Virker aktivering for udsatte unge?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virker aktivering for udsatte unge?"

Transkript

1 Torben Pilegaard Jensen & Henrik Lindegaard Andersen Virker aktivering for udsatte unge? En vidensopsamling om effekten af beskæftigelsesindsatser rettet mod udsatte unge

2 Publikationen Virker aktivering for udsatte unge? En vidensopsamling om effekten af beskæftigelsesindsatser rettet mod udsatte unge kan downloades fra hjemmesiden KORA og forfatterne Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater, er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til KORA. Omslag: Mega Design og Monokrom Udgiver: KORA ISBN: September 2012 KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning KORA er en uafhængig statslig institution, hvis formål er at fremme kvalitetsudvikling, bedre ressourceanvendelse og styring i den offentlige sektor.

3 Torben Pilegaard Jensen & Henrik Lindegaard Andersen Virker aktivering for udsatte unge? En vidensopsamling om effekten af beskæftigelsesindsatser rettet mod udsatte unge KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2012

4 Forord Arbejdsmarkedsstyrelsen arbejder løbende med at indsamle viden om effekter af forskellige typer af indsatser over for de forskellige målgrupper for arbejdsmarkedsindsatsen. Interessen retter sig mod kvantitativt orienteret forskning, gerne hvor evalueringsmetoden er kontrollerede forsøg, registerbaserede effektstudier eller forskningsbaserede review, jf. Arbejdsmarkedsstyrelsens vidensbank som vil blive tilgængelig for relevante aktører på feltet. På den baggrund har Arbejdsmarkedsstyrelsen bedt AKF om at foretage en vidensopsamling om, hvad der får udsatte unge i uddannelse og job. Formålet er at sammenfatte eksisterende viden omkring, hvordan forskellige foranstaltninger virker med henblik på at få udsatte unge dvs. ikke-jobklare offentligt forsørgede unge fra ledighed og videre til job eller subsidiært uddannelse. Reviewet er gennemført af forsker, cand.oecon., ph.d. Henrik Lindegaard Andersen samt forskningsleder Torben Pilegaard Jensen, der har været ansvarlig for undersøgelsen. Torben Pilegaard Jensen August 2012

5 Indhold Sammenfatning og konklusion Indledning Resultater fra litteraturreviewet Perspektivering og de sorte huller Resumeer af de læste enkeltstudier Generel litteratur Litteratur anvendt i litteraturoversigten English Summary... 63

6

7 Sammenfatning og konklusion Baggrund Hvilken arbejdsmarkedsindsats skal der til for at få udsatte unge på offentlig forsørgelse over i et job på ordinære vilkår eller i gang med en uddannelse? Dette review forsøger på baggrund af en gennemgang af en række nyere evalueringsrapporter, artikler og arbejdspapirer at afdække, hvorvidt der er evidens for, om nogle typer af indsatser er mere effektive end andre for udsatte unge. Målgruppen for dette review er udsatte unge, der typisk ikke har fået taget sig en uddannelse og i tillæg hertil kæmper med andre udfordringer end blot ledighed. Disse unge er kendetegnet ved ofte at have lange perioder på offentlig forsørgelse, ringe arbejdsmarkedserfaring samt sociale og psykiske problemer. Det har vist sig, at der er en begrænset mængde viden om effekterne af indsatser for denne målgruppe. Der er 25 studier inkluderet i reviewet, heraf få som kan siges direkte at have udsatte unge som målgruppe. Ofte er der tale om studier af arbejdsmarkedsprogrammer, der er målrettet en bredere gruppe af unge, eksempelvis unge med mindst seks måneders ledighed eller unge ikke-forsikrede ledige. Derfor er reviewet opdelt efter typen af aktiveringsindsats: løntilskud; jobsøgningskurser; vejledning mv.; opkvalificering i beskæftigelsessystemet; midlertidig offentlig jobskabelse. Nedenfor sammenfatter vi kort vores konklusion for hver af disse indsatstyper. Resultater Løntilskud: Der er moderat evidens 1 for, at ansættelse med løntilskud i private og offentlige virksomheder af omkring et halvt års varighed kan have en positiv langsigtet beskæftigelseseffekt, særligt for unge mænd. Da unge i løntilskud i gennemsnit er lidt stærkere end deltagerne i de øvrige indsatser, er det usikkert, om de positive effekter af løntilskud også gælder for de mest udsatte unge. Jobsøgningskurser, vejledning mv.: Der er moderat evidens for, at man via øvrig vejledning og opkvalificering (fx jobsøgningskurser og uddannelsesvejledning) til unge kan opnå positive effekter på overgangen til beskæftigelse og ordinær uddannelse. Erfaringerne viser dog, at effekten er kortvarig. Der er endvidere indikationer af, at effekten er størst under en højkonjunktur. Opkvalificering i beskæftigelsessystemet: Der er en overvægt af studier, der finder ingen eller negative effekter på beskæftigelsen af opkvalificeringsprogrammer i beskæftigelsessystemet til unge. Effekten af opkvalificeringsprogrammerne står derfor i stærk kontrast til de 1 Bemærk, at vi benytter Arbejdsmarkedsstyrelsens definitioner af evidenshierarkiet. Kort fortalt siges der at eksistere stærk evidens, når en overvægt af tre eller flere studier af høj kvalitet peger i samme retning, mens der er moderat evidens, når to studier går i samme retning. Der siges at være indikation for en hypotese, når der er en overvægt på et studie, mens der siges ikke at være nogen viden, hvis der ikke er overvægt af nogen resultater, eller hvis der ikke findes viden af tilstrækkelig kvalitet. 7

8 veldokumenterede positive effekter, der er forbundet med (ordinær) uddannelse. Et af problemerne med opkvalificeringsprogrammerne er, at de typisk forårsager en fastlåsning af deltagerne i ledighed, mens kurset står på, og efterfølgende kan der med enkelte undtagelser ikke dokumenteres positive effekter på beskæftigelsen. Midlertidig offentlig jobskabelse: Der er indikation af, at midlertidig offentlig jobskabelse, via ikke-fornybare job primært i den offentlige sektor, har ingen eller negative effekter på beskæftigelsen for unge. Afgrænsning Ovenstående konklusioner er baseret på 25 videnskabelige artikler og rapporter, som er udgivet fra 1997 og til 2011, som primært evaluerer arbejdsmarkedsindsatser rettet mod årige arbejdsløse i nordeuropæiske lande, hvor arbejdsmarkederne i noget højere grad end fx det nordamerikanske kan siges at have karakteristika, som ligner det danske. For at kunne bidrage med solid kvantitativ viden har vi afgrænset litteraturen til kun at omfatte veldokumenterede effektevalueringer, som både med hensyn til data og metode lever op til nogle restriktive, men evalueringsmæssigt absolut rimelige, kriterier. Det bærende element i disse kriterier er, at evalueringen skal undersøge, om deltagerne i en specifik aktiveringsindsats efterfølgende fandt beskæftigelse, påbegyndte ordinær uddannelse i højere grad end en veldefineret gruppe af personer, som ikke fik indsatsen, og som med rimelighed kan siges at være sammenlignelige. Afrunding Vi har fundet, at nogle programmer under visse omstændigheder sandsynligvis kan føre til positive, om end små, beskæftigelseseffekter for unge. De programmer, der med størst sandsynlighed kan virke beskæftigelsesfremmende, er ansættelser med løntilskud samt jobsøgningskurser, vejledning mv. Det er imidlertid mindre klart, om dette også gælder for de mest udsatte målgrupper. Set i lyset af den nuværende situation på arbejdsmarkedet, er en klar konklusion fra dette review, at der er behov for mere viden om, hvilke indsatser der effektivt kan bringe udsatte unge i arbejde eller i ordinær uddannelse. 8

9 1 Indledning Formålet med denne rapport er at skabe overblik over den nyere evidens for effekten af de arbejdsmarkedsprogrammer, der bruges i beskæftigelsesindsatsen for udsatte unge. Til dette formål har vi foretaget en litteratursøgning, som vi gennemgår resultatet af nedenfor sammen med en diskussion af effektbegrebet. Vi diskuterer også, hvilke forhindringer for beskæftigelse målgruppen af udsatte unge står overfor. Litteratursøgningen har resulteret i udvælgelsen af 25 studier til review. Betingelsen for, at et studie er blevet inkluderet, er, at det effektevaluerer et beskæftigelsesprogram 2 rettet mod unge ikke-forsikrede ledige med en kvantitativ metode. Vi har ikke eksplicit defineret en aldersgrænse, men i praksis omfatter de fleste studier unge i alderen 16 til 25 år. For at sikre høj grad af sammenlignelighed har vi fokuseret på europæiske studier, men alligevel giver vi en kort gengivelse af resultaterne fra en tidligere publiceret oversigt over resultaterne fra den amerikanske evalueringslitteratur. En effektevaluering defineres her som et studie, der evaluerer postprogramforskellen i en given målvariabel mellem deltagere og ikke-deltagere fx forskellen i andelen af beskæftigede et år efter afslutningen af et kursus. Evalueringen foretages ved hjælp af longitudinelle observationer på individniveau, og ikke-deltagerne udvælges enten tilfældigt eller ved hjælp af en statistisk metode, så de er sammenlignelig med deltagerene. Flere af de inkluderede studier ses i tillæg til postinterventionseffekten før deltagelse samt effekten under deltagelse. Litteraturen er fundet ved hjælp af fem metoder: 1) en søgning i databaser over økonomisk litteratur, 2) udvælgelse fra tidligere publicerede litteraturoversigter, der var forfatterne bekendt, 3) gennemlæsning af referencelisterne i den fundne litteratur, 4) søgning efter nye studier, der refererer allerede inkluderede studier, 5) søgning i udgivne arbejdspapirer hos skandinaviske evalueringsinstitutioner (bl.a. IFAU, SFI, AKF, AFI, ISF), et anerkendt europæisk baseret forskernetværk (IZA) samt i Google. De anvendte søgeord omfatter variationer over youth, disadvantaged, unemployed, welfare, workfare, social assistance, employment, program, intervention, ALMP, evaluation, effect og impact. Vi har brugt tilsvarende danske søgetermer hos de danske evalueringsinstitutioners websites. Litteratursøgningen via 1) kan være en ganske omfattende proces, og det gælder ikke mindst, når søgeordene er meget generelle til eksempel returnerer en søgning hos Sciencedirect knap tidskriftartikler de seneste 15 år, hvis man søger på "youth", "unemployment" og "intervention". Da en gennemgang af et sådant materiale ligger uden for rammerne af dette projekt, har vi i stedet valgt, at tage udgangspunkt i publicerede litteraturreview inden for vores område, som fx Kluve (2010), der i sit metareview inkluderer studier publiceret indtil Herefter har vi brugt de forskellige søgeplatforme til at opdatere med nyere studier. Ulempen ved at søge i tidskriftdatabaserne er, at vi overser ikke-publicerede studier, der kan indeholde relevant upubliceret viden. Dette har vi forsøgt, at imødekomme ved brug af 2 Bemærk, at vi benytter benævnelsen "indsats" og "tiltag" synonymt med "program". De personer, som har modtaget indsatsen, kaldes deltagere eller interventionsgruppen. 9

10 metode 4) og 5). I alt har vi valgt at inkludere 25 af de læste enkeltstudier, som er gengivet i oversigten nedenfor. Forfatter (år) Peer reviewed Land Indsats (besk.effekt) Blundell et al. (2004) ja UK J, L; (+) Bonnal et al. (1997) ja F OP (0/+); O (0/-); L (-/0/+) Carling, Larsson (2005) ja SE J (+), OP (-) Caroleo, Pastore (2001) nej I OP (0) Centeno et al. (2009) ja P J (-) Cockx, Göbel (2004) nej B L (-) de Giorgi (2005) ja UK J, OP, L, O; (+) Dorsett (2006) ja UK OP, L, O Ehlert et al. (2011) nej DE J, OP; (+) Forslund, Skans (2006) ja SE J (+); OP (-) Göbel, Verhofstadt (2008) nej B L (+) Hall, Liljeberg (2011) nej SE J (+); OP (0) Hardoy (2005) ja N OP (0), L; (+/-) Hägglund (2009) nej SE J, OP; (0/+) Hägglund (2011) ja SE J (0) Hohmeyer, Wolff (2011) ja DE O (0) Hämäläinen, Tuomala (2007) nej FI OP (+/0) Hämäläinen, Ollikainen (2004) nej FI L (+), OP (+/0) Jensen et al. (2003) ja DK OP Larsson (2003) ja SV OP (0); L (0) Lorentzen, Dahl (2005) ja NO OP (+) Pedersen (1998) nej NO OP, L; (+) Rambøll (2011) nej DK J (0) Richardson (1998) nej AU L (+) Rønsen, Skardhamar (2009) ja NO OP, L, O; (-) OP = Opkvalificering; L = Løntilskud; O = Off. jobskabelse; J = Jobsøgningskurer mv. 10

11 De effektstudier, der inddrages i dette review, er alle det, Kluve (2010) karakteriserer som tredjegenerations effektstudier. De er kendetegnede ved, dels at udnytte store individbaserede stikprøver med år-for-år information om hver person, og dels at have en kontrolgruppe af sammenlignelige personer, som ikke modtager interventionen. Konkrete eksempler på studier, der falder uden for vores interesseområde, er studier uden kontrolgruppe, som fx studier der blot ser på, hvor mange der kom i arbejde efter en indsats, og studier, der måler på subjektive effektmål, som fx deltagernes selvvurderede nytte af indsatsen. Sammenligneligheden mellem forsøgs- og kontrolgruppen kan være forsøgt opnået ved hjælp af forskellige metoder, som bør sikre resultaternes validitet. Resultaterne anses for valide, hvis de vurderes at udtrykke den sande effekt for de personer, som har medvirket i forsøget (intern validitet). Intern validitet kræver bl.a., at resultaterne ikke har en systematisk skævhed, fx forårsaget usammenlignelighed mellem forsøgs- og kontrolgruppen. Ekstern validitet ville i denne sammenhæng betyde, at resultaterne også ville være overførbare til en anden population, fx fra amerikanere til danskere, hvilket bl.a. også afhænger af de institutionelle og makroøkonomiske rammer. Vi har derfor forsøgt at sikre en vis grad af ekstern validitet ved ikke at inkludere et antal amerikanske studier fra 1970'erne og frem, men blot refererer de overordnede tendenser fra disse studier i et særskilt afsnit baseret primært på Heckman, Lalonde & Smith (1999). Selvom de inkluderede studier alle lever op til de formelle krav, vi har stillet, så mener vi alligevel, at evalueringerne er præget af mangler, som med fordel kunne adresseres i fremtidige studier. De to væsentligste mangler er efter vores opfattelse: a) fraværet af økonomiske vurderinger af, om de relativt små positive beskæftigelseseffekter, der rapporteres, står mål med de omkostninger, som programmet medfører; en cost-benefit-analyse vil give os svaret på, hvilket program det samfundsmæssigt kan betale sig at investere i; b) detaljerede kvantitative beskrivelser af omfanget og kvaliteten af den implementerede indsats. I et klinisk forsøg ville det fx svare til oplysninger om medicinens styrke (var det 5 mg eller 100 mg af det aktive stof), og hvor ofte dosen blev indtaget, men også en præcis redegørelse for, hvad det kontrafaktuelle scenarie omfatter altså hvilken behandling tilbød man kontrolgruppen (retfærdigvis skal vi dog sige, at den interventionen kontrolgruppen fik, næsten altid nævnes, men ofte kun overfladisk). Et andet relevant forhold er, for at blive i den kliniske terminologi, om forsøgspersonen spytter pillen ud igen altså om deltageren beslutter sig for ikke længere at ville medvirke. I aktiveringssammenhæng så kan sådan en adfærd ofte medføre en økonomisk sanktion, men sandsynligheden for, at det indtræffer, afhænger både af monitoreringsgraden og af sanktionens størrelse. Alt andet lige, så forekommer det relevant for virkningen af et undervisningseller praktikprogram, om deltageren faktisk møder op. Sådanne studier kan siges at dokumentere effekten af intentionen til at ville aktivere mv. Vi kunne derfor ønske, at fremtidige evalueringer ville adressere disse forhold, som det f.eks. er gjort i evalueringen af Arbejdsmarkedsstyrelsens Unge godt i gang -forsøg (Rambøll 2011). 11

12 Afgrænsning For at kunne foretage en litteraturgennemgang, der har fokus på, hvordan forskellige programtyper påvirker forskellige målgrupper, er det nyttigt med en kort belysning af de problemer, som danske udsatte unge kontanthjælpsmodtagere har. Skipper (2011) har foretaget en registerbaseret belysning af socioøkonomiske og helbredsmæssige kendetegn for en gruppe af danske unge kontanthjælpsmodtagere, der ikke umiddelbart er parate til at tage et job, men dog kan deltage i aktiveringsindsatser. Overordnet er det karakteristiske ved de mest udsatte i denne gruppe af unge kontanthjælpsmodtagere, at de mangler kompetencegivende uddannelse og erhvervserfaring, samt at de ofte er i behandling for psykiske helbredsproblemer. I tillæg tyder meget på, at de ofte har sociale problemer som fx misbrug. Selvom mændene i undersøgelsen i gennemsnit er 24 år gamle, har 9/10 alligevel højest en afgangseksamen fra folkeskolen, og kun 4% har en faglært uddannelse. Samtidig har de unge kun mellem et halvt og trekvart års erhvervserfaring, mens deres kontanthjælpshistorie i modsætning til deres erhvervserfaring er relativ lang; således har de tilbragt mellem 75 og 126 uger på kontanthjælp i det, på undersøgelsestidspunktet, igangværende kontanthjælpsforløb. For kvinderne er det også karakteristisk, at 51% har hjemmeboende børn, mens 59% ikke er samlevende med en ægtefælle eller partner. Sammenlignet med unge jobparate kontanthjælpsmodtagere er der godt tre gange flere, der har været indlagt på hospitalet med en psykiatrisk diagnose; godt 1/3 har været indlagt med en psykiatrisk lidelse, og knap 1/3 har købt psykofarmaka, hvorfor omfanget må siges at være stort. I tillæg angiver sagsbehandlerne i undersøgelsen, at en af årsagerne til, at de unge vurderes ikke at være jobparate i knap hvert fjerde tilfælde, skyldes, at mændene har et misbrugsproblem. Dette understøttes af en anden undersøgelse (Bach 2010). Selvom statistikken tegner et dunkelt billede af de udsatte unge kontanthjælpsmodtagere, så er det ikke nødvendigvis de nævnte karakteristika, der gør sig gældende for populationerne i vores 25 inkluderede studier, ligesom det ikke nødvendigvis er årsagen, per se, til, at de unge står uden beskæftigelse; psykisk sygdom eller lav uddannelse kan hænge sammen med ikke-observerede faktorer som manglende motivation, negative peer-effekter eller manglende netværk, som måske i højere grad er bestemmende for, om den ledige finder beskæftigelse. Vi henviser til Graversen (2011) for en diskussion af de forskellige metoder til at kortlægge faktorer, der er afgørende for en borgers arbejdsmarkedsparathed. Omdrejningspunktet er, om interventionen er rettet imod det forhold, der står i vejen for, at den unge finder beskæftigelse eller kommer i uddannelse; her er manglende uddannelse, psykisk sygdom og sociale forhold, som fx misbrug, under mistanke. Imidlertid er der kun få af de inkluderede studier, som kan siges at være direkte rettet mod unge med de nævnte karakteristika. Oftere er der blot tale om et program, der er målrettet unge under 25 år, unge med mindst seks måneders ledighed, unge ikke-forsikrede ledige eller et helt generelt ALMP-program, hvor evalueringen blot fokuserer på unge deltagere. Inspireret af Kluve (2010) har vi kategoriseres programmerne efter fire interventionstyper, da interventionstypen har vist sig at være den mest afgørende faktor for programmets udfald. De fire typer er programmer, der søger i) at øge de lediges beskæftigelsesmulighed fx via uddannelses- eller praktikordninger, ii) at øge efterspørgslen efter arbejdskraft via inci- 12

13 tamentsskabende foranstaltninger i den private sektor (fx løntilskud), iii) at virke direkte beskæftigelsesskabende i den offentlige eller private non-profit sektor, eller iv) at effektivisere jobsøgningen (jobsøgningskurser, mentorordninger, rådgivning, monitorering). I litteraturgennemgangen forsøger vi, så vidt der er beskrevet i originalmaterialet, at redegøre for, hvad det præcise indhold i interventionen har været, ligesom vi rapporterer resultater opdelt på de omtalte målgrupper, såfremt de findes. Hvad er en effekt? Forskellige fagområder har forskellig tradition for at sikre den interne validitet. Kontrollerede randomiserede forsøg baseret på lodtrækning har været fremherskende inden for det kliniske fagområde, mens metoden før opblomstringen omkring slutningen af 1980'erne i evalueringen af amerikanske arbejdsmarkedsprogrammer har været nærmest ikkeeksisterende i arbejdsmarkedssammenhæng. Fordelen ved lodtrækningsforsøg er, at det er helt tilfældigt, hvem forsøgsgruppen er, og at udfaldet i målvariablen for kontrolgruppen derfor giver svar på det kontrafaktisk spørgsmål om, hvad der ville være sket med deltagerne, hvis de ikke havde medvirket i programmet. En vis politisk uvilje på grund af fordelingsmæssig uretfærdighed er nævnt som en mulig årsag til, at der har været så få deciderede lodtrækningseksperimenter, men i den senere tid er lodtrækning blevet fremhævet som værende den mest retfærdige fordelingsnøgle, hvis nogen skulle have gavn af en intervention (Kluve 2010). Den senere tids måske ikke ligefrem opblomstring, men højere forekomst af lodtrækningsforsøg, kan også være en konsekvens af øget politisk fokus på evidensbåret styring og value for money-tankegangen. Veludførte lodtrækningsforsøg som er relativt sjældne står så stærkt, fordi de sikrer sammenlignelighed mellem forsøgspersoner og kontrolpersoner. Imidlertid kan dette også opnås ved andre metoder. Groft sagt kan disse siges at falde i to kategorier. Den ene metode går ud på at udnytte de naturlige eksperimenter såsom regler eller ændringer i lovgivningen, der forårsager en vis tilfældighed i, hvem der modtager en intervention. Det væsentlige i denne metode er forenklet sagt, at det er forhold uden for individets kontrol, der afgør, om han eller hun deltager i forsøget. En af ulemperne ved de naturlige eksperimenter er, at betingelserne relativt sjældent er til stede; eksempelvis kan der opstå et naturligt eksperiment, hvis et nyt program rulles gradvist ud i kommunerne, men oftere implementeres nye programmer i stedet simultant overalt. Den anden metode, som er den, der oftest benyttes blandt de studier, vi har inkluderet, går ud på at benytte administrative databaser eller store gentagne spørgeskemaundersøgelser med mange oplysninger om hver enkelt person sammen med økonometriske metoder til at sikre, at skævvridningen af effekten, på grund af udvælgelsen af personer med visse karakteristika til forsøget, ophæves ved kunstigt at sammensætte en kontrolgruppe bestående af lignende personer ud fra de observerede karakteristika. En meget væsentlig ulempe ved denne metode er, at det ikke kan verificeres, at kontrolgruppen rent faktisk er sammenlignelig med interventionsgruppen på de faktorer, som ikke observeres i data. Det typiske effektstudie tilsigter at finde den gennemsnitlige effekt af programdeltagelse for de personer, der deltog, fordi det oftest vil være det politisk relevante mål. Det betyder 13

14 som nævnt, at den økonometriske undersøgelse skal fastlægge, hvad der ville være sket med deltagerne, hvis de ikke havde deltaget. Dette udfald kan naturligvis aldrig observeres, da én person kun kan være deltager eller ikke-deltager, hvorfor man i stedet må sammensætte en kontrolgruppe af lignende personer. Men for at finde en gruppe ikke-deltagere, der ligner deltagerne, må man nødvendigvis, have information om de forhold, der samtidig påvirker udvælgelse af deltagerne til programmet og deres senere arbejdsmarkedsstatus. Denne udvælgelse kaldes i litteraturen for selektion. Selektionen kan være baseret på individets egne beslutninger eller på fx sagsbehandlerens, hvis det er denne, som afgør, hvem der får lov at deltage i programmet. Hvis sagsbehandleren fx udvælger dem, hun tror vil have mest gavn af programmet, så vil det muligvis påvirke effekten positivt, mens udvælgelse af de personer, der er mest udsatte, måske ville påvirke effekten negativt. Det afgørende og udfordringen for evalueringslitteraturen for at undgå disse skævvridninger er, at kontrolgruppen sammensættes tilsvarende. Vi vil her ikke gå yderligere i detaljer med de tekniske og metodiske overvejelser omkring de inkluderede effektstudier, men blot henvise specielt interesserede læsere til den engelsksprogede litteratur, fx oversigten i Heckman, Lalonde & Smith (1999). Hvilken effekt og hvilke effektmål? Det ultimative mål for arbejdsmarkedsprogrammer er at flytte ledige til beskæftigelse eller uddannelse, men effekten kan opstå på forskellige tidspunkter i forhold til start og afslutning på interventionen. Timingen indikerer, om det er indsatsen i sig selv, der er virksom, eller om det er andre omstændigheder, der gør den effektiv. De typer af effekter, vi beskæftiger os med i denne rapport, omfatter: Motivationseffekten. Når ledige er tilmeldt jobcentret, sker det ofte, at de finder job, lige inden aktiveringen påbegyndes, fx fordi de forbinder aktivering med ubehag (kaldes også trusselseffekten). Fastlåsningseffekten. Når ledige deltager i et aktiveringsprogram, vil de måske ønske at færdiggøre programmet, eller de har dårligere tid til at søge job, hvorfor de vil være længere om at finde et job. Både motivationseffekten og fastlåsningseffekten kan naturligvis have modsat fortegn, hvis ledige venter med at finde job, fordi de gerne vil deltage, eller hvis deltagelse i programmet synes unyttigt, og de derfor finder beskæftigelse i stedet for. Programeffekt. Når ledige ved eller efter afslutningen af indsatsen finder et job som følge deraf. Programeffekten kan i princippet også påvirke beskæftigelsen negativt, hvis arbejdsgivere eksempelvis opfatter tidligere deltagelse som et negativt signal, eller hvis der opstår negative peereffekter ved, at mange lavt motiverede arbejdsløse demotiverer hinanden. I tillæg til disse hovedeffekter, så kan der være indirekte sideeffekter. Disse omfatter bl.a.: Generelle ligevægtseffekter. Den effekt, der optræder i et arbejdsmarkedsprogram, påvirker det generelle lønniveau. Specielt under fleksibel løndannelse vil et 14

15 øget arbejdskraftsudbud føre til lavere vækst i lønnen, hvilket øger efterspørgslen efter arbejdskraft. I lande med rigid løndannelse vil denne effekt måske ikke være så udpræget. Fortrængningseffekter og dødvægtstab. Kan forekomme i løntilskudsordninger, hvor aktiverede arbejdere fortrænger personer, der er beskæftigede på ordinære vilkår. Dødvægtstab opstår, hvis virksomheder ansætter folk med tilskud, som de ville have ansat under alle omstændigheder. Disse effekter virker modsat af de generelle ligevægtseffekter. Af de nævnte effekter er programeffekten i princippet den væsentligste for så vidt at programteorien er udformet med det formål at øge de lediges kompetencer. Specielt for langvarige programmer kan der opstå kvantitativt vigtigere fastlåsningseffekter, som sagtens kan neutralisere en positiv programeffekt. En anden indirekte motiverende effekt af aktiveringen er også, at der lægges bånd på, hvad den ledige kan bruge sin tid til, hvilket sænker nytten forbundet med at være arbejdsløs, hvis den ledige helst er fri for at deltage. Derfor forekommer det af og til, at overgangen til beskæftigelse stiger, lige inden den ledige overgår til aktivering (motivations- eller trusselseffekt), hvilket bør tælles med i det samlede regnestykke. Også denne motivationseffekt kan være kvantitativt vigtigere end programeffekten. Det er absolut en undtagelse, at et studie analyserer mere end en eller to af ovenstående effekter, og de to sidstnævnte er der næsten aldrig fokus på. Det manglende fokus på generelle ligevægtseffekter og fortrængningseffekter er måske specielt ærgerligt i en nordeuropæisk sammenhæng set i lyset af, at aktive arbejdsmarkedsprogrammer her udgør en højere andel af BNP end fx i England og Nordamerika, og disse effekter derfor kan være specielt vigtige. Effektmålet, dvs. den mønt, som succesraten måles i, er i europæiske studier oftest defineret som arbejdsmarkedsstatus, hvorimod effekten oftere måles på indtjeningen (dvs. produktet af timelønnen og antallet af arbejdstimer) i nordamerikanske studier (Heckman, Lalonde & Smith 1999), hvilket kan besværliggøre en direkte sammenligning. De studier, vi inkluderer, har alle (som minimum) beskæftigelse som udfald. Oftest er beskæftigelsesstatus defineret som overgangen fra ledighed til arbejde på ordinære vilkår, men det kan også blot være afgrænset som selvforsørgelse, dvs. uafhængighed af offentlige overførsler. Selvforsørgelse kan principielt være misvisende specielt for udsatte unge, hvor det i højere grad kan være udtryk for, at de forsørges af forældre, stifter gæld eller ernærer sig ved asocial adfærd (fx sort indkomst, kriminalitet). Specielt for unge uden kompetencegivende uddannelse er målet for indsatsen oftest tosidigt, sådan at man ser på om de enten påbegynder uddannelse eller finder ordinær beskæftigelse. Nogle få undersøgelser måler ikke kun på, om deltagerne efterfølgende finder beskæftigelse, men også på kvaliteten af det fundne job. Kvaliteten kan eksempelvis være kvantificeret ved indkomsten eller ved at se på, om beskæftigelsen er stabil (fx om varigheden er større end 13 uger). Man kan argumentere for, at kvaliteten af den efterfølgende beskæftigelse er et særdeles relevant effektmål, fordi det samfundsøkonomisk kan være mere attraktivt at investere i programmer, der skaber en stabil arbejdsmarkedsrelation for de udsatte unge. 15

16 Ledighed har ikke nødvendigvis kun negative beskæftigelseskonsekvenser, men kan også medføre sociale og helbredsmæssige problemer. Programdeltagelse kan også modvirke marginaliseringsprocesser eller sociale eksklusionsprocesser, som kan være omkostningstunge både for den enkelte og for samfundet, specielt hvis de involverer misbrug eller kriminalitet. Sådanne effekter kan være specielt vigtige for udsatte unge, men det er ikke lykkedes for os at identificere nogen effektstudier, som inkludere disse områder. Både praktikere og forskere har således argumenteret for, at beskæftigelse er et for restriktivt effektmål for meget udsatte målgrupper, og at et mere naturligt effektmål for sådan en gruppe er, om indsatsen bringer deltagerne tættere på arbejdsmarkedet. Resten af rapporten er opbygget som følger. I afsnit 2 gennemgår vi først resultaterne fra litteraturgennemgangen opdelt på programtyper, dernæst på målgrupper, og afslutningsvis diskuterer vi resultaterne fra tidligere litteraturoversigter. Afsnit 3 indeholder perspektiveringer af resultaterne. Vi har forsøgt at gøre gennemgangen i afsnit 2 så let forståelig som mulig ved at gå på kompromis med detaljeringsgraden. For at give den specielt interesserede læser mulighed for at få en dybere viden om hvert enkelt studie, er der inkluderet relativt detaljerede sammenfatninger af samtlige inkluderede studier. Disse er arrangeret alfabetisk efter forfatter i rapportens afsnit 4. 16

17 2 Resultater fra litteraturreviewet I dette afsnit gennemgår vi resultaterne fra de inkluderede studier. Først vil vi redegøre for resultaterne, ud fra hvilke programtyper der er tale om. Til dette formål gør vi brug af den programtypekategorisering, som vi omtalte ovenfor: i. Traditionelle arbejdsmarkedsprogrammer, der søger at øge de lediges kompetencer og produktivitet typisk gennem opkvalificerende uddannelsesprogrammer. Det er væsentligt her at bemærke, at der ikke er tale om ordinær uddannelse, men udelukkende arbejdsmarkedsprogrammer, som er målrettet ledige. ii. Programmer, der gennem subsidier virker incitamentsskabende i den private eller offentlige sektor og derved søger at øge efterspørgslen efter arbejdskraft og øge deltagernes produktivitet, hvilket næsten udelukkende betyder midlertidige ansættelser eller praktikforløb med løntilskud. iii. Programmer, der har karakter af arbejdstræning, og som virker direkte beskæftigelsesskabende, hvorigennem meget udsatte unge ledige fastholdes på arbejdsmarkedet via midlertidige ikke-fornybare ansættelser under specielle kommunale ordninger eller i private frivillige organisationer. Målgruppen er langt mindre arbejdsmarkedsparate end målgruppen for de øvrige ordninger. iv. Programmer, der søger at fremme de lediges muligheder og motivation for at søge beskæftigelse eller uddannelse via forbedret jobsøgning, vejledning, mentorordninger og monitorering. Forskellen på offentlige løntilskudsordninger (ii) og offentlig jobskabelse (iii) er, at der under sidstnævnte type programmer ikke findes nogen mulighed for at forny ansættelsen, heller ikke noget andet sted i organisationen, hvorimod en ansat i offentlige løntilskud, efter kontraktperioden vil have en mulighed for ansættelse et andet sted i organisationen, selvom chancen muligvis er lille. I tillæg til effekten fordelt på programtyper, så er det interessant at vide, hvilke programmer der er mest effektfulde for specifikke målgrupper af udsatte unge. De brede målgrupper, vi interesserer os for, blev skitseret i indledningen og kan kort opsummeres som unge med a) lav uddannelse og ringe erhvervserfaring, b) psykiske helbredsproblemer og c) sociale problemer såsom misbrug eller kriminalitet. Endelig vil vi forsøge at gøre rede for de institutionelle forhold omkring programmerne og makroøkonomiske kontekst, hvorunder de er implementeret. Den institutionelle kontekst afspejler fx, hvor fleksibelt arbejdsmarkedet er indrettet og kompensationsgraden, mens de makroøkonomiske forhold, der kan påvirke indsatsens effekt kan være konjunkturelle forhold samt omfanget af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Ud over disse forhold kan der være vigtige forhold omkring intensiteten, mødepligten, varigheden og indholdet af programmet, samt hvornår i kontanthjælpsforløbet programdeltagelsen ligger, der kan være bestemmende for 17

18 effekten. Disse forhold diskuteres også for så vidt studiet indeholder oplysninger om forholdene. Programtype i) Opkvalificering På baggrund af 11 evalueringer af opkvalificerings- og praktikprogrammer for unge i seks lande må vi konkludere, at der er moderat evidens for arbejdsmarkedsuddannelserne ikke er forbundet med store positive langsigtsvirkninger på beskæftigelsen. Vores review viser, at programmerne i Sverige og Finland har forårsaget en fastlåsning af de unge i ledighed, og efterfølgende har der, med enkelte undtagelser, ikke kunnet dokumenteres positive langsigtsvirkninger på beskæftigelsen. I kombination med en vejlednings- og monitoreringsindsats ser de svenske unge dog ud til at reagere positivt på selve udsigten til en forestående aktivering. I England har man via et obligatorisk ungdomsprogram formået at løfte en stor gruppe unge ud af arbejdsløshed, om end et studie tyder på, at den positive effekt i langt højere grad stammer fra løntilskud end uddannelse og praktik. I Norge har vi fundet to evalueringer, der trækker i hver sin retning, men den positive undersøgelse finder relativt små effekter på baggrund af en indsats, der i gennemsnit varer halvandet år, hvorfor programmet er samfundsøkonomisk tvivlsomt. Der er indikation for, at en kombineret indsats med opkvalificering efterfulgt af praktik eller løntilskud muligvis kan føre til en stor positiv beskæftigelseseffekt. Resultatet af litteraturoversigten kan virke paradoksalt, idet der næppe hersker nogen tvivl om den generelle positive effekt af humankapitalakkumulation tidligt i livet på senere indkomst og beskæftigelse (se referencer i Perspektiveringen, afsnit 3). Imidlertid er det her vigtigt at gøre det klart, at vi udelukkende ser på arbejdsmarkedsrettede programmer målrettet udsatte ledige unge og specifikt ikke ordinær uddannelse. Arbejdsmarkedsprogrammerne adskiller sig bl.a. ved både at være kortere og ved at være rettet mod personer, der er ældre, end de helt unge i det ordinære uddannelsessystem. Det første studie, vi vil nævne (Larsson 2003), indikerer, at deltagelse i svenske opkvalificeringsprogrammer, fastholder de unge i ledighed, mens programmet står på, hvorfor deltagerne efterfølgende skal indhente det tabte. Resultaterne tyder på, at de faktisk formår dette, men kun sådan at resultatet alt i alt bliver et nul. Selvom indsatsen i sig selv måske ikke lever op til målsætningen, så kan udsigten til at skulle deltage i aktivering alligevel have en indirekte positiv effekt på beskæftigelsen; sådan en effekt dokumenteres i det andet studie (Carling & Larsson 2005), vi omtaler nedenfor. Larsson (2003) undersøger bl.a. effekten af deltagelse i svenske arbejdsmarkedsrettede opkvalificeringsprogrammer for årige i begyndelsen af 1990'erne, hvor der var høj ungdomsarbejdsløshed. Opkvalificeringen var målrettet unge med lav uddannelse, ringe erhvervserfaring og høj ledighedsrisiko på grund af kvalifikationsmismatch. Længden af kur- 18

19 serne varierede meget, men var højest ét år, og indholdet kunne både være af faglig, men også af mere basal karakter (fx sprogkurser). Deltagelse medførte efter det første år en lavere indkomst og mindre beskæftigelse for deltagerne, end hvis de var blevet i passiv ledighed. Men det forhold, at resultaterne blev mere positive (tættere på nul) efter to år, tyder på, at den negative effekt stammer fra fastlåsning i programmet. En opdeling efter, om kurserne havde et fagligt indhold, dvs. var mere erhvervsrettede, versus kurser med et mere basalt indhold såsom sprog eller it-kurser, tyder på, at de faglige kurser virker marginalt bedre dvs. lidt mindre negativt. Konklusionen er, at programmet ikke har virket, men det er uklart, om det skyldes manglende kvalitet eller kvantitet i indsatsen, eller at indsatsen blev givet for tidligt i ledighedsforløbet eller andre efterspørgselsrelaterede forhold på arbejdsmarkedet. Carling & Larsson (2005) evaluerer effekten af tidlig intervention for svenske årige unge i Den tidlige intervention består i, at unge højst må være i passiv ledighed i 100 dage, hvorefter de skal aktiveres i konventionelle arbejdsmarkedsprogrammer. I Sverige omfatter programmerne primært ungdomspraktik og opkvalificerende kurser, som omtalt ovenfor. Resultaterne viser, at sandsynligheden for at finde et job inden for de første 120 ledighedsdage stiger med 2,2 procentpoint hos gruppen af unge, der er omfattet af garantien, men alt i alt konkluderer forfatterne, at den positive motivationseffekt i de første 120 dage neutraliseres af en lavere beskæftigelsessandsynlighed under og efter deltagelse i programmet. Pointen er, at en garanti både kan virke som en rettighed, men også som en pligt, og derfor har den en motiverende virkning på de unge allerede inden, den træder i kraft. Samlet set er der ikke noget der tyder på, at programmet har en positiv effekt på ungdomsarbejdsløsheden. Forslund & Skans (2006) undersøger for tidsperioden , i hvilken udstrækning svenske arbejdsløse under 25 år hjælpes af at få adgang til en anden arbejdsmarkedspolitik end den, der er rettet mod de lidt ældre. Her studeres ikke den direkte effekt af ungdomsgarantien, men snarere effekten af den samlede arbejdsmarkedspolitik for unge sammenlignet med lidt ældre. I tillæg undersøges det, om nogle typer af opkvalificering virker bedre end andre. Unge påbegyndte i gennemsnit programdeltagelse lidt tidligere i ledighedsforløbet, og de deltog i andre typer af programmer. Et væsentligt element i programmet for de unge er vejledning og monitorering. Denne undersøgelse kan ses som en opdatering af de to netop omtalte undersøgelser. Forfatterne finder, at indsatsen for de årige forkorter tiden i ledighed sammenlignet med programmerne for de ældre, men som i Carling & Larsson (2005) opstår de positive overvejende inden programstart, hvilket tyder på en trusselseffekt eller en positiv effekt af jobsøgningskurser eller monitorering. Med hensyn til den relative effekt af ungdomspraktik med løntilskud versus opkvalificeringsprogrammer, så viser undersøgelsen, at opkvalificering virker dårligere end praktik det første år efter deltagelse målt på andelen, der er registreret som ledige, mens forskellen ikke er statistisk eller økonomisk signifikant efter andet år. Efter to år er indkomsten og beskæftigelsen også henholdsvist 5,7 og 2 procentpoint højere for deltagerne i opkvalificerende uddannelsesprogrammer end i ungdomspraktik, hvilket tyder på, at uddannelse har små positive effekter, men at de først manifesteres efter to år. Slutteligt 19

20 finder forfatterne, at programmer, som ligger i kommunalt regi, er mindre effektive end arbejdsformidlingsprogrammer. Samlet set viser resultaterne fra de tre svenske undersøgelser, at der er motivationseffekter forbundet med udsigten til snart at skulle aktiveres, men da perioden før deltagelse også omfatter vejledning i jobsøgning og monitorering, så er det ikke klart, hvor meget af effekten der kan tilskrives den rene motivation fra udsigten til snarlig deltagelse i uddannelse eller praktik, eller vejledningen og monitorering som sådan. Undersøgelserne viser også, at der er fastlåsningseffekter forbundet med aktivering, mens der kun rapporteres en positiv beskæftigelseseffekt på længere sigt i et af tre studier. Det engelske New Deal for Young People (NDYP) har ligesom det svenske også et element af tidlig intervention. Her deltager de unge i obligatoriske jobsøgningskurser mellem 6. og 10. ledighedsmåned, hvorefter de ledige aktiveres med traditionelle indsatser af 6 til 12 måneders varighed. Hvis deltagelse afvises, så udløser det en økonomisk sanktion. For unge uden formelle kvalifikationer eller erhvervserfaring består aktiveringen af uddannelse eller praktik, hvorunder kompensationen er den samme lave sats som hidtil i ledighedsforløbet (GBP 40 per uge). De øvrige indsatser er løntilskud og offentlig jobskabelse. Evalueringen i de Giorgi (2005) viser en samlet effekt af NDYP-programmet på 4,6 procentpoint øget beskæftigelse efter halvandet år sammenlignet med, hvad beskæftigelsen ville have været, hvis deltagerne ikke havde deltaget i programmet. Imidlertid sår evalueringen af aktiveringens relative effekt i Dorsett (2006) tvivl om, hvorvidt den samlede positive effekt kan tilskrives uddannelsesprogrammerne. Målt på beskæftigelsen minimum et år efter endt deltagelse ville unge mænd have klaret sig ca. 24 procentpoint bedre sammenlignet med, hvad deres beskæftigelse ville have været, hvis de i stedet for uddannelse og praktik havde fået et løntilskudsjob. Derimod ville de have klaret sig stort set lige så godt, hvis de havde deltaget i offentlig jobskabelse. Evalueringerne omfatter kun mænd, da de udgør 3/4 af optaget, og behandler ikke motivationseffekten, da stikprøven kun omfatter unge, der påbegynder programmet. I de ovenfor omtalte studier er interventionen så tidlig som tredje ledighedsmåned, og den omfatter alle. Spørgsmålet, der rejser sig i den anledning, er, om man ved at introducere et element af selektion, der fx kommer fra, at den unges egen motivation kan skabe positive effekter. Hämäläinen & Tuomala (2007) evaluerer effekten af korte opkvalificerende uddannelsesprogrammer for lavtuddannede finske årige, der blev ledige i Cirka halvdelen af kurserne har et mere fagligt indhold og varer typisk fem måneder, mens den anden halvdel er kortere kurser af en mere forberedende karakter (fx sprogkurser). De unge skal selv ansøge om plads i jobcentret, og op mod halvdelen får afslag på grund af begrænset udbud, hvorfor forfatterne formoder, at deltagerne udgør en stærkt selekteret gruppe med hensyn til faktorer såsom motivation og evner. Ifølge den finske lovgivning skal programmerne primært tilbydes personer ældre end 20 år, hvorfor kontrolgruppen således består yngre arbejdsløse, der ikke fik en plads i programmet. Undersøgelsen finder små positive effekter på beskæftigelsesraten efter 6, 12 og 18 måneder i størrelsesordenen ca. 2 procentpoint, hvorefter effekten forsvinder. 20

21 I et tidligere finsk papir af Hämäläinen & Ollikainen (2004) evalueres opkvalificering og ungdomspraktik. Her finder forfatterne en fastlåsningseffekt af begge programmer i det første år på 6-8 procentpoint, mens de i de følgende år finder signifikante positive effekter på beskæftigelsen af deltagelse i opkvalificerende programmer, mens der ikke er nogen effekt af deltagelse i ungdomspraktik. Den positive beskæftigelseseffekt forsvinder imidlertid helt efter fire år, mens der dog stadigvæk er en mindre løneffekt. Forfatterne angiver, at årsagen til, at den positive effekten forsvinder, er, at kontrolgruppen senere i højere grad påbegynder uddannelse i det ordinære uddannelsessystem og derigennem indhenter interventionsgruppens beskæftigelsesforspring. Et andet spørgsmål, er, om der findes et optimalt tidspunkt for deltagelse i interventionen. I det engelske program lå deltagelse efter 6-10 måneders ledighed, mens det senest var efter tre måneder i de svenske studier. Resultaterne fra det finske studie, der evaluerer effekten af deltagelse for unge, som starter på forskellige tidspunkter i løbet af deres ledighedsperiode, viser ikke kun klare fastlåsningseffekter de første fem måneder, men også at programeffekten varierer afhængigt af, hvornår kurset ligger i ledighedsforløbet. Forfatterne konkluderer på den baggrund, at det optimale starttidspunkt for kurserne ligger omkring tredje ledighedsmåned for årige og ved sjette ledighedsmåned for årige. En mulig forklaring på mønstret er, at nogle unge er i stand til hurtigt at forlade ledighed uden nogen aktiv indsats, hvorfor programeffekten påvirkes positivt, hvis det dødvægtstab, der opstår, når disse selvhjulpne unge sendes i aktivering, undgås. Indtil videre har vi set flere evalueringer af relativt korte opkvalificerings- og praktikprogrammer. Vi har også inkluderer et norsk studie af Lorentzen & Dahl (2005), der evaluerer effekten af relativt lange opkvalificerings- samt praktikforløb for kontanthjælpsmodtagere. Desværre udgør stikprøven i dette studie ikke kun unge, men de nævnte programmer har en høj om end uspecificeret andel af unge deltagere. Evalueringen omfatter sekventielt sammensatte programkæder inklusive kortere perioder med inaktivitet, hvorfor hele kæden er af længere varighed end de programmer, vi hidtil har set på. Imidlertid er studiet behæftet med en metodisk svaghed, fordi forfatterne ikke har haft mulighed for at kontrollere for den (dynamiske) selektion, der opstår efter første led i programkæden, hvilket gør, at vi bør tolke resultaterne med forsigtighed. 3 Forfatterne finder, at offentlig og privat virksomhedspraktik, hvor unge med lavere uddannelse ofte deltager, kun fører til maksimalt 22 dages (11%) årlig merbeskæftigelse tre år senere for interventionsgruppen sammenlignet med en matchet kontrolgruppen. Resultatet skal ses i sammenhæng med, at programkæden varer op mod halvandet år. Opkvalificeringsprogrammerne virker lidt bedre, idet de efter tre år kan skabe 47 dages højere beskæftigelse og samtidig øge indtægten med godt NOK for deltagerne; det svarer til henholdsvis knap 28 og 33%. Varigheden for kæderne af opkvalificeringsprogrammer er ikke angivet. Forfatterne rapporterer også effekterne af opkvalificeringsprogrammer i kombination med efterfølgende virksomhedspraktik eller løntilskud. Disse estimater er fremkommet på 3 Det dynamiske selektionsproblem kunne være løst ved at matche på flere tidspunkter, som fx Rønsen & Skardhamar (2009). 21

22 baggrund af væsentligt mindre talmateriale end ovenstående og er derfor behæftet med større usikkerhed. Resultaterne viser, at kombinationen af programmer for nogle kohorter ser ud til at kunne skabe økonomisk set interessante effekter, der næsten fordobler antallet af dages beskæftigelse i interventionsgruppen sammenlignet med de matchede kontroller. Omkostningen er, at kombinationsprogrammerne er meget lange (gennemsnitligt to år), hvilket gør det tvivlsomt, om programmerne er samfundsøkonomisk fordelagtige. Der var flere svagheder ved ovennævnte norske studie, og de positive effekter støttes da også kun delvist af et andet norsk studie. Hardoy (2005) undersøger effekten af korte praktikforløb af ca. seks måneders varighed, der er målrettet helt unge uden arbejdsmarkedserfaring samt traditionel klasseundervisning af 1-5 måneders varighed. For kvinder viser resultaterne, at praktik øger sandsynligheden for at påbegynde uddannelse med 1,5 procentpoint, mens deltagelse i uddannelsesprogrammer påvirker beskæftigelsen negativt for mænd, kvinder og de årige, og at der ikke er nogen målbar effekt på overgangen til ordinær uddannelse. Imidlertid viser resultaterne også, at praktikprogrammerne har en negativ effekt på beskæftigelsen på 6 procentpoint og ingen effekt på overgangen til uddannelse for unge årige. På baggrund af de to norske studier synes der ikke at være evidens for, at norske praktikog opkvalificeringsprogrammer generelt virker fremmende for hverken beskæftigelsen eller overgangen til uddannelse, om end det for nogle programkombinationer og målgrupper er muligt at finde positive effekter. For fuldstændighedens skyld skal vi også nævne Caroleo & Pastore (2001), der evaluerer italienske opkvalificerings- og praktikprogrammer for en mindre stikprøve af unge fra to regioner. Forfatterne finder, at ingen af programmerne har nogen signifikant effekt på hverken sandsynligheden for at finde ordinær beskæftigelse eller påbegynde en uddannelse. I tillæg til de af Lorentzen & Dahl (2005) rapporterede store effekter af norske kombinationsprogrammer så skal vi afslutningsvis omtale et interessant tysk pilotstudie (Ehlert, Kluve & Schaffner 2011) med kun knap 200 deltagere, der ligeledes opnår særdeles positiv effekt ved at kombinere målrettet opkvalificering med efterfølgende midlertidig beskæftigelse i vikarbureauer. Undersøgelsen omfatter primært unge mænd uden kompetencegivende uddannelse eller arbejdsmarkedserfaring. Programmet viser signifikante positive beskæftigelseseffekter i størrelsesordenen procentpoint i de første fem måneder efter programmet for de unge, der fuldfører. Efter ca. et halvt år flader effekten ud på et niveau omkring 20 procentpoint højere beskæftigelse. For personer, der ikke fuldfører programmet, er effekten mindre og ikke signifikant. Noget af den positive effekt fremkommer, fordi nogle deltagere forbliver i ikke-subsidieret ansættelse i vikarbureauet. For ca. halvdelen af deltagerne virker programmet dog som en trædesten til anden beskæftigelse. Både de norske studier og det tyske studie omfatter dog kun få deltagere, og de benytter kvantitative metoder, hvor der kan stilles spørgsmål til den interne validitet. Vi anbefaler derfor yderligere evalueringer, der specifikt tager højde for de sekventielle eksperimenters dynamiske selektionsproblem, før man konkluderer, at programkæder er effektive instrumenter i beskæftigelsespolitikken. Opsamlende kan vi konkludere, at vi har fundet 11 evalueringer af uddannelses-, opkvalificerings- og praktikprogrammer for unge i seks lande. I Sverige og Finland har programmer- 22

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E R S I T E T

Læs mere

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker

Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 4. marts 2011 Effektiv beskæftigelsesindsats indsats der virker 1. Indledning Beskæftigelsesindsatsen skal i videst muligt omfang baseres på det, der virker

Læs mere

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET?

WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? WORKSHOP 6: HVAD VIRKER FOR HVEM PÅ BESKÆFTIGELSESOMRÅDET? J U L I A S A L A D O - R A S M U S S E N P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S T A T S K U N D S K A B A A L B O R G U N I V E

Læs mere

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Langtidsledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Langtidsledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Hvad skal vi gøre ved langtidsledighedssituationen? Kickstart? Ydelsesreform? Beskæftigelsesindsats?

Læs mere

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE?

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? En vidensopsamling om effekterne af ydelsessystemets indretning og den aktive beskæftigelsesindsats Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3.

Læs mere

Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi?

Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi? Uddannelsesaktivering - Hvad ved vi? Temamøde d. 8. maj 2014 Jacob Nielsen Arendt Professor, Programleder for Arbejdsmarked & Uddannelse Introduktion To nye udgivelser fra KORA: Effekter af uddannelsesaktivering

Læs mere

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK

KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Til Københavns Kommune Dokumenttype Guide til vidensbank Dato Maj 2013 KRIMINALPRÆVENTIVE INDSATSER GUIDE TIL VIDENSBANK Mangler billede INDHOLD 1. Introduktion til vidensbanken 2 2. Hvilken viden indeholder

Læs mere

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE?

HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? HVAD VIRKER FOR LEDIGE UNGE? En vidensopsamling om effekterne af ydelsessystemets indretning og den aktive beskæftigelsesindsats Januar 2014 Kraka - Danmarks uafhængige tænketank Kompagnistræde 20A, 3.

Læs mere

KL budskaber til reform af kontanthjælpen

KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL budskaber til reform af kontanthjælpen KL er helt enig i behovet for en kontanthjælpsreform. Ambitionen med en reform må først og fremmest være at sikre bedre rammer for en indsats, der gør en større

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Det politiske partnerskab om beskæftigelse

Det politiske partnerskab om beskæftigelse Det politiske partnerskab om beskæftigelse Vejen workshop: Den Dynamiske Beskæftigelsesplan Søren Sønderby, KLK og Lone Englund Stjer, Arbejdsmarked og Erhverv Den 4. maj 2015 06-05-2015 1 Ramme for de

Læs mere

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder

Knap 80.000 unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Ny kortlægningen af de 15-29-årige i Danmark Knap. unge hverken i job eller uddannelse i mere end 6 måneder Denne nye kortlægning af de unge i Danmark viser, at ud af de næsten 1. mio. unge imellem 15

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Færre langtidsledige end for et år siden Virksomhedsrettede tiltag hjælper svage ledige i beskæftigelse Ugens tendens Ingen nettotilgang

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet

Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet VÆKSTFONDEN INDSIGT Effekt af offentlig intervention i lånemarkedet Resumé: Public intervention in UK small firm credit markets: Valuefor-money or waste of scarce resources? (Marc Cowling and Josh Siepel,

Læs mere

De kommunale budgetter 2015

De kommunale budgetter 2015 Steffen Juul Krahn, Bo Panduro og Søren Hametner Pedersen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud for gennemsnitskommunen De kommunale budgetter 2015 Begrænset budgetteret underskud

Læs mere

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats

Effektmåling 2. Hurtigt i gang. Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmåling 2 Hurtigt i gang Evaluering af et forsøg med en tidlig og intensiv beskæftigelsesindsats Effektmålinger Formål med pjecerne Der er i dag et stigende fokus på effekterne af de offentlige indsatser,

Læs mere

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen?

Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup. Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Hans Skov Kloppenborg og Jesper Wittrup Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan klarer de sig i skolen? Rapportsammenfatning: Sårbare børn hvem er de, hvor bor de, og hvordan

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT, 1. kvartal 2014 Statusrapport, 1. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter 2 Udarbejdet april 2014 Administrativ medarbejder Signe Thiim sith@vejenkom.dk

Læs mere

Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik

Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik Effekter af virksomhedsrettet aktivering i den aktive arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm & Michael Svarer 23.05.2011 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 3 2 Indledning... 7 3 Analyser på danske data...

Læs mere

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015

DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 Rådet for Ungdomsuddannelser - unge, der ikke tager den lige vej til uddannelse DA s bemærkninger til dagsorden for mødet den 29. juni 2015 18. juni 2015 BTF Dok ID: 61587 Dagsorden 1. Velkomst ved formanden

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen

Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Effektevaluering hvorfor og hvordan? Seminar i forskningsnetværket Etniske Minoriteters Sundhed d. 24. maj 2011 Susan Andersen Kandidat i folkesundhedsvidenskab Siden november 2010 ansat på projekt Trivsel,

Læs mere

Hvordan kan man evaluere effekt?

Hvordan kan man evaluere effekt? Hvordan kan man evaluere effekt? Dato 26.01.2012 Dette notat giver en kort introduktion til to tilgange til effektevaluering, som er fremherskende på det sociale område: den eksperimentelle og den processuelle

Læs mere

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen

Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen NOTAT 8. oktober 2009 Spørgsmål/svar om Arbejdsmarkedsbalancen J.nr. Analyse og overvågning/mll 1. Hvad er formålet med Arbejdsmarkedsbalancen? Formålet med Arbejdsmarkedsbalancen er at understøtte jobcentrene,

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. 3. Kvartal 2012 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset 3. Kvartal 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Baggrund og Formål... 2 Datagrundlag... 2 Retur til Job... 2 Køn... 3 Alder... 3

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen for unge uden uddannelse. Af Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør i AMK Øst

Beskæftigelsesindsatsen for unge uden uddannelse. Af Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør i AMK Øst Beskæftigelsesindsatsen for unge uden uddannelse Af Marianne Sumborg Arbejdsmarkedsdirektør i AMK Øst 7 ud af 10 unge er på uddannelseshjælp = uden uddannelse Ydelsesmodtagere under 30 år i København A-dagpenge

Læs mere

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL

VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL VIDEN PÅ TVÆRS AF EFFEKTDESIGN METTE DEDING, SFI CAMPBELL PRIMÆR VS. SEKUNDÆR EFFEKTFORSKNING Primær effektforskning Studium af grunddata. Undersøgelsesdesign afhænger af problemstilling og datamuligheder.

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets indledende overvejelser ACs beskæftigelsespolitiske konference d. 24 og 25 okt. 2013 Carsten Koch, BER Hvad sker der? De ledige brokker sig over politikerne,

Læs mere

Hurtigt i gang. det betaler sig

Hurtigt i gang. det betaler sig Hurtigt i gang det betaler sig Arbejdsmarkedsstyrelsen Maj 2008 Sikker viden Denne pjece indeholder en klar opfordring til landets jobcentre: Tag hurtigt kontakt til nye ledige og fasthold en intensiv

Læs mere

Et nærmere blik på botilbudsområdet

Et nærmere blik på botilbudsområdet Camilla Dalsgaard og Rasmus Dørken Et nærmere blik på botilbudsområdet Hovedresultater i to nye analyserapporter i KORAs undersøgelsesrække om botilbud og støtte til voksne handicappede og sindslidende

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011

JOBCENTER MIDDELFART. Evalueringsrapport. Job- og Kompetencehuset. År 2011 JOBCENTER MIDDELFART o Evalueringsrapport Job- og Kompetencehuset År 2011 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Baggrund og Formål... 3 Datagrundlag... 3 Retur til Job... 4 Køn... 4... 4 Ophørsårsag...

Læs mere

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.

matchmodel sådan og derfor Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams. Arbejdsmarkedsstyrelsen Holmens Kanal 20 Postboks 2150 1016 København K www.ams.dk sådan og derfor II Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober 2009 Med udgangen af 1. kvartal 2010 skal sagsbehandlere i landets

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud

De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud NOTAT De kommunale budgetter 2014 Forbedret driftsresultat, men stadig samlet underskud Bo Panduro, tlf. 7226 9971, bopa@kora.dk Amanda Madsen, amma@kora.dk Marts 2014 Købmagergade 22. 1150 København K.

Læs mere

Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Ledighed og initiativer. Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighed og initiativer Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Ledighedsudfordringen Ledighedsudviklingen Status og hvad sker der de nærmeste år Hvad skal vi gøre ved ledighedssituationen?

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013

Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats. August 2013 Beretning til Statsrevisorerne om effekten og kvaliteten af andre aktørers beskæftigelsesindsats August 2013 BERETNING OM EFFEKTEN OG KVALITETEN AF ANDRE AKTØRERS BESKÆFTIGELSESINDSATS Indholdsfortegnelse

Læs mere

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed

KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed KL s ni punkter om ungdomsarbejdsløshed Arbejdsløsheden blandt de unge står højt på den politiske dagsorden. Ungdomsarbejdsløsheden ligger nu på det højeste niveau siden midten af 90 erne. Aktuelt var

Læs mere

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren

Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund. Fælles ældre. Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Jan Christensen og Eskild Klausen Fredslund Fælles ældre Opgørelse af 65+ borgere i hjemmeplejen og i hospitalssektoren Publikationen Fælles ældre kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk KORA og forfatterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Evaluering af statslige evalueringer

Evaluering af statslige evalueringer Evaluering af statslige evalueringer Agenda Baggrund Undersøgelse af statslige evalueringer Effektundersøgelser Nogle eksempler Aktuelle udfordringer hvor er vi på vej hen? 2 Revisionsordningen i Danmark

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar

Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar Hvordan måler vi effekten af forebyggelse? Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan måles effekt? 2. Effekt af forebyggende hjemmebesøg 3. Opsummering

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge

Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge De langtidsledige unge fra 90 erne og vejen tilbage til arbejdsmarkedet Uddannelse er vejen ud af kontanthjælpens skygge Giver man til unge kontanthjælpsmodtagere, løftes de unge ud af kontanthjælpens

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere

Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Indsatsbeskrivelse for unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse Kontanthjælpsmodtagere Jobcentret Ungeteamet Februar 2014 Målgruppe Unge 18-24 årige med kompetencegivende uddannelse, der ansøger

Læs mere

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år

2. Øvrige uddannelsesparate, hvor vurderingen er, at pågældende kan påbegynde uddannelse inden et år Notat Til Beskæftigelsesudvalget Side 1 af 6 Implementering af kontanthjælpsreformen I forbindelse med byrådsbehandling af indstilling om implementering af kontanthjælpsreformen i Aarhus Kommune, blev

Læs mere

Forslag om udvidet ungeindsats

Forslag om udvidet ungeindsats Sagsnr. 61.01-06-1 Ref. CSØ/kfr Den 7. april 006 Forslag om udvidet ungeindsats Regeringen vil nedsætte ydelserne for de 5-9-årige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. For kontanthjælpsmodtagerne gælder

Læs mere

Arbejdsmarkedsstyrelsen

Arbejdsmarkedsstyrelsen Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December 2003 Arbejdsmarkedsstyrelsen Effekten af indsatsen over for dagpengeog kontanthjælpsmodtagere December

Læs mere

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013

Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsatser ift. unge ledige i Assens Kommune - januar 2013 Indsats Formål Indhold Målgruppe Jobrotation og servicejob Arbejdserfaring og Ordinært arbejde i private og Unge ledige i match 1. kompetenceudvikling.

Læs mere

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG

Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG Dato Januar 2013 SØNDER-KORSKÆRPARKEN PARTNERSKABSAFTALER DREJEBOG INDHOLD 1. Formål 1 2. Målsætning 1 3. Målgruppe 1 4. Det udbudsretlige grundlag 1 5. Udvikling og forankring af partnerskabsaftalerne

Læs mere

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats

LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Michael Jacobsen LO LO s s forventninger til den kommunale arbejdsmarkedspolitik og beskæftigelsesindsats Udviklingen i arbejdsløsheden. Kan vi ånde lettet op! Arbejdsløshedstal skal fortolkes med forsigtighed

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter. STATUSRAPPORT 3. kvartal 2014

Beskæftigelses- & UdviklingsCenter. STATUSRAPPORT 3. kvartal 2014 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter STATUSRAPPORT 3. kvartal 2014 2 Udarbejdet oktober 2014 Udviklingskonsulent Lise Buchholt libu@vejen.dk 7996 92 Beskæftigelses- & UdviklingsCenter Skovvej 36 6600 Vejen

Læs mere

Rebild. Faktaark om langtidsledige

Rebild. Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige Faktaark om langtidsledige i Kommune kommune har bedt mploy udarbejde et faktaark om langtidsledigheden i kommunen. Nedenfor præsenteres analysens hovedresultater. Herefter præsenteres

Læs mere

Fremtidens arbejdskraft...

Fremtidens arbejdskraft... PARTNERSKAB MELLEM KOMMUNE OG VIRKSOMHED Fremtidens arbejdskraft... Bekæmp mangel på arbejdskraft og ledighed, lad os sammen finde nye veje til varig beskæftigelse til glæde for alle parter! Det handler

Læs mere

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker

VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker VidensLaboratorium om en beskæftigelsesindsats der virker Jjuni 2011 Jnr 02.00.00 G61 Sagsid 000225781 Rammen for VidensLaboratoriet Den overordnede vision med VidensLaboratoriet er at styrke En indsats,

Læs mere

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.

PIAAC i Norden. Seminar Tórshavn 29 september 2015. Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi. PIAAC i Norden Seminar Tórshavn 29 september 2015 Anders Rosdahl SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, København www.sfi.dk ar@sfi.dk 16-10-2015 1 Oversigt 1. PIAAC 2. Norden og andre lande

Læs mere

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud

001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud 001 Nedlæggelse af Café Danner som beskæftigelsestilbud Byrådet behandlede på møde 24. juni 2015 et forslag om at tilpasse strategien for den aktive arbejdsmarkedsindsats så den i højere grad bliver virksomhedsvendt.

Læs mere

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde

Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Det økonomiske potentiale af at få udsatte ledige i arbejde Mange borgere i Danmark er på overførselsindkomst, og det offentlige bruger store summer på disse grupper. Men selv de mest udsatte ledige indeholder

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli. Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over danske og internationale kvantitative studier

Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli. Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Jacob Nielsen Arendt og Dario Pozzoli Effekter af ordinær uddannelse for ledige En oversigt over danske og internationale kvantitative studier Effekter af ordinær uddannelse for ledige. En oversigt over

Læs mere

Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S. Aktivitet er vejen til job

Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S. Aktivitet er vejen til job Slotsholm A/S / Fotograf Anders Clausen / Mollerup Designlab A/S Aktivitet er vejen til job Velfærdsaftalens nye regler om ledige 2007-2008 Arbejdsmarkedsstyrelsen Oktober 2007 Mange ændringer ét formål

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet

Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Danmarks Statistik, Arbejdsmarked 22. marts 2012 Arbejdskraftundersøgelse (AKU) AKU/ Beskæftigelsesbegreber i Arbejdskraftundersøgelsen, Nationalregnskabet og Arbejdstidsregnskabet Dette notat sammenligner

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige.

Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Nye tal fra Beskæftigelsesministeriet viser, at der ved udgangen af 2009 var 35.000 langtidsledige. Også i den kommende tid ventes langtidsledigheden at stige kraftigt. Langtidsledigheden forventes ved

Læs mere

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne

Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne Stor forskel på dimittendledigheden blandt universiteterne AE har undersøgt udviklingen i ledigheden blandt nyuddannede akademikere. Tallene viser, at hver femte nyuddannet akademiker, der færdiggjorde

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job

Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job Jens Frank Arbejdsmarkedschef, Dansk Metal 0000jef@danskmetal.dk 29 42 13 98 Jobcentrenes aktivering bringer ikke ledige tættere på job En ny undersøgelse fra Dansk Metal viser, at jobcentrenes aktivering

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET

ARBEJDSMARKEDSUDVALGET 2. GENERATION ARBEJDSMARKEDSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand René Christensen Rammer og vision Med udspring i kommuneplanen og Byrådets visioner er det Arbejdsmarkedsudvalgets strategi for de kommende

Læs mere

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2

For en nærmere beskrivelse af centret målsætning og primære aktiviteter henvises til www.csvsydostfyn.dk 2 Projektsynopsis Baggrund Baggrunden for projektet er i korthed følgende: CSV Sydøstfyn har gennem en årrække arbejdet målrettet med at udsluse ressourcesvage unge til det ordinære arbejdsmarked 1. Effekten

Læs mere

Styring af beskæftigelsesindsatsen. Viden, måling, resultater, effekt og investering. - set fra Holbæk Kommune

Styring af beskæftigelsesindsatsen. Viden, måling, resultater, effekt og investering. - set fra Holbæk Kommune Styring af beskæftigelsesindsatsen Viden, måling, resultater, effekt og investering - set fra Holbæk Kommune Politisk styring Måling og styring Knowing is not enough; we must apply. Willing is not enough;

Læs mere

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012

Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Svensk 2012 Bilag A Gennemgang af resultaterne i de tre rapporter Vi vil her præsentere resultater fra de tre undersøgelser af reformer i udlandet. Vi vil afgrænse os til de resultater som er relevante for vores videre

Læs mere

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15

Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 Lejre kommunes aktiverings- og revalideringsstrategi 2014-15 1)Lejre kommunes aktiveringsstrategi for 2014-15 Borgere på overførselsindkomst har ret til og er forpligtet til at modtage beskæftigelsesfremmende

Læs mere

Arbejdende fattige i Europa

Arbejdende fattige i Europa Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen

Læs mere

Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik

Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik Overordnede effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik Michael Rosholm & Michael Svarer 22.08.2012 Indholdsfortegnelse 1 Resume... 2 2 Indledning... 5 3 Makroøkonomiske effekter af aktiv arbejdsmarkedspolitik...

Læs mere

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution

Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Værdien af uddannelse opdelt på hovedområde og uddannelsesinstitution Sammenligner man på tværs af hovedområder og institutioner er der betydelige forskelle det afkast en kandidat får af sin uddannelse.

Læs mere

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen

Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftale om 4 forslag til målretning af aktiveringsindsatsen Aftalepartierne (S, RV, V, K og DF) er enige om på baggrund af et oplæg fra LO og DA at vedtage 4 forslag til en stærkere målretning mod job i

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015

SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD. Beskæftigelsesplan 2015 SOLRØD KOMMUNE - JOBCENTER SOLRØD Beskæftigelsesplan 2015 Indhold Beskæftigelsesplan 2015... 0 0. Resumé (tillæg 1)... 2 A. Unge uden uddannelse... 2 B. Personer på kanten af arbejdsmarkedet... 2 C. Langtidsledige...

Læs mere

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge

Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Appendiks A. Entreprenørskabsundervisning i befolkningen, specielt blandt unge Redegørelsen ovenfor er baseret på statistiske analyser, der detaljeres i det følgende, et appendiks for hvert afsnit. Problematikken

Læs mere

Analyse 25. juni 2014

Analyse 25. juni 2014 25. juni 2014 Gensidig forsørgerpligt mindsker gevinsten ved arbejde for ugifte par Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Kontanthjælpsreformen, der blev indført den 1. januar 2014, har betydet

Læs mere

Hvad kan økonomi også bruges til?

Hvad kan økonomi også bruges til? Hvad kan økonomi også bruges til? Rus-intro 29. August 2007 Lektor, Sundhedsøkonomi Præsentation Mat-øk er fra København, 1992-1998 Ph.d. på Polit, København, 1999-2002 3 år i sektorforskning. 1 år på

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter

Strategi uddannelses- & kontanthjælp - Job & Uddannelse - Faaborg-Midtfyn Jobcenter Strategi: At unge under 30 år hurtigst muligt bliver optaget på og gennemfører en kompetencegivende uddannelse og at voksne over 30 år hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse på ordinære vilkår. Der

Læs mere

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering

Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Analyse 11. februar 216 Mange succesfulde integrationsforløb med virksomhedsrettet aktivering Denne analyse kortlægger den aktuelle beskæftigelsesstatus for de flygtninge og familiesammenførte, der startede

Læs mere

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING

RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING RINGKØBING-SKJERN NØGLETAL FOR KOMMUNENS BESKÆFTIGELSESINDSATS, SEPTEMBER 2015 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING HVORFOR DA S NØGLETAL? De kommunale jobcentre skal hjælpe ledige med at finde arbejde og være med

Læs mere

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats

Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats NOTAT 2. juli 2009 Projekt Unge - godt i gang - formål og indsats J.nr. 2009-0000906 Metodeudvikling og international rekruttering/sil/ala/mni/aos Baggrund Beskæftigelsesministeren introducerede i 2007

Læs mere

Udvalget for Arbejdsmarkedet

Udvalget for Arbejdsmarkedet Udvalget for Arbejdsmarkedet Effektmål Effektmål indarbejdes til den politiske 2. behandling. Målsætninger for effektmål Målsætning Resultatkrav 2015 2016 2017 2018 Opfølgningsmetode Politikker og strategier

Læs mere

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse

Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse Ungdomsuddannelse til alle: Velfærdsforliget blev vedtaget i 2006. En del af dette Velfærdsforlig er ungdomsuddannelse til alle. Alle unge skal have mulighed for at påbegynde og gennemføre en kompetencegivende

Læs mere

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan?

Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Kvantitative evidensbaserede metoder, hvordan? Det er vigtigt at evaluere sociale indsatser. Ikke mindst for at kunne kortlægge, hvordan de deltagende i diverse indsatser bliver hjulpet, men også til at

Læs mere

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE

STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE STYRINGEN AF BESKÆFTIGELSESPOLITIKKEN OG EFFEKTER AF INDSATSEN FOR IKKE- ARBEJDSMARKEDSPARATE LEDIGE HVEM TALER VI OM? 350 000 300 000 250 000 200 000 150 000 100 000 50 000-1984 1985 1986 1987 1988 1989

Læs mere