at bedre vejledning inden studieoptag er det virkemiddel, som vil kunne reducere frafaldet mest. Der er altså behov for en bedre afklaring af ønsker og vejledning om, hvad der stilles af krav, og hvilket indhold man kan forvente på de forskellige uddannelser. 1 Ingeniørmangel en trussel for fremtidens danske vidensamfund. TrendEduc, september 2008 Side 8

9 Den anden del af den vejledningsmæssige indsats er på selve studiet. Her mener omkring en tredjedel af de studerende, at det vil have stor effekt på frafaldet, hvis man havde bedre personlig rådgivning til studerende med personlige problemer og fulgte op på studerende, der ikke møder op til eksamenerne. Ud over bedre vejledning peger de studerende på, at det kunne reducere frafaldet, hvis der blev stillet større krav til undervisernes pædagogiske og formidlingsmæssige evner. Endelig peger en tredjedel også på, at bedre muligheder for studierelevante job vil bidrage til at fastholde flere på studierne. Tabel 14: Hvilke tiltag tror du kunne reducere frafaldet? Vil have stor effekt Vil have mindre effekt Vil ikke have nogen effekt Ved ikke Bedre vejledning inden studieoptag 55% 33% 8% 4% 100% Større krav til undervisernes pædagogiske/formidlingsmæssige evner Personlig rådgivning til studerende med personlige problemer Alle 46% 40% 11% 4% 100% 36% 44% 10% 10% 100% Bedre mulighed for studierelevante job 35% 43% 16% 5% 100% Opfølgning på studerende, der ikke møder op til eksamenerne 35% 38% 19% 9% 100% Højere SU 27% 38% 31% 4% 100% Flere ressourcer til aktiviteter, der kan styrke det sociale fællesskab på studierne 26% 48% 21% 5% 100% Mere praktik i uddannelserne 26% 41% 24% 10% 100% Økonomisk gulerod for hurtig gennemførelse 22% 33% 40% 5% 100% De studerende i undersøgelsen er blevet spurgt, om de tænker på at droppe deres nuværende studium. Det er kun 3 procent, der svarer, at det gør de ofte, men resultaterne afslører også, at så mange som 35 procent tænker på det fra tid til anden. Det er klart, at det ikke nødvendigvis betyder, at man er på vej ud af studiet, hvis man en gang imellem er kørt lidt sur i det og tænker på, at det kunne lyde besnærende at lave noget andet. Alligevel må de mange, der overvejer at forlade studiet, tages alvorligt, ligesom de begrundelser de giver. Svarene i undersøgelsen kan derfor tages som et udtryk for, hvor skoen trykker i forhold til at mindske frafaldet på ingeniør- og naturvidenskabelige uddannelser. Tabel 15: Tænker du selv på at droppe dit nuværende studie? Ja, ofte 1% 3% Ja, en gang i mellem 7% 9% Ja, men kun sjældent 26% 26% Nej, aldrig 65% 62% Ved ikke 1% 0% Alle 100% 100% Side 9

