April 2011 Skoleafdelingen - Børn- og Unge

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "April 2011 Skoleafdelingen - Børn- og Unge"

Transkript

1 Den Inkluderende Skole - en analyse, der angiver nye styringsveje af specialundervisningen herunder mulighederne for større inklusion ved en økonomisk decentralisering April 2011 Skoleafdelingen - Børn- og Unge

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord Arbejdsgruppen Formål Udfordringer med den nuværende struktur Baggrund Centrale begreber og afgrænsning af analysens målgruppe Holstebros Kommunes forståelse af rummelighed Analysens målgruppe Beskrivelse af den nuværende struktur Specialtilbud i Holstebro Kommune Uddybning af målgruppen Administration og økonomistyring Gruppe A: Almindelige specialklasser Gruppe B: Specialiserede specialklasser Gruppe C: De takstfinansierede tilbud Gruppe D: Enkeltinkluderede elever Gruppe E: Regionale og landsdækkende tilbud Samspillet mellem PPR, skoleafdelingen og skolerne Medarbejdernes kompetencer styrkelse af lærernes inklusionskompetencer Evidensbaserede programmer Økonomisk decentralisering - inklusionsmodel Målgruppe for inklusion Tildeling og skolernes betaling Indfasning af incitamentsmodellen Udfordringer Overvejelser i forbindelse med implementering af inklusionsmodellen

3 1. Forord I Holstebro Kommune har det, ligesom i de fleste andre af landets kommuner, været en central del af strategien på specialundervisningsområdet, at mindske eksklusionen til special-skoler og specialklasser mest muligt og at fremme inklusion af elever med behov for særlig støtte i almenundervisningen på distriktsskolen. I Holstebro Kommunes nyreviderede sammenhængende børne- og ungepolitik er det netop fremhævet som en målsætning, at flest mulige børn og unge skal undervises og inkluderes i almenundervisningen, samt at specialundervisning bør tilbydes i nærmiljøet. Alligevel har Holstebro Kommune - ligesom mange af landets øvrige 97 kommuner - oplevet en nettotilgang til specialundervisning gennem de seneste år. Skoleafdelingens opgørelse viser således en stigning på ca. 17% i antallet af elever i det segregerede undervisningstilbud fra 2008 til Antallet af elever i normalklasser er faldet med ca. 3% i samme periode. Gennem de senere år er udviklingen således gået i den modsatte retning af den ønskede og tilstræbte dog er der på det seneste sket en opbremsning i henvisningerne til specialskoler i andre kommuner på grund af en ændret praksis i visitationsudvalget. Men de specialiserede tilbud udgør stadigvæk størstedelen af udgifterne til specialundervisning i Holstebro Kommune, og det sætter dermed økonomien under pres, hvilket også kan betyde, at der bliver færre ressourcer til almenundervisningen. Risikoen kan være en ond cirkel, hvor øget visitation til dyre specialtilbud lægger beslag på flere ressourcer, som må tages fra skolernes ordinære ressourcetildeling, hvorved skolernes mulighed for at investere i inkluderende undervisningstilbud udhules yderligere og tilskyndelsen til eksklusion igen forstærkes. I forbindelse med analyse af skolestrukturen i Holstebro Kommune er der nedsat en intern arbejdsgruppe den såkaldte DIS-gruppe der med baggrund i de stigende udgifter til specialundervisning i Holstebro Kommune, skal komme med nogle kvalificerede bud på, hvordan udgifterne og henvisningerne til specialområdet kan nedbringes, uden at kvaliteten falder i de skoletilbud, der tilbydes de respektive målgrupper. Arbejdsgruppen skal fremkomme med en række forslag til, hvordan Den Inkluderende Skole kan realiseres i Holstebro Kommune herunder komme med bud på en række initiativer, der kan fremme inklusionen i diverse skoletilbud i Holstebro Kommunes eget regi. Endvidere skal analysen i muligt omfang kortlægge økonomien på specialundervisningsområdet og opstille modelforslag til fremtidig styring. Analysen skal tjene som et kvalificeret grundlag for de fremadrettede administrative og politiske beslutninger i Holstebro Kommune. Det er arbejdsgruppens håb, at det vil lykkes at vende udviklingen til en selvforstærkende god cirkel, hvor den politisk og fagligt begrundede målsætning om øget inklusion lykkes og i tilgift frigør økonomiske ressourcer, som kan anvendes til udvikling af skolerne i Holstebro Kommune. DIS-gruppen, marts

4 2. Arbejdsgruppen DIS-arbejdsgruppen består af: Arvid Lisbjerg, Skolechef (projektleder) Bo Meldgaard, Pædagogisk administrativ konsulent, Skoleafdelingen Michael Andersen, Udviklingskonsulent, Udvikling og strategi Steen Frederiksen, Leder, PPR Boris Loftager, Skoleleder, Halgård Skole Karsten V. Kloster, Skoleleder, Skave Skole Dorte Lorentzen, Afdelingsleder, Sct. Jørgens Skole Følgende har deltaget ad hoc: Jytte Grønkjær Jensen, Økonomisk konsulent, Børn- og Unge Thomas Harregaard, Økonomimedarbejder, Børn- og Unge Anne C. Ramsgaard, Økonomisk konsulent, Økonomi 3

5 3. Formål I forlængelse af Byrådets beslutning om, at der skal udarbejdes en analyse af skolestrukturen i Holstebro Kommune, blev der udarbejdet et kommissorium til analysen, hvori det fremgår - at der samtidig med analysen af skolestrukturen - skal igangsættes en særskilt analyse af mulighederne for at styrke realisering af målsætningen om større rummelighed i skolerne. Modsat skolestrukturanalysen, der gennemføres af det eksterne konsulentfirma Rambøll, så er analysen af specialområdet gennemført af en internt nedsat arbejdsgruppe. I forhold til skolestrukturanalysens kommissorium er der sket en afgrænsning af analysen af specialområdet til nedennævnte punkter, der i overskriftsform ser således ud: Hvordan bremser Holstebro Kommune tendensen med opadgående udgifter til specialundervisning? Hvordan flyttes ressourcer fra specialområdet til normalområdet, så færre dyre henvisninger undgås? (Omfordeling af ressourcerne). Oprettelse af yderligere differentierede tilbud i normalområdet. Med baggrund i elevernes behov overvejes, hvordan elever fra specialområdet kan inkluderes i normalklasserne? Hvordan tilrettelægges inkluderende understøttende tiltag i hjemklasserne, så elever med mindre vanskeligheder kan blive i normalområdet? Holddeling der understøtter inklusionen i normalområdet. Kompetenceudvikling af lærere og hjælpetropper fx AKT-området og diplom i specialundervisning. Igangsætning og implementering evidensprogrammer som fx PALS og LP på flest mulige skoler. Undervisningsassistenter og deres mulighed for at øge inklusionen. PPR s udvikling mod at arbejde konsultativt og forebyggende. 4

6 4. Udfordringer med den nuværende struktur I analysens foregående afsnit er den nuværende struktur indenfor specialområdet i Holstebro Kommune beskrevet. Med baggrund i denne beskrivelse er udfordringerne til en fremtidig model med øget økonomisk decentralisering oplistet i figur 4.1. Figur 4.1 Udfordringer med den nuværende struktur på specialområdet 1. Udgiftsstigninger på specialområdet 2. Antallet af elever, der ekskluderes 3. Krydspres mellem skolerne og PPR/skoleafdeling 4. Medarbejdernes kompetencer Ad 1) Udgiftsstigninger på specialområdet I forhold til økonomien kan det konstateres, at udgifterne til specialområdet har været stigende i takt med det stigende antal af visiterede børn. Endvidere er der store økonomiske konsekvenser forbundet med at transportere børn til og fra specialtilbud frem for at børnene undervises på distriktsskolen. Ad 2) Antallet af elever, der ekskluderes En af de største udfordringer i den nuværende struktur er den stadig stigende andel af skolebørn, der visiteres til specialtilbud og dermed ekskluderes fra normaldelen. Antallet af børn, der bliver visiteret til specialtilbud har, som det ses i tabel 5.2 været stigende i Holstebro Kommune. Tendensen er den samme på landsplan. Det er dog også vigtigt at slå fast, at ikke alle børn kan inkluderes i skolernes normaldel, hvorfor der også i fremtiden vil være et stort behov for specialtilbud. Ad 3) Krydspres mellem skolerne og PPR I den nuværende struktur er samarbejdet mellem skolerne og PPR/skoleafdelingen præget af gode intentioner fra alle parter, hvor elevernes tarv kommer i første række. Ikke desto mindre eksisterer der et bagvedliggende konfliktfelt, der kan tænkes at have grobund i den nuværende økonomistyring. Konfliktfeltet omhandler, hvorvidt et barn med udfordringer skal udskilles fra eller bibeholdes i distriktsskolen. I den nuværende struktur, hvor udgifterne til specialtilbuddene i de fem grupper bliver afholdt af skoleafdelingen, mangler skolerne de økonomiske muligheder for at lave lokale løsninger på egen skole, hvilket kan medføre et pres på PPR/skoleafdelingen for at udskille eleven til et specialtilbud. Figur 4.2 Krydspres mellem skole og PPR/skoleafdeling Pres for udskillelse Barn med problemer Skole PPR/skoleafdeling 5

