Markedet for energibesparelser i bygninger

Transkript

1 Baggrund Markedet for energibesparelser i bygninger af specialkonsulent, cand. polit. Finn Bo Frandsen, Dansk Byggeri Det moderne samfund er afhængig af energi Samfundet kan ikke fungere uden energi, da energi er blodet i samfundsøkonomien. I Danmark udgør forbrugernes energiudgifter ekskl. transport mere end 70 mia. kr. om året. Efter oliekriserne i 1973/74 og 1979/80 er der sket effektiviseringer af energianvendelsen. Energiforbruget har været næsten konstant siden 1980, mens bruttonationalproduktet er vokset med ca. 50%, så energiforbruget pr. BNP enhed (intensiteten) er faldet med i gennemsnit 1,9% p.a. I de senere år har regeringens energipolitik især fremmet liberaliseringen af energiforsyningen og skabt bedre rammer for konkurrencen. Energipolitikkens mål og midler I forbindelse med Danmarks opfyldelse af Kyoto-forpligtigelsen vedrørende reduktion af udledningen af drivhusgasser er der fokus på, hvor energibesparelserne og dermed CO- 2-reduktionen kan opnås billigst. Der er store potentialer for at gennemføre effektiviseringer og besparelser i forbruget af energi, men potentialerne bliver af forskellige årsager ikke altid realiseret af sig selv. Derfor er der behov for en effektiv indsats med fokus på de store og rentable energibesparelser, som vil reducere forbrugernes og virksomhedernes energiregninger. Bygningsrelaterede energibesparelser udgør et stort potentiale. Der er ofte god økonomi ved disse besparelser, som kan udføres billigst i forbindelse med nybyggeri og større renoveringer. Energibesparelser bidrager til at afhjælpe miljøproblemerne og til at fastholde en høj forsyningssikkerhed. Besparelserne mindsker sårbarheden over for stigende energipriser og fremmer den økonomisk vækst samt erhvervsudviklingen, bl.a. ved at fremme lovende teknologiske løsninger. Den politiske aftale af 10. juni 2005 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om den fremtidige energispareindsats fastlægger rammerne og hovedelementerne for energispareindsatsen i de kommende år. Med aftalen vil man søge at skabe en øget omkostningseffektiv og markedsorienteret besparelsesindsats, der sætter fokus på rentable besparelser. Parterne i aftalen har som mål, at energiforbruget - ekskl. transport skal falde med 7,5 PJ i gennemsnit pr. år i perioden Energispareindsatsen skal dermed mere end opveje den stigning i energiforbruget (ekskl. transport), som følger af væksten i samfundsøkonomien.

2 En væsentlig del af besparelserne skal opnås ved, at net- og distributionsselskaberne (el, naturgas, fjernvarme og olie) leverer flere besparelser inden for de nuværende økonomiske rammer. Der er også fokus på bygningers energiforbrug. Her er de centrale initiativer: stramninger af energibestemmelserne i bygningsreglementet, en ny forbedret energimærkningsordning, bedre tilsyn med kedler og ventilationsanlæg samt en forstærket indsats i den offentlige sektor. Herudover er der udstedt cirkulære om energieffektivisering i statslige institutioner. Med den politiske aftale skal kommuner og regioner leve op til de samme krav om energieffektive indkøb og realisering af energibesparelser med op til 5 års tilbagebetalingstid, som på det statslige område. Endvidere etableres et koordinationsudvalg, der skal sikre en omkostningseffektiv besparelsesindsats, herunder bedre prioritering og øget samarbejde mellem alle aktører. Energipolitikken for nye og eksisterende bygninger Knap 40% af energiforbruget bliver anvendt i bygninger. Den årlige varmeregning udgør mere end 30 mia. kr. Det er vigtigt, at energiforbruget til opvarmning falder. De tekniske muligheder foreligger, og der bliver nu gjort en særlig indsats for at fremme energibesparelserne både i nye og eksisterende bygninger. Der er tale om et af de helt centrale indsatsområder. Nybyggeri Selv om energikravene til nybyggeriet er skærpet betydeligt gennem de sidste 25 år, er der behov for en løbende skærpelse af de energimæssige krav til nye bygninger i overensstemmelse med de tekniske og økonomiske muligheder. Der er brug for en langsigtet plan, der giver tid til at gennemføre forskning og udvikling og til, at industrien, rådgiverne og byggebranchen kan få de mere effektive komponenter og lavenergibygninger på markedet. Krav i bygningsreglementet om maksimalt varmetab: BR 82: En ny bygning må bruge ca. 10,0 liter olie pr. m 2 BR 95: En ny bygning må bruge 7,5 liter olie pr. m 2 De fremtidige krav kan ikke direkte sammenlignes med de hidtidige, men kan omregnes til: Nye energikrav 2006: En ny bygning må bruge 5,5 liter olie pr. m 2 Nye energikrav 2010: En ny bygning må bruge 4,2 liter olie pr. m 2 (pejlemærke) Nye energikrav 2015: En ny bygning må bruge 3,0 liter olie pr. m 2 (pejlemærke) Til sammenligning er det gennemsnitlig nettovarmeforbrug i de eksisterende bygninger 14 liter olie/m 2 i dag. Ifølge EU s bygningsdirektiv skal energikravene revurderes hvert femte år. Den fremtidige skærpelse af kravene vil blive baseret på den teknologisk udvikling og den økonomiske rentabilitet. For bygninger med et særligt lavt energiforbrug er fjernvarme- eller naturgasforsyning ikke samfundsøkonomisk rentabelt, da omkostningerne til etablering af et vandbåret opvarmningssystem og tilslutning til de kollektive systemer er store. Fritagelse for en sådan tilslutning og ophævelse 2 af 14

3 af forbudet mod elvarme vil gøre det mere attraktivt at opføre lavenergibygninger. Med henblik på at fremme energibesparelser i nye bygninger vil regeringen: - skærpe bygningsreglementets energikrav til nybyggeri med 25-30% fra 2006, - have som målsætning at skærpe energikravene yderligere med ca. 25% i 2010 og fortsætte stramningerne i 2015, - fra 2006 i det nye bygningsreglement definere to klasser af lavenergibygninger, som bruger henholdsvis 25% og 50% mindre energi end svarende til kravene i 2006, - ophæve kravene om tilslutningspligt til fjernvarme og naturgas samt forbudet Eksisterende mod anvendelse bygninger af elvarme for lavenergibygninger, og - skærpe tilsynet med overholdelse af bygningsreglementet. De eksisterende bygninger vil i lang tid fremover udgøre hovedparten af bygningsbestanden. Efter et betydeligt fald i varmeforbruget i begyndelsen af 1980 erne har det været næsten konstant. Energiforbruget i de bestående bygninger er imidlertid stort. Det er i gennemsnit 14 liter olie/m 2 og næsten 3 gange så højt som de 5,5 liter olie/m 2 i bygningsreglementet, der gælder fra Der er derfor et stort potentiale for besparelser, hvoraf kun en lille del bliver realiseret i dag. Det er både vigtigt og fordelagtigt at inddrage energiforbedringer ved renoveringer, som alligevel skal gennemføres. For i så fald er merinvesteringen til energibesparelserne relativt begrænset, og mange besparelser vil være rentable. På den baggrund stilles der i det reviderede bygningsreglement energimæssige krav ved større renoveringer af eksisterende bygninger og ved renovering af konkrete bygningselementer. Der er specifikke energikrav ved udskiftning af tagdækning eller vinduer på en facade samt ved skift af varmeforsyning og udskiftning af olie- og gaskedler. Det er krav, som er rentable for forbrugerne. Hvad kan der gøres i eksisterende bygninger: - Efterisoleringer på lofter har typisk korte tilbagebetalingstider på omkring 3-6 år og kan ofte gennemføres uden indgreb i bygningens konstruktioner. - Hulmursisoleringer har typisk tilbagebetalingstider på omkring 5-10 år. - Ved renoveringer af større bygninger er nogle af de mest oplagte energibesparelsestiltag efterisolering af facader og gavle, udskiftning til energiruder samt ventilation med varmegenvinding. - Udskiftes en gammel cirkulationspumpe til en energisparepumpe vil et enfamiliehus typisk kunne spare ca. 400 kwh årligt. Udgiften på ca kr. er tilbagebetalt på ca. 4 år. Skal pumpen udskiftes alligevel er merudgiften marginal. På landsplan vil reduktionen svare til det årlige forbrug i en by som Odense. Energimærkning af bygninger synliggør bygningens energimæssige standard og besparelsesmulighederne. Uden denne viden er det ofte svært at realisere energibesparelser. Gode og effektive energimærker, som indeholder konkrete forslag til 3 af 14

4 rentable besparelser, skal være udgangspunkt for realisering af flere varmebesparelser. Mærkerne skal også indeholde forslag til finansiering. Med loven om energibesparelser i bygninger gennemføres kravene i EU s bygningsdirektiv om energimærkning. Mærkningen ved salg skal være mere effektiv, grundig og brugervenlig, og der vil blive krav om mærkning ved udlejning og mærkning af nye bygninger. Bygninger over 1000 m 2 skal energimærkes regelmæssigt. Samtidig indføres eftersynsordninger for kedler og ventilationsanlæg. Det søges at integrere energimærkninger og tilstandsrapporter i en fælles ordning. I forlængelse af energimærkningsordningen er der brug for en supplerende indsats for at fremme realiseringen af varmebesparelser, da mærkningen hidtil har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at sikre, at en væsentlig del af de påviste og økonomisk attraktive besparelser bliver iværksat. Man kan fremme besparelserne ved at gøre det lettere for forbrugerne at gennemføre de forbedringer, som fremgår af mærkningen. Det er derfor vigtigt, at byggebranchen markedsfører mulighederne for energibesparelser i bygninger, herunder standard- og pakkeløsninger til faste priser. Det er også vigtigt, at der er incitamenter til energibesparelser. Her spiller den tarifstruktur, som net- og distributionsselskaberne anvender, en stor rolle, da høje faste tariffer betyder lavere variable tariffer, hvilket reducerer incitamenterne til at gennemføre besparelser. Net- og distributionsselskaberne skal prioritere varmebesparelser. Som led heri skal selskaberne indgå aftaler med byggebranchen om pakke- og standardløsninger. Målet er, at befolkningen har et sted at henvende sig for at få råd om realisering, herunder finansiering, af energibesparelser. Med henblik på at fremme varmebesparelser i eksisterende bygninger vil regeringen: - indføre krav om, at alle bygninger ved større renoveringer skal have udført de energimæssige forbedringer, der fremgår af energimærkningen, - indføre specifikke krav i bygningsreglementet ved udskiftning af tagdækning, vinduer på facade, olie- og gaskedler samt skift af varmeforsyningsform, - igennem lovgivning gennemføre mere effektiv og brugervenlig energimærkning af bygninger ved salg og udlejning, - fastsætte gyldigheden af energimærker for små bygninger til maksimalt 5 år, - fastsætte hyppigheden for den regelmæssige energimærkning for bygninger Potentialevurdering over m 2 til maksimalt 5 år, - sikre regelmæssig mærkning af alle offentlige bygninger uanset størrelse, - efter 3 år overveje, om der skal indføres regelmæssig mærkning af alle bygninger, - indføre eftersynsordninger for olie- og gaskedler samt ventilationsanlæg, - arbejde for integration af energimærkning og tilstandsrapporter, - reducere de faste tariffer ved fjernvarme- og elforsyning, - styrke aktørernes indsats for at fremme energibesparelser. 4 af 14

5 Effekter af energipolitikken i forhold til bygninger Ved nybyggeri er der ifølge den faglige baggrundsrapport til udkastet til handlingsplan, december 2004, forudsat en merudgift på kr. pr. m 2 som følge af stramningen af energikravene i bygningsreglementet. I løbet af nogle år ventes merudgiften at blive reduceret i takt med den teknologiske udvikling. Incitamenterne til at opføre lavenergibygninger ventes at ville medføre, at op mod 20% af de nye bygninger efter et par år vil være lavenergibygninger. Energibesparende tiltag i nyt boligbyggeri Der er gode muligheder for at udforme ydervægskonstruktionerne med bedre varmetekniske egenskaber, da f.eks. ydervægge til enfamiliehuse i dag typisk udføres med en for tynd isoleringstykkelse (kun 125 mm) og ofte indeholder væsentlige kuldebroer ved vinduesfalse. Betonelementer til store bygninger, der typisk udformes med mange ikke-konstruktive ribber, kan forbedres markant ved fjernelse af disse ribber. Generelt kan de varmetekniske egenskaber forbedres ved merisolering, bedre kuldebroisolering og anvendelse af isoleringsmaterialer med mindre varmeledningsevne. Når ydervægges isoleringstykkelse øges, påvirker det fundamentet. Ydervægge og fundamenter skal derfor behandles under ét, og det er vigtigt, at fundamentet er velisoleret ved gulvvarme. Der er ligeledes gode muligheder for at isolere loftskonstruktioner i især enfamiliehuse bedre end i dag, hvor mm er den normale tykkelse. Det er forholdsvist nemt og billigt at indbygge isolering i terrændæk. Gulvvarme øger betydningen af god terrændækisolering. Typiske vinduer har et energitilskud, dvs. varmetilskud fra solen minus varmetab, på 40 kwh/m 2 om året. De mest oplagte tiltag til forbedring af de varmetekniske egenskaber er anvendelse af glas med større soltransmittans, flere glaslag med lavemissionsbelægning, isolerende gas i hulrum, såkaldt varm rudekant samt isolerende og smallere ramme-karm profiler. Hvis disse tiltag bliver benyttet i realistiske løsninger, kan der opnås omtrent et neutralt energitilskud. I nybyggeriet er ventilationstabet i takt med at der isoleres bedre og bedre blevet en betydelig positiv post i det samlede varmeregnskab. El-effektiv mekanisk ventilation med varmegenvinding er en god mulighed for at nedbringe energiforbruget yderligere, og som har en væsentlig sidegevinst i form af et bedre indeklima end traditionel naturlig ventilation. Effektiv mekanisk ventilation med varmegenvinding stiller visse krav til bygningens lufttæthed og en hensigtsmæssig indregulering, betjening og vedligeholdelse. Teknisk isolering er et forsømt område. En stor del af nybyggeriet lever ikke op til isoleringskravene. Der er muligheder for varmebesparelser blot ved at leve op til de gældende krav eller gøre det end bedre, men det kræver, at der bliver taget pladsmæssige hensyn ved projekteringen. Varmerør og ventiler i uopvarmede kældre eller skunk- og loftsrum samt små fjernvarmeunits er de primære besparelsesområder. 5 af 14

6 Man kan opføre enfamiliehuse med et energiforbrug til rumopvarmning, der er reduceret med op til 70% i forhold til den hidtidige energiramme. Byggeteknisk, brugsmæssigt og økoniomisk er besparelserne forsvarlige at gennemføre. Det er konklusionen på et større forsøgshusprojekt, der er gennemført over de senere par år. Merudgifterne er begrænset til kun ca. 5%. Energibesparende tiltag i det eksisterende boligbyggeri Der er store potentialer for energibesparelser i de eksisterende bygninger på grund af den lange levetid, og da der hele tiden opstår nye potentialer som følge af den teknologiske udvikling. Der er især potentialer for isoleringsmæssige tiltag som følge af en dårlig isolering ved opførelsen. 75% af bygningsmassen er opført før 1979, hvor den første skærpelse af isoleringskravene blev indført. De andre 25% af bygningerne har overvejende en isoleringsstandard, som er mindst 50% dårligere end de nye energikrav ifølge BYG DTU: R-080, De oplagte energibesparelser ved renovering er udvendig efterisolering af ydervægsfacader, udskiftning af vinduer til energirigtige vinduer med energirude og ventilation med varmegenvinding. Der er et stort potentiale for efterisolering af ydervægsfacader, da velisolerede ydervægge først blev normalt efter en markant skærpelse af varmeisoleringskravene i bygningsreglementet fra Facadeefterisolering er en naturlig del af facaderenoveringer med ny regnskærm, og kan oftest udføres nemmest og varmeteknisk effektivt udvendigt på konstruktionen. Den kan også løse problemer med skimmelsvamp og kuldebroer. Efterisolering af tag- og loftskonstruktioner er relativt nemt, effektivt og overvejende billigt at udføre i etageadskillelser, skunkrum, skråvægge og gitterspær samt flade tage. Mulighederne for efterisolering af underbygningskonstruktioner, der defineres som terrændæk, fundamenter samt kælder- og krybekælderkonstruktioner, hæmmes af fugttekniske forhold, lang levetid og store etableringsomkostninger. En oplagt, billig og effektiv efterisolering er udlægning af isolering i strøgulve ved udskiftning af eksisterende gulv, især i forbindelse med uisolerede fundamenter. Varmetransmissionstab fra vinduer med energimæssigt dårlige rudeløsninger (termorude eller et lag glas) udgør ofte en væsentlig del af det samlede transmissionstab - i det typiske parcelhus fra 1960 erne udgør vinduestabet 45%! Varmetabet kan reduceres ved udskiftning til vinduer med energirude og varm rudekant. Ved ældre bevaringsværdige dannebrogsvinduer er istandsættelse og montering af en forsatsramme med energiglas eller forsatsenergirude oftest den totaløkonomisk mest optimale løsning. Vinduer med endnu bedre varmetekniske egenskaber kan opnås ved brug af ruder med flere lag glas, smallere og isolerende ramme-karm konstruktioner og jernfattigt glas. Der er også potentiale for varmebesparelser ved brug af mekanisk ventilation med varmegenvinding, da ventilationstabet typisk er kwh/m 2, hvoraf 80-90% vil kunne genvindes. Af hensyn til driftsøkonomien er det vigtigt at fokusere på minimering af elforbruget til ventilatordriften, der i dag typisk er 7 kwh/m 2, men som kan nedsættes til 6 af 14

7 3 kwh/m 2 ved brug af kendte løsninger. Det er vigtigt med en god lufttæthed, så det meste af luftskiftet går gennem varmeveksleren. Ekstraomkostningen for etablering af ventilation med varmegenvinding frem for kun udsugning er i etageboliger ca. 50 kr./m 2, mens den i enfamiliehuse er ca. 300 kr./m 2. I forbindelse med teknisk isolering er der gode muligheder for efterisolering af uisolerede varmerør og varmevekslere samt anlæg med tynd og dårlig isolering. Ved udskiftning af varmeanlæg i ældre etageejendomme er det muligt at vælge et højt isoleringsniveau. I enfamiliehuse er uisolerede fjernvarmeunits et område med store besparelsesmuligheder. Rumopvarmningen kan nedsættes til ca. 20 kwh/m 2 for etageboligerne og 40 kwh/m 2 for parcelhuset ved gennemgribende energirenovering og brug af typiske og rentable besparelsestiltag. Økonomiske beregninger BYG DTU gør opmærksom på, at økonomiske analyser i form af CO 2 -omkostninger er mindre velegnede for beslutninger om f.eks. isoleringsmæssige tiltag i bygninger, der har konsekvens år ind i fremtiden. Det skyldes, at bygningerne vil være i brug i en fremtidig energisituation uden fossile brændsler og dermed CO 2 -udledning. Det mest rationelle er en betragtning over, hvordan man samlet set billigst når fra det nuværende samfund til et bæredygtigt samfund uden brug af fossile brændsler om ca. 50 år. Derfor vil det være oplagt at anlægge en totaløkonomisk synsvinkel svarende til en optimering af anlægs- og driftsudgifterne over f.eks. 30 år (det er en normal låneperiode ved byggeinvesteringer), hvor der tages hensyn til udviklingen og usikkerhederne i renter og energipriser over levetiden. Beregninger af totaløkonomien i efterisolering af typiske konstruktioner i det eksisterende byggeri viser, at tiltagene generelt er totaløkonomiske rentable. Mange af tiltagene giver anledning til store besparelser over 30 år. Se bilagstabel 1. Økonomien er dog mindre god ved efterisolering af ydervægsfacader, forudsat at tiltagets energibesparelse tillægges den fulde anlægsomkostning (ekskl. stilladsomkostning), dvs. renovering alene for at spare energi. Facaderenoveringer med ny klimaskærm bliver imidlertid ofte iværksat af andre grunde end for at spare energi, og her kan man argumentere for, at energibesparelsen er en sidegevinst. I tilfælde, hvor renoveringen ikke er nært forestående, kan det forsvares at fremskynde renoveringen af hensyn til den gode økonomi i energibesparelserne. Totaløkonomien i mekanisk ventilation med varmegenvinding frem for naturlig ventilation og mekanisk udsugning er særdeles fornuftig for etageboliger. Især er der god økonomi i at vælge varmegenvinding ved større renoveringer, hvor man alligevel havde planlagt at etablere et udsugningsanlæg, hvilket ofte er tilfældet. Mekanisk ventilation med varmegenvinding til eksisterende enfamiliehuse er væsentligt dyrere (opgjort pr. m 2 ) end i etageboliger, hvilket giver en mindre god totaløkonomi. 7 af 14

8 Merudgiften over 30 år er i forhold til de samlede anlægs- og driftsomkostninger dog beskeden. I nybyggeriet er de totaløkonomisk optimale isoleringstykkelser betydeligt større end de nuværende tykkelser, og hvis blot målet er at sikre samme totaløkonomi som i BR95, kan isoleringstykkelsen øges endnu mere. Se bilagstabel 2. Når totaløkonomien for forskellige isoleringstykkelser bestemmes, vil der typisk fremkomme en sammenhæng, hvor meromkostningen for et ikke-optimalt isoleringsniveau er asymmetrisk, da der er større meromkostninger ved underisolering end ved overisolering. Det vil derfor ofte være rationelt at installere mere isolering end det optimale. Vurderinger af økonomien i energimæssigt bedre vinduesløsninger viser generelt, at en forbedring af de nuværende løsninger (med almindelig energirude) i form af smal ramme-karm, jernfrit glas og varm rudekant giver betydelige besparelser, mens økonomien i løsninger med flere lag glas end to ikke umiddelbart er attraktiv med de nuværende priser. Suppelement til afsnittet om økonomi Birch & Krogboe A/S har udarbejdet en vurdering af de tekniske og økonomiske energibesparelsespotentialer i form af en sammenfatning og vurdering af de foreliggende analyser. På varmesiden vurderes alle besparelser at kunne tilbagebetales inden for investeringens levetid, dvs. 30 år. For flere af investeringerne er de tjent hjem flere gange i perioden, da en stor del af potentialerne kan realiseres med en tilbagebetalingstid mellem 8 og 10 år. Der er stor variation afhængig af den teknologiske løsning. Her er der tale om den situation, hvor investeringen alene gennemføres på grund af energibesparelsen. Hvis de energibesparende tiltag bliver gennemført som led i en renovering af bygningerne, vil rentabiliteten blive tilsvarende bedre. Vinduer: Rudeudskiftninger fra termoruder til energiruder koster 300 kr. pr. m 2 og er indtjent 3-4 gange i løbet af en periode på 30 år. Tag: Efterisolering kan foretages med en investering på kr. pr. m 2 afhæng af isoleringstykkelsen. Fælles er, at investeringen vil være indtjent og i mange tilfælde rigeligt (1-8 gange) efter 30 år. Levetiden vurderes tæt på 100 år. Væg: Efterisolering kan foretages med en investering på kr. pr. m 2 afhængig af isoleringstykkelsen. Fælles er, at investeringen ved etagebyggeri vil balancere eventuelt med en fortjeneste efter 30 år. Levetiden vurderes tæt på 100 år. Gulv: Efterisolering af terrændæk kan foretages for ca. 50 kr. pr. m 2. Investeringen vil være indtjent 4-5 gange i løbet af en 30 årig periode. I bilaget viser figur 1 og figur 2 varmetabet i den offentlige sektor og i husholdningerne. 8 af 14

9 Besparelsespotentiale Det rentable potentiale for rumvarmebesparelser i perioden frem til 2050 er vurderet på basis af antagelser om udviklingen i boligmassen og energiforbruget til rumopvarmning. Der er forudsat, at hele den eksisterende boligmasse enten skiftes ud med nyt eller energirenoveres gennemgribende i perioden frem til Se figur 1 i bilaget. Tilvæksten i boligarealet er i perioden på 27%. Stigningen skyldes delvist, at behovet for boliger vil stige som følge af højere levealder, og da de ældre bliver boende længere tid i egen bolig. Energiforbruget til rumopvarmning i nybyggede boliger er forudsat reduceret med 30% i 2020, mens renoverede boliger antages at blive opgraderet til de gældende energikrav i nybyggeri. Undersøgelserne af besparelsesmuligheder og varmeøkonomien understøtter, at det er teknisk muligt og økonomisk fornuftigt. Hvis den skitserede udvikling gennemføres, vil varmebehovet i boligmassen (både eksisterende bygninger og nybyggeri) kunne reduceres betydeligt. Nettoenergiforbruget til rumopvarmning vil kunne reduceres med 30% i løbet af de 15 år fra 2005 til 2020 og med ca. 80% over de næste 45 år, dvs. fra 2005 til Se bilagstabel 3. Konklusioner Man kan med fordel udføre energibesparelser i nybyggeriet og det eksisterende byggeri. Ved nybyggeri er merinvesteringen for at reducere energiforbruget begrænset i forhold til de besparelser, der kan opnås på driften over bygningens lange levetid. Ved større renoveringer er det økonomisk fordelagtigt at opdatere bygningsdelene til et niveau, der svarer til kravene i nybyggeriet. Der er ikke væsentlige tekniske eller økonomiske barrierer for at opnå store energibesparelser. Problemet ligger nærmere i virkemidler til gennemførelse af de oplagte og rentable energimæssige forbedringer. Det bekræftes af erfaringer fra energimærkningsordningen, der viser, at der i 75% af de energimærkede bygninger er fundet oplagte besparelsesmuligheder med tilbagebetalingstider på 8 år eller mindre, men de fleste af disse besparelser bliver ikke gennemført. Det er også erfaringen, at bygninger oftest ikke bliver opgraderet energimæssigt ved renoveringer på grund af manglende viden eller interesse. Markedet fungerer dermed dårligt, og befolkningen handler generelt ikke rationelt i forhold til energipriserne. For at sikre energibesparelser er det nødvendigt med krav i bygningsreglementet, så den enkelte borger kan blive beskyttet mod store energiafgifter. 9 af 14

10 En forskergruppe på DTU foreslår en langsigtet energiplan Strategien for forskning og udvikling af energieffektive teknologier i bygninger må ses ud fra bygningers lange levetid og sammenhængen med energisystemet generelt. Derfor har forskergruppen skitseret en ønskelig langsigtet udvikling for hele energiområdet i form af følgende mål: 1) Bygningsområdet uden behov for fossile brændsler ved energibesparelser (80%) og vedvarende energi (20%). 2) Fjernvarme udviklet til lavt forbrug baseret på ikke-fossil-energi (affald, solvarmecentraler, biomasse, geotermisk). 3) El til bygninger og industri reduceres ved el-besparelser og forsyning baseret på vind og affalds-kraft-varme samt biomasse. 4) Benzin og diesel til trafik reduceres ved besparelser og forsyning baseret på biomasse. Hermed kan man have en målsætning for en sammenhængende bæredygtig udvikling på energiområdet, som kan føre til fremtidens energiløsning. Forskergruppen foreslår på den baggrund, at energipolitikken for har fokus på udvikling og implementering af teknikker til fremtidens energiløsninger. Kilder og skrifter om energibesparelser i bygninger I september 2005 fremlagde Transport- & Energiministeriet Handlingsplan for en fornyet energispareindsats med undertitlen: Energibesparelser og marked. Planen er en sammenskrivning af udkastet til handlingsplan fra december 2004 og den politiske aftale af 10. juni Den politiske aftale af 10. juni 2005 er en opfølgning af den politiske aftale af den 29. marts 2004 om fremtidssikring af energiinfrastrukturen og af det udkast til handlingsplan for en fornyet energispareindsats, som regeringen fremlagde den 29. december Transport- og Energiministeriets endelige handlingsplan fra september 2005 afspejler, at loven om energibesparelser i bygninger er vedtaget, at de nye energibestemmelser i bygningsreglementet er udsendt, og at cirkulæret om energieffektivisering i statslige institutioner er i trådt kraft. I tilknytning til handlingsplanen for en fornyet indsats har Energistyrelsen i december 2004 udgivet en Faglig baggrundsrapport, som nærmere beskriver baggrund, forudsætninger og rammer. Birk & Krogboe A/S: Potentialevurdering, Energibesparelser i husholdninger, erhverv og offentlig sektor, Sammenfatning af eksisterende materiale og analyser, 22. november af 14

11 Energibesparelser i bygninger, Status over forsknings- og udviklingsaktiviteter ved DTU, Rapport R-088, BYG DTU, september Udarbejdet af forskergruppe med Svend Svendsen. Henrik Tommerup: Måling af bruttoenergiforbrug I nybyggeri svarende til BR2005 energikrav, projektresumé, sagsrapport, BYG DTU SR-04-09, Figur 1: Fordelingen af varmetab i den offentlige sektor 11 af 14

12 Figur 2: Fordelingen af varmeforbrug i husholdningerne Forklaringer til beregningerne i bilagstabel 1 Der betragtes to overordnede energibesparelsesniveauer: et privatøkonomisk og et bæredygtigt. Det privatøkonomiske niveau tager udgangspunkt i den privatøkonomiske realrente, mens det bæredygtige niveau benytter en realrente på 0, som betyder, at nuværdien af energibesparelser i hele levetiden tillægges samme værdi, idet nuværdien af energibesparelser bliver omkring 0 ved en positiv realrente (diskonteringsrate), hvis besparelsen falder langt ude i fremtiden. For hver af de to energibesparelsesniveauer betragtes to scenarier med hensyn til energiprisen. Scenarie 1 svarer omtrent til de nuværende energipriser, og scenarie 2 svarer til dobbelt så høje energipriser, idet det skønnes at være muligt at forsyne en bebyggelse af huse totalt med vedvarende energi til en pris af 1,20 kr. pr. kwh. 12 af 14

13 13 af 14

14 Figur 3: 14 af 14