Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public."

Transkript

1 Studieordning for kandidatuddannelsen i journalistik cand.public. (linje A og B) 1 af 27

2 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen). Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 857 af 1. juli 2010 om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 250 af 15. marts 2007 om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). Uddannelsen er tilknyttet. Uddannelsen er tilknyttet censorkorps for Journalistuddannelserne. Studienævnet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastlagt af universitetet. Relevant uddrag af bekendtgørelserne er i studieordningen gengivet med kursiv og med reference til de respektive bekendtgørelsers paragraffer, men det anbefales også at læse bekendtgørelserne i deres fulde ordlyd. Studieordningen har virkning for de studerende, der påbegynder kandidatuddannelsen den 1.februar Studieordningen er godkendt den 5. marts 2012 af og den 10. april 2012 af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Følgende ændringer er godkendt den 17. december 2012 af og den 30. januar 2013 af Dekanen for Det Samfundsvidenskabelige Fakultet: Pkt , Valgfri fagspecialisering: Selvstuderet område kan vælges som -point eller 15 ECTSpoint Pkt , Bestemmelser for projektorienterede forløb på linje A. 2 af 27

3 Indhold INDHOLD UDDANNELSENS OVERORDNEDE FORMÅL KOMPETENCEBESKRIVELSE FOR KANDIDATUDDANNELSEN TILRETTELÆGGELSE M.V TIDSFRIST FOR STUDIET Regler om studieaktivitet UDDANNELSENS OPBYGNING Moduler, fagelementer og valgfag Fagbeskrivelser og prøveformer ADGANGSKRAV M.V BACHELOR I JOURNALISTIK ELLER PROFESSIONSBACHELOR I JOURNALISTIK FRA DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE BACHELOR MED JOURNALISTIK SOM TILVALG KANDIDATUDDANNELSENS LINJE A NORMERING BETEGNELSE UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Struktur Kandidatspecialet Projektorienteret forløb og udlandsophold BESTÅKRAV M.V KANDIDATUDDANNELSENS LINJE B NORMERING BETEGNELSE UDDANNELSENS SAMMENSÆTNING Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Struktur Kandidatspecialet Praktik BESTÅKRAV M.V EKSAMEN M.V PENSUMBESKRIVELSER ORDINÆR EKSAMEN EKSAMENSBETINGELSER EKSAMENSSPROGET ANTAL EKSAMENSFORSØG EKSAMENS TIL- OG AFMELDING SYGE- OG OMPRØVE INTERNE ELLER EKSTERNE PRØVER KARAKTER ELLER BEDØMMELSEN BESTÅET/IKKE BESTÅET af 27

4 6.10 STAVE- OG FORMULERINGSEVNE KLAGER OVER EKSAMEN ANDRE BESTEMMELSER REGLER OM MERIT KLAGE OVERGANGSREGLER af 27

5 1. Uddannelsens overordnede formål Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 1 og 2 Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret heltidsuddannelse, der kvalificerer den studerende til selvstændigt at varetage erhvervsfunktioner på baggrund af kundskaber og metodiske færdigheder inden for et eller flere fagområder. Et fagområde består af et fag eller en gruppe af beslægtede fag inden for et af fagområderne: humaniora, teologi, samfundsvidenskab, naturvidenskab, sundhedsvidenskab eller teknisk videnskab. Formålet med kandidatuddannelsen er at Udbygge den studerendes faglige viden og kunnen og øge de teoretiske og metodiske kvalifikationer og kompetencer samt selvstændigheden I forhold til bachelorniveauet, Give den studerende en faglig fordybelse gennem anvendelse af videregående elementer i fagområdets/fagområdernes discipliner og metoder, herunder træning i videnskabeligt arbejde og metode, der videreudvikler den studerendes kompetence til at bestride mere specialiserede erhvervsfunktioner samt til at deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde, og Kvalificere den studerende til videreuddannelse, herunder til ph.d.-uddannelse, jf. bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen ved universiteterne (ph.d.-bekendtgørelsen). Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kandidatuddannelsen i journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at videreudvikle dennes kompetencer til at bestride journalistiske funktioner på et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og journalistisk metodisk grundlag. Studienævnets udfyldende bestemmelser: 1.1 Kompetencebeskrivelse for kandidatuddannelsen Studienævnets udfyldende bestemmelser: Denne studieordning dækker to forskellige linjer af cand.public.-studiet, henholdsvis A-linjen og B-linjen. De to linjer sikrer, at alle færdige kandidater har kombinationen af journalistisk faglighed med en fagspecialisering inden for et enkelt fagområde. Viden og forståelse Kandidatuddannelsen i Journalistik giver viden, som inden for journalistikken er baseret på den højeste internationale forskning. Kandidaten kan forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over denne viden samt identificere relevante videnskabelige problemstillinger. Kandidaten opnår teoretiske og metodiske kvalifikationer, der er nødvendige for at kandidaten bliver i stand til selvstændigt at identificere, formulere og løse komplekse problemstillinger inden for fagområdets relevante bestanddele, samt kombinere journalistiske metoder med fagområdets teoridannelse og metoder. Færdigheder En kandidat i Journalistik kan kvalificeret udvælge og anvende et udvalg af journalistikkens, medieforskningens og politologiens videnskabelige metoder og teorier til selvstændige såvel journalistiske som videnskabelige produkter, samt til at reflektere over egen og andres journalistiske praksis. Kandidaten 5 af 27

6 kan arbejde sikkert på et højt journalistisk håndværksmæssigt niveau og herunder beherske de avancerede journalistiske discipliner både researchmæssigt og fortælleteknisk, som gør sig gældende i featurestof og komplekse journalistiske fortællinger. Kandidaten kan opstille nye analyse- og løsningsmodeller på basis af de foretagne analyser. Kandidaten kan formidle sin viden til og diskutere fagrelevante problemstillinger med såvel kolleger på journalistiske arbejdspladser samt den brede offentlighed. Kompetencer En kandidat i journalistik kan indenfor sin individuelle fagspecialisering styre arbejds- og udviklingssituationer, der er komplekse, uforudsigelige og forudsætter nye løsningsmodeller samt selvstændigt igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar. Kandidaten opnår ligeledes kompetencer inden for alle journalistiske discipliner fra nyhedsstof til lange journalistiske formater, og er samtidig i stand til at basere dette på en akademisk faglighed. Kandidaten formår at bygge sin journalistik på forskning, videnskabelige metoder og resultater og forstår at omsætte dette i klart journalistisk formidlet form. Kandidaten kan selvstændigt tage ansvar for egen faglig udvikling og specialisering. Kandidatuddannelsen i journalistik giver kompetence til beskæftigelse i brede dele af mediebranchen, arbejde som freelancejournalist, samt arbejde inden for undervisningssektoren og i forskningsverdenen. 6 af 27

7 2. Tilrettelæggelse m.v. 2.1 Tidsfrist for studiet Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 5 Universitetet kan i studieordningen fastsætte regler for, hvornår den studerende senest skal have afsluttet kandidatuddannelsen, efter at den studerende har påbegyndt den enkelte uddannelse. Fakultetets udfyldende bestemmelser: Regler om studieaktivitet Der er ikke fastsat en tidsfrist for afslutning af kandidatstudiet, men i stedet gælder følgende regel om studieaktivitet: Linje A: Indskrivningen bringes til ophør, hvis den studerende ikke har ladet sig indskrive som specialestuderende senest tre år efter afslutningen af første semester, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/uddannelseslederen. Orlovsperioder medregnes ikke. Inden treårs fristen opstår, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Før indskrivningen bringes til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på denne henvendelse, eller hvis den studerende udebliver fra tilbud om vejledning, bringes indskrivningen til ophør. Linje B: Indskrivningen bringes til ophør, når en studerende inden for de seneste to år ikke har været studieaktiv, medmindre der indgås en skriftlig aftale om andet mellem den studerende og studienævnet/studielederen. Orlovsperioder medregnes ikke i perioden. Ved manglende studieaktivitet forstås, at den studerende ikke har bestået minimum 60 ECTS i en sammenhængende periode på 2 år. Hvis der konstateres manglende studieaktivitet, kontaktes den studerende med tilbud om vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger med henblik på genoptagelse af studieaktiviteten. Hvis det efter den sammenhængende periode på 2 år besluttes at bringe indskrivningen til ophør, adviseres vedkommende herom med angivelse af dato for ophør af indskrivning. Hvis den studerende ikke reagerer på henvendelserne, eller hvis den studerende udebliver fra vejledningstilbuddet, bringes indskrivningen til ophør. 7 af 27

8 2.2 Uddannelsens opbygning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 6 Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer og kompetencer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen. 60 ECTS-point svarer til 1 års heltidsstudier Moduler, fagelementer og valgfag Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kandidatuddannelsen i journalistik har til formål at kvalificere den studerende til at videreudvikle dennes kompetencer til at bestride specialiserede journalistiske funktioner på et humanistisk, samfundsvidenskabeligt og journalistisk metodisk grundlag. Kandidatuddannelsen består af moduler i etik, metoder og teori knyttet til journalistik samt samfundsvidenskabelige og humanistiske fag. Linje A: Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, og som afsluttes med en eller flere prøver inden for bestemte eksamensterminer, der er angivet og afgrænset i studieordningen: Journalistiske fag og emneområder udgør 30 ECTS, mens 60 ETCS, afhængig af den valgte fagspecialisering, udgøres af samfundsvidenskabelige eller humanistiske fagområder. Specialet, der integrerer det journalistiske og det akademiske fagområde, udgør 30 ECTS. Linje B: Kandidatuddannelsen opbygges af et antal moduler. Et modul er et fagelement eller en gruppe af fagelementer, der har som mål at give den studerende en helhed af faglige kvalifikationer inden for en nærmere fastsat tidsramme angivet i ECTS-point, der er angivet og afgrænset i studieordningen: Journalistiske fag og emneområder udgør 40 ECTS, mens 20 ETCS udgøres af samfundsvidenskabelige eller humanistiske fagområder. Projektorienterede forløb i form af praktik eller udlandsophold udgør 30 ECTS. Specialet, der integrerer det journalistiske og det akademiske fagområde, udgør 30 ECTS Fagbeskrivelser og prøveformer Fagbeskrivelser og prøveformer opdateres to gange årligt. Fagbeskrivelserne er den del af studieordningen, der beskriver det enkelte fag. Fagbeskrivelserne indeholder oplysning om: Fagets danske og engelske titel. Hvilken campusby faget udbydes i. Fagets niveau (bachelor- eller kandidatfag). Det ansvarlige studienævn. Studienævnets godkendelsesdato. 8 af 27

9 Fagansvarlig lærer. Instituttilknytning. ECTS-point / årsværksværdi. De faglige forudsætninger (anbefalede, ikke påkrævede). Fagets formål og sigte. Fagets indhold (centrale områder). Målbeskrivelse. Litteratur. Undervisningstidspunkt (efterår eller forår). Undervisningsform og sprog. Eksamenstidspunkt. Eksamensbetingelser (opfyldes for at deltage i eksamen). Prøveform, intern eller ekstern bedømmelse samt 7-trinsskala eller bestået/ikke bestået. Du kan finde fagbeskrivelserne for både linje A og B under Uddannelsernes Opbygning på uddannelsens hjemmeside: Der eksamineres maksimalt 3 gange efter et fags afvikling, med mindre faget udbydes igen, og eksamensformen samt pensum er altid den aktuelt gældende. Det er kun tilladt at følge fag, der indgår i det studium, man er indskrevet på, med mindre der er opnået forhåndsgodkendelse af merit fra studienævnet for fag, som ikke udbydes på eget studium. 9 af 27

10 3. Adgangskrav m.v. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 9 Adgang til kandidatuddannelsen forudsætter en relevant bacheloruddannelse, eller anden relevant dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau. Universitetet fastsætter, inden for rammerne af denne bekendtgørelse i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse, hvilke bacheloruddannelser der giver adgang til at blive optaget på kandidatuddannelsen, og hvilke særlige adgangskrav med hensyn til fag og fagenes omfang i ECTS-point den studerende skal have opfyldt på den enkelte bacheloruddannelse for at kunne optages på kandidatuddannelsen. Universitetet kan optage ansøgere, der ikke opfylder betingelserne, men som ud fra en konkret vurdering skønnes at have uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles hermed. Universitetet kan fastsætte krav om aflæggelse af supplerende prøver. Studienævnets udfyldende bestemmelser: 3.1 Bachelor i Journalistik eller professionsbachelor i Journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Adgang til den såkaldte A-linje har den, som har bestået bacheloruddannelsen i journalistik eller en professionsbachelor i journalistik fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (retskrav). Derudover kan optages professionsbachelorer i TV- og Medietilrettelæggelse fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i det omfang, der er plads på uddannelsen. Det er en betingelse for uddannelsens påbegyndelse, at der ved ansøgningsfristens udløb er tilmeldt et minimum på 10 studerende. 3.2 Bachelor med journalistik som tilvalg Det er en betingelse for uddannelsens påbegyndelse, at der ved ansøgningsfristens udløb er tilmeldt et minimum på 10 studerende. Der kan maksimalt optages 30 studerende på B-linjen. Begrænsningen skyldes, at B-linjen indeholder et obligatorisk praktikforløb på uddannelsens 2. semester, hvor der er et begrænset antal pladser til rådighed for journalist-studerende fra SDU som følge af aftale med den central praktikordning på området. Adgang til den såkaldte B-linje har den, som har bestået en bacheloruddannelse med journalistik som tilvalg (tilvalg i journalistik fra SDU) (retskrav). Derefter optages bachelorer, der har bestået bachelortilvalg i journalistisk formidling fra Danmarks Medieog Journalisthøjskole og Aarhus Universitet, som del af bacheloruddannelsen. Dernæst kan optages ansøgere, som Universitetet jf. 9 i uddannelsesbekendtgørelsen (nævnt ovenfor) har vurderet til at have de krævede uddannelsesmæssige forudsætninger. 10 af 27

11 4. Kandidatuddannelsens linje A 4.1 Normering Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 17 Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. 4.2 Betegnelse Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18 En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen cand. (candidatus/candidata) efterfulgt af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er Master of Journalism (MA) eller Master of Science (MSc) efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilag til bekendtgørelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kandidatuddannelsen i journalistik giver ret til betegnelsen cand.public. (candidatus/candidat publicitatis). På engelsk Master of Journalism. 4.3 Uddannelsens sammensætning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 19 og 20 Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende: 1. Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS. 2. Valgfag på mindst -point. Kandidatuddannelser opbygges af fag fra et eller flere områder. 11 af 27

12 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Fagtitel ECTS Vægt Censur/bedømmelse Obligatoriske konstituerende fag (mindst 90 ECTS incl. kandidatspeciale): Akademisk Håndværk 10 intern, B/IB Medier og Politik 10 1 intern, 7-trinsskala Journalistisk Filosofikum 10 1 intern, 7-trinsskala Fag i individuel fagspecialisering 30 1* Kandidatspeciale 30 1 ekstern, 7-trinsskala Valgfag (min. ): Fag i individuel fagspecialisering 30 1* *Fag under fagspecialiseringen samt valgfag bedømt efter 7-trinsskalaen indregnes hver i eksamensgennemsnittet med vægten 1. Fagspecialisering Fagspecialiseringen omfatter 60 ECTS og kan finde sted inden for enten a. Statskundskab med tilvalg i den offentlige sektors problematik b. Statskundskab med tilvalg i international politik c. Kultur og religion d. Valgfri fagspecialisering. Vælger den studerende statskundskab med fagspecialisering i den offentlige sektors problematik, er fagene "Offentlig forvaltning" (15 ECTS) og "Almen organisation" (5 ECTS) obligatoriske. Derudover skal der vælges 40 ECTS kurser fra den til enhver tid gældende liste over valgfag til denne fagspecialisering. Listen kan rekvireres hos uddannelseskoordinatoren for cand.public. linje A. Vælger den studerende statskundskab med fagspecialisering i international politik, er det obligatorisk at bestå fagene "Sammenlignende statskundskab" () samt "International politik og organisation" (10 ECTS). Derudover skal der vælges 40 ECTS kurser fra den til enhver tid gældende liste over valgfag. Listen kan rekvireres hos cand.public.-a-uddannelseskoordinatoren. Vælger den studerende kultur og religion, er det obligatorisk at bestå "Kulturteori- og analyse" () og enten "Religion og religionsrelaterede emner i Europa i fortid/nutid" () eller "Religion og religionsrelaterede emner uden for Europa i fortid/nutid" (). Derudover skal der vælges 40 ECTS kurser fra den til enhver tid gældende liste over valgfag. Listen kan rekvireres hos cand.public.-auddannelseskoordinatoren. 12 af 27

13 Vælger den studerende selv at sammensætte sit 2. og 3. semester som valgfri fagspecialisering, påhviler det den studerende selv at sammensætte en fagkombination, der skal forhåndsgodkendes af Studienævn for Journalistik inden den studerende påbegynder 2. semesters studium Struktur Kandidatstudiet består af en kombination af det centrale fag, Journalistik og en fagspecialisering. Dette er defineret som en blok på 90 ECTS, defineret under pkt Valg af fagspecialisering Statskundskab med fagspecialisering i den offentlige sektors problematik Journalistik med fagspecialisering i statskundskab i den offentlige sektors problematik Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) Offentlig forvaltning 15 ECTS Valgfrit fag Medier og politik (samfundsvidenskabel igt seminar) Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) Almen organisation 5 ECTS Valgfrit fag Valgfrit fag Valgfrit fag Speciale 30 ECTS 13 af 27

14 Statskundskab med fagspecialisering i international politik Journalistik med fagspecialisering i statskundskab i international politik Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) Valgfrit fag International politik og organisation Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) Valgfrit fag Valgfrit fag Sammenlignende statskundskab Valgfrit fag Speciale 30 ECTS Kultur og religion Journalistik med fagspecialisering i kultur og religion Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) Kulturteori og - analyse Valgfrit fag i kultur og religion Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) **Religion og religionsrelaterede emner i Europa i fortid/nutid Valgfrit fag i kultur og religion **Der skal vælges minimum ét af kurserne. **Religion og religionsrelaterede emner uden for Europa i fortid/nutid Valgfrit fag i kultur og religion Speciale 30 ECTS 14 af 27

15 Valgfri fagspecialisering Journalistik med valgfri fagspecialisering Forår, 1. semester Efterår, 2. semester Forår, 3. semester Efterår, 4. semester Akademisk håndværk (seminar) Medier og politik (samfundsvidenskabeligt seminar) Journalistisk filosofikum (humanistisk seminar) Valgfrit tilvalg 50 ECTS Selvstuderet område 10 eller 15 ECTS (vælges 15 ECTS, nedskrives valgfrit tilvalg med 5 ECTS = 45 ECTS) Speciale 30 ECTS Kandidatspecialet Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 19 Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet afslutter uddannelsen. Universitet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat herfor, og som gælder for heltidsuddannelse. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Som led i kandidatuddannelsen udarbejdes et speciale, der bør afspejle både den studerendes fagspecialisering og den journalistiske dimension, idet specialet kan antage en af flere former; se fagbeskrivelse for speciale. Fælles for alle former for specialer er, at det færdige speciale skal modsvare en arbejdsindsats på 30 ECTS. 15 af 27

16 Omfang og gruppearbejde Specialet kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt to studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal dog kunne bedømmes individuelt. Specialet må have et omfang på maksimalt 80 sider a 2400 anslag inkl. noter, men ekskl. forside, indholdsfortegnelse, bilag, litteraturliste og resume. Ved gruppearbejde er omfanget 140 sider. Tilmelding Specialeskrivningen starter med, at den studerende kontakter en underviser, som formodes at kunne vejlede inden for specialets emneområde. Normalt vil den pågældende underviser være villig til at fungere som vejleder. I enkelte tilfælde kan underviseren dog være så belastet med specialer, at vedkommende må sige fra over for flere specialer i en periode. Inden den studerende går i gang med specialeskrivning, skal han/hun og vejlederen udfylde og underskrive en blanket (specialekontrakt). Blanketten afleveres i udfyldt og underskrevet stand på studiesekretariatet sammen med en plan for forløbet af vejledning udarbejdet af den studerende og vejleder. Studielederen vil herefter godkende specialets opgaveformulering og fastsætte en afleveringsfrist inden for studieordningens rammer, dvs. 6 måneder efter den studerende og vejleder har skrevet under på blanketten. Den studerende tilmeldes automatisk specialeeksamen. Specialebehandling Den/de studerende afleverer specialet i minimum fire eksemplarer på centersekretariatet. Specialet bedømmes eksternt efter 7-trins-skalaen og kan kun bestås med karakteren 2 eller derover. Specialet forsynes med et resume på engelsk. Indholdet af resumeet indgår i vurderingen af specialet. Resumeet må højst udgøre to sider. Ved vurderingen af specialet indgår såvel akademisk, faglige som journalistiske hensyn. Begge dimensioner kan inddrages såvel i vejledningen som ved bedømmelsen Projektorienteret forløb og udlandsophold Jf. uddannelsesbekendtgørelsens 22 Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte kandidatuddannelse inden for den normerede studietid indeholder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Studienævnet har den 17. december 2012 vedtaget følgende bestemmelser: Vedr. den valgfrie fagspecialisering: Praktik i udlandet eller projektorienteret forløb kan indgå med op til 10 ECTS, såfremt forløbet kan godkendes som ECTS-bærende eksamen af det Studienævn, der udbyder det/de valgfrie fag. Vedr. fagspecialisering i Den Offentlige Sektors Problematik og fagspecialisering i International Politik: Praktik i udlandet eller projektorienteret forløb kan indgå med op til, såfremt forløbet kan godkendes som ECTS-bærende elenemt af Studienævn for Statskundskab. 16 af 27

17 4.4 Beståkrav m.v. Jf. Karakterbekendtgørelsen En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller 3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Studienævnets udfyldende bestemmelser: To af de tre journalistiske seminarer på 1. semester bedømmes internt efter 7-trins-skalaen. Det sidste journalistiske seminar på 1. semester bedømmes internt som Bestået/Ikke bestået. Derudover gælder, at studienævnet sikrer, at mindst af de valgfri fag bedømmes med ekstern censur, såfremt alle de valgfrie fag tages på Syddansk Universitet. Bedømmelsen i statskundskabsfagene følger de bedømmelsesregler, som fremgår af fagbeskrivelserne for statskundskabsuddannelsen. Bedømmelsen i fag inden for religion og kultur følger de bedømmelsesregler, som fremgår af fagbeskrivelserne for henholdsvis kultur og religion. Tilsvarende bedømmes fag under den valgfri fagspecialisering efter de regler, der gælder ved det studienævn, hvor fagene udbydes. Såfremt Studienævnet har godkendt meritoverførsel af fag gennemført eller bestået ved en udenlandsk videregående uddannelsesinstitution, meritoverføres disse med bedømmelsen Bestået/Ikke bestået. 17 af 27

18 5. Kandidatuddannelsens linje B 5.1 Normering Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 17 Kandidatuddannelsen er normeret til 120 ECTS-point, medmindre der for den enkelte uddannelse er fastsat en anden normering, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. 5.2 Betegnelse Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 18 En kandidatuddannelse giver ret til at anvende betegnelsen cand. (candidatus/candidata) efterfult af den latinske betegnelse for den enkelte uddannelse, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsens fagbetegnelse angives efterfølgende. Den tilsvarende engelsksprogede betegnelse er Master of Arts (MA) eller Master of Science (MSc) efterfulgt af fagbetegnelsen på engelsk som fastsat, jf. bilag til uddannelsesbekendtgørelsen, medmindre der er fastsat en anden betegnelse i bilag til bekendtgørelsen. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens bilag 1: Kandidatuddannelsen i journalistik giver ret til betegnelsen cand.public. (dandidatus/candidat publicitatis). På engelsk Master of Art (MA) in Journalism. 5.3 Uddannelsens sammensætning Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 19 og 20 Kandidatuddannelsen skal være et afrundet forløb, der udbygger de kundskaber og den indsigt, som den studerende har erhvervet i bacheloruddannelsen, og kvalificere til ph.d.-uddannelsen. Universitetet tilrettelægger uddannelsesforløbet sådan, at den faglige sammenhæng og progression sikres. Uddannelsens modulopbygning skal sikre, at den studerende normalt kan vælge mellem kompetenceprofiler, der retter sig mod forskellige erhvervsfunktioner. Universitetet fastsætter i studieordningen for den enkelte kandidatuddannelse følgende: 3. Konstituerende fagelementer for uddannelsens særlige faglige kompetence og identitet svarende til mindst 90 ECTS-point. Heri skal være indeholdt et kandidatspeciale på 30 ECTS. 4. Valgfag på mindst -point. Kandidatuddannelser opbygges af fag fra et eller flere områder. 18 af 27

19 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Fagtitler, ECTS-værdi, eksamensvægt samt censur/bedømmelse Fagtitel ECTS Vægt Censur/bedømmelse Obligatoriske konstituerende fag (mindst 90 ECTS incl. kandidatspeciale): Journalistisk Håndværk 5 1 ekstern, 7-trinsskala Mediesprog 5 1 ekstern, 7-trinsskala Borger, Velfærd, Samfund 10 1 intern, 7-trinsskala Journalistisk laboratorium (J-lab) 1 10/20* 1 ekstern, 7-trinsskala Medier og politik intern, 7-trinsskala Projektorienteret forløb (praktik) 30 intern, B/IB Kandidatspeciale 30 1 ekstern, 7-trinsskala Valgfag (min. ): Valgfag inden for det samfundsvidenskabelige og/eller humanistiske område 20/10* 1** *Journalistisk laboratorium kan tages som 10 eller 20 ECTS-fag, hvorved den valgfrie pulje reduceres/forøges. **Valgfag bedømt efter 7-trinsskalaen indregnes hver i eksamensgennemsnittet med vægten Struktur Kandidatstudiet består af ét centralt fag, journalistik. Dette er defineret som en blok på 90 ECTS, defineret under pkt Efterår, 1. semester Forår, 2. semester Efterår, 3. semester Forår, 4. semester Journalistisk Projektorienteret Håndværk forløb (praktik eller Valgfrit fag udlandsophold) Mediesprog Journalistisk Speciale laboratorium (J-lab) Borger, Velfærd og Samfund Medier og politik Valgfag 1 J-lab erstatter pr. 1. september 2011 det tidligere fag Avanceret Journalistisk Seminar. 2 Medier og politik erstatter pr. 1. september 2011 det tidligere fag Medieteori og metode. 19 af 27

20 5.3.3 Kandidatspecialet Jf. Uddannelsesbekendtgørelsens 19 Kandidatspecialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder under arbejdet med et fagligt afgrænset emne. Specialet afslutter uddannelsen. Universitet kan dog dispensere fra, at specialet skal afslutte uddannelsen, når det er begrundet i usædvanlige forhold. Universitetet godkender opgaveformuleringen for kandidatspecialet og fastsætter samtidig hermed en afleveringsfrist for specialet og en plan for specialevejledning af den studerende. Specialet skal påbegyndes og afleveres inden for den tidsramme, der i studieordningen for den enkelte uddannelse er fastsat herfor, og som gælder for heltidsuddannelse. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den fastsatte frist, godkender universitetet en ændret opgaveformulering, der skal ligge inden for samme emneområde, og fastsætter samtidig hermed en ny afleveringsfrist på tre måneder. Hvis den studerende ikke afleverer specialet inden for den nye frist, kan den studerende få et tredje eksamensforsøg, jf. eksamensbekendtgørelsen, efter samme regler, som gælder for andet eksamensforsøg. Tilmelding Specialeskrivningen starter med, at den studerende kontakter en underviser, som formodes at kunne vejlede inden for specialets emneområde. Normalt vil den pågældende underviser være villig til at fungere som vejleder. I enkelte tilfælde kan underviseren dog være så belastet med specialer, at vedkommende må sige fra over for flere specialer i en periode. Inden den studerende går i gang med specialeskrivning, skal han/hun og vejlederen udfylde og underskrive en blanket (specialekontrakt). Blanketten afleveres i udfyldt og underskrevet stand på studiesekretariatet sammen med en plan for forløbet af vejledning udarbejdet af den studerende og vejleder. Studielederen vil herefter godkende specialets opgaveformulering og fastsætte en afleveringsfrist inden for studieordningens rammer, dvs. 6 måneder efter den studerende og vejleder har skrevet under på blanketten. Den studerende tilmeldes automatisk specialeeksamen. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Specialet skal afspejle både den studerendes akademiske faglighed og den journalistiske faglighed. Det fremgår af fagbeskrivelsen, hvilke elementer specialet skal indeholde. Specialet kan udarbejdes af en gruppe på maksimalt to studerende. Den enkelte studerendes bidrag skal dog kunne bedømmes individuelt. Krav til omfang sider og anslag fremgår af fagbeskrivelsen for specialet. Specialet forsynes med et resumé på engelsk. Indholdet af resuméet indgår i vurderingen af specialet. Resuméet må højst udgøre to sider. Ved vurderingen af specialet indgår såvel akademisk faglighed som journalistiske hensyn. Begge dimensioner kan inddrages såvel i vejledningen som ved bedømmelsen Praktik Jf. uddannelsesbekendtgørelsens 22 Universitetet kan fastsætte i studieordningen, at den enkelte kandidatuddannelse inden for den normerede studietid indeholder projektorienterede forløb, eventuelt i tilknytning til områder uden for universitetet i Danmark eller i udlandet. 20 af 27

21 Studienævnets udfyldende bestemmelser: Uddannelsens andet semester rummer et projektorienteret forløb i form af et praktikophold på en medieinstitution eller et udlandsophold ved en journalistuddannelse på universitetsniveau. Praktikperioden et vigtigt led i den studerendes samlede uddannelse. Formålet er, at den studerende lærer at arbejde som journalist i praksis under kyndig vejledning fra de uddannede på arbejdspladsen. Gennem praktikken opnår den studerende praktiske erfaringer med redaktionelle og organisatoriske processer inden for massemedierne. Praktikken skal samtidig videreudvikle den studerendes forståelse af, indsigt i og evne til at udøve professionelle journalistiske rutiner. For at komme i praktik skal den studerende have bestået fagene Journalistisk Håndværk og Mediesprog. 5.4 Beståkrav m.v. Jf. Karakterbekendtgørelsen En prøve er bestået, når der er opnået mindst karakteren 02 eller bedømmelsen Bestået. En bestået prøve kan ikke tages om. Består en prøve af flere delprøver, skal karakteren for den samlede prøve være mindst 02. Hvis den samlede prøve er bestået, kan delprøver med karakteren 00 eller 3 ikke tages om. Selv om den samlede prøve ikke er bestået, kan delprøver med karakteren 02 eller derover ikke tages om. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver skal bestås i samme eksamenstermin. Det kan fastsættes, at to eller flere prøver bestås på et samlet karaktergennemsnit. I så fald skal gennemsnittet være mindst 2,0 uden oprunding. Det fastsættes, hvilke karakterer der indgår i det samlede eksamensresultat. Det kan fastsættes, at det samlede eksamensresultat udtrykkes ved en gennemsnitskvotient. Ved beregningen af gennemsnitskvotienten medtages én decimal. En eksamen er bestået, når gennemsnitskvotienten er mindst 2,0 uden oprunding, og når alle prøver, der bedømmes med Bestået/ikke bestået, er bestået. Hvis der ikke beregnes gennemsnit, skal alle prøver, der indgår i eksamen, være bestået. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Kandidatuddannelsen er bestået, når der på hvert enkelt fag er opnået en karakter på 02 eller derover eller bedømmelsen Bestået. Valgfag bedømmes efter de regler, der gælder ved det studienævn, hvor fagene udbydes. 6. Eksamen m.v. Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 23 For eksamen og udstedelse af eksamensbeviser gælder: 1) Bekendtgørelse om eksamen og censur ved universitetsuddannelser (eksamensbekendtgørelsen). 21 af 27

22 2) Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse ved universitetsuddannelser (karakterbekendtgørelsen). 6.1 Pensumbeskrivelser Eksamenspensum udgives på studiets side på Eksamenspensum er en del af studieordningen. Der eksamineres altid i nyeste pensum. 6.2 Ordinær eksamen Der afholdes som hovedregel ordinære eksamener ved afslutningen af et undervisningsforløb, hhv. januar og juni. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. 6.3 Eksamensbetingelser Eksamensbetingelser, der er opfyldt før 1. ordinære eksamen, skal ikke gentages ved et evt. nyt eksamensforsøg Eksamenssproget Jf. Eksamensbekendtgørelsen 6 I uddannelser, der udbydes på dansk, aflægges prøverne på dansk, med mindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et fremmedsprog. Prøverne kan dog aflægges på svensk og norsk i stedet for dansk, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk. Universitetet kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade studerende at aflægge en prøve på et fremmedsprog. Det gælder dog ikke, hvis det er en del af prøvens formål at dokumentere færdigheder i dansk eller i et bestemt andet fremmedsprog. Har undervisningen i et fag været gennemført på et fremmedsprog, aflægges prøven på dette sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige den regel. I uddannelser, der udbydes på engelsk eller et andet fremmedsprog, aflægges prøverne på det udbudte sprog, medmindre det er en del af prøvens formål at dokumentere den studerendes færdigheder i et andet sprog. Universitetet kan fravige denne regel. 6.5 Antal eksamensforsøg Jf. Eksamensbekendtgørelsen 13 En bestået prøve kan ikke tages om, jf. karakterbekendtgørelsen. Den studerende har 3 prøveforsøg til at bestå en prøve m.v. Universitetet kan tillade yderligere forsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Manglende studieegnethed er ikke et udsædvanligt forhold. 6.6 Eksamens til- og afmelding Jf. Eksamensbekendtgørelsen af 27

23 Ved tilmelding af den studerende til et fagelement m.v., hvortil der er tilknyttet en eller flere prøver, er den studerende automatisk tilmeldt til prøven eller prøverne. Universitetet fastsætter samtidig en frist for rettidig afmelding fra prøven. Hvis rettidig afmelding ikke foreligger, betragtes prøven med hensyn til antal prøveforsøg som påbegyndt. Universitetet kan dispensere fra de fastsatte frister, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Studienævnets udfyldende bestemmelser: Tilmelding til undervisning med efterfølgende automatisk eksamenstilmelding sker via Studenterselvbetjeningen, hvor studerende selv skal tilmelde sig undervisningen inden for følgende tidsrum: efterårs-undervisning: forårs-undervisning: maj november Studerende på 1. semester af uddannelsen får særlige frister for tilmelding til undervisning, og dette meddeles til dem på deres studentermail. Tilmelding til re-eksamen (fornyet prøve i et fag, der er dumpet i en tidligere eksamenstermin eller bevidst udskudt til senere) sker via Studenterselvbetjeningen i følgende tilmeldingsperioder: vintereksamen: sommereksamen oktober marts Tilmeldingsfrister til omprøve- og sygeeksamen offentliggøres ved opslag. Fristen for rettidig afmelding er 2 uger før en eksamen finder sted (skriftlige eksamener), en opgave udleveres (hjemmeopgaver) eller en eksamen påbegyndes (mundtlige eksameners 1. eksamensdag), dvs. hvis en eksamen eksempelvis afholdes en mandag, er sidste afmeldingsfrist mandagen 2 uger før. 6.7 Syge- og omprøve Jf. Eksamensbekendtgørelsen 18 På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af efterårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i februar. På uddannelser, hvor der er eksamenstermin i slutningen af forårssemesteret, skal studerende, der har deltaget i en ordinær prøve uden at bestå denne, have mulighed for at gå til omprøve i samme eksamenstermin eller i umiddelbar forlængelse heraf, dog senest i august. Tilsvarende gælder, hvis studerende har været forhindret i at deltage i en ordinær prøve på grund af sygdom. Det kan fastsættes i studieordningen, at omprøven eller sygeprøven har en anden prøve- eller bedømmelsesform end den ordinære prøve. Det gælder dog ikke for kandidatspecialet. Studienævnets udfyldende bestemmelser: 23 af 27

24 Omprøve (fornyet eksamen i samme termin) afholdes for efterårsfagene i februar og for forårsfagene i august. Studienævnene kan beslutte at afholde yderligere omprøver i næstfølgende eksamenstermin. Dette vil fremgå af de respektive fagbeskrivelser. Deltagelse i omprøven kræver, at man har deltaget i ordinær eksamen i samme eksamenstermin. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til reeksamen. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. Sygeeksamen bevilges på grundlag af ansøgning til Eksamenskontoret, vedlagt dokumentation for sygdommen. Ved bevilget sygeeksamen annulleres eksamensforsøget for den ordinære eksamen. Sygeeksamen afholdes på samme tidspunkter som omprøverne, hhv. februar og august. Studienævnet kan beslutte at ændre prøveform- og bedømmelsesform til sygeeksamen. Dette vil i givet fald blive offentliggjort efter tilmeldingsfristens udløb. 6.8 Interne eller eksterne prøver Jf. Eksamensbekendtgørelsen 20 De eksterne prøver skal dække uddannelsens væsentlige områder, herunder bachelorprojekt. Mindst 1/3 af uddannelsens samlede ECTS-point skal dokumenteres ved eksterne prøver. Dette gælder dog ikke for meritoverførte prøver. 6.9 Karakter eller bedømmelsen Bestået/ikke bestået Jf. Eksamensbekendtgørelsen 23. Bedømmelsen Bestået/ikke bestået eller Godkendt/ikke godkendt kan højst anvendes ved prøver, der dækker 1/3 af uddannelsens ECTS-point. Det gælder dog ikke for meritoverførte prøver Stave- og formuleringsevne Jf. Eksamensbekendtgørelsen 24 Ved bedømmelse af bachelorprojekt og andre større skriftlige opgaver skal der ud over det faglige indhold også lægges vægt på den studerendes stave- og formuleringsevne. Universitetet kan dispensere fra reglerne for studerende, der dokumenterer en relevant specifik funktionsnedsættelse, medmindre stave- og formuleringsevnen er en væsentlig del af prøvens formål Klager over eksamen Jf. Eksamensbekendtgørelsen 32 og 35 Klager over prøver eller anden bedømmelse, der indgår i eksamen, indgives af den studerende til universitetet. Klagen skal være skriftlig og begrundet. Klagen skal indgives senest 2 uger efter, at bedømmelsen er offentliggjort. Fristen løber dog tidligst fra den dato, der er meddelt for offentliggørelsen. Universitetet kan dispensere fra klagefristen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Ved ombedømmelse skal bedømmerne have forelagt sagens akter, herunder opgaven, besvarelsen, klagen, de oprindelige bedømmeres udtalelse, klagerens kommentarer og universitetets afgørelse. 24 af 27

25 Bedømmelsen ved ombedømmelse og omprøve, som kan resultere i en lavere karakter, meddeles til universitetet af bedømmerne. Ved ombedømmelse af skriftlige prøver vedlægger bedømmerne en skriftlig begrundelse for bedømmelsen. Bedømmelsen kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. 25 af 27

26 7. Andre bestemmelser 7.1 Regler om merit Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen Beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse ækvivalerer tilsvarende uddannelseselementer ved andre universiteter, der udbyder samme uddannelse efter denne bekendtgørelse. Universitetet kan, i hvert enkelt tilfælde eller ved almindelige regler fastsat af universitetet, godkende, at beståede uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse træder i stedet for uddannelseselementer i en anden uddannelse på samme niveau efter denne bekendtgørelse (merit). Universitetet kan tillige godkende, at beståede uddannelseselementer fra en anden dansk eller udenlandsk uddannelse på samme niveau træder i stedet for uddannelseselementer efter denne bekendtgørelse. Afgørelser træffes på grundlag af en faglig vurdering. Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede danske uddannelseselementer og forhåndsmerit for danske eller udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for et meritankenævn efter reglerne i bekendtgørelse om ankenævn for afgørelser om merit i universitetsuddannelser (meritankenævnsbekendtgørelsen). Universitetets afgørelser, for så vidt angår afslag eller delvis afslag på merit for beståede udenlandske uddannelseselementer, kan indbringes for Kvalifikationsnævnet efter reglerne i lov om vurdering af udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. 7.2 Klage Jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 31 Universitetets afgørelser efter uddannelsesbekendtgørelsen kan indbringes for Universitets- og Bygningsstyrelsen af studerende, når klagen vedrører retlige spørgsmål. Fristen for indgivelse af klage er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt klageren. Klagen indgives til Universitetet, der afgiver en udtalelse. Klageren skal have lejlighed til at kommentere universitetets udtalelse inden for en frist af mindst 1 uge. Universitetet sender klagen til styrelsen vedlagt udtalelsen og klagerens eventuelle kommentarer. 7.3 Overgangsregler Studerende, der er optaget på kandidatuddannelsen i henhold til studieordning 2009 kan færdiggøre uddannelsen efter hidtil gældende studieordning, men henvisningerne i studieordningerne til bekendtgørelserne erstattes af teksten i de nye bekendtgørelser, hhv. uddannelsesbekendtgørelsen og eksamensbekendtgørelsen, jf. denne studieordnings side 2. Ovenstående kapitler i studieordningen gælder for studerende optaget på cand.public.-uddannelsens linje A efter 1. december Studerende optaget før denne dato overføres til nærværende studieordning pr. maj Studerende optaget på uddannelsens 2006-ordning (eller tidligere) kan dog efter udtrykkelig ansøgning til studienævnet forblive indskrevet under tidligere studieordninger frem til udgangen af af 27

27 De 3 seminarer: Akademisk håndværk (6 ECTS), Medier og politik (12 ECTS) samt Journalistisk filosofikum (12 ECTS) skal være bestået senest ved sommereksamen Studerende, som ikke har bestået et eller flere af de 3 seminarer inden for denne tidsfrist, skal indsende ansøgning til studienævnet med henblik på enten at få opstillet et studieforløb, hvor fag fra ny studieordning erstatter de fag, som ikke længere udbydes eller at blive overført til ny studieordning, hvorefter studienævnet vil tage stilling til, hvordan beståede fag kan meriteres ind i ny studieordning. Pr. 1. september 2011 erstatter faget Journalistisk laboratorium (J-lab) det tidligere fag Avanceret journalistisk seminar. Der udbydes sidste eksaminer i Avanceret journalistisk seminar i vinteren 2011/12, sommeren 2012 og vinteren 2012/13. Studerende, der mangler at bestå Avanceret journalistisk seminar kan med virkning fra 1. september 2011 erstatte dette af Journalistisk laboratorium (J-lab) uden ansøgning til Studienævnet. Pr. 1. september 2011 erstatter faget Medier og politik det tidligere fag Medieteori og metode. Der udbydes sidste eksaminer i Medieteori og metode i vinteren 2011/12, sommeren 2012 og vinteren 2012/13. Studerende, der mangler at bestå Medieteori og metode kan med virkning fra 1. september 2011 erstatte dette af Medier og politik uden ansøgning til Studienævnet. 27 af 27

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen.

Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen. Odense 2006 1 af 13 Studieordning for tilvalg i samfundsfag på bacheloruddannelsen Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Journalistik Odense 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura Cand.jur. Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29.

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Statskundskab (Cand.scient.pol.) 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsfag (Cand.soc.) Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public.

Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public. Studieordning for kandidatuddannelse i journalistik cand.public. (linje A & B) Odense 2009 1 af 35 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA under Åben Uddannelse Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for Master i Evaluering

Studieordning for Master i Evaluering Studieordning for Master i Evaluering 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december 2009 om masteruddannelser

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Odense 2011 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2011 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i jura under åben uddannelse (Jura på deltid) 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag

Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Studieordning for bacheloruddannelse i statskundskab og samfundsfag Odense 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i: Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse (Jura på deltid) Odense 2009, 2010 1af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i journalistik 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation 23, version 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 14. september 2007 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura under åben uddannelse Odense 2007 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2009, 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc.

Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Cand.merc. Studieordning for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse og Sønderborg Fra 2009, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Odense 2005, 2006, 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 1 af 9 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 8. maj 2007 Side 2 af 9 sider Denne

Læs mere

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible master i offentlig ledelse Odense og Århus 2010 1 af 18 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Studieordning for kandidatuddannelse i Jura Cand.jur. Odense 2008 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for Master i journalistik

Studieordning for Master i journalistik Studieordning for Master i journalistik Odense og København 2011 1 af 15 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10.

Læs mere

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016

BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 BEK nr 1524 af 16/12/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser Styrelsen

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Fra feb. 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor

Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor Studieordning for den teoretiske del af uddannelsen til Registreret Revisor KoIding og Odense 2010, ver.01 1 af 17 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) x Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 10 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Jura (Cand.jur.) Årgang: 2005 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol.

Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol. Studieordning for kandidatuddannelsen i statskundskab Cand.scient.pol. 1 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af 6.

Læs mere

Studieordning for Master of Public Management

Studieordning for Master of Public Management Studieordning for Master of Public Management 2010 og 2011 1 af 14 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 1187 af 10. december

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Marketing, Branding og Kommunikation Odense 2015 1 af 19 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense 2010 1 af 21 Denne studieordning er

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA)

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Studieordning for Bacheloruddannelsen i Almen erhvervsøkonomi (HA) Odense, Kolding, Esbjerg, Slagelse 2008 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelser fra Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Odense 2007 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Odense 2008 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 338 af

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.)

Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Studieordning for Bacheloruddannelse i Erhvervsøkonomi og Jura HA(jur.) Odense 2005, 2006, 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelser ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets område I medfør af 10, stk. 1-3, 13, stk. 6, og 15, stk. 2,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. fra og med 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab

Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab Studieordning for Bacheloruddannelse i statskundskab 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, bekendtgørelse nr. 1520 af

Læs mere

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008)

Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1 DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Aarhus Universitet Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2005-studieordningen (Enkelte revisioner af 07.11.2008) 1) Uddannelsens betegnelse og adgangskrav

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc

Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc Studieordning for bacheloruddannelsen i statskundskab, Scient.pol. BSc (Etfags-bacheloruddannelsen i statskundskab og Tofags-bacheloruddannelsen i samfundsfag) Odense Fra 2005 1 af 23 Denne studieordning

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelse i revision Cand.merc.aud. fra og med 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814

Læs mere

Studieordning for den økonomiske kandidatuddannelse cand.oecon.

Studieordning for den økonomiske kandidatuddannelse cand.oecon. Studieordning for den økonomiske kandidatuddannelse cand.oecon. 2010 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af

Læs mere

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse

Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Studieordning for den fleksible Master i offentlig ledelse Odense og Århus Fra 2010 1 af 16 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret

DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version Aarhus Universitet Revideret DET ØKONOMISKE STUDIENÆVN Version 05.09.2001 Aarhus Universitet Revideret 07.11.2008 Kandidatuddannelse med erhvervsøkonomi som hovedfag/centralt fag 2001-. Kandidatuddannelse Kandidatuddannelsen med Erhvervsøkonomi

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur.

Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur. Studieordning for kandidatuddannelsen i jura Cand.jur. 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand. jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2010 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltids-uddannelse,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc.

Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 1 af 14 sider Studieordning for bacheloruddannelsen i Miljøplanlægning, B.Sc. Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 12. april 2005 Side 2 af

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse

Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse Studieordning for kandidatuddannelsen i Designledelse fra og med 1 af 26 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr. 814 af 29.

Læs mere

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet

Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet Studieordning almen del: Fællesbestemmelser for masteruddannelser ved Det humanistiske Fakultet, Syddansk Universitet A. Generelle eksamensbestemmelser Der henvises til bekendtgørelse om eksamen og censur

Læs mere

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet

Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Studieordning Den erhvervsjuridiske kandidatuddannelse Cand.merc. (jur.) Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i erhvervsjura er en 2-årig forskningsbaseret

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2013 1 af 10 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsfag (Cand.soc.) Odense Sept. 2015, Version 1 1 af 22 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA

Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA SYDDANSK UNIVERSITET DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET Studieordning for Bacheloruddannelsen i Jura BA Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets bekendtgørelse nr. 698

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Odense 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Danskfagligt projektorienteret

Danskfagligt projektorienteret Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Danskfagligt projektorienteret forløb 2014-ordningen Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold

Læs mere

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015

Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i. Dansk. 2014-ordningen. Rettet 2015 Studieordning for tilvalg på bachelorniveau i Dansk 2014-ordningen Rettet 2015 Institut for Nordiske Sprog og Sprogvidenskab Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen Studieordning for tilvalget på bachelorniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Det Humanistiske Fakultet Københavns Universitet Indhold Kapitel 1. Hjemmel,

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske bacheloruddannelse JURA Aalborg Universitet 2.- 6. semester Gældende fra september 2009 Redigeret december 2010 Redigeret august 2011 (eksamensform alment modul) Redigeret juni

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 Bekendtgørelsesgrundlag 1. Kandidatuddannelsen i jura er en 2-årig forskningsbaseret heltidsuddannelse,

Læs mere

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED

FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED STUDIEORDNING FOR DEN NATURVIDENSKABELIGE BACHELORUDDANNELSE I EKSPERIMENTEL BIOLOGI VED SYDDANSK UNIVERSITET GODKENDT AF DEKANEN FOR DET NATURVIDENSKABELIGE OG TEKNISKE FAKULTET DEN 31. MAJ 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Forsikringsmatematik (September 2010) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen

Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Skabelon for Studieordning for kandidattilvalg i Music/Arts Management, 2008-ordningen Curriculum for Elective Studies within a Master s Programme in Music/Arts Management The 2008 Curriculum Det Humanistiske

Læs mere

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS,

Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for Tilvalg på kandidatniveau udbudt som sommerkurser på INSS, 2015-ordningen Institut for Nordiske

Læs mere

Studieordning for HA Sport Management

Studieordning for HA Sport Management Studieordning for den almene erhvervsøkonomiske bacheloruddannelse (HA) med specialisering i Sport Management Esbjerg & Slagelse 2008 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura

Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Studieordning for Bacheloruddannelsen (BA) i Jura Version 4 1 af 25 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni

Læs mere

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen

Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i. Sprog og faglighed, 2015-ordningen D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Sprog og faglighed, 2015-ordningen Institut for Engelsk, Germansk

Læs mere

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til Registreret revisor Kolding & 2007 1 af 21 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER

KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER KOMMENTARER OG KRAV TIL OPBYGNING AF BACHELORSTUDIEORDNINGER Studieordningen udarbejdes ved brug af: Nærværende skabelon til opbygning Rammestudieordningen som helhed og særligt i forhold til afsnittene

Læs mere

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet

Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Studieordning Den juridiske kandidatuddannelse Cand.jur. Aalborg Universitet Gældende fra september 2013 med februar 2014, april 2014, november 2014 og juni 2015 ændringer, jf. 24 Sag.nr. 2015-422-00673

Læs mere

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007

STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001. med korrektioner 2007 STUDIEORDNING FOR REVISORKANDIDATUDDANNELSEN (cand.merc.aud.) 2001 med korrektioner 2007 Indhold 1. Bekendtgørelsesgrundlag...2 2. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold...2 3. Adgangskrav og forudsætninger...2

Læs mere

Samling af SDU s regler om studiefremdrift

Samling af SDU s regler om studiefremdrift Samling af SDU s regler om studiefremdrift Indhold Regler for tilmelding til fag og prøver... 2 Kapitel 1 Generelle forhold... 2 Kapitel 2 Krav til tilmelding... 2 Kapitel 3 Afmelding af fag og prøver...

Læs mere

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Profilbeskrivelse for Styring og ledelse Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi Kolding 1.sep. 2016 1 af 9 Denne profilbeskrivelse er udarbejdet som et bilag, tilknyttet studieordningen

Læs mere

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse,

Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Studieordning for tilvalget på kandidatniveau i Arkæologisk feltarbejde, dokumentation og analyse, 2015-ordningen

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) Version / dato: 9. oktober 2013 Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1, stk. 1, i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin)

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Kolding 2007, ver. 05 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I

Cand. Musicae. Studieordning (bind 1) for. Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Kandidatuddannelsen i musik Studieordning/SDMK Odense og Esbjerg Bind I Studieordning (bind 1) for Kandidatuddannelsen i musik Cand. Musicae. Prækvalificeret den 17/9 2013 i studienævnet Prækvalificeret

Læs mere

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon.

Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. Studieordning for Bacheloruddannelsen i økonomi BSc.oecon. 2014 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Studieordning for kandidatuddannelsen i Matematik-Økonomi (September 2009) (Revideret med virkning 1. sep. 2012) De overordnede bestemmelser,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.)

Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) Årgang: 2003 Siden er sidst opdateret: 5. september 2008 Side 1 af 14 sider Studieordning for kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi og Jura Cand.merc.(jur.) X Årgang: 2003 Siden er sidst opdateret: 5.

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud.

Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. Studieordning for kandidatuddannelsen i revision, cand.merc.aud. 1.sep. 2014 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelse, bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012

Studieordning. Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 Studieordning Master of Business Administration (Commercial Banking) Aalborg Universitet 2012 1. Bekendtgørelsesgrundlag Master of Business Administration (MBA), er tilrettelagt med udgangspunkt i Ministeriet

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon.

Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. Studieordning for bacheloruddannelsen i matematik-økonomi BSc.scient.oecon. 2012, version 06 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, ændringsbekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse

Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse Studieordning for Bachelor (BSc.) i Sociologi og Kulturanalyse Esbjerg 2011 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse nr.

Læs mere

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor

Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 9. april 2003 Side 1 af 15 sider Studieordning for Den teoretiske del af uddannelsen til registreret revisor Årgang: 2004 Siden er sidst opdateret: 9. april 2003

Læs mere

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) J.nr.: 11-111205 Dok.nr.: 2101728 Udkast til Bekendtgørelse om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen) I medfør af 1 i lov nr. 319 af 16. maj 1990 om adgangsregulering

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag.

Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag. Studieordning for kandidatuddannelse i Designledelse Cand.mag. Kolding 2009, ver 01 1 af 23 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Version 3 1 af 29 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om

Læs mere

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi

Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Faglig rammebeskrivelse for kandidatuddannelsen i kemi Nærværende rammebeskrivelse er et fagbilag, knyttet til Studieordning for kandidatuddannelsen i kemi. Denne kan ses på Det Naturvidenskabelige Fakultets

Læs mere

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG.

STUDIEORDNING CAND.PHIL. OG CAND.MAG. STUDIEORDNING FOR CAND.PHIL. OG CAND.MAG. I SAMFUNDSFAG VED AALBORG UNIVERSITET Gældende fra 1. september 1999 INDHOLDSFORTEGNELSE: Indledning... 3 1. Studienævns- og fakultetstilhørsforhold... 3 2. Adgangskrav

Læs mere

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet

Masteruddannelse. ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet Masteruddannelse ved Det Teologiske Fakultet ved Københavns Universitet 2009-retningslinjer i henhold til Bekendtgørelse af 29. november 2013 Bekendtgørelse om fleksible forløb inden for videregående uddannelser

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik

Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik Studieordning for bacheloruddannelsen i Journalistik 2016 1 af 27 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Uddannelses- og Forskningsministeriet, bekendtgørelse nr. 1061 af 30. juni 2016 om bachelor-

Læs mere

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016

Skabelon for. Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts Management The 2007 Curriculum. Justeret 2008 og 2016 Skabelon for Studieordning for tværhumanistisk tilvalgsstudium på BA-niveau i Music/Arts Management 2007-ordningen Under Uddannelsesbekendtgørelsen af 2004 Curriculum for the Elective Studies in Music/Arts

Læs mere

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse

Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Studieordning for Erhvervsøkonomisk Diplomuddannelse HD 2. del Organisation og Ledelse Slagelse, Odense, Kolding, Esbjerg, Sønderborg 2009 1 af 20 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Undervisningsministeriets

Læs mere

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin)

Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Studieordning for HA Entreprenørskab og Innovation (HA-Enin) Kolding 2006, ver. 05 1 af 24 Denne studieordning er udarbejdet med hjemmel i Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udviklings bekendtgørelse

Læs mere