7 Skolerne kan dermed have en interesse i at beskrive elevens problemer som værende mere alvorlige end tilfældet er, hvorfor de vil lægge pres på PPR/skoleafdelingen for at indstille barnet til eksklusion. PPR kommer dermed til at fremstå som Gatekeepers frem for faglige sparringspartnere, hvilket kan forhindre, at der bliver skabt gode løsninger i distriktsskolemiljøet. Ad 4) Medarbejdernes kompetencer Som det blev beskrevet i afsnit 7.1 mangler en del af skolevæsnets lærere og børnehaveklasseledere på nuværende tidspunkt efteruddannelse indenfor specialområdet og det er ønskeligt, at der i fremtiden er fokus herpå. 6

8 5. Baggrund Baggrunden for nærværende analyse er stigningen i antallet af elever i Holstebro Kommune, der bliver visiteret til specialtilbud og dermed ekskluderet fra folkeskolens almen del. Forklaringerne på stigningen samler sig primært i to spor. Det ene spor ser stigningen som et resultat af en faktisk stigning i antallet af børn med neurologiske og biologisk funderede forstyrrelser, mens det andet spor søger forklaringen på stigningen i et samspil mellem utilstrækkelig rummelighed i folkeskolen og en stadig mere veludviklet diagnostisk kultur inden for PPR, skolesystemet og behandlerverdenen. I de fleste analyser supplerer de to spor hinanden, dog med forskellig vægtning, og i de fleste tilfælde sættes spørgsmålet om skolens rummelighed og diagnosekulturen i relation til den generelle samfundsmæssige udvikling. Også familiens ændrede vilkår indgår i diskussionen Centrale begreber og afgrænsning af analysens målgruppe Inden beskrivelsen af den nuværende struktur på specialområdet og de fremtidige perspektiver er det nødvendigt at klarlægge analysens arbejdsfelt, herunder hvad der forstås med begreberne rummelighed og økonomisk decentralisering, samt hvilken målgruppe af børn analysen især retter sig imod Holstebros Kommunes forståelse af rummelighed Holstebro Kommunes forståelse af rummelighed skal findes i Den sammenhængende Børnepolitik og Skolepolitikken 2. Denne kan sammenfattes i de følgende punkter: Rummelighed betyder, at et barn altid skal befinde sig i et udviklingsstøttende miljø, hvor det opfatter sig selv som en del af fællesskabet, og opleves som en del af fællesskabet. Rummelighed betyder, at børn/elever ikke bliver udskilt, men bliver i deres nære miljø i det dagtilbud eller på den skole, hvor de er indskrevet. Rummelighed kræver, at læringen er tilrettelagt, så alle børn tilgodeses. Rummelighed kræver også, at læringen tilrettelægges, så resursestærke børn/elever tilgodeses. Rummelighed er også et anliggende for forældre. Rummelighed i dagtilbud og skole kræver forældre, som bakker op om værdier og læringen. Rummelighed kræver forældre, der ser trivsel og udvikling af det enkelte barn/den enkelte elev som et fælles anliggende. Rummelighed bygger på forældrenes tillid til dagtilbud og skole, så forældrene accepterer, de professionelles afgørelse om, hvilke børn/elever der kan/skal rummes. 1 Teori- og Metodecentret (TMC): Analyse af 20.2 området en analyse af årsagerne til stigningen af elever i den vidtgående specialundervisning (2002) 2 Holstebro Kommunes sammenhængende børnepolitik og Skolepolitikken kan ses på 7

9 Figur 5.1 Holstebro Kommunes definition af inklusion: Inklusion omfatter såvel fysisk integration som social- og læringsmæssig integration. Inklusion er en proces, hvor der er fokus på læringsmiljøet og de sociale fællesskaber. Det er således læringsmiljøet, der skal tilpasses børnene og tilpasningen skal ikke alene ske til børn med særlige behov, men til alle børn, idet alle børn opfattes med forskellige/særlige behov. I nærværende analyse vil denne definition af begrebet inklusion blive anvendt 5.3. Analysens målgruppe Analysens målgruppe kan bredt karakteriseres til at være de børn, der på nuværende tidspunkt bliver ekskluderet fra normalundervisningen på de enkelte skoler for i stedet at modtage specialundervisning i en specialklasse eller på en specialskole. Elever med AKT problematikker vil udgøre en stor del af målgruppe af elever, der skal inkluderes. Elever, der modtager specialundervisning på den distriktsskole, de er tilmeldt, og hvor det sker som støtte/undervisning i klassen, som kurser eller på mindre hold, støttecentre m.v. betragtes dermed som en del af normaldelen. Det er ønsket at en større andel af de børn, der pt. bliver udskilt, netop kan inkluderes på deres distriktsskole ved hjælp af særlige tiltag på de pågældende skoler. Målgruppen kan tilsvarende defineres ud fra en økonomisk vinkel, hvor analysen her fokuserer på de børn, hvor midlerne til at finansiere deres specialundervisning på nuværende tidspunkt ligger i Skoleafdelingen frem for hos de enkelte skoler. 8

10 Figur 5.2 Analysens målgruppe En udtømmende oversigt over hvilke tilbud, antallet af børn samt hvilke økonomiske ressourcer der bliver brugt på specialundervisningen i Holstebro Kommune på nuværende tidspunkt følger i afsnit 5, hvor karakteristikken af målgruppen også vil blive yderligere uddybet. 9

11 6. Beskrivelse af den nuværende struktur Før der kan opstilles fremtidige modeller for økonomisk decentralisering i Holstebro Kommunes skolevæsen, er det nødvendigt at beskrive den nuværende specialstruktur. I det følgende vil strukturen blive beskrevet med fokus på udbuddet af specialtilbud samt antallet af børn, der benytter disse tilbud. Herudover vil økonomien på specialområdet blive beskrevet med fokus på den nuværende administration af de økonomiske midler. Slutteligt vil der blive fokuseret på samspillet mellem skolerne og Skoleafdelingen, hvor der især vil blive fokuseret på visitationsproceduren i Holstebro Kommunen - dvs. den beslutningsproces, der på nuværende tidspunkt afgør om et barn skal udskilles fra normalområdet til specialdelen Specialtilbud i Holstebro Kommune Tabel 6.1 giver et overblik over de nuværende specialtilbud i Holstebro Kommune. Oplysningerne om elevtallene stammer fra 1. september Tabellen angiver, hvor tilbuddene fysisk er placeret, samt hvilke målgrupper og hvilke alderstrin tilbuddene henvender sig til. Tallene i parentes angiver hvor mange af eleverne, der kommer fra andre kommuner. I alt var der pr. 1. september elever fra andre kommuner. Tabel 6.1 Skematisk oversigt over nuværende tilbud (elevtal pr. 1. september 2010) Skole Elevmålgruppe Alderstrin Antal elever Antal klasser Storåskolen Fysiske handicaps m.m klasse 77 (40) 4 Måbjergskolen Generelle AKT-problematikker klasse 12 (9) 1 Måbjerg Autismeafdelingen Sct. Jørgens Skole, specialklasser Ulfborg Skole, specialklasser Vinderup Skole, specialklasser Birken/OBSen Autisme-spektret klasse 12 (1) 1 Generelle indlæringsvanskeligheder klasse 153 (4) 24 Generelle indlæringsvanskeligheder klasse 37 (0) 6 Generelle indlæringsvanskeligheder klasse 23 (5) 5 Generelle indlæringsvanskeligheder, AKT-elever klasse 27 (0) 7 OBS: Antal elever er det totale antal i det pågældende tilbud, både egne elever og elever fra andre kommuner. Tallene i parentes angiver antallet af elever fra andre kommuner Uddybning af målgruppen I afsnit 4.4 blev målgruppen for nærværende analyse beskrevet til at omhandle alle de børn, der på nuværende tidspunkt bliver udskilt fra skolernes normaldel. Denne målgruppebeskrivelse er dog for bred til at indfange kompleksiteten på området, da børnene bliver udskilt af mange forskellige årsager. Eksempelvis bliver nogle børn udskilt på grund af tilstande indenfor autismespektret, mens andre børn bliver udskilt på grund af adfærdsvanskeligheder. De i afsnit 5.1 beskrevne tilbud er netop oprettet for at yde 10

12 differentieret undervisning, så børnene modtager et tilbud, der matcher deres behov. Dette ligger også i tråd med 1 i Bekendtgørelsen om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand fra maj 2005, hvori det fremgår, at specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand gives til elever, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, som ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse indenfor rammerne af den almindelige undervisning. Nedenfor er de ekskluderede børn derfor inddelt i fem forskellige kategorier, hvor børnene er inddelt efter, hvilket tilbud de modtager. Tilbuddene i gruppe A kan opfattes som de mindst vidtgående, hvorefter tilbuddene i de efterfølgende grupper B og C er mere specialiserede. I forhold til børnene, der hører under tilbuddene i Gruppe D og E i den nedenstående opgørelse, knytter der sig særlige forhold, hvorfor de ikke umiddelbart kan placeres i et hierarki. Grupperne skal derfor ses delvist afkoblet tilbuddene i gruppe A, B og C. Gruppe A: De almindelige specialklasser er fælles for hele kommunen. De er i dag placeret på Sct. Jørgens Skole, Ulfborg Skole og Vinderup Skole. Gruppe B: Specialklasser, hvor der er en udvidet specialisering i enten målgruppe eller pædagogik/ indhold (de specialiserede specialklasser). De er i dag placeret på Birkelundskolen (OBS en/birken), Måbjergskolen (Autismeafdelingen) 3 og Marilyn Anne. Gruppe C: Specialskoler (de takstfinaiserede tilbud). Er i dag placeret på Storåskolen og Måbjergskolen. Derudover også elever der er på tilsvarende skoletilbud i omegnskommunerne fx Sønderagerskolen og Herningsholmskolen i Herning Kommune. Herudover er der eleverne på interne skoler på opholdssteder. 4 Gruppe D: Enkeltinkluderede elever. Er fordelt på alle skoler i Holstebro kommune. Gruppe E: Elever, der er på regional- og/ eller landsdækkende skoler som fx Fredericiaskolen, 5 Nyborgskolen 6 m.v. De fem kategorier vil blive brugt fremadrettet i resten af analysen Administration og økonomistyring I den nuværende struktur bliver udgifterne til specialtilbuddene i de fem ovennævnte kategorier administreret af Skoleafdelingen. Det er med andre ord omkostningsfrit for de 3 Autismeafdelingen er oprettet pr. 1/ Elevtallene fra de interne skoler på opholdsstederne er ikke medtaget i det efterfølgende. 5 Skoletilbud for børn med høretab. 6 Landsdækkende kompetencecenter for unge med høretab. 11

13 enkelte skoler, at eleverne fra deres distrikter bliver udskilt til specialtilbud, da udgifterne til disse afholdes på centralt niveau. Udgifterne til specialdelen udgør i dag en stor del af de samlede udgifter i Holstebro Kommunes skolevæsen, hvilket også er tilfældet i en lang række af landets andre kommuner 7. Endvidere er udgifterne til området stadig stigende, hvilket især skyldes, at flere børn i dag bliver visiteret til specialundervisning. Udviklingen i antallet af specialelever kan ses i tabel 3.2. Som det ses i tabellen er stigningen især sket inden for gruppe A. Stigningen er således ikke fundet sted inden for de klassiske handicap som f.eks. synseller hørehæmmede og udviklingshæmmede, men hos de såkaldte AKT-elever, der har problemer med adfærd, kontakt og trivsel. Tabel 6.2 Udvikling i elevtal i de fem grupper Kategori Elevtal 08/09 Elevtal 09/10 Elevtal 10/11 Gruppe A Gruppe B Gruppe C Gruppe D Gruppe E I alt I det nedenstående er udgifterne på årlig basis for de fem grupper klarlagt. Opgørelsen er behæftet med en vis usikkerhed, hvorfor tallene og eventuelle sammenligninger mellem de forskellige grupper skal tages med et forbehold. Dette skyldes, at udgifterne for de forskellige grupper på nuværende tidspunkt bliver opgjort på forskellige måder i forhold til bl.a. lønninger, transport og administration. En af grundene hertil er, at Holstebro Kommune fungerer som en entreprenørvirksomhed i forhold til tilbuddene i Gruppe C, hvor der årligt udregnes takster for de enkelte tilbud i grupper, hvorefter andre kommuner har mulighed for at købe sig ind. I taksterne er alle udgifter medtaget, hvorimod udgifterne til tilbuddene i gruppe A og B kun inkluderer lærer- og pædagoglønninger. Der er dog forsøgt at kompensere for denne skævvridning i det følgende Gruppe A: Almindelige specialklasser Udgifterne i forhold til tilbuddene i gruppe A er opgjort med udgangspunkt i de lærertimer, der bliver tildelt de skoler, der har specialklasser tilknyttet. Lærertimerne bliver herefter omregnet til udgifter med baggrund i hvad de tildelte lærertimer koster i lærerlønninger. De nedenstående beregninger er opgjort med baggrund i elevtallene pr. 1. september 2010, der kan ses i tabel Effekter af specialundervisningen (2009) af Niels Egelund og Susan Tetler. Danmarks Pædagogiske Universitet. 12

14 Tabel 6.3 Elevtal for Gruppe A-tilbuddene 2010/11 Kategori Tilbud Antal klasser Antal elever Gruppe A Sct. Jørgens Skole Vinderup Skole 5 21 Ulfborg Skole 5 32 I alt De 34 specialklasser og de tilhørende 206 elever er lig med en udgift til lærerlønninger på ca. 22,3 mio. kr. pr. år. Som beskrevet i det ovenstående dækker udgifterne til lærerlønninger ikke alle de omkostninger, der er forbundet med at oprette specialklasser. Kommunernes Landsforening (KL) anslår i deres mellemkommunale beregningsmodeller 8, at lærerlønninger udgør ca. 82 % af de samlede udgifter, hvorfor de 22,3 mio. kr. skal tillægges ca. 18 % for at få et retvisende billede af udgifterne. Dette giver et årligt udgiftsbeløb til elever i gruppe A på ca. 26,3 mio. kr. Det er dog vigtigt at erindre, at der også ville være udgifter til lærerlønninger mv., hvis eleverne var i en normalklasse omend disse udgifter ville være mindre Gruppe B: Specialiserede specialklasser Udgifterne i forhold til tilbuddene i gruppe B er ligeledes opgjort med udgangspunkt i de lærertimer, der bliver tildelt de skoler, der har specialklasser tilknyttet. Lærertimerne bliver herefter omregnet til udgifter med baggrund i, hvad de tildelte lærertimer koster i lærerlønninger. Udgifterne til elever på Marilyn Anne er grundet tilbuddets særlige karakter, opgjort ud fra kommunens årlige omkostninger ved at have elever i tilbuddet og dermed ikke ved hjælp af tildelte lærertimer. Ressourcetildelingen til de forskellige tilbud kan ses i tabel 6.4. De anførte elevtal er opgjort pr.1. september

15 Tabel 6.4 Ressourcetildeling til Gruppe B-tilbuddene i 2010/11 Kategori Tilbud Antal klasser Antal elever Ressourcetildeling (mio. kr.) Birken/OBSen ,6 (Birkelundskolen) Måbjerg ,0 Autismeafdelingen Marilyn Anne - 3 0,5 9 I alt ,1 Gruppe B Som det var tilfældet med Gruppe A, så er de ca. 7,1 mio. kr., der er anført i tabel 6.4 ikke et helt retvisende billede grundet udgifter, der kommer udover udgifterne til lærerlønninger. Hvis de førnævnte 18 % tillægges tilbuddene (eksklusiv Marilyn Anne), giver det et samlet udgiftsbeløb for alle tilbud i Gruppe B på ca. 7,78 mio Gruppe C: De takstfinansierede tilbud I modsætning til de årlige udgiftsberegninger, der er lavet i det ovenstående for henholdsvis Gruppe A og B, er de tilsvarende beregninger for Gruppe C behæftet med mindre usikkerhed. Dette skyldes, at Holstebro Kommune fungerer som entreprenørkommune for tilbud til børn i denne gruppe. Dette forhold bevirker, at andre kommuner køber pladser på nogle af Holstebro Kommunes skoler ved at betale en på forhånd fastlagt takst. Taksten beregnes som de samlede direkte og indirekte omkostninger ved skoletilbuddet, fordelt på antallet af pladser. Ved beregning af taksten tages bl.a. højde for: * Løn, der kan henføres til tilbuddet/ydelsen (inkl. tjenestemandspension og feriepenge) * Omkostninger forbundet med udvikling af tilbuddet/ydelsen. * Administration i tilknytning til tilbuddet. * Andel af central ledelse og administration. * Tilsyn. * Ejendoms- og kapitalomkostninger. * Finansiering af tomme pladser (belægningsprocent) og akutpladser. * Reguleringer i forhold til tidligere år. * Omkostninger til dokumentation af kvalitet. For Holstebro Kommunes vedkommende bliver takstberegningsmetoden konkret brugt til at udregne taksten for tilbuddene i gruppe C, hvor andre kommuner som nævnt i det ovenstående har mulighed for at købe sig ind. Ligeledes betaler Holstebro Kommune en takst, der udregnet efter samme beregningsmodel, når kommunen køber tilbud hos andre kommuner eller hos regionale - og landsdækkende udbydere. I tabel 6.5 er udgifterne til eleverne i gruppe C angivet. Som det ses af tabellen bruges der ca. 34,4 mio. kr. på eleverne i gruppe C. 9 Udgift til 3 helårselever. Holstebro Kommune betaler yderligere ca kr. årligt i faste udgifter. 14

