Vejledning om brandforhold på skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om brandforhold på skoler"

Transkript

1 Vejledning om brandforhold på skoler Foreningen mener Brande på skoler forekommer med jævne mellemrum. De udvikler sig sjældent katastrofalt, hvilket blandt andet skyldes, at skoler i vid udstrækning benyttes det meste af dagen og aftenen. Også i weekender stilles skolens lokaler ofte til rådighed for arrangementer for kommunens borgere. Bygningerne er dermed under en form for overvågning i langt højere grad end tilfældet er for andre arbejdspladser. Dette skal imidlertid ikke medføre en falsk tryghedsfornemmelse. Skolebygningerne er ikke under konstant overvågning, og en eventuel brand kan få et udviklingsforløb, hvor bygningens passive brandsikringsforanstaltninger bliver af afgørende betydning. Kontrol af brandforholdene, opgørelse af mangler og fastholdelse af efterfølgende udbedring af mangler er derfor vigtige opgaver. Ikke alene af hensyn til de ansattes sikkerhed, men også af hensyn til elevers og andre brugeres sikkerhed. Beredskabet Brandberedskabet er kun et beredskab, hvis de ansatte er bekendt med og trænet i håndtering af slukningsmateriellet, og brugerne/eleverne kender flugtvejene og har prøvet dem i praksis. Dette kan ske i samarbejde med brandmyndigheden, der bidrager til, at en brandøvelse opleves realistisk, og at der skabes forståelse for, at det er nødvendigt at holde beredskabet ved lige. Der findes ingen regelfastsatte terminer for afholdelse af uvarslede brandøvelser, men skolen har i forholdet til eleverne et skærpet ansvar. Den brandsikkerhedsmæssige standard Det er foreningens klare opfattelse, at den brandsikkerhedsmæssige standard, der er gældende for nybyggeri, bør søges opfyldt på alle skoler uanset disses alder. Den standard, som bygningsreglementet angiver, må anses for en tidssvarende standard og bør derfor ud fra et sikkerheds- og sundhedsmæssigt synspunkt tilstræbes - også i ældre bygninger. Brandsikringen af en bygning må ikke forringes - hverken af det daglige slid eller i forbindelse med vedligeholdelsesarbejde. Et eksempel er det ofte store slid på nødudgange, der dagligt benyttes af skolens brugere som alternativ ud- og indgang. Her må opmærksomheden skærpes - også når skaderne skal udbedres. Når skolen omdannes til værksted Det er endvidere meget vigtigt, at brandsikkerheden tilgodeses i forbindelse med skolens alternative arrangementer. Eksempelvis i forbindelse med feature- og emneuger, hvor skolen ofte omdannes til en virksomhed, hvor der produceres alt fra bolcher til stearinlys. For at tilgodese mangfoldigheden foregår produktionen i alle hjørner og kroge af skolen, og det er vigtigt at tage hensyn til den øgede risiko. Fantasirige udsmykninger og opbygning af boder og caféer i den efterfølgende åbning af

2 skolen en aften, hvor forældrene kommer for at betragte resultatet af den megen møje, skal ligeledes vurderes af sikkerhedsgruppen med henblik på evt. risici. Forhold, der kan imødegå disse risici, skal derefter iværksættes. Se vejledningens afsnit om: Særlig udsmykning og særlige arrangementer. Om vejledningen Vejledningen kan ikke betragtes som udtømmende. Den er et supplerende redskab, der, sammen med Arbejdspladsvurderingslisten (APV), kan bruges til vurdering af forholdene i eksisterende skolebygninger. Når der i checklisten eksempelvis anføres, at man skal kontrollere, om flugtvejene er i orden, vil man af vejledningen i afsnittet om flugtveje kunne se hvilke krav, der er anført og hvilket regelsæt, der kan refereres til. De særlige krav om brandhæmmende foranstaltninger i faglokaler er anført i arbejdspladsvurderingens checklister. Der er i tidens løb opstået en ret omfattende regeldannelse vedrørende skolebygningers brandsikring. Gældende regler om skolebygningers brandsikring De væsentligste regler findes i:: Bygningsreglement 95 ( BR 95) Bygningsreglementet gælder : 1. opførelse af ny bebyggelse 2. tilbygning til bebyggelse 3. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse (modernisering) 4. ændringer i benyttelse af bebyggelse Reglementet revideres med nogle års mellemrum. Den seneste udgave har gyldighed fra 1. april Indenrigsministeriets bekendtgørelse 969 om brandsyn (I.min) Justitsministeriets bekendtgørelser af 1977 (J.Min) Bestemmelser fra Arbejdstilsynet (AT) AT-meddelelser (At-med), AT-cirkulæreskrivelser (At-cirk) og AT-bekendtgørelser ( AT - bekg). Arbejdstilsynets bestemmelser gælder både for nybyggeri og for eksisterende forhold. På en række områder henvises der til bestemmelserne i BR 95, som herved sættes i kraft - også overfor eksisterende forhold. Statens Brandinspektion: Driftsmæssige forskrifter for skoler (DRFS). DRFS gælder for eksisterende forhold Statens Brandinspektion: Driftsmæssige forskrifter for Forsamlingslokaler (DRFF). DRFF gælder for eksisterende forhold. Derudover findes der enkelte bestemmelser i Dansk Standards rekommandationer (I det følgende DS) Endvidere findes der bestemmelser for enkelte særlige områder i cirkulærer og vejledninger. Administration Bestemmelserne administreres af kommunalbestyrelsen gennem den lokale bygningsmyndighed og brandmyndighed.

3 Statens Brandinspektion er i enkelte tilfælde godkendende myndighed for de driftsmæssige bestemmelser. Justitsministeriet er ankeinstans herfor. Arbejdstilsynet, der også er uafhængig af de kommunale myndigheder, kan give påbud vedrørende de ansattes sikkerhedsforhold. Brandsyn Indenrigsministeriets bekendtgørelse om brandsyn nr. 969 af 18. november 1996 (IM 969) fastlægger kommunalbestyrelsens forpligtelse til at foretage uanmeldte brandsyn med bestemte mellemrum, mens bygningerne er i brug. Den, der på vegne af kommunalbestyrelsen foretager brandtilsynet, kan pålægge skolen at udbedre visse forhold. Hvis der er tale om særligt mangelfulde forhold, der medfører særlig brandfare, kan der udstedes forbud, som medfører, at lokalerne ikke må anvendes før manglerne er udbedret og dette er kontrolleret. Bygningens alder har betydning De brandsikkerhedsmæssige forhold på skoler er afhængige af, hvornår skolen er bygget. Som det mindste skal de krav opfyldes, der var gældende i bygningsreglementet på opførelsestidspunktet. Dette har betydning, særligt ved kontrol af døre og vinduers funktion samt materialer og overfladers brandtekniske egenskaber. Bygningsreglementer er udgivet i og Før 1961 fandtes der ikke ensartede regler gældende for hele landet, og først fra 1972 indeholder bygningsreglementet et særligt afsnit om undervisningslokaler. Brandopdeling af skolen En af de mest anvendte brandsikkerhedsforanstaltninger er en brandopdeling af en bygning i afsnit, hvoraf visse benævnes "brandsektioner" og andre benævnes "brandceller". Formålet med opdelingen er at forhindre en brand i at brede sig fra et afsnit til et andet, hvorved omfanget af branden begrænses og personrisikoen nedsættes. Opdelingen sker ved etablering af "brandadskillelser". Det vil sige: faste vægge, etageadskillelser mv., der holdes ubrudte, bortset fra åbninger, dækket med specielt udførte døre eller lemme. Disse åbninger skal opfylde krav, der sikrer, at de i en vis, nærmere forudbestemt tid kan modstå at ild, røg og varme trænger igennem dem. Se: "Krav til brandteknisk udførelse" Skolens brandceller Det enkelte undervisningslokale med evt. birum (depotrum, grupperum) samt lokaler, som er nødvendige for, eller naturligt knytter sig til undervisningen, (biblioteksrum, gymnastiksal, grupperum mv.), skal udgøre "en brandcelle" og skal opfylde reglerne for brandceller. Se endvidere: "Krav til brandteknisk udførelse ". Skolens brandsektioner Et eller flere undervisningslokaler med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit udgør "en brandsektion" og skal opfylde reglerne for brandsektioner. En brandsektion er en eller flere brandceller, der i brandteknisk forstand er adskilt fra andre sektioner ved hjælp af særlige krav til de bygningsmæssige materialer.

4 Der stilles større krav til de brandhæmmende egenskaber ved rumbegrænsede vægge, etageadskillelser, døre mv. i forbindelse med brandsektioner end ved brandceller. Se: "Krav til brandteknisk udførelse". Lokalers areal og rummelighed Der skelnes endvidere mellem bygninger, bygningsafsnit ( brandsektioner) og lokaler (brandceller), der rummer henholdsvis op til 50 personer, mellem personer og over 150 personer. Endvidere skelnes der mellem brandceller på op til 150 m2 og over 150 m2. Kravene skærpes ved flere personer og ved større areal. Flugtveje Arbejdsmiljølovgivningen fastsætter, at arbejdsrum og folkerum skal have trapper og udgange, der sikrer, at de ansatte ved brand og andre faresituationer selv kan redde sig ud fra fareområdet. Gange og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer i en bygning kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri, defineres som " flugtveje". Elevatorer gælder således ikke som flugtvej. Gange Flugtvejsgange, der er længere end 25 m, skal opdeles med selvlukkende, røgtætte døre.(automatisk branddørlukningsanlæg). Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe, skal forsynes med automatisk branddørlukningsanlæg. Døre "Døre i flugtveje" er de døre, der skal passeres, for at personer i bygningen kan komme til terræn i det fri eller andet sikkert område (brandsektion). Døre og porte i flugtveje skal åbne i flugtretningen. I bygningsreglementet anføres, udover at døre i flugtveje skal åbne i flugtretningen, at de let skal kunne passeres uden brug af nøgle eller andet værktøj. Automatiske døre og porte samt skydedøre, drejedøre og døre, der ikke er frit tilgængelige, medregnes ikke som flugtveje. Trapper Trapper skal som hovedregel være i trapperum med udgang direkte eller gennem forrum til det fri eller til anden brandcelle. Trapper kan eventuelt sidde udvendigt på bygningen. Udvendige trapper skal være udført i beton, jern eller andet, ikke brandbart materiale. Der bør intet sted være mere end 25 m til den nærmeste trappe og 50 m til den næste. Hovedtrapper skal normalt være mindst 1 m brede, reservetrapper mindst 70 cm. På hovedtrapper skal trinhøjden være højst 18 cm og trindybden 25 cm. Ved reservetrapper højst 21 cm for såvel højde som dybde.

5 Trappe, der er flugtvej, skal - bortset fra udvendige trapper i to-etages bygninger - anbringes i trapperum, der har direkte udgang til terræn i det fri. Udgang gennem vindfang, adskilt fra andre rum i bygningen, anses som udgang til det fri. Trapper med sidelysvinduer skal for hver etage være forsynet med et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue. Trapperum uden sidelysvinduer skal foroven forsynes med røglem til det fri. Ved bygninger i flere etager skal der være adgang til to af hinanden uafhængige trapper med udgang direkte eller gennem forrum til det fri (eller til anden brandcelle). På ældre skoler kan det være nødvendigt at etablere den ene flugtvej som en udvendig evakueringstrappe. Evakueringstrappe Vinduer og andre åbninger, der ikke tjener som udgang til trappen, men som trappen passerer over eller under, må ikke kunne åbnes. Disse vinduer skal derfor være forsynet med monierglas eller andet sikret og uforbrændeligt materiale. I høje bygninger, hvor stigerne ikke kan nå, (redningsåbningens nederste kant i øverste etage ligger mere end 23 m over terræn) skal der være adgang til sikkerhedstrappe. Sikkerhedstrappe En sikkerhedstrappe er en trappe i et selvstændigt trapperum, hvortil der kun er adgang fra det fri og fra luftsluse. Dør mellem trapperum og luftsluse skal være uaflåselig og mindst BD- dør 30 (se dette) Trapperummet må ikke indeholde brændbart materiale bortset fra håndlister. Udgangsmuligheder Udgangsveje, trapper o.lign. anses for uafhængige af hinanden, når brand og røg i den ene ikke hindrer benyttelsen af den anden. Udgangsveje skal føre til det fri eller til anden brandcelle med udgang til det fri. Udgang skal være dør til terræn i det fri, dør til anden gang, der er flugtvej, hvis gangen har dør til terræn i det fri eller til trappe. Iflg. BR stk. 1 skal trappe, som er flugtvej, have dør til terræn i det fri. Nødudgang Der skal normalt være 2 uafhængige udgangsmuligheder, hvoraf den ene kan være en nødudgang, dvs. en udgang, der ikke bruges til daglig. Brandmyndigheden kan kræve, at flugtvejsdøre, der ikke benyttes til daglig, skal afmærkes "nødudgang". Vinduer af en vis størrelse eller altaner kan bruges som nødudgang, hvis de er højst 2 m over terræn. Vinduets underkarm må højst være 1,2 m over gulv. Vinduet skal kunne åbnes uhindret og have beslag, der kan fastholde det i åben stilling. Der skal altid være uhindret adgang til vinduet eller altanen, og det skal være muligt at komme ud i det fri ved egen hjælp og uden ulykkesfare.

6 Skiltning Det skal klart fremgå af bygningens indretning, eller af skilte, hvor udgangene findes. Belysning Udgangsveje skal være tilstrækkeligt belyst ved dagslys eller el- belysning Flugtvejsdøre samt nødbelysningslamper og skilte skal være fuldt synlige. I skoler, der er krævet forsynet med panik- og nødbelysning, skal nødbelysningen altid være tændt, når lokalerne benyttes. Passagehøjde Passagehøjden i flugtveje må intet sted være under 1,9 m. Over trappers trinforkanter skal der være mindst 2 m fri højde i ganglinien. Udgang fra brandceller : - under 150 m2 indtil 50 personer Et almindeligt undervisningslokale omfattes ofte af disse krav: En brandcelle på indtil 150 m2 beregnet for højst 50 personer skal have dør til gang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange. Udgangsdøre fra brandcellen og flugtveje samt døre i flugtveje skal have en bredde på mindst 1 cm for hver person, der skal passere den pågældende udgang for at komme til en flugtvej. Åbningen, hvori døren indsættes skal min. være 9 M. 1 M er = 10cm. En 9M dør vil have en åbning på ca. 82 cm. Afstanden fra brandcellens dør til nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. Desuden skal der være mindst en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer, lokalet er beregnet til. Se "redningsåbninger". Har brandcellen døre til terræn i det fri, bortfalder ovenstående krav. - over 150 m2 indtil 50 personer Eksempel på denne brandcelletype er store undervisningslokaler. Reglerne gælder også for undervisningslokaler, som frembyder særlig fare for brand. Se checklister for disse. Her kræves mindst to døre til gang, som er indrettet som ovenfor. Udgangsdøre fra brandcellen og flugtveje samt døre i flugtveje skal have en bredde på mindst 1 cm for hver person, der skal passere den pågældende udgang for at komme til en flugtvej. Minimumdørbredde 9M. Se ovenfor. Dørene skal være placeret i eller ved brandcellens modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste dør til gang må ikke overstige 25 m. Afstanden fra hver af brandcellernes døre til nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. Krav til redningsåbninger som ovenfor. Har brandcellen døre til terræn i det fri, bortfalder ovenstående krav. - over 50 personer Ifølge BR 95, bemærkninger til stk. 1 indrettes lokaler, der benyttes til mere end 50 personer efter bestemmelserne om forsamlingslokaler. Kravene er 2 flugtveje placeret ved brandcellens modstående ender og uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri. Passage i forsamlingslokaler til udgange (udgangsdøre fra brandcellen og flugtveje samt døre i flugtveje) skal ske ad frie gangarealer med en bredde på mindst 1.3 m, dog mindst 1 cm for hver person, der skal passere det pågældende gangareal for at komme til udgangene.

7 - over 150 personer Krav til antal og placering af flugtveje som ovenfor. Der må ikke gives adgang til flere personer end svarende til den samlede bredde af flugtvejene, herunder døre. Hver person svarer til 1 cm flugtvejsbredde. 400 personer i en aula kræver således 4 m bred, lige fordelt flugtvej. I lokaler, der er indrettet til mere end 150 personer, er 1 m fri dørbredde et mindstekrav. Døre skal åbne i flugtretningen. Kun 1 flugtvej I skolebygninger, opført før 1955, kan der forekomme kun 1 flugtvej. (trappe). Betingelserne for fortsat opretholdelse af denne ordning er, ifølge et bekendtgørelsesudkast fra Justitsministeriet, følgende: (Med hensyn til brandtekniske udtryk, se disse). Lokalerne må højst ligge 7,5 m over terræn Afstand til trappen må ikke overstige 15 m fra indgangsdør til noget lokale Trappen skal være anbragt i selvstændigt trapperum Trappen skal være udført som svarende til BS- bygningsdel 30 Trapperummet som svarende til BS- bygningsdel 60 Vinduerne skal kunne anvendes som redningsåbninger Undervisningslokalerne skal være adskilt - også mod gange eller lignende - med vægge svarende til mindst BD - væg 60 Døre skal være tætsluttende i fals, og eventuelle glaspartier udført af støbt, krydsarmeret trådglas, mindst 6 mm tykt. Det vil dog altid være et lokalt anliggende, da der som tidligere anført ikke fandtes byggereglementer før BR61. Flugtvejes ryddelighed Flugtveje må ikke indrettes til andre formål end trafik. Gange og gårdarealer (men ikke trapper) kan dog indrettes til formål, som ikke medfører væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer gangenes funktion som flugtveje. Udvendigt ved flugtvejsdøre må der ikke være parkerede biler, cykler, beplantninger o. lign., som kan hindre evakuering. Udvendige flugtveje skal være ryddet for sne og is. Flugtvejsdøre må ikke maskeres eller dækkes med gardiner, skærmbrædder el. lign. Udgangsveje- også nødudgange- skal kunne passeres uhindret og farefrit i deres fulde bredde. Definition af "redningsåbninger" Næsten enslydende bestemmelser findes i bygningsreglementer siden En redningsåbning er et vindue, en lem eller en dør i ydervæg eller tagflade, som kan nås af redningsmandskabets stiger, og som personer kan reddes ud igennem.

8 Solafskærmning o.lign. må ikke være til hinder for denne funktion. Redningsåbninger skal let og uhindret kunne åbnes og skal kunne fastholdes i en stilling, der giver fri passage både ude- og indefra. OBS!! Da der mange steder - også ved nyere skolebyggeri - har vist sig omfattende skader på vinduespartier og træfacader anbefaler foreningen at kontrollere" uhindret åbning" og "fastholdelse i åben stilling". Krav til antal Enhver brandcelle skal, foruden dør til gang, have mindst en redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer, som brandcellen er beregnet til. Denne bestemmelse gælder ikke brandceller med døre til terræn i det fri eller brandceller, der opfylder kravene til 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden. Krav til højde og bredde Der kræves en fri åbning med en højde og en bredde på sammenlagt minimum 1,5 m. Højden dog min. 0,6 m og bredden min.0,5 m. Højden kan nedsættes til 0,5 m, hvis redningsåbningens underkant befinder sig højst 2 m over terræn. Fra gulv til underkant af redningsåbningen må der højst være 1,2 m. Underkant mere end 10,8 m over terræn Befinder redningsåbningen sig i en tagflade og er underkanten mere end 10,8 m over terræn, skal højden være min. 0,8 m Befinder redningsåbningen sig på øverste etage og er underkanten mere end 10,8 m over terræn, skal alle andre redningsåbninger i hele bygningen udføres enten som dør eller som drejevindue, sidehængt vindue, sidehængt lem eller skydevindue. Højde og bredde som angivet i stk.2. Dette gælder ikke redningsåbninger i tagfladen. Tagrum med gulv mere end 5,5 m over terræn Redningsåbninger i tagfladen (herunder kviste) skal anbringes, så den vandrette afstand mellem tagkanten og underkanten af åbningen (dybden) er max 1,4 m. Er åbningen i flugt med tagpladen, skal der anbringes en mindst 0,2 m bred trædeplade (karm) højst 0,8 m over gulvet og højst 0,4 m under åbningens underkant. Efter arbejdstilsynets praksis må der ikke opholde sig mere end 7 personer i et lokale med de her beskrevne redningsåbninger. Brandtekniske betegnelser For både bygningsdele og døre anvendes inddeling i tre klasser, der angiver funktion og konstruktion. Krav til den brandtekniske udførelse Kravene til konstruktionen fremgår af Danske Standarder for hhv. bygningsdele eksklusive døre, og af Danske Standarder for døre.

9 Krav til den brandtekniske udførelse Klassifikationer: Brandsikre (BS) Branddrøje (BD) Flammestoppende (F) BS I en brandsikker bygningsdel/dør må kun indgå ubrændbare materialer. BD I en branddrøj bygningsdel/dør kan indgå brændbare bygningsmaterialer. F Flammestoppende bygningsdele/døre kan bestå af brændbare byggematerialer. Bygningsdelen er altid ikke-bærende. Disse betegnelser suppleres med minuttal for gennembrænding: 30, 60, 90 og 120 minutter. For bygningsdeles vedkommende angives endvidere, om den er bærende, adskillende eller bærende og adskillende. Brandceller En brandcelle skal være adskilt fra andre rum med vægge, gulv og lofter udført mindst som BDbygningsdel 60. De fleste vægge udført i mur og beton opfylder dette krav.. Gange, der er flugtveje, skal udgøre en brandcelle. Forsamlingslokaler el. lign. beregnet til over 150 personer skal ligeledes udgøre en brandcelle Flytbare skillevægge Opdeles et undervisningslokale på over 150 m2 (eksempelvis åben-plan, grupper i fællesarealer mm.) med flytbare skillevægge, reoler el. lignende, skal afstanden herfra til loft være mindst 1 m. Tilsvarende bestemmelser findes i bygningsreglementet siden De er kun gældende for bygninger med over 50 personer. Brandsektioner En brandsektion er en eller flere brandceller, som er adskilt fra tilstødende brandsektioner eller bygninger med vægge, gulv og loft udført mindst som BS- bygningsdel 60. Vægge, udført af 12 cm mur eller beton samt etageadskillelser af beton, opfylder dette krav. Skolebygninger skal opdeles i brandsektioner, når de er større end m2 ved 1- etages bygninger, og større end 600m2, når der er flere etager. Endvidere skal trapper, der er flugtveje, anbringes i trapperum, der er brandsektioner. Egentlige kælderarealer skal være selvstændige brandsektioner. Næsten enslydende bestemmelser siden BR 61.

10 Døre Døre har i forbindelse med brandsikring to væsentlige funktioner: at muliggøre uhindret flugt at forhindre spredning af røg og ild Kravene til dørenes konstruktion afhænger af funktionen og fremgår af Danske Standarder ( DS) for branddøre, hvoraf de vigtigste er: DS , DS 1067, DS 1068, DS 1069 samt DS/Inf.4. De ovennævnte klassifikationer fremgår af disse publikationer. En vigtig egenskab ved de nævnte døre er, at de er selvlukkende (Gælder ikke M-døre). Ved typegodkendelsen er der derfor krævet lukkeanordning (fx dørpumpe), der sikrer, at alle dørlåse går i indgreb, at fugen mellem dør og karm højst er 3 mm, samt at fugen ved dørunderkanten, når der ikke er dørtrin højst er 6 mm. Krav om, at dørlåse i døre mellem gang og undervisningslokale går i indgreb, fandtes ikke før Fuger mellem karm og væg skulle være fyldt med ikke brændbart materiale og ikke over 2 cm. Siden 1972 har der været en mærkningsordning (ikke obligatorisk), der muliggør en kontrol af dørtyperne. Mærket skal findes både på dørpladens bagfals og i karmfalsen overfor. For døre, der ikke er DS- mærket, kræves der særskilt dokumentation. Brandtekniske krav til døre Døre i adskillelser mellem undervisningslokale og andre rum skal udføres mindst som BD-dør 30M. (M står her for "manuel". En 30 M dør er således en énfløjet BD-dør 30, som ikke er forsynet med lukkeanordning og derfor ikke er selvlukkende.) Dette gælder også døre, der adskiller et forsamlingslokale fra andre rum. Dør mod oplags- og depotrum udføres mindst som BD-dør 30 Dør mellem trappe, der er flugtvej og gang,udføres mindst som F-dør 30. Branddørslukningsanlæg Dør mellem gang, der er flugtvej, og trappe, skal forsynes med automatisk branddørslukningsanlæg. Flugtvejsgange, som er længere end 25 m, skal opdeles med selvlukkende røgtætte døre med automatisk branddørslukningsanlæg. Krav til dør mellem to gange, der passerer brandsektionsvæg er F-dør 60. Næsten enslydende bestemmelser findes i bygningsreglementer siden 1972, enkelte også fra AT stiller krav, der i store træk svarer til det aktuelle bygningsreglement, herunder, at døre fra lokaler, hvor mange opholder sig skal åbne i flugtretningen, og fra spiselokaler (lærerværelser) til mere end 10 personer skal mindst én dør åbne udad uden brug af nøgle eller værktøj. Selvlukkende døre Døre mellem gange og trapper og alle selvlukkende døre skal altid holdes lukket. Selvlukkende døre må dog kunne holdes åbne ved hjælp af elektromagneter styret af jondetektorer. Kiler, kroge, hasper og lignende må ikke anvendes.

11 Selvlukkende døre med røgdetektor er undergivet kontrolkrav med attest til brandmyndigheden hvert 3. år. Brandtekniske krav til overflader I undervisningslokaler, på gange og trapper skal anvendes materialer og konstruktioner, der opfylder bestemte brandtekniske krav. Som regel har man mulighed for at kontrollere overfladematerialernes art, men hulrummene bagved har også betydning. I BR 95, bilag 3 findes redegørelse vedrørende danske standarder på området. Klassificering Der er to klasser med følgende egenskaber: Klasse 1 beklædninger: svært antændelig svagt brandudbredende svagt røgudviklende beskytter bagvedliggende materiale i 10 minutter Eksempler: 12 mm kalkpuds, 9 mm gipsplader, 21 mm sammenpløjede ( fjer og not) brandimprægnerede brædder mm. Klasse 2 beklædninger: Beskyttelse af bagvedliggende materiale i 10 minutter Eksempler: 21 mm sammenpløjede brædder, 9 mm spånplader med densitet min. 600 kg m3, 9 mm træfiberplader med densitet min. 600 kg m3 o.lign. Bagvedliggende hulrum kræver en forøgelse af dimensionerne. Kravene til klasse 2 beklædninger er skærpede i forhold til BR 82 Undervisningslokaler På vægge og lofter i undervisningslokaler kræves klasse 1 beklædninger. I bygninger med én etage og en max. lokalestørrelse på 100 m2 kan man nøjes med klasse 2. Lokaler med særlig risiko for brand Se APV -checklisten for disse. Flugtveje På vægge og lofter i flugtveje (gange og trapper) kræves klasse 1 beklædning. Overflader på vægge i flugtveje må ikke forringes i forhold til brandsikkerheden. Eksempelvis ved udbedring af slidskader på brandtrappens vægge i form af opsætning af træfiberplader eller andet brandbart materiale.

12 Ifølge vejledning, udarbejdet i samarbejde mellem Kommunernes Landsforening (KL) og Den centrale rådgivningstjeneste for skolebyggeri ( CR) kræves det, at "bløde plader" eller anden beklædning fjernes eller tildækkes. Eksisterende træbeklædninger i en højde af 1,5 m og uden bagvedliggende hulrum kan bibeholdes - men ikke i trapperum. Gulve Gulve og trappebelægninger i flugtveje skal være brandmæssigt egnede, dvs. opfylde betingelserne i DS m.fl. Arbejdstilsynet stiller tilsvarende krav, men kun i bygninger med mere end én etage. (Bestemmelserne i bygningsreglementet har været gældende siden 1972 og i perioden fra 1972 til 1977 har tilsvarende krav også været stillet til gulvbelægninger i undervisningslokaler). Brandmæssigt egnede gulvbelægninger kan være linoleum max. 7 mm tykt, PVC-belægning, kompakt max. 4 mm tykt, 21 mm gulvbrædder, og tæppebelægning som er godkendt af boligministeriet. Opmærksomheden bør også rettes mod, at der ikke ved rengøring og vedligeholdelse anvendes midler, der kan øge belægningernes brandbarhed. Lokaleindretning Lokalerne skal udformes således, at der udover hensigtsmæssigt placerede arbejdspladser bliver plads til velordnede færdselsveje samt anbringelse af råvarer og færdigvarer. Møblering Der findes ikke regler for opstilling af inventar og den indbyrdes afstand mellem dette, men opmærksomheden henledes på, at der i de eksempler på lokaleindretninger, der er beskrevet i "Projekteringsgrundlag for Folkeskoler" er lagt vægt på, at de interne ganglinier og afstande mellem inventar også sikrer tilfredsstillende flugtveje i tilfælde af brand. Ved vurdering af forholdene i eksisterende lokaler bør man være opmærksom på risikoen for afspærring af ganglinier ved udtræk af skuffer, åbning af skabslåger og lignende, samt snublefare på grund af anbringelser af materialer ved utilstrækkelige depotforhold. Møbleringen i forsamlingslokaler (f.eks. fællesarealer) skal være i overensstemmelse med en af brandmyndigheden godkendt pladsfordelingsplan, der skal være ophængt i eller ved lokalet. Gangarealer mellem møbleringen skal have en bredde på mindst 1,3 m, dog mindst 1 cm pr. person, der skal anvende disse for at komme til udgangene. (Ovenstående bestemmelser gælder kun lokaler beregnet for mere end 150 personer f.eks. fællesarealer, aulaer, idrætshaller mv.). Inventar Der findes ingen bestemmelser på området, men generelt bør brandbelastningen holdes så lav som mulig.

13 En række praktiske regler findes i de "Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler", som skal følges under arrangementer, hvor mange d.v.s. mere end 150 personer er samlet. Disse regler kan finde anvendelse ved brug af fællesarealer til emneuger, skolefester og lignende. Bestemmelserne indeholder anvisninger vedr. benyttelse af midlertidige og fast scener. Særlig udsmykning og særlige arrangementer Endvidere indeholder driftsforskriften bestemmelser vedr. afholdelse af udstillinger og lignende: Flugtvejene skal holdes fri for inventar m.v. Til udsmykning må der ikke anvendes plastfolie, skumplast og lignende, men brandimprægneret papir, hessian og lignende må godt anvendes. Indpakningsmaterialer må ikke opbevares, hverken i lokalet eller i flugtvejene. Bestemmelserne er yderst detaljerede og omhandler ethvert tænkeligt arrangement, endog opstilling af juletræer. Brandventilation I forsamlingslokaler, hvis gulvareal er over 200 m2, og som ikke har sidelysvinduer, der kan åbnes til det fri, kan kommunalbestyrelsen stille krav om brandventilation. Denne bestemmelse har været gældende siden 1972 og har betydning for indretningen af fællesarealer. Trapperum uden sidelysvinduer skal foroven være forsynet med røglem til det fri af en af Boligministeriet godkendt type. Åbningen skal være mindst 1 m2, og den skal kunne betjenes fra indgangsetagen ved et greb anbragt på et iøjnefaldende sted afmærket med tydelig påskrift: "Røglem". Disse bestemmelser har været gældende siden 1977 og har før dette tidspunkt efter bygningsmyndighedens skøn, ud fra sikkerheds- og sundhedsmæssige hensyn, kunnet gøres gældende. Ventilationsanlæg Ventilationsanlæg skal udføres, således at de ikke medfører brandfare, og der findes som følge heraf en hel række bestemmelser om, hvordan anlæggene skal udføres, f.eks. om at maskineriet skal være placeret i særskilt rum, at ventilationskanalerne skal udføres på en særlig måde, især hvor de passerer vægge mellem brandceller eller etageadskillelser. Da kanaler kan gå gennem flere brandceller, bør det påses, at brandspredning ikke kan finde sted via ventilationsanlæg. Dette kan gøres ved udkobling af ventilatorer og blæsere i varmesystemet. Sådan udkobling skal ske samtidig med brandvarsling. Udførelse af ventilationsanlæg skal udføres i overensstemmelse med D.S. 428.

14 Arealer til slukning og redning Brandvæsenet skal kunne komme frem til bygninger med køretøjer og lignende. Der skal være befæstet kørevej i mindst 2,8 m bredde indtil 40 m fra enhver indgangsdør. Der skal være mulighed for fremføring af brandvæsenets stiger til redningsåbninger (f.eks. vinduer). Hvor redningsåbningernes underkant ligger mere end 10,8 m over terræn, skal der være brandredningsarealer på mindst 4 m bredde. Arealet må højst have en stigning på 1:20. Enslydende bestemmelser har været gældende siden 1977, og før den tid kunne bygningsmyndigheden afgøre, om der skulle stilles tilsvarende krav. Efterfølgende bestemmelser gælder kun bygninger med undervisningsafsnit og forsamlingslokaler (fællesarealer) beregnet til mere end 150 elever. I bygningsreglementet (BR 95) angives kravene til nybyggeri, og i "Driftsmæssige forskrifter for skoler" (DRFS) har Statens Brandinspektion i 1977 angivet kravene til ældre skolebygninger. Disse krav er minimumskrav, som absolut skal opfyldes. Slukningsmateriel Der må ikke fra noget sted i undervisningsområdet være mere end 25 m til nærmeste brandslukningsmateriel, som kan være: Vandfyldte slangevinduer, ydelse 30 l/min. Disse udgør standardkravet. Håndsprøjtebatterier tillades i bygninger opført før De skal altid være vandfyldte og bør være af den nye lukkede type. Kulsyre-/Pulverslukkere (mindst 6 kg. typegodkendte) der skal opsættes i fysik-, kemi-, hjemkundskabslokaler og andre særlige undervisningslokaler efter brandmyndighedens anvisning. Der er ikke nærmere angivet, hvad der forstås ved andre særlige undervisningslokaler, men det er nærliggende at tænke på sløjdlokaler, formningslokaler, biologilokaler, der også anvendes til fysik, elektronik samt motorlærelokaler. Brandtæppe anbefales til skolekøkkener, hvor mindre brande (friture o.lign.) kan bekæmpes effektivt hermed, men brandtæppe skal forefindes i f.eks. kantinekøkkener, hvor der foregår madlavning. Ovennævnte brandslukningsmateriel skal være markeret ifølge DS og anbragt let tilgængeligt uden at den nødvendige bredde af flugtvejene (f.eks. gange) formindskes, eller uden at flugtvejenes benyttelse hindres. Sprinkleranlæg Sprinkleranlæg anbefales, hvor der er stor afstand mellem skole og brandvæsen og har i øvrigt den fordel at fungere også uden for skolens åbningstider. Anlægget er kostbart at installere og kræver hyppig funktionskontrol. Ofte vil en tilladelse til overskridelse af m2-kravene ved nybyggeri være betinget af installation af sprinkleranlæg. Ved aktivering skal ske automatisk alarmering af brandvæsenet.

15 Skiltning og panikbelysning Ved brandslukningsmateriel, varslingsanlæg og flugtveje kræves afmærkning efter DS og efter brandmyndighedernes bestemmelse. Døre eller andre flugtveje, der ikke bruges dagligt, skal afmærkes. Skiltningen skal være tydelig og må ikke dækkes af inventar, gardiner eller lignende.. Branddøre kan kræves forsynet med skiltning "BRANDDØR. HOLDES LUKKET". Udgangsretningen skal markeres tydeligt. Andre forhold, der kan kræve skiltning, kan eksempelvis være opbevaring af trykflasker, nødhjælpsudstyr m.v. Der henvises i øvrigt til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning I flugtveje fra undervisningslokaler, der bruges til aftenundervisning, skal der være nødbelysning og panikbelysning, dog ikke hvor alle undervisningslokaler har dør til det fri. I skoler med nød- og panikbelysning skal der være ansat mindst 1 person, der er instrueret om anlæggets betjening, afprøvning og vedligeholdelse. Kommunalbestyrelsen kan stille yderligere krav, dersom bygningernes størrelse og indretning kræver det. Nødbelysning skal være udført med "UD"-lamper eller belyste skilte. Panikbelysningen skal give en belysning på mindst 1 lux indendørs, men også på flugtvejsarealer i det fri. Belysningen skal fungere i mindst 30 minutter ved strømafbrydelse. Der skal være en instruks med vejledning i anlæggets betjening, afprøvning og vedligeholdelse, og der skal være ansat mindst 1 person, der er instrueret herom (evt. pedel). Varslingsanlæg I de enkelte undervisningsafsnit skal der installeres varslingsanlæg. Varslingen skal være akustisk med en lydstyrke på mindst 75 db (A), men altid 10 db højere end baggrundsstøjen. Intet sted må der være mere end 25 m til nærmeste varslingssignal, der skal kunne startes fra trykknap, afmærket efter DS 734. Signalet skal kunne afgives samtidigt i alle bygningsafsnit og have en varighed af mindst 10 minutter. Signalet må ikke kunne afbrydes i de enkelte lokaler. På skolens kontor skal der være anbragt en godkendt varslingsinstruks med de nødvendige funktioners rækkefølge: 1. Brandvæsen alarmeres. 2. Varsling af personer. 3. Rednings- og slukningsarbejde. 4. Information af brandvæsenet.

16 Mange steder findes automatiske alarmanlæg eller varslingsanlæg, der aktiveres ved røg eller varmeudvikling. Disse skal være godkendte, og skal vedligeholdes efter brandmyndighedens anvisning. Der skal ved aktivering af automatiske anlæg samtidig ske alarmering af brandvæsenet. Førstehjælpsudstyr Nødhjælpskasse skal forefindes i fornødent omfang, og i lokaler med særlige faremomenter, f.eks. sløjd-, fysik- og hjemkundskabslokaler m.v.. skal der forefindes forbindingskasse, som skal være tydeligt afmærket og let tilgængelig. Bårer findes der ikke bestemmelser om, men de anbefales, ligesom Arbejdstilsynet tilråder, at de findes på arbejdspladser med mere end 20 ansatte. Blandt personalet bør der være én eller flere med samariteruddannelse. Kontrol og beredskab I den daglige brug af bygningerne bør der jævnligt foretages kontrol af brandsikringsforanstaltningerne. Særligt bør man have opmærksomheden henledt på de steder, hvor forholdene kan forringes gennem den daglige anvendelse. Dette gælder f.eks. ved: Vinduer og andre åbninger, der skal fungere som redningsåbninger. Dørenes funktion, lukkemekanismer, anslag og dørpumper. Flugtvejenes ryddelighed. Nød- og panikbelysningen samt varslingsanlæggene. Brandventilation og ventilationsanlæggenes funktion/udkobling. Skiltningen. Kontrol og beredskab DRFS 7.1 DRFS 7.2 DRFS7.3 DRFS Hvert tredje år skal det attesteres af en autoriseret elektroingeniør over for brandmyndighederne, at følgende er i funktionsdygtig stand: Nød- og panikbelysningen Varslingsanlæggets funktionsdygtighed Jondetektoranlægget til styring af selvlukkende døre Eftersyn/kontrolforanstaltninger Brandslanger og håndsprøjter skal jævnligt efterses, og pulverslukkere skal kontrolleres 1 gang om året og mærkes med dato for eftersyn. Det anbefales, at der tegnes kontrakt med leverandøren. Personalet skal grundigt instrueres om ordensreglerne og om brugen og placeringen af brandslukningsmateriellet. Instruksen skal kendes af alle lærere, og skal normalt indeholde oplysninger om:

17 Alarmering. Adgang til nærmeste flugtvej. "Færdselsregler", særligt vedr. trapper. Registreringsplads. Alternative redningsmuligheder. Den bør opsættes på iøjnefaldende steder i alle bygningsafsnit, og den bør revideres, hvis der sker ændringer i lokaleanvendelsen (se også skema B2). Brandberedskabet bør med jævne mellemrum afprøves. Eleverne bør jævnligt orienteres om evakueringsplaners indhold, og lærerne bør til stadighed være i stand til at håndtere slukningsmateriellet. Øvelser bør gennemføres uvarslede og så realistiske som muligt, evt. i samarbejde med brandmyndigheden. Der findes ikke bestemmelser for faste terminer herfor, men LÆRERNE HAR I FORHOLDET TIL ELEVERNE ET SKÆRPET ANSVAR. Foreningen er stødt på mange problemer under udarbejdelse af brandvejledningen. Vi takker for værdifuld hjælp fra Direktoratet for Arbejdstilsynet, Statens Brandinspektion og i særlig grad fra arkitekt m.a.a. Per Olsen fra Rådgivningstjenesten for Skolebyggeri.

Driftsmæssige forskrifter. for. Butikker

Driftsmæssige forskrifter. for. Butikker Driftsmæssige forskrifter for Butikker STATENS BRANDINSPEKTION l. FEBRUAR 1983 Disse driftsmæssige forskrifter er udsendt i medfør af 40 i brandloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 641 af 29. december 1976

Læs mere

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder

Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 1. Afgrænsning Denne vejledning oplyser om kravene

Læs mere

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003

At-VEJLEDNING. Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder. A.1.10 December 2003 At-VEJLEDNING A.1.10 December 2003 Erstatter At-meddelelse nr. 1.01.2 af januar 1989 Flugtveje og sikkerhedsbelysning (nødbelysning) på faste arbejdssteder 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder

Læs mere

3 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer

3 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer 3 Forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer 3.1 Generelt 3.1.1 Forsamlingstelte og selskabshuse på over 50 m², der anvendes af flere end 150 personer, må kun opstilles med kommunalbestyrelsens

Læs mere

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS

RØNDE BORGER- OG KULTURHUS RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Dok. nr. 3176-005 Dato: 07.05.2014 RØNDE BORGER- OG KULTURHUS Side 1 af 6 Indholdsfortegnelse side 1.1 Beskrivelse af projektet... 2 1.2 Anvendelseskategorier... 2 1.3 Flugtvejs-

Læs mere

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. for Brandfarlige væsker. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Brandfarlige væsker Februar 2003 Århus Brandvæsen Kirstinesmindevej 14, 8200 Århus N - Tlf. 8676 7676 Fax : 8676 7770. E-mail : aabr.aarhus.dk.

Læs mere

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson:

Sag: IO99999. Inspektionssted: Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen. Kontaktperson: Sag: Inspektionssted: Kontaktperson: IO99999 Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Jernholmen 12 2650 Hvidovre Per Hansen Inspektør: Deltog ved besøget: Telefon: Besøg aflagt den: Rapportdato: Jesper

Læs mere

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08

En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Bilag 5 En række mulige opbygninger af enfamiliehuse, der vil kunne opfylde de overordnede funktionskrav i kapitel 5 BR 08 Vedrørende 5.1 Generelt I bilaget er angivet en række mulige opbygninger af enfamiliehuse,

Læs mere

Ordensregler. Februar 2003. Århus Brandvæsen

Ordensregler. Februar 2003. Århus Brandvæsen ÅRHUS KOMMUNE. MAGISTRATENS 2. AFDELING Ordensregler for Træbearbejdning og træoplag Plastforarbejdning og plastoplag Korn- og foderstofvirksomheder Fremstilling og oplagring af mel Visse brandfarlige

Læs mere

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Brandteknisk analyse ETAGEBOLIGER BORGERGADE Indhold BESKRIVELSE AF BYGGERIET... 2 ANVENDELSESKATEGORIER I BYGGERIET... 2 BRANDTEKNISK KLASSIFIKATION AF KONSTRUKTIONER... 3 BS-KONSTRUKTIONER... 3 BS-60 OG BS-120... 3 BD-KONSTRUKTIONER... 3 BD-30

Læs mere

Aalborg den 8. januar 2009.

Aalborg den 8. januar 2009. Beredskabsstyrelsen Center For Forebyggelse Fuldmægtig Bo Andersson Datavej 16 3460 Birkerød Aalborg den 8. januar 2009. Høringssvar til udkast til Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller

Læs mere

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Erhvervs- og Byggestyrelsen Erhvervs- og Byggestyrelsen Vejledning om brandsikring af fritliggende enfamiliehuse, helt eller delvist sammenbyggede enfamiliehuse, sommerhuse og campinghytter samt dertil hørende småbygninger 22. december

Læs mere

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v.

Vejledning. Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. Vejledning Forebyggelse af brand i forsamlingslokaler m.v. 23. september 1999 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...2 2. Ændret anmeldelsespligt....2 3. Driftsmæssige foranstaltninger i lokaler til mere

Læs mere

VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN

VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN VEJLEDNING OM PLADSFORDELINGSPLANER, INVENTAROPSTILLINGSPLANER, BELÆGNINGSPLANER, ETAGEPLANER OG OVERSIGTSPLANER LYNGBY-TAARBÆK BRANDVÆSEN INDLEDNING Pladsfordelingsplaner, inventaropstillingsplaner, belægningsplaner,

Læs mere

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker

Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Vejledning om opstilling af plasttanke med brandfarlige væsker Beredskabsstyrelsen 17. september 2007 BRS sagsnr.: 2007/000863 BRS sagsnr.: 2007/000863 Indholdsfortegnelse: 1. INDLEDNING... 2 2. VILKÅR

Læs mere

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker

Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Aarhus Brandvæsen 2013 Vejledning for udførelse af inventarplaner for butikker Tilsyn og Myndighed FORMÅL I butikker beregnet til flere end 150 personer skal inventaropstilling m.m., jfr. Bekendtgørelse

Læs mere

Cirkustelte til flere end 150 personer, staldtelte m.m.

Cirkustelte til flere end 150 personer, staldtelte m.m. Cirkustelte til flere end 150 personer, staldtelte m.m. Generelle vilkår for benyttelse af Cirkustelte til flere end 150 personer, staldtelte m.m. Beredskabsafdelingen - Viborg Kommune 2. udgave Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI

Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut Uddannelsestilbud på DBI Uddannelsestilbud på DBI DFPB Side1 Brandteknisk diplomuddannelse CFPA The European Confederation of Fire Protection Associations Kursus 2004 (5 x 3 dage) Modul 1. Modul 2. Modul 3. Modul 4. Modul 5. Passiv

Læs mere

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg

Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg 2013 Vejledning Stigrør og trykforøgeranlæg Denne Vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns beredskaber. Anders Brosbøl Beredskabscenter Aalborg 31-05-2013 18.

Læs mere

Vejledning for midlertidig overnatning

Vejledning for midlertidig overnatning Anvendelsesområde Vejledningen er udarbejdet til anvendelse ved midlertidige overnatninger for mere end 10 personer, (max. 5 døgn) i bygninger som ikke, i henhold til bygningsreglementet er godkendt til

Læs mere

Brandtætning af el-installationer

Brandtætning af el-installationer Brandtætning af el-installationer Udarbejdet af: Se Esben Pretzmann og Ole Thestrup lukke huller Se mere på www.brandsikker.dk 1 Selv en stor brand kan komme igennem et lille hul Branden udvikler sig i

Læs mere

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning

Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning Vejledning om belægningsplaner ved midlertidig overnatning NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN September 2014 MIDLERTIDIG OVERNATNING Mange foreninger, virksomheder og offentlige institutioner gennemfører i dag en

Læs mere

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen

Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen Side 1 udfyldes af arrangøren/foreningen Dato for hvornår overnatningen finder sted Fra dato: Kl.: Til dato: Kl.: Overnatning ønskes på Skolens/hallens navn og adresse Antal overnattende Antal overnattende

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter for hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, daginstitutioner og butikker

Driftsmæssige forskrifter for hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, daginstitutioner og butikker Driftsmæssige forskrifter for hoteller mv., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, daginstitutioner og butikker Indhold 1. Anvendelsesområde og definitioner... 3 2. Generelt... 4 3. Instruktion af personale...

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri beskriver formålet med at gennemføre forskellige brandsikkerhedsforanstaltninger, og hvordan dette formål kan opnås i praksis. Eksempelsamlingen dækker først og fremmest det mere traditionelle byggeri.

Læs mere

Dato: Brandsynsrapport

Dato: Brandsynsrapport BLÅVANDSHUK IDRÆTSCENTER Journalnr.: Dato: Strandvejen 2, - I henhold til 1 i Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 175 af 25. februar 2008 om brandsyn og offentliggørelse af resultater af brandsyn foretaget

Læs mere

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold

VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold VEJLEDNING Tagkonstruktioner med udvendig isolering af EPS Brandmæssige forhold I overensstemmelse med: Bygningsreglement 1995 Tekniske forskrifter Indholdsfortegnelse Generelt Brandkam og brandkamserstatning.

Læs mere

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri

Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri 2013 Vejledning om brandsikring af højhusbyggeri Denne vejledning er udarbejdet i samarbejde mellem Aalborg, Odense, Aarhus og Københavns brand- og byggemyndigheder og omfatter principper og inspiration

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 2. april 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 2. april 2008 Lovtidende A 2008 Udgivet den 2. april 2008 27. marts 2008. Nr. 212. Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner

Læs mere

Lovtidende A 2008 Udgivet den 2. april 2008

Lovtidende A 2008 Udgivet den 2. april 2008 OMTRYK Lovtidende A 2008 Udgivet den 2. april 2008 27. marts 2008. Nr. 212. Bekendtgørelse om driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler,

Læs mere

Driftsmæssige forskrifter for. hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker

Driftsmæssige forskrifter for. hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker Driftsmæssige forskrifter for hoteller m.v., plejeinstitutioner, forsamlingslokaler, undervisningslokaler, daginstitutioner og butikker Driftsmæssige Forskrifter for Hoteller m.v., plejeinstitutioner,

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 11 bestemmelser for,

Læs mere

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan

Aarhus Brandvæsen 2012. Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Aarhus Brandvæsen 2012 Vejledning om Udførelse af brandteknisk drift- og vedligeholdelsesplan Indhold Indledning... 3 1. Generelle oplysninger... 5 2. Organisering og ansvarsfordeling... 6 2.1 Ejer/lejers

Læs mere

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹

Tekniske forskrifter. for. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Tekniske forskrifter for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler¹ Beredskabsstyrelsen 11. november 2005 ¹ Forskriften er som udkast notificeret i overensstemmelse med Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet)

Læs mere

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune

Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Byggeretningslinjerne er udarbejdet i henhold til lejeaftalen med Århus Kommune Ved alle byggeansøgninger betales et GEBYR KR. 250,00 ÅRHUSKREDSENS KONTOR ER ÅBEN HVER TIRSDAG MELLEM KL. 17.00 19.30 RETNINGSLINIER

Læs mere

Bygningsreglementets funktionskrav

Bygningsreglementets funktionskrav Bygningsreglementets funktionskrav Brandtekniske begreber Baggrunden for bygningsreglementets funktionsskrav Brandtekniske begreber Ofte støder I på underlige koder i de forskellige brandtekniske vejledninger,

Læs mere

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader

Alm. Brand. Forebyg og begræns brandskader Alm. Brand Forebyg og begræns brandskader Forebyg brandskader i din virksomhed Brandsikkerhed Indfør et fyraftenseftersyn for at sikre, at branddøre er lukket og sikringssystemer virker. Hold flugtveje

Læs mere

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning.

Facadeelement A/S Bøgekildevej 10 8361 Hasselager, Aarhus. Brandstrategi for produktionshal og administrationsbygning. Facadeelement A/S 8361 Hasselager, Aarhus for produktionshal og administrationsbygning. Indhold 1. Formål... 4 2. Beskrivelse af projekt... 4 3. Hovedprincipper for brandsikring af udstillingslokaler...

Læs mere

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0.

BMC-lagrene er testede iht. EN13501-2 til REI 120 og er udført af materialer klasse A2-s1,d0. Denios ApS Dannevirkevej 6 7000 Fredericia Henrik Ohm 2012-02-22 Sag: RE12042 Init.: MSJ/CSH E-mail: msj@dbi-net.dk Dir.tlf.: 61201361 Vedr.: Anvendelse af brandsikre lagre Efter henvendelse fra Henrik

Læs mere

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE

NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE NOTATARK HVIDOVRE KOMMUNE Teknisk Forvaltning Bygningsafdelingen Sagsbehandler: Annette Sia Christiansen Sagsid.: 11/19345 Doc.id.: 93786-11 Holmegårdens Bibliotek, ændret anvendelse 28.03.2011/anc Lokalerne

Læs mere

1 af 42 13-01-2012 08:24. FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet. Senere ændringer til forskriften

1 af 42 13-01-2012 08:24. FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet. Senere ændringer til forskriften 1 af 42 13-01-2012 08:24 FSK nr 11050 af 01/02/1990 Gældende Offentliggørelsesdato: 25-09-1997 Forsvarsministeriet Senere ændringer til forskriften BEK nr 9395 af 27/06/2003 BEK nr 9694 af 14/08/2006 BEK

Læs mere

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling. om brandsikring af byggeri Eksempelsamling om brandsikring af byggeri April 2006 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Publikationen kan bestilles hos: Byggecentrum Lautrupvang 1 B 2750 Ballerup Tlf. 70 12 06 00 bog@byggecentrum.dk

Læs mere

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik

Salg af konsumfyrværkeri. fra anmeldelsespligtig butik Salg af konsumfyrværkeri fra anmeldelsespligtig butik 1 Denne vejledning er udarbejdet af Københavns Brandvæsen og er efter aftale med dem tilpasset vores lokale forhold. Vejledningen skal bruges som huskeliste

Læs mere

Beredskabsplan Ålholmskolen

Beredskabsplan Ålholmskolen INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord 2. Involverede parter 3. Hvis skaden er sket 4. Lovgivning 5. Brandmæssig adskillelse 6. Brandbelastning 7. Flugtveje 8. Redningsåbninger 9. Fyraftenseftersyn 10. Håndværkerprocedurer

Læs mere

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri

Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Tema om lovliggørelser af sommerhusbyggeri Indledning: Afdeling Byg oplever ofte i kontakten med sommerhusejere, der i en eller anden anledning har et ærinde hos bygningsmyndigheden, at der findes vidt

Læs mere

Arbejdsrum på faste arbejdssteder

Arbejdsrum på faste arbejdssteder Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-vejledning A.1.11 Juni 2007 Erstatter august 2004 Denne vejledning om Arbejdsrum på faste arbejdssteder oplyser om krav til arbejdsrum, hvori der beskæftiges ansatte.

Læs mere

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010

Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Garager og carporte m.v. Bygningsreglement 2010 Forord Bygningsreglementet, der trådte i kraft december 2010, indeholder bestemmelser for, hvordan der kan opføres garager, carporte, udhuse, drivhuse og

Læs mere

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Tagdækninger. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/002 8. udgave Januar 2014 Tagdækninger MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger... 3

Læs mere

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE

TITELBLAD DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: 179716 OPLAG: 1 TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TEKNISK-MERKANTIL HØJSKOLE TITELBLAD RAPPORT TITEL: Brandteknisk dokumentation VEJLEDER: Torben Clausen FORFATTER: Dan Knudsgaard DATO/UNDERSKRIFT: 04/04-2014 STUDIENUMMER: OPLAG: 1 SIDETAL (à 2400 anslag):

Læs mere

Rengøring og vedligeholdelse

Rengøring og vedligeholdelse Rengøring og vedligeholdelse Vejledning om rengøring og vedligeholdelse på faste arbejdssteder. Samt projekterendes ansvar i forhold til rengøring og vedligeholdelse af bygninger. At-vejledning A.1.4 December

Læs mere

Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner

Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner Vejledning om udførelse af Drift, kontrol og vedligeholdelsesplaner NORDSJÆLLANDS BRANDVÆSEN FOREBYGGENDE AFDELING September 2014 INDLEDNING I henhold til kapitel 5. 1, stk. 2 i Bygningsreglement 2010

Læs mere

Indhold. Door System - Hovvejen 148, 8361 Hasselager - T: 8692 1171 - F: 8692 1181 - E: info@doorsystem.dk - CVR: 21226734

Indhold. Door System - Hovvejen 148, 8361 Hasselager - T: 8692 1171 - F: 8692 1181 - E: info@doorsystem.dk - CVR: 21226734 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Generelle bestemmelser... 3 1.2 Før montering... 4 2. Montering... 5 2.1 Typer af vægge/befæstigelse... 5 2.2 Fastgørelse af karm... 5 2.3 Montage af dør... 6 2.4 Kontrol

Læs mere

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri

Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Erhvervs- og Byggestyrelsen Høring af Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 4. november 2010 1 Eksempelsamling om brandsikring af byggeri Indholdsfortegnelse Forord EKSEMPELSAMLING OM BRANDSIKRING

Læs mere

Nødbelysning. Nødbelysning. Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen September 2009

Nødbelysning. Nødbelysning. Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen September 2009 Af Steffen Nielsen, Sikkerhedsstyrelsen September 2009 er en overordnet betegnelse for sikkerhedsbelysning og reservebelysning. Sikkerhedsbelysning består dels af flugtvejsbelysning (belysning af udgangs-

Læs mere

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS

Gastekniske Dage 2011. Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS Michael Strøm Kierulff a/s METALBESTOS CE mærkning og brandsikring i henhold til Byggevaredirektivet og Bygningsreglementet BR10 Emnet er opdelt således: 1. CE mærkning iht. Byggevaredirektivet (CPD) 2.

Læs mere

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler

Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Vejledning om gennemgang af installationer i forsamlingslokaler Kontrol ved installationsgennemgang 1. Tavler 2. Fast 230/400 V installation 3. Brugsgenstande 4. Tilledninger 5. Lavvoltinstallationer 6.

Læs mere

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold,

Natur og teknik APV - Fase 1 Skema 26 2002 Ja Nej Årsag, vurdering af behov for ændringer og øvrige bemærkninger Lokalet, herunder størrelsesforhold, Lokalet, herunder størrelsesforhold, materialer, installationer og rengøring Er lokalets areal passsende i forhold til antallet af brugere? Er der plads nok til at udføre arbejdet på en hensigtsmæssig

Læs mere

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S

Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Generelt om sikkerhed i Frederikshavn Forsyning A/S Instruktion til medarbejdere samt håndværkere, konsulenter og andre, som arbejder for Frederikshavn Forsyning A/S Sikkerhedsregler i Frederikshavn Forsyning

Læs mere

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20

Ikke-bærende vægge. MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser. MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014. Telefon 45 76 20 20. Telefax 45 76 33 20 MK 6.00/010 8. udgave Januar 2014 Ikke-bærende vægge MK Prøvnings- og godkendelsesbetingelser ETA-Danmark A/S Kollegievej 6 DK-2920 Charlottenlund Telefon 45 76 20 20 Telefax 45 76 33 20 Forudsætninger...

Læs mere

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen.

Nøddeboparken. Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. 1 Retningslinier for ændringer og vedligeholdelse af bebyggelsen. er en rækkehusbebyggelse med 4431 boliger, opført 1977-1979. Bebyggelsesplanen er fastlagt i byplanvedtægt nr. 11. endvidere er området

Læs mere

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1

Vejledning til. tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af. fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 Vejledning til tekniske forskrifter for salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler 1 1 Bekendtgørelse nr. 1424 af. 16. december 2009, bilag 1 Side 1 af 67 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE

Funktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10

Læs mere

Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage...

Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage... Så er det sikkert! Foråret og håndværker fradraget er endelig tilbage... kpk-information - nr. 35 - maj 2013 Her får du sidste nyt med fokus på sikkerhed. For dig og dine kunder. Der er meget, der er sikkert.

Læs mere

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER

(2000/367/EF) BILAG DEFINITIONER, PRØVNINGER OG YDEEVNEKRITERIER SYMBOLER Uddrag af KOMMISSIONENS BESLUTNING af 3. maj 2000 om gennemførelse af Rådets direktiv 89/106/EØF for så vidt angår klassificering af byggevarer, bygværker og dele af bygværker efter brandmodstandsevne

Læs mere

Beredskabsplan. Indholdsfortegnelse

Beredskabsplan. Indholdsfortegnelse Beredskabsplan DANSK LANDBRUGSMUSEUM GL. ESTRUP, RANDERSVEJ 4 8963 AUNING TLF: 86 48 34 44 www.gl estrup.dk Udarbejdet af: Museumsbetjent Tina Svanholm Vingborg i samarbejde med Sikkerhedsudvalget Irene

Læs mere

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen

FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER. Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen FOREBYGGELSE AF BRAND I BOLIGER Chef for forebyggende Jens Bang Beredskabsinspektør Steffen A. Haagensen 1 2 Mange typer boliger Forskellige typer boliger parcelhuse Tæt/lav rækkehusbebyggelse etageboligbyggeri

Læs mere

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar

Center for Sundhed og Omsorg. www.plejehjemmetfalkenberg.dk. Værd at vide i tilfælde af BRAND. på Plejehjemmet Falkenberg. Om medarbejdernes ansvar Center for Sundhed og Omsorg www.plejehjemmetfalkenberg.dk Værd at vide i tilfælde af BRAND på Plejehjemmet Falkenberg Om medarbejdernes ansvar Revideret maj 2015 Indhold Dit ansvar som medarbejder - HVER

Læs mere

En guideline for myndigheder

En guideline for myndigheder Rudersdal Hørsholm Brandvæsen Forebyggende afdeling En guideline for myndigheder Drift, kontrol og vedligeholdelse af funktionsbaseret byggeri Guideline nr. 2 1. udgave juli 2009 Rudersdal Hørsholm Brandvæsen

Læs mere

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj

Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Udnyttelse af tagetagen på Birkeparken i Åbyhøj Rapport projekt uge 40-41 Mette Vriborg Nielsen Mette Vriborg Nielsen, TD uddannelsen, Århus Tekniske Skole, 2009 Side 1 INDHOLD Opgavedefinition... 3 Udnyttelse

Læs mere

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk

Vejledning 31. Brandtætninger. Brandtætning af gennembrydninger for installationer. Brandteknisk 2. udgave April 2005 Udgivet af Dansk Brandog sikringsteknisk Institut Brandtætninger Brandteknisk Vejledning 31 Brandtætning af gennembrydninger for installationer Indholdsfortegnelse Indledning.......................................

Læs mere

Nyt helårshus. 80 kvm

Nyt helårshus. 80 kvm Nuværende situation Ny facade mod syd Stue og køkken Nyt helårshus. 80 kvm snit 1 snit 2 nedløb 500 1200 1200 600 1200 Hegn 200 x 180cm Hegn med låge 200 x 180cm 2000 2600 2600 1280 2600 Värelse til kip

Læs mere

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer. 25. januar 2013 Side 1 Energistyrelsen informerer om brandventilation Energistyrelsen er blevet informeret om, at der kan være problemer med overholdelse af reglerne for røg- og varmeudsugningsventilatorer.

Læs mere

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom.

Etageejendomme Bestemmelserne er gældende for alle afleveringssteder i en etageejendom. Bygningsreglementet (Uddrag af kapitel 4) Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 100 cm, ved tofamiliehuse dog mindst 90 cm. Gange, reposer og ramper i fælles adgangsveje skal have

Læs mere

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9

Teknik / Brandisolering. 4.2 Brandisolering 4.2. Gyproc Håndbog 9 Teknik / Brandisolering 4.2 Brandisolering 4.2 Gyproc Håndbog 9 419 Teknik / Brandisolering / indhold 4.2 Brandisolering Indhold 4.2.0 Indledning... 421 4.2.1 Lovgivning... 424 4.2.2 Brandens opståen...

Læs mere

Alarmering på hoteller Brand og trusler. Vær sikker - hver dag. Branchevejledning for hoteller mv.

Alarmering på hoteller Brand og trusler. Vær sikker - hver dag. Branchevejledning for hoteller mv. Alarmering på hoteller Brand og trusler Vær sikker - hver dag Branchevejledning for hoteller mv. Indholdsfortegnelse Vær sikker hver dag... 1 Tryghed hos personalet giver tryghed hos gæsten.. 2 Lovgivning...

Læs mere

ORDFORKLARING. Indhold. Alfabetisk ordliste 2. Låsekasser 7. Låsedele 9. Låsesystemer 11

ORDFORKLARING. Indhold. Alfabetisk ordliste 2. Låsekasser 7. Låsedele 9. Låsesystemer 11 Indhold Alfabetisk ordliste 2 Låsekasser 7 Låsedele 9 Låsesystemer 11 1 Alfabetisk ordliste AIA-anlæg (Automatiske IndbrudsAlarmanlæg) Skafor-godkendt er et elektronisk overvågningsanlæg, der automatisk

Læs mere

Maj 2011 DTU BYG. Unavngivet Sven Bruun

Maj 2011 DTU BYG. Unavngivet Sven Bruun BRANDSIKRING AF HISTORISKE BYGNINGER ark.maa. Lammert Flokstra S080172 Brandteknisk projektopgave Master i Brandsikkerhed Vejleder: Professor Kristian Hertz Maj 2011 DTU BYG Unavngivet Sven Bruun Historiske

Læs mere

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi.

Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet. Afd. for By, Bolig og Ejendom. Dr. Neergaardsvej 152970. Hørsholm+45 4586 5533. www.sbi. Statens Byggeforskningsinstitut, SBiAalborg Universitet Afd. for By, Bolig og Ejendom Dr. Neergaardsvej 152970 Hørsholm+45 4586 5533 www.sbi.dk Hvad er tilgængelighed? Begrebet er tæt forbundet med Design

Læs mere

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø

Vejledning om byggesager. Legepladser BORNHOLMS. Teknik & Miljø Vejledning om byggesager Legepladser BORNHOLMS R E G I O N S K O M M U N E Teknik & Miljø Forord Denne vejledning er lavet for at hjælpe dig til at komme godt igennem ansøgningsprocessen og omhandler alle

Læs mere

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser

Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser Vejledning til kommunerne om byggesagsbehandling af tilgængelighedsbestemmelser December 2004 Indholdsfortegnelse: I. Byggesagsbehandling af tilgængelighedskrav 1. Materiale til ansøgning om byggetilladelse

Læs mere

Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer

Brandteknisk risikovurdering af boliger til plejekrævende personer FORORD Denne rapport er tilegnet en gruppe af medborgere der på grund af alderssvækkelse, handicaps, medicinering m.v. er uden mulighed for ved egen hjælp at bringe sig i sikkerhed når de bliver udsat

Læs mere

VÆrd. at VIde om Br10. BR10 Rationel vinduer TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK. Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse

VÆrd. at VIde om Br10. BR10 Rationel vinduer TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK. Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse BR10 Rationel vinduer hjem med gode energier VÆrd at VIde om Br10 TEKNISK FOLDER FOR FAGFOLK Bygningsreglementet 2010 Information om vinduer og døre til enfamiliehuse Indhold 1. Bygningers indretning...

Læs mere

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder

At-VEJLEDNING. Arbejdsrum på faste arbejdssteder At-VEJLEDNING ARBEJDSSTEDETS INDRETNING A.1.11 Arbejdsrum på faste arbejdssteder Juni 2007 Erstatter august 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld

Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S. Rundt brand- og røgspjæld Vejledning til installation, drift og vedligeholdelse af brand- og røgspjæld PK-I-R EI30S / EI60S / EI90S / EI120S Rundt brand- og røgspjæld & PK-I-S EI90S / EI120S Firkantet brand- og røgspjæld Ved Milepælen

Læs mere

Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010

Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010 Ejerforeningen Louisegaarden Ekstraordinær generalforsamling tirsdag den 23. november, 2010 23. november 2010 Ejerforeningen Louisegaarden, Ekstraordinær generalforsamling Side 1 Loftprojekt Alternativ

Læs mere

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse

Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjekliste for eksisterende bygning - forundersøgelse Tjeklisten indeholder en række beskrivelser af forhold, som den projekterende og rådgivende efter arbejdsmiljølovgivningen skal tage hensyn til i sit

Læs mere

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING

11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING 11ØSTRE SKOLE - RENOVERING OG GENOPRETNING Bygningsplan 1 Skolen består af 10 bygninger fra perioden 1952 til 2004, hvoraf de 9 er sammenbyggede. Kun SFO fremstår som en selvstændig bygning. Der pågår

Læs mere

Beredskabsplan. For ODD FELLOW LOGEN Skolegade 3, 5800 Nyborg

Beredskabsplan. For ODD FELLOW LOGEN Skolegade 3, 5800 Nyborg Beredskabsplan For ODD FELLOW LOGEN Skolegade 3, 5800 Nyborg Risikoanalyse: Side 2. kælderetage stueetage 1. sal person ulykker Risikoforebyggelse: Side 3. kælderetage stueetage 1. sal Handleplan: Side

Læs mere

BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN

BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN BRANDSIKRING AF TRÆTRAPPER I BYFORNYELSEN Udredningsrapport og forsøg - marts 2002 NOVA 5 arkitekter a/s. DOMINIA A/S. Byfornyelse Danmark. Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut I N D H O L D s. 3 1.0

Læs mere

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation

Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Ledelse- og Kommunikation Brandteknisk dokumentation Lars Bækgaard 4. semester valgdel Bygningskonstruktøruddannelsen Vejleder: Henning Baunsgaard Hansen Via University College Århus Dato: 04-11--2013

Læs mere

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro

Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Hvad må man som nabo til Metroen? Bestemmelser og begrænsninger for naboejendomme til den underjordiske del af Københavns Metro Indhold 3 For Metroens sikkerhed 4 Om servitutten 5 Belastninger 7 Udgravninger

Læs mere

Husbåde. Vejledning om byggesagsbehandling

Husbåde. Vejledning om byggesagsbehandling Husbåde Vejledning om byggesagsbehandling af flydende boliger Maj 2004 Indledning I Forslag til lov om ændring af lov om ændring af byggeloven, planloven og lov om statens byggevirksomhed foretages en

Læs mere

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne

Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Bygningsreglement for småhuse, om: Pejse- og brændeovne Denne pjece fortæller om de bestemmelser i småhusreglementet*, der skal overholdes, når der opsættes en pejs eller en brændeovn. Ifølge småhusreglementet

Læs mere

DBI s erfaringer med Teknisk bytte

DBI s erfaringer med Teknisk bytte v/ Ib Bertelsen master i brandsikkerhed, M.IDA Dias 1 / 2010-10-14 / DBI Hvad er tekniske bytter? - Eksisterer i realiteten ikke! - Der tages i stedet udgangspunkt i 1) funktionsbaserede brandkrav, 2)

Læs mere

Klimaskærm konstruktioner og komponenter

Klimaskærm konstruktioner og komponenter Klimaskærm konstruktioner og komponenter Indholdsfortegnelse Klimaskærm...2 Bygningsreglementet...2 Varmetab gennem klimaskærmen...2 Transmissionstab...3 Isolering (tag, væg, gulv)...3 Isolering af nybyggeri...3

Læs mere

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998

Pejse og brændeovne. Bygningsreglement for småhuse 1998 Pejse og brændeovne Bygningsreglement for småhuse 1998 Forord Bygningsreglement for småhuse (småhusreglementet), der trådte i kraft den 15. september 1998, indeholder i afsnit 8 en række byggetekniske

Læs mere

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995

Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 1 Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 Erhvervs- og Boligstyrelsen Tillæg 4 til Bygningsreglement 1995 3 I Bygningsreglementet, der trådte i kraft den 1. april 1995, med tillæg 1, der trådte i kraft den

Læs mere

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter.

Den skitserede løsning opfylder efter vor mening lokalplanen, og overstiger hverken byggefelter eller bebyggelsesprocenter. Renoveringsplan - for maskinhus, containere, mv. Odder golfklub, 5. januar 2015 Indledning: Denne projektplan indeholder en overordnet beskrivelse af en lovliggørelse/renovering/tilbygning af Odder Golfklubs

Læs mere

Juni 2013. Risk Management i Plast-Industrien

Juni 2013. Risk Management i Plast-Industrien Juni 2013 Risk Management i Plast-Industrien Topdanmark Risiko-Ingeniør Pia Marsengo - Elektroingeniør Søværnets Materielkommando Våbensikkerhed Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut Certificering af

Læs mere