Arbejdsløshed og selvmordsadfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsløshed og selvmordsadfærd"

Transkript

1 Søren Møller & Iben Stephensen Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

2 Faktaserien Nr. 12 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) udgave, 1. oplag, maj 2004 ISBN:

3 Indhold Forord 1. Indledning 7 2. Arbejdsløshedens psykosociale konsekvenser 9 3. Arbejdsløshed, selvmordsadfærd og køn Konklusion Litteratur Hvor henvender man sig? 22

4

5 Forord Dette hæfte indgår i en serie af hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordsadfærd udgivet af Center for Selvmordsforskning. Hensigten med serien er at formidle viden som grundlag for forebyggelse, og målgruppen er derfor alle, der enten i deres uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Målet med serien er således at formidle forskningsbaseret viden uden akademiske ambitioner og på en sådan måde, at alle med interesse for emnerne kan få udbytte af læsningen. Forbindelsen mellem arbejdsløshed og dødelighed, herunder selvmord, er blevet studeret og debatteret i mere end hundrede år. Allerede i slutningen af 1800-tallet argumenterede den franske sociolog Émile Durkheim for, at det at have et arbejde var en beskyttende faktor mod selvmordsadfærd, fordi det fremmer en persons samfundsmæssige og sociale integration. Jobtab svækker derimod den sociale integration, fratager personen hans eller hendes status og sociale rolle og øger den sociale isolation. I kombination med ensomhed er dette ofte blevet sat i forbindelse med forhøjet selvmordsrisiko. Men sammenhængen mellem arbejdsløshed og selvmordsadfærd er formentlig mere kompleks og subtil end Durkheim forestillede sig. I dette hæfte præsenterer vi udvalgt primært skandinavisk forskningslitteratur og forsøger at vise kompleksiteten i emnet. Søren Møller & Iben Stephensen Maj

6 6

7 1. Indledning Omfanget af ledighed i Danmark I det 20. og 21. århundrede har arbejdsløshedskurven periodevis været faldende eller stigende. I 1950erne og 1960erne var der historisk lav arbejdsløshed i Danmark. Dette billede ændrede sig radikalt med oliekrisen i 1973, som medførte en international konjunkturnedgang og dermed en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Arbejdsløshedskurven fortsatte med at stige indtil 1990erne dog med et mindre fald i midten af 1980erne. I begyndelsen af 1990erne var der rekordhøj arbejdsløshed i Danmark, idet gik ledige, hvilket svarer til omkring 12% af arbejdsstyrken. Fra 1990erne til årtusindeskiftet indtraf der imidlertid et kraftigt fald i arbejdsløsheden fra 12% til 5%. Og i 2001 var ledigheden på 5,2% af arbejdsstyrken, hvilket var en af de laveste arbejdsløshedsprocenter i EU. Siden er ledigheden steget til 6,5%, hvilket svarer til cirka ledige i På trods af det store ledighedsfald i 1990erne er der stadig mange mennesker, der modtager overførselsindkomster i dagpengeog kontanthjælpssystemet, og der er fortsat alt for mange marginaliserede, dvs. ledige med relativt langvarig eller længerevarende ledighed. At være længerevarende ledig kan resultere i en varig udstødelse fra arbejdsmarkedet, der kan medføre alvorlige psykosociale belastninger. Forskning har bl.a. vist, at de længerevarende ledige har en betydelig højere dødelighed end de erhvervsaktive bl.a. som følge af selvmord og ulykker. Der er især behov for en differentieret indsats over for de langtidsledige, der ud over manglen på arbejde har sociale problemer. Det er således vigtigt at fokusere på de lediges samlede livssituation. Forholdet mellem arbejdsløshed og psykosociale problemer er imidlertid meget komplekst, hvilket vil blive behandlet senere. 7

8 Deltagelse i arbejdslivet opfattes sædvanligvis som et centralt element i det enkelte individs placering i samfundet, da det at have et arbejde ikke blot giver den enkelte mulighed for selvforsørgelse, men også placerer individet i en række identitets- og selvværdsstimulerende sociale sammenhænge. Det er vigtigt at have et arbejde, hvis et menneske skal have sine behov tilfredsstillet med hensyn til meningsfuldhed, samhørighed, anerkendelse, økonomisk sikkerhed, struktur på hverdagen og social kontakt. Hvis man er arbejdsløs, kan det derfor ofte være vanskeligt at tilkæmpe sig en samfundsmæssig identitet. Arbejdets identitetsgivende karakter kommer bl.a. til udtryk i de negative psykologiske reaktioner på arbejdsløshed. Angst, depression, kedsomhed og følelser af mindreværd, manglende selvrespekt og selvtillid, er hyppigt forekommende fænomener hos arbejdsløse. Dette kan skyldes, at ledighed hos mange mennesker typisk medfører tab af sociale rollefunktioner, stigmatisering, afmagt, økonomisk og social afhængighed og et mere usikkert livsperspektiv. For størstedelen af den gruppe, der ikke har et arbejde, er arbejdsløsheden en overgangsfase. For andre er ledigheden derimod længerevarende og mere skadelig. Der foreligger en omfattende og detaljeret dokumentation for, at arbejdsløshed hænger sammen med forringet psykisk sundhed hos den arbejdsløse. Overordnet set er der to grundlæggende måder at tænke om forholdet mellem arbejdsløshed og psykisk sundhed: (1) kausalitetshypotesen, som antager, at arbejdsløshed forringer den psykiske sundhed, og (2) selektionshypotesen, der antager, at det er særligt skrøbelige personer med forringet psykisk sundhed, som bliver arbejdsløse. De to hypoteser er ikke uforenelige. Man kan forestille sig, at konsekvenserne af arbejdsløshed kan øge risikoen for selvmordsadfærd, men at mange selvmordsforsøgere allerede er prædisponerede for psykiske lidelser og derfor har større risiko for at blive arbejdsløse. Dette vil være en bærende tanke i faktahæftet. 8

9 2. Arbejdsløshedens psykosociale konsekvenser Mogens Nygaard Christoffersen har gennem sit studie Opvækst med arbejdsløshed (1996) forsøgt at belyse konsekvenserne af ledighed for arbejdsløse og deres børn. Undersøgelsen har fulgt to generationer af børn og forældre over et længere tidsrum. De to generationer er født i årene 1966 og 1973, i alt børn, og analyserne er gennemført på en 10% stikprøve, dvs. omkring børn. Af disse er cirka børn af langtidsledige. Nygaard Christoffersens studie viser, at risikoen for brudte hjem blandt børn, der vokser op i familier, hvor en eller begge forældre er længerevarende ledige, er dobbelt så høj som blandt andre børn. Omkring 7% af de lediges børn oplever, at deres far eller mor har taget livet af sig eller har forsøgt det. Dette er dobbelt så hyppigt som gennemsnittet. Derudover kan nævnes, at børn af længerevarende ledige i langt højere grad end andre børn oplever, at deres forældre bliver indlagt for psykiske lidelser og/eller misbrugsproblemer. 12% af de længerevarende ledige fædre blev indlagt med alkoholmisbrug, hvilket kun var tilfældet for 4% af fædrene i gennemsnit. Ydermere er de længerevarende lediges helbredsforhold væsentlig dårligere end de forældre, der er i beskæftigelse, idet psykiske lidelser er dobbelt så hyppigt forekommende. Hertil kommer, at 3% af de lediges børn har oplevet, at den ene eller begge forældre er blevet udsat for vold, der resulterede i hospitalsindlæggelse. Dette er tre gange hyppigere end blandt deres jævnaldrende. En lang række sociale belastninger var således i langt højere grad tilstede i de familier, der var ramt af længerevarende ledighed. Nygaard Christoffersen (1996) konkluderer, at unge af længerevarende ledige i forhold til andre jævnaldrende unge har dobbelt så stor sandsynlighed for at opleve en eller flere af følgende negative sociale begivenheder eller selv udvise visse 9

10 former for selvdestruktiv adfærd: kriminalitetsafgørelse med ubetinget fængselsstraf, indlæggelse som følge af vold eller sociale grunde, samt selvmordsforsøg og indlæggelse på psykiatrisk afdeling. Danske psykiatere har undersøgt sammenhængen mellem arbejdsløshed og indlæggelser på psykiatrisk hospital og beskriver en typisk sygehistorie: Ung mand med diverse neurotiske symptomer, misbrugsproblemer siden skoletiden, svag identitetsfølelse og store vanskeligheder med at finde sig til rette erhvervsmæssigt. Arbejdsløshed medfører tiltagende misbrug og ledsagende kriminel og voldelig adfærd. Han synes at være vanskelig at hjælpe (Fruensgaard et al., 1982: 104f). Arbejdsløshed påvirker identitetsfølelsen, dvs. den enkeltes opfattelse af egne evner, muligheder og værdier. Dette gælder især for unge. Psykologen Erik Erikson beskriver det som identitetsforvirring, der bl.a. manifesterer sig i en lang række negative faktorer, eksempelvis tab af initiativ, problemer i familielivet, lavt selvværd, depression, indlæggelse på psykiatriske hospitaler og selvmordsadfærd samt udvikling af negativ identitet, herunder kriminalitet eller alkohol- og narkotikamisbrug. Resultaterne fra Nygaard Christoffersens undersøgelse viser endvidere, at børn af langtidsledige i deres barndom bliver udsat for negative sociale belastninger, der i høj grad kan øge risikoen for selvmordsadfærd. Omkring 1% af en årgang af unge mellem 15 og 27 år bliver indlagt, fordi de har forsøgt at begå selvmord. Risikoen for selvmordsadfærd synes at øges blandt børn og unge, hvis den ene eller begge forældre er langtidsledige. Især børn af førtidspensionister er relativt mere udsatte. Det er primært moderens ledighed og manglende erhvervsuddannelse, der viser en positiv korrelation med børnenes selvmordsforsøg (Nygaard Christoffersen, 1996). Selvmord blandt årige unge er også i andre danske undersøgelser 10

