Evaluerings rapport af Askelundens ressource person og nuværende struktur.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluerings rapport af Askelundens ressource person og nuværende struktur."

Transkript

1 Evaluerings rapport af Askelundens ressource person og nuværende struktur. Forord: Denne rapport, eller lille historie, som det måske nok er blevet til, er en fortælling om Askelundens forandringsproces, om den struktur, vi er nået til, og vejen dertil. Det er en beskrivelse af de overvejelser der er gjort, og den hjælp vi har fået undervejs. Ikke mindst er det en fortælling om noget der virkelig virker, og som vi er stolte af at være en del af. Rigtig god fornøjelse med læsningen. Askelunden er en afdeling af børnehuset Grantoften, der i alt består af tre afdelinger. Askelunden med tre børnehave grupper med 21 børn i hver gruppe, og en vuggestue gruppe, med tolv børn. Græsrødderne med tre børnehave grupper med 21 børn i hver gruppe. Og endelig vuggestue afdelingen med fire vuggestue grupper, med 12 børn i hver gruppe. Lidt historie Askelunden har eksisteret i ti år. I de ti år, har huset undergået en del forandringer, i forhold til pædagogisk struktur, værdier, og handle måder. I den korte version, var de første fem-seks år, præget af en løs struktur, hvor børnene i høj grad, bestemte hvad de skulle, med hvem og hvor. De voksne fulgte børnenes spor og var i gang sættere af forskellige udviklende aktiviteter. Børnene var tilknyttet en stue og faste voksne, men kunne selv 1

2 bestemme hvor de ville være og lege etc. Hen ad vejen, fandt vi ud af, at nogle børn, ikke profiterede af denne form for pædagogik, men havde brug for stramning i form af, at vide hvad de skulle, hvornår og med hvem. Vi indførte stuedage hvor børn og voksne arbejdede på deres stuer, efter læreplans temaer. Børnene blev på deres stuer, opdelt i forhold til alder, udviklings niveau, og venskaber. Askelundens børnesammensætning blev som årene gik, mere præget af børn, der skulle arbejdes særligt med på forskellig vis. Det blev vanskeligere og vanskeligere, for personalet, at rumme og nå de mål, der var sat for det enkelte barn. Karin Lorentzen, marte meo terapeut, der dengang var tilknyttet Grantoften, blev kontaktet i forhold til nogle problematikker, vi havde i forhold til et særligt barn. En af vores børnehavegrupper, valgte at deltage i et martemeo forløb, så vi kunne blive klogere på, hvordan vi kunne indrette os rent strukturmæssigt i forhold til dette specifikke barn. Resultatet var slående og meget givtigt. Vi så at selv små ting, som faste pladser ved spisning etc., havde stor betydning for det enkelte barn. Selvfølgelig særlig de børn, der havde brug for tydelig struktur og voksne, var det rigtig vigtigt for. De resterende tre stuer, var igennem et lign. martemeo forløb i den tid der fulgte. Stuerne blev langsomt ændret, så der var små spisegrupper, med faste voksne tilknyttet. Der var faste aktiviteter i frugt stunden. Perioden var i det hele taget, meget præget af, at de voksne ville noget med børnene, og havde fået indrettet strukturen, så det var tydeligt for børnene, hvad de skulle hvornår og hvad der forventedes af dem. Personalet, var alligevel, i den periode, præget af frustrationer. Der blev planlagt nøje, hvad der skulle ske på stuedagene. Børnene blev opdelt i grupper, der gav mening for det enkelte barn. Men det var en skrøbelig struktur. På stuerne, var/er der tre faste voksne tilknyttet. Og hver voksen havde en gruppe børn, der blev arbejdet med. Men ved sygdom, ferie, afs, kurser og lign., kunne de planlagte aktiviteter ikke lade sig gøre. 2

3 Grupper blev slået sammen og det man som personale havde tænkt, var ofte ikke muligt, fordi der skulle rummes for mange børn i den enkelte gruppe. Vi indførte en projekt dag på tværs af stuerne. Dels for bedre at kunne arbejde med børn med særlige behov, og dels for, at personalet kunne sparre, blive klogere og inspirere hinanden. Samtidig blev der, i huset, nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til, en struktur, der kunne imødekomme de krav, der var i forhold til at arbejde med børn med særlige behov på en mere inkluderende måde, samt arbejde med personalets behov for kompetence udvikling, vidensdeling og pædagogisk udvikling generelt. Omtrent i samme periode, benyttede vi os rigtig meget af, ppr sparring ved Sanne Calmann og Steen Storgaard. Gruppen af børn, der skulle arbejdes særligt med, var stigende. Der blev lavet mange udviklingsbeskrivelser, sansemotoriske profiler og brugt mange timer på sparring sammen med Sanne, når vi var i tvivl om hvordan vi skulle gribe forskellige situationer an, for det enkelte barn. August 2009, var vi så heldige, at få tilbudt et ppr projekt, i form af nogle støtte timer, der ikke var bundet op på specifikke cpr numre. Vi valgte, at bruge lejligheden til, at forsøge at stable nogle flere projektgrupper på benene, med det formål at kunne arbejde inkluderende og med fællesskaber i grupper, hvor antallet af børn, var overskuelig for det enkelte barn. Målene var klare. Og alligevel blev det en periode, der langt fra indfriede forventningerne til de mål vi havde sat os. Vi ville alle ting på en gang. Både lave stuedage, og projektgrupper. Resultatet var at stort set kun en gruppe, fungerede i overensstemmelse med det vi havde tænkt os. En periode med stor frustration, fra personalets side. Til gengæld lærte vi en hel del af netop dette projekt. Sammen med Sanne Calmann evaluerede vi perioden, og fandt frem til, hvad der ikke virkede og hvorfor, samt tog fat i hvad der virkede. Derudover, fik vi lov at beholde vores støttepædagog, som i efterfølgende periode, udover at være tilknyttet en gruppe børn, skulle 3

