Dimittendundersøgelse Bestyrelsen bedes tages de overordnede resultater af undersøgelsen til efterretning:

Transkript

1 8.2 Dato 13. december, 2011 Initialer Dimittendundersøgelse Bestyrelsen bedes tages de overordnede resultater af undersøgelsen til efterretning: De overordnede resultater (jf. i rapporten "hovedresultaterne samlet set" fra s. 16): 76 % er enten i høj grad eller i nogen grad overordnet tilfredse med deres uddannelse. Dimittenderne ønsker, at uddannelserne prioriterer praksis, specialisering og forståelse af at være på en arbejdsplads højere i uddannelsesforløbet. 94 % mener enten i høj grad eller i nogen grad, at kompetencerne fra uddannelsen er overordnet relevante iht. den funktion, de udfører. Der er generel god sammenhæng mellem dimittendernes vurdering af vigtighed af centrale kompetencer fra uddannelsen og det niveau de vurderer at være på iht. kompetencerne. De dimittender som gerne vil have en videreuddannelse, ønsker oftest at videreuddanne sig på en kandidatuddannelse. Rektor Købmagergade 62, København K Telefon info@phmetropol.dk cvr/se-nr Baggrund På baggrund af dimittendundersøgelsen er der udformet en samlet rapport, hvortil grunduddannelserne er blevet bedt om at udforme en handleplan hver - for udvikling og forbedring af de områder undersøgelsen peger på. Det overordnede formål med dimittendundersøgelser er at: a) sikre udbuddenes relevans i forhold til jobfunktioner på arbejdspladsen b) sikre at der sker en systematisk og dækkende kontakt med dimittenderne jf. akkrediteringskriterierne c) bruge den indhentede viden til den fortsatte udvikling af uddannelserne d) sikre at arbejdsmarkedets behov for efter/videreuddannelse løbende afdækkes, som er et krav i uddannelsesministeriets aftagerkoncept. Svarprocenten er samlet set tilfredsstillende på 50 %. Skemaet er udsendt til 1-3 dimitterende årgange efter uddannelsens egen vurdering. 1.docx

2 Analysen i rapporten er bygget op om 5 fokuspunkter, som bidrager med viden om: 1. Overordnet tilfredshed med uddannelsen 2. Hvad der bør have en højere prioritet i uddannelsen 3. De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion, dimittenden udfører 4. Centrale kompetencer fra studieordningen analyseres i forhold til dimittendernes vurdering af vigtighed og det niveau de vurderer at de har kompetencerne på. De vigtigste kompetencer ud af de 10 ifølge dimittenderne, og dimittendernes evt. bud på andre vigtige kompetencer 5. Dimittendernes behov for efter/videreuddannelse Analysen er naturligvis genstand for intern opfølgning på Metropol. 2

3 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2011

4 Kolofon Dato November 2011 Dimittendundersøgelse på grunduddannelserne 2011 Professionshøjskolen Metropol Forskning & Udvikling Sigurdsgade København N Udarbejdet af Inger Marie Jessen, Chefkonsulent Nete Krogsgaard Niss, Specialkonsulent Sarah Richardt Schoop, Studentermedhjælp

5 Indhold Indhold 3 Formål med dimittendundersøgelsen 5 Gennemførelse 9 Analysen 12 Hovedresultaterne samlet set 16 Uddannelsesspecifikke rapporter 25 Socialrådgiveruddannelsen 26 AK i administrationsøkonomi 37 Ergoterapeutuddannelsen 40 Fysioterapeutuddannelsen 52 Professionsbachelor i Ernæring & Sundhed 62 Global Nutrition and Health 73 Laborantuddannelsen 83 Procesteknologuddannelsen 92 PB i laboratorieteknologi 98 Radiografuddannelsen 101 3

6 Indledning Metropol har i forbindelse med udformning af det fælles kvalitetssikringssystem besluttet, at der fremover systematisk skal gennemføres dimittendundersøgelser på samtlige uddannelser hvert 2. år. Denne rapport afrapporterer den første samlede dimittendundersøgelse i Metropol. Rapporten er opbygget således: Først en beskrivelse af formålet med dimittendundersøgelser i Metropol. Herefter følger en beskrivelse af udarbejdelse af dimittendspørgeskemaet, herunder metodiske overvejelser. Endvidere følger en beskrivelse af gennemførelse af undersøgelsen og analyse af materialet. Endelig præsenteres hovedresultaterne set på tværs af uddannelserne. Den sidste del af rapporten indeholder Forskning & Udviklings analyse af undersøgelsesresultaterne på de enkelte uddannelser. En stor tak til samtlige dimittender, som har taget sig tid til at deltage i denne undersøgelse! 4

7 Formål med dimittendundersøgelsen Metropol har en ambition om at skabe praksisnær viden og uddannelser, der udvikler velfærd for mennesker og samfund, og understøtte og forny velfærdssamfundets kerneydelser. Det er dermed vigtigt, at dimittenderne under uddannelsesforløbet får solide og relevante kompetencer til både at kunne bestride, udvikle og forny professionernes arbejdsfelter. Kvantitative dimittendundersøgelser skal fremadrettet anvendes som en systematisk måde, hvorpå uddannelserne er i kontakt med et bredt udsnit af deres dimittender. Kendskabet til bl.a. dimittendernes oplevelser af at gå på uddannelsen og hvilke kompetencer de finder vigtige i deres arbejde, skal bruges til fortsat at udvikle Metropols grunduddannelser. Dimittendundersøgelsen er dermed en af flere måder, som kan være med til at sikre løbende kontakt med dimittender og feedback bl.a. på relevansen af uddannelsen. Forskning & Udvikling har valgt, at der i denne undersøgelse og fremover både i aftager- og dimittendundersøgelser vil være undersøgelsesspørgsmål vedr. efter/videre uddannelse. Således kan også Metropols EVU-afdelinger få gavn af de store fælles undersøgelser til at få mere viden om arbejdsmarkedets behov for efter/videreuddannelse. 5

8 Udarbejdelsen Det blev i foråret 2010 besluttet at igangsætte udviklingen af et fælles koncept for dimittendundersøgelser på grunduddannelserne i Metropol. Arbejdet skulle startes op med pilotundersøgelser på to uddannelser. Pilotundersøgelsen havde til formål at danne grundlag for udarbejdelse af det fælles koncept. Pilotundersøgelsen De to uddannelser som blev udpeget til at udføre pilotundersøgelser er sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen. Uddannelserne blev konkret udvalgt, dels fordi de to uddannelser havde et aktuelt behov ift. akkreditering, og dels fordi det sikrede en god bredde i uddannelsernes størrelse - på den måde blev der gennemført en pilotundersøgelse på både en stor og en mindre uddannelse på samme tid. Der blev i april 2010 nedsat en arbejdsgruppe til at arbejde videre og konkret med pilotprojektet, bestående af repræsentanter fra de to uddannelser og Forskning & Udvikling (tidligere Kvalitetsenheden). Der blev diskuteret forskellige muligheder for det fælles koncept herunder om man skulle benytte sig af fokusgruppeinterviews (kvalitative metoder) eller spørgeskemaer (kvantitative data). Drøftelserne endte op med at blev gennemført spørgeskemaundersøgelse på begge uddannelser med forskellige spørgeskemaer. Workshop med uddannelserne På baggrund af pilotundersøgelsen afholdt F&U den 31. marts 2011 en workshop, hvor repræsentanter fra alle grunduddannelser var inviteret. På workshopdagen var der fokus på, hvilke spørgsmål uddannelserne ønskede svar på i en dimittendundersøgelse. På workshoppen kom der mere klarhed over, hvad der var fælles fokuspunkter, og hvad der var mere uddannelsesspecifikt. Skemaets struktur Med afsæt i pilotundersøgelserne og den fælles workshop blev udviklet et fælles spørgeskema til brug på alle uddannelserne. Spørgeskemaet som metode er valgt dels på baggrund af erfaringerne fra pilotundersøgelsen og dels, fordi de fleste uddannelser har en stor gruppe dimittender, og det er en stor fordel at nå bredt ud til denne gruppe. På baggrund af workshoppen blev der udarbejdet fem fokuspunkter, som er fælles for alle uddannelser og som analyseres af F&U og afrapporteres fælles til direktionen. Det er disse fem fokuspunkter, som danner grundlag for denne rapport. De fem fokuspunkter er beskrevet i afsnittet om analyse. 6

9 Spørgeskemaet er inddelt i fire afsnit, som omhandler 1) Baggrundsspørgsmål 2) Spørgsmål om studietiden 3) Spørgsmål vedrørende de faglige kompetencer fra studietiden 4) Spørgsmål om efter-/videreuddannelse Afsnit tre om de faglige kompetencer, læner sig op ad Metropols fælles aftagerundersøgelse, hvor der gøres brug af samme spørgsmål, blot med dimittendens syn. Fx spørges der: I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som xxx er relevante i forhold til den funktion, du udfører?, hvor aftagerne blev spurgt: Overordnet set er de nyuddannede XXXers kompetencer relevante, i forhold til den funktion de udfører? Dette gør det muligt at sammenligne dimittendernes og aftagernes vurdering på disse spørgsmål. En central del af afsnittet er en liste med centrale kompetencer, som uddannelsen har udvalgt fra studieordningen, hvor dimittenden bedes tage stilling til vigtigheden af hver kompetence og sit niveau indenfor hver. I hvert afsnit er der et antal obligatoriske spørgsmål, samt en række tilvalgsspørgsmål. De obligatoriske spørgsmål relaterer sig til de fem fokuspunkter. Tilvalgsspørgsmålene har uddannelserne selv valgt, om de vil have med i deres skema, og uddannelserne skal således selv analyseres besvarelserne af disse spørgsmål. Tilvalgsspørgsmålene er således formuleret af F&U som en hjælp, da vi gennem workshop med uddannelserne fik kendskab til uddannelsernes ønsker om forskellige specifikke spørgsmål. Skemaet indeholder ca. 20 spørgsmål afhængig af den enkelte uddannelse. Spørgsmålene er formuleret på en sådan måde, at de er klare og lette at svare på. Der er en logisk strukturering af spørgeskemaet, hvor oplysninger vedr. respondenten kommer først, dernæst spørgsmål om uddannelsen, dimittendernes brug af kompetencerne i arbejdslivet og til sidst spørgsmål om efter/videreuddannelse. De overordnede spørgsmål kommer først, efterfulgt af mere specifikke spørgsmål. Spørgeskemaet består både af åbne og lukkede spørgsmål, for at opnå en blanding af kvalitativ og kvantitativ viden. De lukkede spørgsmål er bundne, dvs. at respondenten skal besvare spørgsmålene for at komme videre i det elektroniske spørgeskema. De åbne spørgsmål er til gengæld frivillige at svare på, fordi det kan opleves meget tidskrævende for respondenten at besvare disse spørgsmål. Men i praksis besvarer en stor del af respondenterne også de åbne spørgsmål. Validitet Dimittendspørgeskemaet er i udarbejdelsesprocessen blevet kvalificeret ad mange gange. De skemaer, der blev brugt i pilotundersøgelsen er inspireret af andre dimittendundersøgelser i professionshøjskoleregi (bl.a. UCC), og der har løbende været sparring med de kvalitetsansvarlige i UCC. Andre dele af organisatio- 7

10 nen har ligeledes været involveret allerede i pilotfasen, fx frafaldsprojektgruppen og International Enhed. Sygeplejerskernes skema blev testet af to dimittender inden den endelige udformning. Ved afviklingen af pilotdimittendundersøgelsen på sygeplejerskeuddannelsen blev respondenterne opfordret til at skrive, hvis de havde kommentarer til spørgsmålenes formulering eller spørgeskemaets udformning. Til det efterfølgende fokusgruppeinterview med fem respondenter blev dimittenderne bedt om at give feedback på metoden generelt og det konkrete skema. Den viden der blev indhentet i pilotfasen er blevet brugt i udformningen af det endelige skema. Efter workshoppen med repræsentanter fra grunduddannelserne var det nye udkast til høring i kvalitetsnetværket, blandt studierektorerne (nu institutchefer) og i EVU-afdelingerne. Det endelige udkast blev til sidst testet af fire dimittender fra henholdsvis bioanalytikeruddannelsen og administrationsøkonomuddannelsen med fokus på, om spørgsmålene er formuleret klart, spørgsmålenes relevans og spørgeskemaets oversigtlighed. Testpersonerne blev efter deres besvarelse af spørgeskemaet ringet op til en samtale om ovenstående emner. De få indkomne bemærkninger fra dimittenderne er herefter indarbejdet i konceptet. 8

11 Gennemførelse Dimittendundersøgelsen er i tidsrummet september - november 2011 blevet gennemført på 11 grunduddannelser i Metropol. De 11 grunduddannelser er: Ergoterapeutuddannelsen Fysioterapeutuddannelsen Bioanalytikeruddannelsen Laborantuddannelsen Procesteknologuddannelsen Professionsbachelor i laboratorieteknologi Radiografuddannelsen Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed Global bachelor in Nutrition and Health Socialådgiveruddannelsen Administrationsøkonomuddannelsen Nogle grunduddannelser i Metropol deltager ikke i dimittendundersøgelsen 2011, fordi de er for nye og endnu ikke har dimittender. Det gælder for uddannelsen i Katastrofe- og risikomanager og Professionsbachelor i Offentlig administration. Andre uddannelser har ikke deltaget, fordi de enten deltog i pilotundersøgelsen i 2010 eller har gennemført en større dimittendundersøgelse med meget stort overlap af indhold og målgruppe i foråret Det drejer sig om henholdsvis sygeplejerskeuddannelsen, jordemoderuddannelsen og læreruddannelsen. Sygeplejerskernes pilotdimittendundersøgelse inddrages i den samlede analyse i forhold til spørgsmål om overordnet tilfredshed med uddannelsen og overordnet relevans af kompetencerne, idet disse spørgsmål er enslydende både i pilotundersøgelsen fra 2010 og i denne fælles dimittendundersøgelse. De uddannelsesspecifikke rapporter fra pilotundersøgelsen (sygeplejerskeuddannelsen og jordemoderuddannelsen) kan rekvireres ved henvendelse til F&U. Udformning og udsendelse af dimittendspørgeskemaet Forskning & udvikling har haft ansvaret for at udforme spørgeskemaet. F&U har udformet obligatoriske spørgsmål, som samtlige uddannelser skulle stille dimittenderne og forslag til tilvalgsspørgsmål, som uddannelsen kunne vælge at tage med i undersøgelsen. Uddannelsen har udvalgt tilvalgsspørgsmål og udformet kompetencespørgsmålene, som tager afsæt i uddannelsens studieordning. F&U har godkendt og udsendt spørgeskemaerne for samtlige uddannelser. 9

12 . Målgruppen Målgruppen for undersøgelsen er dimittender fra januar 2010, juni 2010 og januar Dvs. at de mulige respondenter har været uddannet i min. 9 mdr. og max i 1 år og 9 måneder. Det betyder, at de har haft noget tid til at være på arbejdsmarkedet og prøve forskellige kompetencer i praksis, men at de samtidig stadig har en god erindring om uddannelsen. Nogle uddannelser har sendt spørgeskemaet til et hold, idet de uddanner mange dimittender pr. gang, eller kun kan spørge et hold, da der er tale om en forholdsvis ny uddannelse. Andre uddannelser spørger samtlige 3 hold dimittender. Nogle uddannelser kan kun spørge et mindre antal, idet det er det antal, de har uddannet inden for de sidste 1 år og 9 mdr. det gælder fx professionsbachelor i labtorieteknologi og procesteknologuddannelsen. Hvor mange dimittender den enkelte uddannelse har spurgt, kan ses under uddannelsernes delrapporter. Kontaktoplysninger på respondenterne Spørgeskemaerne er sendt direkte til respondenterne. Uddannelserne har haft til opgave at fremskaffe kontaktoplysningerne på deres dimittender. Metropol har januar 2010 indført, at dimittender på samtlige uddannelser på dimissionsdagen bliver spurgt om deres kontaktoplysninger. På den måde kan uddannelsesstederne løbende indsamle en række oplysninger til brug i bl.a. dimittend- og aftagerundersøgelser. Svarprocenterne Spørgeskemaet har været ude hos dimittenderne fra d. 1. september til d. 28. september. I perioden er der blevet udsendt 2 rykkere. Svarprocenten er i denne undersøgelse et udtryk for samtlige, som har trykket på afslutningsknappen i spørgeskemaet eller udfyldt langt størstedelen af spørgeskemaet. Når svarprocenten ligger omkring 50 % eller derover er der tale om en meget god besvarelsesprocent i denne type undersøgelse, hvor kontakten udelukkende foregår elektronisk uden eksemplevis information om undersøgelsen pr. brev eller telefon. Almindeligvis er svarprocenten i onlinespørgeskemaerundersøgelser mellem %. 1 Den samlede svarprocent på hele undersøgelsen er 50 %. 1 Kilde: Jan Møller Jensen, SDU, 10

13 Svarprocenterne fordelt på uddannelserne ser således ud: AK i adm. øk 29% PB labtek 38% Procesteknolog 47% Radiograf 74% GNH 56% Socialrådgiver 45% E&S 52% Ergo 61% Bio 57% Fys 44% Laborant 38% Fortrolighed Besvarelserne i dimittendundersøgelserne behandles fortroligt. Spørgeskemaerne er udsendt som "delvis anonym". Fordelen ved delvis anonymitet er, at man kan udsende rykkere, men man kan ikke se hvad den enkelte person har besvaret. Fejlkilder En mulig fejlkilde er fejl i mailadressen. Vi har fået et par tilbagemeldinger på, at et spørgeskema var havnet hos en kollega til den person, den var tiltænkt. Vi har i disse tilfælde gensendt skemaet til rette person, og vi har en klar formodning om, at det er et meget begrænset antal, hvis ikke blot disse enkelte tilfælde, der kan være tale om. I forhold til spørgsmålet om dimittenden er i relevant beskæftigelse, er det op til den enkelte dimittend at vurdere, om jobbet fagligt set er relevant. I enkelte tilfælde har F&U undret sig over, hvorfor dimittenden har svaret ikke i relevant job, idet jobbet umiddelbart lyder fagligt relevant. Forbehold ved procenttal Antallet af mulige respondenter varierer meget fra uddannelse til uddannelse. De fleste uddannelser har under 50 respondenter, og nogle uddannelser ganske få, hvilket bevirker, at opgørelser i procenttal i nogle delrapporter skal tages med et vist forbehold, idet ganske få respondenter kan ændre på resultatet. Af samme grund er uddannelser med under 10 respondenter på det behandlede spørgsmål udeladt fra graferne i den samlede analyse. 11

14 Analysen Analyse af datamateriale I det følgende er en beskrivelse af, hvordan analysedelen er grebet an i dimittendundersøgelserne. Analysearbejdet har foregået i perioden fra oktober 2011 og afsluttet november Omdrejningspunktet i analysen er først og fremmest, at få viden fra dimittenderne til anvendelse i udviklingsarbejdet på grunduddannelserne. 5 hovedfokuspunkter er rammen for analysen i denne rapport: Hovedfokuspunkterne i analysen 1. Overordnet tilfredshed med uddannelsen 2. Hvad der bør have en højere prioritet i uddannelsen 3. De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion, dimittenden udfører 4. Centrale kompetencer fra studieordningen analyseres i forhold til dimittendernes vurdering af vigtighed og det niveau de vurderer at besidde kompetencerne på. De vigtigste kompetencer ud af de 10 ifølge dimittenderne, og dimittendernes evt. bud på andre vigtige kompetencer 5. Dimittendernes behov for efter/videreuddannelse Tre af fokuspunkterne kan sammenlignes med resultater i aftagerundersøgelsen fra Vi har valgt at inddrage aftagerundersøgelsesresultater til sammenligning med dimittendundersøgelsesresultaterne et par steder i delrapporterne. Det kan hermed vurderes, om der er forskelle eller sammenhæng mellem, hvad aftagere og dimittender svarer på enslydende spørgsmål. I alt har F&U arbejdet efter en samlet analyse med overordnet 7 afrapporteringsemner. I nedenstående tabel beskrives ansvarsfordelingen i de samlede afrapporteringsemner mellem forskning & udvikling og uddannelsesstedet. 12

15 Ansvarsfordelingen i afrapporteringsemnerne mellem F&U og uddannelsesstedet: Afrapporteringsemner F&Us afrapporteringsopgaver Uddannelsesstedets afrapporteringsopgaver 1. Fordelingen af dimittender 2. Overordnet tilfredshed med uddannelsen 3. Hvad der bør have en højere prioritet i uddannelsen 4. De faglige kompetencers relevans ift. den funktion, dimittenden udfører 5. a. Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau b. De vigtigste kompetencer ifølge aftagerne c. Dimittendernes evt. bud på andre vigtige kompetencer 6. Dimittendernes behov for videreuddannelse 7. Evt. andre vigtige undersøgelsesresultater Hvor mange dimittender er i arbejde inden for fagområdet efter endt uddannelse. Hvor mange af de, der ikke er i arbejde inden for fagområdet ønsker dette. Dimittendernes overordnede tilfredshed med uddannelsen. Samlet beskrivelse af det som efterspørges af dimittenderne. Hvorvidt de dimittender, der er i arbejde inden for uddannelsens fagområde, finder de faglige kompetencer relevante ift. den funktion de udfører. a. Sammenhængen mellem dimittendernes vurdering af vigtigheden af de ca. 10 kompetencer og det niveau dimittenderne er på. b. Hvilke kompetencer dimittenderne vurderer som de vigtigste. Hvilke kompetencer der efterspørges. c. De kompetencer, som dimittenderne har nævnt som andre vigtige kompetencer. I hvilket omfang dimittenderne videreuddanner sig, og hvilke videreuddannelser der er tale om. Hvor mange dimittender der har overvejet at afbryde uddannelsen og hvad der fik dem til at fortsætte. Ingen afrapportering fra uddannelsens side Hvordan vil uddannelsesstedet forholde sig hertil? Hvordan vil uddannelsesstedet forholde sig hertil? Hvordan vil uddannelsesstedet forholde sig hertil? Hvordan vil uddannelsesstedet forholde sig hertil? Hvordan vil uddannelsesstedet forholde sig hertil? Er der fremkommet andre resultater i undersøgelsen, som uddannelsen vurderer skal afrapporteres. Hvordan vil uddannelsesstedet forholde sig hertil? 13

16 Forskning & udvikling har udformet den samlede analyse. Dels for at afhjælpe uddannelserne i arbejdsbyrden, og dels for at sikre en ensartethed i den samlede afrapportering. For at undersøgelsesresultaterne bliver en integreret del af udviklingsarbejdet på det enkelte uddannelsessted, har uddannelsesstederne til opgave at beskrive, hvordan de vil handle i forhold til undersøgelsesresultaterne og hermed udforme en handleplan på baggrund af undersøgelsesresultaterne. De enkelte uddannelsers handleplaner er ikke en del af denne rapport, men modtages i F&U januar Således har uddannelserne mulighed for at drøfte eventuelle tiltag i relevante fora, før handleplanen udformes. F&U følger op på uddannelsernes handleplaner i 2. kvartal Hvordan er analysearbejdet konkret grebet an Datamaterialet er analyseret af chefkonsulent Inger Marie Jessen, specialkonsulent, Nete Krogsgaard Niss og studentermedarbejder Sarah R. Schoop fra Forskning & Udvikling. Som et eksempel på hvordan analysen er grebet an, kan afrapporteringsemne 5 fremhæves, som omhandler dimittendernes kompetencer. Her har vi bl.a. set på, om der er sammenhænge eller forskelle mellem på den ene side hvor vigtigt aftagerne vurderer kompetencerne, og på den anden side hvor højt dimittendernes niveau vurderes til at være. Vi har særligt haft fokus på, hvor der er god sammenhæng, og hvor der er mindst sammenhænge i besvarelserne. Det er uddannelsesstedet ansvar at beskrive i handleplanen, hvordan de evt. vil handle på baggrund af resultaterne. Dele af undersøgelsen består af åbne spørgsmål og er dermed besvaret i tekstform. I analysen er samtlige udsagn i de åbne spørgsmål læst, og udsagnene er kategoriseret således at gentagne eller lignende udsagn er samlet. Afhængig af hvor mange gange et udsagn optræder i det samlede materiale prioriteres beskrivelsen af udsagnet i selve afrapporteringen. Udsagn som kun optræder en enkelt gang i materialet er derfor ikke nødvendigvis nævnt i analysen. Men uddannelsesstedet opfordres til at gå ned i hele materialet og forholde sig til andre udsagn end de udvalgte i afrapporteringen og evt. opstille handlingsplaner i forhold hertil Se evt. afrapporteringsemne 7 på forrige side. 14

17 Vurdering af resultaterne I de tilfælde hvor F&U har vurderet at noget fx er et tilfredsstillende resultat eller et meget flot resultat, er der forinden opstillet en liste over hvor mange procenttal, der udløser hvad. Dette er tilfældet ved spørgsmålene om overordnet tilfredshed med uddannelsen og relevansen af dimittendernes kompetencer. Procenttallet afspejler, hvor mange der tilsammen har svaret i høj grad eller i nogen grad på spørgsmålet. Nedenfor ses hvilke procenttal der skal til for at udløse en bestemt vurdering: Overordnet tilfredshed med uddannelsen: % = relativt lavt % = tilfredsstillende %= meget tilfredsstillende Kompetencernes relevans: % = tilfredsstillende % = meget flot 15

18 Hovedresultaterne samlet set Ansættelse i professionen samlet set på tværs af uddannelserne 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 59% I arbejde inden for professionens fagområde Er du på nuværende tidspunkt... 7% 13% 11% 10% I arbejde uden for Under uddannelse Ledig Andet professionens fagområde Ansættelse i professionen Dimittenderne er blevet spurgt, om de er i arbejde inden for det professions- faglige område, uden fagområdet, under uddannelse eller er ledige. Det varierer meget fra uddannelse til uddannelse, hvor mange som er i et fag- ligt relevant arbejde. Der hvor flest dimittender er i arbejde inden det faglige relevante område er hos adiograferne, hvor 96 % er i arbejde som radiograf og ingen af respondenterne er ledige. Andre uddannelser har under 1/3 del i et job, som er relevant for deres uddannelse. Gældende for to af disse uddan- nelser, er at en stor del af dimittenderne er under uddannelse. Generelt fravælger få dimittender professionen. En enkelt uddannelse har et forholdsvis stort fravalg af professionen, når man sammenligner med de øvri- videreuddanner sig, og de nye videreuddannelser skaber grundlag for at søge andre typer jobs. ge uddannelser i Metropol. Fravalget skyldes bl.a., at mange af dimittenderne Tendensen samlet set er, at de fleste dimittender, som ikke pt. er i et fagligt relevant arbejde, ønsker at det næste job bliver et inden for et fagligt relevant område. Dermed viser undersøgelsen, at selvom nogle dimittender ikke kom- mer direkte ud i et fagligt relevant arbejde, så er det overvejende ønske at få et arbejde inden for professionen. 16

19 Overordnet tilfredshedd med uddannelsen Når man tager samtlige dimittender fra alle deltagende uddannelser i under- søgelsen dvs. 448 dimittender, viser det sig, at langt de fleste er "i høj grad" eller "i nogen grad" tilfreds med deres uddannelse, når de ser tilbage på den efter et stykke tid. Der er tale om en overordnet vurdering af alt i uddannelses- er samlet set et tilfredsstillende resultat, om end der er basis for, at flere dimit- tender på sigt udtrykker at de er tilfredse "i høj grad" med deres uddannelse. forløbet, herunder undervisning, studiemiljø, det faglige niveau ect. I alt er 76 % samlet set overordnet tilfreds med deres uddannelse. 21 % er "i mindre grad" tilfredse med uddannelsen, og 3 % er "slet ikke" tilfredse. Dette Overordnet tilfredshed med uddannelsen - alle dimittender på tværs af Uddannelserne: I hvilken grad var du overordnet set tilfreds med din uddannelse? 70% 60% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 16% I høj grad 21% 3% I nogen grad I mindre grad Slet ikke 17

20 Tilfredshed på de enkelte uddannelser: 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Højere prioritet i uddannelserne Hvad bør have en højere prioritet i uddannelsesforløbet? Dimittenderne har på flere uddannelser overvejende svaret, at det bør de praktiske færdigheder, herunder mere praktik. På en række af de øvrige ud- dannelser har fagspecifik viden været det mest fremtrædende. Samlet set øn- om praksis og specialisering under uddannelsesforløbet, hvilket er helt iden- tisk med aftagernes ønsker i en aftagerundersøgelse fra 2010, hvor et ensly- dende spørgsmål blev stillet. Endvidere bør det nævnes at en lang række dimittender, ønsker mere fokus på det at være på en arbejdsplads, og dermed få skabt et virkelighedsbillede af praksis under uddannelsesforløbet. sker den største del af respondenterne i dimittendundersøgelsen mere viden 18

21 60% 50% 40% I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som er relevante ift. den funktion du udfører? 54% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad 6% 1% I nogen grad I mindre grad Slet ikke Kompetencer overordnet relevans Der er i alt 330 dimittender indenfor deres profession. Disse dimittender har fået spørgsmålet: "I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer geer nerelt som (fx fysioterapeut) er relevante ift. den funktion, du udfører?" I alt vurderer 94 % at deres faglige kompetencer "i høj" eller "nogen grad" relevante i forhold til den funktion de udfører, hvilket samlet set er et meget flot resultat. Størstedelen af disse har svaret "i høj grad" kun 6 % svarer i min- dre grad og 1 % "slet ikke" ". En fordeling på de forskellige uddannelser, hvor 10 eller derover har besvaret spørgsmålet, er sat ind på næste side. 19

22 I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som (xxx) er relevante ift. den funktion du udfører? fordelt på uddannelser 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Dimittendernes kompetencer vigtighed og niveau Uddannelserne har hver udformet spørgsmål, der omhandler kompe- tencer fra uddannelsens studieordning. Dimittenderne skal i kompetence- sig til, hvor vigtige kompetencerne er, og på hvil- spørgsmålene både forholde ket niveau dimittenderne har kompetencerne. De udvalgte kompetencer er forskellige fra uddannelse til uddannelse, men spørgsmål om praktiske færdigheder, viden og samarbejde indgår i de fleste uddannelsers valg af kompetencespørgsmål. Undersøgelsen viser, at de kompetencer, som uddannelserne har udvalgt, vurderes til overvejende at være "meget vigtige" eller "vigtige" for at varetage dimittendernes funktion i deres arbejde. Det tegner et klart billede af, at ud- dannelserne har fokus på relevante og væsentlige kompetencer i forhold til professionerne og arbejdsmarkedet. 20

23 Dimittenderne blev ligeledes bedt om at prioritere blandt de opstillede kompetencer og udvælge de tre vigtigste i prioriteret rækkefølge. Den kompetence, som flest pegede på som den vigtigste, ses i skemaet nedenfor. Uddannelse Fysioterapeutuddannelsen Ergoterapeutuddannelsen Socialrådgiveruddannelsen Radiografuddannelsen PB i Ernæring og Sundhed Bioanalytikeruddannelsen Sygeplejerskeuddannelsen Global Nutrition and Health Højst prioriterede kompetence Evnen til selvstændigt at kunne anvende klinisk ræsonnering i fysioterapi Kan iværksætte aktiviteter og udfordringer, der er tilpasset borgerens aktuelle situation, helbred, samt sociale og fysiske omgivelser Udføre systematisk og helhedsorienterede beskrivelser og dokumentere og begrunde beslutninger skriftligt i forhold til arbejdsområdets målgruppe Selvstændig fremstilling af billedmateriale til anvendelse for diagnostik og behandling Bedømme ernæringsstatus og risiko Kompetencer til at planlægge og udføre biomedicinske analyser/undersøgelser/procedurer Observerer patienten og handler relevant og tilstrækkeligt på observationerne To respond critically to research findings and take part in research and development Ligeledes vurderer dimittenderne, at deres niveau er højt på de fleste kompetencer. Der er på alle uddannelser en overordnet god sammenhæng mellem vigtighed og niveau, forstået på den måde at dimittenderne vurderer, at de har et meget højt niveau på de vigtigste kompetencer og et lidt lavere niveau på de mindre vigtige kompetencer. Andre vigtige kompetencer Dimittenderne er blevet spurgt, om der er andre vigtige kompetencer, som ikke er blevet nævnt i de udvalgte. Da uddannelserne er forskellige kommer der også meget forskellige svar på dette spørgsmål, men der er to emner, der går igen en del gange blandt besvarelserne. Det ene handler om forståelsen for arbejdet i virkeligheden, for eksempel evnen til at prioritere og evnen til at distancere sig fra sagerne/patienterne. Det andet handler om relationelle kompetencer som patient-/borgerforståelse og empati. 21

24 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2,1% 0,4% 20,2% 37% 0,4% 23,9% 15,8% Behov og ønsker om efter/videreuddannelse Under hver delrapport ses i hvilket omfang dimittender går på, planlægger el- de fleste dimittender er det overvejende en kandidatuddannelse, som dimit- tenden går på eller planlægger at gå på, men der er en del variation fra ud- dannelse til uddannelse. Hos ergoterapeut- og fysioterapeutuddannelsen er der eksempelvis tale om at ca. halvdelen af dem, som går på eller overveje at ler overvejer at gå på en videreuddannelse. Endvidere ses hvilke typer ud- går på eller planlægger/overvejer at gå på. For dannelser dimittenden enten gå på en videreuddannelse, peger på en masteruddannelse. Den samlede fordeling ses af nedenstående figur: Hvilke(n) af følgende videreuddannelser går du på eller planlægger/overvejer du at gå i gang med (mulighed for at sætte flere kryds) Endvidere har undersøgelsen indhentet viden om hvilke korte kurser (efterud- arbejde med at afdække aktuel efterspørgsel. F&U videresender disse oplys- ninger til EVU-afdelingerne. dannelse), dimittenderne efterspørger. Det primære formål med dette er at indhente viden herom til Metropols EVU-afdelinger, som en del af det løbende 22

25 60% 50% 40% Har du undervejs i dit studieforløb overvejet at afbryde uddannelsen? 53% 38% 30% 20% 10% 0% Ja Nej 2% Ved ikke Fastholdelse Fastholdelse er udvalgt som et afrapporteringsemne på tværs af uddannel- serne, idet minimering af frafald er en strategisk prioritet i Metropol under målalle sætningen "Øget antal STÅ". For at opnå mere viden om dette område er dimittender blevet spurgt om, hvorvidt de undervejs i deres studieforløb har overvejet at afbryde uddannelsen. 38 % af respondenterne svarer, at de har overvejet at afbryde uddannelsen. At 38 % har overvejet at afbryde studiet, må anses for at være en relativt høj andel. Men dimittenderne blev jo i sagens natur på studiet og gennemførte uddannelsen. Denne gruppe er blevet spurgt, ind til hvad det så var, der fast- holdt dem på studiet. De har haft mulighed for at vælge mellem en række ka- at tegorier, men måtte gerne vælge flere. Den største gruppe (61 %) svarer, de fortsatte på grund af "Min interesse for at blive xxx" (fx "min interesse for at blive fysioterapeut"), og 45 % svarer, at det var "andres eller egne forventnin- er ger til at gennemføre". Dette er således de to hovedforklaringer, som også relativt generelle. Dernæst ses at den tredjestørste årsag til at fortsætte på studiet er "mine medstuderende". De studerende har altså stor betydning for hinanden som fastholdende element og et godt socialt studiemiljø må derfor anses som væ- sentlig i fastholdelsesøjemed. Endnu en interessant iagttagelse er, at 31 % angiver at klinik-/praktik ophold har en betydning, mens kun 8 % angiver un- dervisningen på uddannelsen. Klinik-/praktikopholdene er måske der de stu- derende oplever, at de har en reel interesse for at blive deres profession, og dermed får motivation til at fortsætte og færdiggøre studiet. 23

26 Resten af besvarelserne fordeler sig blandt de øvrige svarkategorier. Se figu- ren nedenfor. Hvad fik dig til at fortsætte på studier (nævn gerne flere faktorer) 70% 61% 60% 50% 40% 30% 31% 39% 45% 20% 10% 0% 13% 8% 8% 6% 5% 1% 17% 13% 24

27 Uddannelsesspecifikke rapporter 25

28 Socialrådgiveruddannelsen Fordelingen af dimittender Skemaet blev udsendt til 307 dimittender fra Socialrådgiveruddannelsen, hvoraf 139 svarede på skemaet. Svarende til en svarprocent på 45 %. Dimittenderne blev færdige med socialrådgiveruddannelsen i henholdsvis januar 2011, juni 2010 og januar Gruppen af dimittender er blevet spurgt om, hvad de laver i dag med henblik på at give et samlet billede af, hvor dimittenderne går hen efter endt uddannelse. Som det fremgår af nedenstående figur er 81 % i arbejde som socialrådgiver, 5 % er i arbejde uden for det socialfaglige område, 6 % er under uddannelse, 4 % er ledige og 5 % laver noget andet. De fleste af de der svarer andet er enten på barsel eller ude at rejse/midlertidigt bosat i udlandet. Er du på nuværende tidspunkt I arbejde som socialrådgiver (også hvis du er på orlov) 81% I arbejde udenfor det socialfaglige område 5% Under uddannelse 6% Ledig 4% Andet - skriv nedenfor 5% 0% 10%20%30%40%50%60%70%80%90% Ud af de 27 der ikke er i job som socialrådgiver på nuværende tidspunkt har 8 svaret nej til spørgsmålet om de ønsker, at deres næste job skal være som socialrådgiver. For 30 % af de der ikke er i arbejde som socialrådgiver er det således et bevidst fravalg af professionen, hvilket svarer til i alt 6 % af respondenterne. 26

29 Overordnet tilfredshed med uddannelsen Med henblik på at få en overordnet vurdering af uddannelsen, når dimittenderne ser tilbage på den efter et stykke tid, har vi spurgt dimittenderne i hvor høj grad de overordnet set var tilfredse med deres uddannelse, ment som en overordnet vurdering af alt i uddannelsesforløbet, undervisningen, studiemiljøet, det faglige niveau etc. Som det ses af nedenstående figur svarer 9 % "i høj grad", mens 57 % svarer "i nogen grad". 30 % er "i mindre grad" tilfredse, mens 3 % "slet ikke" er tilfredse. Endelig ønsker 1 % ikke at svare. Overordnet set er 66 % "i høj grad" eller "i nogen grad" tilfredse, hvilket er relativt lavt sammenlignet med øvrige uddannelser i Metropol. Det efterlader således 1/3 der er mindre eller "slet ikke" tilfredse. 60% I hvilken grad var du overordnet set tilfreds med din Socialrådgiveruddannelse? 50% 40% 30% 20% 10% 0% 9% 57% 30% 3% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Ønsker ikke at svare 27

30 Hvad bør evt. have en højere prioritet i uddannelsen Dimittenderne blev spurgt om, hvorvidt der var nogle emner/områder, der evt. burde have en højere prioritet i uddannelsen, så den i højere grad imødekommer de arbejdsmæssige krav de møder. 106 dimittender har svaret her på, og der er således kun inkluderet de svar, der går igen mere end én gang. Særligt fremhæver dimittenderne, at uddannelsen skal gøres mere praksisnær med mere, tidligere og længere praktik. Dette nævnes af 36 dimittender. Det forslås bl.a. at man indfører to praktikperioder. 10 nævner også en større sammenhæng mellem teori og praksis som ønskelig. I forlængelse her af nævner 11 dimittender, at man på uddannelsen skal få et mere realistisk billede af virkeligheden og hvad der reelt set kan lade sig gøre/og ikke lade sig gøre i en presset hverdag som socialrådgiver. I relation til dette mere realistiske billede nævnes der også, at der skal fokus på at overkomme stress og pres samt forstå det økonomiske aspekt. Et andet område der også ønskes opprioriteret af en stor del af dimittenderne er jura og lovgivning. 23 dimittender nævner dette. Endelig nævnes også skriftelighed, indsigt i forvaltningsarbejdet, specialisering i specifikke klientgrupper samt en række andre områder jf. figuren til højre. Emner, der bør have en højere prioritet i uddannelsen Mere praksisnært; tidligere, mere og længere praktik. Herunder to praktikperioder: 36 - Realistisk billede af virkeligheden: 11 o Overkomme stress og pres: 4 o Økonomi: 4 - Sammenhæng mellem teori og praksis: 10 Jura/lovgivning: 23 Skriftlighed, fx resurseprofil, 50: 11 Indsigt i forvaltningsarbejdet: 9 Specialisering/undervisning i specifikke klientgrupper: 3 Socialt arbejde ift.: - Misbrugere: 4 - Kriminelle: 3 - Flygtninge/indvandrere: 2 - Handicappede: 2 Øvrige Psykologi: 5 Arbejdsmarkedsområdet: 4 Psykiatri, inkl. medicinering: 4 Kommunikation og formidling: 3 Struktur på uddannelsen: 3 28

31 De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion, dimittenden udfører Vi har ønsket at få et pejlemærke for, i hvor høj grad de kompetencer som dimittenderne har fået med fra uddannelsen matcher de krav og behov som dimittenderne rent faktisk møder på arbejdsmarkedet. Derfor har vi spurgt de dimittender, som er i arbejde som socialrådgiver, i hvor høj grad de vurderer, at deres faglige kompetencer er relevante i forhold til den funktion, de udfører. Som det ses af nedenstående figur svarer 51 %, at deres kompetencer "i høj grad" er relevante, og 41 % svarer, at de "i nogen grad" er relevante. Kun 6 % svarer "i mindre grad" og 1 % svarer "slet ikke". 93 % mener altså, at kompetencerne er relevante, hvilket er et meget flot resultat. 60% I hvilken grad vurderer du, at dine faglige kompetencer generelt som socialrådgiver er relevante i forhold til den funktion, du udfører? 50% 40% 30% 20% 51% 41% 10% 0% 6% 1% I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 29

32 Vigtigheden af dimittendernes kompetencer og dimittendernes niveau Vi har spurgt dimittenderne om 10 centrale kompetencer, som er en del af studieordningen og som de derfor bør have fået med sig fra uddannelsen. Dimittenderne er blevet spurgt, dels om hvor vigtige de mener de enkelte kompetencer er, og dels hvordan de vurderer deres niveau på hver enkelt kompetence. Vigtigheden af kompetencerne Samtlige kompetencer vurderes til at være "vigtige" eller "meget vigtige"af et flertal af dimittenderne. 9 ud af 10 kompetencer vurderes som "meget vigtige" eller "vigtige" af minimum 90 % af dimittenderne, mens det for en enkelt kompetence drejer sig om 83 %. Der er tale om kompetencen "Sætte egne holdninger, etik og værdigrundlag i relation til professions etik". Denne kompetence vurderes altså relativt set som mindre vigtig. Særligt vigtige fremstår kompetencerne "Indsigt i dilemmaer knyttet til myndigheds- og hjælperollen" samt "Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtale med arbejdsområdets målgruppe", da disse kompetencer vurderes som "vigtige" til "meget vigtige" af henholdsvis 99 % og 100 % af dimittenderne. Se figurer nedenfor. Hvor vigtige mener du, at de følgende kompetencer er for at kunne varetage opgaver som socialrådgiver? Indsigt i dilemmaer knyttet til myndigheds- og hjælperrollen 72% 28% 1% Refleksion over konkrete sociale indsatsers relevans i forhold til arbejdsområdets målgruppe 57% 39% 3% 1% Sætte egne holdninger, etik og værdigrundlag i relation til professions etik 49% 44% 7% Have kendskab til det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer 46% 44% 8% 2% Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling 51% 39% 8% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90%100% 30

33 Forståelse for organisatoriske, politiske, økonomiske og juridiske rammers og kulturers betydning for social arbejdes udførelse 42% 50% 8% Viden om juridiske metoder, herunder principper for retsanvendelse 55% 36% 8% 1% Udføre systematisk og helhedsorienterede beskrivelser og dokumentere og begrunde beslutninger skriftligt i forhold til arbejdsområdets målgruppe 69% 27% 4% Anvende fagområdets (social arbejde, psykologi/psykiatri, jura og samfundsvidenskab) viden i og forståelse af klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer 55% 40% 6% Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtale med arbejdsområdets målgruppe 77% 23% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget vigtigt Vigtigt Mindre vigtigt Ikke vigtigt Dimittenderne spørges også om, hvilke 3 kompetencer, som er de vigtigste for at kunne varetage opgaverne som socialrådgiver. Her svarer 28 % "Udføre systematisk og helhedsorienterede beskrivelser og dokumentere og begrunde beslutninger skriftligt i forhold til arbejdsområdets målgruppe", mens 27 % svarer "Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtale med arbejdsområdets målgruppe". Henholdsvis 65 og 60 % af dimittenderne har disse kompetencer blandt de 3 vigtigste. 31

34 Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtale med arbejdsområdets målgruppe Anvende fagområdets (social arbejde, psykologi/psykiatri, jura og samfundsvidenskab) viden i og forståelse af klienters livsvilkår og Udføre systematisk og helhedsorienterede beskrivelser og dokumentere og begrunde beslutninger skriftligt i forhold til Viden om juridiske metoder, herunder principper for retsanvendelse Forståelse for organisatoriske, politiske, økonomiske og juridiske rammers og kulturers betydning for social arbejdes udførelse Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling Have kendskab til det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer Sætte egne holdninger, etik og værdigrundlag i relation til professions etik Refleksion over konkrete sociale indsatsers relevans i forhold til arbejdsområdets målgruppe Indsigt i dilemmaer knyttet til myndigheds-og hjælperrollen 1.Prioritet 2.Prioritet 3.Prioritet 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 32

35 Dimittendernes niveau inden for kompetencerne og sammenhængen mellem vigtighed og niveau Dimittenderne spørges om hvor højt de vurderer deres eget niveau inden for de 10 udvalgte kompetencer. Inden for 3 kompetencer vurderer dimittenderne deres eget niveau meget højt, idet over 70 % af dimittenderne vurderer niveauet "meget højt" eller "højt". Det drejer sig om: "Indsigt i dilemmaer knyttet til myndigheds- og hjælperrollen" "Udføre systematisk og helhedsorienterede beskrivelser og dokumentere og begrunde beslutninger skriftligt i forhold til arbejdsområdets målgruppe" "Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtale med arbejdsområdets målgruppe". De to vigtigste kompetencer er altså blandt de kompetencer, hvor dimittenderne vurderer deres eget niveau højst. Der er altså overordnet set en god sammenhæng mellem vigtighed og niveau. Kompetencerne " Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling" samt "Viden om juridiske metoder, herunder principper for retsanvendelse" vurderes som "vigtige" eller "meget vigtige" af over 90 % af dimittenderne. Men blot 37 % af dimittenderne vurderer eget niveau inden for førstnævnte kompetence til at være "højt" eller "meget højt", mens 36 % vurderer eget niveau inden for den anden kompetencen til at være "højt" eller "meget højt". Der er således en mindre sammenhæng mellem vigtighed og niveau ved disse to kompetencer end ved de øvrige. Det skal dog bemærkes, at niveauet inden for disse kompetencer overvejende vurderes positivt, da omkring 50 % vurderer niveauet som "middel" og 36 % som sagt vurderer niveauet "højt" eller "meget højt". Svarene for alle de udvalgte kompetencer ses i figuren nedenfor: 33

36 Hvor højt vurderer du dit eget niveau indenfor de udvalgte kompetencer? Indsigt i dilemmaer knyttet til myndigheds- og hjælperrollen 26% 61% 1% 11% 1% Refleksion over konkrete sociale indsatsers relevans i forhold til arbejdsområdets målgruppe 17% 50% 29% 3% Sætte egne holdninger, etik og værdigrundlag i relation til professions etik 25% 49% 26% 1% Have kendskab til det tværfaglige samarbejdes muligheder og dilemmaer 9% 37% 50% 4% Håndtere mødeledelse, konfliktløsning og forhandling 9% 28% 50% 11% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Forståelse for organisatoriske, politiske, økonomiske og juridiske rammers og kulturers betydning for social arbejdes udførelse 12% 40% 43% 5% Viden om juridiske metoder, herunder principper for retsanvendelse 8% 28% 53% 9% 2% Udføre systematisk og helhedsorienterede beskrivelser og dokumentere og begrunde beslutninger skriftligt i forhold til arbejdsområdets målgruppe Anvende fagområdets (social arbejde, psykologi/psykiatri, jura og samfundsvidenskab) viden i og forståelse af klienters livsvilkår og risiko for udvikling af sociale problemer 23% 23% 46% 55% 19% 29% 4% 2% Etablere kontakt med og forstå forudsætningerne for at gennemføre samtale med arbejdsområdets målgruppe 31% 49% 19% 1% 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget højt Højt Mellem Lavt Meget lavt 34

37 Andre vigtige kompetencer Dimittenderne bliver også spurgt til, om der er andre kompetencer udover de 10, som de vurderer som vigtige. 15 dimittender kommer med bud her på. De nævner: Kontakten til og dialog med borgeren. At man kan passe på sig selv og distancere sig fra sit arbejde som privatperson. Fungere på en arbejdsplads; finde balancen mellem at følge ledelsens beslutninger og kæmpe for sit ret som medarbejder. Evnen til at prioritere og holde hovedet koldt IT-systemer At kunne arbejde på både makro, meso og mikro niveau, og derigennem angribe en problematik på flere niveauer Evaluering og supervision ifht. udført arbejde Evnen til at tage kritisk stilling til det arbejde man sidder med, således at det ikke udføres på rygraden, men med respekt for de enkelte unikke sager Kommunikationsevner Relationskompetencer Empati og forståelse for mennesker det nævnes dog at dette kan være svært at lære på skolebænken. Videreuddannelse 11 % af dimittenderne er allerede i gang eller skal til at gå i gang med en videreuddannelse, som det ses af nedenstående figur. 73 % overvejer det på lidt længere sigt, mens kun 16 % slet ikke overvejer at tage en videreuddannelse. 80% Har du overvejet eller overvejer du at tage en videreuddannelse? 70% 60% 50% 40% 30% 73% 20% 10% 0% 7% 4% 16% Ja, er i gang Ja, skal i gang med en Ja, overvejer/på sigt Nej 35

38 Af den gruppe som går på, skal i gang med eller overvejer at starte på en videreuddannelse angiver 60 %, at det drejer sig om en kandidatuddannelse, 45 % svarer diplomuddannelse, 26 % masteruddannelse, 1 % bacheloruddannelse og 18 % anden uddannelse. Som der ses er der stor bredde i hvilke videreuddannelser dimittenderne tager eller overvejer at tage. De der svarer "anden uddannelse" nævner følgende videreuddannelser: Coach (nævnes af 3) Terapi (nævnes af 2) Praktikvejleder (nævnes af 2) Dispuk Psykoterapeutuddannelse Sexolog Arbejdsmiljø uddannelse NADA akupunktør Kursus i Barnets reform Intern uddannelse i systemisk og narrativ tilgang Jura Psykolog 70% 60% Hvilke(n) af følgende videreuddannelser går du på eller planlægger/overvejer du at gå i gang med? 50% 40% 30% 60% 20% 10% 0% 45% 26% 18% 1% DiplomuddannelseBacheloruddannelse Masteruddannelse KandidatuddannelseAnden uddannelse 36

39 AK i administrationsøkonomi Fordelingen af dimittender Skemaet blev sendt ud til 7 dimittender fra administrationsøkonomiuddannelsen, hvoraf 2 har besvaret skemaet, svarende til en svarprocent 29 %. Dimittenderne blev færdige med uddannelsen juni Uddannelsen har i nyere tid selv foretaget en dimittendundersøgelse, og det blev besluttet, at de samme dimittender ikke skulle spørges to gange. Idet der kun er to dimittender, der har besvaret skemaet behandles resultaterne med forbehold og opgøres ikke i procenttal. Den ene dimittend er i arbejde inden for det administrationsøkonomiske område, mens den anden dimittend er i et løntilskudsjob. Denne ønsker, at næste job bliver inden for det administrationsøkonomiske område, og har således ikke fravalgt professionen. Overordnet tilfredshed med uddannelsen Med henblik på at få en overordnet vurdering af uddannelsen, når dimittenderne ser tilbage på den efter et stykke tid, har vi spurgt dimittenderne i hvor høj grad de overordnet set var tilfredse med deres uddannelse, ment som en overordnet vurdering af alt i uddannelsesforløbet, undervisningen, studiemiljøet, det faglige niveau ect. Svarmulighederne var: "I høj grad", "i nogen grad", "i mindre grad" og "slet ikke" Begge dimittender svarer, at de "i nogen grad" var tilfredse med uddannelsen. Hvad bør evt. have en højere prioritet i uddannelsen En dimittend har besvaret spørgsmålet. Denne ønsker en højere prioritering af "at kunne forhandle teknikken bag". De faglige kompetencers relevans i forhold til den funktion dimittenden udfører Dimittenden som er i arbejde svarer, at de faglige kompetencer fra uddannelsen "i høj grad" er relevante i forhold til den funktion, respondenten udfører i sit arbejde. 37