Viden om helbredet i udsatte boligområder i Danmark er sparsom

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Viden om helbredet i udsatte boligområder i Danmark er sparsom"

Transkript

1 Viden om helbredet i udsatte boligområder i Danmark er sparsom Cecilie Dohlmann Weatherall 1, Bence Boje-Kovacs 1, Aske Egsgaard-Pedersen 1 & Andreas Alstrup 2 STATUSARTIKEL 1) Kraks Fond Byforskning 2) Almen praksis, Kirkebakken, Gentofte Ugeskr Læger 2015;177:V Tabel 1 Et særligt udsat boligområde i 2014 karakteriseres ved at være et fysisk sammenhængende boligområde med mindst beboere, hvor minimum tre ud af fem nedenstående kriterier er opfyldt. Allerede i 1900-tallet, da byerne voksede eksplosivt, syntes der at have eksisteret en sammenhæng mellem boligforholdene og beboernes helbred. Politikere har i årevis ønsket at kende sammenhængen mellem boligområderne og beboernes helbred, samt hvordan sammenhængen påvirker beboernes fremtidsmuligheder. Det forventes altså, at beboernes helbred ud over at afhænge af personlige socioøkonomiske karakteristika (f.eks. ledighed, indkomst og uddannelse) også afhænger af boligområdernes demografiske og socioøkonomiske sammensætning. Hvis dårligt helbred blandt beboere i et boligområde skyldes en koncentration af beboere med lav socioøkonomisk status, kaldes det en kompositionel effekt. I forbindelse med kompositionelle effekter ser man i undersøgelser ofte på den socioøkonomiske segregering i boligområder. Hvis det derimod er sammensætningen af naboerne, skolerne, institutionerne mv. i boligområdet, der påvirker den enkelte beboers helbred, kaldes det en kontekstuel effekt [1]. Tidligere studier viser, at indsatser får succes, hvis de er relevante, målrettede og foretaget på et empirisk grundlag [2-4]. I rapporten»ulighed i Sundhed«understreges det, at implementeringserfaringer fra andre lande kan være svære at overføre til Danmark, da indsatserne er kontekstafhængige. Derfor er det vigtigt at kortlægge helbredssituationen i de særligt udsatte boligområder, før nye initiativer inden for sundheds-, beskæftigelses-, uddannelses- og kriminalitetsområdet samt områdefornyelse sættes i gang, da de alle forventes at påvirke sundheden blandt beboerne. Med udgangspunkt i markante internationale studier, hvor Nr. Kriterium 1 Andelen af årige uden tilknytning til arbejds markedet eller uddannelse > 40% (gennemsnit for de seneste 2 år) 2 Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikkevestlige lande > 50% 3 Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer > 2,70% af beboere 18 år (gennemsnit for de seneste 2 år) 4 I alderen år er andelen af beboere, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), > 50% 5 Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen år i området, ekskl. uddannelsessøgende, < 55% af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen Faktaboks Der eksisterer i en dansk kontekst studier, hvor man: på hhv. landsplan og kommuneniveau viser positive sammenhænge mellem lav socioøkonomiske status og dårligt helbred opsummerer de internationale resultater i forhold til samspillet mellem helbred og boligområder. Der mangler i en dansk kontekst studier, hvor man: kvantitativt empirisk undersøger helbredet hos beboere, herunder til- og fraflyttere, i boligområder og specielt i de særligt udsatte områder. De informative administrative paneldata i Danmark gør det muligt at kortlægge beboernes helbred i de særligt udsatte boligområder og at sammenligne helbredet hos beboerne i de særligt udsatte boligområder med helbredet hos beboere i andre boligområder. man har belyst sammenspillet mellem beboernes helbred og deres boligområder, illustrerer vi i artiklen, at der er behov for et bedre dansk empirisk grundlag for at kunne forbedre helbredet hos beboerne i de særligt udsatte områder i Danmark. DER ER SAMMENHÆNG MELLEM EN PERSONS SOCIOØKONOMISKE KARAKTERISTIKA OG HELBRED Sammenhængen mellem socioøkonomiske karakteristika og en persons helbred er blevet undersøgt i mange studier. Således viser flere studier [2, 5-11] en positiv sammenhæng mellem ringe socioøkonomiske karakteristika (f.eks. kort uddannelse, svag arbejdsmarkedstilknytning og lav indkomst) og dårligt selvrapporteret fysisk og mentalt helbred. I et amerikansk studie har man påvist, at sammenhængen mellem dårligt helbred og de førnævnte karakteristika øges med alderen [7]. Andre har fundet en signifikant sammenhæng mellem forældres socioøkonomiske karakteristika og deres børns helbred, skolegang og senere arbejdsmarkedsdeltagelse [12, 13]. Tilsvarende har man fundet, at et generelt dårligt helbred i barndommen hænger sammen med mindre indkomst og ringere arbejdsmarkedstilknytning som voksen [14, 15]. I studier, hvor man generelt har fundet en sammenhæng mellem en persons socioøkonomiske karakteristika og helbred, er der ikke 2