11 blevet forbundet med arbejdsløshed hos forældrene (Krarup et al., 1988; Sommer & Jensen, 1987; Vange, 1986). Konklusionen på Nygaard Christoffersens studie er, at risikoen for selvmordsadfærd øges markant ved sårbarhedsskabende opvækstvilkår (Nygaard Christoffersen et al., 2003). Risikoen er særlig stor for de unge, der er vokset op i familier præget af forældre med psykiske lidelser, misbrug, langvarig arbejdsløshed samt vold i hjemmet. Flere af de unge har ligeledes oplevet, at en af deres forældre har forsøgt selvmord. Herudover er kort skolegang, manglende uddannelse og manglende arbejde risikofaktorer. Flere af de unge, der har forsøgt selvmord, har fået en kort skolegang, har ikke nogen erhvervsmæssig uddannelse, og de har selv haft lange arbejdsløshedsperioder. Internationale studier på aggregeret, dvs. overordnet/grupperet, niveau har bekræftet de danske fund. I en analyse af forandringer i selvmordshyppigheden for årige i 18 europæiske lande observerede Diekstra (1989), at ændringer i sociale forhold spiller en væsentlig rolle for forekomsten af selvmordsadfærd. Selvmordshyppigheden hos unge synes at øges i takt med stigninger i økonomiske problemer (arbejdsløshed), svækkede familierelationer (øget skilsmisserate), øget vold og kriminalitet, øget stofmisbrug, samt mindsket religiøs aktivitet. 11

12 3. Arbejdsløshed, selvmordsadfærd og køn Mange studier på aggregeret niveau har påvist et statistisk sammenfald mellem arbejdsløshed og forekomst af selvmordsadfærd. Arbejdsløshed ses langt oftere blandt selvmordsforsøgere end i den generelle befolkning, og selvmordsforsøgsraten blandt arbejdsløse er mindst ti gange højere end blandt ikkearbejdsløse (Hawton & Rose, 1986; Platt, 1984). Grundene hertil kan være mange, men specielt de psykiske og sociale følger af arbejdsløshed ser ud til at spille en central rolle. Også studier på individniveau antyder, at der er en høj grad af arbejdsløshed blandt personer, der forsøger eller begår selvmord (Arensman et al., 1995; Hawton & Rose, 1986). I et australsk studie fandt Claussen (1998), at selvmordstanker forekom hos 17% af de arbejdsløse, mens 11% i en kontrolgruppe af studenter havde sådanne tanker. Fem år senere havde 6% af de personer, som var kommet i arbejde, fortsat selvmordstanker, hvorimod selvmordstanker forekom hos 22% af dem, som stadig var arbejdsløse. Selv i velfærdsstater som Danmark, Norge og Sverige er arbejdsløshed forbundet med højere dødelighed. Flere skandinaviske studier har påvist en signifikant højere selvmordsrisiko blandt arbejdsløse (f.eks. Gerdtham & Johannesson, 2003). I et svensk studie (Johansson & Sundquist, 1997) fandt man en øget selvmordsrisiko blandt arbejdsløse, selv efter at have kontrolleret for ægteskabelig status, sundhedstilstand, køn og alder m.m. I en stor dansk undersøgelse fandt Kjøller & Helweg-Larsen (2000), at selvmordstanker og selvmordsforsøg forekom hyppigere hos økonomisk inaktive personer, f.eks. arbejdsløse, end i den øvrige befolkning. Længerevarende ledighed er forbundet med en overhyppighed af diverse selvdestruktive adfærdsformer, herunder alkohol- og narkotikamisbrug, risikoadfærd og selvmordsadfærd. 12

13 Overdødeligheden blandt arbejdsløse i Danmark Arbejdsløshed og manglende jobsikkerhed forøger markant risikoen for selvmordsadfærd blandt længerevarende ledige. En dansk undersøgelse fra 1980erne viste, at der blandt selvmordsforsøgere kun var halvt så mange i arbejde, som i den generelle befolkning, og at de forsøgere, der var i arbejde, var dårligere integreret. Særligt årige mandlige selvmordsforsøgere var dårligt integreret i arbejdslivet. I en ny dansk undersøgelse fandt Kessing et al. (2003), at nyligt tab af arbejde var forbundet med øget risiko for at blive indlagt med en depressionsdiagnose på et psykiatrisk hospital. I et studie af sammenhængene mellem arbejdsløshed og dødelighed i Danmark i 1970erne, hvor arbejdsløsheden var stor, fandt Iversen et al. (1987), at dødeligheden blandt arbejdsløse var 40-50% højere end hos den øvrige befolkning, selv efter at have justeret for erhverv, ægteskabelig status m.m. Den forhøjede dødelighed blandt de arbejdsløse skyldtes specielt selvmord og ulykker. Forfatterne observerede en 2½ gange højere selvmordsrisiko blandt arbejdsløse mænd og kvinder. Senere har et studie af Qin et al. (2003) bekræftet, at de ikke fuldt beskæftigede i Danmark er en risikogruppe. Forfatterne observerede, at de arbejdsløse og personer, som er marginaliserede eller løst tilknyttet til arbejdsmarkedet har tre gange forøget selvmordsrisiko. Mere end halvdelen af alle selvmord blandt personer i den erhvervsaktive alder begås af mennesker i denne gruppe. Disse resultater stemmer godt overens med udenlandske fund (f.eks. Lewis & Sloggett, 1998). Iversen et al. s (1987) studie viste også andre interessante fund. I områder hvor den lokale arbejdsløshedsrate var forholdsvis høj, var den relative dødelighed, herunder selvmordshyppighed, blandt de arbejdsløse lavere. Arbejdsløshedens samlede betydning for selvmordsadfærd skal således måske ses i forhold til størrelsen af den samlede gruppe af arbejdsløse. Hvis der kun er få arbejdsløse i et samfund, vil denne gruppe lettere føle sig marginaliseret, udstødt og anderledes. Hvis arbejdsløsheden omvendt er stor, har folk en tendens til at stå sammen for at 13

14 overleve og gøre en fælles indsats for at overvinde de sociale og økonomiske problemer. Det sidste var tilfældet under den store økonomiske depression i 1930erne, hvor selvmordsraten var lav trods den store arbejdsløshed. Ser man på forskellige aldersgrupper kan ovenstående tese dog ikke bekræftes. Det gennemgående billede er ifølge Nygaard Christoffersen at perioder med høj ungdomsarbejdsløshed også kendetegnes ved en relativ høj selvmordshyppighed blandt de helt unge (10-19 år). Nygaard Christoffersen (1999) mener således, at der er en sammenhæng mellem selvmordsraten blandt de unge under 20 år og arbejdsløshedsudviklingen. Den økonomiske depression i 1930erne tegnede sig for den relativt høje selvmordsrate i samme årti, mens stigningen i selvmordshyppigheden for de helt unge i 1970erne og 1980erne ligeledes kan være forbundet med arbejdsløshedsraten. Nygaard Christoffersen fremhæver, at arbejdsløshed kan være en medvirkende årsag til selvmord blandt de helt unge, men at flere faktorer indgår i et komplekst samspil. Kønsforskelle? De fleste studier af arbejdsløshed anvender populationer af mænd, måske fordi man ofte antager, at mænd har større sårbarhed over for negative konsekvenser af arbejdsløshed, dels på grund af traditionelle mandebilleder i kulturen og dels på grund af arbejdets betydning for mandens identitet. Teorien er, at arbejdsløse mænd typisk føler sig mere utilstrækkelige og som fiaskoer i rollen som primære forsørgere end arbejdsløse kvinder. I en analyse af danske data fra 1951 til 1980 bekræftede Stack (1990) denne antagelse, idet han fandt en sammenhæng mellem selvmordsadfærd og arbejdsløshed for mænd men ikke for kvinder. Noget tyder imidlertid på, at kvinder og mænd har nærmet sig hinanden med hensyn til forekomst af selvmordsadfærd, metoder m.v. Nyere nordiske undersøgelser viser, at kvinder og mænd reagerer ens på arbejdsløshed. I et nyere norsk studie 14

