Projekt til nedbringelse af sygefravær, Jammerbugt Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projekt til nedbringelse af sygefravær, Jammerbugt Kommune 01.10.2009 01.11.2010"

Transkript

1

2 1 Projekt til nedbringelse af sygefravær, Jammerbugt Kommune Baggrund for projektet Regeringen har siden 2007 haft nyt fokus på nedbringelse af sygefravær. Bl.a. med den handlingsplan Sygefravær en fælles udfordring med forslag til nedbringelse af sygefraværet, som et tværministerielt udvalg om sygefravær, nedsat i 2007, præsenterede i juni 2008, kom der nu forslag til nedbringelse af det sygefravær, som hvert år koster samfundet 37 milliarder kroner. Beskæftigelsesministeriet havde som led i udvalgsarbejdet udarbejdet en Analyse af sygefravær, som udstak vejen for den efterfølgende handlingsplan. Analysen viser blandt andet, at Sygemeldte med delvise raskmeldinger bliver i højere grad på arbejdsmarkedet, når sygdomsforløbet er afsluttet end sygemeldte på fuld tid og at Sygefravær koster hvert år mindst 37 milliarder kroner, når medarbejdere svarende til fem procent af arbejdsstyrken er syge. Beskæftigelsesministeriets analyse af sygefraværet fra 2008 viser, at medarbejdere, der er delvist raskmeldte, på længere sigt opnår en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet, end personer, der er sygemeldt på fuld tid. Analysen viser, at delvise raskmeldinger anvendes bredt på tværs af diagnoser, og at næsten hver tredje langvarigt sygemeldte havde en delvis raskmelding. I de tilfælde, hvor diagnosen er uafklaret, benyttes delvise raskmeldinger mindst lige så ofte, som når diagnosen kendes. Det tyder på, at der er store muligheder i at bruge delvise raskmeldinger mere uanset hvilken diagnose den syge har, men også uanset om den syges diagnose overhovedet er afklaret. I nogle tilfælde er det ikke muligt at afklare, hvad den syge præcis fejler, og det vigtige i denne sammenhæng er at finde ud af, hvad den syge kan klare Som et led i udvalgsarbejdet udarbejdede Beskæftigelsesministeriet Analyse af sygefravær, som blev offentliggjort i april Analysens hovedresultater viser: Sygefravær koster hvert år 37 milliarder kroner, når medarbejdere svarende til fem procent af arbejdsstyrken er syge. Den afgørende gevinst ved en delvis raskmelding er, at medarbejderen bruger sin arbejdsevne, har sin gang på arbejdspladsen og dermed bevarer sin tilknytning til arbejdsmarkedet. I undersøgelsen Effekter af ændringer i sygedagpengeloven fra SFI 2008 vurderer sygemeldte, der er vendt tilbage til arbejde, at blandt andet en overgangsperiode med nedsat arbejdstid og mulighed for fleksibel arbejdstid i høj grad har medvirket til, at de kom tilbage til arbejde efter sygeperioden. Og endvidere Sygefravær reducerer den i forvejen knappe arbejdsstyrke. De langvarige sygeforløb stiger, og mange langvarigt sygemeldte ender på førtidspension. Sygemeldte med delvise raskmeldinger bliver i højere grad på arbejdsmarkedet, når sygdomsforløbet er afsluttet, end sygemeldte på fuld tid. Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

3 2 Sygefraværet ville kunne nedbringes med helårspersoner, hvis hver kommune nedbragte sit sygefravær til niveauet for den bedste kommune med tilsvarende rammebetingelser. Det ville spare samfundet for 1,3 mia. kr. til sygedagpenge. Erfaringer fra flere projekter viser, at det bedste for den enkelte syge i mange tilfælde er at holde sig i gang enten på arbejde eller på anden vis. På baggrund af udvalgsarbejdet præsenterede regeringen i juni 2008 handlingsplanen Sygefravær en fælles udfordring med 30 forslag til at nedbringe sygefraværet. [ ] Initiativerne er bygget op om 4 temaer: Sygefravær skal forebygges Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær. En tidlig indsats er afgørende En tidlig indsats øger syges chancer for at komme tilbage i arbejde. Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen Hurtig afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Aftalen omfatter i alt 39 initiativer, der bl.a. styrker opfølgning og dialog under sygefravær, afklaring og udredning af sygemeldte samt fastholdelse af den sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet. Samlet set vil aftalen betyde ekstra par hænder på arbejdsmarkedet hver dag. Aftalen indebærer nye initiativer for ca. 170 mio. kr. årligt. Hertil kommer 280 mio. kr. til et forsøg med afklaring og arbejdsfastholdelse, der løber over tre år. D. 29. sept indgik regeringen således en trepartsaftale med arbejdsmarkedets parter om en handlingsplan, som var bygget op om følgende temaer og indeholdt helt nye initiativer i form af: en tidlig indsats og aktiv under sygemelding og Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen. Disse initiativer udmøntes bl.a. i ny lovning på sygedagpengeområdet, hvoraf der i Projekt til nedbringelse af sygefravær udelukkende fokuseres på den del af lovgivningen, der involverer arbejdsgivere. Lovgivningsmæssigt konkretiserede regeringens nye tanker vedr. nedbringelse af sygefraværet sig i 3 punkter: Sygefraværssamtaler Som noget nyt skal en arbejdsgiver indkalde en sygemeldt medarbejder til en personlig samtale om, hvordan og hvornår medarbejderen kan vende tilbage til arbejdet. Samtalen skal holdes senest fire uger efter den første sygedag. Samtalen kan dreje sig om, hvornår medarbejderen kan vende delvist tilbage til arbejdet, hvornår der Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

4 3 kan trappes op i forhold til arbejdstid, om der er specielle skånehensyn, der skal tages i en periode o.a. Reglerne om sygefraværssamtaler trådte i kraft d. 4. jan Fastholdelsesplaner, jf. Bilag 1, Fastholdelsesplan Initiativet til at få udarbejdet en fastholdelsesplan i forhold til arbejdspladsen kommer fra medarbejderen. Hvis en medarbejder vurderer, at fraværet vil vare mere end otte uger, kan medarbejderen anmode om, at der udarbejdes en fastholdelsesplan. Arbejdsgiveren kan afslå at udarbejde en fastholdelsesplan, hvis arbejdsgiveren vurderer, at det ikke er nødvendigt. HVIS der foreligger en fastholdelsesplan, skal medarbejderen medbringe denne til den første opfølgningssamtale med kommunen. Reglerne om fastholdelsesplaner trådte i kraft d. 4. jan Mulighedserklæringer, jf. Bilag 2, Mulighedserklæring Mulighedserklæringer afløser de tidligere lægeerklæringer om uarbejdsdygtighed. Arbejdsgiveren skal indkalde medarbejderen til en samtale, og de skal i fællesskab udarbejde første del af mulighedserklæringen, hvorefter den overgår til lægelig vurdering. Arbejdsgiveren kan kræve en mulighedserklæring både ved kortvarigt, gentaget og langvarigt fravær. Mulighedserklæringen kan anvendes som et vigtigt led i indsatsen for at fastholde en sygemeldt medarbejder og for at øge muligheden for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Den 5. oktober 2009 trådte reglerne om mulighedserklæringer i kraft. Samlet kan man sige, at lovgivningens tre nye tiltag tvinger arbejdsgivere til at anlægge et helt andet fokus på sygdom. Lovgivningen lægger op til, at dialogen mellem arbejdsgiver og sygemeldte tager udgangspunkt i muligheder og ressourcer. Arbejdsgivere, sygemeldte medarbejdere og læger skal i fællesskab i en tidlig indsats belyse og handle i forhold til, hvad der kan gøres, for at medarbejdere kan blive på virksomhederne under sygdom. Mulighedstænkning erstatter den mangeltænkning, som f.eks. kommer til udtryk i bemærkninger til lovforslaget, hvori følgende fremgår: Meningen med nuværende lægeerklæring var oprindeligt, at den dels skulle dokumentere sygdommen, og dels give arbejdsgiveren information om de funktioner, som en sygemeldt medarbejder ikke kan udføre. Men lægen har ofte ikke mulighed for at give et kvalificeret bidrag til virksomheden om, hvilken betydning medarbejderens sygdom har for det arbejde, medarbejderen udfører, og da lægen ikke har oplysninger om medarbejderens arbejdsplads og arbejdsfunktioner, har lægen også svært ved at vurdere, hvilke arbejdsopgaver medarbejderen eventuelt kan varetage. Medio 2009 fremlagde Erhvervs Konsulenterne (herefter EK ) således sin projektidé om en ekstraordinær indsats i forhold til arbejdsgivere i forbindelse med den nye lovgivning på sygedagpengeområdet for kontorchef i Beskæftigelsesregion Nordjylland Henrik Christensen, som var enig i, at det kunne være spændende at se, hvad en sådan indsats kunne betyde i forhold til nedbringelse af sygefraværet. Han foreslog et samarbejde med Jammerbugt Kommune, og på et efterfølgende møde mellem EK, kontorchef Henrik Christensen og Jobcenterchef fra Jobcenter Jammerbugt Leif Sørensen, blev projektets rammer drøftet nærmere. Projektets formål blev formuleret på følgende vis: Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

5 4 Det er projektets formål at iværksætte en særlig målrettet indsats overfor arbejdsgiverne med henblik på at indarbejde god praksis i forhold til sygefraværssamtaler, mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner, således at virksomhederne og Jobcentret arbejder bedre sammen i indsatsen for at nedbringe sygefravær. Et vigtigt led i indsatsen er at fastholde den sygemeldte medarbejder og øge muligheden for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Indsatsen overfor virksomheden skal ske i et samarbejde med jobcentret og gennem fælles virksomhedsbesøg og sidemandsoplæring. Udvælgelseskriterier for deltagende virksomheder blev fastsatte på følgende kriterier: Repræsentation af offentlig og privat erhvervsliv Repræsentation af stor, mellemstor og mindre virksomhed Fokus på nedslidningstruede brancher Dokumentation af stort sygefravær Herefter fulgte en fase, hvori EK udarbejdede en projektbeskrivelse, inkl. et projektbudget. Det viste sig trods stor tilfredshed med projektet i de følgende måneder dog nødvendigt at reducere projektets økonomi til ca. 1/3 af det oprindelige forslag og følgelig dets størrelse. Denne betydelige reduktion fandt især sted i forhold til EKs tilstedeværelse på virksomhederne, således som den er beskrevet i projektbeskrivelsen. En aftale om Projekt til nedbringelse af sygefravær blev følgelig indgået mellem EK og Jobcenter Jammerbugt. Projektforløbet 1/ Den indledende fase - Informationsfase og indledende kontakt til ledere på virksomhederne Efter projektstarten d. 1. okt gik EK således i gang med projektet. Tre virksomheder blev udvalgt til at deltage i projektet. Det drejer sig om følgende: Hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune (stor virksomhed: inddelt i 4 distrikter) Schulstad, Jammerbugt Kommune (mellemstor virksomhed) KN Rengøring (mindre virksomhed) Det drejede sig i denne indledende fase, som strakte sig frem til årsskiftet , om opstartsmøder på virksomhederne, foruden om udvikling af design til evaluering af effekten af projektets indsats (herefter evalueringsdesign ). Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

6 5 Indledende møder med ledere på virksomhederne, inkl. de ledere, som skal deltage i projektet. Inden indledende møder med ledere på virksomhederne forestod der for EK en opgave i bl.a. at sætte sig ind i pågældende virksomheder/distrikter, inkl. indhentning af oplysninger om antal af medarbejdere, organisationens opbygning, arbejdsopgaver og forståelse af nuværende sygefraværspolitik. Skemaer til indhentelse af baggrundsinformation blev endvidere udleveret på møderne, jf. Bilag 3, Skema vedr. baggrundsinformation på virksomheder. Den manglende udfyldning/aflevering af disse skemaer skulle vise sig at indvarsle en problematik vedr. indhentning af skemaer, inkl. dokumentation for sygefravær, som kom til at præge hele projektperioden. I løbet af de indledende møder med ledere på virksomhedernes forskellige niveauer lavede EK dels en gennemgang af den nye lovgivning, dels en præsentation af projektet og dets forløb. Samarbejdet mellem EK og de ledere, der skulle deltage direkte i projektet, blev også afklaret i denne fase, hvorefter projektet omkring årsskiftet gled over i sin anden fase. I forhold til Hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune har der dog været nogle indkøringsvanskeligheder, og projektets startfase var en tid fuld af uforudsete overraskelser. Hjemmeplejen i Jammerbugt Kommune var med sine ca. 700 ansatte projektets største virksomhed. Organisationsmæssigt er den inddelt i 4 distrikter med hver sin distriktschef, som under sig har 5-9 gruppeledere. EK erfarede på dette tidspunkt i projektet, at forudsætningen for projektets fremdrift var en afklaring af konteksten, således at alle de ledere, som skulle deltage i projektet for det første var klar over præcist, hvad ledelsesbeslutningen i forhold til deres deltagelse i projektet gik ud på, hvad deltagelse krævede af de pågældende og hvor der var mulighed for at blive hørt. Der blev som et punkt i denne indledende fase følgelig brugt uforholdsmæssigt meget på tid på bl.a. at koordinere aftaler i forbindelse med gruppelederes hyppige aflysninger af aftaler. For at undgå megen tid brugt på befordring af EKs konsulenter blev aftaler som udgangspunkt i forhold til alle tre virksomheder berammet, således at konsulenterne kunne køre fra den ene aftale til den næste. En aflyst aftale medførte derfor forsøg på koordinering af andre allerede berammede aftaler med andre ledere. Som et andet punkt kan nævnes, at virksomhedskonsulenterne i Jammerbugt Kommune iflg. aftalen skulle involveres i projektet fra første færd med det formål, at de fra projektets afslutning kunne fortsætte indsatsen til nedbringelse af sygefraværet på egen hånd. Eftersom de oplyste, at de ikke var blevet tilstrækkeligt informeret om dette, lå der et større tidsforbrug for EK i at etablere et samarbejde med dem om projektet. Det skal slutteligt nævnes, at alle startsvanskeligheder over tid blev løst og afløst af et fortrinligt samarbejde med distriktschefer, deres gruppeledere og virksomhedskonsulenterne Nytårshilsen med indkaldelse til informationsmøde Sådan nedbringer du sygefravær for 300 virksomheder Ud over kontakten til de udvalgte virksomheder indgik en nytårshilsen til kommunens øvrige virksomheder (undtagen virksomheder med meget få ansatte) for at informere om ny lovgivning og for at gøre opmærksom på projektet og give virksomheder et tilbud om et fyraftensmøde under temaet Sådan nedbringer du sygefravær. Mange ressourcer blev lagt dels i design og tryk af invitationerne, som blev sendt ud til ca. 300 virksomheder, dels i leje af Mediecentret i Aabybro, jf. Bilag 4, Nytårshilsen med indkaldelse til informationsmøde Sådan nedbringer du sygefravær. Desværre bød vi kun velkommen til ca. 20 deltagere, og mødets værdi i forhold til den annoncerede Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

7 6 hensigt (foruden en evt. inddragelse af virksomheder som kontrolvirksomheder) må derfor betragtes som forsvindende lille. Forskellige bud på grunde til det lille fremmøde kunne være valg af tidspunkt, uklart budskab på det udsendte kort, reklame-lignende kort mv. Imidlertid kan man også anlægge et andet perspektiv på den svigtende deltagelse og se den som en bekræftelse af motivationen for det større pilotprojekt til nedbringelse af sygefravær ved samarbejde på konkrete virksomheder. Kampagner, inkl. invitationer til arrangementer, har ikke den store effekt. Hvis forandringer skal iværksættes/vil opnås, fås den største og hurtigste effekt ved den personlige kontakt. Disse erfaringer rigere, som måske kan siges på samme måde som ofte ved opstart af projekter at være kendetegnet ved overgangsvanskeligheder fra den indledende begejstring for projektidéen til projektets konkrete virkelighed. 2/ Projektfasen Individuelle samtaler og gruppeundervisning Projektets anden fase strækker sig fra årsskiftet frem til medio Fasen er præget af individuelle samtaler med de ledere, som har deltaget i projektet vedr. aktuelle sygefraværssamtaler, mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner, foruden at der har været afholdt gruppemøder for gruppelederne i Hjemmeplejen. Virksomheder: Andet møde af de i alt tre, der oprindeligt var afsat til hver virksomhed i henhold til projektaftalen var afsat som møder relaterende til aktuelle sygefraværssamtaler. Det har dog af hensyn til projektets kvalitet vist sig nødvendigt, at EK bød ind med langt flere møder. Især i forhold til gruppelederne i Hjemmeplejen, som i jan inden projektets egentlige opstart havde fået en ny arbejdsopgave i form af afholdelse af sygefraværssamtaler, hvilket tidligere havde været distriktschefernes opgave. Uden forudgående oplæring havde gruppelederne måtte give sig i kast med denne opgave og uden erfaring viste det sig nødvendigt med flere møder. Dels har det taget tid for gruppelederne at blive fortrolig med den del af en leders opgave, dels har der ligget en udfordring for dem i f.eks. at skulle tale med en kollega om et uacceptabelt højt sygefravær og meddele, at det skal nedbringes. Den konsulentbistand, som de deltagende ledere også har haft mulighed for at indhente, har således især været brugt i denne fase. Lederne har ringet for at drøfte spørgsmål, dilemmaer mv. og i disse forbindelser er det blevet klart om der har været brug for ekstra møder. EK har således ydet en stor indsats i undervisning i afholdelse af sygesamtaler af gruppelederne. Gruppelederne er blevet introduceret for, at dialog i høj grad kan struktureres i en sygesamtale. De er mere fortrolige med, hvorledes man kan gribe en samtale an: kontekstafklaring, indgåelse af aftale, fokus på emnet, drøftelse af udfordringer foruden fokus på medarbejderens styrker mv. Der har hele tiden været en åbenlys stor omsorg i Hjemmeplejen, men også en lang elastik mht. til accept af sygefravær. Gruppelederne har lært, at man godt kan være omsorgsfuld med lederkasket på og bruge ord som uacceptabel om stort fravær. Dem, der har været igennem denne proces med EK, beretter at de er blevet mere modige, at de har nemmere ved at træde i Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