16 Tabel 6.5 Udgifter til Gruppe C i 2010/11 Kategori Tilbud Elever fra Holstebro Kommune Gruppe C Ressourcetildeling (mio. kr.) Storåskolen 37 Måbjergskolen ,7 Tilbud i andre kommuner 42 18,7 I alt 91 34, Gruppe D: Enkeltinkluderede elever I tabel er udgifterne til de enkeltinkluderede elever i Holstebro Kommune opgjort. Tabel 6.6 Udgifter til Gruppe D i 2010/11 Kategori Tilbud Antal elever Ressourcetildeling (mio. kr.) Enkeltinkluderede elever 1 0,5 Gruppe D I alt 1 0, Gruppe E: Regionale og landsdækkende tilbud Holstebro Kommune har, som det ses i tabel 6.3.5, kun et fåtal af elever, der er placeret i regionale eller landsdækkende tilbud. De pågældende tilbud opererer ofte med en takst pr. plads og ud fra disse takster er det muligt at udregne de samlede udgifter til de elever fra Holstebro Kommune, der er visiteret til tilbuddene. Tabel 6.7 Udgifter til Gruppe E i 2010/11 Kategori Tilbud Antal elever Ressourcetildeling (mio. kr.) Regionale tilbud 2 0,9 Gruppe E Landsdækkende tilbud 0 0 I alt 2 0,9 15

17 7. Samspillet mellem PPR, skoleafdelingen og skolerne Samspillet mellem skoleafdelingen og skolerne er af stor betydning, da et optimalt samarbejde skal sikre, at eleverne får et undervisnings- og fritidstilbud, der matcher deres behov. Sidstnævnte er også et lovkrav, da Folkeskolelovens 20 stk. 2 siger, at Desuden påhviler det kommunalbestyrelsen at sørge for specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn og unge, hvis udvikling stiller krav om en særlig hensyntagen eller støtte, der bedst kan opfyldes på specialskoler eller i specialklasser, eller for hvem undervisning kun kan gennemføres med støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Betydningen af et godt samspil mellem PPR, skoleafdelingen og skolerne kommer blandt andet til udtryk i forhold til visitationsproceduren, der er synonym med den proces, hvor det bliver afgjort om, en elev med særlige udfordringer skal og kan bibeholdes på distriktsskolen, eller skal ekskluderes for at modtage et mere specialiseret tilbud i eller udenfor kommunen. I Holstebro Kommune findes en lang række af tiltag, der sættes i værk på skolen for at afhjælpe elever med problemer, før der eventuelt sker en eksklusion af eleven. I forhold til eksklusionsdelen, er det den lokale skoleleder, som med assistance fra en PPR-psykolog, indstiller en elev til visitationsudvalget. Visitationsudvalget er sammensat af skolechefen, lederen af PPR, OBS-konsulenten, afdelingslederen for dagskolen, viceskolelederen for Storåskolen og afdelingslederen for specialklasserækken på Sct. Jørgens Skole. Visitationsudvalget indstiller på baggrund af den foretagne visitation til skolechefen som træffer beslutning om det fremtidige skoletilbud. Hvis det vurderes, at det er relevant at placere barnet i en specialklasse eller på en specialskole, kan visitationsudvalget beslutte og iværksætte foranstaltningen. Alle visitationer til specialpædagogiske foranstaltninger baserer sig på grundige undersøgelser af psykologer, talepædagoger m.v. Til selve visitationsmødet udmønter undersøgelserne sig i form af en analyserende beskrivelse. For så vidt angår børn til vidtgående specialundervisning foreligger der stort set altid eksterne undersøgelser fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk afdeling i Herning, Børne og Ungeklinikken i Holstebro, Videnscentre, neurologiske undersøgelser m.v. En kort oversigt over de vigtigste roller i forløbet er skitseret i tabel 7.1. Tabel 7.1 Aktører i visitationsproceduren Kommune Holstebro Hvem indstiller? PPR-Psykologen Hvem visiterer? Et visitationsudvalg bestående af: Skolechefen, PPR-leder, OBS-konsulent, Afdelingsleder for Ungdomsskolens dagtilbud, Viceskolelederen for Storåskolen og Afdelingslederen for specialklasserækken på Sct. Jørgens Skole Hvem er rådgiver og Visitationsudvalgets indstilling er en rådgivning til skolechefen, hvem beslutter? som beslutter foranstaltningen 16

18 8. Medarbejdernes kompetencer En af de helt centrale udfordringer for specialområdet i de kommende år er at sikre en kvalificeret lærerstab på skolerne. Det er afgørende, at lærerne har de rette kompetencer og befinder sig i et godt læringsmiljø, hvor der fokuseres på undervisningens betydning for elevernes læring. Undersøgelser viser, at det er vigtigt med faglige miljøer, der kan sikre en høj grad af ekspertise indenfor specialområdet med mulighed for faglig sparring, videndeling og udvikling. Stor spredning af fagligheden på forskellige områder er derfor ikke tilrådeligt. En væsentlig faktor i sikker drift vil således være skoleledernes mulighed for at sikre medarbejdernes efteruddannelse, videreuddannelse og faglige ajourføring. Skolestrukturanalysen peger endvidere på betydningen af, at en ny struktur understøttes med nødvendige midler til uddannelse og kompetenceudvikling af lærerne. På nuværende tidspunkt har læreruddannelsen ikke specialpædagogik indbygget i særligt omfang, hvorfor skolerne selv generelt skal sikre såvel grundlæggende kompetencer som den løbende efteruddannelse. Dette er en udfordring i Holstebro Kommunes specialpædagogiske tilbud. I de seneste år er det tydeliggjort, at der er sammenhæng mellem antallet af elever i klassen, klasserumsledelse og den enkelte elevs motivation til at lære. Lærernes evne til at organisere og strukturere undervisningen med mål, der er klare og tydelige for den enkelte elev, øger elevernes læring. Denne udfordring fordrer en stadig større specialisering både i fagene og de specialpædagogiske kompetencer. Antallet af vejledere med specifikke kompetencer er afgørende for at løse udfordringen. I nedenstående oversigt - tabel ses, hvilke vejlederfunktioner, der er repræsenteret på skolerne i Holstebro Kommune. Desuden fremgår antallet af lærere og børnehaveklasse-ledere med specialpædagogisk uddannelse. Tabellen er forenklet, idet lærere der eksempelvis er under uddannelse, er i samme kategori som lærere, der allerede har den pågældende videreuddannelse. 17

19 Tabel 8.1 Oversigt over medarbejdernes kompetencer (lærere og børnehaveklasseledere) Antal lærere/ Skole Børnehaveklasseledere AKT Spec.pæd Læsevejl. Birkelundskolen Borbjerg Skole Ejsing Skole Ellebækskolen Halgård Skole Idom-Råsted Skole Mejrup Skole Naur-Sir Skole Nr. Felding Skole Nørrelandsskolen Rolf Krake Skolen Ryde Skole Sct. Jørgens Skole Sevel Skole Skave Skole Staby Skole Storåskolen Sønderlandsskolen Tvis Skole Ulfborg Skole Vemb Skole Vinderup Skole Vinderup Realskole Ungdomsskolen Total Note til tabel: Vinderup Realskole er en privat skole med en driftsoverenskomst med Holstebro Kommune og som fungerer som overbygningsskole i kommunens østlige del. AKT: Adfærd, kontakt og trivsel Spec.pæd.: Specialpædagogik Læsevejl.: Læsevejledere. Af tabel 8.1 fremgår det, at der er skoler uden lærere og børnehaveklasseledere med specialpædagogisk videreuddannelse, og at der er et behov for læsevejledere selvom at uddannelse af læsevejledere har været et fælleskommunalt indsatsområde. En af hovedårsagerne til, at Byrådet har besluttet, at der skal laves en skolestrukturanalyse er, at der skal skaffes ressourcer til lærere og børnehaveklasselederes efter- og videreuddannelse med specielt henblik på udvikling af de to faggruppers inklusionskompetencer styrkelse af lærernes inklusionskompetencer Undersøgelser viser, at lærernes specialpædagogiske og personlige kompetencer har stor betydning for deres evne til at inkludere elever med særlige behov i undervisningen i 18

20 distriktsskolen. Flere skoler i Holstebro Kommune har da også generelt haft fokus på udviklingen af lærernes specialpædagogiske kompetencer og på anvendelsen af inkluderende arbejdsformer. En del skoler har således en eller flere lærere med AKTvejlederuddannelsen og/eller lærere med diplomuddannelsen i specialpædagogik ansat. Disse kompetencepersoner er typisk tilknyttet skolens specialcenter. Det er vidt forskelligt, hvilke rammer disse ressourcepersoner har at arbejde indenfor på den enkelte skole. Indsatsen på skolerne indenfor dette felt er dog sjældent tilrettelagt systematisk eller er tilstrækkeligt strategisk forankret, selvom det netop tyder på, at systematisk kompetencebygning og målrettet brug af inkluderende arbejdsformer medvirker til at sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse på specialområdet. DIS-gruppen vurderer derfor, at Holstebro Kommunes skolevæsen fremadrettet med fordel vil kunne arbejde mere strategisk og målrettet med lærernes inklusions- og specialpædagogiske kompetencer. Styrkelsen af lærernes inklusionskompetencer vurderes af DIS-gruppen til at være den faktor, der måske har størst betydning for, i hvilket omfang skolerne i Holstebro Kommune er i stand til at inkludere elever med særlige behov i almenundervisningen. Det må således grundlæggende forventes, at lærere med et højt specialpædagogisk vidensniveau vil have bedre forudsætninger for at rumme og inkludere elever med særlige behov i undervisningen i distriktsskolen. Herudover må det forventes, at lærernes personlige kompetencer har betydning for, hvor godt de er i stand til at sikre inklusion. DIS-gruppen anbefaler derfor, at der satses massivt på styrkelse af lærernes specialpædagogiske kompetencer. Specielt i indskolingen kan lærere med gode inklusionskompetencer være med til at understøtte den tidlige indsats, der i mange tilfælde er en forudsætning for at elever med specielle udfordringer kan inkluderes med succes i almindelige folkeskole og antallet af henvisninger til specialundervisning dermed mindskes. Lærernes specialpædagogiske kompetenceniveau og skolernes systematiske arbejde med fokuseret kompetenceudvikling, synes med andre ord at kunne bidrage til at sikre en mere effektiv ressourceudnyttelse på specialområdet. Holstebro Kommune har på nuværende tidspunkt ikke en generel kompetenceudvikling på det specialpædagogiske område. DIS-gruppen anbefaler, at der iværksættes en række samlede initiativer i forhold til at sikre lærernes generelle kompetenceopbygning på det specialpædagogiske område. Der skal arbejdes videre med udvikling af et fælleskommunalt kompetenceløft i form af en basisuddannelse i specialpædagogik for lærerne, med det formål at fremme inklusionen på alle kommunens skoler. En sådan basisuddannelse kan således indeholde en praktisk og redskabsorienteret grunduddannelse bl.a. med fokus på håndtering af elever med AKTvanskeligheder. Derudover kan basisuddannelse suppleres med en overbygningsuddannelse, så lærere med en grunduddannelse i AKT kan blive videreuddannet til AKT-koordinatorer. Disse AKT-koordinatorer skal så være tilknyttet specialcenteret og supervisere skolens øvrige lærere. Oprettelse af et eller flere Holstebro.hold på diplomuddannelsen i specialpædagogik eller den generelle AKTuddannelse eventuelt i et samarbejde med VIA University College vil også styrke lærernes inklusionskompetencer. Etablering af et Videncenter, der har til opgave at servicere skolerne med konsulentbistand, bl.a. indenfor ADHD og Asbergers, kan også være med til at fremme inklusionstankegangen på skolerne. Videncenteret skal således både varetage en 19

21 praksisnær, rådgivende rolle i forhold til den enkelte lærer og samtidig understøtte skolernes implementering af inkluderende tiltag. Det er DIS-gruppens vurdering, at der generelt i Holstebro Kommune eksisterer et potentiale for at øge lærernes specialpædagogiske kompetenceniveau med henblik på at understøtte en større grad af inklusion i den almindelige folkeskole. 20

22 9. Evidensbaserede programmer På Holstebro Kommunes skoler er der allerede nu et øget fokus på anvendelsen af inkluderende arbejdsformer i form af de evidensbaserede programmer som fx PALS og LP-modellen. Holstebro Kommune har nu 10 skoler, der er PALS-skoler, og der er flere skoler på vej. 4 skoler har tilkendegivet, at de vil arbejde med LP-modellen. PPR har uddannet/uddanner ressourcepersoner, der kan understøtte skolernes arbejde med de evidensbaserede programmer. En mere systematisk anvendelse af de evidensbaserede programmer på skolerne kan medvirke til at begrænse henvisningen til de segregerede tilbud og dermed bidrage til en mere effektiv ressourceudnyttelse på specialområdet. DIS gruppen foreslår derfor, at der arbejdes med de evidensbaserede programmer som fx PALS eller LP-modellen på alle skoler i Holstebro Kommune. Ved at implementere PALS eller LP-modellen på samtlige skoler, vil man bedre kunne understøtte en mere ensartet og systematisk tilgang til at sikre inklusion på distriktsskolerne. Det betyder, at alle lærere i Holstebro Kommune vil blive undervist i en systemisk måde at analysere og handle i forhold til en elevs udfordringer. Beslutningen om at arbejde med de evidensbaserede programmer skal træffes fra centralt hold, men det skal være op til den enkelte skole, hvordan og i hvilket omfang det valgte program skal implementeres. Det er DIS-gruppens vurdering, at Holstebro Kommune ved en satsning på de evidensbaserede programmer og med en bred uddannelse af lærere i forhold til disse programmer i langt højere grad vil kunne inkludere og rumme elever med særlige behov. For at kunne lykkes med at inkludere flere børn i normalområdet er det nødvendigt med en fælles kultur blandt alle medarbejdere og ledere på skolerne. Der skal således være en kultur der signalerer at vi vil inklusion, for at mindske segregeringen af børn til specialtilbud. Brugen af evidensbaserede programmer understøtter i høj grad udviklingen af en sådan fælles kultur, hvorfor det vil være af stor betydning, at alle skoler arbejder med et evidensbaseret program. Generelt vurderer DIS-gruppen at en mere systematisk anvendelse af inkluderende arbejdsformer som fx PALS eller LP-modellen også vil kunne medvirke til at begrænse henvisningen til segregerede tilbud. 21

23 10. Økonomisk decentralisering - inklusionsmodel Det antages, at inklusionen i normalområdet kan øges ved økonomisk decentralisering på specialundervisningsområdet. De midler, der p.t. er i Skoleafdelingen til specialundervisning, bør således lægges ud til skolerne, der på den måde får mulighed for at iværksætte hurtige tiltag på skolen, så flere elever forhåbentlig kan bevares i normalområdet. Samtidig skal skolen betale, hvis elever ekskluderes til specialtilbud, så der skabes et økonomisk incitament til at inkludere eleven på distriktsskolen Målgruppe for inklusion Målgruppen for inklusionsmodellen bør være de elever, der lettest vil kunne inkluderes i normalområdet, dvs. de elever der er i gruppe A i almindelige specialklasser på Sct. Jørgen Skole, Vinderup Skole og Ulfborg Skole, se evt. afsnit 6.3. Det er samtidigt i denne gruppe, der har været den største stigning. Disse elever koster ca kr. om året. Elever med AKT-problematikker vil udgøre en stor del af målgruppen. Elever, der modtager specialundervisning på den distriktsskole, de er tilmeldt, og hvor det sker som støtte eller undervisning i klassen, som kurser eller på mindre hold, støttecentre m.v. betragtes dermed allerede som en del af normaldelen Tildeling og skolernes betaling I den anbefalede model lægges midlerne til specialklasseelever ud til skolerne bortset fra en bufferpulje, der bevares i forvaltningen. Dette illustreres i figur Figur 10.1 Decentralisering af midlerne til specialklasser Kan en elev ikke rummes i distriktsskolen, indstiller skolen eleven, og der visiteres til specialtilbud af et visitationsudvalg som hidtil. Ender visitationen med en placering i specialklasse, betaler skolen en grundtakst for eleven. Der er således et maksimalt beløb, skolen kan komme til at betale uanset den faktiske udgift. Visiteres eleven til specialskole, betaler forvaltningen. Dette illustreres neden for i figur

24 Figur 10.2 Skolens betaling for eksklusion af elever Specialklasse - skolen betaler grundtakst Skole udskiller elev til visitation Visitationsudvalg visiterer til specialtilbud Specialskole - forvaltningen betaler den fulde udgift Grundtaksten sikrer, at sårbarheden for særligt de små skoler minimeres. Der er dog stadig risiko for, at en skoles budget vil kunne belastes hårdt, hvis antallet af elever, der ikke kan inkluderes, øges væsentligt. Presset på PPR og visitationsudvalget formodes at mindskes i modellen, idet skolernes økonomiske interesse ikke længere udelukkende er at ekskludere elever. Eksklusion kræver fremover aktiv stillingtagen fra skolens side og eventuelt en udgift for skolen. Den beskrevne model er en grundtakstmodel, hvilket betyder, at skolerne som udgangspunkt får udlagt midler svarende til grundtaksten for hver elev, der er placeret i specialklasse. De resterende midler til specialklasser forbliver liggende centralt i en buffer -pulje. Grundtaksten kan fx være kr., hvor den fulde udgift pr. elev gennemsnitligt er ca kr. Grundtaksten udregnes ved hvert skoleårs begyndelse ud fra den samlede ramme til specialklasseelever. 23

25 Tabel Eksempel på fremtidigt budget, afhængigt af graden af inklusion på den enkelte skole. Beregnet ved en inklusionstakst på kr./elev/år, 2010-tal ÅR 1 (hele kr.) Antal spec.elev Budget til inklusion Budget 2010 i skoledistriktet 100% inklusion 75% inklusion 50% inklusion 25% inklusion Birkelund Borbjerg Skole Ejsing Skole Ellebækskolen Halgård Skole Idom-Råsted S Mejrup Skole Naur-Sir Skole Nr. Felding Nørreland Rolf Krake Ryde Skole Sct. Jørgens Sevel Skole Skave Skole Staby Skole Sønderland Tvis Skole Ulfborg Skole Vemb Skole Vinderup Kommuneskole På længere sigt er det hensigtsmæssigt at tildele midler på baggrund af antallet af elever i et skoledistrikt, snarere end på baggrund af antallet af specialklasseelever i Der bør desuden indarbejdes socioøkonomiske kriterier i tildelingsmodellen, idet disse i hvert fald i andre kommuner har en statistisk sammenhæng med eksklusion til specialklasser. Det gælder fx faktorer som indkomst, uddannelse, beskæftigelse og etnisk herkomst. I Aarhus Kommune er den statistiske sammenhæng på 90 %, og i Herning Kommune arbejder man p.t. med at fastslå sammenhængen, der er på mindst 70 % og sandsynligvis højere. Det foreslås, at de socioøkonomiske kriterier og elevantallet i skoledistriktet indarbejdes gradvist i tildelingsmodellen, så skolerne kan nå at tilpasse sig Indfasning af incitamentsmodellen Der tages udgangspunkt i det nuværende antal specialklasselever for de enkelte skoledistrikter. Hver skole får således i År 1 tildelt midler svarende til grundtaksten for hver elev, der i 2010 er i specialklasse. Det forhindrer, at nogle skoler i begyndelsen af skoleåret står i en meget usikker budgetmæssig situation. År 1 Tildeling 100 % efter antallet af elever i specialklasse i skoledistriktet i 2010 År 2 Tildeling 90 % efter antal elever i specialklasse i skoledistriktet i 2010, 10 % efter socioøkonomiske kriterier 24

26 År 3 År 4 År 5 Tildeling 80 % efter antal elever i skoledistriktet det pågældende år, 20 % efter socioøkonomiske kriterier Tildeling 70 % efter antal elever i skoledistriktet det pågældende år, 30 % efter socioøkonomiske kriterier Tildeling 50 % efter antal elever i skoledistriktet det pågældende år, 50 % efter socioøkonomiske kriterier I Aarhus Kommune har man valgt efter indfasningen at tildele midler 50 % efter socioøkonomiske kriterier og 50 % efter antallet af elever, der modtog specialundervisning i udgangspunktet. Det betyder, at antallet af specialklasseelever i udgangspunktet bliver bestemmende for skolernes ressourcetildeling på området fremadrettet, hvilket vil belønne skoler, der i udgangspunktet havde en høj grad af eksklusion. Man kunne naturligvis også forestille sig en tildelingsmodel, der tager udgangspunkt i en kombination af socioøkonomiske kriterier, antal specialklasseelever i 2010 og elevtallet i skoledistriktet, fx som nedenfor. Overskueligheden og gennemsigtigheden mindskes dog yderligere i forhold til modellen ovenfor. År 1 Tildeling 100 % efter antallet af elever i specialklasse i skoledistriktet i 2010 År 2 Tildeling 80 % efter antallet af elever i specialklasse i skoledistriktet i 2010, 10 % efter antal elever i skoledistriktet i alt, 10 % efter socioøkonomiske kriterier År 3 Tildeling 60 % efter antal af elever i specialklasse i skoledistriktet i 2010, 20 % efter antal skoleelever i distriktet i alt og 20 % efter socioøkonomiske kriterier År 4 Tildeling 40 % efter antal elever i specialklasse i skoledistriktet i 2010, 30 % efter antal skoleelever i skoledistriktet i alt og 30 % efter socioøkonomiske kriterier År 5 33,3 % efter antal elever i specialklasse i skoledistriktet i 2010, 33,3 % efter antal skoleelever i skoledistriktet i alt og 33,3 % efter socioøkonomiske kriterier Der er således forskellige, mulige scenarier for hvilke kriterier, der skal lægges til grund for tildelingen af midler til skolerne Udfordringer Fordelingen efter socioøkonomiske kriterier kræver en del forberedelse. Aarhus Kommune har i samarbejde med Danmarks Statistik kortlagt sammenhængen mellem socioøkonomiske kriterier og udskillelse til specialundervisning i Aarhus Kommune, og Herning Kommune arbejder p.t. på at fastslå, hvordan sammenhængen er i netop Herning Kommunes skoledistrikter for at kunne give de forskellige kriterier en vægt, som tildelingen kan ske ud fra. Holstebro Kommune skal på samme måde undersøge sammenhængen i kommunen for at være sikker på, at en sådan findes. Hvis man stoler på, at Herning og Holstebro Kommuner ligner hinanden, er det måske en mulighed at bruge Herning Kommunes vægte. Herning Kommune har betalt ca kr. til Danmarks Statistik for de nødvendige oplysninger, og herudover er der brug for at udføre en regressionsanalyse af data i forhold til eksklusionen til specialklasser. Data vil skulle købes af Danmarks Statistik 25

27 hvert år, og analysen vil skulle gennemføres lige så tit, hvis tildelingsmodellen skal være opdateret og valid Overvejelser i forbindelse med implementering af inklusionsmodellen Det er vigtigt, at skolernes personale er klar til at håndtere de elever, der skal inkluderes i normalområdet, når det besluttes at indføre incitamentsmodellen. På nogle skoler har personalet allerede været igennem et efteruddannelsesforløb, der gør dem bedre i stand til at rumme de pågældende elever. Det kan overvejes at indføre modellen gradvist, så den allerede i skoleåret 2011/2012 indføres på 1-3 skoler. Dette giver mulighed for at indhøste erfaringer, så modellen eventuelt kan rettes til, inden modellen rulles ud på resten af skolerne. Det er i øvrigt vigtigt, at modellen under hele indfasningen og efterfølgende rettes til, så den kommer til at virke mest muligt efter hensigten. Ud over ressourcer knyttet til selve undervisningen af børn i specialklasser er der udgifter til kørsel. Det bør diskuteres, hvad der skal ske med de midler, der eventuelt frigøres som følge af inklusion i normalområdet. De kan fx tilgå bufferpuljen i forvaltningen, eller de kan fordeles til skolerne ud fra de frigjorte midler ved skoleårets start. 26

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

KERTEMINDE KOMMUNE. Casebeskrivelse KERTEMINDE KOMMUNE Casebeskrivelse 58 Overblik Region: Region Syddanmark Kommunestørrelse: 23.787 Socioøkonomisk indeks: Mellem Antal folkeskoler: 7 (inkl. et 10. klassecenter) Antal elever: Total:3146

Læs mere

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen.

Formålet med notatet er at give foreningens forskellige led et politisk redskab til at komme i offensiven i debatten om specialundervisningen. E.1 Kvaliteten af specialundervisningen efter kommunalreformen Den 17. september 2009 Emne: Kvalitet i specialundervisningen Notatet Kvalitet i specialundervisningen er et baggrundspapir til hovedstyrelsens

Læs mere

Udvalg Børne- og Skoleudvalget

Udvalg Børne- og Skoleudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening

Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen

Læs mere

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune.

Tildeling af budget til differentieret undervisning til folkeskoler i Middelfart Kommune. Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Fax +45 8888 5501 Dato: 25. marts 2011 Sagsnr.: 201008118-150 Tildeling af budget til differentieret undervisning

Læs mere

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring.

Anvendelsen af bevillingsbeløbet besluttes af Børne- og Skoleudvalget i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for mål- og rammestyring. REGNSKAB 2013 Udvalg Børne- og Skoleudvalget Bevillingsområde 30.33. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Udvalgets sammenfatning og vurdering Årets samlede regnskabsresultat på ramme 30.33 lyder på et mindreforbrug

Læs mere

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune

Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune 2011 Inklusion i folkeskolen en guideline Frederikshavn kommune Center for Skole og Ungdom Frederikshavn Kommune (#86359-11 v3) Fællesskaber og mangfoldighed i skolen Frederikshavn Kommune vil videreudvikle

Læs mere

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE

SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE SPECIALUNDERVISNING OG SPECIALPÆDAGOGISK BISTAND I FREDENSBORG KOMMUNE Politiske målsætninger for skolernes specialundervisning og specialpædagogisk bistand i det almindelige undervisningsmiljø Forord

Læs mere

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende

Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende Notat om specialpædagogisk bistand samt andre veje til at skabe den ikkeekskluderende skole Indledning Nærværende analyse er en del af kommunens turnusanalyse på skoleområdet. Denne analyse vedrører indsatsområdet

Læs mere

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse

KOLDING KOMMUNE. Casebeskrivelse KOLDING KOMMUNE Casebeskrivelse 64 Overblik Region: Syddanmark Overblik over styrings- og budgetmodellen Kommunestørrelse: 89.556 Special- og almenundervisningen indgår ikke i den samme delramme Socioøkonomisk

Læs mere

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen

Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter og driftsindtægter som Kommunalbestyrelsen Udvalg MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Skole- og uddannelsesudvalget Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter samtlige driftsudgifter

Læs mere

En rummelig og inkluderende skole

En rummelig og inkluderende skole En rummelig og inkluderende skole Af Camilla Jydebjerg og Kira Hallberg, jurister Den rummelige folkeskole er et af de nøglebegreber, som har præget den skolepolitiske debat de sidste mange år. Både på

Læs mere

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning

Maj 11. Side 1 af 5 B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011. Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning B I L AG TI L TR- U D S E N D E L S E N R. 010/2011 Notat Inklusion betyder styrket almenundervisning Maj 11 Ved aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev der opnået enighed mellem regeringen og KL

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015.

Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notat vedr. Heldagsklassetilbud i Faaborg-Midtfyn Kommune Notatet er udarbejdet på baggrund af drøftelser på kommunalbestyrelsens budgetseminar august 2015. Notatet indeholder en beskrivelse af en ændring

Læs mere

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde.

Formålet med en decentral visitation er at øge den lokale handlekompetence i det pædagogiske arbejde. 1 NOTAT om Decentral visitation Af Anbefaling 10 fremgår, at Familie- og Kulturudvalget forelægger model/modeller for, hvordan en decentral visitationsmodel til særlige ydelser og tilbud med lokal visitation

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune.

Specialpædagogisk bistand. Odder Kommune. Specialpædagogisk bistand I Odder Kommune. Formål, ansvar, kompetence, visitation og tilbud. Dato: 25.10.11 Doc: 2011-152077 Den specialpædagogiske bistands formål. I henhold til bekendtgørelse om folkeskolens

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver

1. Beskrivelse af opgaver Bevillingsområde 30.33 Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 1. Beskrivelse af opgaver Bevillingen supplerer den almindelige folkeskoledrift. Bevillingen har til formål at understøtte og udvikle undervisningen

Læs mere

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.

Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen

Læs mere

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse

IKAST-BRANDE KOMMUNE. Casebeskrivelse IKAST-BRANDE KOMMUNE Casebeskrivelse 52 Overblik Region: Midtjylland Kommunestørrelse: 40.468 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 13 Antal elever: Total: 5683 Heraf kommunale folkeskoler:

Læs mere

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE

UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRING A HANDLEPLAN KL INKLUSIONSNETVÆRK LOLLAND KOMMUNE UDFORDRINGEN Beskriv hvorfor det er en udfordring og for hvem Udfordring A udfordringer, der giver anledning til stor undren Beskrivelse af

Læs mere

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune

Bilag til. Styrelsesvedtægt. for. folkeskolerne. Middelfart Kommune Bilag til Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Middelfart Kommune (Revideret september 2015) Indhold Bilag 1: Skolestruktur... 3 Bilag 2: Undervisningens ordning... 8 Bilag 3: Skoledistrikter...10 Side

Læs mere

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder

Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder Forslag til ny organisering af specialklasserne for elever med generelle indlæringsvanskeligheder herunder revideret forslag til målgruppebeskrivelser Formål og beskrivelse Udviklingen efter udlægningen

Læs mere

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.

Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune. Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens

Læs mere

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune

Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Politik for inklusion i Mariagerfjord kommune Baggrund: Den vedtagne politik bygger på Mariagerfjord kommunes børnepolitik. Inklusionspolitikken skal ligeledes ses i sammenhæng anbefalingerne fra regeringens

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex

Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet Beskrivelse og vejledning af alternativ til specialskole og specialklasserækker BUF-flex Et BUF-flextilbud gives til børn, som er i målgruppen

Læs mere

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne.

Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Tildelingsmodel for specialundervisningsressourcerne til skolerne. Dato: 25.10.11 Doc. 2011-144612 1 Baggrund. Med hensyn til baggrund for forslag om ny tildelingsmodel, processen i forbindelse med udarbejdelse

Læs mere

REFERAT Udvalget for Børn og Unge temamøde den 12. april 2007, kl. 9.00 i lokale 188

REFERAT Udvalget for Børn og Unge temamøde den 12. april 2007, kl. 9.00 i lokale 188 REFERAT Udvalget for Børn og Unge temamøde, kl. 9.00 i lokale 188 ÅBEN DEL 1. Meddelelser 2. Budget 2008 - tema 3. Skolestrukturdebat - tema 4. Pressen 5. Eventuelt 1 Fraværende: Ingen Mødet slut kl.:

Læs mere

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet

Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Analyse af visiteringen til specialundervisning i ekskluderende undervisningstilbud på skoleområdet Maj 2016 Indledning Børne-, Unge- og Familieudvalget har i forbindelse med behandlingen af en samlet

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

Politik for inkluderende læringsmiljøer

Politik for inkluderende læringsmiljøer Politik for inkluderende læringsmiljøer Kommunalbestyrelsen den 24. november 2011 Politik for inkluderende læringsmiljøer 1. Indledning: Inklusion kan anskues både ud fra en pædagogisk og en økonomisk

Læs mere

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Ballerup Kommune. Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ballerup Andre kommuners modeller for udvikling, visitation og økonomi. Udvikling Herning Der arbejdes med fireårige politikker og målspor, som nedbrydes i års- og delmål. Skolerne kan selv beslutte hvordan

Læs mere

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur:

Høringssvar i forhold til foreslået skolestruktur: skole@frederikssund.dk Dato 23. januar 2015 Sagsnr. GYLDENSTENSKOLEN Gyldenstenskolens MED-udvalg og Skolebestyrelse har ved møder torsdag den 22. januar 2015 drøftet høringsforslaget om ændret fremtidig

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Notat om specialøkonomi

Notat om specialøkonomi Notat om specialøkonomi Baggrund På baggrund af BDO-rapport omkring ændring af de budgetmæssige, styringsmæssige og organisatoriske rammer for et fremtidigt Center for Skoler og Institutioner (C-SI) og

Læs mere

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015

Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Sagsnr.: 17.00.00-A00-12-16 Folkeskolens kvalitetsrapport 2014/2015 Bilag 1 Data fordelt på enkelte skoler Skoleafdelingen 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Karaktergivning ved folkeskolens 9.-klasseprøver...4

Læs mere

E klasserne på Vildbjerg Skole

E klasserne på Vildbjerg Skole VILDBJERG SKOLE - EN SKOLE I BEVÆGELSE BJØRNKÆRVEJ 2 7480 VILDBJERG E klasserne på Vildbjerg Skole Specialklasserækken består af flg.: 2. E med elever fortrinsvis fra 0. kl. til 3. kl. 5. E med elever

Læs mere

Organisering af specialordninger

Organisering af specialordninger - 1 - Skolestrukturdebat 2007 Holstebro Kommune Kommissorium: Fælles kommissorium for arbejdsgrupperne Arbejdsgruppens medlemmer: Kirsten Trier Nielsen, forældrerepræsentant i skolebestyrelsen ved Vemb

Læs mere

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud.

Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Visitationsprocedure til et segregeret undervisningstilbud. Grundlag. Grundlaget for visitationsproceduren er: Bekendtgørelse nr. 693 af 20/06/2014 om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort?

Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Hvad siger den internationale forskning om inklusion? Hvad har 12 kommuner foreløbig gjort? Professor Niels Egelund Direktør for CSER Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Lidt facts om udviklingen

Læs mere

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet

Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Notat: Kommunernes organisering og styring på specialundervisningsområdet Maj 2012 Fra politisk side er der et stort fokus på øget inklusion i folkeskolen - både nationalt og lokalt. Resultaterne af denne

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat

Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012. Høringsnotat Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 L 96 Bilag 1 Offentligt Ministeriet for Børn og Undervisning November 2012 Høringsnotat Forslag til lov om ændring af lov om folkeskolen (Krav til minimumsstørrelsen

Læs mere

Inklusion hvor det giver mening

Inklusion hvor det giver mening Børne- og UddannelsesforvaltningenBørne og Uddannelsesforvaltningen Inklusion hvor det giver mening Inklusion i et spændingsfelt mellem ydre og indre pres samt pædagogik og økonomistyring Medaktør i egen

Læs mere

Visitationsprocedure på skoleområdet

Visitationsprocedure på skoleområdet Visitationsprocedure på skoleområdet Juni 2015 Visitationsprocedure på skoleområdet Notatet indeholder en procedure for, hvordan den fremtidige visitationsprocedure på skoleområdet i Ballerup Kommune tilrettelægges.

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014

DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 DECENTRALISERING AF SPECIALUNDERVISNINGEN HELÅRSEVALUERING 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUME... 1 BAGGRUND... 1 ANTAL ELEVER I SÆRLIGE TILBUD... 2 ELEVERNES FAGLIGE NIVEAU... 2 TRIVSEL OG TILFREDSHED...

Læs mere

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre:

NOTAT. Antallet af elever definerer tildelingen af personaleressourcer efter følgende parametre: SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Ressourcetildelingsmodel - folkeskolen Byrådet Dato: 23. januar 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Tildelingsmodellen i Solrød Kommune er baseret

Læs mere

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området

FÆLLESSKABER FOR ALLE. En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området FÆLLESSKABER FOR ALLE En kilde til inspiration for udvikling af øget inklusion på 0-18 års området Fællesskaber for Alle har bidraget til at styrke almenområdets inklusionskraft Fællesskaber for Alle er

Læs mere

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber

Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Inklusion at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Forord Strategi for inklusion i Skanderborg kommune Børn og Unge 0 17 år Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre

Læs mere

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år

Inklusion. - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber. Strategi for inklusion. Børn og unge 0-17 år Inklusion - at arbejde for givende og bæredygtige fællesskaber Strategi for inklusion Børn og unge 0-17 år Forord Formålet med en fælles kommunal strategi for inklusion er at tydeliggøre værdien af inklusion

Læs mere

Sammenfatning af resultater marts 2014

Sammenfatning af resultater marts 2014 Sammenfatning af resultater marts 2014 Af Camilla Brørup Dyssegaard, Niels Egelund, Siddhartha Baviskar og Mikkel Lynggaard Generelt gælder, at de tolv kommuner, der indgår i Dokumentationsprojektet, dækker

Læs mere

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen

Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008. Brøndagerskolen Børne- og Undervisningsforvaltningen/SH + ÅB + LFB November 2008 Brøndagerskolen Generelt om Brøndagerskolen Brøndagerskolen er en kommunal specialskole for børn og unge med autisme og generelle indlæringsvanskeligheder.

Læs mere

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen

AKT strategi. Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014. Børn og Unge afdelingen AKT strategi Udarbejdet af VRC/AKT og Inklusion og PUC Juni 2014 Børn og Unge afdelingen Fredericia Kommunes strategi for AKT Baggrund Der har gennem mange år været arbejdet med AKT området i Fredericia

Læs mere

Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk

Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Inklusion hvorfor nu det? Generator, 5. dec.2013 Niels Egelund, professor i specialpædagogik, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning, Aarhus Universitet 1 Rummelighed i DK gennem

Læs mere

Inklusion i sparetider

Inklusion i sparetider Titel es dem præsentationen 00.00 2008 Filadelfi Temadag DH Holbæk Inklusion i sparetider Lidt om mig og mit arbejde Fra udskillelse over rummelighed til inklusion Menneskerettighedserklæringen 1948 FN

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014

Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Aftale mellem Varde Byråd og PPR 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves - med adgang

Læs mere

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER

Perspektivnotat. Faktabeskrivelse SERVICEOMRÅDE 10 DAGTILBUD FOR BØRN OG SERVICEOMRÅDE 12 FOLKE- OG UNGDOMSSKOLER Faktabeskrivelse Center for Børn og Læring består af to serviceområder: SO 10 Dagtilbud for børn SO 12 Folke- og ungdomsskoler Den strukturelle beskrivelse af de to områder er opdelt efter serviceområde.

Læs mere

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes.

1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Pkt.nr. 6 Handleplan for specialundervisning 519725 Indstilling: Skole- og Kulturforvaltningen indstiller til Skoleudvalget 1. at høringssvarene fra skolebestyrelserne og andre interessenter drøftes. Endvidere

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen

Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen Center for Børn & Undervisning Bilag 2: 3 modeller for tilpasning af skolestrukturen 1. Baggrund Uddannelsesudvalget i Faxe Kommune iværksatte den 24. februar 2015 en proces, der tilgodeser analyse, dialog

Læs mere

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154.

25. marts 2015. I 1000 kr. 2015 Rammestyret 32.414 Indsatsstyret Udsatte børn og unge 63.628 Specialundervisning 58.705 Total 154. Bilag 1 til Masterplan for specialundervisningen i 2015-2018: Økonomisk redegørelse Denne masterplan vedrører kun den del af det indsatsstyrede område for specialundervisning. Den økonomiske masterplan

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats

MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER. Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER I DAGINSTITUTIONER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats MINIGRUPPER Et tilbud til børn med behov for en særlig indsats Vi vil skubbe til grænserne for fællesskabet for vi vil

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole

Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Høringsmateriale vedr. nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole som selvstændig skole Børn, unge og læring oktober 2015 1 Indhold 1. Indledning 3 1.1 Tidsplan 3 2. Forslag til nedlæggelse af Halsnæs Heldagsskole

Læs mere

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat.

- Mere end 80 pct. synes, at undervisningsmiljøet er godt. Og netto 15 procent mener, at det er blevet bedre, siden Knæk Kurven blev iværksat. AN AL YS E NO T AT 15. maj 2012 Evaluering af inklusionsprojektet Knæk Kurven i Herning Danmarks Lærerforening har i samarbejde med Herningegnens Lærerforening gennemført en evaluering af inklusionsprojektet

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER 1. Indledning Jeg er af kommunaludvalget blevet bedt om at svare på tre spørgsmål: Spørgsmål W om, hvorvidt der set i lyset af oplysninger fra EVA s seneste rapport om kommunernes

Læs mere

Handleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20

Handleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20 Handleplan for inklusion på skoleområdet 2011-2015/20 Indhold 1 Baggrund for ny handleplan 3 2 Fra rummelighed til inklusion 5 3 En ny definition indebærer ændrede tilgange og nye handlinger 7 4 Handleplan

Læs mere

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud

Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Kommissorium for arbejdet med organiseringen af den fremtidige specialundervisning og særlige dagtilbud Formål med kommissorium Formålet er, med udgangspunkt i barnets eller den unges behov at skabe grundlaget

Læs mere

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune.

Inklusion. -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle. www.silkeborgkommune. Inklusion -Et globalt projekt -Et samfundsprojekt -Bæredygtige samfund -Arbejdskraft -Trivsel og udvikling for alle 1 FAKTABOX EKSKLUSION 2001 2010 19.500 BØRN 29.500 BØRN 17,5 % af ekskluderede børn får

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I Inklusion i Allerød Kommune Allerød Byråd har i årene 2011 og 2012 afsat en Inklusionspulje til igangsættelse af et målrettet kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen

Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet

Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet Endelig version 8.8.2012 Baggrundsnotat vedr. ny demografimodel på skoleområdet I forbindelse med et eftersyn af kommunens demografimodeller er der udarbejdet et forslag til en ny og langt enklere demografimodel

Læs mere

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen

1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Bevillingsområde 30.30 Folkeskole Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver indenfor folkeskolen Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med undervisning af børn i skolealderen

Læs mere

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007

H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 H Å N D B O G Om særlige foranstaltninger på distriktsskolen Skive Kommune 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 HVAD KAN KLASSELÆREREN IVÆRKSÆTTE OMKRING ET BARN MED SKOLEPROBLEMER?...

Læs mere

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010

Ressourcecenter for inklusion af uopmærksomme og impulsive børn 8. november 2010 Vision: Ud fra en overordnet målsætning om at styrke inklusion af børn og unge med opmærksomhedsforstyrrelser, ADHD og lettere autisme tilstande, går Ishøj og Vallensbæk Kommune sammen om at etablere et

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Skolefællesskaber og økonomi

Skolefællesskaber og økonomi Skolefællesskaber og økonomi Når elevtallet falder, bliver der færre penge til skolerne I Silkeborg Kommune bliver budgettet til skoleområdet tilpasset udviklingen i antallet af børn i skolealderen i kommunen.

Læs mere

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet

Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Inklusion i praksis, november 2011 Niels Egelund, professor, dr.pæd. Direktør, Center for Strategisk Uddannelsesforskning Aarhus Universitet Først lidt facts om udviklingen i Danmark gennem de seneste

Læs mere

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende:

Tønder Kommune Børn- og Skoleudvalget. Referat. Mødedato: 13. maj 2014. Starttidspunkt for møde: 09:00. Fraværende: Mødedato: 13. maj 2014 Mødelokale: Lokale 120, Tønder Starttidspunkt for møde: 09:00 Fraværende: 13. maj 2014 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side Åbne dagsordenspunkter 1 Budget 2015 3 2 Inklusion 4 4

Læs mere

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse.

Målsætning: At øge andelen af unge, som starter på og gennemfører en ungdomsuddannelse. Forslag til aftale 2011 Kvalitetskontrakt: Flere unge i ungdomsuddannelse Vi skal sikre, at så mange unge som muligt får en ungdomsuddannelse og derved udvikler sig såvel fagligt som personligt. Skolerne

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12. Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 103 Folketinget 2011-12 Fremsat den 29. februar 2012 af børne- og undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen,lov om friskoler og private

Læs mere

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra:

Notat. Ny folkeskolereform 2014. Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Notat Til: Økonomiudvalget Kopi til: Fra: Ny folkeskolereform 2014 Tildeling til skolerne som følge af skolereformen. Et væsentligt element i den nye folkeskolereform er den udvidede skoledag, hvor understøttende

Læs mere

Demografiregulering af budget for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og ressourcepædagoger

Demografiregulering af budget for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og ressourcepædagoger Demografiregulering af budget for Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR) og ressourcepædagoger 1. Baggrund og indhold I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2013-16 vedtog direktionen, at der skulle

Læs mere

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018

Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO Drift - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Ændring Nr. Regkonto Børneudvalget til basis Udvalgets beslutning budget BO BO BO - serviceudgifter BF2015 2016 2017 2018 Pasningsordninger for børn 3.110 5.10 PAU-elever 441 441 441 441 BU 10.06.14: Anbefales

Læs mere

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet

SUPPLERENDE DOKUMENTATION I tillæg til indstillingsskemaet er der krav om følgende dokumentation, som sendes sammen med indstillingsskemaet Randers Kommune Børn og Skole Indstillingsskema: Specialtilbud - skolebørn Randers Kommune Børn og Skole sekretariatet Laksetorvet DK-8900 Randers C Telefon 89 15 17 87 www.randers.dk bs.visitation@randers.dk

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere