Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte Diplomuddannelse i visuel journalistik.

Transkript

1 Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Att.: Projektleder Torben Nielsen Sendt pr. Akkreditering af ny diplomuddannelse i visuel journalistik Akkrediteringsrådet har på rådsmøde 5. november 2010 behandlet anmodning om akkreditering af den ansøgte Diplomuddannelse i visuel journalistik. Akkrediteringsrådet akkrediterer videregående uddannelser for voksne og diplomuddannelser og udbud af uddannelserne efter Undervisningsministerens beslutning, jf. 15 g i Bekendtgørelse nr af 9. november 2009 om erhvervsrettet grunduddannelse og videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne. Uddannelsen akkrediteres af Akkrediteringsrådet, jf. 12, stk. 1 i Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser. Uddannelsen er akkrediteret positivt, jf. 1 i Bekendtgørelse nr. 684 af 27. juni 2008 om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser m.v. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport, udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut. Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Undervisningsministeriet vil meddele ansøger endelig beslutning om, hvorvidt uddannelsen kan godkendes. Godkendelse kan kun gives, hvis Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt, jf. 14 i Lov nr. 207 af 31. marts 2008 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser med senere ændringer. Akkrediteringsrådet 16. november 2010 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Allan Hermansen Telefon Telefax E-post allh@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/1 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Enslydende brev er sendt til Undervisningsministeriet

2 Diplomuddannelse i visuel journalistik Akkreditering af ny uddannelse Indstilling til Akkrediteringsrådet Oktober 2010 Journalnummer: DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

3 Diplomuddannelse i visuel journalistik 2010 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk: EVA sætter komma efter Dansk Sprognævns anbefalinger, dvs. at der som hovedregel ikke sættes komma foran ledsætninger. Publikationer er kun udgivet i elektronisk form på:

4 Indhold 1 Indstilling 4 2 Indledning 5 3 Præsentation af uddannelsen 8 4 Vurdering af de enkelte kriterier 11

5 1 Indstilling Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har sammen med et panel af eksterne eksperter gennemført en akkrediteringsvurdering af forslag til ny diplomuddannelse i visuel journalistik. Ansøgningen er indsendt af Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. EVA indstiller uddannelsen til: Positiv akkreditering EVA s indstilling bygger på ekspertpanelets vurdering af om uddannelsen opfylder alle de kriterier der ligger til grund for akkreditering af nye uddannelser. Opfyldte kriterier Ekspertpanelet vurderer at uddannelsen opfylder kriterierne om: Relevans og efterspørgsel (kriterium 1) Mål for læringsudbyttet (kriterium 2) Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer (kriterium 3). Mere information I rapportens kapitel 4 findes ekspertpanelets vurdering af om de enkelte kriterier er opfyldt. Rapportens indledning beskriver ekspertpanelets sammensætning og den faglige vurderingsproces. Diplomuddannelse i visuel journalistik 4

6 2 Indledning Denne rapport indeholder Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) akkrediteringsvurdering af forslag til ny diplomuddannelse i visuel journalistik. Rapportens formål i akkrediteringsprocessen Akkrediteringsrapporten vil danne grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering af uddannelsen. Akkrediteringsrådet meddeler afgørelsen til ansøgeren og Undervisningsministeriet. Undervisningsministeriet beslutter på den baggrund om uddannelsen kan godkendes. En forudsætning for godkendelse er dog at uddannelsen er blevet akkrediteret positivt af Akkrediteringsrådet. Se sidst i dette kapitel hvad der står i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse om dette. Den faglige vurdering En akkrediteringsvurdering af en uddannelse er en faglig vurdering af om uddannelsen lever op til eksterne, foruddefinerede kriterier for relevans og kvalitet. Denne akkrediteringsvurdering er foretaget med udgangspunkt i de kriterier for uddannelsers relevans og kvalitet som er fastsat i bilag 1 i Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse. Akkrediteringsvurderingen er gennemført på baggrund af Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles ansøgning med bilag hvor uddannelsesinstitutionen har skullet redegøre for og dokumentere hvordan uddannelsen opfylder kriterierne. I vejledningen til ansøgning om akkreditering af nye uddannelser og udbud findes kravene til ansøgningen og en beskrivelse af processen for akkrediteringsvurderingen. Organisering EVA har nedsat et eksternt ekspertpanel til at foretage de faglige vurderinger af uddannelsen. Ekspertpanelet er sammensat så dets medlemmer tilsammen har: Fagspecifik viden og erfaring Uddannelsesmæssig og pædagogisk viden og erfaring Viden om og erfaring fra relevante beskæftigelsesområder. Se for en uddybning af EVA s krav til eksperternes kompetencer. Medlemmerne af ekspertpanelet er: Michael Thorberg, exam.art. i samfundsfag og uddannet journalist, presse- og informationschef i Boligselskabernes Landsforening. Mangeårigt virke som censor og tidligere studielektor ved Danmarks Journalisthøjskole (nu Journalisthøjskolen). Har bredt kendskab til trykte og elektroniske medier fra mere end 30 års arbejde inden for kommunikationsbranchen, heraf hovedparten af årene i strategiske eller ledelsesmæssige positioner. Mads Dirckinck-Holmfeld, programdirektør i Media Entertainment Group. Censor ved erhvervsakademiuddannelsen inden for medie og kommunikation (multimediedesigner AK) og Diplomuddannelse i visuel journalistik 5

7 grundlægger af Skolen for Film & TV Produktion. Har indgående kendskab til mediebranchen fra mere end 25 års arbejde med elektroniske medier, heraf mere end 10 år i ledelsesstillinger. Anders Hamming, cand.mag. og master i professionsudvikling, lektor ved pædagoguddannelsen på University College Vest. Har undervist ved og udviklet flere uddannelser, herunder diplomuddannelser, og er næstformand for censorformandskabet for pædagoguddannelsen. Institutionen har haft mulighed for at gøre indsigelse hvis den har betvivlet en eller flere eksperters habilitet. Alle eksperterne har underskrevet en habilitetserklæring og en erklæring om tavshedspligt. Evalueringskonsulent Simon Holmen Clemmensen fra EVA har haft det metodiske og praktiske ansvar for akkrediteringen og har udarbejdet denne rapport som ekspertpanelet derefter har godkendt. Projektleder Christian Moldt og evalueringskonsulent Julia Salado-Rasmussen har haft det overordnede projektansvar, bl.a. ansvaret for at sikre tværgående konsistens i forhold til EVA s øvrige akkrediteringsvurderinger af nye uddannelser. Metode og proces Akkrediteringsvurderingen bygger på metodiske elementer som er internationalt anerkendte, og på de europæiske standarder og retningslinjer for kvalitetssikring af videregående uddannelse. Akkrediteringsvurderingen omfatter derfor: Ansøgning og bilag Ekstern vurdering ved et fagligt ekspertpanel Offentliggørelse af en rapport. EVA har tilrettelagt akkrediteringsprocessen med det formål at sikre en transparent proces og tilvejebringe et solidt dokumentationsmateriale som ekspertpanelet kan foretage sin vurdering på baggrund af. Processen er forløbet på følgende måde: Institutionen har været inviteret til EVA s vejledende informationsmøde om akkrediteringsopgaven. Institutionen har indsendt skriftlig dokumentation (ansøgning og bilag) efter EVA s skriftlige vejledning som findes på Ekspertpanelet og EVA har analyseret materialet ud fra de kriterier som er fastlagt for akkreditering af nye uddannelser, jf. Undervisningsministeriets akkrediteringsbekendtgørelse, og har bedt institutionen om at indsende supplerende dokumentation ved tvivlsspørgsmål. EVA har udarbejdet akkrediteringsrapporten på baggrund af ekspertpanelets faglige vurdering. Rapporten er efterfølgende blevet godkendt af ekspertpanelet. Institutionen har haft mulighed for at kommentere proces, metode og resultater og korrigere evt. faktuelle fejl i et udkast til rapporten. EVA har sendt den endelige akkrediteringsrapport til Akkrediteringsrådet og har samtidig offentliggjort rapporten på Det siger bekendtgørelsen Akkrediteringsvurderingen er foretaget på baggrund af Undervisningsministeriets bekendtgørelse om akkreditering og godkendelse af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser mv. Her står der: 1. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om akkreditering af nye erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser samt nye videregående voksenuddannelser (VVU) og diplomuddannelser på grundlag af de kriterier, der fremgår af bilag 1. Diplomuddannelse i visuel journalistik 6

8 7. Stk. 3. EVA afgiver en akkrediteringsrapport med en samlet indstilling til Akkrediteringsrådets afgørelse om positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. For så vidt angår et godkendt udbud kan EVA tillige indstille udbuddet til betinget positiv akkreditering. Stk. 4. EVA indstiller nye uddannelser og nye udbud til positiv akkreditering, når det eksterne ekspertpanel, jf. 5, stk. 2, vurderer, at alle kriterierne, som angivet i bilag 1 henholdsvis bilag 2, er opfyldt. 12. Akkrediteringsrådet fastlægger de overordnede rammer for rådets virksomhed og træffer afgørelse om akkreditering efter Grundlaget for rådets afgørelse efter 12, stk. 1, er en akkrediteringsrapport efter kapitel Rådet kvalitetssikrer EVA s opgavevaretagelse efter denne bekendtgørelse, herunder særligt med hensyn til: 1) udvælgelse og brug af det faglige ekspertpanel, der foretager den faglige vurdering af uddannelser og udbud i forhold til kriterierne for relevans og kvalitet og 2) sikring af at akkrediteringsrapporten indeholder vurdering af de enkelte kriterier for relevans og kvalitet, herunder at kriterierne anvendes tilstrækkeligt konsistent. Diplomuddannelse i visuel journalistik 7

9 3 Præsentation af uddannelsen Ansøger: Samarbejdspartnere (uddannelsesinstitutioner): Uddannelsens navn, dansk: Uddannelsens navn, engelsk: Uddannelsestype: Formål og erhvervssigte: Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Diplomuddannelse i visuel journalistik Diploma Degree Programme in Visual Journalism Diplomuddannelse Formålet med diplomuddannelsen i visuel journalistik er at kvalificere journalister og kommunikatører til at forstå visuelle teknikker og virkemidler og bruge disse til at formidle og fortælle kreativt og forståeligt på tværs af de forskellige medieplatforme som anvendes i medie- og kommunikationsbranchen. Målet er at den uddannede bliver i stand til at: analysere og forstå de visuelle muligheder på de forskellige platforme herunder nye og mobile medier konstruere indholdsmæssige og visuelle sammenhænge mellem tekst, billeder og form konstruere idékoncepter og strategi for den visuelle formidling forstå hvordan modtagerne tilegner sig viden og information gennem synssansen. Eksempler på jobfunktioner: redaktionel mellemleder, redaktionssekretær, billedredaktør, mediedirigent. Samlet varighed og ECTS-point: Indhold: Diplomuddannelsen i visuel journalistik består af moduler svarende til 60 ECTS-point. Uddannelsen kan gennemføres på heltid på et år. Langt de fleste vil dog gennemføre på deltid. Varigheden af uddannelsesforløbet på diplomuddannelsen er typisk 2½ år. Diplomuddannelsen består af: Obligatoriske moduler 25 ECTS-point Valgfrie moduler 20 ECTS-point Afgangsprojektet 15 ECTS-point. Beskrivelse af den obligatoriske fællesdel: Titel: Visuel perception og betydningsdannelse Omfang: 10 ECTS-point Formål: Formålet med modulet er at give de studerende en Diplomuddannelse i visuel journalistik 8

10 teoretisk og begrebsmæssig forståelse af synssansens og det visuelles betydning for menneskers måder at tilegne sig viden og information på. Modulet indfører de studerende i: Analyse af visuelle udtryk på forskellige medieplatforme Semiotik, tegnteori og betydningsdannelsen Visuel perception Visuel kognition Multimodalitet og synergi mellem udtryksformer Titel: Visuel fortælleteknik Omfang: 10 ECTS-point Formål: Formålet er at give de studerende en forståelse af de visuelle teknikker og udtryksformer på de forskellige medieplatforme således at de studerende bliver i stand til at konstruere fortællemæssige og visuelle sammenhænge mellem tekst, billeder og form. Modulet indfører de studerende i: Visualisering Form og farve Informationsgrafik Design og layout Fotografi Video Interaktivt design Cross media storytelling Titel: Medieteori & metode Omfang: 5 ECTS-point Formål: Indføring i centrale medie- og kommunikationsfaglige teorier og begreber. Desuden præsenteres videnskabelige metoder således at de studerende klædes på til at bruge metoderne ifm. projektopgaverne i uddannelsens øvrige moduler. Beskrivelse af valgfrie moduler: Afhængigt af interesse kan de studerende vælge mellem følgende valgfrie moduler: Fler- og tværmedialitet (5 ECTS-point) Web-tv (5 ECTS-point) Mål resultatet af din kommunikation (10 ECTS-point) Magasin- og bladudvikling (5 ECTS-point) Krisekommunikation (5 ECTS-point) Nye og sociale medier (5 ECTS-point) Kreativitet og ideudvikling (5 ECTS-point) Projektledelse (5 ECTS-point). Beskrivelse af afgangsprojektet Afgangsprojektet består af et journalistisk produkt, en projektrapport af et omfang på 30 sider og en mundtlig eksamination. I det gode afgangsprojekt er der tydelig sammenhæng mellem de tre dele. Formålet med afgangsprojektet er, at den studerende demonstrerer viden om et vidensområde Diplomuddannelse i visuel journalistik 9

11 inden for visuel journalistik, samt om metoder til undersøgelse, analyse og beskrivelse af dette vidensområde. Adgangskrav: Den studerende skal have mindst to års professionel erfaring med journalistisk arbejde, og derudover skal den studerende have en journalistisk grunduddannelse eller et uddannelsesniveau der mindst svarer til en kort videregående uddannelse (KVU) for at blive optaget. Kravet om minimum to års relevant erhvervserfaring bunder i en faglig vurdering af at de studerende skal have et solidt praktisk kendskab til professionelt arbejde med journalistik og/eller kommunikation. Diplomuddannelse i visuel journalistik 10

12 4 Vurdering af de enkelte kriterier Kriterium 1. Relevans og efterspørgsel Vurdering Uddannelsen er relevant for direkte anvendelse i erhverv eller profession, og der er behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet og set i forhold til eksisterende uddannelser. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at uddannelsen har et klart erhvervs- eller professionssigte, herunder skal det fremgå, hvilke aftagergrupper uddannelsen er rettet imod, 2) at der er gennemført en afdækning af det relevante arbejdsmarkeds kompetencebehov, 3) at der i vurderingen af arbejdsmarkedets kompetencebehov er inddraget relevant statistik i det omfang, det forefindes, 4) at der er behov for uddannelsen vurderet i forhold til det eksisterende uddannelsessystem. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ekspertpanelet vurderer det positivt at ansøgningen har et klart erhvervs- og professionssigte. Uddannelsen skal kvalificere journalister med kompetencer inden for tekstuel fremstilling til også at besidde flermedielle færdigheder og kompetencer inden for visuel journalistik, herunder idéudvikling og udnyttelse af de muligheder som digitalisering medfører. Ansøgningen definerer klart aftagerfeltet som bl.a. dækker mediehuse, kommunikationsbureauer og kommunikationsafdelinger i private og offentlige virksomheder. Ansøgeren har foretaget en grundig afdækning af det journalistiske arbejdsmarkeds nuværende og forventede fremtidige kompetencebehov. Afdækningen omfatter brug af såvel kvalitative som kvantitative metoder, herunder en survey blandt et stort antal aftagere og statistisk materiale om beskæftigelsesgraden blandt relevante faggrupper. Det er positivt at ansøgeren både har dokumenteret behovet ved at inddrage en rapport fra Undervisningsministeriet om fremtidens kommunikationsuddannelser og derudover selv har gennemført en elektronisk survey blandt 223 aftagere om behovet for den ansøgte uddannelse. Ekspertpanelet vurderer at de anvendte undersøgelser tydeligt viser at der fremover vil være stigende efterspørgsel efter journalistisk arbejdskraft med flermedielle og visuelle kompetencer, dvs. med evne til at forstå visuelle teknikker og virkemidler og bruge disse til at formidle og fortælle kreativt og forståeligt på tværs af de forskellige medieplatforme som anvendes i medie- og kommunikationsbranchen. Ekspertpanelet vurderer at den ansøgte uddannelse er et tiltrængt supplement til de eksisterende ordinære og efteruddannelsesmæssige uddannelsestilbud i Danmark. Uddannelsen har en profil der ikke er dækket af de eksisterende uddannelser i Danmark, idet de eksisterende Diplomuddannelse i visuel journalistik 11

13 journalistiske uddannelser i højere grad fokuserer på tekstmæssig fremstilling, mens fotojournalistuddannelsen primært er visuel og ikke giver de studerende tilstrækkelige tekst- og formidlingsmæssige kompetencer. Arbejdsmarkedet har et reelt behov for de kompetencer som uddannelsens dimittender vil opnå. Det er dog en mindre svaghed ved ansøgningen at den kun i mindre omfang sigter mod at udvikle de studerendes kompetencer inden for innovativ og udviklingsorienteret tænkning og interaktivitet, men da de vedlagte undersøgelser indikerer at dette behov på arbejdsmarkedet er sekundært i forhold til behovet for journalister med visuelle og flermedielle kompetencer, er denne svaghed kun tillagt mindre betydning i vurderingen af kriteriet. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 1 (spørgsmål 1-4) samt supplerende dokumentation og følgende bilag: Bilag 1: Rapport fra Arbejdsgruppe om fremtidens videregående medie- og kommunikationsuddannelser, UVM, 2006 Bilag 2: Rapporten Fotografernes professionelle fremtid, Peter From Jacobsen, UPDATE, 2007 Bilag 3: UPDATEs survey, 2010 Bilag 4: Statistiske oversigter for overgangsfrekvens for Professionsbacheloruddannelsen i Grafisk Kommunikation fra Bilag 5: Mediehøjskolens undersøgelse af jobsituationen for dimittender fra Mediehøjskolen fra 2006 og Diplomuddannelse i visuel journalistik 12

14 Kriterium 2. Mål for læringsudbyttet Vurdering Uddannelsens mål for læringsudbytte er niveaumæssigt i overensstemmelse med den relevante gradstypebeskrivelse i den danske kvalifikationsramme for videregående uddannelse, og der er tilstrækkelig sammenhæng mellem disse overordnede mål for læringsudbytte og læringsmålene for uddannelsens elementer. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at målene for læringsudbyttet for uddannelsen er fastlagt og tæt koblet til relevansen af og behovet for uddannelsen, 2) at målene for uddannelsens læringsudbytte er beskrevet i kvalifikationsrammetermer, og at målene er hensigtsmæssige i forhold til eventuelt beslægtede uddannelser nationalt og internationalt, 3) at læringsmålene for uddannelsens elementer er fastlagt, og elementerne indbyrdes vægtet og prioriteret, så de samlet set lever op til uddannelsens mål for læringsudbyttet. Elementernes vægtning og prioritering kommer bl.a. til udtryk i ECTS-fordelingen, 4) at læringsmålene for praktikelementerne i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssige i forhold til uddannelsens øvrige elementer. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Samlet set vurderer ekspertpanelet at der er en tilstrækkelig sammenhæng mellem de dokumenterede behov for uddannelsen under kriterium 1 og uddannelsens samlede mål for læringsudbytte. Uddannelsens mål for læringsudbytte er formuleret i kvalifikationsrammetermer, om end det er en mindre svaghed ved ansøgningen at kvalifikationsrammen kun i begrænset omfang er omsat til uddannelsesnære formuleringer. Dette forhold er dog tillagt mindre betydning i vurderingen af kriteriet, da de opstillede mål er forståelige og tydeligt adskiller uddannelsen fra beslægtede eksisterende uddannelser. Målene for læringsudbytte er tilpasset en diplomuddannelse og tager udgangspunkt i at de studerende har en videregående uddannelse og mindst to års relevant erhvervserfaring. Overordnet vurderer ekspertpanelet at læringsmålene for uddannelsens moduler er hensigtsmæssigt fastlagt så de lever op til uddannelsens mål for læringsudbytte. Det er positivt at der er opstillet såvel praktiske som teoretiske læringsmål for hvert modul, og at det forventes at den studerende sideløbende med undervisningen arbejder med et selvstændigt, praksisorienteret projekt. Det vurderes dog som en mindre svaghed ved ansøgningen at uddannelsen ikke er tilrettelagt med anbefalede linjer der ville kunne hjælpe med at fremme toninger af uddannelsen med vægt på særlige erhvervsrettede færdigheder eller kompetencer. Ekspertpanelet vurderer her at valgfrie moduler som styr sikkert på medierne og i samspil med brugerne med fordel kunne have været konstituerende for at styrke uddannelsens anvendelsesorienterede sigte. Ekspertpanelet accepterer dog ansøgerens begrundelse for at de studerende først og fremmest Diplomuddannelse i visuel journalistik 13

15 skal kunne identificere de visuelle muligheder i den journalistiske historie og have basal træning i dette. Desuden er det et krav til det journalistiske produkt i afgangsprojektet at den studerende i praksis skal demonstrere hvordan visuelle udtryksformer og teknikker alene eller i kombination med teksten kan styrke formidlingen af den journalistiske historie, Ekspertpanelet vurderer derfor at uddannelsen er hensigtsmæssigt tilrettelagt. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 2 (spørgsmål 1-3) samt supplerende dokumentation. Diplomuddannelse i visuel journalistik 14

16 Kriterium 3. Tilrettelæggelsen af uddannelsens elementer Vurdering Uddannelsens tilrettelæggelse afspejler mål for læringsudbytte. Ansøger skal redegøre for og dokumentere, 1) at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen, 2) at tilrettelæggelsen af overbygningsuddannelser, som bygger på erhvervsakademiuddannelser, er tilpasset de forudsætninger, som de studerende har fra de forskellige adgangsgivende uddannelser, 3) at praktikelementer i erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser er hensigtsmæssigt placeret, 4) at de studerende vil have mulighed for at gennemføre en eller flere dele af uddannelsen i udlandet inden for den normerede studietid. Kriteriet er opfyldt. Begrundelse for vurderingen Ansøgeren redegør for at adgangskravet er en journalistisk uddannelse, anden relevant uddannelse mindst på niveau med en kortere videregående uddannelse eller en videregående voksenuddannelse gennemført som et reguleret forløb. Derudover kræves mindst to års relevant erhvervserfaring. Ekspertpanelet vurderer at der er fastlagt hensigtsmæssige adgangskrav til uddannelsen. Det er positivt at den primære adgangsvej til uddannelsen er en journalistisk uddannelse, men det vurderes også positivt at ansøgeren har taget højde for at mange medarbejdere på journalistiske arbejdspladser i dag har en anden uddannelsesmæssig baggrund og dermed kan have interesse i at opkvalificere sig ved hjælp af den ansøgte uddannelse. Dokumentation Ansøgningens redegørelse for kriterium 3 (spørgsmål 1-4). Diplomuddannelse i visuel journalistik 15