8 7 karakter som leder og rumme de udfordringer, der ligger i leder jobbet med hensyn til at have svære samtaler med medarbejdere. På de individuelle møder med gruppelederne er de registreringsskemaer, som har tjent til diverse relevante registreringer i projektet, blevet udleveret af EK, jf. Bilag 5, Registreringsskema. Ud over at indgå i projektets evalueringsdesign og tjene til dokumentation for frugten af projektets indsats har de også vist sig nyttige, idet det også løbende er fremgået, at der eksempelvis ikke har været udarbejdet fastholdelsesplaner, således at der kunne sættes et særligt fokus på dette punkt. Hjemmeplejen, Jammerbugt Kommune I denne projektfase har individuelle samtaler med gruppelederne under distriktscheferne været det store omdrejningspunkt. Gruppelederne har konsulteret EKs konsulenter inden afholdelse af sygefraværssamtaler, EK har været bisiddere under samtalerne og ydermere deltaget ved evaluering/opfølgning mv. efter samtalerne. Gruppelederne er generelt gået til opgaven med krum hals og fuld af entusiasme. Samarbejdet mellem EK og gruppelederne har været godt og resultatrig, og sygefraværet er reduceret væsentligt omend der er modtaget et mindre end ventet antal fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer. Sygefraværssamtaler EK har ikke modtaget tal for Der var ingen almindelig praksis for registrering Sygefraværssamtaler afholdt i 2010: 166 (registrerede samtaler) Der har i 2010 været afholdt 166 registrerede sygefraværssamtaler i Jammerbugt Kommunes fire distrikter inden for Hjemmeplejen. Derudover har der været afholdt et større antal uregistrerede telefoniske og personlige samtaler. Sygefraværet viser sig forskelligt i de fire distrikter, men samme indsats er blevet givet i alle distrikter, og i alle distrikter er sygefraværet nedbragt. Sygefraværssamtaler har ikke været et nyt værktøj i nedbringelse af sygefravær. Det nye er, at samtalen iflg. ny lovgivning skal holdes inden 4 uger fra 1 sygefraværsdag. Gruppelederne har taget samtalen til sig som værktøj og bruger den som et led i fastholdelsen af medarbejderen. Mange medarbejderne udtrykker, at det er rart med sygefraværssamtalen, og ofte er de overraskede over, hvor meget fravær de har haft, når statistikken bliver forelagt dem, udtaler gruppeledere. Mange gruppeledere afholder samtalerne via telefon eller personligt allerede ved 2 eller 3 sygefraværsdag. En gruppeleder udtaler: Jeg har haft 15 syge-/fraværssamtaler i Det har både været pr. telefon og samtaler på mit kontor. Jeg har i alt fået udfyldt 5 mulighedserklæringer i 2010 og ingen fastholdelsesplaner endnu. Endvidere har sygefraværssamtalerne mellem gruppeleder og medarbejder generelt haft en positiv effekt på det psykiske arbejdsmiljø. Der er stor vilje til at bruge de nye værktøjer, og der er en tro på, at de virker positivt i bestræbelserne på at nedbringe sygefraværet - og på sigt vil være nemme Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

9 8 at bruge. Imidlertid oplever gruppelederne, at det tager tid at indarbejde i dagligdagens rutiner, og de kommer derfor til at glemme at bruge dem og man gør i stedet som man plejer. Mulighedserklæringer EK har ikke modtaget tal for Der var ingen almindelig praksis for registrering Mulighedserklæringer indhentet i 2010: mindst 15 Mulighedserklæringer er der ikke lavet mange af. Gruppelederne har oplyst, at det ikke har været nødvendigt, idet der ikke har været meget langtidssygdom. EKs konsulenter har oplyst, at de også kan udarbejdes ved korttidssygemeldinger. Gruppelederne efterlyste overordnet et bedre samarbejde med lægerne omkring mulighedserklæringen. De syntes, det er en god idé at få lægens kommentar til medarbejderes arbejdsevne i forhold til at løse opgaver med skånehensyn, men oplevede i nogle tilfælde, at de ikke kunne omsætte de kommentarer, som lægerne var kommet med på mulighedserklæringens første side, til praksis. Fastholdelsesplaner EK har ikke modtaget tal for Der var ingen almindelig praksis for registrering Fastholdelsesplaner udarbejdet i 2010: mindst 15 Vedr. fastholdelsesplaner er der ikke udarbejdet et særligt stort antal. Imidlertid har der været mange tilkendegivelser fra gruppelederne til EKs konsulenter om at der udarbejdes, hvad der kan kaldes planer om fastholdelse, som har et tilsvarende indhold. En gruppeleder udtaler: Jeg har ikke lavet mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner, men ved de sygesamtaler, jeg har registreret, har vi jo lavet en plan, som gjorde, at det andet ikke var nødvendigt. I distrikterne har det før projektets start således været kutyme at lave aftaler om fastholdelse og tilbagevenden efter sygefravær, når man har ment det nødvendigt. Lederne fortæller dog, at de ofte ikke har vurderet, at der var behov for et sådant tiltag. Idet de som gruppeledere også er kollega til gruppens ansatte, kender de hinanden i mange henseender og ved endvidere almindeligvis, hvor langt et fravær, almindelige sygdomsårsager som forkølelse, influenza etc., forårsager. Og så kommer medarbejderen jo tilbage, udtaler en gruppeleder. De aftaler om tilbagevenden, der er blevet lavet, og de samtaler, der er blevet afholdt, er ikke blevet registreret, og man har ikke brugt en særlig skabelon, som den der nu er indført (fastholdelsesplanen), men man har lavet aftaler og talt om fastholdelse og sygesamtaler med medarbejdere. Med projektet og ny lovgivning er der kommet/foreslået værktøjer til at systematisere og registrere fastholdelse. Ikke mindst er der nu stort fokus på brugen af samtaler i forbindelse med sygefravær og fastholdelse. Gruppelederne udtrykker, at der er gensidig glæde og tilfredshed ved dialogen/samtalerne mellem dem og medarbejderne. De Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

10 9 mener, at dialogen forstærker tilknytningen til arbejdspladsen og bevirker, at medarbejderen føler sig set og agtet som en skattet medarbejder, og derfor yder en tand mere. Der har dog været mindst et tilfælde, hvor fastholdelsesplanen efter 8 ugers fravær har været omkring sagsbehandleren i den sygemeldte medarbejders sygedagpengesag i Jammerbugt Kommune og er blevet afvist. Begrundelsen har bl.a. været, at medarbejderen skulle afklares et andet sted end i sit job, hvilket ellers var planen. Det har været meget frustrerende for den gruppeleder og medarbejder, som sammen har udarbejdet en plan, som de syntes var god, for tilbagevenden til jobbet på arbejdspladsen. Gruppelederen udtalte: Hvad skal vi lave planen for, når den alligevel bliver afvist af sagsbehandleren? Og endvidere: [I forhold til] Den medarbejder, der har 51 sygedage, er der indhentet mulighedserklæring, og den er godkendt af lægen. Der er udfærdiget fastholdelsesplan, som blev godkendt af jobcentret, men den 3. sagsbehandler [i rækken efter sagsbehandlerskift] mente noget andet. Medarbejderen er fortsat sygemeldt. Imidlertid er mange gruppeledere hen imod slutningen af fase 2 blevet glade for fastholdelsesplanen og kan se, at den kan bruges som udgangspunkt for en samtale til at finde andre måder at være på arbejdet med en evt. sygdom, samt til at finde årsagen til et pletfravær og alternative måder at løse udfordringer og problemer på. Det kunne dreje sig om andre mødetider, en periode med færre timer, andre opgaver etc. Stormøder i Hjemmeplejen, Jammerbugt Kommune Efter en periode med individuel kontakt til Hjemmeplejens gruppeledere fik EK den idé at afholde et fællesmøde for medarbejderne i de enkelte distrikter mhp at orientere om projektet og ny lovgivning. Der blev således medio 2010 afholdt et møde i hver af de fire distrikter. Udbyttet var iflg. gruppelederne, at det var nemmere at afholde samtaler med sygemeldte medarbejder, når de var orienteret om hvad de lovgivningsmæssigt er forpligtet til, har mulighed for og ret til. Schulstad, Jammerbugt Kommune Schulstad havde allerede inden projektet en velfungerende og ensartet sygefraværspolitik, men var meget motiveret for at deltage bl.a. med henblik på at få deres sygefraværspolitik opdateret i forhold til den nye lovgivning. Virksomhedens sygefraværspolitik gik bl.a. ud på afholdelse af sygesamtaler; udfyldelse af et samtaleskema (efter 6 % fravær over en kortere periode). Ligeledes var det almindelig praksis at føre samtaler om fastholdelse og udfylde skema for omsorgssamtaler. Såvel ledelse som medarbejdere har deltaget aktivt i projektets tidlige fase, blandt lederne har dog afdelingsledere på lager og transport været meget aktive. Det har været meget tydeligt, at lederne (forvalterne) på Schulstad i forvejen er kendt med at håndtere virksomhedens sygefraværspolitik. Bl.a. var de fortrolige med at udfylde diverse skemaer og afholde samtaler med medarbejderne og havde let ved at implementere den nye lovgivning hurtigt. Schulstad arbejder med alle tre punkter i den nye lovgivning og er fortsat i gang med at implementere den i dagligdagen. Virksomheden har registreret et fald i deres sygefravær. Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

11 10 Sygefraværssamtaler Afholdte sygefraværssamtaler i 2009:28; i 2010 til 30. sept.: 30 Generelt gælder der for sygesamtalerne, at medarbejderne har været glade for at få muligheden for at tale om, hvad de kan med sygdom, og trygge ved at vide, at udgangspunktet er at de bliver fastholdt i arbejdet. Lederne har påpeget, at øget fokus på fravær i løbet af projektet har medført yderligere sygefraværssamtaler, bl.a. i forbindelse med udarbejdelse af fastholdelsesplaner. Mulighedserklæringer Mulighedserklæringer udarbejdet i sept. 2010: 0 Der er i hele projektperioden ikke udarbejdet mulighedserklæringer trods virksomhedens ændrede sygefraværspolitik. Lederen på Schulstad har adspurgt oplyst, at virksomheden er fortsat med den praksis, den havde inden den nye lovgivning. Den har ikke oplevet et behov for mulighedserklæringer. I tilfælde hvor en langtidssygemeldt medarbejder f.eks. har en væsentligt forøget risiko for sygefravær eksempelvis grundet kronisk sygdom eller tilbagevenden efter langvarig sygdom, har virksomheden benyttet sig af muligheden for at få økonomisk kompensation for sygefraværet (en såkaldt 56-aftale ifølge Sygedagpengeloven). Den sygemeldte medarbejder udfyldte således under projektperioden fortsat selv en fraværsdokumentation, en tro og love erklæring, hvor der anføres årsag til fravær samt forventet fraværs varighed. Det underskrevne dokument afleveres til virksomheden. Fastholdelsesplaner Fastholdelsesplaner udfærdiget i 2009: 0; i 2010 til 30. sept.: 10 Den nye lovgivning om fastholdelsesplaner har Schulstad taget til sig. Der er udarbejdet 10 fastholdelsesplaner (ud af 21 sygesamtaler) i første halvdel af Især en af de fire ledere (forvaltere), som deltog i projektet, har gjort god brug af planerne. Han beretter, hvorledes der i starten var en vis usikkerhed ved fastholdelsesplanen, idet medarbejderne var usikre på, hvad der skulle ske. Usikkerheden er imidlertid ved nærmere bekendtskab blevet afløst af tryghed ved samtalen i forbindelse med udarbejdelse af fastholdelsesplanen. Medarbejderne har således modtaget samtalerne positivt og har været positivt overraskede over effekten af at kunne tale med lederen om fastholdelse i forbindelse med sygdom, og den tryghed det giver. En af forvalterne mener ydermere, at det skaber større arbejdsglæde og derved mindre sygefravær. KN Rengøring, Jammerbugt Kommune KN Rengøring havde ikke tidligere arbejdet med sygefravær, og virksomheden havde ikke en sygefraværspolitik. En stor udfordring for den enkelte leder har derfor ligget i arbejdet med den nye lovgivnings tre punkter. Den leder (gruppeleder), som skulle deltage i projektet gav udtryk for at fastholdelsesplanen var et godt arbejdsredskab, som de også arbejdede med i praksis i forvejen, men den fortsatte implementering af de nye tiltag omkring sygefravær er en fortsat udfordring for virksomheden. Det har ikke været almindelig praksis at føre sygefraværsstatistik og afholde Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

12 11 sygefraværssamtaler etc. Derfor har det også været vanskeligt at få data om sygefravær. Gruppelederen beretter også, at der generelt ikke er stort sygefravær. Sygefraværssamtaler EK har superviseret og var bisidder i forbindelse med en afholdt sygesamtale. Mulighedserklæringer Der er ikke afleveret information fra virksomheden. Fastholdelsesplaner Der er ikke afleveret information fra virksomheden. Midtvejsevaluering Henimod slutningen af projektets anden fase (sommeren 2010) blev der lavet en Midtvejsevaluering. Telefoniske interviews blev foretaget med projektets ledere vedr. implementering af og holdning til den nye lovgivning og vedr. holdningen til projektet. Resultaterne af den vil fremgå af nedenstående hovedafsnit vedr. Målopfyldelse og effektmålinger. 3/ Den afsluttende fase Virksomheder: Hjemmeplejen, Jammerbugt Kommune Gruppeundervisning i den professionelle samtale/supervision De sidste møder på hver af de tre virksomheder blev for Hjemmeplejens vedkommende anvendt til gruppeundervisning for distrikternes gruppelederne. EKs konsulenter havde dels undret sig over det lille antal indleverede fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer, dels konstateret, at det kunne være gavnligt med fælles undervisning og øvelse i den professionelle sygesamtale. Da dette også var et ønske fra gruppelederne og distriktscheferne blev der i perioden aug.-sept arrangeret halvdagstemadage i hvert distrikt, hvor der blev givet et kort teoretisk indblik i den professionelle sygesamtale, men især lagt vægt på øvelsesopgaver, som havde cases fra gruppeledernes daglige arbejde som udgangspunkt. Derudover blev der lavet øvelser i udfyldelse af mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer. Konsulentbistand til gruppelederne I løbet af denne sidste fase begynder gruppelederne også selv at tage initiativ til at benytte sig af muligheden for at få konsulentbistand fra EK. Baggrunden derfor er en god erfaring med den bistand som EK har tilbudt dem i projektets tidligere forløb. Der kommer nu mange telefoniske Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

13 12 henvendelser, som dels går på sparring til afklaring af spørgsmål vedr. lovgivnings tre punkter, dels på fremsættelse af ønsker om EKs tilstedeværelse som bisiddere under sygefraværssamtaler. Virksomhedskonsulenterne Virksomhedskonsulenterne, som skulle overtage efter EK, kommer nu for alvor på banen. Samarbejdet bliver formaliseret, idet Hjemmeplejens ledelse beslutter, at virksomhedskonsulenterne kan afse arbejdstid til at indgå i projektet. Det betyder rent konkret, at hver virksomhedskonsulent deltager én gang i hh. et stormøde, et gruppeundervisningsforløb og ved en sygefraværssamtale. Trods udfordringer i forhold til at få alle involveredes kalender koordineret, kører samarbejdet mellem EK og virksomhedskonsulenterne i denne fase fortrinligt, inkl. overleveringen af EKs erfaringer i og resultater af projektet, således at virksomhedskonsulenterne efterfølgende er rustet til at stå for opgaven. Schulstad, Jammerbugt Kommune Kontakten til Schulstad er i perioden mest telefonisk og pr. mail. Der er dog afholdt fysiske møder i marts og april EKs konsulenter kontakter i perioden især den deltagende leder på Schulstad i juli-august 2010 mhp. opfølgning. Der spørges til, hvordan det går med afholdelse af sygefraværssamtaler, med udarbejdelse af fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer og om, der er brug for EKs bistand. Efter at Schulstad i fase 2 har rettet deres sygefraværspolitik til, så den er i overensstemmelse med den nye lovgivning, oplever virksomheden imidlertid ikke, at der er brug for hjælp. Den har hurtigt implementeret lovgivningen, og den nye praksis kører upåklageligt, der var således planlagt et afsluttende fællesmøde for de deltagende forvaltere og EK i september, en opfølgning på implementering af fokus punkterne, men mødet blev aflyst af forvalterne grundet travlhed i virksomheden. KN Rengøring, Jammerbugt Kommune På KN Rengøring oplever EK, at KN ikke ser det store behov for at udvide samarbejdet. Der har i den tredje fase været telefonisk kontakt/kontakt pr mail og et enkelt fysisk møde, hvor EK forsøgte at få registreringsskema for sygefravær i Imidlertid er afdelingen i Pandrup i forhold til registrering af sygefravær slået sammen med afdelingen i Åbyhøj ved Aarhus. Det har derfor været vanskeligt for den at få præcise tal for eget sygefravær og følgelig at se en evt. effekt, som kunne virke ansporende, af den ekstra indsats, som tilbydes i projektet. Virksomheden har endvidere generelt kun et meget lille sygefravær. Kontrolvirksomheder Idet tidlig inddragelse af kontrolvirksomheder allerede inden projektopstarten blev nedprioriteret til fordel for en hurtig opstart af selve projektet, blev tre kontrolvirksomheder først inddraget under projektets tredje fase. En anden overvejelse i forhold til sen navngivning af kontrolvirksomhederne var, at bevidsthed om deltagelse i projektet kunne få en indflydelse på deres funktion som kontrolvirksomhed, idet der var mulighed for at det kunne medføre et fokus og dermed en indflydelse på sygefraværet i pågældende virksomhed. Følgende tre kontrolvirksomheder blev således udvalgt i løbet af efteråret 2010: Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

14 13 Hjemmeplejen, Jobcenter i klyngen (stor virksomhed) Produktionsvirksomhed i Jammerbugt Kommune (mellemstor virksomhed) Privat servicevirksomhed (mindre virksomhed) Disse virksomheder tjener udelukkende som kontrolvirksomheder i forhold til projektets effektmålinger. Materialet vedr. disse vil derfor blive behandlet i nedenstående hovedafsnit vedr. Målopfyldelse og effektmålinger. Informationsmøde for SOSU-elev-ansvarlige medarbejdere i hjemmeplejen Under projektets afsluttende fase deltog EK og en virksomhedskonsulent i et planlagt informationsmøde for SOSU-elev-ansvarlige medarbejdere i Hjemmeplejen afholdt af uddannelseskonsulenterne i Jammerbugt Kommune (Brovst). Distrikscheferne i Hjemmeplejen fremsatte et ønske om et sådant møde, idet eleverne dels selv havde et højt sygefravær, dels efter deres uddannelse ville komme til at bestride stillinger bl.a. inden for hjemmeplejen, hvor man ikke ønsker en kultur med accept af stort sygefravær. Mødet tjente således to formål: oplysning til de elevansvarlige medarbejdere i hjemmeplejen om den nye lovgivning på sygedagpengeområdet mhp at ændre elevernes formodede indstilling til eget sygefravær samt beredelse af eleverne på samme vis i forhold til deres fremtidige virke på arbejdsmarkedet. Uddannelseskonsulenterne er opmærksomme på sygefravær blandt eleverne i hjemmeplejen, og at der bør ydes en indsats her for at få ændret en eventuel kultur. Tilfredshedsundersøgelse Under projektets tredje fase lod EK foretage en Tilfredshedsundersøgelse blandt projektets ledere. Resultaterne af undersøgelsen findes under nedenstående hovedafsnit vedr. Målopfyldelse og effektmålinger. Målopfyldelse og effektmålinger Projektets overordnede mål var at nedbringe sygefraværet på de deltagende virksomheder, jf. Projektbeskrivelsen, p. 10. Sygefraværet er i alle virksomheder nedbragt betydeligt. Div. skemaer til registrering af sygefravær er gennem hele perioden udleveret, men der har generelt været problemer med at få dem indhentet. I nogle tilfælde er de afleveret, men meget sent i forløbet, i andre har de været mangelfuldt udfyldt, og i en del andre tilfælde er de ikke blevet afleveret, og det har ikke været muligt at få dem indhentet. Således dækker registreringerne forskellige perioder, som ikke er direkte sammenlignelige. Uanset disse forhold er resultatet af undersøgelserne påfaldende og entydigt: på alle virksomheder, der er indgået i et samarbejde omkring nedbringelse af sygefraværet, er der sket en markant reduktion af sygefraværet. Faktorer, som kan have en indflydelse på sygefraværet kan ikke opregnes i rapporten, idet der ikke er lavet registreringer vedr. eksempelvis årsager til sygefravær. I forhold til eksempelvis Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

15 14 Hjemmeplejen har en distrikstchef ultimo oktober 2010 dog tilkendegivet, at interne omplaceringsrunder har haft indflydelse på sygefraværet: Jeg kan for distrikt x s vedkommende melde tilbage, at vi har været igennem en meget turbulent tid da 2009 bød på et driftsunderskud på 4,7 mill. Jeg tiltrådte stillingen som distriktschef og siden da har der været stort fokus på vores økonomi. Vi kommer ud af 2010 med et regnskab i balance (+/- ca kr.) Det har været nødvendigt, at foretage diverse omrokeringer af medarbejderne (og det koster i sygefraværsstatistikken) for at nå dette resultat. Sidste omplaceringsrunde fandt sted d og nu er vi færdige med de store rokader fremover vil der kun ske mindre justeringer. Alene grundet den ensartethed, der er i faldet i sygefraværet på samtlige virksomheder, der er indgået i et samarbejde omkring projektet, må en tentativ konklusion på projektet være, at en ekstra indsats over for ledere i forhold til ny sygedagpengelovgivnings tre punkter betaler sig. Tilkendegivelser fra distriktscheferne ultimo oktober 2010 i Hjemmeplejen støtter klart denne antagelse. De taler bl.a. om, at de har fået øget fokus på sygefraværet og værktøjer til sygefraværssamtalen: I fremtiden vil gruppelederne bruge det materiale, som er til rådighed, ang. fastholdelse, og de har fået mere fokus på, at det er vigtigt at afholde samtaler med personalet. De har også lært, at få mere fokus på sygefraværet i dagligdagen og hver måned, når jeg laver opgørelsen. De har fået nogle værktøjer til at afholde samtalen, og at være leder i denne situation pga. en god undervisning. Jeg håber % falder, når personalet føler, at det er en naturlig proces, at gruppelederen eller jeg ringer dem op efter en dag eller to, for at høre, hvordan det står til Jeg vil forsøge, at holde fokus på jeres projekt, og opfordre til at bruge de redskaber, som vi alle har lært mere af. En anden tilføjer, at langtidssyge kommer hurtigere tilbage på til arbejdspladsen: Effekten som jeg ser det har været: 1. Større fokus på sygefravær og værdien af hurtig indsats til glæde for begge parter 2. Bedre arbejdsredskaber for mine gruppeledere, som nu afholder de fleste samtaler 3. Større åbenhed om sygefravær og accept af samtaler. Disse er på vej til at blive gjort ufarlige, og over til et godt tilbud. 4. Langtidssyge kommer lidt hurtigere i gang igen Mens en tredje nævner bedre opfølgning på sygdomsforløb: 1. Det er med udgangspunkt blevet mere legalt at tale om sygdom i alle grupperne, dette er sket på baggrund af den øgede fokus på problemet. 2. Alle vore gruppeledere er blevet bedre til at følge op på sygdomsforløb. Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

16 15 Endelig nævnes mere præcist, at det i forbindelse med ny lovgivning om mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner har været godt med et fornyet fokus på sygefravær: NB: Vi synes dog, at vi har haft meget stor glæde af at deltage i projektet, da det altid er godt at have fokus på sygefravær, men ikke mindst på baggrund af indførelsen af henholdsvis mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner. Tallene fra kontrolvirksomhederne kan tjene til bekræftelse af den tentative konklusion, idet sygefraværsprocenterne på disse virksomheder ikke har ændret sig væsentligt i 2009 og Der har på den ene virksomhed i 2010 været et mindre fald, mens der på en anden har været en mindre stigning. På den tredje virksomhed har det ikke været muligt at indhente registreringsskema. I procentsatser ser tallene for kontrolvirksomhederne således ud: Hjemmeplejen, Jobcenter i klyngen Hele 2009 sygefraværsprocent 8, sygefraværsprocent 8,2 Sygefraværsprocenten er faldet med 7,8 % Sygefraværssamtaler: Registreret afholdt i 2009; 67 Registreret afholdt i 2010 indtil sept.; 188 Fastholdelsesplaner: Registreret i 2009; 0 Registreret i 2010 indtil sept.; 0 Mulighedserklæringer: Registreret i 2009; 0 Registreret i 2010; 0 Produktionsvirksomhed i Jammerbugt Kommune Hele 2009 sygefraværsprocent 3, sygefraværsprocent 4,9 Sygefraværsprocenten er steget med 53,1 % Sygefraværssamtaler: Registreret afholdt i 2009; 4 Registreret afholdt i 2010 indtil sept.; 4 Fastholdelsesplaner: Registreret i 2009; 2 Registreret i 2010 indtil sept.; 2 Mulighedserklæringer: Registreret i 2009; 0 Registreret i 2010; 0 Privat servicevirksomhed Der foreligger intet materiale. Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

17 16 Procentsatserne for de virksomheder, der deltog i projektet ser således ud: Hjemmeplejen: X distrikt: , sygefraværsprocent 8, , sygefraværsprocent 6,88 Sygefraværsprocenten er faldet med 19,5 % X distrikt: Hele 2009, sygefraværsprocent 8, , sygefraværsprocent 6,49 Sygefraværsprocenten er faldet med 25,1 % X distrikt: Hele 2009, sygefraværsprocent 9, , sygefraværsprocent 5,0 Sygefraværsprocenten er faldet med 45,7 % X distrikt: Hele 2009, sygefraværsprocent 15, , sygefraværsprocent 7,4 Sygefraværsprocenten er faldet med 52,8 % Sygefraværssamtaler afholdt i 2010: 166 (registrerede samtaler) Mulighedserklæringer indhentet i 2010: mindst 15 Fastholdelsesplaner udarbejdet i 2010: mindst 15 EK har ikke modtaget tal for Der var ingen almindelig praksis for registrering KN rengøring Pandrup: Hele 2009 sygefraværsprocent 4, , sygefraværsprocent 3,4 Sygefraværsprocenten er faldet med 27,7 % OBS! Udregnet på baggrund af mangelfulde og upræcise tal. EK har ikke modtaget tal vedr: Samtaler, Fastholdelsesplaner og Mulighedserklæringer. Schulstad: , sygefraværsprocent 5, , sygefraværsprocent 3,27 Sygefraværsprocenten er faldet med 36 % Afholdte sygefraværssamtaler i 2009:28; i 2010 til 30. sept.: 30 Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

18 17 Mulighedserklæringer udarbejdet i sept. 2010: 0 Fastholdelsesplaner udfærdiget i 2009: 0; i 2010 til 30. sept.: 10 Midtvejsevaluering, jf. Bilag 6 Midtvejsevaluering Midtvejs i forløbet blev der lavet overvejende telefoniske interviews med lederne på deltagervirksomhederne. Emnerne til midtvejsevalueringen var: Implementering af samtaler, fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer Holdning til samtaler, fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer Oplevelse af udbytte af projektet Konklusionerne af de 19 interviews, der blev foretaget, er anført nedenfor. Implementering Det kan konkluderes, at det for alle gruppeledere er blevet en fast procedure at afholde samtaler med alle sygemeldte med en vis varighed. Det bevirker, medarbejdere hurtigere tilbage. Fastholdelsesplaner og mulighedserklæringer Der udtrykkes fortrolighed med at udarbejde planerne, i praksis eller i læringsøjemed. Holdning Der er positive tilkendegivelser om krav om at afholde sygefraværssamtaler samt om at selve afholdelsen forløber fint. Ligeledes er der positive tilkendegivelser om mulighedserklæring og fastholdelsesplaner. Om ændret holdning er 2 ting gennemgående: ikke nyt med samtalerne, men øget fokus er godt. Oplevelse af udbytte Generelt siger gruppelederne, at vejledningen i samtaleteknik har været nyttig. En gruppeleder formulerer det på denne måde: Ja, den vej jeg gik er rigtig vigtigt at blive guidet den rigtige vej. En anden siger: Lave mere uddybende spørgsmål, mere åbne spørgsmål, det er jeg blevet mere bevidst om. Essensen af svar vedr. medarbejderes generelle tilgang til sygefravær er at, fokus på sygefraværet nedbringer sygefraværet. Af de svar, EK har fået på spørgsmål vedr. EK supervision, fremgår det i nogle, at der ikke er givet nok supervision, mens der i andre er tilkendegivelser om et meget positivt udbytte. EK har givet supervision til alle, så når nogle svar er negative, kan det måske skyldes, at supervisionskonteksten ikke er blevet defineret klart nok. Måske har nogle tænkt, at det bare var en god snak om samtalen. Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

19 18 Fokus er kodeordet, når der bliver spurgt, hvad den største fordel ved deltagelse i projektet er. Medarbejderne har taget godt imod projektet og har været meget involveret. Det samme har de sygemeldte. Tilfredshedsundersøgelse, jf. Bilag 7, Tilfredshedsundersøgelse En tilfredshedsundersøgelse indgik endvidere i projektets evalueringsdesign. 16 ledere i projektet ud af 34 har svaret. Det har ikke været muligt at indhente svar fra de øvrige ledere. Undersøgelsesresultaterne er nedenfor samlet i en oversigt. Scoren i skemaet til Tilfredshedsundersøgelsen lyder på følgende: A: ja, nej eller ved ikke B: I høj grad, I nogen grad, I mindre grad, eller Slet ikke Vedr. sygefraværssamtaler: Alle 16 ledere vil fortsætte med sygesamtaler med alle sygemeldte fremover. 4 kan i høj grad, og 12 kan i nogen grad bruge vejledningen i samtaleteknik fremover. 4 ledere er i høj grad, og 12 ledere i nogen grad bedre rustet til at udføre sygefraværssamtaler i dag end inden projektet. 6 ledere vil i høj grad og 10 i nogen grad fremover benytte det skriftlige materiale, der er blevet udleveret som vejledning ved afholdelse af samtaler. 16 ledere mener, at virksomhedens syn på sygefraværssamtaler er en god måde at tage hånd om den sygemeldte på. Desuden mener de, at afholdelse af sygefraværssamtaler kan medvirke til at nedbringe sygefraværet. Vedr. fastholdelsesplaner: 14 ledere vil fortsætte med at udarbejde fastholdelsesplaner for sygemeldte, der ønsker at blive fastholdt på arbejdspladsen. 2 ledere ved ikke. 14 ledere mener virksomhedens syn på fastholdelsesplaner er en god måde at fastholde medarbejderen på. 15 mener, at det er et godt konkret redskab at arbejde ud fra. 3 mener, det er svært at lave en plan, der kan overholdes. 3 mener det er for ressourcekrævende at udarbejde fastholdelsesplanerne. Vedr. mulighedserklæringer: 15 ledere vil fortsætte med at benytte mulighedserklæringen, 1 ved ikke. 1 leder mener virksomhedens syn på mulighedserklæringen er, at den er unødvendig. Der er kun behov for en erklæring, der slår fast, at medarbejderen er syg og ikke kan arbejde. 16 mener, at virksomhedens syn på mulighedserklæringen er, at den er god, fordi den tvinger leder og medarbejder til at tale om, hvad den sygemeldte evt. kan arbejde med i virksomheden under sygemeldingen. 12 mener, at mulighedserklæringen giver flere nyttige oplysninger end den gamle lægeerklæring. Vedr. forventninger: Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

20 19 5 ledere mener i høj grad og 11 i nogen grad, at forventningerne til projektet er blevet indfriet. 3 ledere mener i høj grad og 13 i nogen grad at Erhvervs Konsulenterne har levet op til virksomhedens forventninger under projektperioden. Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

21 20 Resume. Baggrund. På baggrund af udvalgsarbejdet præsenterede regeringen i juni 2008 handlingsplanen Sygefravær en fælles udfordring med 30 forslag til at nedbringe sygefraværet. [ ] Initiativerne er bygget op om 4 temaer: Sygefravær skal forebygges Et godt arbejdsmiljø kan være med til at forebygge sygefravær. En tidlig indsats er afgørende En tidlig indsats øger syges chancer for at komme tilbage i arbejde. Sundheds- og beskæftigelsesindsatsen skal spille bedre sammen Hurtig afklaring og behandling hjælper syge hurtigere tilbage til arbejdsmarkedet. Lovgivningsmæssigt konkretiserede regeringens nye tanker vedr. nedbringelse af sygefraværet sig i 3 punkter: Sygefraværssamtaler Fastholdelsesplaner, Mulighedserklæringer Medio 2009 fremlagde Erhvervs Konsulenterne (herefter EK ) således sin projektidé om en ekstraordinær indsats i forhold til arbejdsgivere i forbindelse med den nye lovgivning på sygedagpengeområdet for kontorchef i Beskæftigelsesregion Nordjylland Henrik Christensen, som var enig i, at det kunne være spændende at se, hvad en sådan indsats kunne betyde i forhold til nedbringelse af sygefraværet. Han foreslog et samarbejde med Jammerbugt Kommune, og på et efterfølgende møde mellem EK, kontorchef Henrik Christensen og Jobcenterchef fra Jobcenter Jammerbugt Leif Sørensen, blev projektets rammer drøftet nærmere. Projektets formål blev formuleret på følgende vis: Det er projektets formål at iværksætte en særlig målrettet indsats overfor arbejdsgiverne med henblik på at indarbejde god praksis i forhold til sygefraværssamtaler, mulighedserklæringer og fastholdelsesplaner, således at virksomhederne og Jobcentret arbejder bedre sammen i indsatsen for at nedbringe sygefravær. Et vigtigt led i indsatsen er at fastholde den sygemeldte medarbejder og øge muligheden for hel eller delvis tilbagevenden til arbejdspladsen. Indsatsen Nytorv Aalborg Telefon: Fax:

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk

Aktiv sygemelding. Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver. Lyngby-Taarbæk Lyngby-Taarbæk Aktiv sygemelding Nye muligheder og forpligtelser for dig som arbejdsgiver Lyngby-Taarbæk Informationspjece om ændringerne i sygedagpengeloven af 12. juni 2009 Sygefraværssamtale / Mulighedserklæring

Læs mere

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge

3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge 3 nye muligheder og krav i Lov om sygedagpenge som er målrettet arbejdsgiveren www.regionmidtjylland.dk Intentioner i ændringerne i Lov om sygedagpenge Fokus på at den sygemeldte bevarer tilknytningen

Læs mere

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri

FORORD. Denne folder beskriver kort virksomhedens muligheder og pligter. 1. udgave / 2009 / Uddannelsesafdelingen / DS Håndværk & Industri Fakta om fravær 2 Fakta om fravær FORORD Som et led i at nedbringe sygefraværet på det danske arbejdsmarked har Folketinget vedtaget nogle ændringer af sygedagpengeloven, som pålægger arbejdsgivere og

Læs mere

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN

REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN Til den tillidsvalgte: REGLER OG MULIGHEDER FOR AT FASTHOLDE EN SYG KOLLEGA PÅ ARBEJDSPLADSEN l sygefraværssamtale l mulighedserklæring l fastholdelsesplan 2 Hver dag er 150.000 mennesker sygemeldt fra

Læs mere

Sygefraværspolitik for Koncern HR

Sygefraværspolitik for Koncern HR Sygefraværspolitik for Forord Som led i at være en attraktiv arbejdsplads, er det i målet at håndtere sygefravær i dialog og med et afbalanceret fokus på den enkeltes, fællesskabets og arbejdspladsens

Læs mere

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge:

Under opfølgningssamtalen bør arbejdsgiveren og medarbejderen i fællesskab forsøge at klarlægge: NYT Nr. 12 årgang 3 AUGUST 2009 arbejdsret ændringer i syg e dag p e n g e lov e n Regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik i efteråret 2008 en aftale med henblik på at nedbringe sygefraværet og fastholde

Læs mere

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen

Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom. v/ Mie Skovbæk Mortensen Arbejdsgiverens pligter og rettigheder i sygedagpengeloven ved lønmodtagerens sygdom v/ Mie Skovbæk Mortensen Formålet med sygedagpengeloven At yde økonomisk kompensation ved fravær på grund af sygdom

Læs mere

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest

Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest NOTAT 7. april 2010 Lægeerklæringer i 2 hovedspor: mulighedserklæring og friattest J.nr. 3.kt./ssc/ath Baggrund Sygefravær har hvert år store omkostninger, både for det enkelte menneske og for samfundet.

Læs mere

Drejebog for håndtering af sygefravær

Drejebog for håndtering af sygefravær Drejebog for håndtering af sygefravær I Gribskov kommune er arbejdsmiljø herunder trivsel, sundhed og arbejdsglæde et fælles anliggende, som ledere og medarbejdere i det daglige arbejder sammen om. Denne

Læs mere

Retningslinjer for sygefravær

Retningslinjer for sygefravær Retningslinjer for sygefravær 1. KU s arbejde med sygefravær Københavns Universitet støtter medarbejdere, der er ramt af krise, sygdom eller nedsat arbejdsevne, og er indstillet på at gøre en aktiv indsats

Læs mere

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation

Fastholdelsesplan. Arbejdsgiver og medarbejder. Nuværende situation Fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode UCL om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og leder bliver enige om at lave en plan, så udarbejder

Læs mere

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom

Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Delpolitik i henhold til den overordnede personalepolitik om Medarbejderfastholdelse i forbindelse med sygdom Forebyggelse Syddjurs Kommune vil være kendt

Læs mere

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746

Mini-leksikon https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=30746 Mini-leksikon To forløb for den sygemeldte Sygedagpenge Underretningsbrev Oplysningsskema fra dagpengeafdelingen. Mulighedserklæring Varighedserklæring se friattest. Lægeerklæring se friattest og mulighedserklæring

Læs mere

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år.

Vigtige ændringer for syge medarbejdere er blevet vedtaget og vil træde i kraft henover det næste halve år. Dok.nr: 46058 v1 Ref.: IME/hajadm E-mail: ime@frinet.dk Til: * Kopi: * 23. marts 2009 Fra: * Notat: * Nye lov ved sygeperioder Lovændringen medfører, at arbejdsgiveren nu skal spille en langt mere aktiv

Læs mere

Skabelon for fastholdelsesplan

Skabelon for fastholdelsesplan Skabelon for fastholdelsesplan Når en medarbejder er sygemeldt i længere tid, kan han eller hun anmode sin arbejdsgiver om at få udarbejdet en fastholdelsesplan. Hvis medarbejder og arbejdsgiver bliver

Læs mere

Nedbringelse af sygefravær

Nedbringelse af sygefravær GODE RÅD OM Nedbringelse af sygefravær 2008 GODE RÅD OM NEDBRINGELSE AF SYGEFRAVÆR Udgivet af DANSK ERHVERV Indholdsfortegnelse Indledning 3 Virksomhedens fokus på sygefravær 4 Analyse af virksomhedens

Læs mere

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær

Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Fra fravær til nærvær Personalepolitiske principper for nedbringelse af sygefravær Vedtaget af MED-Hovedudvalget den 27.

Læs mere

Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag

Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Trepartsaftalen nye regler på sygefraværsområdet v/ kontorchef Marianne Sumborg Indsatsen for fastholdelse styrkes Trepartsaftalen udmøntet i lovforslag 1 De

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats.

I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 2008 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Projekt: Hurtigere afklaring af sygemeldte med bevægeapparatslidelser og et tilbud om behandling I regeringens handleplan omkring sygemeldte fra juni 28 er et af indsatsområderne tidlig indsats. Citat

Læs mere

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering

Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering Tilbagevenden til arbejde efter sygemelding lovgivning og arbejdspladsens håndtering Sygefravær og tilbagevenden - Eksempler på lovgivningens muligheder Anette Larsen

Læs mere

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt

Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Guide over lovgrundlag ved sygemeldinger Hold fast i dine medarbejdere også dem, der er sygemeldt Kend paragrafferne ved sygefravær Få overblik over myndighedskrav og formalia ved sygefravær Få overblik

Læs mere

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer.

SUND PÅ JOB I. - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. SUND PÅ JOB I - en pjece om de fælles spilleregler for håndtering af syge- og fraværssituationer. Pjecen er et resultat af et projektsamarbejde mellem Ældreområdet og Job-centret med henblik på at styrke

Læs mere

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?

Nye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis? Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord At være aktivt sygemeldt I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan

Læs mere

Personalepolitik vedr. sygefravær

Personalepolitik vedr. sygefravær Personalepolitik vedr. sygefravær Personaleafdelingen ved Århus kommune har i 2007 fastsat og præciseret en række procedureforhold, herunder indført minimumsstandarder i forbindelse med opfølgning på medarbejderes

Læs mere

VEJLEDNING OM SYGDOM

VEJLEDNING OM SYGDOM VEJLEDNING OM SYGDOM INDHOLD MEDARBEJDERENS PLIGT TIL AT MELDE SYGEFRAVÆR... 3 KONSEKVENS AF MEDARBEJDERENS MANGLENDE OVERHOLDELSE AF RETNINGSLINJER OM SYGEMELDING... 3 DEN LOVPLIGTIGE SYGEFRAVÆRSSAMTALE...

Læs mere

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1

11-12-2009 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Silkeborg Tekniske Skole Håndbog om sygefravær 2010 1 Indhold Håndbog om sygefravær... 3 Indledning... 3 Sygemeldingen den første kontakt til arbejdspladsen... 3 Registrering af sygefravær... 4 Langvarigt

Læs mere

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.

29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb. 29. Februar 2012, VINSA Bornholm, Sygefravær hvem, hvad og hvordan? Seniorkonsulent Camilla Høholt Smith, mobil 2065 7855, mail chs@cabiweb.dk 09.03.2012 Side 1 Camilla Høholt Smith Seniorkonsulent Socialrådgiver

Læs mere

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1

GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 GODE RÅD OM... sygefraværssamtalen SIDE 1 Indhold Det skal samtalen handle om 3 Indkaldelsen til samtalen 3 Opsagte medarbejdere 3 Afholdelse af samtalen 3 Forberedelse til sygefraværssamtalen 4 Indledning

Læs mere

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær

Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Godkendt i HMU den 14. september 2010 Sagnr. 10/33414 Dokument nr. 21/293582 Tilføjelse d. 13.9.12 (erstatningsferie) Ændring d. 9.7.13 (bortfald af DP333) Retningslinjer i forbindelse med sygefravær Indhold

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service

Gode råd om. Sygefravær. Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Gode råd om Sygefravær Sæt fokus på sygefraværet det betaler sig! Udgivet af Dansk Handel & Service Sygefravær 2006 Gode Råd om Sygefravær Det betaler sig at stille skarpt på medarbejderens sygefravær.

Læs mere

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til

Forslag. Fremsat den 12. marts 2009 af beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen) til 2008/1 LSF 165 (Gældende) Udskriftsdato: 4. juli 2016 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Beskæftigelsesmin. Arbejdsmarkedsstyrelsen, j.nr. 2008-0003788 Fremsat den 12. marts 2009 af

Læs mere

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1

Herning. Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. side 1 Herning Uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom side 1 Forord Denne pjece giver borgere, der modtager sygedagpenge eller løn under sygdom et indblik i, hvordan Jobcenter Herning arbejder med en sygedagpengesag.

Læs mere

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet

Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet 9. maj 2012 Administrationsgrundlag for sygedagpengeområdet Dette notat indeholder grundlaget for Silkeborg Kommunes administration af sygedagpengeområdet. Notatet beskriver de centrale retningslinjer

Læs mere

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis?

De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? De nye sygefraværsregler hvordan håndteres de i praksis? Workshop nr. 120 AM 2010 Mandag den 8. november kl. 11.00 12.30 Dagens temaer Lovgivning Krav om sygesamtalen indenfor 4 uger Fastholdelsesplan

Læs mere

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig

Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Når du bliver syg og uarbejdsdygtig Forord I denne pjece kan du læse om dine muligheder, rettigheder og pligter, når du bliver syg og uarbejdsdygtig. Og hvordan du hos CEB kan finde støtte til at vende

Læs mere

FTF har modtaget ovennævnte lovforslag og har følgende bemærkninger:

FTF har modtaget ovennævnte lovforslag og har følgende bemærkninger: 08-1812 12.1.2009 Kontakt: Jette Høy - jh@ftf.dk@ftf.dk Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration

Læs mere

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten.

April 2012. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig tryg i et sådant forløb, og dette sikres ved at inddrage de rette aktører fra starten. April 2012 Trivsels- og arbejdsfastholdelsespolitikken: Sydvestjysk Sygehus skal være en rummelig arbejdsplads, hvor der også er plads til ansatte med nedsat arbejdsevne. Fastholdelsesindsatsen skal iværksættes

Læs mere

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning

Forslag. til. Kapitel 5 a. Arbejdsgivers opfølgning UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om aktiv socialpolitik og lov om integration af udlændinge i Danmark (En styrket beskæftigelsesrettet

Læs mere

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet

Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Syge- og omsorgspolitik for Dagtilbuddet Skovvangen Visioner for nedbringelse af sygefravær - at minimere sygefraværet i alle afdelinger - at yde omsorg for hinanden i hverdagen - at vise interesse og

Læs mere

Information til sygemeldte

Information til sygemeldte Information til sygemeldte Hvad er sygedagpenge? Sygedagpenge er en offentlig ydelse, som du kan få i kortere tid, hvis du er helt eller delvist uarbejdsdygtig. Dvs. du kan ikke være sygemeldt, hvis f.eks.

Læs mere

Personnummer. 1. og 2. del

Personnummer. 1. og 2. del LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende

Læs mere

Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE

Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE Ny sygefraværsindsats i HORSENS KOMMUNE Baggrund for den nye sygefraværsindsats Falck Healthcare udarbejder analyse af det samlede sygefravær i Horsens Kommune i 2007 Rapportens konklusion er, at det totale

Læs mere

Sygefravær. - Hva kan du gøre?

Sygefravær. - Hva kan du gøre? Sygefravær - Hva kan du gøre? Det er vel OK at være syg! Hvor lavt kan sygefraværet være? Hvornår skal jeg gribe ind? Hvordan kan jeg gribe ind? 1. Mulige årsager til sygefravær? Prøv at finde frem til

Læs mere

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune

Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Oktober 2011 Side 1 Retningslinjer for håndtering af sygefravær i Tårnby Kommune Tårnby Kommune ser sygefravær som et fælles ansvar og fælles

Læs mere

Sygemeldt Hvad skal du vide?

Sygemeldt Hvad skal du vide? Sygemeldt Hvad skal du vide? Redigeret maj 2012 Indhold Sygemeldt og aktiv... 3 Udbetaling af sygedagpenge... 3 Når vi modtager din sygemelding... 5 Opfølgning det videre forløb... 6 Samarbejde med læger...

Læs mere

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik

Særlige ansættelser. Tillidsvalgtes roller og opgaver. Fraværs- politik Særlige ansættelser Tillidsvalgtes roller og opgaver F O A F A G O G A R B E J D E Fraværs- politik Til dig som tillidsvalgt Formålet med denne pjece er at give dig et redskab til de opgaver, du har,

Læs mere

Sygdom og job på særlige vilkår

Sygdom og job på særlige vilkår Sygdom og job på særlige vilkår Tro- og loveerklæring Det er normal praksis på de fleste arbejdspladser, at en sygemeldt medarbejder underskriver en tro- og loveerklæring om sygdommens varighed. Ifølge

Læs mere

Nye sygedagpengeregler

Nye sygedagpengeregler Nye sygedagpengeregler 23. sep. 09 Nye sygedagpengeregler Hvad betyder de for min virksomhed? Nye regler - hvorfor En del af regeringens treparts aftale om sygefravær En tidlig indsats øger syges chance

Læs mere

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv.

Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Det offentliges rolle i forhold til sygefravær, kontanthjælp, førtidspension mv. Seminar i Arbejdsmarkedskommissionen Thomas Mølsted Jørgensen Juni 2008 1 Andelen af modtagere af sygedagpenge, der ender

Læs mere

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel

FASTHOLDELSE. Fastholdelsesplan. Et papir der gør en forskel FASTHOLDELSE Fastholdelsesplan Et papir der gør en forskel Indhold Hvad er en fastholdelsesplan? 3 Hvornår laves den? 4 Hvordan laves en fastholdelsesplan? 5 Hvad kan fastholdelsesplanen indeholde? 6 Hvis

Læs mere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere

Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere 19. april 2010 Notat om regler om visitation af sygedagpengemodtagere J.nr.2010-0005276 3.kt. Det er besluttet at ændre bekendtgørelsen om sygedagpenge for at fastsætte nærmere regler om visitation af

Læs mere

H v i s d u b l i v e r s y g

H v i s d u b l i v e r s y g H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling

Læs mere

Procedure ved sygefravær

Procedure ved sygefravær Procedure ved sygefravær Al sygefravær skal registreres. Sygemelding: Sygemelding skal ske ved arbejdstids begyndelse eller et aftalt tidspunkt til nærmeste leder med personaleansvar eller den medarbejder,

Læs mere

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg

Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg 08-0689 - JEHØ - 15.04.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8800 Lovovervågning L21 - redegørelse til Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg FTF s vurdering af L21 i henhold til formålet med loven:

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR

ARBEJDSFASTHOLDELSE JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SKAB DIALOG PÅ ARBEJDSPLADSEN OM ARBEJDSFASTHOLDELSE OG JOB PÅ SÆRLIGE VILKÅR SYGEPOLITIK SYGEPOLITIK Hvad er situationen? Hvad kan pjecen bruges til? Eksempel: Side 3 Trin 1 Hvad gør vi i dag? Status:

Læs mere

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune

Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Oplæg til indsatser til nedbringelse af sygefravær i Odder Kommune Indledning og baggrund Nedbringelse af sygefravær har været et fokusområde i Odder Kommune siden der første gang blev udarbejdet arbejdsmiljømål

Læs mere

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø

Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Ansøgning om puljemidler fra Det Lokale Beskæftigelsesråd for Svendborg, Langeland og Ærø Overordnede informationer Projektets titel: Aktiv sygemelding Projektperiode: 2009 2010 Målgruppe: Målgruppen for

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar

Når en medarbejder bliver syg September 2014. DANSK HR Webinar Når en medarbejder bliver syg September 2014 DANSK HR Webinar Hvad får du svar på Sygemelding Dokumentation af sygdom Krav til arbejdsgiver under en medarbejders sygdom Krav til medarbejderen under egen

Læs mere

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014

Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune. Retningslinje for sygefraværssamtaler. Godkendt af FællesMEDudvalget den 10. december 2014 Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune og Retningslinje for sygefraværssamtaler i Aarhus Kommune Sygefraværspolitik i Aarhus Kommune Ledelsens og medarbejdernes bestræbelser på at nedbringe sygefraværet handler

Læs mere

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering

Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering 08-0816 - JEHØ 13.05.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 Effekter af ændringerne i sygedagpengeloven (L21) SFI evaluering SFI har evalueret effekter af ændringer i sygedagpengeloven

Læs mere

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304

pulje.kvis2.dk - registrering Skema Spørgsmål Svar Antal 1. Registrering 304 1. Borgerens højeste fuldførte uddannelse 304 Page 1 of 6 1-11-212 Forside Nyheder Dokumenter Registrering Statistik Log af Jobcenterstatistik Borgerliste Om statistikken Fra dato og til dato er valgfrie. Man kan nøjes med at angive én dato. Hvis

Læs mere

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune

Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune Glostrup Kommune Retningslinier for håndtering af sygefravær i Glostrup Kommune 1 RETNINGSLINIER FOR HÅNDTERING AF SYGEFRAVÆR INDHOLD 1. SYGEMELDING... 3 Varighedserklæring og mulighedserklæring... 3 2.

Læs mere

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010

Når et medlem melder sig syg. nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 Når et medlem melder sig syg nye muligheder og pligter for a-kasser Arbejdsmarkedsstyrelsen, maj 2010 1 A-kassen er vigtig for den sygemeldtes fremtid Siden oktober 2009 har a-kasserne haft pligt til at

Læs mere

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune

3 vigtige samtaler. - om forebyggelse og håndtering af sygefravær. Randers Kommune 3 vigtige samtaler - om forebyggelse og håndtering af sygefravær Randers Kommune Omsorg for den enkelte er omsorg for fællesskabet God trivsel giver ikke alene mindre sygefravær. Det giver også mere effektive

Læs mere

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager

Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager Pkt.nr. 3 Nye initiativer vedr. sygefravær på baggrund af trepartsforhandlinger samt administrative forretningsgange vedr. opfølgning i sygedagpengesager 651636 Indstilling: Arbejdsmarkedsforvaltningen

Læs mere

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion

D.O. II \ Januar 2016 8.2. Kort om sygedagpenge og refusion Kort om sygedagpenge og refusion A - Løn under sygdom/refusion Funktionærer har krav på fuld løn under sygdom. Fuld løn inkluderer sædvanlige løntillæg og provision, men ikke overarbejdsbetaling, uanset

Læs mere

Sygemeldt hvad nu...?

Sygemeldt hvad nu...? Guide til den svære samtale Sygemeldt hvad nu...? Gode råd til sygefraværspolitik Spil en aktiv rolle ved langtidssygemeldinger Forslag til hvordan en samtale ved sygemeldinger forberedes og gennemføres

Læs mere

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED

Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED Magistratens 1. Afdeling Århus Kommune Århus Kommune PARTNERSKABSAFTALE MED En partnerskabsaftale er en samarbejdskontrakt, hvor en privat eller offentlig arbejdsplads og Arbejdsmarkedsafdelingen aftaler

Læs mere

Sygedagpengeopfølgning

Sygedagpengeopfølgning Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING

ARBEJDSPLADSVURDERING ARBEJDSPLADSVURDERING SÅDAN KAN SYGEFRAVÆR INDDRAGES I DENNE FOLDER FÅR I AT VIDE, HVAD DER SKAL GØRES, OG I FÅR INSPIRATION TIL, HVAD DER KAN GØRES SYGEFRAVÆR ET EKSTRA ELEMENT I ARBEJDSPLADSVURDERINGEN

Læs mere

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1

Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Formål...1 Bilag 2 27.april 2011 HR/CNE/MAJAH Materiale til ledere til sygefraværssamtalen Udover SAMs sygefraværspolitik er der følgende relevant information til personaleledere vedrørende sygefravær: Indhold Formål...1

Læs mere

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom.

Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Vejledninger omkring sygefravær fra kommunens infonet: Sygefravær Her finder du en række råd, vink og retningslinjer i forbindelse med sygdom. Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til

Læs mere

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne

Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpenge, revalidering og varig nedsat arbejdsevne Sygedagpengelovgivningen, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats og Lov om Aktiv Socialpolitik er komplekse love, som indeholder forskellige tiltag og

Læs mere

Nye rammer for sygefraværsindsatsen

Nye rammer for sygefraværsindsatsen Aftale mellem regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance Nye rammer for sygefraværsindsatsen Partierne bag sygefraværsaftalen er enige om, at der fortsat

Læs mere

FTF bemærkninger til regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefravær

FTF bemærkninger til regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefravær 08-1022 - JEHØ 25.06.2008 Kontakt: Jette Høy - jeho@ftf.dk - Tlf: 3336 8845 FTF bemærkninger til regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefravær En række af forslagene i regeringens handlingsplan

Læs mere

Sygedagpenge. Formål og målgrupper

Sygedagpenge. Formål og målgrupper Sygedagpenge Formål og målgrupper Formål Den nye lov om sygedagpenge har 3 hovedformål: a)det er for det første lovens formål at give erhvervsaktive personer en økonomisk kompensation under sygefravær,

Læs mere

Bemærkninger til lovforslaget

Bemærkninger til lovforslaget Lovforslag nr. L 116 Folketinget 2010-11 Fremsat den 26. januar 2011 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om sygedagpenge (Større fleksibilitet i opfølgning og

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k

Muligheder Støtte Vejledning. J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k når en medarbejder bliver syg Muligheder Støtte Vejledning J o b c e n t e r K o l d i n g T l f. : 7 9 7 9 74 0 0 w w w. j o b c e n t e r k o l d i n g. d k Hvad gør I, når en medarbejder bliver syg?

Læs mere

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje

Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Håndtering af sygefravær Personalepolitisk retningslinje Som et led i at arbejde med trivsel og sikre kvaliteten i opgaveløsningen skal der lokalt arbejdes med at forebygge og håndtere sygefravær. Retningslinjen

Læs mere

Borgervendte indsatsområder:

Borgervendte indsatsområder: Borgervendte indsatsområder: Indsatsområde 2012-2015 Årsmål 2013 Hvorfor dette årsmål opfølgning Unge under 25 år skal være i uddannelse eller arbejde - alternativ formulering 1: Unge under 25 år skal

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Hvis du bliver syg...

Hvis du bliver syg... FORBUND Hvis du bliver syg... Denne pjece giver dig et hurtigt overblik over dine muligheder???? Hvis du bliver syg...???? Ved du, at du kan få hjælp til at blive fastholdt, hvis du bliver sygemeldt fra

Læs mere

Sygefravær i danske virksomheder

Sygefravær i danske virksomheder Sygefravær i danske virksomheder MMM, februar 2012 1 Mange virksomheder arbejder målrettet på at modvirke sygefravær blandt medarbejderne. Sygefraværet koster hvert år milliarder i tabt arbejde, og især

Læs mere

vær sygefra værd at vide om

vær sygefra værd at vide om sygefravær værd at vide om Når du bliver syg, kan der opstå mange spørgsmål: Hvordan ser min økonomi ud under min sygdom? Hvad gør jeg for at sikre, at jeg stadig har mit job, når jeg atter bliver rask?

Læs mere

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009

Projekt. Aktive hurtigere tilbage. 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Projekt Aktive hurtigere tilbage 17 kommuner deltog i projektet fra januar 2009 til september 2009 Rammerne for projektet Alle borgere født i ulige år med 1. gangsamtaler fra 1. januar frem til 1. maj

Læs mere

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g

M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g M u l i g h e d e r S t ø t t e V e j l e d n i n g HVis en medarbejder bliver syg e r Jobcenter Sl a ge l se en vigtig sa m a r bejdspa r t ner Har du brug for mere information og blanketter - så klik

Læs mere

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn

Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Sygedagpenge-området Jobcenter Nordfyn Målformulering: Målet er at leve op til budgetforudsætningerne for 2008 på sygedagpengeområdet samt at overholde opfølgningsreglerne for udbetaling af sygedagpenge.

Læs mere

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014

Sygefravær Viborg Kommune 2011-2014 Personale og Organisation April 2015 Redegørelse om sygefraværs- og sundhedsfremmeindsatsen i 2015 1. Resumé Redegørelsen tager udgangspunkt i de aktuelle tal for sygefravær i Viborg Kommune og belyser

Læs mere

Når en medarbejder bliver syg

Når en medarbejder bliver syg Når en medarbejder bliver syg Forord Jobcenter Esbjerg varetager sygedagpengesager. Med denne pjece ønsker vi at give virksomheder et indblik i, hvorledes vi arbejder med en sygedagpengesag. Hensigten

Læs mere