Kandidatundersøgelsen 2012

Transkript

1 RUC Roskilde Universitet Kandidatundersøgelsen 2012

2 KANDIDAT- undersøgelsen 2012 ROSKILDE UNIVERSITET

3 Undersøgelsen er gennemført af: Helle Kløft Schademan og Louise Jørgensen Uddannelse og Internationalisering Omslag: Team Kommunikation Tryk: Prinfo Paritas Digital Service Oplag: 200 eks. Oktober 2013

4 Indhold Kandidatundersøgelsen Indhold Forord... 5 Kapitel 1: Indledning... 6 Kapitel 2: Hovedkonklusioner... 9 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign Spørgeskema Respondenter og indsamlingsforløb Kapitel 4: Præsentation af data Svarprocent og bortfald Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidaternes beskæftigelsesstatus Kandidaternes sektor og branche Geografisk ansættelsessted og transport Arbejdsopgaver og jobindhold Selvstændig bibeskæftigelse og kandidaternes arbejdstid Opsummering Kapitel 6: Fakta om første job Branche i første beskæftigelse Akademisk beskæftigelse Faglig sammenhæng mellem uddannelse og beskæftigelse Form for ansættelse i første job Beliggenhed og transport Virksomhedens størrelse Personaleansvar Kandidaternes arbejdsopgaver i første og efterfølgende ansættelse Kandidaternes arbejdstid i første beskæftigelse Opsummering Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Hvad skal kandidaternes uddannelse føre til? Aktiv jobsøgning Overgangsledighed Kendskab til første job Kom i betragtning til første job Opsummering Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed Udenfor arbejdsmarkedet Ledighed Opsummering... 86

5 Indhold 4 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Sammenhæng mellem studie og arbejdsmarked Kompetencer Opsummering Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden Studiejob Hvor meget arbejder kandidaterne? Frivilligt ulønnet arbejde og studenterpolitiske aktiviteter Praktik Projektarbejde i samarbejde med virksomheder Samlet erhvervskontakt i studietiden Udbytte af erhvervsrettede aktiviteter i studietiden Studieophold i udlandet Opsummering Kapitel 11: Kandidaternes vej ind på arbejdsmarkedet Studiefakta Studieaktiviteter Personlige forhold Bilagsoversigt

6 Forord Kandidatundersøgelsen Forord Viden er fundamental for kvalificeret dialog, aktive valg og fortsat udvikling, også på Roskilde Universitet. Universiteterne skal i dag både uddanne til højeste akademiske niveau og til det aktuelle arbejdsmarked. En udfordrende balancegang i en verden i hastig forandring. Det er med stor glæde, at vi med denne rapport giver studerende, kollegaer og aftagere en fornyet, kvalificeret viden, som kan bidrage til den fortsatte udvikling af RUC og af RUC s samfundsmæssige rolle som leverandør af højt kvalificerede kandidater. Undersøgelsen er gennemført og afrapporteret af Helle Kløft Schademan og Louise Jørgensen (Uddannelse og Internationalisering) og i tæt samarbejde med kollegaer i Studie- og Karrierevejledningen. Stor tak til kolleger i UI, RUCinnovation og Campus IT, hvis bidrag har muliggjort og kvalificeret rapportens resultater. En særlig stor tak til styregruppen for projektet om Dimittendundersøgelsen 2012: Lektor Inger Jensen (formand), lektor Anders Ejrnæs, lektor Michael Haldrup, kandidatstuderende Casper Christiansen og Studiechef Inger Rossing Jensen for omfattende sparring og kvalitetssikring af undersøgelsen og nærværende rapport. Rapporten kan downloades elektronisk på

7 Kapitel 1: Indledning 6 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 1: Indledning De seneste års høje dimittendledighed har igen sat universitetsuddannelsernes arbejdsmarkedsrettethed på den uddannelsespolitiske dagsorden. Det kræver et solidt vidensgrundlag at finde løsninger på de beskæftigelses- og uddannelsespolitiske udfordringer. Et vidensgrundlag, som kan be- og afkræfte hypoteser og myter, og som kan give et kvalificeret grundlag for nytænkning og udvikling af uddannelser af høj kvalitet og relevans. Forskere, undervisere, vejledere og administrative medarbejdere på RUC arbejder dagligt med disse udfordringer: I mødet med de studerende, i tilrettelæggelsen af kurser og aktiviteter i og ved siden af studiet og i den mere langsigtede udvikling af uddannelserne og studiemiljøet. Viden om RUC-dimittenders beskæftigelse, studieforløb og deres egen vurdering af uddannelsen er afgørende for prioriteringen i dette daglige arbejde og for de fremtidige indsatser i forbindelse med uddannelsesudvikling, studiemiljø samt studie- og karrierevejledning. RUC's studerende skal i særlig grad løbende træffe aktive til- og fravalg gennem deres uddannelse. Det giver muligheder for en unik faglig profilering. Viden om RUC-dimittenders arbejdsmarked og vejen dertil er central for at kunne træffe kvalificerede valg på et oplyst grundlag. Det store fokus på gennemførselstider og den aktuelle dimittendledighed har øget de studerendes behov for viden om arbejdsmarkedet. En viden, som kan bidrage til overvejelser om fremtidige karrieremuligheder. RUC s fleksible uddannelsesform giver muligheder for at agere i forhold til et foranderligt arbejdsmarked, men kompleksiteten på det akademiske arbejdsmarked kræver et højt kvalificeret vidensgrundlag. Kandidatundersøgelsens resultater er derfor et vigtigt redskab til nuværende og kommende studerende, så de kan træffe et kvalificeret valg om uddannelse og karriere. Det akademiske arbejdsmarked For bedst muligt at forstå de præmisser, som RUC's dimittender i undersøgelsesperioden har mødt efter afsluttet uddannelse, er det vigtigt at se på de overordnede tendenser på det akademiske arbejdsmarked. Det akademiske arbejdsmarked har forandret sig siden 2000, hvilket fornylig er belyst i publikationen Akademikernes arbejdsmarked, udgivet af Danske Universiteter i maj Publikationen beskriver udviklingen af akademikernes arbejdsmarked mellem 2000 og Resultaterne i nærværende undersøgelse skal ses i lyset af denne overordnede udvikling af det akademiske arbejdsmarked, hvorfor vi i følgende afsnit vil ridse et par hovedtendenser op. Først og fremmest er det akademiske arbejdsmarked ekspanderet mellem 2000 og Væksten i antallet af akademikere har været støt stigende også efter den økonomiske krise i 2008 (Danske Universiteter, 2013). Den generelle vækst har været markant størst inden for det samfundsvidenskabelige felt, og samfundsvidenskabelige kandidater er samtidig langt den største gruppering blandt akademiske kandidater, efterfulgt af humanistiske kandidater, som siden 2007 har udgjort en større gruppe end både tekniske og sundhedsvidenskabelige kandidater. Naturvidenskabelige kandidater har i hele perioden udgjort den mindste gruppe. Dette gælder også for RUC, se kapitel 4, hvor undersøgelsens datagrundlag præsenteres. Når man ser på udviklingen i akademikerledigheden fra 2000 til 2010, er der ingen tvivl om, at den økonomiske krise i 2008 har haft store konsekvenser for akademikernes beskæftigelse. Fra et historisk lavt ledighedsniveau på under 3 % for akademikere i 2008, var det svært at undgå en stigning i ledigheden. Men sammenholdt med stigningen i udbuddet af akademisk arbejdskraft må vi også fastslå, at akademikerne har klaret sig bedre end de øvrige grupper på arbejdsmarkedet. Således har den samlede akademikerledighed endnu ikke været over 5,5 % siden Danske Universiteter. (Maj 2013). Akademikernes arbejdmarked. Hentet fra Danske Universiteter:

8 Kapitel 1: Indledning Kandidatundersøgelsen (Danske Universiteter, 2013). Set i international sammenhæng holdt Danmark sig med 4,6 % lige under OECD-gennemsnittet på 4,7 % i På samme tidspunkt var den tilsvarende ledighed i Sverige på 4,3 % og i Finland 4,4 %, altså en smule lavere end i Danmark (Danske Universiteter, 2013). I kapitel 5 beskrives RUC ernes beskæftigelsesstatus nærmere. Det er vigtigt at bemærke, at tallet på 5,5 % for den generelle akademiske ledighed ikke kan sammenlignes med denne rapports ledighedstal på 10,1 %, fordi dette tal jo kun dækker de fem årgange fra 2007 til 2011, og som derfor har en overvægt af dimittender. Men det akademiske arbejdsmarked har også ændret karakter i perioden 2000 til Frem til 2008 steg andelen af akademikere i den private sektor, og samlet set er der i perioden kommet flere privatansatte akademikere end offentligt ansatte. Da den private sektor er noget mere følsom for lavkonjunktur, sker der et knæk i 2009, som har konsekvenser for det akademiske arbejdsmarked. Samtidig er den offentlige sektor blevet langt mere tilbageholdende med at ansætte akademikere, hvorfor der i fremtiden må satses langt mere på den private sektor (Danske Universiteter, 2013). I den forbindelse er det positivt at se, at akademikerne finder ansættelse i alle brancher, dog er langt de fleste ansat i Videnservice, mens Industri, Information og kommunikation, Sundhed og socialvæsen samt Handel følger på et noget lavere niveau, men stadig i vækst. De nyuddannede har dog siden 2007 haft svært ved at komme ind på det private arbejdsmarked. I de ovennævnte seks største brancher er ansættelsen af nyuddannede akademikere enten stagneret eller faldet mellem 2007 og 2010 (Danske Universiteter, 2013). I den offentlige sektor er det især inden for Undervisning, Offentlig administration og Sundhed og socialvæsen, at akademikere finder ansættelse. Der har været et fald inden for Undervisning samt Sundhed og socialvæsen fra 2006 og frem til Herefter har der igen været stigning i antallet, dog i mindre grad inden for Offentlig administration end for de to øvrige (Danske Universiteter, 2013). Samme tendens er gældende, når vi ser på antallet af nyuddannede i den offentlige sektor. Ser vi derimod på andelen af nyuddannede akademikere ansat i de ovennævnte tre områder i det offentlige, så viser der sig en klar opbremsning i ekspanderingen af den offentlige sektor, især fra 2006 og frem, og kun med en stigning inden for Undervisning siden Særligt er andelen af nyuddannede, ansat i den offentlige administration, faldet siden 2008 (Danske Universiteter, 2013). Antallet af akademikere er altså steget. Antallet af selvstændige er ligeledes steget, dog ikke proportionelt i forhold til stigningen i det samlede antal akademikere. Det er værd at bemærke, at gruppen af nyuddannede blandt de selvstændige har været i vækst (Danske Universiteter, 2013). I kapitel 5 undersøges RUC ernes arbejdsmarked og ansættelse i brancher yderligere. Set i lyset af disse generelle udviklinger på det akademiske arbejdsmarked, er det interessant at kigge nærmere på, hvordan RUC s dimittender klarer sig. Læsevejledning Denne rapport omhandler uddannede kandidater fra RUC i perioden 1. januar 2007 til 31. dec. 2011: i alt dimittender. Som det fremgår af hovedkonklusionerne i kapitel 2, har vi med rapporten fået et solidt vidensgrundlag med en række interessante konklusioner både for det videre arbejde internt på RUC og som et indspil i den offentlige debat omkring det akademiske arbejdsmarked. Rapporten markerer afslutningen på en proces, der både har omfattet dataindsamling, - bearbejdning, omfattende statistiske analyser samt formidling af resultater. For at give gennemsigtighed omkring resultaternes validitet præsenteres i kapitel 3 og 4 undersøgelsesdesign og datagrundlag. Uddybende metodeovervejelser samt regressionsanalyser fremgår af bilagsmaterialet sidst i rapporten.

9 Kapitel 1: Indledning 8 Kandidatundersøgelsen 2012 I kapitel 5-11 præsenteres undersøgelsens indholdselementer. I kapitel 5 introduceres det overordnede blik på kandidaternes beskæftigelsesstatus, hvorefter de følgende kapitler nuancerer og afdækker en række forskellige forhold, som et løg der skrælles lag for lag. Også tidsmæssigt bevæger rapportens kapitler sig fra kandidaternes nuværende beskæftigelsesstatus tilbage til tidligere beskæftigelse (kapitel 7), til matchet mellem uddannelse og arbejdsmarked (kapitel 9) og til sidst til aktiviteter i studietiden (kapitel 10). Således uddybes undersøgelsens elementer i takt med rapportens kapitler, selv om dele indgår som analyseparametre allerede fra starten. Rapporten afsluttes med en overordnet beskrivelse af regressionsanalyserne. Her samles således trådene mellem de forskellige indholdselementer i forhold til, hvad der kan øge dimittendernes sandsynlighed for at være i arbejde (kapitel 11). RUC s kandidattitler For at give et overblik over forskellene mellem dimittenderne på RUC's meget forskellige kandidatuddannelser, vises en stor del af undersøgelsens resultater således, at man kan se forskellene mellem RUC's seks kandidattitler. Hovedregler for tildeling af titlerne er følgende: comm.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har skrevet speciale i Journalistik, Kommunikation eller Performance-design. mag.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har hovedvægten af deres kandidatuddannelse inden for det humanistiske hovedområde. scient.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har hovedvægten af deres kandidatuddannelse inden for det naturvidenskabelige hovedområde. scient.adm.: Kandidater, der har gennemført en enkeltfaglig kandidatuddannelse i Forvaltning. soc.: Kandidater, der har gennemført en kombinationskandidatuddannelse, og som har hovedvægten af deres kandidatuddannelse inden for det samfundsvidenskabelige hovedområde. Kandidater, der er påbegyndt samme uddannelse før 2008, har fået titlen cand.scient.soc. Disse kandidater er også medtaget i denne gruppe. techn.soc.: Kandidater, der har gennemført en enkeltfaglig kandidatuddannelse i Teknologisk-Samfundsvidenskabelig Planlægning.

10 Kapitel 2: Hovedkonklusioner Kandidatundersøgelsen Kapitel 2: Hovedkonklusioner I dette kapitel er de centrale pointer fra analysekapitlernes opsummeringer samlet, og her gives således et overblik over undersøgelsens hovedkonklusioner. Her beskrives udvalgte karakteristika ved kandidaternes beskæftigelsesforhold og arbejdsmarked, overgangen fra uddannelse til arbejdsmarked, og hvilke parametre, som har betydning for kandidaternes beskæftigelse. Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Beskæftigelse og ansættelse: 74,6 pct. er i en fastansættelse, mens 17,1 pct. er i en projektansættelse. 78,7 pct. blandt kandidaterne er i en ansættelse, mens 10,1 pct. er ledige. 25,4 pct. blandt kandidaterne fra årgang 2007 til 57,0 pct. blandt kandidaterne fra årgang 2011 er i deres første ansættelse. Samlet set er 36,5 pct. stadig i deres første ansættelse. 12,2 pct. af kandidaterne har fået beskæftigelse inden for deres speciale fagområde, mens 53,3 pct. oplever, at der er en faglig sammenhæng mellem studie og beskæftigelse. 84,7 pct. af kandidaterne er ansat i et akademisk job. Det varierer fra 80,0 pct. blandt årgang 2010 til 89,9 pct. fra årgang ,3 pct. af kandidaterne har personaleansvar i deres nuværende ansættelse. Ansættelsessted: 31,4 pct. af kandidaterne er privatansatte, 10,4 pct. er ansat i en interesseorganisation, mens resten er offentligt ansat. 77,0 pct. af kandidaterne er ansat i Region Hovedstaden, 17,7 pct. i Region Sjælland og 5,4 pct. er ansat uden for disse regioner, herunder i udlandet. Arbejdsopgaver: 85,3 pct. af kandidaterne er tilfredse eller meget tilfredse med deres arbejdsopgaver. De 3 opgaver, som kandidaterne oplyser, at de bruger mest tid på er: Formidling, kommunikation og tekstproduktion (49,5 pct.), Projektledelse og planlægning (42,1 pct.) og Administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling (36,9 pct.) 26,8 pct. oplever, at deres nuværende job i høj grad stemmer overens med de forventninger de havde som studerende til deres fremtidige arbejde. 44,7 pct. oplever, at deres nuværende job i høj grad stemmer overens med de ønsker og forestillinger, som de på nuværende tidspunkt har til et fremtidigt arbejdsliv. 55,2 pct. af kandidaterne har markeret, at det de vil prioritere højt omkring indholdet i et fremtidigt job er At jobbet giver mening for mig. Arbejdstid: 9,3 pct. af kandidaterne har selvstændig bibeskæftigelse. Kandidater med selvstændig bibeskæftigelse arbejder i gennemsnit 7,6 time i denne beskæftigelse. 47,7 pct. angiver, at de arbejder mere end 40 timer om ugen. I gennemsnit arbejder kandidaterne 3,01 time mere, end der står i deres kontrakt. På baggrund af kapitlets regressionsanalyse kan det konkluderes, at stort set alle kandidaternes studiefakta og studieaktiviteter har betydning for at være i beskæftigelse undtaget herfra er hovedområde og udlandsophold. Titel og kandidatår er forhold, som kandidaterne ikke kan ændre, når de har valgt deres uddannelse. Kandidatår i denne sammenhæng handler ikke bare om at blive tidligere færdig, men om en kombination af det arbejdsmarked, som kandidaterne kommer ud på og ikke mindst den tid kandidaterne har været på arbejdsmarkedet. Det er værd at bemærke, at sandsynlighed for at være i beskæftigelse øges med studiejob og/eller praktik.

11 Kapitel 2: Hovedkonklusioner 10 Kandidatundersøgelsen 2012 Personlige faktorer, der kan have betydning for at være i beskæftigelse, handler om, hvorvidt kandidaterne har børn eller ej, samt hvornår de har fået dem. Analysen viser, at der er større sandsynlighed for beskæftigelse for kandidater med børn under studietid end for kandidater både uden børn under studietid og kandidater uden børn. Derudover er det interessant, at der ingen øvrige signifikante forskelle er mellem kandidater med og uden børn. Endelig viser regressionsanalysen, at stress mindsker sandsynligheden for at være i beskæftigelse. Kapitel 6: Fakta om første job Beskæftigelse: 47,1 pct. blev fastansat i deres første beskæftigelse, mens 37,7 var ansat i enten tidsbegrænsede stillinger eller vikariater. 74,5 pct. af kandidaterne i beskæftigelse er fastansat i deres nuværende beskæftigelse. 77,6 pct. havde akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, mens 84,9 pct. har en akademisk ansættelse i nuværende ansættelse, heri indgår også kandidater, som stadig er i deres første ansættelse. En analyse af karakteristika ved kandidaterne i akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse viser, at især kandidattitel og kandidatår, ud over specialekarakteren, har betydning for beskæftigelsen. 90,8 pct. oplever en faglig sammenhæng mellem deres uddannelse og deres første ansættelse. Ansættelsessted: 75,4 pct. blev ansat i Region Hovedstaden, mens 19,1 pct. blev ansat i Region Sjælland. De øvrige 5,6 pct. blev ansat i resten af Danmark eller i udlandet. Der er stort set ingen forskelle, når første og nuværende ansættelsessted sammenlignes. Arbejdsopgaver: Kandidaterne har svaret på, hvilke 3 arbejdsopgaver, de bruger mest tid på i deres første ansættelse. Resultatet er et udtryk for kandidaternes samlede svar, og vil derfor også være et udtryk for, at der er stor forskel på, hvor store de forskellige fag og titler er. o 51 pct. af alle kandidater har svaret, at Formidling, kommunikation og tekstproduktion. o 36,6 pct. har svaret Administration, sekretariatsfunktioner og sagsbehandling. o 32,5 pct. har svaret Projektledelse (herunder facilitator og koordineringsopgaver) og planlægning. o Når opgaverne i første og nuværende ansættelse sammenlignes, er det de samme opgaver, der er mest valgt, men Projektledelse kommer op på 42,3 pct., mens de to øvrige opgaver holder sig stort set på samme niveau. Dermed ser det ud til, at kandidaterne samlet set i deres nuværende ansættelse varetager flere opgaver, hvor kandidater fra RUC kunne tænkes at have særlige kompetencer. En mindre andel har svaret, at praktiske opgaver er blandt de opgaver, som de bruger mest tid på, hvis nuværende og første ansættelse sammenlignes. På baggrund af regressionsanalysen kan det konkluderes, at de forhold, der hænger signifikant sammen med, om kandidaterne har akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse, primært er studiefakta. Med udgangspunkt i, at kandidaterne har valgt uddannelse, og kandidatår ligesom ved analysen af akademisk beskæftigelse for nuværende beskæftigelse (se kapitel 5) dækker både karakteristika ved arbejdsmarkedet og kandidaternes erfaring på arbejdsmarkedet, så er det alene karakteren i specialet, som kandidaterne selv kan påvirke. Og en del af karakterens betydning kan være andre forhold, som hænger sammen med karakteren. Dermed sagt, ser det ud til, at kandidaterne kan gøre meget lidt i forhold til, om de får akademisk beskæftigelse i deres første ansættelse.

12 Kapitel 2: Hovedkonklusioner Kandidatundersøgelsen Kapitlets anden regressionsanalyse vedrørende hvilke forhold, der har betydning for, om kandidaterne får en fastansættelse i deres første job, viste, at kandidattitel og kandidatår har betydning, og at denne betydning ikke forsvinder, selvom der kontrolleres for studieaktiviteter og personlige forhold. Kapitel 7: Overgangen til arbejdsmarkedet Job og karriereovervejelser: 55,5 pct. overvejer, hvad uddannelsen skal bruges til, mens de læser på kandidatdelen. 30,6 pct. har tænkt på job og karrieremuligheder, før de begyndte på uddannelsen. Jobsøgning: 35,1 pct. påbegyndte aktiv jobsøgning før aflevering af specialet. Det varierer fra 30,5 pct. blandt cand.techn.soc.-kandidater til 47,2 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidater. 22,9 pct. begyndte aktiv jobsøgning efter færdigbedømmelsen. 36,6 pct. har fået kendskab til deres første job via en opslået stilling, mens 33,3 pct. har fået kendskab via netværk eller kontakter. 23,4 pct. havde allerede job på arbejdspladsen, før de afsluttede deres uddannelse. 41,1 pct. oplever, at de kommer i betragtning til et job pga. deres faglige kompetencer. 18,3 angiver personlige kompetencer, som havde stor betydning for at komme i betragtning. I forhold til at få deres første stilling, oplevede 38,6 pct., at faglige kompetencer havde stor betydning, mens 37,7 pct. oplevede, at personlige kompetencer havde stor betydning. Overgangsledighed: 35,3 pct. fik job før dimission, 25,0 pct. får job under 3 måneder efter dimission, mens 13,8 pct. får job 9 måneder eller mere efter dimission. Kapitlets to regressionsanalyser af betydningen for, dels om kandidaterne har en overgangsledighed på over eller under 3 måneder, dels hvad der har betydning for, om kandidaterne har en overgangsledighed på over eller under 6 måneder, viser, at der ingen forskel er på, hvad der øger sandsynligheden for at være i gruppen, der har været ledig i mere end 3 henholdsvis 6 måneder eller mere. Det er præcis de samme forhold, og signifikansniveauet for variablene er stort set også det samme. Konklusionen er derfor, at når der som ovenfor kontrolleres for en række forhold omkring kandidaternes studie, studieaktiviteter og personlige forhold, er det således ganske få forhold, som faktisk har betydning. Helt grundlæggende har det betydning, hvilken virkelighed kandidaterne er uddannet til, og hvordan arbejdsmarkedet ser ud på det tidspunkt, hvor de bliver færdige. I denne sammenhæng siger kandidatår nemlig ikke noget om, hvor lang tids erfaring kandidaterne har på arbejdsmarkedet, fordi kandidaterne er blevet spurgt om, hvor længe der gik før de fik arbejde. Havde resultaterne været mindre signifikante, kunne det have været udslag af, at det kunne være svært at huske efter 4-5 år, men forskellene er højsignifikante og tydelige. Det andet væsentlige forhold er, om kandidaterne har eller ikke har haft studiejob. Kapitel 8: Uden for arbejdsmarkedet og ledighed Uden for arbejdsmarkedet: Kun 3,2 pct. af kandidaterne i undersøgelsen svarer, at de er uden for arbejdsmarkedet. Blandt kandidaterne uden for arbejdsmarkedet er 58,7 pct. på barsel fra ledighed eller direkte fra afsluttet uddannelse. Omkring 10 pct. har svaret hvert af følgende 3 tiltag: Uden arbejde, deltager i arbejdsmarkedspolitiske tiltag eller sygemeldt fra ledighed. Ledighed: Ledigheden blandt kandidaterne i undersøgelsen er 10,1 pct. Kandidaterne er blevet spurgt, hvad de mener, årsagen til deres ledighed er.

13 Kapitel 2: Hovedkonklusioner 12 Kandidatundersøgelsen 2012 o o o o Kandidaterne har i gennemsnit valgt 1,82 af svarmulighederne. 74,2 pct. af kandidaterne mente, at der var stor konkurrence om de jobs, som kandidaterne søgte. 44,2 pct. oplevede, at de manglede erhvervserfaring. 12,4 pct. af kandidaterne følte sig for gamle eller unge til arbejdsmarkedet. Kapitel 9: Kompetencer, fag og arbejdsmarked Studievalg: 49,3 pct. vælger fag eller kurser med henblik på beskæftigelsesmuligheder. Om uddannelsen på RUC generelt har rustet kandidaterne til et godt arbejdsliv: 43 pct. mener, at deres uddannelse fra RUC i høj grad har rustet dem til deres arbejdsliv. Det varierer fra 57,6 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne til 40,6 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne. Det varierer desuden fra 51,2 pct. blandt kandidaterne fra 2008 til 32,3 pct. blandt kandidaterne fra Og det varierer fra 22,6 pct. blandt de ledige kandidater til 66,7 pct. blandt kandidater, der pt. efter dimission er i gang med fuldtidsuddannelse. Sammenhæng mellem studie og arbejdsmarked: 17,8 pct. mener, at der er god overensstemmelse mellem virksomhedernes behov og kandidaternes kompetencer. 41,9 pct. mener, at kandidater skal rustes bedre, og at virksomhederne skal bruge dimittendernes kompetencer bedre. Blandt det, som kandidaterne angiver, at de ikke kan, oplever de, at virksomhederne gerne vil have flere IT-færdigheder og mere generel forretningsforståelse. 61,3 pct. mener, at kandidaterne kunne rustes bedre, hvis der var mere opgaveløsning i samarbejde med virksomheder. 51,1 pct. peger på mere eller bedre praktik. Kandidaterne ville ønske, at virksomhederne i højere grad ville bruge deres teoretiske og generelle metodiske færdigheder. Kompetencer for årgang 2010 og 2011: Kandidaterne har markeret, hvilke kompetencer de oplever som irrelevante på deres fag. Mellem 40 og 50 pct. peger på IT-færdigheder, generel forretningsforståelse og fremmedsprogsfærdigheder. Blandt kandidater, som ikke har valgt, at en kompetence er irrelevant, oplever mere end 70 pct., at der er for lidt IT-færdigheder og generel forretningsforståelse i uddannelsen. Det tilsyneladende paradoks, at de samme kompetencer, nemlig IT-færdigheder og forretningsforståelse, opleves som manglende af en stor andel af de studerende og opleves som irrelevant af en anden stor del af de studerende, hænger formentlig sammen med flere ting. De pågældende kompetencer indgår systematisk i nogle af RUC s kandidatuddannelser, men ikke i andre. Det kan også dreje sig om, at kandidater, hvor disse kompetencer traditionelt ikke indgår i uddannelsen, ansættes i utraditionelle jobs, hvor disse kompetencer efterspørges. De fagspecifikke kørsler af undersøgelsen kan bidrage til at præcisere relevansen af disse kompetencer i de enkelte uddannelser. Kapitlets regressionsanalyse af, om der er en sammenhæng mellem oplevelsen af at være rustet til arbejdsmarkedet og kandidaternes studiefakta, studievalg og personlige oplysninger, viser, at alder, børn og frivilligt arbejde har betydning. Disse parametre peger på, at det handler om erfaring. Kandidater, som er ældre, når de dimitterer, og som har haft børn i studietiden, kan måske i højere grad have nogle livserfaringer, som gør, at de enten føler sig bedre rustet, eller at de har andre forventninger til, hvad det vil sige at være godt rustet til arbejdsmarkedet. Det interessante i denne sammenhæng er imidlertid også, hvad der IKKE hænger sammen med, om kandidaterne

14 Kapitel 2: Hovedkonklusioner Kandidatundersøgelsen føler sig rustet til arbejdsmarkedet nemlig hovedområde og kandidattitel. Der er ingen signifikant forskel mellem kandidattitler eller hovedområde uanset at beskæftigelsen er forskellig inden for forskellige kandidattitler, at indholdet i forskellige uddannelser er forskelligt, er der ingen forskel på oplevelsen af at føle sig rustet til arbejdsmarkedet. Kapitel 10: Aktiviteter i studietiden Studiejob: 85,7 pct. har haft studiejob. 70,5 pct. af alle kandidaterne i undersøgelsen har haft studierelevant studiejob, men det svinger fra 55,2 pct. blandt cand.scient.-kandidater til 87,4 pct. blandt cand.scient.adm.- kandidater. Kandidaterne har i gennemsnit arbejdet 12,76 timer ved siden af deres bacheloruddannelse og 14,45 timer sideløbende med kandidatuddannelsen. Frivilligt arbejde: 39,8 pct. har haft frivilligt arbejde i deres studietid. Praktik: 46,7 pct. har været i praktik i deres studietid. Projektsamarbejde: 44,2 pct. har haft et projektsamarbejde med en virksomhed. 79,3 pct. har selv arrangeret deres projektsamarbejde. 11,5 pct. har arrangeret deres projektsamarbejde sammen med deres vejleder. Det varierer fra 3,1 pct. blandt cand.mag.-kandidater til 51,6 pct. blandt cand.scient.-kandidaterne. Udbytte og vurdering af erhvervsrettede studieaktiviteter: 24,8 pct. har efter dimissionen haft job i samme virksomhed, som de havde studiejob i. 8,7 pct. har efter dimissionen haft job i samme virksomhed, som de havde projektsamarbejde i. Kandidaterne vurderer, at især praktik og dernæst studiejob er de aktiviteter, der gav dem mest udbytte vedrørende kompetencer, forventningsafstemning i forhold til arbejdsmarkedet og viden om, hvordan uddannelsen kan bruges konkret. Eksempelvis oplevede 89,9 pct., at praktik gav dem kompetencer, som de ikke havde fået på deres uddannelse. Studierelatereret udlandsophold: 34,4 pct. er på studierelateret ophold i udlandet For kandidaternes ophold gælder følgende: o 53,9 pct. af dem er afsted på ét ophold, mens 25,5 pct. er afsted på to ophold. o 66,6 pct. er på længerevarende universitetsophold og 38,8 pct. er på praktikophold. o Størstedelen af kandidaterne er på ophold i europæiske eller vestlige lande.

15 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign 14 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign Kapitlet beskriver baggrunden for dimittendundersøgelsen og de væsentligste valg, der er taget i og omkring undersøgelsen. Først beskrives spørgeskema, dernæst præsenteres indsamlingsforløb og respondentgruppe. Uddybende information om kontaktforløbet fremgår af bilag 1. Undersøgelsen anvender beskrivende statistik og statistiske analyser, blandt andet frekvenstabeller, krydstabeller, gennemsnit og regressionsanalyser. Uddybende metodeovervejelser for signifikansniveauer, de anvendte tabeltyper og analysestrategi for regressionstabeller fremgår ligeledes af bilag 1. Bilag 2 indledes med en læsevejledning til de efterfølgende regressionsanalyser, som der løbende henvises til gennem rapporten. 3.1 Spørgeskema Arbejdet med spørgeskemaet til dimittendundersøgelsen 2012 har taget udgangspunkt i den tilsvarende undersøgelse fra Der er tilstræbt en indholdsmæssig kontinuitet mellem de to undersøgelser, samtidig med at undersøgelsen er udvidet, moderniseret og tilpasset de ændringer, der er sket på RUC og i det omgivende samfund siden Spørgeskemaets vigtigste indhold er dimittendernes vurdering af deres uddannelse og uddannelsesforløb på RUC og deres efterfølgende færd på arbejdsmarkedet. Overskrifterne i spørgeskemaet kan ses nedenfor: Kortlægning af beskæftigelse Beskrivelse af nuværende beskæftigelse: o Ansættelse o Selvstændig beskæftigelse o Ledighed o Fuldtidsuddannelse Beskrivelse af eventuel første beskæftigelse Overgangen fra uddannelse til første job Vurdering af uddannelsens kvalitet og anvendelighed Overvejelser om job og karriere under uddannelsen Overvejelser om fremtidig karriere Udvidelsen af spørgeskemaet er sket med udgangspunkt i ønsker og behov fra en række interessenter på universitetet, og der er tilføjet spørgsmål om: Internationalisering Dimittendernes job og studier i udlandet Studiejob og aktiviteter i studietiden, herunder frivilligt arbejde og studenterpolitik 2-fags-strukturen og integreret specialeskrivning Den personlige baggrund blandt andet børn i studietiden Dimittenderne i undersøgelsen kan opdeles på forskellige karakteristika, der er relevante for undersøgelsens design, eksempelvis: Afslutningsgrad Internt vs. eksternt optag 2 Antal fag Specialetype integreret eller ikke integreret Afslutningsår Beskæftigelsesgrad 2 Internt optag henviser til kandidater med en bacheloruddannelse fra RUC, mens eksternt optag henviser til kandidater med en bacheloruddannelse fra andre uddannelsesinstitutioner.

16 Kapitel 3: Undersøgelsesdesign Kandidatundersøgelsen Spørgeskemaet er udarbejdet ud fra ideen om, at det skal være relevant for respondenterne, og at der skal skabes viden om en række forskellige grupper blandt dimittenderne. Det betyder, at der på baggrund af dimittendernes karakteristika er stillet særlige spørgsmål. Eksempelvis er bachelorer spurgt om, hvorvidt de efterfølgende er påbegyndt en uddannelse og i så fald hvor. Eksternt optagne studerende er spurgt om, hvilken uddannelse, de har med til RUC. Alle dimittender har således ikke svaret på alle spørgsmål, og dimittenderne er sendt videre i spørgeskemaet afhængigt af deres svar på tidligere spørgsmål i spørgeskemaet. Der er stillet forskellige typer af spørgsmål i undersøgelsen. På spørgsmål, hvor respondenterne kun har kunnet vælge én svarmulighed, indgår de dimittender, som har besvaret spørgsmålet, mens dimittender, der ikke har svaret på spørgsmålet ikke indgår. På spørgsmål, hvor der er op til 20 svarmuligheder, har kandidaterne selv kunnet vælge hvor mange svar, de ville angive, dog har der typisk været en grænse på 3-5 angivelser. Eksempelvis er dimittenderne blevet spurgt om hvilke arbejdsopgaver, de primært udfører i deres nuværende job, og de har kunnet vælge blandt svarmuligheder fra en liste på en lang række forskellige opgaver. I spørgeskemaet er det kun få, men afgørende spørgsmål, som respondenten har været tvunget til at svare på for at kunne fortsætte videre i spørgeskemaet. Når kandidaterne ikke tvinges til at besvare alle spørgsmål, giver det en større usikkerhed. Denne usikkerhed imødekommes ved, at kandidaterne skal have afgivet mindst ét svar på spørgsmålet for at indgå i tabeller og diagrammer for et givent spørgsmål. Ved hver enkelt tabel eller diagram vil særlige forhold fremgå. Det betyder, at der bliver større usikkerhed på de spørgsmål, hvor denne type spørgsmål er valgt. Som konsekvens af ovenstående vil det kun være en del af dimittenderne, der indgår i nogle tabeller. Ved de enkelte tabeller og grafer, vil det fremgå, hvilke dimittender, der indgår. 3.2 Respondenter og indsamlingsforløb Deltagere i dimittendundersøgelsen er alle kandidater fra RUC i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2011; dertil kommer alle dimitterede bachelorer i samme periode, der ikke senere er indskrevet på en kandidatuddannelse på RUC. Ved afslutningen af undersøgelsesforløbet blev det undersøgt, om nogle af bachelorerne efter undersøgelsens påbegyndelse var genindskrevet på RUC bachelorer, der oprindeligt var udtrukket til deltagelse, er efterfølgende indmeldt på Roskilde Universitet, og er derfor taget ud af undersøgelsen. Undersøgelsen inkluderer dermed dimittender, heraf kandidater og bachelorer, se tabel 3.1. Tabel 3.1: Dimittender i målgruppen for undersøgelsen, fordelt på dimittend-år. Opdelt på Afslutningsgrad. Antal. Bachelorer Kandidater Andel pct , , , , , ,0 Selve indsamlingsforløbet og kontakten til dimittenderne beskrives mere detaljeret i bilag 1. 3 Data og dimittender til undersøgelsen blev trukket ud i slutningen af september 2012, det vil sige efter studiestart efterårssemestret 2012 og ca. en måned før indsamlingen begyndte. Bachelordimittender, der er blevet optaget på en kandidatuddannelse efter 1.oktober 2012, vil således have modtaget opfordring til deltagelse i undersøgelsen.

17 Kapitel 4: Præsentation af data 16 Kandidatundersøgelsen 2012 Kapitel 4: Præsentation af data Populationen til undersøgelsen består af en helt specifik og afgrænset gruppe, nemlig dimittender fra Roskilde Universitet i en helt bestemt periode, uanset hvilke karakteristika dimittenderne i øvrigt måtte have. For bachelorernes vedkommende gjaldt, at de ikke siden måtte være indmeldt på Roskilde Universitet. 4.1 Svarprocent og bortfald Ser man på undersøgelsens samlede respondentgruppe og svarprocent, er der et bortfald på 50,8 pct., når der ikke tages hensyn til afslutningsgrad, statsborgerskab eller den forskellige indsats, der er gjort for at øge svarprocenten for hhv. bachelorer og kandidater. 4 Tabel 4.1: Svarprocent. Særskilt for bachelorer og kandidater. Procent. Bachelorer Kandidater Deltager 21,4 59,9 49,2 Deltager ikke 78,6 40,1 50,8 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Ser man udelukkende på kandidaterne, som er målgruppen for denne rapport, er der kun et bortfald på 40,1 pct. Tabel 4.2 beskriver, hvordan bortfaldet fordeler sig på vigtiger faktorer som køn, alder, fag, kandidatårgang, kandidattitel og basisstudium. Tabel 4.2: Fordelingen blandt deltagere og ikke-deltagere på køn, alder og statsborgerskab. Kandidater. Procent Deltager Deltager ikke Køn Mænd 38,3 37,8 38,1 Kvinder 61,7 62,2 61,9 Køn i alt 100,0 100,0 100,0 Alder år 16,3 15,7 16, år 57,5 53,6 55, år 17,5 21,5 19,1 40+ år 8,7 9,1 8,9 Alder i alt 100,0 100,0 100,0 Statsborgerskab Dansk 97,7 77,8 89,7 Andet end dansk 2,3 22,2 10,3 Statsborgerskab i alt 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Beregningsgrundlaget gælder for hver af variablene. Køn: p= 0,375 Alder: p= 0,011 Statsborgerskab p= 0,000 4 Der er gjort særligt meget for at få kandidaterne til at svare, derfor betyder svarprocenterne i tabel 4.1 også, at der er en signifikant forskel, når vi sammenligner fordelingen af bachelorer og kandidater, der har og ikke-har deltaget. Det betyder, at 12,2 pct. af besvarelserne i undersøgelsen kommer fra bachelorer, mens bachelorer udgør 43,1 pct. af gruppen, der ikke har afgivet besvarelse.

18 Kapitel 4: Præsentation af data Kandidatundersøgelsen Der er 61,9 pct. blandt kandidaterne i populationen, der er kvinder, mens 38,1 pct. er mænd. Tabel 4.2 viser, at der ikke er forskel på fordelingen mellem deltagerne og ikke-deltagerne, når de to køn sammenlignes. Tabellen viser derimod også, at der er forskel, både når det kommer til alder og statsborgerskab. Der er lidt flere blandt kandidaterne i aldersgruppen fra 30 til 34 år, der deltager, mens der er lidt færre i aldersgruppen fra 35 til 39 år, der deltager. Kandidaternes alder er deres nuværende alder 5, uanset hvilken alder de havde, da de dimitterede. Samlet set er mere end halvdelen af kandidaterne i populationen i aldersgruppen fra år. I dimittendundersøgelsen 2007 havde 2,3 pct. af dimittenderne på Roskilde Universitet et andet statsborgerskab end dansk. Blandt kandidater og bachelorer i denne undersøgelse gælder det for 10,6 pct. af dimittenderne. Blandt kandidater og bachelorer er der 588 dimittender med udenlandsk statsborgerskab. Dimittender, som har enten udenlandsk statsborgerskab eller en udenlandsk adgangsgivende eksamen, dvs. 627 dimittender, er blevet spurgt, om de kan besvare undersøgelsen på dansk. 14,7 pct. har svaret på spørgsmålet og 90,4 pct. har svaret, at de kunne deltage i undersøgelsen på dansk. Det svarer til, at 9 dimittender blandt både kandidater og bachelorer har svaret, at de ikke kan deltage på dansk. 6 Blandt kandidaterne indgår 410 dimittender med udenlandsk statsborgerskab, og som det fremgår i tabel 4.2, har 2,3 pct. blandt kandidater med udenlandsk statsborgerskab deltaget i undersøgelsen. Der er således ikke en ensartet fordeling, når statsborgerskabet betragtes. Det er her vigtigt at være opmærksom på, at når statsborgerskab anvendes, vil studerende med andet statsborgerskab end dansk, som er født og opvokset i Danmark, blive spurgt, om de kan besvare spørgeskemaet på dansk og indgå i gruppen af udenlandske dimittender. Imidlertid udgør gruppen af kandidater med andet statsborgerskab, som har besvaret undersøgelsen, kun 55 mennesker, og derfor vil der ikke i undersøgelsen blive lavet analyser af forskellen mellem dimittender med forskelligt statsborgerskab. Tabel 4.3 viser, at der ingen forskel er på fordelingen af kandidatårgangene, når kandidater, der deltager, og kandidater, der ikke deltager, sammenlignes. På de øvrige forhold i tabel 4.3 er der signifikant forskel på, hvordan deltagerne og ikke-deltagerne fordeler sig. De to første variable: hovedområde og internt/eksternt optag ligger indholdsmæssigt tæt op ad hinanden, 7 og derfor er det forventeligt, at resultatet ligner hinanden. Det viser, at kandidater, som kommer fra RUC, og som har været tilknyttet et hovedområde, udgør en større andel i undersøgelsen, end de gør i den samlede mængde af dimittender. Fordelingen mellem kandidattitlerne er heller ikke ens blandt kandidater, der deltager, og kandidater, der ikke deltager. Der er en lidt større andel blandt cand.mag.- og cand.soc.-kandidaterne, der deltager og en lidt mindre andel, der deltager blandt cand.techn.soc.- og blandt cand.scient.adm.-kandidaterne. Der er således ikke en ligelig fordeling blandt deltagere og ikke-deltagere på en række studierelevante variable. Disse variable indgår i regressionsanalyserne, og derved vil det blive kontrolleret for forskelle mellem de forskellige grupper i disse variable. 5 Kandidaternes alder er den alder, som kandidaterne havde den studerende har besvaret spørgsmålet, heraf går 85 pct. videre til spørgeskemaet, de resterende 9,6 pct., svarende til 9 dimittender, takkes for deres interesse og ledes ud af spørgeskemaet. 7 Når kandidaterne IKKE har et hovedområde, vil det typisk være fordi, at de ikke har en bacheloruddannelse fra RUC. Hovedområdet er en inddeling, som tildeles i forbindelse med optaget på en bacheloruddannelse.

19 Kapitel 4: Præsentation af data 18 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 4.3: Deltagere og ikke-deltagere fordelt på optag, hovedområde, kandidatår og kandidattitel. Procent Deltager Deltager ikke Internt el. eksternt optag på kandidatuddannelsen 8 Bachelor fra RUC 86,7 74,4 81,8 Ikke bachelor fra RUC 13,3 25,6 18,2 Internt/eksternt optag i alt 100,0 100,0 100,0 Hovedområde Hum 39,5 36,6 38,4 Nat 7,9 6,1 7,2 Sam 39,2 31,3 36,0 Intet basisstudium 13,4 26,0 18,4 Hovedområde i alt 100,0 100,0 100,0 Kandidatår ,5 20,4 19, ,7 18,5 19, ,0 20,1 20, ,7 21,0 20, ,1 20,0 19,5 Kandidat år i alt 100,0 100,0 100,0 Titel mag. 19,1 16,2 17,9 comm. 37,1 37,1 37,1 soc. 22,0 19,8 21,1 scient.adm. 11,0 14,5 12,4 techn.soc. 4,7 7,4 5,8 scient. 6,0 4,9 5,6 Titel i alt 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: Beregningsgrundlaget nederst gælder for alle variablene i tabellen. Signifikansniveau for forskelle mellem hovedområde: p= 0,000 Signifikansniveau for forskelle mellem kandidatår: p= 0,362 Signifikansniveau for forskelle mellem internt/eksternt optag: p= 0,000 Signifikansniveau for forskelle mellem kandidattitler: p = 0,000 Kandidater fra RUC vil oftest have en kombinationsuddannelse, hvori der indgår to fag, enkelte uddannelser kan dog læses som enkeltfaglige forløb, hvori der kun indgår et fag. Tabellerne 4.4 og 4.5 viser andelen af studerende, som har deltaget fra hvert af fagene. I tabel 4.4 vises kandidater, som har haft to fag, og hver af kandidaterne indgår for begge deres fag. har kandidater haft to fag. Kandidater, som har taget et fag på RUC og et eksternt fag, indgår i tabel 4.4, og nederst i tabellen vises, hvilken type eksternt fag disse kandidater har taget uden for RUC. Tabel 4.5 viser kandidater, som har taget 1 fag; i alt 804 kandidater har taget 1 fag. 9 8 Internt optag henviser til kandidater med en bacheloruddannelse fra RUC, mens eksternt optag henviser til kandidater med en bacheloruddannelse fra andre uddannelsesinstitutioner. Størstedelen af kandidatdimittenderne på RUC har en bacheloruddannelse fra RUC (internt optag), mens omkring 20 pct. af de kandidatstuderende er optaget på baggrund af en bacheloruddannelse fra et andet universitet eller en professionsbacheloruddannelse (eksternt optag). 9 Nogle få kandidater har taget flere kandidatuddannelser, og indgik derfor anderledes end øvrige studerende. Disse indgår kun med senest afsluttede uddannelse, som er afsluttet i undersøgelsesperioden.

20 Kapitel 4: Præsentation af data Kandidatundersøgelsen Tabel 4.4: Bortfaldet blandt kandidater med 2 fag. Procent Deltager Deltager ikke Beregningsgrundlag Almen biologi 42,9 57,1 100,0 7 Arbejdslivsstudier 82,4 17,6 100,0 17 Dansk 62,1 37,9 100,0 306 Datalogi 70,2 29,8 100,0 94 Engelsk 63,2 36,8 100,0 95 EU-studies 55,6 44,4 100,0 9 Filosofi og videnskabsteori 59,9 40,1 100,0 167 Fransk 50,0 50,0 100,0 26 Fysik 61,5 38,5 100,0 26 Geografi 71,0 29,0 100,0 193 Globale studier 61,5 38,8 100,0 13 Historie 69,1 30,9 100,0 317 Informatik 100,0 0,0 100,0 5 Internationale udviklingsstudier 57,2 42,8 100,0 491 Journalistik 62,1 40,1 100,0 322 Kemi 62,1 37,9 100,0 65 Kommunikation 59,7 40,3 100, Kultur- og sprogmødestudier 57,4 42,6 100,0 371 Matematik 62,1 37,9 100,0 41 Medicinalbiologi 77,1 22,9 100,0 35 Miljøbiologi 72,5 27,5 100,0 69 Molekylærbiologi 61,5 38,5 100,0 104 Performance-design 63,0 37,0 100,0 119 Plan, by & proces 100,0 0,0 100,0 2 Politik og administration 66,7 33,3 100,0 267 Psykologi 61,2 38,8 100,0 593 Pædagogik og uddannelsesstudier 66,5 33,5 100,0 284 Socialvidenskab 64,7 35,3 100,0 422 Sundhedsfremme 71,4 28,6 100,0 84 Tek-sam 64,4 35,6 100,0 59 Tysk 69,2 30,8 100,0 26 Virksomhedsstudier 61,2 38,8 100,0 502 Eksternt humanistisk fag 44,3 55,7 100,0 97 Eksternt naturvidenskabeligt 61,1 38,9 100,0 18 fag Eksternt samfundsvidenskabeligt 52,8 47,2 100,0 73 fag 62,0 38,0 100,

21 Kapitel 4: Præsentation af data 20 Kandidatundersøgelsen 2012 Tabel 4.5: Bortfaldet blandt kandidater med 1 fag. Procent. Deltager Deltager ikke Beregningsgrundlag Forvaltning 53,1 46,9 100,0 496 Globale studier 64,0 36,0 100,0 25 Tek-sam 49,4 50,6 100,0 232 Virksomhedsledelse 39,2 60,8 100, ,4 48,6 100,0 804 I tabellerne 4.4 og 4.5 kan bortfaldet blandt kandidater med henholdsvis 1 og 2 fag ses. I tabellen for de tidligere 2-fagsstuderende indgår de studerende på begge deres fag.

22 Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse Kandidatundersøgelsen Kapitel 5: Kandidaternes beskæftigelse I dette kapitel er fokus på arbejdsmarkedet. Først præsenteres den samlede beskæftigelsesmæssige situation, som kandidaterne befinder sig i på undersøgelsestidspunktet. Efterfølgende er fokus i resten af kapitlet på den største gruppe blandt kandidaterne, nemlig kandidater i lønansættelse. Her beskrives karakteristika ved de virksomheder, hvor kandidaterne er ansat samt kandidaternes ansættelsesforhold og arbejdsopgaver. Kandidater, der er uden for arbejdsmarkedet og ledige, behandles særskilt i kapitel Kandidaternes beskæftigelsesstatus Der er sammenhæng mellem, hvornår kandidaterne har afsluttet deres studie og deres beskæftigelsesmæssige situation. Tabel 5.1 viser, at 78,7 pct. af alle kandidater i undersøgelsen er i et ansættelsesforhold, men også, at der er forskelle på kandidatårgangene, når vi sammenligner dette. 10 Hvor 86,4 pct. fra årgang 2007 er i en ansættelse, gælder det kun 67,8 pct. fra årgang Disse forskelle er ikke overraskende, fordi kandidaterne fra de tidlige kandidatårgange har haft flere år til at etablere sig på arbejdsmarkedet. Andelen af kandidater, der er i ansættelse, under uddannelse og er selvstændige, svinger lidt mellem årgangene, og selvom disse ikke for alle årgange er signifikante, er disse aktiviteter lagt sammen under overskriften I aktivitet, mens ledige kandidater og kandidater uden for arbejdsmarkedet indgår i gruppen Uden aktivitet. Tabel 5.1: Kandidaternes nuværende beskæftigelsesstatus opdelt på kandidatårgang. Procent I ansættelse 86,4 84,1 79,6 75,0 67,8 78,7 Selvstændig 3,2 2,4 4,2 2,4 4,4 3,3 Ledig 5,0 7,9 8,4 10,5 19,2 10,1 Under uddannelse 3,2 4,3 4,2 7,5 4,0 4,6 Uden for arbejdsmarkedet 2,2 1,2 3,6 4,7 4,6 3,2 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 I aktivitet 92,9 90,9 88,0 84,8 76,2 86,7 Uden aktivitet 7,1 9,1 12,0 15,2 23,8 13,3 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Beregningsgrundlag Note: I aktivitet dækker, at kandidaterne enten er i en ansættelse, at de er selvstændige eller er under uddannelse. For jobaktivitet er det undersøgt, hvordan de forskellige kandidatår ligner hinanden: Bortset fra 2011, som ikke ligner de øvrige år overhovedet, så ligner hvert af årene de to år, som det ligger i mellem ligner således både 2008 og 2010, men ikke Dermed er det tydeligt og bekræftet, at den nedadgående rate for aktivitet mellem årene er reel. Signifikansniveau for forskel på beskæftigelse mellem kandidatårene: p = 0,000. Signifikansniveau for forskelle i jobaktivitet mellem kandidatårene: p = 0,000. Den nederste del af tabel 5.2 viser andelen af kandidater, der er i en aktivitet. Hermed menes kandidater, der enten er under uddannelse eller er i beskæftigelse, enten som selvstændige eller i en ansættelse. Der er lavet en test på, om der er forskelle mellem kandidatgraderne, når andelen af kandidater i aktivitet undersøges. 95,4 pct. blandt cand.scient.adm.-kandidaterne er i aktivitet, hvilket er signifikant mere end de øvrige grupper bortset fra cand.techn.soc.-kandidaterne, hvor andelen er 90,5 pct. For alle de øvrige kandidatgrupper ligger andelen på 85 pct. 10 Det skal bemærkes, at respondenternes beskæftigelsesstatus i undersøgelsen afviger fra de officielle beskæftigelsestal fra Ministerium for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse. Dette må tilskrives bias ift. bortfald i respondentgruppen, som beskrevet i kapitel 3. Tallene i afsnit 5.1 er således ikke repræsentative ift. RUC-kandidaters beskæftigelsesgrad. I stedet er analyserne med til at belyse sammenhængen mellem forskellige parametre og kandidaternes beskæftigelsesstatus. Dermed er tallene interessante, fordi de hjælper til bedre at forstå, hvad der kendetegner kandidater med forskellig beskæftigelsesstatus.