10 Den mest almindelige begrundelse for at gå med overvejelser om at droppe det nuværende studium er en tvivl, om det nu også er den rigtige uddannelse, de har valgt. Halvdelen af den gruppe, som i perioder tænker på at forlade studiet, er således i tvivl, om det nu også er det rigtige, de er i gang med. Hver tredje af tvivlerne er stresset over studiet, mens det næsten er hver fjerde i tvivlergruppen, der har problemer med at klare de faglige krav. Hvis man vælger at tage udgangspunkt i, hvordan problemerne kan løses, er der altså 40 procent af tvivlergruppen, der kan adresseres med en bedre studievejledning inden studievalget. Det er selvfølgelig utopi helt at eliminere fejlvalg, ligesom studerende også kan skifte interesse undervejs i studierne, men der kunne være et potentiale for at reducere antallet af fejlvalg. En anden gruppe af tvivlere er dem, der svarer, at de har problemer af personlig karakter eller mangler socialt fællesskab på studiet. Her kunne en del af løsningen være bedre muligheder for personlig rådgivning på uddannelsesinstitutionerne, kombineret med en aktiv indsats for at inddrage studerende, der føler sig socialt isolerede i faglige og sociale aktiviteter. En tredje gruppe kunne adresseres med studiemotiverende tiltag, herunder bedre undervisning. 28 procent af de studerende, der fra tid til anden overvejer at droppe studierne, forklarer det med mangel på motivation. Endelig kan man identificere en gruppe med dårlig økonomi. 12 procent af tvivlergruppen svarer, at de har problemer med deres økonomiske situation. Opdelingen i de fire grupper er selvfølgelig firkantet, men kan alligevel give et overblik over, hvilke store grupper der kan adresseres med forskellige virkemidler. Tabel 16: Hvad er årsagen? Jeg er i tvivl, om det er den rigtige uddannelse, jeg har valgt Jeg har svært ved at motivere mig til studierne Stor betydning Mindre betydning Ingen betydning Ved ikke Alle 40% 33% 26% 1% 100% 28% 44% 27% 1% 100% Studierne giver mig stress 27% 38% 36% 0% 100% Jeg har svært ved at leve op til de faglige krav 25% 38% 36% 1% 100% Dårlig undervisning 21% 42% 35% 2% 100% Personlige problemer 15% 20% 63% 2% 100% Økonomiske problemer 12% 21% 65% 1% 100% Mangel på socialt fællesskab på studiet 11% 25% 64% 1% 100% Andre årsager 10% 14% 51% 25% 100% Jeg har fået barn og har svært ved at nå det hele At en del af undervisningen foregår på engelsk 3% 1% 89% 7% 100% 3% 7% 89% 1% 100% Side 10

11 Kvinder har lavere lønforventning end mænd Løn efter uddannelse Et andet væsentligt emne ved mødet med arbejdsmarkedet er, hvor meget man kommer til tjene. Deltagerne i undersøgelsen er blevet bedt om at give et bud på deres startløn. Som det ses af tabel 17 og 18, ligger gennemsnittet for de studerendes forventede løn ikke langt fra den faktiske løn, der gælder for dimittender. I den private sektor er tendensen, at mænd forventer lidt mere end det faktiske gennemsnit, mens kvinder omvendt forventer noget mindre, end hvad der gælder for nyuddannede. Det tyder altså på, at kvinder systematisk undervurderer deres eget værd, når det kommer til lønnen, og det kan således allerede være her, en del af forklaringen på den konstaterbare lønforskel, der er mellem kvinder og mænd, skal findes. I tabel 18 er vist de tilsvarende tal for den gruppe, der forventer at blive ansat i den offentlige sektor. Igen forventer kvinderne mindre end mændene, men her forventer både kvinder og mænd mindre, end hvad der gives til de nyansatte, som kommer direkte fra universitetet eller lignende. Tabel 17: Forventninger til startløn i privat sektor efter endt uddannelse Forventning til startløn (mandlige studerende) Forventning til startløn (kvindelige studerende) Faktisk startløn mænd Faktisk startløn kvinder Cand.scient Civilingeniør Diplomingeniør Tabel 18: Forventninger til startløn i offentlig sektor efter endt uddannelse Forventning til startløn (mandlige studerende) Forventning til startløn (kvindelige studerende) Faktisk startløn mænd Faktisk startløn kvinder Civilingeniør Side 11

12 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Rasmus Dahl eller journalist Tine Bøge Pedersen. Metode Undersøgelsen er gennemført blandt et repræsentativt udsnit af IDAs studiemedlemmer. Undersøgelsen er foretaget i december personer har deltaget i undersøgelsen, hvilket svarer til 29 procent af de i alt inviterede paneldeltagere. Side 12

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen

Studievalg, frafald, økonomi og eksamen april 2009 Studievalg, frafald, økonomi og eksamen Analysen giver en kvalitativ dimension på eksempelvis de kendte gennemførelsesprocenter, og dermed hvordan de studerende på de danske uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge

Ledelsesforventninger blandt unge 2001. Ledelsesforventninger blandt unge Ledelsesforventninger blandt unge Ledernes Hovedorganisation Juni 2001 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Ambitionen om at blive leder... 3 Fordele ved en karriere som leder... 5 Barrierer... 6 Undervisning

Læs mere

Forskningsansatte ingeniører

Forskningsansatte ingeniører januar 2008 Forskningsansatte ingeniører Resumé Ingeniørforeningen har gennemført en undersøgelse blandt medlemmerne ansat som forskere indenfor teknologi og naturvidenskab. Undersøgelsen viste, at der

Læs mere

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden

Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden januar 2010 Internationale ingeniørstuderende i hovedstaden Resume Globaliseringen af de videregående uddannelser, stipendier til udlandsophold og en faglig tilskyndelse til at erhverve internationale

Læs mere

Fleksibilitet i arbejdslivet

Fleksibilitet i arbejdslivet August 2010 Fleksibilitet i arbejdslivet Resume Kravene i arbejdslivet er store, herunder kravene om fleksibilitet i forhold til arbejdspladsen. Samtidig har den enkelte også behov for fleksibilitet og

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Studerendes studie og jobsøgning

Studerendes studie og jobsøgning 2012 Studerendes studie og jobsøgning De er forkælede, drikker for meget, dyrker for lidt motion, teoretikere der ikke er gearet til erhvervslivet, karriereorienterede, innovative, økonomisk pressede,

Læs mere

Reformarbejdet på de videregående uddannelser

Reformarbejdet på de videregående uddannelser Reformarbejdet på de videregående uddannelser De studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Uddannelsens kvalitet, deres egen indsats og forudsætninger Internationalisering og udlandsophold

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet november 2008 Undersøgelsen viser, at der for tiden er pres på ingeniørernes arbejdsmarked, og at det kræver én eller anden form for ekstra indsats fra virksomhedernes

Læs mere

Dimittendanalyse 2017

Dimittendanalyse 2017 Dimittendanalyse 2017 IDA analyse af de seneste års dimittenders vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. Første job Vejen til først job og jobsøgningspraksis Uddannelsens relevans ift. første job Januar

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen

Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen Det siger FOAs medlemmer om efterlønnen FOA Kampagne og analyse Februar 2010 FOA undersøgte i januar 2011, hvilke medlemmer, der vil benytte efterlønsordningen, hvorfor de betaler til den, og hvornår de

Læs mere

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT

BIBLIOTEKARFORBUNDETS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015

Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Dimittendundersøgelse for UCN s Fysioterapeutuddannelse 2015 Indhold Indledning... 2 Lidt om dimittenderne... 2 Beskæftigelsessituation... 3 Dimittender i ansættelsesforhold... 3 Selvstændige/iværksætter...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2014

Dimittendundersøgelse 2014 Dimittendundersøgelse 2014 Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus Maj 2014 Indhold 1. Om undersøgelsen... 1 2. Dataindsamlingen... 1 3. Spørgeskemaet... 1 4. Dimittendernes beskæftigelsessituation... 2 5. Dimittendernes

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet December 2016 Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Indhold Hovedresultater... 1 Forventet tilbagetrækningsalder... 2 Fastholdelse på arbejdsmarkedet... 4 Bekymringer på arbejdspladsen... 6 Arbejdsmarkedet...

Læs mere

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011

Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet. Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Analyse af dimittenderne fra 2008-2011 Januar 2012 2 Unge ingeniørers møde med arbejdsmarkedet Resume Ingeniørarbejdsmarkedet er en seismograf for de økonomiske

Læs mere

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på.

1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Studiejob 1.+2. Har du på nuværende tidspunkt et studierelevant job? Dvs. et job, hvor du kan bruge din faglige viden eller måde at arbejde på. Før Efter Ja 10 % 45 % Nej 90 % 55 % 35 % flere af deltagerne

Læs mere

Nyuddannede djøferes kompetencer

Nyuddannede djøferes kompetencer Nyuddannede djøferes kompetencer Indhold Ref. KAB/- 04.07.2014 Om undersøgelsen...1 Erhvervserfaring og anden praktisk erfaring inden det første job...2 Det første job...3 Forberedelsen til arbejdsmarkedet...4

Læs mere

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT

INGENIØRERNES STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet)

Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Resultater fra Arbejdsliv 2016 (Tema: Mobilitet) Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse sendt ud til et tilfældigt udtræk af Djøfs erhvervsaktive medlemmer i maj/juni måned 2016. Der

Læs mere

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016)

Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Djøfs studielivsundersøgelse (foråret 2016) Tabelrapport Indhold Forord... 2 Del 1 April 2016... 3 Del 2 Maj 2016... 9 Del 1 og del 2... 12 Undersøgelsens deltagere... 13 1 Forord Denne tabelrapport viser

Læs mere

Negot.ernes job og karriere

Negot.ernes job og karriere Negot.ernes job og karriere Marts 2009 1 Indhold 1. Om undersøgelsen...3 3. Hvem er negot.erne?...6 4. Negot.ernes jobmarked...9 5. Vurdering af udannelsen... 14 6. Ledigheden blandt cand.negot.erne...

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn April 2015 Indhold Kønsbestemt lønforskel?... 3 Resume... 3 Anbefalinger... 3 1. Kønsbestemt

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Faktaark: Studiemiljø

Faktaark: Studiemiljø Faktaark: Studiemiljø Dette faktaark omhandler studiemiljøet på uddannelsesstederne blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse

2013 Dit Arbejdsliv. en undersøgelse fra CA a-kasse 2013 Dit Arbejdsliv en undersøgelse fra CA a-kasse Er du i balance? Er du stresset? Arbejder du for meget? Er du klædt på til morgendagens udfordringer? Hvad er vigtigt for dig i jobbet? Føler du dig sikker

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse

Efteruddannelse. Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse 2011 Efteruddannelse Medlemsundersøgelse fra CA a-kasse Hovedresultater VALG AF EFTERUDDANNELSE: side 3 4 ud af 5 efteruddanner sig. HD er den populæreste uddannelse. Typisk efteruddannelse efter 6 år

Læs mere

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet

Faktaark: Praktik- og studieophold i udlandet Faktaark: Praktik- og studieophold i Dette faktaark omhandler praktik- og studieophold i blandt Djøf Studerendes medlemmer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse. Undersøgelsen er foretaget

Læs mere

Stor interesse for IDAs fagtekniske selskaber. En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater

Stor interesse for IDAs fagtekniske selskaber. En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater Stor interesse for IDAs fagtekniske selskaber En undersøgelse blandt ingeniører og naturvidenskabelige kandidater August 2016 Høj andel IDA-medlemmer, der også er medlem af fagtekniske netværk i IDA Undersøgelsen

Læs mere

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job

Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF Sådan fik de jobbet 2010 - en undersøgelse af nyuddannede djøferes første job DJØF august 2010 Indhold 1 Indledning... 2 1.1 Resume... 2 1.2 Metode... 2 2 Færdiguddannede kandidaters erfaring med

Læs mere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere

Notat. Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere. Til: Dansk Erhverv Fra: MMM. Halvdelen har ansat akademikere Notat Virksomhedernes erfaringer nyuddannede akademikere Til: Dansk Erhverv Fra: MMM Danske virksomheder efterspørger i stadig højere grad dygtig og veluddannet arbejdskraft. Derfor er det afgørende for

Læs mere

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse

Akademikernes fremtid i nordjylland. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Akademikernes fremtid i nordjylland Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse Datagrundlag Karrierecentret, Aalborg Universitet, har stået for dataindsamlingen, databearbejdelsen samt udarbejdelsen af

Læs mere

Naturfag i folkeskolen

Naturfag i folkeskolen marts 2011 Naturfag i folkeskolen Resume Unge menneskers interesse for naturfagene har været dalende i de seneste år, og det har betydning for bl.a. søgningen til ingeniøruddannelserne såvel som til læreruddannelsernes

Læs mere

Faktaark: Studieliv og stress

Faktaark: Studieliv og stress Faktaark: Studieliv og stress Dette faktaark omhandler stress i studielivet blandt Djøf Studerendes medlemmer, herunder stressfaktorer og stresssymptomer. Resultaterne stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse.

Læs mere

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT

YNGRE LÆGERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Stillingsniveau og stress... 6 Alder og stress... 7 Familiære forhold

Læs mere

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET

Side 1 af 7. Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET Side 1 af 7 Indkomsttryghed TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Indkomsttryghed... 4 2.1. er mere utrygge end

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år.

10 respondenter (52,6 %) er kvinder, 9 er mænd og de har en gennemsnitsalder på 28 år. Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i produktionsteknik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik. 1. Indledning Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i miljøteknologi 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100.

Bettina Carlsen Maj Procenttallene er afrundet til nærmeste hele tal, hvorfor den samlet procentandel ikke nødvendigvis summerer til 100. Bettina Carlsen Maj 2011 FTFs ungdomsundersøgelse 2011 De unge sygeplejerskers forventninger til og oplevelse af arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de 538 beskæftigede sygeplejerskers oplevelse

Læs mere

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100.

Stress. Grundet afrunding af decimaler kan der være tilfælde hvor tabellerne ikke summer til 100. 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Fokus på køns betydning for løn

Fokus på køns betydning for løn Juli 2010 Fokus på køns betydning for løn Er der forskel på, hvad mænd og kvinder tjener, når de har en videregående uddannelse som ingeniør, cand. scient. eller anden naturvidenskabelig uddannelse og

Læs mere

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling

Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Af Chefanalytiker Klaus Jørgensen og cheføkonom Martin Kyed Analyse 7. juni 2015 Mangel på ingeniører og naturvidenskabelige kandidater kalder på politisk handling Der ligger en udfordring i at tackle

Læs mere

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver

IT-kompetenceudvikling - Faktaark. Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver IT-kompetenceudvikling - Faktaark Analyse blandt medlemmer af IDA, PROSA og HK der arbejder med IT-relaterede arbejdsopgaver Juni 15 Indhold 1. IT kompetenceudvikling... 3 Resume... 3 1. Deltagerne i undersøgelsen...

Læs mere

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7

Karrieremesser 2009. To undersøgelser af CA a-kasse. Februar og marts 2009 1/7 Karrieremesser 2009 To undersøgelser af CA a-kasse Februar og marts 2009 1/7 Hovedresultater På messe for at få job Mere end 3 ud af 4 studerende deltog på messen for at få et overblik over deres fremtidige

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2014 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Dimittendundersøgelsen 2014

Dimittendundersøgelsen 2014 D E T S A M F U N D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Dimittendundersøgelsen 2014 Sociologisk Institut Line Græsted Bjerring April 2014 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012

Rapporten i oversigt. Studieundersøgelse 2012 2012 Dimittendernes arbejdsmarked De blev færdige med deres uddannelse i 2011. Vi har spurgt de dimittender, der er kommet i job om deres vej til arbejdsmarkedet. Læs her om deres jobsøgning, forventninger

Læs mere

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.

Prognose for mangel på ingeniører og scient.er. Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient. Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Fremskrivning af udbud og efterspørgsel efter ingeniører og scient.er frem mod 2020 August 2011 2 Prognose for mangel på ingeniører og scient.er Resume Ingeniørforeningen

Læs mere

Bar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende

Bar Graphs Datalogi: Førsteårsstuderende Køn (sæt kryds) Kvinde 12,68 % Mand 87,32 % Hvor gammel er du? (vælg antal år) Over 29 26 25 24 23 22 21 4,23 % 16,9 % 18,31 % 20 32,39 % 19 9,86 % Under 19 december 27, 2000 Page 1 of 81 Hvor mange år

Læs mere

Hurtigt gennem uddannelsessystemet

Hurtigt gennem uddannelsessystemet december 2010 Hurtigt gennem uddannelsessystemet Resume IDA har gennemført en analyse blandt de studerende medlemmer for at nuancere og perspektivere debatten om SU-reformer og incitamenter for hurtig

Læs mere

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport

Semesterstartsundersøgelse. Sammenfatningsrapport Semesterstartsundersøgelse Sammenfatningsrapport På hvilket universitet studerer du? Svarprocent: 99% (N=67)Spørgsmålstype: Vælg en Københavns Universitet 29 Aarhus Universitet 256 Aalborg Universitet

Læs mere

Hurtigt i job som dimittend

Hurtigt i job som dimittend Side 1 af 11 Hurtigt i job som dimittend DIMITTENDUNDERSØGELSEN 2018 OKTOBER 2018 Side 2 af 11 Indholdsfortegnelse 1. Dimittendernes karakteristika... 3 1.1. Flertal i job inden seks måneder... 3 1.2.

Læs mere

Klimabarometeret. Februar 2010

Klimabarometeret. Februar 2010 Klimabarometeret Februar 2010 1 Indledning Fra februar 2010 vil CONCITO hver tredje måned måle den danske befolknings holdning til klimaet. Selve målingen vil blive foretaget blandt cirka 1200 repræsentativt

Læs mere

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller.

Udvalgte dele af resultaterne af undersøgelsen fremlægges her generelt i form af ukommenterede tabeller. Undersøgelse om kompetenceudvikling IDAs Kompetence- og Uddannelsesudvalg har gennemført en spørgeundersøgelse om kompetenceudvikling blandt foreningens medlemmer. Undersøgelsen er gennemført via IDAs

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 18. September Sammensling af kandidatundersøgelser for kandidatuddannelserne i Idræt og Idrætsteknologi, og Indledning Som led i arbejdet med at kvalitetssikre og -udvikle

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet

Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Analyse af konsekvenserne af at være faldet ud af arbejdsmarkedet Sommer 2014 Udarbejdet af: Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Tlf: 70 237 238 Partner Allan Falch www.tele-mark.dk info@tele-mark.dk

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013

7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet. Oktober 2013 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Oktober 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 7: Balance, grænseløst arbejde og fleksibilitet Dette faktaark

Læs mere

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017

Kompetenceudvikling. Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Kompetenceudvikling Medlemmernes deltagelse i, erfaring med og ønsker til kompetenceudvikling, 2017 Maj 2017 Kompetenceudvikling Resume 91 pct. af medlemmerne har deltaget i en eller anden form for kompetenceudvikling

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere

Selvledelse. Selvledelse blandt akademikere Indholdsfortegnelse Selvledelse blandt akademikere... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9 Stress og selvledelse... 10 Balance

Læs mere

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage

Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Unge på kontanthjælp er slået flere år tilbage Siden krisen brød ud, er antallet af unge kontanthjælpsmodtagere steget med 16.2 fuldtidspersoner. I januar 211 var således ca. 44. unge under 3 år på kontanthjælp.

Læs mere

Studenteranalyse IDA-analyse af studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. stress, præstationskultur og studiearbejde

Studenteranalyse IDA-analyse af studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. stress, præstationskultur og studiearbejde Studenteranalyse 2018 IDA-analyse af studerendes vilkår, erfaringer og vurderinger af bl.a. stress, præstationskultur og studiearbejde August 2018 Studenteranalyse 2018 Resumé Mange af de studerende oplever

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn

Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Kønsbestemt lønforskel? Analyse på baggrund af IDAs lønstatistik 2018 om forskel på privatansatte kvinder og mænds løn Februar 2018 Kønsbestemt lønforskel? Resume Denne analyse ser alene på de privatansatte

Læs mere

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015

Sammenstilling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) - 2012, 2013, 2014 og 2015 School of Medicine and Health LMJ 15. september Sammensling af kandidatundersøgelser for Kandidatuddannelsen i Medicin med Industriel specialisering (MedIS) -,, og Indledning Som led i arbejdet med at

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Navigating in Higher. Bilag 1: Komplet spørgeskema med svar fra studerende

Navigating in Higher. Bilag 1: Komplet spørgeskema med svar fra studerende Navigating in Higher Education - NiHE Et to-delt blik fra studerende og undervisere på faglige, sociale og personlige perspektiver på undervisningen Bilag 1: Komplet spørgeskema med fra studerende au AARHUS

Læs mere

Beskæftigelsestryghed blandt studerende

Beskæftigelsestryghed blandt studerende Side 1 af 6 Beskæftigelsestryghed blandt studerende TRYGHED PÅ ARBEJDSMARKEDET JANUAR 2019 Side 2 af 6 Indholdsfortegnelse 1. Om undersøgelsen af tryghed på arbejdsmarkedet... 3 2. Beskæftigelsestryghed...

Læs mere

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse

Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y Om ledelse, beskæftigelse, & uddannelse Generation Y: De unge, krævende talenter? Dén generation der lige nu er på vej ind på arbejdsmarkedet er unge talenter, der kræver, at virksomhederne

Læs mere

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT

FORBUNDET ARKITEKTER OG DESIGNERES MEDLEMMERS STRESSRAPPORT 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 4 Den vigtigste kilde til stress... 5 Køn og stress... 5 Sektor og stress... 6 Stillingsniveau og stress... 7 Alder og stress...

Læs mere

Faktaark: Karriere. International Karriere 2013

Faktaark: Karriere. International Karriere 2013 International Karriere 2013 Faktaark: Karriere Djøf har henover efteråret 2012 og vinteren 2013 gennemført en undersøgelse af forholdene for de internationalt arbejdende djøfere med svar fra 689 djøfere,

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job

Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Ungepakke August 2012 Uddannelse og konkrete joberfaringer skal få unge i job Siden sommeren 2008 har Danmark været ramt af en omfattende økonomisk krise. Mange unge har mistet deres job under krisen.

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus Efterår 2013 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Aarhus 2013 November 2014 Alexander Clausen 1 1. Indholdsfortegnelse 2. INDLEDNING... 3 3. MARKANTE

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing

Dimittendundersøgelse 2015 Diplomingeniøruddannelsen i Global Management and Manufacturing 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser. Undersøgelsen er rettet mod dimittender fra perioden 1. januar

Læs mere

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012

Efter konkursen. Formål. Hovedkonklusioner. Efter konkursen Analyse udarbejdet af ASE i samarbejde med Erhvervsstyrelsen August 2012 Efter konkursen Formål Nærværende analyse er lavet i et samarbejde mellem a-kassen ASE og Erhvervsstyrelsen. Formålet med analysen er at afdække nogle specifikke forhold vedrørende konkurser. Herunder

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

De studerendes studiekultur

De studerendes studiekultur Side 1 af 9 De studerendes studiekultur STUDIESTARTUNDERSØGELSEN 2018 AUGUST 2018 Side 2 af 9 Indholdsfortegnelse 1. Kun hver tredje glæder sig stort set altid til at komme på deres studie... 3 2. Ni ud

Læs mere

Erfaring med lokal løn. Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger

Erfaring med lokal løn. Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger Erfaring med lokal løn Undersøgelse blandt IDA og DDL tillidsrepræsentanter på offentlige arbejdspladser om de lokale lønforhandlinger December 2014 Erfaring med lokal løn Resume IDA har i slutningen af

Læs mere

Analysenotat fra Dansk Erhverv

Analysenotat fra Dansk Erhverv Analysenotat fra Dansk Erhverv Befolkningsundersøgelse om unges mobilitet Halvdelen af de 15-30-årige er villige til at flytte til udlandet for at tage en uddannelse eller et job primært fordi de gerne

Læs mere

Motivation for selvstændighed

Motivation for selvstændighed Motivation for selvstændighed Aspekter af opstart af virksomhed ASE har spurgt ca. 900 selvstændigt erhvervsdrivende om forskellige omstændigheder ved at stifte egen virksomhed. Undersøgelsen indeholder

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser. 27. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 7. august 5 Unge bliver hurtigere færdige med deres lange videregående uddannelser Af Kristian Thor Jakobsen Med indførelsen af fremdriftsreformen på de lange videregående uddannelser er det tydeliggjort,

Læs mere

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK

STUDIELIVSUNDERSØGELSE PRAKTIK Resultaterne i dette faktaark stammer fra Djøfs studielivsundersøgelse 2016 og omhandler primært resultaterne om praktik i forbindelse med studiet. Undersøgelsen er foretaget som en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TNS Gallup - Public Unge og uddannelse: 8. januar 2010. Public 56828

TNS Gallup - Public Unge og uddannelse: 8. januar 2010. Public 56828 TNS Gallup - Public Unge og uddannelse: 8. januar 2010 Public 56828 Metode Feltperiode: 6-8. januar 2010 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte unge mennesker på 18 25 år, landet over. Metode: GallupForum

Læs mere

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer

Selvledelse. Selvledelse blandt bibliotekarer Indholdsfortegnelse Forside... 1 Selvledelse... 1 Selvledelse blandt bibliotekarer... 1 Baggrundsvariable... 2 Indflydelse... 5 Klare mål og forventninger... 7 Psykisk arbejdsmiljø og selvledelse... 9

Læs mere

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI

IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Rapport for IDRÆT OG IDRÆTSTEKNOLOGI Udarbejdet af FORORD Kandidatundersøgelsen for Idræt og Idrætsteknologi 2013 blev foretaget af Karrierecentret ved Aalborg Universitet i samarbejde med School of Medicine

Læs mere

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland

Studievalgsprocessen. Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Studievalgsprocessen Skole v. NN Vejleder Studievalg Nordjylland Program Studievalgs vejledningsprogram Uddannelsessystemet Dvs erhvervsakademi-, professionsbachelor- & universitetsuddannelser Hvordan

Læs mere

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer

Atypisk beskæftigelse. Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer Atypisk beskæftigelse Atypisk beskæftigelse, holdninger og motiver, blandt IDAs medlemmer Februar 2017 Atypisk beskæftigelse Resume Analysen viser, at det typiske blandt IDAs medlemmer stadig er én fast

Læs mere