2 Figur 1 Den geografiske fordeling af de særligt udsatte boligområder i Danmark i set på boligområdernes kontekstuelle effekter på personernes helbred. DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER OG FLYTTEMØNSTRE I forbindelse med artiklen har vi taget udgangspunkt i de særligt udsatte boligområder, som er defineret af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter, da disse boligområder netop er karakteriseret ved en stor andel af resursesvage beboere (Tabel 1). Listen over særligt udsatte boligområder i 2014 indeholdt 31 boligområder i 16 kommuner (Figur 1). I tidligere publicerede studier og observationer har man belyst, hvordan f.eks. praktiserende lægers arbejde er anderledes i de særligt udsatte boligområder end i andre områder [16], men der mangler en generel helbredskarakteristik af disse udsatte områder i Danmark. Et boligområde er en dynamisk størrelse, hvor beboere flytter til og fra. Når man måler effekter af initiativer, der tages i forhold til et boligområde (f.eks. et særligt udsat boligområde), er det generelt vigtigt at tage højde for til- og fraflytningsmønstrene. Man risikerer at undervurdere effekten af en helbredsindsats i et boligområde, hvis man ikke tager højde for fraflytternes forbedrede eller forværrede helbred. Der er meget få studier, hvor man har undersøgt flyttemønstre i specifikke boligområder. I tre amerikanske studier har man fundet, at økonomisk fattige husstande forbliver i samme område over flere generationer [17-19]. En anden analyse viser, at jo længere tid man bliver i et økonomisk fattigt område, desto mindre er sandsynligheden for, at man forlader området [20]. I en dansk undersøgelse har man fundet lignende resultater, hvor stigningen i koncentrationen af resursesvage personer i udsatte områder i 1992 og 1993 skyldtes en tilflytning af personer med svag tilknytning til arbejdsmarkedet og en fraflytning af resursestærke personer [21]. De få forskningsresultater på feltet skyldes primært, at man i meget få lande har data, som indeholder alle individuelle flyttemønstre til og fra boligområder. I udlandet er mange data indsamlet via spørgeskemaer, og det kan betyde, at de beboere, der både skifter adresse og måske lider under en alvorlig sygdom, er svære at spore [18, 22-26]. Så vidt vi ved, er der indtil nu ingen, der empirisk har kortlagt til- og fraflytternes socioøkonomiske og helbredsmæssige karakteristika i de særligt udsatte boligområder. SAMMENHÆNGEN MELLEM BOLIGOMRÅDER OG BEBOERNES HELBRED ER IKKE ENTYDIG Studier viser som sagt, at der eksisterer en positiv sammenhæng mellem en persons socioøkonomiske status og helbred [2]. Således kan et generelt dårligt helbred hos beboerne i et boligområde skyldes en sammensætning af mange beboere med lav socioøkonomisk status, det vil sige en kompositionel effekt. Men som nævnt er det også muligt, at boligområdets demografiske sammensætning har en kontekstuel effekt på beboernes helbred [1, 2]. Det vil sige, at ud over at adgangen til og kvaliteten af boligområdets private og offentlige institutioner og jobmarked kan have en effekt, kan naboens adfærd have direkte betydning for den enkelte beboers adfærd [18]. I forhold til helbredet viser studier f.eks., at der var en overvægt af rygere blandt beboere med lav socioøkonomisk status [27]. Dermed kunne man forvente, at beboere i de særligt udsatte boligområder både havde en individuel risiko for at blive rygere og dermed få rygernes følgesygdomme og samtidig udsættes for boligområdets kontekstuelle risiko, da en stor andel af områdets beboere var rygere. Beboerne blev altså udsat for en boligområdeeffekt, hvor de i højere grad blev udsat for passiv rygning og måske også i højere grad fik tilbud om at ryge, end hvis de boede i andre boligområder. En undersøgelse af boligområdets effekt på be boernes helbred kræver mange individuelle data og et veldefineret evalueringsdesign. Beboernes nøjagtige adresseoplysninger er nødvendige for at kunne definere et boligområdes fysiske afgræsning. Oplysninger 3

3 om beboernes flyttemønstre til og fra et boligområde er vigtige for at se på længden af beboernes påvirkning fra boligområdet. Samtidig kan en flytning i sig selv være et udfald af boligområdets påvirkning. Selvom beboernes helbred kan være svært at måle, er det vigtigt at have præcise og sammenlignelige helbredsoplysninger. Specielt administrative helbredsoplysninger er anvendelige, da de normalt ikke er udsat for systematisk frafald eller ikkesammenlignelige svar i forbindelse med selvrapporteret helbred. Et systematisk frafald kan f.eks. skyldes, at beboere med ringe helbred ikke i lige så høj grad besvarer spørgeskemaer som beboere med et godt helbred. Samtidig viser studier som sagt, at beboeres socioøkonomiske karakteristika hænger sammen med deres helbred, og derfor er det vigtigt, at der er tilstrækkeligt med informationer om disse karakteristika i en analyse af boligområdets effekt på beboernes helbred. Centralt for en måling af et boligområdes effekt på beboernes helbred er, at man kan sammenligne med en kontrafaktisk situation. Det er derfor vigtigt at have en kontrolgruppe af beboere, som er sammenlignelig, bortset fra at kontrolgruppen ikke bor i det undersøgte boligområde. Forskellige evalueringsdesign og statistiske metoder kan være til hjælp i konstruktionen af en relevant kontrolgruppe, hvis der ikke er mulighed for et randomiseret forsøg. I Tabel 2 vises de mest relevante empiriske studier, hvor man har undersøgt sammenhænge mellem boligområders karakteristika og beboernes helbred. I flere studier har man fundet en positiv sammenhæng mellem boligområders socioøkonomiske karakteristika og beboernes helbred [18, 22, 24-26, 29]. Man har f.eks. fundet, at beboere fra fattige områder hyppigere har dårligt selvrapporteret helbred end beboere fra mindre fattige områder. I to studier har man fundet en direkte effekt af boligområdets socioøkonomiske karakteristika på helbredet såsom mindre overvægt og diabetes blandt unge, der er flyttet fra fattige til mindre fattige områder [28, 30]. Derimod viser et andet studie ingen signifikant sammenhæng mellem boligområder og beboernes helbred [23]. De ikke entydige resultater om sammenhængen mellem boligområder og beboernes helbred kan skyldes, at man i studierne ikke har mulighed for at tage højde for alle de førnævnte krav til data og evalueringsdesign. Således kan manglende informationer om beboernes præcise boligområde [18, 22, 23] eller flyttemønstre [18, 23, 25, 26, 29] betyde, at resultaterne bliver misvisende, hvis de manglende informationer hænger systematisk sammen med boligområdernes karakteristika. Det samme gælder for frafaldet i spørgeskemaundersøgelser [18, 25, 26, 29] samt for fakta om beboeres selvrapporterede helbred [23, 24, 25, 26], hvis disse manglende informationer hænger sammen med bolig- Tabel 2 Overblik over studier, hvor man har belyst sammenhængen mellem boligområder og beboernes helbred. Reference Datainformation og -metode Resultater Debrand et al, 2012, Frankrig [24] Diez-Roux et al, 2001, USA [22] Halonen et al, 2012, Finland [26] Ludwig et al, 2011, USA [28] Mohnen et al, 2011, Holland [25] Propper et al, 2005, UK [23] Sharkey & Elwert, 2011, USA [18] Stjärne et al, 2006, Sverige [29] Votruba & Kling, 2009, USA [30] Et tværsnitstudie baseret på et helbredsspørgeskema blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen > 18 år i 2002, 2003 samt befolkningsoptællingsdata fra 1999 Et panelstudie baseret på et helbredsspørgeskema blandt årige i med opfølgning hvert 3. år i 9 år En tværsnitsanalyse baseret på spørgeskema og registerdata i blandt alle offentligt ansatte, som var ansat 6 mdr. i Et helbredsspørgeskema fra i en randomiseret gruppe af enlige mødre i fattige boligområder i Udvælgelsen af deltagerne endte dog med at blive selekteret Et tværsnitstudie baseret på et spørgeskema i et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 18 år i 2006 Et panelstudie baseret på en repræsentativ stikprøve af befolkningen i Et panelstudie baseret på et spørgeskema om levevilkår i et repræsentativt udsnit af befolkningen i perioden samt børn fra 2002 Administrative data fra et tværsnitsstudie blandt årige, der har haft et hjerteinfarkt i perioden Kontrolgruppen er fundet ud fra alder, køn og hospitalstilhørsforhold Et randomiseret studie blandt ca mandlige afroamerikanere i alderen år (selektionsbias i udvælgelsen af deltagerne) Jo mere et boligområde er socialt og økonomisk udsat, jo større er sandsynligheden for, at beboerne vurderer deres helbred til at være ringe, når der tages højde for individuelle karakteristika Personer i udsatte boligområder har større sandsynlighed for hjertesygdomme end personer fra velhavende boligområder, når der kontrolleres for individuelle socioøkonomiske og helbredskarakteristika Offentligt ansatte fra udsatte boligområder har øget risiko for at ryge, drikke alkohol og være inaktive sammenlignet med offentlige ansatte fra mere velhavende boligområder, når der kontrolleres for individuelle karakteristika Kvinder og børn, som er flyttet fra et relativt fattigt område til et relativt resursestærkt område, har mindre sandsynlighed for at blive overvægtige og for at udvikle diabetes end personer, som forbliver i fattige områder Personer fra boligområder med et højt antal af nabo- og familie kontakter har større sandsynlighed for et godt selvvurderet helbred end personer fra områder med en gennemsnitlig social kapital, når der kontrolleres for individuelle karakteristika Der er ingen sammenhæng mellem en persons selvvurderede mentale helbred og graden af boligområdets udsathed, når der tages højde for individuelle karakteristika Børn, som er opvokset i et fattigt boligområde, har en større sandsynlighed for at blive overvægtige end børn, som er opvokset i et resursestærkt boligområde Personer fra et lavindkomstboligområde har større sandsynlighed for hjerteinfarkt end personer fra et højindkomst boligområde, når der tages højde for individuelle karakteristika Jo større andelen af hhv. beskæftigede og højtuddannede er i bolig området, som deltagerne er blevet placeret i, jo lavere er sandsynligheden for at dø 4

4 områders karakteristika. Der er enkelte undersøgelser [22-24], hvor man ikke har rapporteret om frafald, og i hvor høj grad det kunne have betydning for resultaterne på trods af, at undersøgelserne var baseret på spørgeskemaer. Resultaterne kan derudover være misvisende, hvis der på grund af en manglende troværdig kontrolgruppe eller et statistisk evalueringsdesign ikke er taget højde for ikkeobserverbare karakteristika [22-25, 27]. Det vil sige, at der mangler forklaringsfaktorer, som hænger sammen med boligområdernes egenskaber og beboernes helbred. Ud fra studierne i Tabel 2 er sammenhængen mellem boligområder og beboernes helbred altså ikke entydig, hvilket kan skyldes manglende data og uhensigtsmæssige analytiske design. DANSKE DATA KAN BELYSE SAMMENHÆNGE MELLEM HELBRED OG SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I en dansk undersøgelse af sammenhængen mellem de særligt udsatte boligområder og beboernes helbred på administrative paneldata, hvor man har observationer over tid om beboerne, kan der tages højde for kravene til en empirisk undersøgelse. De danske data er i mindre grad udsat for frafald eller systematiske afvigelser som det sker i selvvurderede helbredsoplysninger, og derfor er data mere præcise og konsistente i forhold til beboernes helbredsoplysninger og boligområders karakteristika. Danske administrative paneldata giver mulighed for at følge beboerne og deres flyttemønstre over tid, hvilket er grundlaget for at belyse betydningen af, hvor længe man bliver påvirket af boligområdets karakteristika. Yderligere kan man i en dansk undersøgelse tage højde for en række karakteristika på både beboer- og boligområdeniveau, som man i andre internationale undersøgelser ikke har kunnet. De nøjagtige oplysninger om beboernes bopælsadresse gør det muligt at definere præcise boligområder, og her tænkes specielt på de særligt udsatte boligområder. Den eksakte registrering og identifikation af boligområder gør det muligt at danne forskellige kontrolgrupper ud fra både beboer- og områdekarakteristika, så man kan analysere kausale sammenhænge og se på effekten af forskellige helbredsindsatser. En grundig kortlægning af udviklingen i beboernes helbred i særligt udsatte boligområder kan sikre, at initiativer inden for sundheds-, beskæftigelses-, uddannelses- og kriminalitetsområdet samt områdefornyelse sættes i gang på et empirisk grundlag, som er kontekstrelevant. Summary Cecilie Dohlmann Weatherall, Bence Boje-Kovacs, Aske Egsgaard-Pedersen & Andreas Alstrup: Knowledge of the health profile of the deprived areas in Denmark is sparse Ugeskr Læger 2015;177:V There has been a growing political interest in changing the health profile of the deprived areas in Denmark. However, only little is known about the actual health of people living in these areas, despite the fact that the social inequality of health in the Danish population is well-documented. We provide an overview of significant studies which illustrate the interaction between residents health and their neighbourhoods as well as their socioeconomic characteristics. We find that there are no previous quantitative empirical studies on residents health in deprived neighbourhoods in Denmark. Korrespondance: Cecilie Dohlmann Weatherall. Antaget: 1. juli 2015 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 5. oktober 2015 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Taksigelser: Kraks Fond Byforskning takkes for det gode forskningsmiljø, som har gjort denne artikel mulig. En ukendt reviewer takkes for konstruktive forbedringer. Lars Pico Geerdsen, Monica Moeskær og Mette Dohlmann takkes for faglig og sproglig sparring. Litteratur 1. Manski CF. Identification of endogenous social effects: the reflection problem. Rev Econ Stud 1993;60: Diderichsen F, Andersen I, Manuel C. Ulighed i sundhed årsager og indsatser. København: Sundhedsstyrelsen, Ghettoen tilbage til samfundet: et opgør med parallelsamfund i Danmark. København: Statsministeriet, Evidens for sociale effekter af fysiske indsatser i udsatte boligområder review af 27 effektstudier fra ni lande. København: Teknik og Miljøforvaltningen, Mulatu MS, Schooler C. Causal connections between socio-economic status and health: reciprocal effects and mediating mechanisms. J Health Soc Behav 2002;43: Smith JP. Unraveling the SES-health connection. Population Develop Rev 2005;30: Kim J, Durden E. Socioeconomic status and age trajectories of health. Soc Sci Med 2007;65: Halleröd B, Gustafsson JE. A longitudinal analysis of the relationship between changes in socio-economic status and changes in health. Soc Sci Med 2011;72: Andersen PT, Bak CK, Vangsgaard S et al. Self-rated health, ethnicity and social position in a deprived neighbourhood in Denmark. Int J Equity Health 2011;10: Arendt JN, Jensen BT, Nexøe J et al. Lavindkomst og antal kontakter med almen praksis. Ugeskr Læger 2010;172: Brønnum-Hansen H, Baadsgaard M. Increase in social inequality in health expectancy in Denmark. Scand J Pub Health 2008;36: Case A, Lubotsky D, Paxson C. Economic status and health in childhood: the origins of the gradient. Am Econ Rev 2002;92: Condliffe S, Link CR. The relationship between economic status and child health: evidence from the United States. Am Econ Rev 2008;98: Currie J. Healthy, wealthy, and wise. J Econ Literature 2009;47: Smith JP. The impact of childhood health on adult labor market outcomes. Rev Econ Stat 2009;91: Carlsen LT. Her er der altid brug for en læge. Ugeskr Læger 2010;172: Gramlich E, Laren D, Sealand N. Moving into and out of poor urban areas. J Pol Analysis Management 1992;11: Sharkey P, Elwert F. The legacy of disadvantage: multigenerational neighborhood effects on cognitive ability. Am J Soc 2011;116: South SJ, Crowder KD. Escaping distressed neighborhoods: individual, community, and metropolitan influences. Am J Soc 1997;102: Quillian L. How long are exposures to poor neighborhoods? Population Res Policy Rev 2003;22: Hummelgaard H, Graversen BK, Lemmich D et al. Udsatte boligområder i Danmark. København: Forlaget AKF, Diez-Roux AV, Merkin SS, Arnett D et al. Neighborhood of residence and incidence of coronary heart disease. N Engl J Med 2001;345: Propper C, Jones K, Bolster A et al. Local neighbourhood and mental health: evidence from the UK. Soc Sci Med 2005;61: Debrand T, Pierre A, Allonier C et al. Critical urban areas, deprived areas and neighbourhood effects on health in France. Health Pol 2012;105:

5 25. Mohnen SM, Groenewegen PP, Völker B et al. Neighborhood social capital and individual health. Soc Sci Med 2011;72: Halonen JI, Kivimäki M, Pentti J et al. Quantifying neighborhood socioeconomic effects in clustering of behaviour-related risk factors: a multilevel analysis. PLoS ONE 2012;7: Kenkel DS, Lillard DR, Mathios AD. The roles of high school completion and GED receipt in smoking and obesity. Cambridge: National Bureau of Economic Research, Ludwig J, Duncan GJ, Katz LF et al. Neighborhoods, obesity and diabetes a randomized social experiment. Cambridge: Harvard University Department of Economics, Stjärne KM, Fritzell J, Ponce De Leon A et al. Neighborhood socioeconomic context, individual income and myocardial infarction. Epidemiol 2006;17: Votruba ME, Kling JR. Effects of neighborhood characteristics on the mortality of black male youth: evidence from Gautreaux, Chicago. Soc Sci Med 2009;68:

Analyse 17. marts 2015

Analyse 17. marts 2015 17. marts 2015 Indvandrerpiger fra ghettoer klarer sig særligt dårligt i grundskolen Af Kristian Thor Jakobsen Børn med ikke-vestlig baggrund klarer sig dårligst ved grundskolens afgangsprøver i dansk

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration?

Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Hvordan kan multietniske byområder være en fordel for integration? Anna Piil Damm, Aarhus Universitet, Institut for Økonomi SBi Konference om indvandrernes bosætning årsager og konsekvenser Kbh., 4. juni

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Analyse 8. september 2014

Analyse 8. september 2014 8. september 2014 Børn med ikke-vestlig baggrund har klaret sig markant dårligere i den danske grundskole gennem de seneste ti år Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Personer med ikke-vestlig

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Skolekundskaber og integration1

Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaber og integration1 Skolekundskaberne og især matematikkundskaberne målt ved karakteren i folkeskolens afgangsprøve har stor betydning for, om indvandrere og efterkommere får en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Anders Holm og Mads Jæger. "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?"

Anders Holm og Mads Jæger. Kan det betale sig for samfundet at have skoler? Anders Holm og Mads Jæger "Kan det betale sig for samfundet at have skoler?" Mere moderat spørgsmål Virker skoler? Virker hvordan? Læring Test resultater Det kontrafaktiske spørgsmål hvordan ville eleverne

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse

Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Et liv som deltager - psykosocial bæredygtighed gennem samarbejde, partnerskaber og samskabelse Agnete Neidel, ph.d., faglig konsulent i Socialstyrelsen Hvorfor fokus på netværk og deltagelse? Recveryforskningen

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015

Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015 Sundhed og uddannelse 1. oktober 2015 Den gode historie fra et socialt boligområde Udlejningschef Tommy Mølgaard, AAB Vejle Kort om AAB Vejle Baggrunddata hvem bor alment Hvad er et udsat boligområde Tal

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER

EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER EFFEKTMÅLING AF SOCIALE INDSATSER MAIKEN PONTOPPIDAN SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD MEGET BRUGTE ORD Effekt Evidens Dokumentation Krav om effekt og dokumentation fylder meget i kommuner,

Læs mere

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408

Epidemiologiprojekt. Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Epidemiologiprojekt Ann-Louise, Jennifer, Matilda og Elif 408 + Problemformulering Er der nogen sammenhæng mellem alkohol og rygning under graviditet og spædbarnsdødelighed samt alkohol og rygning under

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder

HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE. En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE En analyse af boligsociale helhedsplaners effekt på andelen af sigtede unge i udsatte boligområder HELHEDSPLANER OG KRIMINALITETS- FOREBYGGELSE De boligsociale

Læs mere

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune

Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner i Slagelse Kommune Udarbejdet af Sekstanten 0 Januar 2015 Nulpunktsundersøgelse for kommunale indsatser og boligsociale helhedsplaner

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Analyse 3. februar 2014

Analyse 3. februar 2014 3. februar 2014 Hvor bor de økonomisk fattige? Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. I dette notat ses på, hvordan fattige personer

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel

ØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.

Læs mere

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start

Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Hvorfor og hvordan inddrages søvn og stress i interventionen? Projekt Sund start Program Baggrund for at intervenere på søvn Hvordan intervenerer vi på søvn? Baggrund for at intervenere på stress Hvordan

Læs mere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere

Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske

Læs mere

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark

Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Belysning af grønlændere bosiddende i Danmark Teknisk baggrundsnotat 2013-02 En statistisk belysning af grønlandskfødte personer bosiddende i Danmark

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester

ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER

Læs mere

Analyse 8. januar 2014

Analyse 8. januar 2014 8. januar 2014 Øget koncentration af økonomisk fattige i særligt udsatte boligområder Af Kristian Thor Jakobsen I 2013 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider

Notat. Danskeres normale og faktiske arbejdstider R o c k w o o l F o n d e n s F o r s k n i n g s e n h e d Notat Danskeres normale og faktiske arbejdstider hvor store er forskellene mellem forskellige grupper? Af Jens Bonke Oktober 2012 1 1. Formål

Læs mere

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE

Singler i København KØBENHAVNS KOMMUNE KØBENHAVNS KOMMUNE Singler i København Indholdsfortegnelse 1. Singlernes by 2. Singlers boligforhold 3. Singlers indkomst og brug af kommunale ydelser 4. Singlers socioøkonomiske status 5. Singlers uddannelse

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

Diabetes Impact Study

Diabetes Impact Study Diabetes Impact Study Pressemøde den 20. august 2015 Henrik Nedergaard Adm. direktør Baggrund 306.624 registreret med diabetes i Danmark (år 2011) Seneste økonomital er fra 2006 - beregnet på tal fra 2001

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Studiestøtte og social mobilitet i Norge

Studiestøtte og social mobilitet i Norge Studiestøtte og social mobilitet i Norge Notatet samler norske og internationale undersøgelser om det norske studiestøtte- og uddannelsessystem, særligt med fokus på social mobilitet og gennemførelse.

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune

Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder. Randers Kommune Sundhedsindsats for socialt udsatte enlige i landområder Randers Kommune Kommissorium - principper Større lighed i sundhed samt bedre sundhed for borgere, som er socialt udsatte Arbejde med nye metoder,

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening

En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening En social gradient i deltagelse i brystkræftscreening Studie viser, at lav uddannelse og indkomst har indflydelse på kvinders deltagelse i screeningstilbud Af Line Flytkjær Jensen, Berit Andersen og Peter

Læs mere

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland

Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Økonomisk Råd Aningaasaqarnermut Siunnersuisoqatigiit Befolkningsbevægelser indenfor Grønland Teknisk baggrundsnotat 2013-01 Befolkningsbevægelser inden for Grønland 1 Indledning og konklusioner Nærværende

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent

Figur 2.2.1 Andel med højt stressniveau i forhold til selvvurderet helbred, langvarig sygdom og sundhedsadfærd. Køns- og aldersjusteret procent Kapitel 2.2 Stress 2.2 Stress Stress kan defineres som en tilstand karakteriseret ved ulyst og anspændthed. Stress kan udløse forskellige sygdomme, men er ikke en sygdom i sig selv. Det er vigtigt at skelne

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt

Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund. Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Ensomhed blandt unge og betydningen af etnisk baggrund Katrine Rich Madsen, ph.d.-studerende Cand.scient.san.publ., BSc idræt Disposition Hvad er ensomhed? Baggrund for mit studie Population Anvendte variable

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Ulighed i sundhed starter i fosterlivet

Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Ulighed i sundhed starter i fosterlivet Anne-Marie Nybo Andersen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: amny@sund.ku.dk Dias 1 Sundhedspolitik i Danmark: Middellevetid 1970-2007 Det første sundhedspolitiske

Læs mere

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark.

Der udbydes en undersøgelse af, hvilke faktorer der motiverer til henholdsvis flytning til og fra Danmark. Bilag 1 NOTAT Dato: 8. marts 2011 Kontor: Analyseenheden J.nr.: 10/28537 Sagsbeh.: MOL Projektbeskrivelse: Delundersøgelse 2 vedr. pendleres grænsebevægelser mv. Der udbydes en undersøgelse af, hvilke

Læs mere

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder

PÅ VEJ FREM. En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM En analyse af uddannelsesmønstret for unge i udsatte boligområder PÅ VEJ FREM KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER Uddannelsesmønstrene for unge i Danmark har de seneste år ændret sig markant, så stadigt

Læs mere

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden

Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Minianalyse: En kvart million borgere med dårlige færdigheder i Region Hovedstaden Hovedkonklusioner 143.000 borgere i Region Hovedstaden er læsesvage, 134.000 er regnesvage og 265.000 har meget ringe

Læs mere

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013

PIAAC i Danmark. om bortfald og vægtning. Torben Fridberg. Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 PIAAC i Danmark om bortfald og vægtning Torben Fridberg Selskab for Surveyforskning 27. november 2013 1 PIAAC: Måling af færdigheder - Læsefærdigheder - Regnefærdigheder - Færdigheder i problemløsning

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis?

Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Hvordan kan it hjælpe med at løse sociale udfordringer i praksis? Jesper Nygård Adm. direktør, KAB Digitale færdigheder for vækst og velfærd Konference den 23. februar 2011, Christiansborg Danskere med

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED PARTNERSKABET LAKS NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED NOTAT OM SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Dette notat handler om social ulighed i sundhed. Først vil der blive beskrevet, hvad social ulighed i sundhed er,

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012

Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Stofmisbrug -bedre behandling til færre penge Munkebjerg 20-21. marts 2012 Professor Hanne Kathrine Krogstrup Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aalborg Universitet Stofmisbrug Bedre behandling for færre

Læs mere

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder

Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Op mod hver 4. er fattig i de danske ghettoområder Målt med OECD s fattigdomsdefinition er antallet af fattige i Danmark steget til 242.000 personer, når man udelader familier, hvor mindst én af forsørgerne

Læs mere

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER

BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER BEBOERE I DE STØRRE ALMENE BOLIGOMRÅDER Indvandrere, arbejdsmarked og uddannelse April 13 1 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde A, 3. sal 18 København K kontakt@kraka.org www.kraka.org

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse

N OTAT. Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse N OTAT Almene boliger beboersammensætning, sundhed og beskæftigelse I dette notat belyses beboersammensætningen i de særligt udsatte boligområder, øvrige almene boligområder og den resterende boligmasse.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere