Evaluerings rapport af Askelundens ressource person og nuværende struktur.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evaluerings rapport af Askelundens ressource person og nuværende struktur."

Transkript

1 Evaluerings rapport af Askelundens ressource person og nuværende struktur. Forord: Denne rapport, eller lille historie, som det måske nok er blevet til, er en fortælling om Askelundens forandringsproces, om den struktur, vi er nået til, og vejen dertil. Det er en beskrivelse af de overvejelser der er gjort, og den hjælp vi har fået undervejs. Ikke mindst er det en fortælling om noget der virkelig virker, og som vi er stolte af at være en del af. Rigtig god fornøjelse med læsningen. Askelunden er en afdeling af børnehuset Grantoften, der i alt består af tre afdelinger. Askelunden med tre børnehave grupper med 21 børn i hver gruppe, og en vuggestue gruppe, med tolv børn. Græsrødderne med tre børnehave grupper med 21 børn i hver gruppe. Og endelig vuggestue afdelingen med fire vuggestue grupper, med 12 børn i hver gruppe. Lidt historie Askelunden har eksisteret i ti år. I de ti år, har huset undergået en del forandringer, i forhold til pædagogisk struktur, værdier, og handle måder. I den korte version, var de første fem-seks år, præget af en løs struktur, hvor børnene i høj grad, bestemte hvad de skulle, med hvem og hvor. De voksne fulgte børnenes spor og var i gang sættere af forskellige udviklende aktiviteter. Børnene var tilknyttet en stue og faste voksne, men kunne selv 1

2 bestemme hvor de ville være og lege etc. Hen ad vejen, fandt vi ud af, at nogle børn, ikke profiterede af denne form for pædagogik, men havde brug for stramning i form af, at vide hvad de skulle, hvornår og med hvem. Vi indførte stuedage hvor børn og voksne arbejdede på deres stuer, efter læreplans temaer. Børnene blev på deres stuer, opdelt i forhold til alder, udviklings niveau, og venskaber. Askelundens børnesammensætning blev som årene gik, mere præget af børn, der skulle arbejdes særligt med på forskellig vis. Det blev vanskeligere og vanskeligere, for personalet, at rumme og nå de mål, der var sat for det enkelte barn. Karin Lorentzen, marte meo terapeut, der dengang var tilknyttet Grantoften, blev kontaktet i forhold til nogle problematikker, vi havde i forhold til et særligt barn. En af vores børnehavegrupper, valgte at deltage i et martemeo forløb, så vi kunne blive klogere på, hvordan vi kunne indrette os rent strukturmæssigt i forhold til dette specifikke barn. Resultatet var slående og meget givtigt. Vi så at selv små ting, som faste pladser ved spisning etc., havde stor betydning for det enkelte barn. Selvfølgelig særlig de børn, der havde brug for tydelig struktur og voksne, var det rigtig vigtigt for. De resterende tre stuer, var igennem et lign. martemeo forløb i den tid der fulgte. Stuerne blev langsomt ændret, så der var små spisegrupper, med faste voksne tilknyttet. Der var faste aktiviteter i frugt stunden. Perioden var i det hele taget, meget præget af, at de voksne ville noget med børnene, og havde fået indrettet strukturen, så det var tydeligt for børnene, hvad de skulle hvornår og hvad der forventedes af dem. Personalet, var alligevel, i den periode, præget af frustrationer. Der blev planlagt nøje, hvad der skulle ske på stuedagene. Børnene blev opdelt i grupper, der gav mening for det enkelte barn. Men det var en skrøbelig struktur. På stuerne, var/er der tre faste voksne tilknyttet. Og hver voksen havde en gruppe børn, der blev arbejdet med. Men ved sygdom, ferie, afs, kurser og lign., kunne de planlagte aktiviteter ikke lade sig gøre. 2

3 Grupper blev slået sammen og det man som personale havde tænkt, var ofte ikke muligt, fordi der skulle rummes for mange børn i den enkelte gruppe. Vi indførte en projekt dag på tværs af stuerne. Dels for bedre at kunne arbejde med børn med særlige behov, og dels for, at personalet kunne sparre, blive klogere og inspirere hinanden. Samtidig blev der, i huset, nedsat en arbejdsgruppe, der skulle udarbejde forslag til, en struktur, der kunne imødekomme de krav, der var i forhold til at arbejde med børn med særlige behov på en mere inkluderende måde, samt arbejde med personalets behov for kompetence udvikling, vidensdeling og pædagogisk udvikling generelt. Omtrent i samme periode, benyttede vi os rigtig meget af, ppr sparring ved Sanne Calmann og Steen Storgaard. Gruppen af børn, der skulle arbejdes særligt med, var stigende. Der blev lavet mange udviklingsbeskrivelser, sansemotoriske profiler og brugt mange timer på sparring sammen med Sanne, når vi var i tvivl om hvordan vi skulle gribe forskellige situationer an, for det enkelte barn. August 2009, var vi så heldige, at få tilbudt et ppr projekt, i form af nogle støtte timer, der ikke var bundet op på specifikke cpr numre. Vi valgte, at bruge lejligheden til, at forsøge at stable nogle flere projektgrupper på benene, med det formål at kunne arbejde inkluderende og med fællesskaber i grupper, hvor antallet af børn, var overskuelig for det enkelte barn. Målene var klare. Og alligevel blev det en periode, der langt fra indfriede forventningerne til de mål vi havde sat os. Vi ville alle ting på en gang. Både lave stuedage, og projektgrupper. Resultatet var at stort set kun en gruppe, fungerede i overensstemmelse med det vi havde tænkt os. En periode med stor frustration, fra personalets side. Til gengæld lærte vi en hel del af netop dette projekt. Sammen med Sanne Calmann evaluerede vi perioden, og fandt frem til, hvad der ikke virkede og hvorfor, samt tog fat i hvad der virkede. Derudover, fik vi lov at beholde vores støttepædagog, som i efterfølgende periode, udover at være tilknyttet en gruppe børn, skulle 3

4 være med til at understøtte og videreudvikle, den struktur vi kunne tænke os at indføre i vores afdeling. Den før omtalte arbejdsgruppe, udarbejdede, med evalueringen og de erfaringer vi havde gjort os i baghovedet, et pædagogisk koncept, der tager udgangs punkt i fællesskaber og den inkluderende pædagogik. Vi var meget inspireret af, Ballerup kommunes inklusion kurser og materiale, af sparringen fra ppr ved Sanne Callmann og Steen Storgaard, samt af Græsrødderne, en af vores afdelinger i Bh-Grantoften, der har arbejdet med projekt grupper i mange år. På et personalemøde, fik vi Lene, Pædagogisk leder i græsrødderne, til at komme og fortælle os, hvordan deres struktur virkede og hvordan de organiserede denne, samt tankerne bag. Så vil her benytte lejligheden for at takke for denne inspiration og den mulighed vi fik, til den proces vi har været igennem, for at ændre vores praksis, så den passer til den børnesammensætning vi til dato har. Den nuværende strukturs opbygning. Det allerførste, der er klart defineret i vores struktur er: Hoved temaerne er altid Fællesskaber, sociale og personlige kompetencer, i alle grupper og i alt hvad vi foretager os. Værktøjerne vi bruger kan være forskellige, men temaerne skal være og er ens i vores tanker, værdier og det vi tænker vores børn skal have med sig i deres liv. Hver af de tre børnehave stuer, har et månedstema tilknyttet stuen. De tre emner er: 1 fin og grov motorik, 2 sprog og 3 leg. Emnerne skifter mellem stuerne. Disse emner bliver der arbejdet med fra morgenstunden, når stuen åbner. Meningen er, at tilbyde børnene fællesskab, nærvær, samvær 4

5 og aktiviteter fra de bliver afleveret. Og særligt de børn, der ikke selv kan se hvad de skal, når de kommer ind af døren. Det samme gør sig gældende om eftermiddagen, efter frugt spisningen. Her bliver der også arbejdet med stuens tema, på de stuer der er åbne. Hver mandag, fra kl. 9:30 arbejdes der på stuerne. Stuerne har her mulighed for længerevarende projekter, såsom teater og lign, udfra deres tema. Tirsdag, onsdag og torsdag, arbejdes der i projekt grupper fra kl. 9:30. Projekterne består af følgende grupper Storbørnsgruppen, der består af børn, der skal i skole eller har alderen til skolestart. Denne gruppe går ud af huset, hver tirsdag onsdag og torsdag, og er så heldige, at få lov at benytte fristedet, et fritidshjem i området. Den ene dag arbejdes der med før skole materiale. Den anden dag arbejdes der med sociale og personlige kompetencer ud fra Mary fondens fri for mobberi materiale. Den tredje dag arbejdes der med leg og bevægelse. Tirsdag: Sprog og bevægelse er en gruppe, bestående af ca 10 børn. Her arbejdes der med veksel virkning mellem bevægelse, sang og sproget på mange niveauer. Onsdag: Kultur og natur gruppen har ca. 10 børn. Her arbejdes der med naturen og kulturelle emner. Torsdag: Sociale og personlige kompetence gruppen, består af ca. 10 børn. Her arbejdes der bl.a med materialet fri for mobberi, men også med særlig tilrettelagte samarbejdes øvelser mv. De tre stue emne grupper fungerer som projektgrupperne. Består af 6 til 12 børn, hvor der arbejdes med det særlige emne stuen ejer. Det betyder, at der tirsdag, onsdag og torsdag arbejdes i fem projekt grupper, med forskellige emner, men med samme formål, eller mål. Nemlig fællesskaber, sociale og personlige kompetencer. 5

6 Projektgrupperne fungerer to måneder af gangen. Børnene bliver fordelt, efter alder, udviklingsniveau, særlige behov, køn og venskabsrelationer. Nogle børn kan være med i én projekt gruppe af flere omgange, mens andre børn skifter projekt gruppe efter to måneder. Den pædagogiske leder, har det overordnede ansvar for at sikre, koordinationen og fordelingen af børnene, så alle børnenes behov tilgodeses. Dette sker i tæt samarbejde med stue personalet. Udover projekt grupperne er der en særlig motorik gruppe om fredagen. Denne projekt gruppe er en lukket projekt gruppe, til børn med særlige motoriske og sansemæssige behov. To pædagoger varetager denne opgave. Begge er blevet undervist af afspændings pædagog Steen Storgaard. I nogle af projekt grupperne er der tilknyttet to voksne og i andre er der kun en tilknyttet. Kende tegnet for alle projekt grupperne er, at der er udarbejdet nødplaner, så der ved sygdom eller andet fravær, alligevel kan arbejdes seriøst med en projekt gruppe, og af alle. Der har således ikke været en eneste aflysning af projekt grupperne siden vi startede i februar. Den videre proces Ballerup kommune, har haft/har fokus på den inkluderende praksis. Vi har således været på en del kurser, og fået megen inspiration til disse tanker. Som en del af inklusionsstrategien, besluttede ledelsen i Bh-Grantoften, at to afdelinger i børnehuset, skulle observeres af Sigrid Knap, konsulent i Ballerup kommune, med fokus på resurse udnyttelse. I vores afdeling, valgte vi, at Sigrid skulle se på yder tiderne. Vores projekt grupper fungerede fantastisk. Både børn og voksne oplevede dem som givtige og inspirerende. Men morgenstunden og eftermiddagene, virkede ikke helt efter den hensigt eller de mål vi havde. Vi tænkte, at vi med igangsættelse 6

7 af aktiviteter fra morgenstunden, kunne fastholde både personale og børn i positivt samvær. Vi tænkte, at tydelighed i strukturen gjorde, at det var lettere for nogle børn at blive afleveret, etc. Men af en eller anden grund, rendte de børn, der tydelig havde brug for struktur, ofte rundt på gangen og blev reguleret mere end hensigten var. Tilbagemeldingen fra Sigrid, var klar og tydelig. Hun så at der i den grad var personale, der prøvede at sætte de ting i værk, som vi havde aftalt, men at rammerne for det ikke fungerede. Problematikkerne var, at vi åbnede alle stuer kl. 8:00, for at fordele så mange børn som muligt. Det betød, at der på nogle stuer kun var en voksen, der skulle i gangsætte nærværende pædagogiske aktiviteter, samtidig med, at der skulle modtages børn, vinkes og snakkes med forældre. Derudover så hun, at åbne døre, skabte en masse uro, fra forældre og børn, der kom ind på stuerne, uden hensynstagen til det der foregik, så en masse børn, mistede koncentrationen om det de var i gang med. Resultatet blev, at de fleste børn shoppede rundt fra stue til stue, med den uro det fører med sig i et hus. Sidst men ikke mindst, i denne her sammenhæng, så hun, at masser af børn, havde brug for mere fysiske aktiviteter, end vi tilbød på stuerne, der var mere præget af stille aktiviteter. Med rapporten i baghovedet, gik vi igen i gang, med at tilpasse vores struktur, så den kunne rumme og indfri de mål, vi havde sat os i forhold til børn med særlige behov. Vi åbnede nu kun det antal stuer, der var nødvendige, så der altid er to mennesker på stuen. En til, at være i og lave noget meningsfuldt med nogle børn, og en til at modtage børn og snakke med forældre. Vores alrum, bliver set og åbnet som et rum, hvor der foregår fysiske aktiviteter, såsom stop dans, jorden er giftig, spille med bolde og meget andet. Derudover begyndte vi at lukke dørene. Resultatet var hurtigt til at få øje på. Selvom perioden ikke evalueringsmæssigt har været lang, kan vi allerede se og ikke mindst mærke, at ro og fordybelse præger huset også om morgenen nu. Og stort set, er der ikke børn på gangene mere. De bliver optaget af at lege sammen med hinanden og med nogle voksne. Børn der synes det kan være svært, at 7

8 blive afleveret om morgenen, og ikke nødvendigvis selv kan få øje på hvad de skal give sig i kast med, bliver inviteret med i de voksenarrangerede aktiviteter. Der bliver oftere vinket på stuen nu, fordi børnene giver sig i kast med noget. Det bliver derfor tydeligere for forældre, at man ikke forstyrrer aktiviteten og den voksne, som før gik med ud af stuen for at vinke med et barn, og dermed væk fra børnegruppen og aktiviteten. De lukkede døre, har vi gjort meget ud af at fortælle om til forældrene og hvorfor vi gør det. Det betyder nemlig ikke, at man ikke må gå ind. Vi oplever bare, at man går mere forsigtig og ydmyg ind af en dør, når den er lukket. Således er der eksempel vis, blevet mere ro til at læse højt for nogle børn, uden at skulle overdøve larmen fra gangen. Effekten kan også måles på personale siden. Således, at personalet ikke i lige så høj grad, render rundt på gange, frem og tilbage, og bliver forstyrret samt forstyrrer hinanden hele tiden. Alle disse ting, øver vi os i den grad på, at få ind under huden, og gøre til en fast del af vores struktur. Samarbejdet med ppr og ressource personen.. Det kan ikke understreges nok, at ppr har været en vigtig del af den proces, som Askelundens personale, har været igennem. En proces der igennem de sidste to år, har været præget af mange forskelligartede udfordringer. Den største udfordring har dog været, at tilpasse vores struktur, så vi kunne rumme børn med forskellige problematikker i vores dagligdag. Kort sagt at arbejde mere inkluderende i hverdagen. At have haft en såkaldt resurse person tilknyttet, har været en stor hjælp på vejen i arbejdet med, at tænke anderledes og se på vores pædagogiske praksis, i forhold til de mål vi har opstillet. Da vi modtog vores ressource person, var vi klar over, at hendes rolle skulle defineres, så hun ikke blot blev en person, der i traditionel forstand, skulle 8

9 følge særlige børn, eller blot blev en del af normeringen. Sammen med Marianne, som ressource personen hedder, fik vi efterhånden defineret hendes rolle som, en person, der skal understøtte, vejlede og rådgive personalet. Give sparring i det omfang, det er nødvendigt, og implementere speciel pædagogisk viden i den almene pædagogiske praksis. Derudover skulle Marianne være medskaber i forhold til, tilretning af den nye struktur. Kort sagt en resurse person, med det inkluderende perspektiv. De første måneder var, selvom rollen var tydelig, ikke så klart defineret i personale gruppen. Vi var ikke vandt til, at se en støttepædagog, på den facon. Og havde svært ved helt at forstå, at bruge Marianne som det var tiltænkt. Det lidt kiksede projekt, vi havde fået stablet på benene, understøttede heller ikke helt den rolle, der var tænkt ind fra lederens og pprs side. Men intet er så skidt, at det ikke er godt for noget. Vi fik, kloge af skade, tænkt strukturen igennem, og tilpasset den. Derved blev Mariannes rolle, og funktion, langt tydeligere for alle. Og hold da op, hvor er Maranne blevet brugt. Hun er i den grad blevet brugt i forhold til udviklingsbeskrivelser, tilrettelæggelse af projektgruppe arbejdet for de enkelte børn, med særlige behov, observationer af børn og grupper af børn, deltaget i projektgrupper, med fokus på børnene med særlige behovs trivsel, været en stor del af den evaluering, der er foregået undervejs, været med til at udarbejde handle planer, været med til at gøre en stue struktur, endnu mere tydelig, ved spisning frugt etc. Sidst men ikke mindst været bidragende med den special viden hun har, i forhold til børn med særlige behov. At arbejde med pædagogik, hvor man tænker, at strukturen skal tilpasses det enkelte barn, er et opgør med mange års traditionel pædagogisk tænkning, hvor et barn med særlige behov/vanskeligheder oftest, var udsat for at skulle tilrette sig den pædagogik som var gældende. Ligeledes var regulering og forståelsen af, at være et anderledes barn, som ikke, i nogle tilfælde, kunne rummes, gældende de fleste steder. Heldigvis, er der sket 9

10 en samfundsændrede tilgang generelt, på dette område. Dette er også gældende for personalet i Askelunden. Vi ser mere på, når noget ikke fungerer for et barn, hvordan vi så kan indrette os, så barnet kan komme i udvikling og trives. Eksempler herpå er bl.a, at det kan være svært for nogle af vores børn, at komme fra legepladsen eller andre aktiviteter, gå ud på badeværelset og få vasket hænder, uden at situationen bliver kaotisk og konfliktfyldt. Ligeledes i garderoben, hvor der skal tages tøj på, når man skal på legepladsen eller på tur. Her ser personalet, at deres opgave er at se på disse situationer, som en aktivitet, hvor den voksne skal være til stede, nærværende og guide børnene i forhold til de krav vi stiller til dem. Det skal være et lærings rum for børnene og de voksne. Et andet eksempel er, er der er indført faste spisepladser, ved frokost og frugt tid. Det gavner de børn, der har brug for forudsigeligheden og skader ikke de børn, der ikke nødvendigvis har brug for det samme. Her foregår der tætte og nærværende dialoger børn og børn imellem samt voksen og børn imellem. Idet hele taget, er der på baggrund af sammenarbejdet med ppr, inspiration forskellige steder fra, ændret en masse små ting i vores hverdag, der gør en kæmpe forskel for både personale og børn. Effekten af strukturen. For at starte dette afsnit lidt bagvendt, så er sommeren ved at være over os med ferie og derved også ferieafvikling for personale og børn. Traditionen tro, har vi ikke faste aktiviteter på programmet om sommeren. Men vi ser på hvor mange børn og personale, der er den pågældende uge, og tilrettelægger derfra ugens aktiviteter. Således sluttede vores projekt grupper her den tanken var, at så er det sommer og vi starter op igen Men men men. For nogle børn, viser det sig allerede tydeligt, at det ikke bliver en rar sommer, hvis ikke vi på en eller anden måde, får skabt en forudsigelig ramme om en sommer struktur. Det at vide hvad man 10

11 skal hver dag, er tydeligvis, meget vigtig for nogle børn. Så for ikke konstant at skulle regulere de børn, der ikke selv kan se hvad de skal hvornår, må vi tænke en struktur ind, der gør at disse børns trivsel ikke bliver sat tilbage eller går i stå, blot fordi det er sommer. En tydelig effekt af, en inkluderende struktur, er der i vores hus ingen tvivl om, at der er. Inden vi kom så langt, som vi i skrivende stund er, havde vi, en del børn vi var rigtig bekymret for. Bl.a en dreng vi fik fra en anden institution. Her var prognosen, at vi nok skulle arbejde på, at drengen skulle i regnbuens special gruppe. Drengen havde støtte pædagog tilknyttet, og vi kunne se de problemfelter, vi ved overleveringen havde fået af vide. En anden dreng, som vi var rigtig bekymret for, havde svært ved at danne relationer med de andre børn, havde ingen eller ringe forestillings evne, og havde i det hele taget svært ved at bruge de redskaber, som vi forsøgte at give ham, til at kunne magte forskellige situationer. En tredje dreng, vi modtog for ca. ½ år siden, med en meget bekymrende overlevering fra en anden institution og meget bekymrede forældre, blev beskrevet og oplevet, som meget flyvsk og svær at fastholde, adhd lign. adfærd og samværet med andre børn var ofte konfliktfyldt. Bl.a disse tre drenge er gået fra kategorien overordentlig bekymrende til en kategori, hvor vi selvfølgelig har øje for deres trivsel og udvikling, men på ingen måde er i bekymringszonen. Tilbagemeldinger fra forældre siden er også positiv. Så effekten smitter af i hjemmet. Disse børn profiterer på rigtig mange måder af vores projektgrupper, der i antal børn i den enkelte gruppe, er overskuelig for det enkelte barn. Det at der systematisk bliver tænk i fællesskaber, personlige og sociale kompetencer, gør ligeledes, at eksemplerne fra før, alle på meget kort tid, har opnået at blive og føle sig som en vigtig del af en gruppe. Alle tre har dannet relationer, og er velfungerende i strukturen på lige fod med andre børn. De er accepteret og anerkendt af de andre børn. Der er stor fokus på det enkelte barns kompetencer og udviklings muligheder, så børnene lærer 11

12 også i grupperne, at vi alle er forskellige og kan noget forskelligt. Vi oplever, at rummeligheden er blevet større også hos børnene. Der er ikke tvivl i vores sind. Strukturen, der understøtter den inkluderende tankegang, er i den grad medvirkende til, at en del af vores børn, har alle chancer for ikke at ende i et special foranstaltet tilbud. At rumme alle kan vi nok ikke. Men i hvert fald, rummer vi en stor del af de børn, der nok ville være søgt støttepædagog til i almindelig forstand. Vi ser trivsel og udvikling hos disse børn, som har fået deres hverdag gjort overskuelig og nemmere. Til gengæld kræver det en masse af den enkelte pædagog. Der er og bliver udarbejdet mange handleplaner, udviklingsbeskrivelser, og der bliver brugt meget tid på netværksmøder, sparring og tilrettelæggelse af struktur for det enkelte barn. For ikke at glemme forældrene og samtalerne dette medfører. Der er nok ikke en uge, hvor der ikke på den ene eller anden måde, er tilrettelagt møde virksomhed, vedr. et barn. Personalets udbytte, eller effekten af, at arbejde med den nye struktur, har ligeledes været effektfuldt, og målbart. Som Sigrid nævner i sin rapport, var det som om der gik en fe igennem huset med en tryllestav, når klokken var halv ti og alle blev optaget af deres grupper. Voksne og børn var særdeles engagerede i deres grupper, og alle vidste hvad de skulle med hvem og hvor. Der bliver vidensdelt på kryds og tværs af projektgrupperne, på stuerne i arbejdsgrupper og på personalemøderne. Der bliver set på praksis, der bliver vendt og drejet. Der bliver tænkt og handlet anderledes og sat spørgsmålstegn ved, om vi nu gør det godt nok. Der bliver inkluderet special pædagogik i den almene pædagogiske praksis og i det hele taget, bliver der taget hånd om den pædagogiske faglighed som konstant er under udvikling. Der er fokus på børnenes styrkesider og kompetencer og øget positiv opmærksomhed på det enkelte barn. Det betyder at vi har nemmere ved at tage hånd om børn i en opstartsfase, når en bekymring opstår. 12

13 Vores ressource person, har vi oplevet som værende mere end bidragende, til den struktur vi i dag har udviklet. Det har været udviklende, udfordrende og lærerigt, at have Marianne tilknyttet vores hus. Hun er blevet brugt, til sparring af hele personalegruppen, og har været med til at udvikle fagligheden, i form af sin speciel viden. Hun har været med til at skabe nye muligheder, for struktur og andre handle måder og tanker i personale gruppen. At have en ressource person, giver en helt anden fleksibilitet i huset i forhold til, hvis vi havde haft en støttepædagog i almindelig forstand. Her kan man se på børnegrupper, de forskellige konstellationer, strategier og arbejde målrettet pædagogisk på et både overordnet og praktisk plan, med tydelige målbare resultater. Her tilretter du ikke et enkelt barn, til en struktur, men tilretter strukturen til den aktuelle børnesammensætning. En klar anden anskuelse, med langt mere inkluderende værdier. Afsluttende ord og fremtidig arbejde.. Processen med at ændre strukturen, i Askelunden har været en lang proces og er lang fra færdig. Vi er kommet et pænt stykke vej, med hjælp og inspiration fra forskellige samarbejdspartnere, som undervejs er nævnt. Hvad der ikke er nævnt er, at personalets indsats, har været langt over forventet. Der har gennemgående været en stålfast vilje og omstillingsparathed i personale gruppen. Et ønske om forandring og udvikling har været kendetegnet i hele processen. Det har været et personale der ville og stadig vil, være faglig dygtigere. Et personale der søger ny viden og handle måder i deres hverdag. Et reflekterende personale, der har turdet, at lade sig observere og blive kigget efter i sømmene. Det er et personale, der konstant søger, faglig tilfredshed, og alligevel forstår at forstyrre hinanden tilpas, så strukturen ikke bliver statisk, men snarer hele tiden i det små, tilpasser sig den aktuelle børnegruppe. Uden den vilje og indsats, 13

14 var vi ikke nået dertil, hvor vi er nu. En personalegruppe, man kan være stolt af at være leder for. Som nævnt er vi langt fra færdige med vores proces. Der er lang vej endnu. Sommerens udfordringer, står for døren og vi skal hurtigt have udviklet et koncept for de børn, der har brug for det, til lige den periode. Vi skal have kigget på vores legeplads, som et lærings rum og udviklet metoder der virker derude. Det bliver et opgør med mange års tænkning i forhold til at se legeplads som et fri rum, hvor alle bare kan være og lave hvad de vil. Det skal der selvfølgelig også være plads til, men med tanken om, at nogle børn ikke befinder sig godt i et miljø, hvor det ikke er tydeligt, hvad man skal etc., kommer vi til, i legeplads tiden, at overlade udviklingen til dem selv. Og det er ikke alle der magter den opgave. Den er vi nød til at tage på os som voksne. Vi har haft fokus på strukturen, pædagogikken, børn og inklusionen. Det fokus vil vi vedblive med at have. Men vi skal også i fremtiden udvikle og have fokus på en højere grad af involvering af forældrene. Vi skal have udviklet og have fokus på, italesættelse af fællesskaber og inddragelse af forældre grupperne i inklusionstanken. Askelundens børnesammensætning, er i øjeblikket præget, af mange overflytninger, fra andre institutioner, og børn med særlige behov. I skrivende stund, er halvdelen af vores børn, bekymringsbørn i en eller anden grad. Med tanke på de kommende besparelser, og fjernelsen af den særlige grantofte resurse, kan vi ikke lade være med at bekymre os i forhold til den gode udvikling som Askelunden befinder sig i, til gavn for børn med særlige behov. Der er ingen tvivl om, at vi fortsætter med at arbejde inkluderende og bruge den viden vi har. Men der er heller ingen tvivl om, at vi bruger de resurser vi på nuværende tidspunkt har, optimalt. Og det fungerer for både voksne og børn. Vi håber at ppr vælger, at understøtte vores udvikling og lader os beholde, vores ppr tilknyttet resurse person, så vi kan fastholde og videre udvikle vores pædagogik og struktur. At resurse personen bliver overflødig på et givent tidspunkt, er vi ikke i tvivl om, under de rette 14

15 omstændigheder. Men tidspunktet er ikke endnu for vores vedkommende. Vi har stadig brug for den rette hjælp, til at videreudvikle vores pædagogiske praksis. Sidst men ikke mindst vil vi igen takke for at have fået lov, til at være en del af pprs projekt, med benyttelse af resurse person, i stedet for støttepædagog. Det har været en fantastisk mulighed for os. Med venlig hilsen Bente Fürstling, Pædagogisk leder i Askelunden. 15

16 16

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre,

Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015. Kære forældre, Nyhedsbrev for Februar / Marts 2015 Kære forældre, Vinteren er over os, med alle sine muligheder og begrænsninger. Vi nyder at gå ud i sneen, mærke kulden i ansigtet og se de spæde forårstegn titte frem.

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 -

Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Børnehaven Regnbuen Fjellerupvej 22-24 5463 Harndrup - 1 - Profil Hvad kendetegner institutionen? Hvad vil I gerne være kendt for? Hvem er I? Hvad lægger I vægt på i det daglige arbejde med børnene? Regnbuen

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis.

Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. Børnehuset Lilletoften Principper og handleplan for den inkluderende pædagogiske praksis. 2. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer. I Børnehuset Lilletoften har vi et anerkendende

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes.

Konflikter skal derfor ikke bare undgåes eller afværges, men gennemleves så udviklings- og læringspotentialet udvindes. Læreplaner 2013 Praksisbeskrivelser: Vi har i år valgt at inddele læreplanen i to praksisbeskrivelser. Vuggestuerne er i år med i et aktionslæringsprojekt omhandlende konfliktløsning og dette danner udgangspunkt

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Myretuen/Hyrdebakken. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010

Tilsynsrapport, Firkløveren, 2010 Kapitel 1: Indledning... 2 Lovgivning og målsætning... 2 Faktuelle oplysninger... 2 Kapitel 2: Tilsynets helhedsindtryk... 3 Kapitel 3: Relationer... 3 Kapitel 4: Pædagogisk praksis... 4 Kapitel 5: Ledelse...

Læs mere

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter

Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Fredericia Kommune Videns- og Ressourcecenter Forord Denne folder skal informere om de arbejdsområder og ydelser, som medarbejderne i det centrale Videns- og ressourcecenter kan levere. Hensigten med folderen

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Børnehaven

Pædagogisk læreplan. Børnehaven Pædagogisk læreplan Børnehaven 0 LÆREPLAN LYKKEBO I Lykkebo har vi altid fokus på dette som en væsentlig del af kerneopgaven: Vi skal være til stede ved børnene og bruge vores tid der Den pædagogiske læreplan

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Målopfyldelse 2010. Atlantic Mål: vidensdeling, mentorordning og bygge bro mellem klubafsnittet og Bjergets klubafsnit

Målopfyldelse 2010. Atlantic Mål: vidensdeling, mentorordning og bygge bro mellem klubafsnittet og Bjergets klubafsnit Målopfyldelse 2010 Forvaltningen har med stor interesse læst de mange målopfyldelser og med glæde noteret sig, at der vises stor grad af engagement og vilje til at opnå nye resultater. De enkelte fritidshjem

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted.

Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. Institutionsplan og læreplan for 2012-2013 Stenderup børnehave Regnbuen Buen 6. Stenderup 7200 Grindsted. 1 Indholdsfortegnelse Forside s. 1 Indholdsfortegnelse s. 2 Præsentation af Regnbuen s. 3 Regnbuens

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE

VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE VELKOMMEN I STILLINGE BØRNEHAVE FORORD Dette hæfte er en introduktion til de værdier Stillinge Børnehave står for. (Ordet Børnehave dækker både vuggestue og børnehave) Information om hverdagen, indsatsområder

Læs mere

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset Bøgevej 7 9670 Løgstør Normeret børnetal

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen.

Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 1 Den daglige pædagogiske praksis i Børneinstitutionen Frøgården Vuggestueafdelingen. 2 Den daglige pædagogiske praksis i Vuggestueafdelingen. I denne folder har vi forsøgt at beskrive vores mål for den

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE

LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE LÆREPLANER KALUNDBORG ASYL BØRNEHAVE 2013 / 2014 1 LÆREPLANER 2013 / 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... SIDE 5 SPROGLIGE KOMPETENCER... SIDE 6 SOCIALE KOMPETENCER... SIDE 8 PERSONLIG UDVIKLING... SIDE

Læs mere

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet.

Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Pejlemærker for pædagogisk kvalitet. Børnehuset Spiren 2015 2017 1 af 10 Pejlemærker for pædagogisk kvalitet Forord 3 Sociale relationer 4 Inklusion og fællesskab 5 Sprogindsats 6-7 Forældresamarbejde

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger DBA Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Sneglehuset i Haubro, 9600 Aars DBA Normeret

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn

Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Kroppen på toppen i naturen - udeliv og bevægelse for førskolebørn Af Helle Fuglsang, fysioterapeut og naturvejleder, Ålborg Kommune Naturen som læringsmiljø og et aktivt friluftsliv er i fokus for børn

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå

Børnemiljøvurdering Vuggestuen Himmelblå Vuggestuen Himmelblå Udarbejdet april 2010 Det er dagtilbuddets ledelse, der er ansvarlig for at der udarbejdes en børnemiljøvurdering. Ledelsens ansvar understreges af, at der ved børnemiljøvurderingsarbejdet

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd

Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd Pædagogisk udviklingsplan 2014-2015 Område Roskilde Syd 1 Indholdsfortegnelse for den pædagogiske udviklingsplan Indledning... 3 Læsevejledning... 3 Præsentation af Område Syd... 3 Roskilde kommunes børne-

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Spotlightdans fra projekt Lysleg

Spotlightdans fra projekt Lysleg Spotlightdans fra projekt Lysleg Der er to måder at være kreativ på. Man kan synge og danse, eller man kan skabe omgivelser, hvor sangere og dansere blomstrer. Warren G. Bennis Tusind tak til BUPL for

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Oprettelse af nyt visitationsudvalg for 0-6 års området NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Baggrund: Hvidovre Kommune søger hele tiden at udvikle kommunens tilbud til børn i udsatte positioner og deres familier. Det

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud

Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud Anmeldt pædagogisk tilsyn i Fredensborg Kommunes dagtilbud Områdeinstitution: Børnehusene Langebjerg Institutionens navn og adresse: Langebjerg Klub, Langebjergvej 345, 3050 Humlebæk Dato: 9. december

Læs mere

INTEGRERET INSTITUTION

INTEGRERET INSTITUTION INTEGRERET INSTITUTION 2 Fuglereden Selvværd, selvtillid og selvhjulpenhed er det overordnede mål med vores pædagogiske arbejde. Personalegruppen arbejder ud fra et værdisæt, der er vedtaget i fællesskab.

Læs mere

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014. Egedal kommune Tilsynsnotat Stenløse Skovbørnehave Tilsynet udført af dato 25. september 2014 Connie Niemeier Leder: Jeanette Larsen Daglig leder: Pædagog: Pædagog Tilsynsnotat, Side!1 Ved tilsynet vil

Læs mere

Årshjul for 2013-2014

Årshjul for 2013-2014 Årshjul for 2013-2014 Årshjulet er en sammenskrivning af årsplanen og læreplanen. Årsplanen er den overordnede planlægning af årets aktiviteter. Læreplanen er den beskrivende del af, hvordan arbejdet udføres

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Poppelvejens Børnehave. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue.

Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Velkommen i 1. praktik (øvelse) i Helsted Børnehave / vuggestue. Helsted børnehave blev oprettet i 1972. Helsted børnehave / vuggestue en selvejende daginstitution. Der er indgået driftsoverenskomst med

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Højgårdens børnehave Højgårdsvej 26 9640 Farsø

Læs mere

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev

Rejsebrev. 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina. Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Rejsebrev 3. praktikperiode forår 2010 Changzhou, Kina Bianca Jakobsen og Alice Jensen S07B Rejsebrev Changzhou Vi er to piger, som har valgt at tage vores 3 praktikperiode i Kina i byen Changzhou, som

Læs mere

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre

Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre Lagkagefaddet: Trivsel for børn, personale og forældre 1. lag: Omsorg og tryghed 2. lag: nærværende voksne, nære relationer, fællesskaber respektere det enkelte barn skabe rum og tid til nærvær give barnet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Institutionens navn: Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud Frederikssund kommune 2011 Dato for tilsyn: 30. november 2011 Deltagere ved tilsynet: Karen Byrne, bestyrelsesformand og Helle Hammerich,

Læs mere

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune

Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Skema til pædagogisk tilsyn med dagtilbud i Frederikssund kommune Dato for tilsyn: 25.11.2011 Institutionens navn: Slotsgårdens Naturinstitution Tilsyn foretaget af: Ulrik Moll (pæd.konsulent) Deltagere

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

At se og høre børn for alvor

At se og høre børn for alvor Reference nummer 42. Aalborg Kommune: Pædagogisk Kvalitetsevaluering. Her kan du læse evalueringen af et udviklingsforløb i Småbørnsområde Nord i Aalborg Kommune. At se og høre børn for alvor Evaluering

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl. 13.00 15.00 Nej

x Ja.28 juli 2014 besøg. D. 5.9 kl. 13.00 15.00 Nej Tilsynsrapport Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger Institutionens navn og adresse Valhalla Baldersvej 6 9640 Farsø DBA Normeret

Læs mere

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014

Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Udviklingsplan for Kildebakkeskolen 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1

Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Læreplaner for Udarbejdet november 2010 1 Indholdsfortegnelse: Præsentation af Nøddehøj Børnehus Vision og værdigrundlag Læreplanstemaerne: Personlig alsidig udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og

Læs mere

Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj

Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj Afrapportering anmeldt tilsyn 2014 Ovinehøj Børn og Unge Dagtilbudsafdelingen Centrumpladsen 7, 1. sal tv. 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 19 Britt.lykke.ejby@svendborg.dk www.svendborg.dk December 2014 Sagsid:

Læs mere

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen

Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Barnets krop og bevægelse i vuggestuen Sammenhæng Hvad er vilkårene og nuværende status? Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring,

Læs mere

SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret

SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret SMITTE model for strategisk planlægning af arbejdet med fælles pædagogiske læreplaner i dagtilbuddet Firkløveret Sammenhæng: I september 2013 på vores fælles pædagogiske dag i Firkløveret, udvalgte personalet

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

Dit barn skal være barn på stuen. bliver dit barns primærpædagog. & bliver dit barns sekundærpædagog

Dit barn skal være barn på stuen. bliver dit barns primærpædagog. & bliver dit barns sekundærpædagog Børnehuset Regnbuen Et børnehus, hvor børn mødes af nærværende, tillidsvækkende og respektfulde voksne og hvor vi arbejder på at skabe et miljø, der fremmer børnenes vækst Et børnehus, hvor børn har indflydelse

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole?

Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Den åbne skole FASE A Praksis som I ser den nu Spørgsmål 1 Hvad kendetegner allerede nu jeres arbejde med Den åbne skole? Se i lovudkastet s.1 ( 3,stk 4 & 5), s.24-25 (pkt. 2.1.5) 1.1 Beskriv for hinanden

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum

Velkommen til SFO Smørum. På Distriktsskole Smørum Velkommen til SFO Smørum På Distriktsskole Smørum SFO Smørum består af 3 SFO er fordelt på de 3 matrikler: SFO Mosehuset på Afdeling Balsmoseskolen - Æblevangen 126, Tlf.: 72598150 SFO Firkløveren på Afdeling

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo

VELKOMMEN TIL. Idræts sfo 2013-14 VELKOMMEN TIL GØRLØSE Idræts sfo Gørløse Idræts SFO 2013-2014 Ansatte i Gørløse SFO og Klub SFO Michael - leder, pædagog Anne -souschef, pædagog Jannik - pædagog Sussi - pædagogmedhjælper Jonas

Læs mere

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie.

NYT August 2015. Velkommen tilbage fra sommerferie. NYT August 2015 Velkommen tilbage fra sommerferie. Hækken er klippet, vinduerne pudset og solen skinner. Det er dejligt at komme tilbage fra ferien og se så mange glade, friske og veloplagte elever. Flere

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk

Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk Børnehaven Lystruplund Lystruplund 36 8520 Lystrup Telefon: 87 13 83 17 Email: hekru@aarhus.dk 1 Velkommen til børnehaven Lystruplund Børnehaven og dens historie Børnehaven Lystruplund er opført i 1974

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Margrethe Børnehaven. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune.

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013 Leder: Ragnhild Kienle Talfakta 2012* 2013 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj

Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj Pædagogisk læreplan 2013, Børnehuset Ammershøj I Titibo gruppen har vi overordnet valgt først at lave en fælles pædagogisk læreplan, dernæst at omsætte den fælles læreplaner til pædagogiske læreplaner

Læs mere

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport

Kværndrup børnehave Kvalitets- og tilsynsrapport Kværndrup børnehave 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings-

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Velkommen til Lindebjergskolen

Velkommen til Lindebjergskolen Velkommen til Lindebjergskolen Lindebjergskolen Lindebjergskolen ligger i Gundsølille i dejlig natur med grønne områder og gode legefaciliteter. Vi har nært samarbejde med vores nabo Gundsølillehallen,

Læs mere

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN

LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN LÆREPLANER FOR TROLLEGÅRDEN 2008 November, December, Januar Februar Marts, April Kultur, Motorik Sprog Maj, Juni, Juli August, September, Oktober Natur og naturfænomener Personlige og sociale Kompetencer.

Læs mere

Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave

Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave Side 1 af 6 Dialogaftale for: Hvide Sande Nord Børnehave Indledning: DBA aftale 2009 Dagtilbudsområdet arbejder udfra Den fælles børne- og ungepolitik, herunder de politiske delmål. Der er desuden vedtaget

Læs mere