4 være med til at understøtte og videreudvikle, den struktur vi kunne tænke os at indføre i vores afdeling. Den før omtalte arbejdsgruppe, udarbejdede, med evalueringen og de erfaringer vi havde gjort os i baghovedet, et pædagogisk koncept, der tager udgangs punkt i fællesskaber og den inkluderende pædagogik. Vi var meget inspireret af, Ballerup kommunes inklusion kurser og materiale, af sparringen fra ppr ved Sanne Callmann og Steen Storgaard, samt af Græsrødderne, en af vores afdelinger i Bh-Grantoften, der har arbejdet med projekt grupper i mange år. På et personalemøde, fik vi Lene, Pædagogisk leder i græsrødderne, til at komme og fortælle os, hvordan deres struktur virkede og hvordan de organiserede denne, samt tankerne bag. Så vil her benytte lejligheden for at takke for denne inspiration og den mulighed vi fik, til den proces vi har været igennem, for at ændre vores praksis, så den passer til den børnesammensætning vi til dato har. Den nuværende strukturs opbygning. Det allerførste, der er klart defineret i vores struktur er: Hoved temaerne er altid Fællesskaber, sociale og personlige kompetencer, i alle grupper og i alt hvad vi foretager os. Værktøjerne vi bruger kan være forskellige, men temaerne skal være og er ens i vores tanker, værdier og det vi tænker vores børn skal have med sig i deres liv. Hver af de tre børnehave stuer, har et månedstema tilknyttet stuen. De tre emner er: 1 fin og grov motorik, 2 sprog og 3 leg. Emnerne skifter mellem stuerne. Disse emner bliver der arbejdet med fra morgenstunden, når stuen åbner. Meningen er, at tilbyde børnene fællesskab, nærvær, samvær 4

5 og aktiviteter fra de bliver afleveret. Og særligt de børn, der ikke selv kan se hvad de skal, når de kommer ind af døren. Det samme gør sig gældende om eftermiddagen, efter frugt spisningen. Her bliver der også arbejdet med stuens tema, på de stuer der er åbne. Hver mandag, fra kl. 9:30 arbejdes der på stuerne. Stuerne har her mulighed for længerevarende projekter, såsom teater og lign, udfra deres tema. Tirsdag, onsdag og torsdag, arbejdes der i projekt grupper fra kl. 9:30. Projekterne består af følgende grupper Storbørnsgruppen, der består af børn, der skal i skole eller har alderen til skolestart. Denne gruppe går ud af huset, hver tirsdag onsdag og torsdag, og er så heldige, at få lov at benytte fristedet, et fritidshjem i området. Den ene dag arbejdes der med før skole materiale. Den anden dag arbejdes der med sociale og personlige kompetencer ud fra Mary fondens fri for mobberi materiale. Den tredje dag arbejdes der med leg og bevægelse. Tirsdag: Sprog og bevægelse er en gruppe, bestående af ca 10 børn. Her arbejdes der med veksel virkning mellem bevægelse, sang og sproget på mange niveauer. Onsdag: Kultur og natur gruppen har ca. 10 børn. Her arbejdes der med naturen og kulturelle emner. Torsdag: Sociale og personlige kompetence gruppen, består af ca. 10 børn. Her arbejdes der bl.a med materialet fri for mobberi, men også med særlig tilrettelagte samarbejdes øvelser mv. De tre stue emne grupper fungerer som projektgrupperne. Består af 6 til 12 børn, hvor der arbejdes med det særlige emne stuen ejer. Det betyder, at der tirsdag, onsdag og torsdag arbejdes i fem projekt grupper, med forskellige emner, men med samme formål, eller mål. Nemlig fællesskaber, sociale og personlige kompetencer. 5

6 Projektgrupperne fungerer to måneder af gangen. Børnene bliver fordelt, efter alder, udviklingsniveau, særlige behov, køn og venskabsrelationer. Nogle børn kan være med i én projekt gruppe af flere omgange, mens andre børn skifter projekt gruppe efter to måneder. Den pædagogiske leder, har det overordnede ansvar for at sikre, koordinationen og fordelingen af børnene, så alle børnenes behov tilgodeses. Dette sker i tæt samarbejde med stue personalet. Udover projekt grupperne er der en særlig motorik gruppe om fredagen. Denne projekt gruppe er en lukket projekt gruppe, til børn med særlige motoriske og sansemæssige behov. To pædagoger varetager denne opgave. Begge er blevet undervist af afspændings pædagog Steen Storgaard. I nogle af projekt grupperne er der tilknyttet to voksne og i andre er der kun en tilknyttet. Kende tegnet for alle projekt grupperne er, at der er udarbejdet nødplaner, så der ved sygdom eller andet fravær, alligevel kan arbejdes seriøst med en projekt gruppe, og af alle. Der har således ikke været en eneste aflysning af projekt grupperne siden vi startede i februar. Den videre proces Ballerup kommune, har haft/har fokus på den inkluderende praksis. Vi har således været på en del kurser, og fået megen inspiration til disse tanker. Som en del af inklusionsstrategien, besluttede ledelsen i Bh-Grantoften, at to afdelinger i børnehuset, skulle observeres af Sigrid Knap, konsulent i Ballerup kommune, med fokus på resurse udnyttelse. I vores afdeling, valgte vi, at Sigrid skulle se på yder tiderne. Vores projekt grupper fungerede fantastisk. Både børn og voksne oplevede dem som givtige og inspirerende. Men morgenstunden og eftermiddagene, virkede ikke helt efter den hensigt eller de mål vi havde. Vi tænkte, at vi med igangsættelse 6

7 af aktiviteter fra morgenstunden, kunne fastholde både personale og børn i positivt samvær. Vi tænkte, at tydelighed i strukturen gjorde, at det var lettere for nogle børn at blive afleveret, etc. Men af en eller anden grund, rendte de børn, der tydelig havde brug for struktur, ofte rundt på gangen og blev reguleret mere end hensigten var. Tilbagemeldingen fra Sigrid, var klar og tydelig. Hun så at der i den grad var personale, der prøvede at sætte de ting i værk, som vi havde aftalt, men at rammerne for det ikke fungerede. Problematikkerne var, at vi åbnede alle stuer kl. 8:00, for at fordele så mange børn som muligt. Det betød, at der på nogle stuer kun var en voksen, der skulle i gangsætte nærværende pædagogiske aktiviteter, samtidig med, at der skulle modtages børn, vinkes og snakkes med forældre. Derudover så hun, at åbne døre, skabte en masse uro, fra forældre og børn, der kom ind på stuerne, uden hensynstagen til det der foregik, så en masse børn, mistede koncentrationen om det de var i gang med. Resultatet blev, at de fleste børn shoppede rundt fra stue til stue, med den uro det fører med sig i et hus. Sidst men ikke mindst, i denne her sammenhæng, så hun, at masser af børn, havde brug for mere fysiske aktiviteter, end vi tilbød på stuerne, der var mere præget af stille aktiviteter. Med rapporten i baghovedet, gik vi igen i gang, med at tilpasse vores struktur, så den kunne rumme og indfri de mål, vi havde sat os i forhold til børn med særlige behov. Vi åbnede nu kun det antal stuer, der var nødvendige, så der altid er to mennesker på stuen. En til, at være i og lave noget meningsfuldt med nogle børn, og en til at modtage børn og snakke med forældre. Vores alrum, bliver set og åbnet som et rum, hvor der foregår fysiske aktiviteter, såsom stop dans, jorden er giftig, spille med bolde og meget andet. Derudover begyndte vi at lukke dørene. Resultatet var hurtigt til at få øje på. Selvom perioden ikke evalueringsmæssigt har været lang, kan vi allerede se og ikke mindst mærke, at ro og fordybelse præger huset også om morgenen nu. Og stort set, er der ikke børn på gangene mere. De bliver optaget af at lege sammen med hinanden og med nogle voksne. Børn der synes det kan være svært, at 7

8 blive afleveret om morgenen, og ikke nødvendigvis selv kan få øje på hvad de skal give sig i kast med, bliver inviteret med i de voksenarrangerede aktiviteter. Der bliver oftere vinket på stuen nu, fordi børnene giver sig i kast med noget. Det bliver derfor tydeligere for forældre, at man ikke forstyrrer aktiviteten og den voksne, som før gik med ud af stuen for at vinke med et barn, og dermed væk fra børnegruppen og aktiviteten. De lukkede døre, har vi gjort meget ud af at fortælle om til forældrene og hvorfor vi gør det. Det betyder nemlig ikke, at man ikke må gå ind. Vi oplever bare, at man går mere forsigtig og ydmyg ind af en dør, når den er lukket. Således er der eksempel vis, blevet mere ro til at læse højt for nogle børn, uden at skulle overdøve larmen fra gangen. Effekten kan også måles på personale siden. Således, at personalet ikke i lige så høj grad, render rundt på gange, frem og tilbage, og bliver forstyrret samt forstyrrer hinanden hele tiden. Alle disse ting, øver vi os i den grad på, at få ind under huden, og gøre til en fast del af vores struktur. Samarbejdet med ppr og ressource personen.. Det kan ikke understreges nok, at ppr har været en vigtig del af den proces, som Askelundens personale, har været igennem. En proces der igennem de sidste to år, har været præget af mange forskelligartede udfordringer. Den største udfordring har dog været, at tilpasse vores struktur, så vi kunne rumme børn med forskellige problematikker i vores dagligdag. Kort sagt at arbejde mere inkluderende i hverdagen. At have haft en såkaldt resurse person tilknyttet, har været en stor hjælp på vejen i arbejdet med, at tænke anderledes og se på vores pædagogiske praksis, i forhold til de mål vi har opstillet. Da vi modtog vores ressource person, var vi klar over, at hendes rolle skulle defineres, så hun ikke blot blev en person, der i traditionel forstand, skulle 8

9 følge særlige børn, eller blot blev en del af normeringen. Sammen med Marianne, som ressource personen hedder, fik vi efterhånden defineret hendes rolle som, en person, der skal understøtte, vejlede og rådgive personalet. Give sparring i det omfang, det er nødvendigt, og implementere speciel pædagogisk viden i den almene pædagogiske praksis. Derudover skulle Marianne være medskaber i forhold til, tilretning af den nye struktur. Kort sagt en resurse person, med det inkluderende perspektiv. De første måneder var, selvom rollen var tydelig, ikke så klart defineret i personale gruppen. Vi var ikke vandt til, at se en støttepædagog, på den facon. Og havde svært ved helt at forstå, at bruge Marianne som det var tiltænkt. Det lidt kiksede projekt, vi havde fået stablet på benene, understøttede heller ikke helt den rolle, der var tænkt ind fra lederens og pprs side. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi fik, kloge af skade, tænkt strukturen igennem, og tilpasset den. Derved blev Mariannes rolle, og funktion, langt tydeligere for alle. Og hold da op, hvor er Maranne blevet brugt. Hun er i den grad blevet brugt i forhold til udviklingsbeskrivelser, tilrettelæggelse af projektgruppe arbejdet for de enkelte børn, med særlige behov, observationer af børn og grupper af børn, deltaget i projektgrupper, med fokus på børnene med særlige behovs trivsel, været en stor del af den evaluering, der er foregået undervejs, været med til at udarbejde handle planer, været med til at gøre en stue struktur, endnu mere tydelig, ved spisning frugt etc. Sidst men ikke mindst været bidragende med den special viden hun har, i forhold til børn med særlige behov. At arbejde med pædagogik, hvor man tænker, at strukturen skal tilpasses det enkelte barn, er et opgør med mange års traditionel pædagogisk tænkning, hvor et barn med særlige behov/vanskeligheder oftest, var udsat for at skulle tilrette sig den pædagogik som var gældende. Ligeledes var regulering og forståelsen af, at være et anderledes barn, som ikke, i nogle tilfælde, kunne rummes, gældende de fleste steder. Heldigvis, er der sket 9

10 en samfundsændrede tilgang generelt, på dette område. Dette er også gældende for personalet i Askelunden. Vi ser mere på, når noget ikke fungerer for et barn, hvordan vi så kan indrette os, så barnet kan komme i udvikling og trives. Eksempler herpå er bl.a, at det kan være svært for nogle af vores børn, at komme fra legepladsen eller andre aktiviteter, gå ud på badeværelset og få vasket hænder, uden at situationen bliver kaotisk og konfliktfyldt. Ligeledes i garderoben, hvor der skal tages tøj på, når man skal på legepladsen eller på tur. Her ser personalet, at deres opgave er at se på disse situationer, som en aktivitet, hvor den voksne skal være til stede, nærværende og guide børnene i forhold til de krav vi stiller til dem. Det skal være et lærings rum for børnene og de voksne. Et andet eksempel er, er der er indført faste spisepladser, ved frokost og frugt tid. Det gavner de børn, der har brug for forudsigeligheden og skader ikke de børn, der ikke nødvendigvis har brug for det samme. Her foregår der tætte og nærværende dialoger børn og børn imellem samt voksen og børn imellem. Idet hele taget, er der på baggrund af sammenarbejdet med ppr, inspiration forskellige steder fra, ændret en masse små ting i vores hverdag, der gør en kæmpe forskel for både personale og børn. Effekten af strukturen. For at starte dette afsnit lidt bagvendt, så er sommeren ved at være over os med ferie og derved også ferieafvikling for personale og børn. Traditionen tro, har vi ikke faste aktiviteter på programmet om sommeren. Men vi ser på hvor mange børn og personale, der er den pågældende uge, og tilrettelægger derfra ugens aktiviteter. Således sluttede vores projekt grupper her den tanken var, at så er det sommer og vi starter op igen Men men men. For nogle børn, viser det sig allerede tydeligt, at det ikke bliver en rar sommer, hvis ikke vi på en eller anden måde, får skabt en forudsigelig ramme om en sommer struktur. Det at vide hvad man 10

11 skal hver dag, er tydeligvis, meget vigtig for nogle børn. Så for ikke konstant at skulle regulere de børn, der ikke selv kan se hvad de skal hvornår, må vi tænke en struktur ind, der gør at disse børns trivsel ikke bliver sat tilbage eller går i stå, blot fordi det er sommer. En tydelig effekt af, en inkluderende struktur, er der i vores hus ingen tvivl om, at der er. Inden vi kom så langt, som vi i skrivende stund er, havde vi, en del børn vi var rigtig bekymret for. Bl.a en dreng vi fik fra en anden institution. Her var prognosen, at vi nok skulle arbejde på, at drengen skulle i regnbuens special gruppe. Drengen havde støtte pædagog tilknyttet, og vi kunne se de problemfelter, vi ved overleveringen havde fået af vide. En anden dreng, som vi var rigtig bekymret for, havde svært ved at danne relationer med de andre børn, havde ingen eller ringe forestillings evne, og havde i det hele taget svært ved at bruge de redskaber, som vi forsøgte at give ham, til at kunne magte forskellige situationer. En tredje dreng, vi modtog for ca. ½ år siden, med en meget bekymrende overlevering fra en anden institution og meget bekymrede forældre, blev beskrevet og oplevet, som meget flyvsk og svær at fastholde, adhd lign. adfærd og samværet med andre børn var ofte konfliktfyldt. Bl.a disse tre drenge er gået fra kategorien overordentlig bekymrende til en kategori, hvor vi selvfølgelig har øje for deres trivsel og udvikling, men på ingen måde er i bekymringszonen. Tilbagemeldinger fra forældre siden er også positiv. Så effekten smitter af i hjemmet. Disse børn profiterer på rigtig mange måder af vores projektgrupper, der i antal børn i den enkelte gruppe, er overskuelig for det enkelte barn. Det at der systematisk bliver tænk i fællesskaber, personlige og sociale kompetencer, gør ligeledes, at eksemplerne fra før, alle på meget kort tid, har opnået at blive og føle sig som en vigtig del af en gruppe. Alle tre har dannet relationer, og er velfungerende i strukturen på lige fod med andre børn. De er accepteret og anerkendt af de andre børn. Der er stor fokus på det enkelte barns kompetencer og udviklings muligheder, så børnene lærer 11

12 også i grupperne, at vi alle er forskellige og kan noget forskelligt. Vi oplever, at rummeligheden er blevet større også hos børnene. Der er ikke tvivl i vores sind. Strukturen, der understøtter den inkluderende tankegang, er i den grad medvirkende til, at en del af vores børn, har alle chancer for ikke at ende i et special foranstaltet tilbud. At rumme alle kan vi nok ikke. Men i hvert fald, rummer vi en stor del af de børn, der nok ville være søgt støttepædagog til i almindelig forstand. Vi ser trivsel og udvikling hos disse børn, som har fået deres hverdag gjort overskuelig og nemmere. Til gengæld kræver det en masse af den enkelte pædagog. Der er og bliver udarbejdet mange handleplaner, udviklingsbeskrivelser, og der bliver brugt meget tid på netværksmøder, sparring og tilrettelæggelse af struktur for det enkelte barn. For ikke at glemme forældrene og samtalerne dette medfører. Der er nok ikke en uge, hvor der ikke på den ene eller anden måde, er tilrettelagt møde virksomhed, vedr. et barn. Personalets udbytte, eller effekten af, at arbejde med den nye struktur, har ligeledes været effektfuldt, og målbart. Som Sigrid nævner i sin rapport, var det som om der gik en fe igennem huset med en tryllestav, når klokken var halv ti og alle blev optaget af deres grupper. Voksne og børn var særdeles engagerede i deres grupper, og alle vidste hvad de skulle med hvem og hvor. Der bliver vidensdelt på kryds og tværs af projektgrupperne, på stuerne i arbejdsgrupper og på personalemøderne. Der bliver set på praksis, der bliver vendt og drejet. Der bliver tænkt og handlet anderledes og sat spørgsmålstegn ved, om vi nu gør det godt nok. Der bliver inkluderet special pædagogik i den almene pædagogiske praksis og i det hele taget, bliver der taget hånd om den pædagogiske faglighed som konstant er under udvikling. Der er fokus på børnenes styrkesider og kompetencer og øget positiv opmærksomhed på det enkelte barn. Det betyder at vi har nemmere ved at tage hånd om børn i en opstartsfase, når en bekymring opstår. 12

13 Vores ressource person, har vi oplevet som værende mere end bidragende, til den struktur vi i dag har udviklet. Det har været udviklende, udfordrende og lærerigt, at have Marianne tilknyttet vores hus. Hun er blevet brugt, til sparring af hele personalegruppen, og har været med til at udvikle fagligheden, i form af sin speciel viden. Hun har været med til at skabe nye muligheder, for struktur og andre handle måder og tanker i personale gruppen. At have en ressource person, giver en helt anden fleksibilitet i huset i forhold til, hvis vi havde haft en støttepædagog i almindelig forstand. Her kan man se på børnegrupper, de forskellige konstellationer, strategier og arbejde målrettet pædagogisk på et både overordnet og praktisk plan, med tydelige målbare resultater. Her tilretter du ikke et enkelt barn, til en struktur, men tilretter strukturen til den aktuelle børnesammensætning. En klar anden anskuelse, med langt mere inkluderende værdier. Afsluttende ord og fremtidig arbejde.. Processen med at ændre strukturen, i Askelunden har været en lang proces og er lang fra færdig. Vi er kommet et pænt stykke vej, med hjælp og inspiration fra forskellige samarbejdspartnere, som undervejs er nævnt. Hvad der ikke er nævnt er, at personalets indsats, har været langt over forventet. Der har gennemgående været en stålfast vilje og omstillingsparathed i personale gruppen. Et ønske om forandring og udvikling har været kendetegnet i hele processen. Det har været et personale der ville og stadig vil, være faglig dygtigere. Et personale der søger ny viden og handle måder i deres hverdag. Et reflekterende personale, der har turdet, at lade sig observere og blive kigget efter i sømmene. Det er et personale, der konstant søger, faglig tilfredshed, og alligevel forstår at forstyrre hinanden tilpas, så strukturen ikke bliver statisk, men snarer hele tiden i det små, tilpasser sig den aktuelle børnegruppe. Uden den vilje og indsats, 13

14 var vi ikke nået dertil, hvor vi er nu. En personalegruppe, man kan være stolt af at være leder for. Som nævnt er vi langt fra færdige med vores proces. Der er lang vej endnu. Sommerens udfordringer, står for døren og vi skal hurtigt have udviklet et koncept for de børn, der har brug for det, til lige den periode. Vi skal have kigget på vores legeplads, som et lærings rum og udviklet metoder der virker derude. Det bliver et opgør med mange års tænkning i forhold til at se legeplads som et fri rum, hvor alle bare kan være og lave hvad de vil. Det skal der selvfølgelig også være plads til, men med tanken om, at nogle børn ikke befinder sig godt i et miljø, hvor det ikke er tydeligt, hvad man skal etc., kommer vi til, i legeplads tiden, at overlade udviklingen til dem selv. Og det er ikke alle der magter den opgave. Den er vi nød til at tage på os som voksne. Vi har haft fokus på strukturen, pædagogikken, børn og inklusionen. Det fokus vil vi vedblive med at have. Men vi skal også i fremtiden udvikle og have fokus på en højere grad af involvering af forældrene. Vi skal have udviklet og have fokus på, italesættelse af fællesskaber og inddragelse af forældre grupperne i inklusionstanken. Askelundens børnesammensætning, er i øjeblikket præget, af mange overflytninger, fra andre institutioner, og børn med særlige behov. I skrivende stund, er halvdelen af vores børn, bekymringsbørn i en eller anden grad. Med tanke på de kommende besparelser, og fjernelsen af den særlige grantofte resurse, kan vi ikke lade være med at bekymre os i forhold til den gode udvikling som Askelunden befinder sig i, til gavn for børn med særlige behov. Der er ingen tvivl om, at vi fortsætter med at arbejde inkluderende og bruge den viden vi har. Men der er heller ingen tvivl om, at vi bruger de resurser vi på nuværende tidspunkt har, optimalt. Og det fungerer for både voksne og børn. Vi håber at ppr vælger, at understøtte vores udvikling og lader os beholde, vores ppr tilknyttet resurse person, så vi kan fastholde og videre udvikle vores pædagogik og struktur. At resurse personen bliver overflødig på et givent tidspunkt, er vi ikke i tvivl om, under de rette 14

15 omstændigheder. Men tidspunktet er ikke endnu for vores vedkommende. Vi har stadig brug for den rette hjælp, til at videreudvikle vores pædagogiske praksis. Sidst men ikke mindst vil vi igen takke for at have fået lov, til at være en del af pprs projekt, med benyttelse af resurse person, i stedet for støttepædagog. Det har været en fantastisk mulighed for os. Med venlig hilsen Bente Fürstling, Pædagogisk leder i Askelunden. 15

16 16

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Velkommen til Rising Børnehus

Velkommen til Rising Børnehus Velkommen til Rising Børnehus Velkommen Personalet i Rising Børnehus vil gerne byde jer og jeres barn velkommen. Vi ser frem til at lære jeres barn at kende og sammen med jer være med til at give barnet

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovlyhuset Dato: D. 23. august 2012, kl.10.30-13.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Børnehuset Petra Tilsynsnotat 2016 Institution: Børnehuset Petra Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv hvilke overvejelser

Læs mere

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan

Børnehuset Hjortholm. Virksomhedsplan Børnehuset Hjortholm Virksomhedsplan INDHOLD Virksomhedsberetning for 2013... 2 1. Pædagogik og indretning.... 2 2. Fællesskab.... 2 3. Systemisk analyse af læringsmiljøet ( SAL )... 2 4. Børnelynet....

Læs mere

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave

Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Velkommen til Dr. Alexandrines Børnehave Dr. Alexandrines Børnehave er en af de institutioner i Aarhus kommune som varetager opgaven med inklusion af børn med handicap. Med denne folder ønsker vi, at byde

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle

Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Kommunefortælling/ Slagelse kommune KL-projekt Udsatte børn Lokalt projekt Udvikling til alle Center for dagtilbud Bente Jørgensen bente@slagelse.dk 13. august 2010 1. Udfordringen Den Sammenhængende Børne

Læs mere

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til: Effektstyring, Inklusion og Mønsterbryderindsats. Desuden beskriver vi hvordan

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.

Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.

Læs mere

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger

Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger Børnehuset Måløv By Inklusionsprincipper og handlinger 1. Inklusion er et fælles ansvar fra politik til lokal handleplan Inklusionsarbejdet tager afsæt i den fælles strategi der er politisk vedtaget som

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Velkommen i børnehaven

Velkommen i børnehaven Velkommen i børnehaven I Børnehuset Kogletræet Kære Vi byder dig og din familie velkommen i Børnehuset Kogletræet. Vi glæder os til at lære dig og din familie at kende. Du skal starte på De voksne på stuen

Læs mere

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune Børnehus: Gøngehuset Dato: 11. april 2014 kl.8-10.30 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Børneområdet skal hvert år gennemføre

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017

Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Børnehuset Hindbærvangen ÅRSPLAN APRIL 2016 TIL MARTS 2017 Indledning. Udgangspunkterne for arbejdet med børnene og dermed også årsplanen i Børnehuset Hindbærvangen er serviceloven, herunder de 6 læreplanstemaer

Læs mere

Velkommen til Annemariegården!

Velkommen til Annemariegården! Velkommen til Annemariegården! Annemariegården er en integreret institution med ca. 175 børn i alderen 0-10 år. Vi har tre vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper, samt et funktionsopdelt fritidshjem

Læs mere

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn?

Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Hvordan arbejder I med læring for 0-2-årige børn? Med dialogkortene du nu har i hånden får du mulighed for sammen med kollegaer at reflektere over jeres arbejde med de 0-2-årige børns læring. Dialogkortene

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

Evaluering af kvalitetsmidler til sprog

Evaluering af kvalitetsmidler til sprog Evaluering af kvalitetsmidler til sprog Dagtilbuddets navn: Børnehuset Grantoften: Afdeling Askelunden og Afdeling Platanbuen Hvor meget har I fået tilført? 2013: kr. 427.000,00 2014: kr. 881.000,00 2015:

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET

BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET BESKRIVELSE AF PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDET PRAKTIKSTEDETS NAVN ADRESSE POSTNR. OG BY TLF. NR. MAIL ADRESSE HJEMMESIDE Børnehuset Boelholm Boelholmvej 3 3660 Stenløse 72599580 Anne.krusaa@egekom.dk www.boelholm.dk

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder

Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Principper og handleplan for Inklusion Børnehuset Sol og Mudder Forord: Vi har valgt at vores inklusionsprincipper og handleplan er et bilag til børnehusets læreplan. Principperne tager udgangspunkt i

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014.

Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Mål- og Indholdsbeskrivelse Næsbjerg SFO. Varde Kommune 2014. Indledning Næsbjerg SFO er en del af Næsbjerg Skole, som ligger i Varde Kommune. Vi er en SFO som i øjeblikket har 57 børn og 5 voksne tilknyttet.

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Vuggestuen Himmelblå Deltagere: Leder Hanne Pedersen, pædagog Kitti Lauritsen, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder med

Læs mere

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar.

Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. Evaluering af praktikken i vuggestuen Malurt. Perioden 1. august 31. januar. 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Mit første besøg i afdelingen var godt, jeg fandt

Læs mere

Rævestuens målsætning og profil

Rævestuens målsætning og profil Rævestuens målsætning og profil Med denne side vil vi gerne fortælle dig mere om Rævestuen, - hvem vi er, vores faglige grundlag, målsætninger og vores tilbud til dig og dit barn. Vi mener, at kunne gøre

Læs mere

Bedre sprog giver et bedre børneliv

Bedre sprog giver et bedre børneliv Bedre sprog giver et bedre børneliv Børnegården Frederiksholm FART PÅ SPROGET Sprogforskningsprojekt fra Center for Børnesprog ved Syddansk universitet Pædagoger der fortsatte deres eksisterende praksis

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave

Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj Lupinvejens Børnehave Det gode børneliv og KLAR-pædagogikken maj 2013 Lupinvejens Børnehave Vi skaber en sammenhængende pædagogik og organisation, der målrettet kan medvirke til at give barnet det gode barneliv samt rumme alle

Læs mere

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med? Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Evaluering af 2015 Fokuspunkter for 2016 Årsplan for 2016

Evaluering af 2015 Fokuspunkter for 2016 Årsplan for 2016 Evaluering af 2015 Fokuspunkter for 2016 Årsplan for 2016 Gemmet Børnehuset Gemmet ved Brønshøj Menighed Gemmet 10 2400 København NV Tlf. 38 60 51 21 E-post gemmet@mail.tele.dk www.gemmet10.dk EAN-nr.

Læs mere

Alsidig personlig udvikling / sociale

Alsidig personlig udvikling / sociale Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./Bevægelse. Periode Januar april 2016 Tovholdere Overordnede mål Kristine, Heidi, Brauer, Emilie ( Marianne)

Læs mere

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten

Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Referat fra dialogmøde i Børnehuset Planeten Afholdt den 6. september 2016 i Børnehaven Planetens daglige leder, Sus, indledte med at fortælle om målet for mødet. Ledelsen har et ønske om at få en forældregruppe,

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September

Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Dagtilbudsområdet Ramme for Tilsyn 2010 Bh. Rømersvej September Udfyldes af institutionen Tilsynets tilføjelser Evaluering læreplanstemaer Hvilke erfaringer gjorde I jer med evalueringen af læreplanstemaerne?

Læs mere

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen

Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014. Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen. Klynge / netværk: Muffen Tilsyn - Område Nørrebro Bispebjerg - Københavns Kommune - 2014 Institution: Stærevænget Pædagogiske leder / institutionsleder: Arne Bo Nielsen Klynge / netværk: Muffen Klyngeleder / netværkskoordinator:

Læs mere

Nyhedsbrev Juni 2013. Børnehuset Ringen

Nyhedsbrev Juni 2013. Børnehuset Ringen Nyhedsbrev Juni 2013 Børnehuset Ringen Kære Forældre Så er vi ved at lande igen efter vores fyringsrunde og en omrokering. Men heldigvis er vi blevet tildelt de 2 tidligere omtalte ressourcepædagoger.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Tumleklub. Tumleklub er;

Tumleklub. Tumleklub er; Aktivitetsgrupper Fra kl. 9.30 til 10.30 har vi tirsdag og torsdag planlagte aktiviteter på tværs af grupperne. Her iværksætter vi målrettede aktiviteter rettet mod bestemte aldersgruppe af børn, således

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Storkereden Troldbjergvej 6, Vilsted 9670 Løgstør

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Storkereden Troldbjergvej 6, Vilsted 9670 Løgstør Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Storkereden Troldbjergvej 6, Vilsted 9670 Løgstør

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.

For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN.

Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Den Integrerede Institution Tornebakken, Institutionen er en afdeling af DAGTILBUDDET JELLEBAKKEN. Vi er beliggende i et område med en blanding af ejer og lejeboliger. Der er mange grønne områder og stisystemer,

Læs mere

Nyhedsbrev. 3. november 2016

Nyhedsbrev. 3. november 2016 Nyhedsbrev 3. november 2016 Så er det vist på tide med et nyhedsbrev. Personale; Som tidligere skrevet ud, har Lars af personlige årsager måttet se sig nødsaget til at opsige sin stilling. Det er vi selvfølgelig

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Velkommen. Børnehuset Digterparken

Velkommen. Børnehuset Digterparken Velkommen til Børnehuset Digterparken Dr.Holst Vej 52, 8230 Åbyhøj Tlf: 87138205 www.digterparken.dagtilbud-aarhus.dk S. 1 S. 2 Kære forældre Vi er glade for at kunne byde jer velkommen til Børnehuset

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013

Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013 Afrapportering af læreplan Simmerbølle Børnehave December 2013 Hermed evaluering af læreplanen i Simmerbølle Børnehave. Med udgangspunkt i læreplanen, er hvert enkelt tematiseret udviklingsområde gennemgået

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015

Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015 Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015 Antal børn: 17 vuggestue børn og 59 børnehavebørn i alt 76 Antal: 7 Pædagoger: 6 pædagoger på 37 timer 1 pædagog på35 timer Antal 4 pædagogmedhjælpere: 3 medhjælper

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83

Anmeldt tilsyn. Udfyldes af konsulenten. Adresse Finsensvej 83 Anmeldt tilsyn Udfyldes af konsulenten Institution Vuggestuen Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anni Juul-Olsen Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 41 Normerede pladser

Læs mere

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen!

Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Pædagogiske læreplaner skal have fokus på hverdagen! Susanne Christensen, pædagog og pædagogisk leder Børnenes Kontors Daginstitution Fra en dag i førskolegruppen, september 2016: Børnene sidder på deres

Læs mere

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KFUM

VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KFUM VELKOMMEN TIL BØRNEHUSET KFUM Christmas Møllers Vej 21 5200 Odense V Tlf: 63 75 69 33 Stuen: 29 79 71 64 Åbningstider: mandag - torsdag 6.30-16.45. fredag 6.30-16.30. Børnehuset KFUM: Børnehuset KFUM er

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Velkommen i Børnehuset Sjælsø

Velkommen i Børnehuset Sjælsø Velkommen i Børnehuset Sjælsø Informationsmappe 2010 Oversigt: Velkommen til Børnehuset Sjælsø o Praktiske oplysninger o Pædagogiske aktiviteter o Lukkedage o Dagsrytme Velkommen i vuggestuen o Indkøring

Læs mere

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber

Juvelernes evaluering af fokuspunktet : Inklusion med fokus på venskaber Juvelernes evaluering af fokuspunktet 2014-2015: Inklusion med fokus på venskaber Bent Madsen, som er chefkonsulent for Centret for inklusion, nævner, at inklusion er en menneskeret. Spørgsmålet for os

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue

Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Velkommen til Valdes Børnehus - Vuggestue Overgang fra hjem til vuggestue. Vuggestuen er ofte barnets første rigtige møde med nye og anderledes omgivelser, hvor det indgår i en sammenhæng med andre børn

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet

Viborg Kommune. Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET Hjernen&Hjertet Viborg Kommune Børnehuset Videbechsminde UDVIKLINGSPLANER RAPPORT DANNET 09-04-2015 Hjernen&Hjertet Indholdsfortegnelse 1 Dialogbaseret aftale 3 2 TOPI 4 3 Udviklingsprocesser 5 4 forældresamarbejde 6

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Hjallerup børnehave Deltagere: Leder Elsebeth Kaasing, pædagog Dorte Frederiksen, pædagog Lisbeth Pedersen, Jørn Godsk og Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I arbejder

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave

BLÅBJERG BØRNEHAVE. - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave BLÅBJERG BØRNEHAVE - Helt ude i skoven... for dit barns skyld! Blåbjerg Friskole og Børnehave Klintingvej 170 Stausø 6854 Henne Telefon: 30 29 66 04 eller 75 25 66 04 E-mail: bornehave@blaabjergfriskole.dk

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Skovbrynet 2013. Leder: Lisbeth Dyrup Petersen

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Skovbrynet 2013. Leder: Lisbeth Dyrup Petersen Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Skovbrynet 213 Leder: Lisbeth Dyrup Petersen Talfakta 212* 213 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal børn i specialgruppe

Læs mere

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET Indhold Handleplan for inklusion i Skovvangsområdet.... 2 Sammenhæng... 2 Definition af inklusion.... 2 Område Skovvang... 3 Overordnede principper.... 3 Aktører....

Læs mere

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2

Velkommen. Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Velkommen Adresse: Børnehuset Skovkanten Esrum Hovedgade 21 B 3230 Græsted tlf. 72 49 90 40 tryk 2 Mail: Annette R. Jensen arjen@gribskov.dk (områdeleder) Netti Bromose cnebr@gribskov.dk (daglig pædagogisk

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret).

Spørgeskemaet er udsendt til 46 dagplejepædagoger samt dagtilbud- og afdelingsledere, hvoraf 34 har svaret (samt 1 delvis besvaret). 1 Indledning På baggrund af øget fokus på målbarhed vedrørende ydelser generelt i Varde Kommune har PPR formuleret spørgsmål i forhold til fysio-/ergoterapeut og tale-/hørekonsulenternes indsats på småbørnsområdet

Læs mere

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden

Tilsynsnotat Inden mødet. Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Tilsynsnotat 2016 Institution: Idrætsbørnehaven Lærkereden Emne Kortlægningen T2 På tilsynsbesøget vil vi gerne drøfte resultatet af T2 og progressionen fra T1 samt jeres arbejde med de nye data Beskriv

Læs mere