15 oplevede arbejdsløse kvinder faktisk flere psykiske belastninger end arbejdsløse mænd (Thuen & Underlid, 1992). Også arbejdsløse kvinder har forøget selvmordsrisiko, og der er påvist højere rater af psykiske lidelser blandt arbejdsløse kvinder sammenlignet med ikke-arbejdsløse kvinder (Runeson et al., 1996). En stor amerikansk undersøgelse (Kposowa, 2001) opregner to vigtige fund med hensyn til sammenhængen mellem køn, ledighed og selvmordsadfærd. For det første synes effekten af arbejdsløshed på selvmordsrisikoen for mænd at være størst i årene umiddelbart efter arbejdsløshedens start. For mænd var de værste år de første tre. Med tiden aftog virkningen imidlertid, hvilket indikerer, at de stress- og depressionssymptomer, et jobtab ofte medfører, har størst indvirkning i årene umiddelbart efter arbejdsløshedens start. Efter fire år havde arbejdsløsheden ingen effekt på selvmordsrisikoen. Dette fund stemmer godt overens med danske (Iversen et al., 1987) og svenske undersøgelser af arbejdsløse mænd (Nordstrom, 1988). Det andet vigtige fund er, at arbejdsløshed øger selvmordsrisikoen hos kvinder og gør det med konstant virkning, dvs. at risikoen ikke aftager som hos mændene. Traditionelt har man antaget, at ledighed påvirker mænd stærkere end kvinder, men noget tyder på, at kønnene har nærmet sig hinanden i den forstand, at også moderne kvinder investerer megen af deres psykosociale identitet i socioøkonomisk status og karriere. Opsummering: Årsag og virkning? Mange studier har antydet, at arbejdsløshed synes at øge sårbarheden over for selvmordsadfærd (Platt & Hawton, 2000). Det er imidlertid et problem for forskerne, at mange arbejdsløse, der forsøger selvmord, har modtaget psykiatrisk behandling og/eller er misbrugere, og det er uklart, om disse faktorer har større betydning for selvmordsadfærden end deres nuværende arbejdsløshed. Efter at have gennemgået 98 studier konkluderer Platt (1984), at selvmordsforsøg er overrepræsenterede hos arbejdsløse, men at forholdet mellem årsag og virkning er uklart: Skaber arbejdsløshed depression og selvmordstanker eller har 15

16 personer med depressive symptomer og selvmordstanker udpræget tendens til at blive arbejdsløse? Der er antageligt flere mekanismer involveret, og det er muligt at opstille mindst fem forklaringer på sammenhængen mellem arbejdsløshed og selvmordsadfærd: 1. Selektionshypotesen, dvs. at personer med psykiske problemer og selvmordstilbøjelighed har en forøget risiko for at miste deres arbejde 2. Sårbarhedsmodellen, som er beslægtet med den første hypotese. Sårbarhed refererer til, hvordan en person typisk reagerer på arbejdsløshedssituationen. Hos nogle personer kan arbejdsløshed øge virkningen af stress og negative livsbegivenheder. Herigennem forringes mestringsevnen over for livsproblemer. Sårbarheden bidrager til større og mere vedvarende vanskeligheder ved ledigheden for disse personer 3. Den direkte kausalitetsmodel, der går ud på, at arbejdsløshed direkte fører til selvmordsadfærd. Dette synspunkt synes uholdbart. Interview med selvmordsforsøgere peger kun sjældent på arbejdsløshed som en faktor, der direkte udløser selvmordsadfærd 4. Den indirekte kausalitetsmodel, som indebærer, at arbejdsløshed påvirker selvmordsrisikoen indirekte ved at øge forekomsten af risikofaktorer for selvmordsadfærd, f.eks. økonomiske problemer, parforholdsproblemer, familiekriser m.v. 5. Den ikke-kausale model, der består i, at årsagssammenhængen mellem arbejdsløshed og selvmordsadfærd er helt eller delvis spuriøs, dvs. falsk, og opstår fordi både arbejdsløshed og selvmordsadfærd påvirkes af fælles eller korrelerede kausale faktorer, som går forud for begge, og som er forbundet med både arbejdsløshed og selvmordsadfærd. Nyere studier af arbejdsløshed og 16

