Forældelse af kapitalselskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forældelse af kapitalselskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital"

Transkript

1 Pengevæsen m.v Selskabsret 14.9 Forældelse af kapitalselskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital Artiklen argumenterer for, at et kapitalselskabs krav på ikke-indbetalt selskabskapital som udgangspunkt udgør en fordring omfattet af forældelseslovens almindelige 3-årige forældelsesfrist. Ligeledes drøftes det, hvornår forældelsesfristen for denne type fordring begynder at løbe, samt hvilke skridt der kan afbryde forældelsesfristen. Af advokat Jacob Høeg Madsen, Kromann Reumert 1. Indledning Forældelsesloven[1] trådte i kraft den 1. januar 2008, jf. lovens 29, stk. 1.[2] Fra og med 1. marts 2011, hvor den nye selskabslovs[3] regler om delvis indbetaling af aktiekapital (selskabslovens 33 og 34) forventes at træde i kraft, vil det blive muligt for kapitalejerne i forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab[4] eller ved en efterfølgende kapitalforhøjelse alene at indbetale en del af selskabskapitalen, mens den resterende selskabskapital kan kræves indbetalt på selskabets anfordring ved afgivelse af meddelelser til kapitalejerne. Denne artikel har til formål at analysere, i hvilket omfang kapitalselskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital risikerer at blive forældet efter forældelseslovens regler, uagtet at selskabet ikke har fremsat påkrav om betaling af den ikke-indbetalte selskabskapital. Denne primære problemstilling vil blive behandlet i afsnit 2. Vurderingen af, hvorvidt et selskabs krav på ikke-indbetalt selskabskapital er omfattet af forældelseslovens regler, afhænger i et vist omfang af retsstillingen forud for forældelsesloven, hvorfor der indledes med en redegørelse for denne retsstilling i afsnit 2.1. Herefter vurderes det i afsnit 2.2, om retsstillingen er videreført eller ændret med forældelsesloven. Det følger af forældelseslovens 3, stk. 1, at den almindelige forældelsesfrist er 3 år, medmindre andet følger af andre bestemmelser. Artiklens afsnit 3 indeholder en vurdering af, hvorvidt et selskabs krav på ikke-indbetalt selskabskapital kan anses for en fordring omfattet af (i) den almindelige 3-årige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 3, stk. 1, eller (ii) den særlige 10-årige forældelsesfrist for gældsbreve, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 1. Afsnit 4 indeholder en kort redegørelse for muligheden for at fravige forældelseslovens frister ved aftale, mens afsnit 5 beskriver muligheden for at afbryde forældelsesfristen. Afsnit 6 indeholder en konklusion. 2. Forældelseslovens anvendelse på kapitalselskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital 2.1 Retsstillingen forud for forældelsesloven Baggrund Dansk rets almindelige 20-årige forældelsesfrist for fordringer i DL blev i 1908 suppleret af den såkaldte 1908-lov,[5] der opererede med kortere forældelsesfrister på 5 og 10 år for en række nærmere angivne typer fordringer lovens anvendelsesområde var begrænset til en positivt angiven kreds af fordringer i modsætning til den nugældende forældelseslov, der som udgangspunkt omfatter alle fordringer, medmindre disse er undtaget fra lovens anvendelsesområde (nærmere herom i afsnit 2.2.3). Fordringer, der faldt uden for 1908-lovens anvendelsesområde, var omfattet af dansk rets almindelige 20-årige forældelsesfrist for fordringer i DL , jf lovens 4, såfremt der var tale om forældelige fordringer. Fælles for 1908-loven og DL var imidlertid, at et krav skulle kvalificere som en fordring for at være omfattet af forældelsesreglerne Kunne et selskabs krav på ikke-indbetalt selskabskapital være omfattet af forældelsesfristerne i 1908-loven og DL ? Betænkning nr fra 2005 om revision af forældelseslovgivningen afgivet af Justitsministeriets Forældelsesudvalg angiver på p. 161 (afsnit ) selskabets krav på indbetaling af kapital som et eksempel på en såkaldt selskabsretlig fordring og anfører derudover følgende:»et selskabs krav på indbetaling af indskud er ikke omfattet af 1908-loven, jf. 1, stk. 1, modsætningsvis. I 1957-betænkningen, jf. afsnit , anføres det, at det er tvivlsomt, om sådanne krav overhovedet er genstand for forældelse. I bemærkningerne til 1894-forslaget, jf. afsnit , er det antaget, at forpligtelsen til at gøre indskud i selskabsmassen ikke kan bortfalde som forældet, så længe den pågældende i det hele må behandles som deltager i selskabet.«denne gengivelse af retsstillingen forud for forældelseslovens vedtagelse og ikrafttræden er i overensstemmelse med følgende citat fra forarbejderne til 1908-loven:[6]»Er for det første Talen, ikke om Selskabets (eller den eller de andre Deltageres) Fordring paa Indbetaling af et enkelt indkaldt Bidrag, men om vedkommende Deltagers almindelige Forpligtelse til, overensstemmende med Selskabskontrakten, at gøre Tilskud til Massen, naar saadanne Tilskud i Tidens Løb efter nærmere Omgang maatte blive indkaldte, vil det hos os formentlig blive antaget, at denne Forpligtelse ikke kan bortfalde som forældet, saa længe den paagældende i det hele maa behandles som Deltager, - med andre Ord overhovedet ikke kan særskilt være Genstand for Forældelse.«Et sted i litteraturen[7] er retsstillingen i henhold til 1908-loven blevet udlagt på følgende vis:»for så vidt angår de rettigheder og forpligtelser, som udspringer af ejerskabet til selskabet, kan der endvidere argumenteres for, at etableringen af selskabet og ejerforholdet hertil ikke udgør en»fordring«i lovens forstand. For så vidt angår aktieselskaber og andre selskaber uden personligt ansvar kan det desuden forekomme unaturligt at betragte selskabsetableringen som en overenskomst. Som følge af disse betragtninger er det fastslået i retspraksis, at krav af selskabsretlig natur ikke omfattes af loven, uanset om kravet støttes på et aktionærforhold eller en personlig deltagelse i selskabet.«[8] På baggrund af ovenstående drager samme forfatter følgende konklusion:»krav på andel i et selskabs kapital eller selskabets krav på indbetaling af kapital er dermed ikke omfattede af loven.«forfatterens synspunkt om, at selskabets krav på indbetaling af ikkeindbetalt selskabskapital ikke er omfattet af 1908-loven, baserer sig på betragtninger om, (i) at sådanne krav udspringer af kapitalejerens Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 1

2 deltagelse i selskabet og således ikke af en overenskomst, som krævet i henhold til forældelseslovens 1, stk. 1, nr. 1, samt (ii) at disse krav ikke udgør en fordring i 1908-lovens forstand. Den første betragtning synes eksplicit eller forudsætningsvist tiltrådt i litteraturen.[9] Det bemærkes dog, at litteraturen ikke synes i tilstrækkelig grad at sondre mellem de selskabsretlige krav, der (i) tilhører selskabsdeltageren og følger af selskabsdeltagerens ejendomsret til kapitalandele i selskabet og deraf afledte ejerrettigheder (f.eks. krav på fremtidigt udbytte, stemmeret, fortegningsret m.v.), og (ii) tilkommer selskabet og følger af den aftale om aktietegning, der er indgået mellem selskabet og kapitalejeren (f.eks. selskabets krav på indbetaling af ikkeindbetalt kapital).[10] 65 For så vidt angår den anden betragtning bemærkes det, at konsekvensen heraf ville være, at et sådant krav heller ikke ville kunne forældes efter den almindelige 20-årige forældelsesfrist, medmindre 1908-loven og DL opererer med forskellige fordringsbegreber, hvilket der ikke synes at være belæg for.[11] Et andet sted i litteraturen[12] er retsstillingen, som angivet i ovenstående citat fra forarbejderne til 1908-loven,[13] blevet udlagt på følgende vis:»det anførte viser således klart, at selskabsretlige krav ikke behandles anderledes end andre krav. De af medlemskabet flydende rettigheder og forpligtelser er ikke som sådanne genstand for forældelse, men når de udmønter sig i et konkret krav fra eller mod selskabet, er dette en fordring, som er forældelig.«det anføres videre, at kapitalejeres almindelige forpligtelse til at foretage indskud, når beslutning herom måtte blive truffet i overensstemmelse med selskabskontrakten, hverken kan anses for en fordring omfattet af 1908-loven eller den almindelige forældelsesfrist i DL , så længe en sådan beslutning ikke er truffet. Først når kravet om indbetaling bliver aktualiseret (først ved selskabets afgivelse af et betalingspåkrav), opstår der ifølge denne udlægning af den daværende retsstilling en fordring, der kan forældes. Da et sådant aktualiseret indbetalingskrav under alle omstændigheder udspringer af kapitalejerens deltagelse i selskabet og således ikke af en overenskomst, som krævet i henhold til 1908-lovens 1, stk. 1, nr. 1, ville fordringen være omfattet af den almindelige 20-årige forældelsesfrist i DL , men ikke af 1908-lovens 5-årige forældelsesregel.[14] Det synes at kunne fastslås, at et selskabs krav på indbetaling af ikkeindbetalt selskabskapital (i) formentligt ikke kunne anses for en fordring omfattet af 1908-lovens forældelsesregler, men (ii) muligvis kunne anses for en fordring omfattet af den almindelige 20-årige forældelsesfrist i DL (nærmere herom i afsnit 2.1.3) Hvornår kunne et selskabs fordring på ikke-indbetalt selskabskapital være omfattet af forældelsesfristen i DL ? Det skal herefter vurderes, om et selskabs krav på indbetaling af ikkeindbetalt selskabskapital skulle være aktualiseret ved selskabets fremsættelse af et betalingspåkrav over for kapitalejeren for at blive anset for en forældelig fordring, eller om selskabets krav allerede på tidspunktet for tegningen af kapitalandele kunne anses for en forældelig fordring, jf. DL [15] Som nævnt ovenfor i afsnit er det i litteraturen hævdet, at et selskabs krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital skulle være aktualiseret ved selskabets fremsættelse af et betalingspåkrav over for kapitalejeren for at blive anset for en forældelig fordring.[16] Imidlertid forekommer det uforeneligt med dansk obligationsret ikke at anse et pengekrav, der forfalder på anfordring ved kreditors afgivelse af et betalingspåkrav, for en fordring.[17] Selskabets afgivelse af et betalingspåkrav kan næppe antages at være afgørende for, om der består en fordring, men er snarere afgørende for, hvornår forældelsesfristen begynder at løbe. Dette bekræftes i de specifikke bemærkninger til lovforslagets 2, stk. 1, hvoraf følgende fremgår:»i tilfælde, hvor ydelsespligten forudsætter påkrav eller opsigelse fra kreditors side, løber fristen fra det tidligste tidspunkt, til hvilket ydelsespligten kunne aktualiseres, ikke først fra det tidspunkt, hvor skyldneren - efter påkrav eller opsigelse - har pligt til at erlægge ydelsen (handlingstidspunktet).«på tidspunktet for udarbejdelsen af de ovenfor i afsnit citerede forarbejder til 1908-loven var der endnu ikke en lovmæssig regulering af aktie- og anpartsselskaber, omend danske aktieselskaber havde eksisteret i et par hundrede år.[18] Det kan overvejes, om 66 bemærkningerne - set i et retshistorisk perspektiv - tager udgangspunkt i interessentskabsretlige betragtninger. En fortolkning, hvorefter et selskabs krav på indbetaling af ikkeindbetalt selskabskapital allerede på tidspunktet for tegningen af kapitalandele skulle anses for en forældelig fordring, jf. DL , uagtet at der ikke var fremsat betalingspåkrav over for kapitalejeren, er forenelig med almindelig dansk obligationsret og synes endvidere at være i overensstemmelse med flere retsteoretikeres opfattelse af den daværende retsstilling, jf. følgende citat fra Ussings obligationsretlige fremstilling:[19]»krenchel Aktieselskabsloven 32 Note 5 mener, at Aktionærforskrivninger (Aktiel. 32) ikke forældes, da de er forpligtende Bestanddele af Medlemsforholdet, jfr. ogsaa Hambro Forældelse 17 f. For gældende dansk Ret gaar den herskende Opfattelse dog i modsat Retning, formentlig med Føje, da det drejer sig om en endelig bestemt Fordring med en vis Selvstændighed, jfr. Sindballe Selskabsret III 100 f.«den daværende aktieselskabslovs[20] 32, som der henvises til i citatet, fastslog, at aktionæren - ved udstedelse af et aktiebrev for en aktie, der ikke var fuldt indbetalt - skulle udstede en såkaldt forskrivning for det ikke-indbetalte beløb, der skulle nedskrives ved efterfølgende indbetalinger. Det skal nævnes, at indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital i henhold til den daværende aktieselskabslovs 30 senest skulle være sket inden et år efter registreringen af aktietegningen i det daværende Aktieselskabs-Register. Hvis ræsonnementet i forarbejderne til 1908-loven er baseret på interessentskabsretlige betragtninger, kan de ikke umiddelbart overføres til kapitalselskaber, idet (i) kapitalejernes (dvs. aktionærernes, anpartshavernes eller kommanditaktionærernes) hæftelse i modsætning til interessenternes er beløbsbegrænset, og (ii) kapitalselskaber i modsætning til interessentskaber har en fast selskabskapital. For disse selskabstypers vedkommende indeholder vedtægterne (eller en ejeraftale) ikke en almindelig ubegrænset forpligtelse for kapitalejerne til at foretage kapitalindskud. Kapitalejernes eneste forpligtelse til at foretage indskud er deres begrænsede forpligtelse til at foretage indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital, såfremt selskabet fremsætter betalingspåkrav herom. Betænkning nr. 174 fra 1957 om ændring af reglerne om forældelse af gældsfordringer indeholder et aldrig gennemført forslag til en forældelseslovgivning, hvori det i 17 var foreslået, at en forpligtelse i henhold til selskabskontrakt til at gøre indskud i selskabet forældes 10 år efter medlemsforholdets ophør. Bemærkningerne til denne 17 (betænkningens p. 31) lyder således:»efter dansk ret er det tvivlsomt, hvorvidt fordringer efter aktionærforskrivning er genstand for forældelse, jfr. Ussing Obligationsret, side 476. Efter 8, sidste stk., i den norske forældelseslov er forpligtelse, som i henhold til selskabskontrakt påhviler et medlem af et selskab til at gøre tilskud til selskabsmassen, ikke genstand for forældelse, sålænge vedkommende er medlem af selskabet. Om en sådan forpligtelse til at gøre indskud vil det være naturligt at sige, at den fornys stiltiende gennem medlemsskabet, og forpligtelsen bør derfor hverken undergives ordinær forældelse regnet fra fordringens forfaldstid eller Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 2

3 ekstraordinær forældelse regnet fra dens stiftelse, men forældelsesfristen bør løbe fra medlemsforholdets ophør. En regel herom - som altså bliver en særlig form for forældelse - er optaget som 17 i udkastet. Baggrunden for reglen er den, at det ikke er rimeligt, at et selskabs ledelse, som er valgt af medlemmerne, skal kunne forspilde selskabets ret til at indkræve kapitaltilskud fra medlemmerne ved at lade fordringerne forælde. Særligt taler hensynet til selskabets kreditorer for en sådan regel. Reglen har navnlig betydning ved selskaber med begrænset ansvar, hvor medlemmernes tilsagn om indskud eller garanti for gæld udgør en sikkerhed for kreditorerne.«ud fra en de lege ferenda-betragtning tiltrædes betænkningens synspunkt om det hensigtsmæssige i at anse selskabets krav på ikkeindbetalt selskabskapital for en fordring omfattet af forældelsesreglerne. Betænkningens bemærkninger synes dog ikke at bidrage selvstændigt til at klargøre retsstillingen i henhold til 1908-loven. Baseret på ovenstående må det fastslås, at det var uklart, om et selskabs krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital skulle være aktualiseret ved selskabets fremsættelse af et betalingspåkrav over for kapitalejeren for at blive anset for en forældelig fordring, jf. DL , eller det allerede inden fremsættelsen af et sådant betalingspåkrav var en forældelig fordring.[21] Retsstillingen i henhold til forældelsesloven Baggrund Med forældelseslovens ikrafttræden og efter udløbet af overgangsordningen i forældelseslovens 30, stk. 1, den 1. januar 2011, er loven og DL ophævet, jf. forældelseslovens 29, stk. 2. Forældelse af fordringer er herefter udtømmende reguleret i forældelsesloven Afgrænsning af fordringsbegrebet i forældelsesloven under inddragelse af selskabsretlige betragtninger Forældelsesloven finder anvendelse på»fordringer på penge eller andre ydelser...«, jf. lovens 1. Begrebet fordringer defineres ikke i forældelsesloven, men i de specifikke bemærkninger til 1 i det lovforslag, der ligger til grund for forældelsesloven (herefter omtalt:»lovforslaget«),[22] er det anført, at lovens anvendelsesområde foreslås afgrænset i overensstemmelse med det almindelige fordringsbegreb. I modsætning til 1908-loven finder forældelsesloven anvendelse på fordringer, uanset om disse hviler på aftale eller andet grundlag.[23] I obligationsretten defineres en fordring sædvanligvis som en ret til at kræve en ydelse erlagt.[24] Da selskabet har et anfordringskrav på betaling af den ikke-indbetalte selskabskapital, og da dette krav forfalder ved selskabets fremsættelse af betalingspåkrav over for kapitalejeren (dvs. aktionæren, anpartshaveren eller kommanditaktionæren), må selskabets krav på ikke-indbetalt selskabskapital således anses for en fordring. Det bemærkes, at det forhold, at selskabet ikke vælger at udnytte denne ret (f.eks. i tilfælde, hvor selskabets kapitalgrundlag er så stærkt, at det ikke skønnes nødvendigt at fremsætte betalingspåkrav over for kapitalejeren), ikke fratager kravet sin karakter af at udgøre en fordring. Dette understøttes af de specifikke bemærkninger til det lovforslag, der ligger til grund for selskabslovens 33, hvoraf det bl.a. fremgår, at»i stedet for fuld indbetaling, som kræves efter gældende ret, vil enten en del eller hele selskabskapitalen udestå som en personlig fordring (min fremhævelse) på kapitalejeren.«. Følgende fremgår endvidere:»konstaterer et kapitalselskabs ledelse, at en fordring (min fremhævelse) angående udestående kapital på en kapitalejer er uerholdelig - eventuelt i forbindelse med, at den udestående kapital er indkaldt - gælder det her som i andre situationer, at ledelsen er omfattet af de for denne lov generelt gældende ansvarsregler, jf. forslagets kapitel 23. Ledelsen må søge fordringen (min fremhævelse) inddrevet med de almindelige retsmidler, der gælder for simple fordringer, herunder udlæg og inkasso, medmindre det fremgår af de relevante selskabsretlige dokumenter, at kravet kan tvangsfuldbyrdes efter retsplejelovens 478, stk. 1, nr. 5.«De specifikke bemærkninger til det lovforslag, der ligger til grund for selskabsloven, synes således klart at forudsætte, at selskabets krav udgør en fordring på kapitalejeren Videreførelse eller ændring af den tidligere retsstilling? Betænkning nr fra 2005 om revision af forældelseslovgivningen afgivet af Justitsministeriets Forældelsesudvalg fastslår på p. 166 (afsnit ) følgende:»det er udvalgets opfattelse, at selskabsretlige fordringer - i det omfang, der overhovedet er tale om fordringer, der kan forældes, jf. ovenfor i afsnit vedrørende gældende ret - i videst muligt omfang bør være omfattet af den almindelige ordning, dvs. en forældelsesfrist på 3 år fra forfaldstidspunktet med mulighed for suspension kombineret med en absolut frist på 10 år ligeledes fra forfaldstidspunktet.«umiddelbart er det nærliggende at forstå henvisningen i betænkningens afsnit til det forudgående afsnit på en sådan måde, at forældelsesudvalget ønskede at videreføre den eksisterende retsstilling med hensyn til forældelse af selskabsretlig fordring. Dette gør det særligt relevant at få afklaret, hvilken retsstilling der var gældende i henhold til 1908-loven. Som redegjort for i afsnit 2.1, kan der med rimelighed siges at herske tvivl om den tidligere retsstilling, herunder i særdeleshed hvorvidt et selskabs krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital skulle være aktualiseret ved selskabets fremsættelse af et betalingspåkrav over for kapitalejeren for at blive anset for en forældelig fordring, jf. DL Det bemærkes, at betænkningens afsnit , hvortil der henvises i afsnit , alene fastslår, (i) at selskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital ikke var omfattet af 1908-loven, og (ii) at der var usikkerhed om, hvorvidt sådanne krav kunne anses for forældelige efter DL Følgende afsnit i betænkning nr fra 2005 om revision af forældelseslovgivningen p. 167 synes dog at antyde, at Forældelsesudvalget - uanset ovenstående citat, der henviser til retsstillingen i henhold til 1908-loven - anbefalede, at et selskabs krav på ikke-indbetalt kapital forældes i overensstemmelse med forældelseslovens regler:»for så vidt angår selskabets krav på indskud kan det anføres, at hensynet til selskabets kreditorer taler for en længere forældelsesfrist end hvad der følger af den almindelige ordning. Navnlig ved selskaber med mange deltagere synes hensynet til disse derimod at tale for en fastholdelse af de almindelige regler. Efter en samlet vurdering finder udvalget herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for at foreslå en særregel på dette punkt (min fremhævelse). Udvalget finder herunder, at hensynet til selskabets kreditorer i tilstrækkelig grad må anses for tilgodeset gennem suspensionsreglen.«dette understøttes af de specifikke bemærkninger til lovforslagets 3, stk. 1 (den bestemmelse, hvoraf den almindelige 3-årige forældelsesfrist fremgår):»også i relation til visse selskabsretlige krav er der tale om en mere betydelig forkortelse af fristen. Den almindelige ordning vil således også omfatte et selskabs krav på indbetaling af indskud (min fremhævelse), en indløst aktionærs krav på indløsningssummen, en udtrædende interessents, andelshavers eller foreningsmedlems krav på udbetaling af en andel af fællesskabets formue og selskabs- og foreningsdeltageres krav på andel i likvidationsoverskud. Også krav på aktieudbytte og andet udbytte til selskabs- eller foreningsmedlemmer foreslås omfattet af den almindelige ordning.«retskildeværdien af bemærkningerne til lovforslaget må anses for højere end retskildeværdien af betragtningerne i betænkning nr fra 2005 om revision af forældelseslovgivningen. Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 3

4 En fortolkning, hvorefter et selskabs krav på ikke-indbetalt selskabskapital anses for omfattet af forældelsesloven, synes endvidere bedst i overensstemmelse med lovens systematik. Det fremgår af forældelseslovens 1, at fordringer forældes i overensstemmelse med lovens regler, medmindre andet følger af særlove.[25] Ingen særlove regulerer forældelse af selskabsretlige fordringer, hvorfor disse ifølge forældelseslovens 1 må anses for omfattet af loven. Selvom visse selskabsretlige fordringer tidligere muligvis ikke kunne forældes, kan et eventuelt princip herom næppe længere opretholdes, når det ikke er reflekteret i forældelseslovens regler. Det havde dog både været forventeligt og ønskeligt, om lovgiver i højere grad havde præciseret, hvorvidt en ændring eller afklaring af den hidtidige retsstilling var tilsigtet med forældelsesloven Selskabsretlige overvejelser Flere steder i den juridiske litteratur og blandt praktikere synes det ligeledes at være forudsat, at kapitalselskabets krav mod kapitalejerne på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital kan være omfattet af forældelseslovens almindelige 3-årige forældelsesfrist, jf. lovens 3, stk. 1, uagtet at dette muligvis ikke har været tilsigtet, og at det centrale ledelsesorgan bør tage dette med i betragtning ved den løbende vurdering af, om ikke-indbetalt selskabskapital bør kræves indbetalt, jf. selskabslovens 33 og 34 (der som nævnt i afsnit 1 forventes at træde i kraft den 1. marts 2011).[26] Omvendt har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen tilkendegivet, at den særlige karakter, som et kapitalselskabs krav på indbetaling af ikkeindbetalt selskabskapital har, indebærer, at det ikke har været tilsigtet at lade sådanne krav være omfattet af forældelseslovens almindelige 3-årige forældelsesfrist, idet Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog samtidig har henvist til Justitsministeriet som relevant ressortministerium til fortolkning af forældelsesloven.[27] Forarbejderne til selskabslovens 33 og 34 forholder sig ikke til forældelsesproblematikken Delkonklusion Baseret på ovenstående er det min vurdering, at et aktie-, anparts- eller partnerselskabs krav over for kapitalejerne (dvs. henholdsvis aktionærerne, anpartshaverne og kommanditaktionærerne) på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital formentlig er omfattet af forældelseslovens regler, uanset om selskabet har fremsat betalingspåkrav eller ej Eventuel forældelsesfrist for selskabets fordring på ikke-indbetalt selskabskapital 3.1 Den almindelige 3-årige forældelsesfrist Forældelsesloven opererer med en almindelig 3-årig forældelsesfrist for fordringer, jf. lovens 3, stk. 1, der finder anvendelse, medmindre andet følger af lovens særregler om længere forældelsesfrister, jf. lovens kapitel 4. En sådan særregel findes som udgangspunkt ikke for kapitalselskabers krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital, idet det dog kan overvejes, om den særlige 10-årige forældelsesfrist for gældsbreve, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 1, finder anvendelse (nærmere herom i afsnit 3.2). Ved bedømmelsen af, om et kapitalselskabs krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital er forældet efter den 3-årige forældelsesfrist, bliver det afgørende, fra hvilket tidspunkt forældelsesfristen skal regnes. Eftersom betalingsforpligtelsen for kapitalejeren indtræder ved selskabets påkrav om indbetaling af den ikke-indbetalte selskabskapital, regnes forældelsesfristen umiddelbart fra det tidligste tidspunkt, hvor ydelsespligten kunne realiseres, og ikke først ved selskabets fremsættelse af betalingspåkravet, jf. forældelseslovens 2, stk. 1.[28] Følgende fremgår af bemærkningerne til 2, stk. 1, i det udkast til lovforslag, der er fremsat af Justitsministeriets Forældelsesudvalg i betænkning nr fra 2005 om revision af forældelseslovgivningen p. 437 (en fuldstændig tilsvarende passus fremgår af de specifikke bemærkninger til lovforslagets 2, stk. 1, der er delvist citeret i afsnit 2.1.3):» Det tidligste tidspunkt, til hvilket fordringshaveren kunne kræve at få fordringen opfyldt' betegnes sædvanligvis forfaldstidspunktet. I tilfælde, hvor ydelsespligten forudsætter påkrav eller opsigelse fra kreditors side, løber fristen fra det tidligste tidspunkt, til hvilket ydelsespligten kunne aktualiseres, ikke først fra det tidspunkt, hvor skyldneren - efter påkrav eller opsigelse - har pligt til at erlægge ydelsen (handlingstidspunktet). Skal ydelsen erlægges straks efter påkrav, regnes fristen således fra det tidligst mulige tidspunkt for påkravets fremsættelse.«hermed videreføres retsstillingen i henhold til 1908-lovens 2, 1. pkt.[29] Som påpeget i litteraturen anvendte retspraksis vedrørende 1908-loven imidlertid ikke i alle tilfælde det princip, der er kommet til udtryk i forældelseslovens 2, stk. 1, og dens forarbejder.[30] Sådanne tilfælde, hvor princippet ikke blev anvendt i tidligere retspraksis, synes dog begrænset til (i) situationer, hvor kreditor ikke havde en ensidig diskretionær ret til at kræve betaling ved påkrav, men hvor betalingsforpligtelsen ligeledes afhang af objektive forhold uden for kreditors rådighedssfære, og (ii) tilfælde, hvor kreditors krav hvilede på andet grundlag end et egentligt kontraktuelt.[31] Når selskabslovens 33, stk. 2, træder i kraft (forventeligt 1. marts 2011, jf. afsnit 1), vil kapitalselskabets centrale ledelsesorgan have en diskretionær ret til - med respekt for ligeretsgrundsætningen i selskabslovens 45[32] - at kræve indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital.[33] Selvom ikke-indbetalt selskabskapital typisk vil blive krævet indbetalt i tilfælde, hvor selskabets centrale ledelsesorgan vurderer, at dette er nødvendigt for at sikre et forsvarligt kapitalberedskab, gælder der hverken noget selskabsretligt krav herom eller noget selskabsretligt krav om, at det centrale ledelsesorgan begrunder eller retfærdiggør sit krav om at kræve den ikke-indbetalte selskabskapital indbetalt. Da et kapitalselskabs centrale ledelsesorgan til enhver tid vil have en ensidig diskretionær ret til at fremsætte betalingspåkrav over for kapitalejere, der ejer delvist indbetalte kapitalandele, skal forældelsesfristen for et selskabs krav på ikke-indbetalt selskabskapital - uafhængigt af tidligere retspraksis - formentligt regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor selskabet kunne have fremsat påkrav om betaling af den ikke-indbetalte selskabskapital, og ikke fra det tidspunkt, hvor der rent faktisk måtte blive fremsat påkrav om betaling af den ikke-indbetalte selskabskapital, jf. forældelseslovens 2, stk. 1. Det bemærkes, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i modsætning hertil har udtalt, at en eventuel forældelsesfrist for selskabets krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital tidligst kan regnes fra selskabets fremsættelse af betalingspåkravet.[34] Selskabslovens 33, stk. 2, 2. pkt., der som nævnt i afsnit 1 forventes at træde i kraft den 1. marts 2011, indeholder en regel om løbedage, hvorefter kapitalejeren indrømmes en frist på 2 uger eller det længere varsel, som vedtægterne måtte fastsætte (et sådant længere varsel kan dog ikke overstige 4 uger) til at indbetale restfordringen. I disse tilfælde vil forældelsesfristen først skulle regnes fra betalingsfristens udløb, jf. forældelseslovens 2, stk. 2.[35] Både løbedage, som beror på præceptiv lovgivning, og løbedage, som hviler på kontraktuelt grundlag, kan udskyde tidspunktet for beregning af den 3-årige forældelsesfrist i henhold til forældelseslovens 2, stk. 2, jf. de specifikke bemærkninger i lovforslaget hertil. I det omfang kapitalejerne i henhold til aftale (f.eks. en ejeraftale) er indrømmet løbedage, vil forældelsesfristen for kapitalselskabets krav om indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital således blive forlænget med løbedagene. Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 4

5 3.2 Den særlige 10-årige forældelsesfrist for gældsbreve Det kan overvejes, om et selskabs krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital kan anses for omfattet af den særlige 10-årige forældelsesfrist for gældsbreve, der er udstedt for en fordring, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 1. Dette vil i givet fald forudsætte, at selskabets tegningsdokumentation kan anses for et gældsbrev. Et sted i den juridiske litteratur[36] er det anført, at det forhold, at de specifikke bemærkninger til lovforslagets 3, stk. 1, som refereret i afsnit 2.2.3, fastslår, at et selskabs krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital vil være omfattet af den almindelige 3-årige forældelsesfrist, er udtryk for lovgivers bevidste beslutning om, at dette altid vil være tilfældet. Dette synspunkt kan ikke tiltrædes. Det synes naturligt, at lovgiver har omtalt forældelse af et selskabs krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital i forbindelse med forældelseslovens hovedregel, men dette synes ikke nødvendigvis at være ensbetydende med, at lovgiver har ønsket at udelukke muligheden for, at de konkrete omstændigheder, hvorunder selskabskapital tegnes (enten ved stiftelse eller kapitalforhøjelse), kan medføre, at et sådant krav vil være omfattet af den særlige 10-årige forældelsesfrist i forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 1. Et andet sted i den juridiske litteratur er det antaget, at en kapitalejers tegning af kapitalandele kan sidestilles med udstedelse af et gældsbrev, og at kapitalselskabets krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital derfor vil være omfattet af den 10-årige forældelsesfrist i forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 1.[37] Hverken forældelsesloven, gældsbrevsloven eller andre love indeholder en egentlig definition af et gældsbrev. De specifikke bemærkninger til lovforslagets 5, stk. 1, nr. 1, fastslår dog, at»begrebet gældsbrev' omfatter skriftlige erklæringer, der er ensidige, ubetingede og fikserer kravets størrelse, uanset om dokumentet benævnes gældsbrev'.«dette er i overensstemmelse med den i almindelig dansk obligationsret udviklede definition.[38] I henhold til selskabslovens 30 skal tegning ved stiftelse af et kapitalselskab ske på stiftelsesdokumentet med eventuelle bilag. Stiftelsesdokumentet kan næppe siges at være et ensidigt dokument, eftersom det dels fastslår kapitalejerens forpligtelse til at tegne kapitalandele i selskabet og indbetale den dertilhørende andel af tegningsbeløbet,[39] dels fastslår visse af kapitalejerens rettigheder i selskabet. Kapitalejerens forpligtelse til at indbetale tegningsbeløbet modsvares således af selskabets forpligtelse til at sikre kapitalejerens forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Stiftelsesdokumentet kan således formentlig næppe generelt anses for et gældsbrev. Det forhold, at et bilag til stiftelsesdokumentet udarbejdes - som en ensidig skriftlig skylderklæring, der er ubetinget og fikserer kravets størrelse - kan muligvis medføre, at bilaget kvalificerer som et gældsbrev, medmindre det må antages at blive anset for en integreret del af det gensidige stiftelsesdokument, som det udgør et bilag til. I praksis udarbejdes der ofte - i tillæg til de formelle selskabsretlige dokumenter, der skal udarbejdes i forbindelse med et kapitalselskabs stiftelse - dokumenter såsom tegningsaftaler m.v., der alene er tilsigtet at have obligationsretlig virkning inter partes mellem kapitalselskabet og dets deltagere. På tilsvarende vis vil hver kapitalejer i forbindelse med stiftelsen af et kapitalselskab kunne afgive en selvstændig ensidig skylderklæring over for kapitalselskabet, der opfylder betingelserne for at udgøre et gældsbrev, og som alene er tilsigtet at have obligationsretlig virkning. Det fremgår af selskabslovens 163, stk. 1, at tegning af nye kapitalandele ved kapitalforhøjelse skal ske skriftligt. De specifikke bemærkninger til 163 i det lovforslag, der ligger til grund for selskabsloven, præciserer, at de hidtidige formkrav ved tegning af kapitalandele (enten på tegningsliste eller i generalforsamlingsprotokollatet) hermed er opgivet med den ene undtagelse, at tegningen skal ske skriftligt enten ved fysisk underskrift eller digital eller anden form for elektronisk underskrift. 71 Det kan på baggrund heraf ikke udelukkes, at det vil være muligt at konstruere et dokument, hvorved kapitalejeren tegner kapitalandele i selskabet på en sådan måde, at ovennævnte betingelser for, at dokumentet kan anses for et gældsbrev, vil være opfyldt.[40] Dette må dog bero på en konkret vurdering af tegningsdokumentationen. Det kan i stedet overvejes i forbindelse med tegningen af kapitalandele ved kapitalforhøjelsen at lade hver kapitalejer afgive en selvstændig ensidig skylderklæring over for kapitalselskabet, der opfylder betingelserne for at udgøre et gældsbrev, og som alene er tilsigtet at have obligationsretlig virkning. 4. Fravigelse af forældelsesfristen ved aftale Baseret på ovenstående er det nærliggende at overveje, hvorvidt forældelsesloven kan fraviges ved aftale mellem selskabet og dets deltagere. Forældelsesfristen kan ikke ved aftale, der indgås, inden forældelsesfristen er begyndt at løbe, fraviges til skade for skyldneren, jf. forældelseslovens 26, stk. 1.[41] Omvendt kan selskabet og kapitalejerne, mens forældelsesfristen løber, indgå aftale om forlængelse eller suspension af forældelsesfristen. Der vil således umiddelbart efter aktietegningen, hvorved forældelsesfristen for et kapitalselskabs krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital er begyndt at løbe, kunne indgås en aftale mellem selskabet og kapitalejeren om at suspendere forældelsen af kravet. 5. Afbrydelse af forældelsesfristen Forældelsesfristen afbrydes, enten ved at skyldneren over for fordringshaveren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin forpligtelse, jf. forældelseslovens 15, eller ved at fordringshaveren iværksætter retslige tiltag, jf. forældelseslovens Kapitalejerens omtale eller henvisning til den ikke-indbetalte selskabskapital i forbindelse med brevveksling med selskabet vil kunne medføre en fristafbrydelse, hvis det er uomtvisteligt, hvilken gæld der henvises til. Tilsvarende vil kapitalejerens tilbud til selskabet om delvis indbetaling af den ikke-indbetalte selskabskapital kunne konstituere en skylderkendelse, der indebærer fristafbrydelse, hvis størrelsen af hele den ikke-indbetalte selskabskapital er klar, og den resterende del af gælden ikke bestrides. Kapitalejerens anmodning om gældseftergivelse vil ligeledes kunne resultere i fristafbrydelse.[42] Det fremgår af de specifikke bemærkninger til lovforslagets 15, stk. 1, at den hidtidige retspraksis vedrørende fortolkningen af erkendelsesbegrebet tilsigtes videreført. I den forbindelse kan det nævnes, at Højesteret i U H udtalte, at en aktionærs enkes modtagelse af udbytte fra et aktieselskab ikke kunne anses for enkens erkendelse af sin afdøde mands resthæftelse over for aktieselskabet. Selvom dommen er gammel og vedrørte præklusion snarere end forældelse, vil den muligvis være indikativ for grænserne for erkendelsesbegrebet.[43] Til støtte for dette resultat kan det anføres, at forældelsesloven kræver, at skyldneren udtrykkeligt eller ved sin handlemåde erkender sin skyld, hvilket ikke synes at være tilfældet, når skyldneren blot passivt modtager en udbyttebetaling. I litteraturen har det været fremført, at»... forældelse af resthæftelse på selskabsindskud som den altovervejende hovedregel, gennem den løbende selskabsdeltagelse suspenderes løbende, således at forældelse af resthæftelse på selskabsindskud i praksis ikke vil være særlig relevant.«[44] Dette baseres bl.a. på ældre betragtninger vedrørende suspension af den 20-årige forældelsesfrist i DL [45] Det bemærkes, at forældelseslovens 15 i det væsentligste baserer sig på 1908-lovens 2, 2. pkt., 2. led, jf. de specifikke bemærkninger til lovforslagets 15, stk. 1. Kravene til afbrydelse ved skyldnerens erkendelse anses dog Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 5

6 for de samme efter DL og 1908-loven, jf. betænkning nr fra 2005 om revision af forældelseslovgivningen, p Aktieselskabsloven af 1930, 30, tillod delvis indbetaling af aktiekapitalen, men stillede - i modsætning til selskabslovens 33 - samtidig krav om, at den ikke-indbetalte aktiekapital blev fuldt indbetalt inden et år efter registreringen af aktietegningen i det daværende Aktieselskabs-Register. En aktionærs misligholdelse af sin indbetalingsforpligtelser skulle ifølge 34 i aktieselskabsloven af 1930 medføre selskabets tvangsfuldbyrdelse over for aktionæren, og såfremt denne ikke resulterede i indbetaling af resthæftelsen, skulle aktionærens aktier annulleres. Disse regler efterlod ikke mange reelle muligheder for afbrydelse af forældelsesfristen for selskabets fordring på 72 ikke-indbetalt selskabskapital ved den skylderkendelse, der angiveligt skulle følge af aktionærens løbende selskabsdeltagelse. Selskabslovens 34, stk. 1, fastslår derimod, at kapitalejerens rettigheder som udgangspunkt består, uanset om kapitalandelen er fuldt indbetalt, idet misligholdelse af kapitalejerens indbetalingsforpligtelse dog forhindrer kapitalejeren i at udøve sin stemme- og repræsentationsret på selskabets generalforsamling, jf. selskabslovens 34, stk. 3. Da en kapitalejer således har samme forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser, uanset om der er sket fuld eller delvis indbetaling, kan det hævdes, at der ikke i sig selv er nogen skylderkendelse forbundet med udøvelsen af de forvaltningsmæssige eller økonomiske beføjelser. Baseret på ovenstående vurderes det, at en kapitalejers almindelige selskabsdeltagelse ikke altid i sig selv vil være tilstrækkelig til at udgøre en skylderkendelse, der løbende afbryder forældelsesfristen, jf. forældelseslovens 15. Dette må bero på en konkret vurdering. En særlig problemstilling, som det falder uden for rammerne af denne artikel at analysere, er, hvorvidt forældelsesfristen kan anses for afbrudt ved skylderkendelse i forbindelse med overdragelse af ikke fuldt indbetalte kapitalandele, hvor overdrageren har et solidarisk hæftelsesansvar, jf. selskabslovens 34, stk. 6. Når forældelsesfristen afbrydes, løber der en ny frist fra et tidspunkt fastsat efter reglerne i forældelseslovens 19. Det vil som udgangspunkt være en frist af samme længde som den afbrudte, idet forældelsesfristen vil være 10 år for en fordring, hvis eksistens og størrelse er (i) anerkendt skriftligt eller (ii) fastslået ved forlig, dom, betalingspåkrav eller anden bindende afgørelse, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 3. Der sker en foreløbig afbrydelse af forældelsesfristen, når fordringshaveren har foretaget visse retslige skridt inden fristens udløb, jf. forældelseslovens 20, hvilket medfører, at der påbegyndes en tillægsfrist på 1 år fra foranstaltningens ophør, således at egentlig afbrydelse af forældelsesfristen kan ske inden udløbet af tillægsfristen, eksempelvis ved sagsanlæg. 6. Konklusion Det må konkluderes, at et aktie-, anparts- eller partnerselskabs krav over for kapitalejerne (dvs. henholdsvis aktionærerne, anpartshaverne og kommanditaktionærerne) på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital formentligt er omfattet af forældelseslovens regler, uanset om selskabet har fremsat betalingspåkrav eller ej. Denne retsstilling synes dog hverken at være hensigtsmæssig eller nødvendigvis tilsigtet, idet der vil være en række praktiske problemer forbundet med den. Den usikre retsstilling kan udgøre en uholdbar risiko for kapitalselskaber og deres kapitalejere, der vil kunne begrænse den praktiske anvendelse af den mulighed for delvis indbetaling af kapitalselskabers selskabskapital, der forventes at træde i kraft den 1. marts Det anbefales derfor, at lovgiver klargør retsstillingen. Konsekvensen af, at et selskabs krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital er omfattet af forældelseslovens regler, er som udgangspunkt, at disse krav forældes i henhold til lovens almindelige 3-årige forældelsesfrist for fordringer med undtagelse af tilfælde, hvor den tegningsdokumentation, der ligger til grund for tegningen af selskabskapitalen, kan anses for et gældsbrev omfattet af den særlige 10-årige forældelsesfrist. Forældelsesfristen skal formentligt regnes fra det tidligste tidspunkt, hvor selskabet kunne have fremsat påkrav om betaling af den ikkeindbetalte selskabskapital - med tillæg af løbedage - og ikke fra det tidspunkt, hvor der rent faktisk måtte blive fremsat påkrav om betaling af den ikke-indbetalte selskabskapital, jf. forældelseslovens 2, stk. 1. Selskabet og kapitalejerne kan dog, mens forældelsesfristen løber, indgå aftale om forlængelse eller suspension af forældelsesfristen. Forældelsesfristen kan endvidere afbrydes ved kapitalejerens erkendelse af sin forpligtelse eller ved selskabets iværksættelse af retslige tiltag over for kapitalejeren. En kapitalejers almindelige selskabsdeltagelse kan ikke altid i sig selv vil være tilstrækkelig til at udgøre en skylderkendelse, der løbende afbryder forældelsesfristen, jf. forældelseslovens 15. Dette må bero på en konkret vurdering. 1. Lov nr. 522 af 6. juni 2007 om forældelse af fordringer (forældelsesloven) med senere ændringer. 2. For så vidt angik tidligere stiftede fordringer, der ikke inden lovens ikrafttræden var forældet efter de hidtil gældende regler, indtrådte forældelse dog tidligst den 1. januar 2011, jf. forældelseslovens 30, stk. 1, 2. pkt. 3. Lov nr. 470 af 12. juni 2009 om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) med senere ændringer. 4. Dvs. et aktie-, anparts- eller partnerselskab, jf. selskabslovens 5, nr Lov nr. 274 af 22. december 1908 om Forældelse af visse Fordringer. 6. RT , tillæg A, sp Eivind Einersen, Forældelsesloven af 1908 med kommentarer, 1. udgave, 1999, p. 23 ff. 8. De domme, der angives i Eivind Einersen, Forældelsesloven af 1908 med kommentarer, 1. udgave, 1999, p , synes dog ikke at vedrøre kapitalselskaber, med hensyn til hvilke forfatterens udlægning af retsstillingen synes at basere sig på henvisningen til Kristian Sindballe, Dansk selskabsret I og III, Forkortet udgave til brug for universitetsundervisningen ved Niels Klerk, 1949, p Det bemærkes imidlertid, at den passus, der henvises til, ikke vedrører forældelse af aktieselskabers krav på ikke-indbetalt aktiekapital, men derimod forældelse eller præklusion af en aktionærs rettigheder (stemmeret, ret til fremtidigt udbytte, ret til friaktier eller til nytegning m.v.) i tilfælde, hvor aktionæren har misligholdt sin indbetalingsforpligtelse. Tværtimod er Kristian Sindballe af den opfattelse, at et aktieselskabs krav på ikkeindbetalt aktiekapital forældes efter daværende dansk rets almindelige regler (dvs. den 20-årige forældelsesfrist i DL ), jf. Kristian Sindballe, Dansk selskabsret I og III, Forkortet udgave til brug for universitetsundervisningen ved Niels Klerk, 1949, p Henry Ussing, Dansk obligationsret - Almindelig del, 3. udg., 1946, p. 476, Kristian Sindballe, Dansk selskabsret I og III, Forkortet udgave til brug for universitetsundervisningen ved Niels Klerk, 1949, p. 185, og Bo von Eyben, Forældelse II, 2005, p. 30 og Sidstnævnte type krav baserer sig på tegningsaftalen mellem selskabet og kapitalejeren snarere end kapitalejerens ejendomsret til kapitalandele i selskabet, hvilket bl.a. kommer til udtryk ved, at kapitalejerens ejerrettigheder som udgangspunkt er upåvirket af, hvorvidt resthæftelsen er forfaldet til betaling, idet misligholdelse af indbetalingsforpligtelsen dog kan medføre visse begrænsninger i kapitalejerens forvaltningsmæssige beføjelser. 11. Bo von Eyben, Forældelse II, 2005, p Bo von Eyben, Forældelse II, 2005, p RT , tillæg A, sp Bo von Eyben, Forældelse II, 2005, p. 30 og Da anvendelsesområdet for både 1908-loven og DL er begrænset til fordringer, og henset til at DL i sig selv var udtryk for gældende ret Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 6

7 forud 1908-lovens ikrafttræden, vil forarbejderne til 1908-loven samt øvrige retskilder vedrørende 1908-loven i ikke ubetydeligt omfang blive inddraget i vurderingen af denne problemstilling. 16. Bo von Eyben, Forældelse II, 2005, p Eksempelvis udgør købelovens (bekendtgørelse nr. 237 af 28. marts 2003 af lov om køb, med senere ændringer) 12 en deklaratorisk regel om, at købesummen, medmindre andet er aftalt, forfalder ved afgivelse af betalingspåkrav. Dette ændrer dog ikke på, at realdebitors pengekrav (på købesummens betaling) over for realkreditor udgør en fordring også forud for afgivelsen af betalingspåkravet. Tilsvarende indeholder gældsbrevslovens (bekendtgørelse nr. 669 af 23. september 1986 af lov om gældsbreve, med senere ændringer) 5, stk. 1, et deklaratorisk udgangspunkt om, at skyldneren er forpligtet til at betale gælden på fordringshaverens forlangende. Hvor såvel købelovens 12 som gældsbrevslovens 5, stk. 1, vedrører krav, der med sikkerhed forfalder til betaling, er det usikkert, hvorvidt en kapitalejers forpligtelse til at indbetale ikke-indbetalt selskabskapital forfalder til betaling, idet selskabet er berettiget - men ikke nødvendigvis forpligtet - til at kalde den ikke-indbetalte selskabskapital. 18. Jf. Jan Schans Christensen, Kapitalselskaber - Aktie- og anpartsselskabsret, 3. udgave, 2009, p. 43 ff. Den første danske aktieselskabslov trådte i kraft i 1917, mens den første danske anpartsselskabslov trådte i kraft i Henry Ussing, Dansk obligationsret, Almindelig del, 2. omarbejdede udgave, 1942, p Denne opfattelse af retsstillingen svarer til Carl Torp, Den danske Selskabsret, 4. udg., 1919, p. 222 f., og er tiltrådt i Bernhard Gomard, Aktieselskabsret, 2. udgave, 1970, p Sml. H.B. Krenchel, Haandbog i Dansk Aktieret, 1930 (inkl. tillæg fra 1940), vedrørende 32, note Lov nr. 123 af 15. april 1930 om aktieselskaber. 21. Se Troels Michael Lilja og Anders Quistgaard i U 2011B.28, En storm i et glas vand?, p. 32, der lader til at være af den opfattelse, at et selskabs krav på indbetaling af ikke-indbetalt selskabskapital var forældeligt i henhold til den 20-årige forældelsesfrist, uanset at der ikke var fremsat betalingspåkrav. 22. Forslag nr. 165 til lov om forældelse af fordringer (forældelsesloven), fremsat den 28. februar Jf. de specifikke bemærkninger til lovforslagets Jf. afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, Bo von Eyben, Forældelse I, 2005, p. 32, W.E. von Eyben og Anders Vinding Kruse, Formueretten, 27. udgave af Borgerlig Ret 1, 1991, p. 22, Knud Illum, Forelæsninger over almindelig formueret, 2. udgave, 1939, p. 19, samt Henry Ussing, Obligationsretten, Almindelig del, 4. reviderede udgave ved A. Vinding Kruse, 1967, p. 2 ff., der betoner, at fordringer»... kan hævdes ved visse tvangsmidler...«. 25. Sammenlign med 1908-lovens 1, i henhold til hvilken lovens 5-årige forældelsesfrist alene fandt anvendelse på en positivt angivet kreds af fordringer, jf. formuleringen»... følgende Fordringer...«, jf. Eivind Einersen, Forældelsesloven af 1908 med kommentarer, 1. udgave, 1999, p. 2. Dette gjorde det muligt at opretholde en eventuel sideløbende doktrin om, at visse fordringer ikke kunne forældes. 26. Jf. Jan Schans Christensen, Kapitalselskaber - Aktie- og anpartsselskabsret, 3. udgave, 2009, p. 337, Erik Werlauff og Peer Schaumburg-Müller, Selskabsloven med kommentarer, 1. udgave, 2010, p. 250 f. (disse gør sig til fortalere for, at den særlige 10-årige forældelsesfrist, jf. forældelseslovens 5, stk. 1, nr. 1, finder anvendelse (nærmere herom i afsnit 3.2)), Troels Michael Lilja og Anders Quistgaard i U 2011B.28, En storm i et glas vand?, p. 33, og Brian Nygaard Oswald, Forældelse i praksis - generel del, 1. udgave, 2008, p Jf. Lars Bunch og Ida Rosenberg, Selskabsloven med kommentarer, 1. udgave, 2010, p Til støtte herfor se Troels Michael Lilja og Anders Quistgaard i U 2011B.28, En storm i et glas vand?, p Jf. de specifikke bemærkninger til lovforslagets 2, stk Bo von Eyben, Forældelse I, 2005, p. 347 f. 31. Ibid. 32. Selvom forarbejderne til selskabsloven ikke nævner dette, må beslutningen om at kræve ikke-indbetalt selskabskapital indbetalt formentligt ligeledes træffes med respekt for majoritetsmisbrugsreglerne i selskabslovens 108 og 127a, stk De specifikke bemærkninger til 33, stk. 2, i det lovforslag (Forslag L 170 til lov om aktie- og anpartsselskaber fremsat den 25. marts 2009), der ligger til grund for selskabsloven. 34. Jf. Lars Bunch og Ida Rosenberg, Selskabsloven med kommentarer, 1. udgave, 2010, p Jf. Erik Werlauff og Peer Schaumburg-Müller, Selskabsloven med kommentarer, 1. udgave, 2010, p Troels Michael Lilja og Anders Quistgaard i U 2011B.28, En storm i et glas vand?, p Jf. Erik Werlauff og Peer Schaumburg-Müller, Selskabsloven med kommentarer, 1. udgave, 2010, p Jf. Lennart Lynge Andersen, Peter Møgelvang-Hansen og Anders Ørgaard, Gældsbrevsloven med kommentarer, 2. udgave, 2007, p Enten ved tegningen inden for den fastsatte indbetalingsfrist eller efter det centrale ledelsesorgans påkrav, jf. selskabslovens 33 og 34, når disse træder i kraft, hvilket forventes at ske den 1. marts Et sådant dokument må i givet fald skulle pålægge kapitalejeren en ensidig forpligtelse til at indbetale tegningsbeløbet, uden at dette sammenkobles med kapitalejerens tilsvarende rettigheder. 41. Tilsvarende gælder fravigelser til skade for en fordringshaver, som hovedsageligt handler uden for sit erhverv (forbruger), hvor skyldneren er en erhvervsdrivende, der handler som led i sit erhverv, jf. forældelseslovens 26, stk. 2. I forhold til den problematik, som denne artikel analyserer, synes denne bestemmelse dog ikke aktuel, eftersom et selskab ikke kan anses for en forbruger. 42. De specifikke bemærkninger til lovforslagets 15, stk Sml. Carl Torp, Den danske Selskabsret, 4. udg., 1919, p. 223, note 40, der antager det modsatte. 44. Troels Michael Lilja og Anders Quistgaard i U 2011B.28, En storm i et glas vand?, p Jf. Carl Torp, Den danske Selskabsret, 4. udg., 1919, p. 223, note 40, der antager, at en kapitalejers hævning af udbytte vil udgøre en skylderkendelse af kapitalejerens forpligtelser over for selskabet. Copyright 2011 Thomson Reuters Professional A/S side 7

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser

Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalforhøjelser Side 2 Kapitalforhøjelser Reglerne om kapitalforhøjelser er ændret indenfor følgende områder: Beslutning Bemyndigelse Procedurekrav Beslutningens

Læs mere

Forældelse af selskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital

Forældelse af selskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital Forældelse af selskabers krav på ikke-indbetalt selskabskapital Af advokatfuldmægtig, Kåre Frøjk, Plesner I artiklen foretages en analyse af, hvorledes selskabers krav mod selskabsdeltagerne på ikke-indbetalt

Læs mere

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven

Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven Erhvervs- og Selskabsstyrelsen 19.3.2010 GKJ Vejledning om overgangen fra aktieselskabsloven og anpartsselskabsloven til selskabsloven 1. Indledning Mange af bestemmelserne i den nye selskabslov (nr. 470

Læs mere

Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven

Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven NFT 4/2007 Den nye danske forældelseslov og forsikringsaftaleloven af Jens Teilberg Søndergaard og Gitte Danelund I artiklen gennemgås hovedtrækkene i den nye danske forældelseslov og de nyaffattede bestemmelser

Læs mere

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010

NOTAT 1. marts 2010 SØREN THEILGAARD. Emne: Ændringer i selskabsloven 2010 SØREN THEILGAARD Advokat, møderet for Højesteret Søren Theilgaard Advokatanpartsselskab, CVR.nr. 16 93 63 08 H.C. Ørstedsvej 38. 2.th. 1879 Frederiksberg C e-mail: theilgaardlaw@gmail.com www.theilgaardlaw.dk

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009

NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 NYHEDER FRA PLESNER APRIL 2009 CORPORATE COMMERCIAL Lovforslag om den nye selskabslov Af Advokat Jacob Christensen og Advokatfuldmægtig Husna Sahar Jahangir I forsættelse af vores nyhedsbrev af november

Læs mere

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Stiftelse af et kapitalselskab, inkl. udkast til en vedtægt for et aktieselskab og anpartsselskab UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Maj 2011 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af kapitalselskab...

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang

Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalafgang Side 2 Kapitalafgang Reglerne om kapitalafgang er ændret indenfor følgendeområder: Præcisering af ledelsens ansvar ved kapitalafgang Vurderingsberetning

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse

Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Stiftelse Side 2 Stiftelse Reglerne om stiftelse er ændret indenfor følgende områder: Stiftelsesprocedure Standardvedtægter Hjemsted Revisor Selskabets varighed

Læs mere

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler

5.1 Garanti på udskiftede dele og reparationer udført under nyvognsgarantien følger dansk rets almindelige regler 5. januar 2015 Køberens retsstilling ved reklamation inden for garantiperioden og fejlen senere opstår igen I dette notat behandles spørgsmålet om køberens retsstilling i situationer, hvor sælgeren inden

Læs mere

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reagerede på anmeldelsen den 23. marts 1998 således:

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen reagerede på anmeldelsen den 23. marts 1998 således: Kendelse af 14. december 1998. 98-122.531. Anmeldelse af stiftelse af aktieselskab, der tidligere var registreringsnægtet på grund af manglende indbetaling af kapital inden anmeldelsen, registreringsnægtet.

Læs mere

Vedtægter. PWT Holding A/S

Vedtægter. PWT Holding A/S Vedtægter PWT Holding A/S 1. Selskabets navn, hjemsted og formål 1.1 Selskabets navn er PWT Holding A/S. 1.2 Selskabet har hjemsted i Aalborg Kommune. 1.3 Selskabets formål er at besidde kapital, kapitalandele

Læs mere

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder

Selskabsreformen. særlige regler for finansielle virksomheder Selskabsreformen særlige regler for finansielle virksomheder Lov om aktie- og anpartsselskaber (selskabsloven) 1 trådte for hoveddelens vedkommende i kraft den 1. marts 2010. Den resterende del af loven

Læs mere

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling.

En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Kendelse af 10. august 1995. 95-1.650. En kapitaludvidelse på grundlag af aftaler om overtagelse af aktiver og tegning af aktier samme dag, ikke anset som sket ved kontant indbetaling. Aktieselskabslovens

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning

Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Fusion og spaltning Side 2 Fusion og spaltning Reglerne om nationale fusioner og spaltninger er ændret indenfor følgende områder: Fusions- og spaltningsplan

Læs mere

Gode råd om Forældelse

Gode råd om Forældelse Gode råd om Forældelse Fra den 1. januar 2008 gælder helt nye forældelsesregler dette notat hjælper dig med at få overblik over reglerne! Læs om: 1. Hvorfor er forældelsesregler relevante? 2. Forældelsesfrister

Læs mere

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145

Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Et A/S under likvidation kan omdannes til et ApS ved indbetaling af mindsteanpartskapitalen ( 121, stk. 1, og 126) EAK 97-39.145 Kendelse af 12. maj 1998 (97-39.145) K A/S i Likvidation mod Erhvervs- og

Læs mere

Regelanvendelse. Holdingselskaber

Regelanvendelse. Holdingselskaber UDKAST Bekendtgørelse om landinspektørselskaber I medfør af 4 a, stk. 7 og 8, og 8, stk. 3 og 4, i lov om landinspektørvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af xx xxxx 2012, samt 8, stk. 6, i lovbekendtgørelse

Læs mere

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen:

På klagerens ekstraordinære generalforsamling den 29. juli 1997 forelå bl.a. følgende forslag fra bestyrelsen: Kendelse af 9. oktober 1998. 98-51.826. Krav om revisorerklæring som dokumentation for, at underskuddet på datoen for kapitalnedsættelse mindst svarede til nedsættelsesbeløbet. Krav om korrigering af anmeldelse.

Læs mere

Følgende dele af loven forventes sat i kraft

Følgende dele af loven forventes sat i kraft Følgende dele af loven forventes sat i kraft Kapitel 1 Indledende bestemmelser De nye definitionsbestemmelser, der bl.a. er konsekvens af, at reglerne for aktie- og anpartsselskaber samles i én lov og

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber

Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 79 Offentligt 27. november 2008 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i forslag om lov om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovforslagets enkelte kapitler

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Kampmannsgade 1 * Postboks 2000 * 1780 København V * Tlf. 33 30 76 22 * Ekspeditionstid 9-16 * www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 3. februar 2012 (J.nr. 2011-0024717) Styrelsens

Læs mere

VEDTÆGTER NRW II A/S

VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER NRW II A/S VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er NRW II A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Gentofte Kommune. 3. FORMÅL 3.1 Selskabets formål er at investere direkte eller indirekte

Læs mere

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) - 1 - 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. FORMÅL 2.1 Selskabets formål er at foretage anlægsinvestering i fast ejendom efter bestyrelsens skøn

Læs mere

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer:

N O T A T om overenskomsters status i følgende situationer: Page 1 of 5 DANSK METAL Tele Afdeling 12 tele12.dk LIND & CADOVIUS Afdeling 12 kommentar: Notat af advokat Nicolai Westergaard af 27. maj 1999. Notatet er anerkendt af Dansk Industri i forbindelse med

Læs mere

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK

NY SELSKABSLOV LOVENS SYSTEMATIK LOVENS SYSTEMATIK Reglerne om kapitalselskaber i SL er, hvor ikke andet særligt er angivet i loven, fælles for aktie- og anpartsselskaber. NYE UDTRYK OG BEGREBER Jfr. 5 (definitioner): Kapitalselskaber

Læs mere

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00

Gl. kongevej 74A 1850 Frederiksberg C tlf. 33 55 82 82 Fax 33 55 82 00 Finanstilsynets vejledning af 12. april 2008 om afvikling af investeringsforeninger, specialforeninger, hedgeforeninger, professionelle foreninger, godkendte fåmandsforeninger og afdelinger heraf efter

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v.

Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Kapitalandele, ejerfortegnelser m.v. Side 2 Kapitalandele, ejerfortegnelser mv. Reglerne om kapitalandele, ejerfortegnelser mv. er ændret indenfor følgende

Læs mere

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier.

Vedtægter. a. Selskabets aktiekapital udgør kr. 219.749.230. Heraf er kr. 112.316.270 A-aktier og kr. 107.432.960 B-aktier. Vedtægter Selskabets navn og formål Selskabets navn er ROCKWOOL INTERNATIONAL A/S. 1. 2. Selskabets formål er i ind- og udland, herunder ved investering i andre selskaber, at drive industri, handel og

Læs mere

Tegningsretter og aktieoptioner

Tegningsretter og aktieoptioner Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 7. januar 2002 Meddelelse nr. 3 Tegningsretter og aktieoptioner - tilføjelse til Fondsbørsmeddelelse nr. 1 af 2. januar 2002 I fondsbørsmeddelelse

Læs mere

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.

Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S. tirsdag den 27. april 2010 kl. 14. Fuldstændige forslag til fremsættelse på den ordinære generalforsamling i Netop Solutions A/S tirsdag den 27. april 2010 kl. 14.00 Ad 3: Ad 6.a: Bestyrelsen foreslår, at der ikke udbetales udbytte til

Læs mere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere

Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere - 1 Ejeraftaler mellem selskabsdeltagere Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med de nye regler for aktieselskaber og anpartsselskaber, der trådte i kraft den 1. marts 2010, er der indført nogle

Læs mere

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling

Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Oktober 2009 Orientering om den nye selskabslov Generalforsamling Side 2 Generalforsamling Reglerne om generalforsamling er ændret indenfor følgende områder: Ejernes beslutningsret Indkaldelse til generalforsamlingen

Læs mere

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen VEJLEDNING OM Standardvedtægter til S.M.B.A. (uden styrelsens kommentarer) UDGIVET AF Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Standardvedtægter for S.M.B.A. Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder

Læs mere

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER

ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER ERHVERVSDRIVENDE VIRKSOMHEDER OG SELSKABER I. HÆFTELSESFORMER 1. Indledning De fleste erhvervsvirksomheder leverer varer og tjenesteydelser på kredit, bortset fra visse detailforretninger, der sælger til

Læs mere

Forslag til nye. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. Selskabets navn, hjemsted og formål:

Forslag til nye. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S. Selskabets navn, hjemsted og formål: Forslag til nye V E D T Æ G T for HIMMELBJERG GOLF A/S Selskabets navn, hjemsted og formål: 1 Selskabets navn er HIMMELBJERG GOLF A/S. Selskabets hjemsted er Silkeborg Kommune. V E D T Æ G T for HIMMELBJERG

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter Den Nordiske Børs Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 8. januar 2007 Meddelelse nr. 2 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Ejeraftaler (aktionæroverenskomster) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Juli 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Ejeraftalernes stilling før og efter den nye bestemmelse i selskabsloven...

Læs mere

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet)

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling. Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) 28. april 2011 Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Til aktionærerne i Rovsing Management Group A/S, CVR-nr. 29 16 85 47 (Selskabet) Selskabets bestyrelse indkalder hermed til ekstraordinær

Læs mere

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013

VEJLEDNING OM. Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen. December 2013 VEJLEDNING OM Udbytte i kapitalselskaber UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2013 Denne vejledning er opdateret generelt efter evalueringen af selskabsloven og bekendtgørelse om delvis ikrafttræden af

Læs mere

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne

Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Ny selskabslov Tilgang i oplæg Overblik over den nye lov Ikke en detaljeret gennemgang, hvor vi når omkring alle detaljerne Fravalgt visse emner, der omhandler et begrænset antal Fravalgt visse emner,

Læs mere

NKT Holding udsteder tegningsretter

NKT Holding udsteder tegningsretter NASDAQ OMX København Nikolaj Plads 6 1007 København K Den 5. januar 2009 Meddelelse nr.1 NKT Holding udsteder tegningsretter Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes 3 B til

Læs mere

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet:

Den 20. maj 1998 blev Fællesforeningen K stiftet. Af foreningens vedtægter fremgår blandt andet: Kendelse af 16. marts 2000. J.nr. 98-176.802 Brancheforening, der bl.a. kunne yde økonomisk støtte til medlemmer i forbindelse med sanering af besætninger, omfattet af lov om erhvervsdrivende foreninger.

Læs mere

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366.

Sagen afgøres uden mundtlig hovedforhandling, jf. retsplejelovens 366. DOM Afsagt den 7. januar 2013 i sag nr. BS 11-676/2012: Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk mod GF Forsikring A/S Jernbanevej 65 5210 Odense NV Sagens baggrund og parternes påstande Denne sag er anlagt

Læs mere

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen

VEJLEDNING OM. Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF. Erhvervsstyrelsen VEJLEDNING OM Partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 1.1. Det praktiske anvendelsesområde for virksomhedsformen... 2

Læs mere

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.

D O M. afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst. D O M afsagt den 7. februar 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Hanne Harritz Pedersen og Mette Vinding (kst.)) i ankesag V.L. B 3107 12 Sydøstjyllands Politi (Kammeradvokaten

Læs mere

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud 17. oktober 2012 Nyhedsbrev M&A/ Ny vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud Den 2. oktober 2012 offentliggjorde Finanstilsynet vejledning nr. 9475 om bekendtgørelse om overtagelsestilbud ( Vejledningen

Læs mere

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler

Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber. 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler 15. september 2009 /adf/che Sag Sammenfatning af indholdet i loven om aktie- og anpartsselskaber 1. Sammenfatning af lovens enkelte kapitler Kapitel 1 - Indledende bestemmelser. Kapitlet indeholder en

Læs mere

Konvertibel obligation FirstFarms A/S

Konvertibel obligation FirstFarms A/S Løbenr. [ ] Konvertibel obligation FirstFarms A/S og [ ] Indholdsfortegnelse: 1 Baggrund... 3 2 Definitioner... 3 3 Lånebeløb... 4 4 Rente... 4 5 Tilbagebetaling... 4 6 Konvertering... 4 7 Justering af

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 41 72 71 45 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 20. marts 2013 (J.nr. 2012-0026936) Sagen afvist

Læs mere

NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner

NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner Københavns Fondsbørs Nikolaj Plads 6 1007 København K 6. januar 2003 Meddelelse nr. 3 NKT Holding A/S udsteder tegningsretter og aktieoptioner Bestyrelsen i NKT Holding A/S har udnyttet sin hjemmel i vedtægternes

Læs mere

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE

VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE VEJLEDNING OM KAPITALNEDSÆTTELSE Denne vejledning beskriver de forskellige former for kapitalnedsættelse UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen November 2011 Indholdsfortegnelse 1. De forskellige former for kapitalnedsættelse...

Læs mere

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.

ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet. ERHVERVSANKENÆVNET Langelinie Allé 17 * Postboks 2000 * 2100 København Ø * Tlf. 35 29 10 93 * Ekspeditionstid 9-16 www.erhvervsankenaevnet.dk Kendelse af 5. august 2013 (J.nr. 2012-0032331). Pengeinstituts

Læs mere

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583

Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR. ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 58134.17.37./av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL A/S CVR-nr. 20042583 November 2011September 2012 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål... 3 2. Selskabets kapital og kapitalandele...

Læs mere

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S

Stiftelsesdokument. for. Bulgarian Investment Company A/S. Bulgarian Investment Company A/S Advokat Mogens Flagstad Flagstad Advokaterne Rønhave Strand Immortellevej 13A 2950 Vedbæk tlf.: 77 300 400 fax: 77 300 600 e-mail:mf@flagstadlaw.com Stiftelsesdokument for Bulgarian Investment Company

Læs mere

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende:

Ved skrivelse af 8. februar 2007 rettede advokat K henvendelse til Finanstilsynet. Skrivelsen er sålydende: Kendelse af 21. november 2007 (J.nr. 2007-0013002). Klage afvist, da Finanstilsynets skrivelse ikke kunne anses som en afgørelse i forhold til klager. 12 i bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR ÅBJERG VANDVÆRK A.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Åbjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Frederikssund Kommune. 1 FORMÅL 2 Selskabets formål

Læs mere

Vedtægter for PenSam A/S

Vedtægter for PenSam A/S Vedtægter for PenSam A/S 2 Vedtægter for PenSam A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at levere services

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR SØNDERLEV VANDVÆRK A.m.b.a. 1 Selskabet, der er stiftet den 1/1-2009, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Sønderlev Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring

Læs mere

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S

K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S VEDTÆGTER For Access Small Cap A/S K Ø B E N H A V N Å R H U S L O N D O N B R U X E L L E S K R O M A N N R E U M E R T, A D V O K A T F I R M A SUNDKROGSGADE 5, D K - 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø, T E

Læs mere

Misligholdelse fra købers side

Misligholdelse fra købers side Misligholdelse fra købers side Køb af fast ejendom Indledning Køb af fast ejendom er ulovreguleret, og reguleres derfor af almindelige obligationsretlige regler. Forpligtelser Købers forpligtigelse er

Læs mere

Bestyrelsens beslutning indeholder følgende vilkår for udstedelsen af de konvertible obligationer:

Bestyrelsens beslutning indeholder følgende vilkår for udstedelsen af de konvertible obligationer: BILAG 1 KONVERTIBLE OBLIGATIONER Bestyrelsen har den 26. maj 2010 besluttet delvist at udnytte den på den ekstraordinære generalforsamling den 22. marts 2010 meddelte bemyndigelse til mod vederlag at udstede

Læs mere

De med stiftelsen forbundne omkostninger skal afholdes af Selskabet, og forventes at udgøre følgende:

De med stiftelsen forbundne omkostninger skal afholdes af Selskabet, og forventes at udgøre følgende: Stiftelsesdokument for Norddjurs Gadelys A/S. Grenaa, Nørre Djurs, Rougsø og Sønderhald (del af) kommuner, der pr. 1. januar 2007 bliver til Norddjurs Kommune, har dags dato besluttet at stifte et aktieselskab

Læs mere

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget

Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Nye regler i selskabsloven er nu vedtaget Af Henrik Steffensen og Martin Kristensen Den 16. maj 2013 har folketinget vedtaget en række ændringer i selskabsloven. De væsentligste ændringer af loven vedrører:

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 17. april 2013 Sag 70/2012 (1. afdeling) Michael Juhl (advokat Rasmus Juvik, beskikket) mod Tanja Nielsen (advokat Knud-Erik Kofoed) I tidligere instanser er afsagt dom

Læs mere

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst.

K K/S blev stiftet den 29. juli 1992, B K/S den 10. marts 1993 og K/S C den 15. januar 1993. Stiftelsesdatoen for D K/S er ikke oplyst. Kendelse af 12. maj 1998. 97-98.992. Kommanditselskab ikke anset for at være kommanditaktieselskab. Aktieselskabslovens 173, stk. 7. Lov om erhvervsdrivende virksomheder 2, stk. 2. (Merete Cordes, Suzanne

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab.

VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK. Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Advokat P. Højgaard Nielsen Sønderbrogade 3, 2.th. 8700 Horsens J. nr. 16-83870 VEDTÆGTER FOR FENSTEN VANDVÆRK Interessentskabet, der er stiftet den 30. oktober 1963, er et interessentskab. Interessentskabets

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. VEDTÆGTER FOR Rubjerg Vandværk A.m.b.a. 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Rubjerg Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Hjørring Kommune. formål 2 Selskabets formål

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget 2010-11 L 75 Bilag 3 Offentligt J.nr. 2010-719-0011 Dato: 23. november 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges supplerende høringsskema samt de modtagne

Læs mere

Hornslet Vandværk A.m.b.a. Vedtægter

Hornslet Vandværk A.m.b.a. Vedtægter Hornslet Vandværk A.m.b.a. Vedtægter Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 24. august 1928, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er HORNSLET VANDVÆRK A.m.b.a. Selskabet har hjemsted

Læs mere

VEDTÆGTER FOR. OVER-JERSTAL VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR. OVER-JERSTAL VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR OVER-JERSTAL VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Over-Jerstal Vandværk a.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Haderslev Kommune. FORMÅL 2 Selskabets

Læs mere

Vedtægter for PenSam Bank A/S

Vedtægter for PenSam Bank A/S Vedtægter for PenSam Bank A/S 2 Vedtægter for PenSam Bank A/S Kapitel I Navn, hjemsted og formål 1 Selskabets navn er PenSam Bank A/S. 2 Selskabets hjemsted er Furesø kommune. 3 Selskabets formål er at

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NYBØL VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NYBØL VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NYBØL VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Nybøl Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Sønderborg Kommune. 1 formål 2 Selskabets formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK VEDTÆGTER FOR BROBYVÆRK ANDELSVANDVÆRK Navn og hjemsted 1 Selskabet, der er stiftet den 21. juni 1934, er et andelsselskab, hvis navn er Brobyværk Andelsvandværk. Selskabet har hjemsted i Broby Kommune.

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0730 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 3. december 2004 Til underretning for

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av.

VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83. Advokat Kelvin V. Thelin. Sags nr. 66268.17.37./MS. Slettet: 58134 Slettet: av. Advokat Kelvin V. Thelin Sags nr. 66268.17.37./MS Slettet: 58134 Slettet: av VEDTÆGTER FOR ENERGI OG SOL APS CVR-NR. 20 04 25 83 Slettet: l Slettet: 3 Juni 2014 Indholdsfortegnelse 1. Navn og formål...

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NØRRE ALSLEV VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NØRRE ALSLEV VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NØRRE ALSLEV VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der er stiftet som interessentskab den 6. januar 1914, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Nørre Alslev Vandværk A.m.b.a. Selskabet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR Skærbæk Vandværk, Lillebælt A.m.b.A.

VEDTÆGTER FOR Skærbæk Vandværk, Lillebælt A.m.b.A. VEDTÆGTER FOR Skærbæk Vandværk, Lillebælt A.m.b.A. 1 Selskabet, der er stiftet den 17. marts 2009 eller når vedtagelse med fornødent stemmetal er opnået på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling,

Læs mere

Vedtægter for Store Heddinge Vandværk A.m.b.a.

Vedtægter for Store Heddinge Vandværk A.m.b.a. Vedtægter for Store Heddinge Vandværk A.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar. Dets navn er Store Heddinge Vandværk A.m.b.a. Selskabet er stiftet den 22. oktober 2009 og har hjemsted

Læs mere

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen "A Danmark A/S mod Finanstilsynet".

K har endvidere ved skrivelse af 13. november 2000 anmodet om at indtræde i ankenævnssagen A Danmark A/S mod Finanstilsynet. Kendelse af 8. marts 2001. 00-177.318. Aktindsigt nægtet. Der var ikke grundlag for at lade klageren indtræde i en verserende sag, der vedrørte hans pensionsforhold. Lov om forsikringsvirksomhed 66 a og

Læs mere

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S

VEDTÆGTER 15. maj 2012. Investeringsselskabet Artha12 A/S VEDTÆGTER 15. maj 2012 FOR Investeringsselskabet Artha12 A/S 1 Selskabets navn og formål 1.1 Selskabets navn er Investeringsselskabet Artha12 A/S. 1.2 Selskabets formål er at skabe et gennemsnitligt afkast

Læs mere

VEDTÆGTER FOR JÆGERSPRIS VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR JÆGERSPRIS VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR JÆGERSPRIS VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Jægerspris Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Frederikssund Kommune. 1 FORMÅL 2 Selskabets

Læs mere

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009

NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 NYHEDER FRA PLESNER JUNI 2009 CORPORATE COMMERCIAL Den nye selskabslov Af advokat Jacob Christensen og advokatfuldmægtig Johanna Wickenberg I forlængelse af vores nyhedsbrev fra april 2009 om det fremsatte

Læs mere

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil.

Høring over udkast til forslag til ny aktieavancebeskatningslov og følgeforslag hertil. Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K. KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 FAX 33 36 97 50 DATO: 02-12-2005 J.NR.: 04-013702-05-2227 REF.: spi/kfe Høring over udkast

Læs mere

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013

Ændring af Selskabsloven. Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 Ændring af Selskabsloven Nyhedsbrev Corporate M&A Juni 2013 ÆNDRING AF SELSKABSLOVEN Folketinget har den 16 maj 2013 vedtaget en revision af selskabsloven. Dele af lovændringen kræver tilpasning af Erhvervsstyrelsens

Læs mere

Funder Kirkeby Vandværk I/S

Funder Kirkeby Vandværk I/S Funder Kirkeby Vandværk I/S Vedtægter for Funder Kirkeby Vandværk I/S. Navn og hjemsted Selskabet er et interessentskab, hvis fulde navn er Funder Kirkeby Vandværk I/S. 1 Selskabet har hjemme i Silkeborg

Læs mere

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S)

Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) Vejledning om genoptagelse af kapitalselskaber under tvangsopløsning (ApS, A/S og P/S) ERHVERVSSTYRELSEN INDLEDNING... 2 1. GRUNDLÆGGENDE BETINGELSER FOR EN GENOPTAGELSE... 3 1.1. SELSKABER UNDER TVANGSOPLØSNING...

Læs mere

Introduktion til selskabs- og foreningsretten

Introduktion til selskabs- og foreningsretten Søren Friis Hansen Jens Valdemar Krenchel Introduktion til selskabs- og foreningsretten GADJURA DEL I: DET SELSKABSRETLIGE UNIVERS Kapitel 1: Selskabsrettens centrale problemer og begreber 15 1.1 Selskabsrettens

Læs mere

Advokaterne Passagen Passagen 4, 8500 Grenaa

Advokaterne Passagen Passagen 4, 8500 Grenaa Advokaterne Passagen Passagen 4, 8500 Grenaa J.nr. 217067 LKP/BC VEDTÆGTER FOR SELKÆR MØLLE VANDVÆRK A.m.b.a. 1. Navn og hjemsted Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Selkær

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR HORNBÆK VANDVÆRK a.m.b.a. 1 Selskabet, der oprindelig er stiftet som interessentskab i 1906, er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Hornbæk Vandværk a.m.b.a. Selskabet har

Læs mere

VEDTÆGTER FOR VINDING VANDVÆRK A.m.b.a

VEDTÆGTER FOR VINDING VANDVÆRK A.m.b.a VEDTÆGTER FOR VINDING VANDVÆRK A.m.b.a navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet i 1934 er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Vinding Vandværk A.m.b.a. 1 Selskabet har hjemsted i Vejle

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 -

VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - VEDTÆGTER FOR ANDELSVANDVÆRKET HELLE VEST A.M.B.A. - 1 - navn og hjemsted 1 Selskabets navn er Andelsvandværket Helle Vest A.m.b.a. Selskabet er stiftet den 22. februar 2011 ved omdannelse af Andelsvandværket

Læs mere

I/S Vester Sottrup Vandværk

I/S Vester Sottrup Vandværk Vedtægt for I/S Vester Sottrup Vandværk Vester Sottrup Vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 30. marts 1999. 1 VEDTÆGT FOR I/S VESTER SOTTRUP VANDVÆRK Side Formål 3 Medlemmer 3 Medlemmernes

Læs mere

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S).

Vedtægter. FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06. 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Vedtægter FastPassCorp A/S CVR-NR. 25 53 66 06 Navn 1. Selskabets navn er FastPassCorp A/S med binavnet IT InterGroup A/S (FastPassCorp A/S). Hjemsted 2. Selskabet er hjemmehørende i Danmark. Formål 3.

Læs mere

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. 10. februar 2014

1 h FEB. 20tt ANDERSEN PARTNERS INDGÅET. Aabenraa Kommune. Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa. 10. februar 2014 DSKLMKHXNC fb skan 17 02 2014 1100 SEPBARCODE OU319 Aabenraa Kommune Skelbækvej 2 6200 Aabenraa Aabenraa Kommune 1 h FEB. 20tt INDGÅET 10. februar 2014 Forskerparken Syd A/S, Aision 2, 6400 Sønderborg

Læs mere

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a.

VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a. VEDTÆGTER FOR NDR. HVAM VANDVÆRK a.m.b.a. Selskabet er et andelsselskab med begrænset ansvar, hvis navn er Ndr. Hvam Vandværk A.m.b.a. Selskabet har hjemsted i Silkeborg Kommune. 1 formål 2 Selskabets

Læs mere

Rønne & Lundgren VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02)

Rønne & Lundgren VEDTÆGTER. for. Nordicom A/S. (CVR-nr. 12 93 25 02) Rønne & Lundgren VEDTÆGTER for Nordicom A/S (CVR-nr. 12 93 25 02) Rønne & Lundgren VEDTÆGTER 1. NAVN 1.1 Selskabets navn er Nordicom A/S. 2. HJEMSTED 2.1 Selskabets hjemsted er i Københavns Kommune. 3.

Læs mere

VEDTÆGTER for ROBLON AKTIESELSKAB

VEDTÆGTER for ROBLON AKTIESELSKAB Roblon A/S PO box 120 Nordhavnsvej 1 9900 Frederikshavn Denmark Tel. +45 9620 3300 Fax +45 9620 3399 info@roblon.com www.roblon.com CVR no. 5706 8515 VEDTÆGTER for ROBLON AKTIESELSKAB Selskabets navn,

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STRØBY EGEDE VANDVÆRK

VEDTÆGTER FOR STRØBY EGEDE VANDVÆRK VEDTÆGTER FOR Andelsselskabet STRØBY EGEDE VANDVÆRK 1 Navn og hjemsted Selskabet, der er stiftet den 24. marts 1949 er et andelsselskab med begrænset ansvar (a.m.b.a.), hvis navn er Andelsselskabet Strøby

Læs mere

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN

GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN 23/12 2011 GARANTIER OG INDTRÆDEN/IKKE INDTRÆDEN I ENTREPRISEKONTRAKTEN af advokat (L) Erik Larsson, partner i Maqs Law Firm Artiklen er optrykt i T:BB 2012 s. 131 ff. Artiklen vurderer garantens muligheder

Læs mere