17 alvorlige selvmordsforsøg (Beautrais et al., 1998) støtter den hypotese, at sammenhængen mellem arbejdsløshed og selvmordsadfærd netop er ikke-kausal og afspejler faktorer, der bidrager til begge fænomener. Flere af de egenskaber, som disponerer for arbejdsløshed, er faktisk blevet sat i forbindelse med øget risiko for selvmordsadfærd, f.eks. personlighedsforstyrrelser, misbrug af alkohol og narkotika, samt at komme fra opløste hjem. Mortensen et al. (2000) har undersøgt forholdet mellem selvmord, socioøkonomiske faktorer og psykisk sygdom, og fandt at arbejdsløshed, lav indkomst, at være single og psykisk sygdom alle var forbundet med øget selvmordsrisiko. Arbejdsløshed er måske mindre en årsag til selvmordsadfærd end en indikator for psykosociale problemer. Forringet økonomi, færre sociale kontakter, parforholds- og familiekonflikter, samt følelser af ensomhed, håbløshed og depression forårsaget af arbejdsløshed kan gå forud for selvmordsforsøg, men forbindelsen mellem arbejdsløshed og selvmordsforsøg antyder, at konsekvenser af bagvedliggende faktorer, personlighed, sociale forhold, livsstil m.v., bidrager til arbejdsløshed og selvmordsadfærd på én og samme tid. Nogle undersøgelser antyder, at fysisk og psykisk syge med kort eller ingen uddannelse, og personer med misbrug, bestemte livsstile og personlighedstræk har en højere risiko for selvmordsforsøg uanset, om de er arbejdsløse eller ej (Nordentoft & Rubin, 1993). Selvom man har fundet, at arbejdsløshed og manglende fuldtidsbeskæftigelse er forbundet med selvmordsadfærd, er det vigtigt at pointere, at arbejdsløshed i sig selv hverken er entydig negativ eller entydig positiv. Forskningen viser, at de arbejdsløse ikke udgør en homogen gruppe. En lang række demografiske og psykosociale variable, herunder alder, indkomst, uddannelsesniveau, grad af social støtte, årsagerne til jobtab, job-engagement og varigheden af ledighedsperioden m.v. synes at påvirke de psykologiske reaktioner på ledighed. Sådanne faktorer kan påvirke vurderinger af ens tilstand og agere stødpuder mellem 17

18 arbejdsløshed og psykisk helbred. Mange faktorer kan således enten forstærke eller afbøde de psykiske belastninger som følge af arbejdsløshed, hvorfor forskere har påpeget, at det snarere er en individuel underliggende sårbarhed, som bestemmer reaktionen på arbejdsløshed, og ikke arbejdsløsheden i sig selv (Dooley et al., 1986). Individets aktive forholden sig (mestring) til arbejdsløsheden er således af central betydning for omfanget og varigheden af negative psykiske konsekvenser af ledigheden. 4. Konklusion Det er næppe overraskende, at der er en overhyppighed af selvmordsadfærd blandt længerevarende ledige. Arbejdsløshed er en psykosocial stressfaktor, som indebærer en trussel mod den arbejdsløses identitet, selvværd, sociale netværk og økonomiske sikkerhed. At miste sit arbejde kan medføre en livskrise, der kan resultere i mere omfattende psykiske problemer, men ikke nødvendigvis gør det. Mestringsevnen over for arbejdsløshed er således afhængig af samspillet mellem en lang række individuelle og sociale faktorer, der bestemmer den individuelle sårbarhed over for selvmordsadfærd. Forskningen mangler endnu at beskrive denne sårbarhed og kortlægge den eksakte forbindelse mellem arbejdsløshed og selvmordsadfærd, og sammenhængen er formentlig mere kompliceret end tidligere antaget. 18

19 5. Litteratur Arensman, E.; Kerkhof, A. J. F. M.; Hengeveld, M. W. & Mulder, J. D. (1995). Medically treated suicide attempts: A four year monitoring study of the epidemiology in The Netherlands. Journal of Epidemiology and Community Health, 49, Beautrais, A.L.; Joyce, P.R. & Mulder, R.T. (1998). Unemployment and serious suicide attempts. Psychological Medicine, 28, Christoffersen, M.N. (1996). Opvækst med arbejdsløshed: En forløbsundersøgelse af to generationer født 1966 og København: Socialforskningsinstituttet Christoffersen, M.N. (1999). Risikofaktorer i barndommen. København: Socialforskningsinstituttet. Christoffersen, M.N.; Poulsen, H.D. & Nielsen, A. (2003). Attempted suicide among young people: risk factors in a prospective register based study of Danish children born in Acta Psychiatrica Scandinavica, 108, Claussen, B. (1998). Suicidal ideation among the long-term unemployed: a 5-year follow-up. Acta Psychiatrica Scandinavica, 98, Diekstra, R.F.W. (1989). Suicide and attempted suicide: An international perspective. Acta Psychiatrica Scandinavica, 80 (suppl. 354), 1-24 Dooley, D., Catalano, R. & Brownell, A. (1986). The relation of economic conditions, social support, and life events to depression. Journal of Community Psychology, 14, Fruensgaard, K.; Benjaminsen, S.; Joensen, S. & Helstrup, K. (1982). Arbejdsløshed og indlæggelse på en akut psykiatrisk modtageafdeling. Odense: Odense Universitetsforlag 19

20 Gerdtham, U-G. & Johannesson, M. (2003). A note on the effect of unemployment on mortality. Journal of Health Economics, 22, Hawton, K. & Rose, N. (1986). Unemployment and attempted suicide among men in Oxford. Health Trends, 18, 9 32 Iversen, L.; Andersen, O.; Andersen, P. K.; Christoffersen, K. & Keiding, N. (1987). Unemployment and mortality in Denmark, British Medical Journal, 295, Johansson, S.E. & Sundquist, J. (1997). Unemployment is an important risk factor for suicide in contemporary Sweden: an 11-year follow-up study of a cross-sectional sample of 37,789 people. Public Health, 111, Kessing, L.V.; Agerbo, E. & Mortensen, P.B. (2003). Does the impact of major stressful life events on the risk of developing depression change throughout life? Psychological Medicine, 33, Kjøller, M. & Helweg-Larsen, M. (2000). Suicidal ideation and suicide attempts among adult Danes. Scandinavian Journal of Public Health, 28, Kposowa, A.J. (2001). Unemployment and suicide: A cohort analysis of social factors predicting suicide in the US National Longitudinal Mortality Study. Psychological Medicine, 31, Krarup, G.; Kristensen, K.S. & Kvist, J. (1988). Selvmord blandt børn og unge under 30 år. Ugeskrift for Læger, 150, Lewis, G. & Sloggett, A. (1998). Suicide, deprivation, and unemployment: record linkage study. British Medical Journal, 317, Mortensen, P. B.; Agerbo, E.; Erikson, T.; Qin, P. & Westergaard- Nielsen, N. (2000). Psychiatric illness and risk factors for suicide in Denmark. Lancet, 355,

21 Nordentoft, M., & Rubin, P. (1993). Mental illness and social integration among suicide attempters in Copenhagen. Comparison with the general population and a four-year follow-up study of 100 patients. Acta Psychiatrica Scandinavica, 88, Nordstrom, T. (1988). Deriving relative risks from aggregate data. 2. An application to the relationship between unemployment and suicide. Journal of Epidemiology and Community Health, 42, Platt, S. (1984). Unemployment and suicidal behaviour: A review of the literature. Social Science and Medicine, 19, Platt, S. & Hawton, K. (2000). Suicidal behaviour and the labour market. In: Hawton, K. & Van Heeringen, K. (Eds.). The International Handbook of Suicide and Attempted Suicide (pp ). Chichester, UK: Wiley Qin, P.; Agerbo, E. & Mortensen, P. B. (2003). Suicide Risk in Relation to Socioeconomic, Demographic, Psychiatric, and Familial Factors: A National Register Based Study of All Suicides in Denmark, American Journal of Psychiatry, 160, Runeson, B.; Eklund, G. & Wasserman, D. (1996). Living conditions of female suicide attempters: a case-control study. Acta Psychiatrica Scandinavica, 94, Sommer, B. & Jensen, B.T. (1987). Selvmord blandt børn og unge Ugeskrift for Læger, 149, Stack, S. (1990). The effect of divorce on suicide in Denmark. Sociological Quarterly, 31, Thuen, F. & Underlid, K. (1992). Psykiske plager hos arbeidsledige kvinner og menn. Tidskrift for Norsk Psykologforening, 29, Vange, B. (1986). Suicidal adfærd blandt børn og unge. Ugeskrift for Læger, 148,

22 6. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie Venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Børne- Ungerådgivning Gratis kommunal rådgivning (jf. Lov om social service, kap.2 3) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS-telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

23 Centre for selvmordsforebyggelse København Center for Forebyggelse af Selvmord Telefontid: Mandag-Fredag kl Behandlingstilbud til personer med bopæl i København eller Frederiksberg kommune, der har forsøgt selvmord eller har alvorlige selvmordsovervejelser, og ikke har andre behandlingsmuligheder. Århus Center for Selvmordsforebyggelse Telefontid: Mandag-torsdag kl , Fredag Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Personer, der i forvejen har et behandlingstilbud, for eksempel inden for psykiatrien eller misbrugsområdet, bedes gøre brug af dette, selv om det drejer sig om selvmordsovervejelser. Odense Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Telefontid: Mandag-torsdag kl , Fredag kl Tilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. 23

24 Tilbudene er gratis I Faktaserien: 1. Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade (2002) Lilian Zøllner 2. Unges selvmordsforsøg og selvmordstanker (2002) Lilian Zøllner 3. Fra tabu til myte. Fakta om selvmordsadfærd (2002) Berit Sørensen 4. Ældre menneskers selvmord (2002) Ole Varming 5. Selvmordsforsøg i Fyns Amt trends og tendenser (2002) Henrik Schiødt og Karin Andersen 6. Signaler på selvmordsadfærd (2003) Pia Langhoff 7. Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden (2003) Erik Christiansen 8. Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd (2003) Iben Stephensen & Søren Møller 9. Sæsonsvingninger i selvmordsadfærd (2003) Børge F. Jensen 10. Ludomani og selvmordsadfærd (2003) Søren Møller 11. Selvmordsprocessen (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller

25 Faktaserien præsenterer studerende, kursister og andre med interesse for selvmordsforebyggelse for - fakta om selvmord (antal og udvikling) - fakta om selvmordsforsøg (antal og udvikling) - korte forskningsbidrag - studiemateriale Det er tilladt at citere fra Faktaserien med tydelig kildehenvisning Faktaserien kan rekvireres ved henvendelse til centret. Pris kr. 25,00 Center for Selvmordsforskning er oprettet 1989 og har siden 1999 været en selvejende institution under Socialministeriet Center for Selvmordsforskning indgår i European Network on Suicide Prevention and Research under WHO Center for Selvmordsforskning varetager - forskning i selvmord og selvmordsforsøg - registrering af selvmordsforsøg - registrering af selvmord - vidensformidling - uddannelse

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser 1 C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Søndergade 17 5000 Odense C Tlf: 66 13 88 11 Fax:

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Iben Stephensen & Søren Møller Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 8 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 8 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning Iben Stephensen Sociale relationer - en beskyttende faktor for børn og unge Faktaserien nr. 16 2005 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 16 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau

Tabel 3.4.1 Andel med sygefravær i forhold til socioøkonomisk status. Procent. Lønmodtager. Topleder. højeste niveau Kapitel 3.4 Sygefravær 3.4 Sygefravær Dette afsnit omhandler sygefravær. I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fremgår det, at sygefravær kan have store konsekvenser både for den enkelte

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 22 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Børn og unge i flygtningefamilier

Børn og unge i flygtningefamilier Mette Blauenfeldt, Center for Udsatte Flygtninge, DFH Side 1 Børn og unge i flygtningefamilier Børn og unge i flygtningefamilier, Allerød Kommune, 29. august 2013 Mette Blauenfeldt, Leder af Center for

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

ADHD-foreningens kongres 2015. Professor, overlæge, dr.med.

ADHD-foreningens kongres 2015. Professor, overlæge, dr.med. ADHD-foreningens kongres 2015 Per Per Hove Hove Thomsen Hvad kan vi lære af de skandinaviske registerstudier? Kliniske perspektiver Financial Disclosure Medice/HB pharma Novartis Eli-Lilly Shire Speakers

Læs mere

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen, Børge Jensen og Bo Andersen Ejdesgaard SAYLE Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 27 Forfatteren

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Ældre menneskers selvmord

Ældre menneskers selvmord Ole Varming Ældre menneskers selvmord Faktaserien nr. 4 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 4 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS

Behandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling

Læs mere

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed

FAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed 2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder

Læs mere

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Titel og type 1) Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Læs mere

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.

I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte. NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E towe@lejre.dk Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen Travellers Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 26 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2010 Det er tilladt at citere, kopiere m.v.

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 20 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Når syn og hørelse svigter samtidigt!

Når syn og hørelse svigter samtidigt! Når syn og hørelse svigter samtidigt! Ole E. Mortensen centerleder Videncentret for Døvblindblevne Bettina U. Møller Informationsmedarbejder Videncentret for Døvblindblevne Syns- og høreproblemer er i

Læs mere

Website til reducering af selvmordstanker

Website til reducering af selvmordstanker Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 13 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af

SELVMORDSRISIKO. Vurdering af Vurdering af SELVMORDSRISIKO Klienten overvejer selvmord men er det alvor, og hvad gør psykologen? Artiklen giver en beskrivelse af en interven tionsproces. Liv & død Af Ann Colleen Nielsen og Christian

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Modul 2: Depression. Hvad er en depression?

Modul 2: Depression. Hvad er en depression? Modul 2: Depression I følgende præsenteres alle angstoplæggets slides. Til hvert slide er der en formålsbeskrivelse og en forklaring til, hvordan det kan bruges i undervisningen. Budskaber inden opstart

Læs mere

Befolkning og levevilkår

Befolkning og levevilkår Befolkning og levevilkår 3 I dette kapitel gives en kort beskrivelse af befolkningsudviklingen på en række centrale indikatorer af betydning for befolkningens sundhed, sygelighed og dødelighed. Køn og

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Center for Selvmordsforskning 2002 Unges (mis)trivsel Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere og bringe uddrag, herunder figurer

Læs mere

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin

5.7 Illegale stoffer. substitutionsbehandling med metadon eller buprenorphin Kapitel 5.7 Illegale stoffer 5.7 Illegale stoffer Mange unge eksperimenterer med deres livsstil herunder med illegale stoffer ofte i sammenhæng med et stort forbrug af alkohol og cigaretter (1). Dog er

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER

ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon 20 92 84 40 September 2015 ULIGHEDEN I DANSKERNES LEVEALDER FALDER Det er velkendt, at danskernes middellevealder er støt stigende. Beregningerne i dette

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere