Aftalelovens ugyldighedsregler anvendt på aftaler indgået gennem offentlige udbud

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aftalelovens ugyldighedsregler anvendt på aftaler indgået gennem offentlige udbud"

Transkript

1 Aftalelovens ugyldighedsregler anvendt på aftaler indgået gennem offentlige udbud af Ph.D.-stipendiat Michael Steinicke 1. Indledning EU-udbud og licitationer betegner en særlig aftaleindgåelsesprocedure. Denne procedure er kendetegnet derved, at den er meget formel i forhold til den traditionelle aftaleindgåelsesmodel samt derved, at flere tilbudsgivere ønsker at kontrahere 1 med den ordregivende myndighed om den samme opgave. Det er genstand for det følgende at undersøge, hvilken betydning det har for anvendelsen af aftalelovens ugyldighedsbestemmelser, at aftalen er indgået ved licitation. 2. Ugyldighed generelt Et løfte er gyldigt, når det enten har retsvirkning i overensstemmelse med sit indhold, dvs. at løftemodtageren kan kræve naturalopfyldelse, eller når misligholdelse af løftet kan medføre, at løftegiveren skal erstatte løftemodtagerens tab ved, at 2 løftet ikke bliver opfyldt efter dets indhold, dvs. skal erstatte den positive 3 opfyldelsesinteresse. Der er ikke knyttet ugyldighedsvirkning til overtrædelse af 4 licitationsloven, og det samme må gælde for overtrædelse af EU-udbudsdirektiver. Det er anført, at aftaler i strid med de grundlæggende bestemmelser i traktaten må antages at være ugyldige Dette skal forstås som en virksomheds accept af en anden virksomheds tilbud i de forskelle afskygninger, dette kan forekomme i, dog uden at være så formbundet som det er tilfældet med aftaleindgåelse efter licitationer. Generelt om erstatning og licitationer, se U H, U V og Lasse Simonsen: Prekontraktuelt ansvar. Se Lennart Lynge Andersen, Palle Bo Madsen og Jørgen Nørgaard: Aftaler og mellemmænd, s. 146, Henry Ussing: Aftaler, s. 117 samt Bernhard Gomard: Almindelig kontraktsret, s Således tilsyneladende Hans Henrik Vagner: Entrepriseret, s. 42. Ruth Nielsen: Udbud af offentlige kontrakter, s. 197 med henvisning til Peter Blok: TfR 1974, s Ruth Nielsen anvender»køb dansk«-klausulen fra Storebælt-sagen som eksempel på overtrædelse af grundlæggende traktatbestemmelser (art. 28, art. 39 samt art. 49; de frie 1

2 2.1 Aftalelovens ugyldighedsregler Aftaleloven indeholder et antal bestemmelser, som angiver hvilke forhold, der kan medføre ugyldighed. Hovedparten af disse bestemmelser vedrører forhold, som knytter sig til aftalens indgåelse, hvorimod aftalens indhold kun er omhandlet i én bestemmelse ( 36). Aftalelovens kapitel om ugyldighed er ikke et udtømmende system. Der kan være andre situationer og andre forhold end dem, der er angivet i aftaleloven, som kan medføre en erklærings ugyldighed. Det er kun de af udbudets dokumenter, der har traditionel betydning for aftaleindgåelse (dvs. som indeholder de aftaleretlige løfte- og påbudsvirkninger), som kan erklæres for ugyldige. Dette betyder, at udbudsbekendtgørelsen og udbudsmaterialet ikke aftaleretligt kan erklæres ugyldigt, da disse ikke indeholder 6 evnen til at binde afgiveren eller modtageren. Der er den grundlæggende forskel på aftaleretten og udbudsretten, at mens aftaleretten udelukkende giver parterne mulighed for at påberåbe sig aftalen eller at påberåbe sig ugyldighed, er denne mulighed indenfor udbudsretten ikke begrænset til parterne. I forbindelse med udbud vil også tredjemand have mulighed for at påberåbe sig aftalens udbudsretlige 7»ugyldighed«. Dette skyldes, at formålet med udbudsreglerne er at opnå konkurrence om den pågældende opgave, hvilket medfører, at andre tilbudsgivere (samt muligvis potentielle tilbudsgivere) kan protestere mod tildelingen af opgaven til en bestemt tilbudsgiver, såfremt disse tredjemænd ikke mener, at aftaleindgåelsesproceduren er overholdt. 3. Bestemmelserne Aftaleloven giver mulighed for at erklære en aftale ugyldig i flere forskellige situationer. Ved gennemsyn af ugyldighedsgrundene ses det, at flere af bestemmelserne ikke eller kun sjældent vil finde anvendelse i udbudssituationen, da licitationer indeholder en særegen aftaleindgåelsesform. Disse bestemmelser behandles ikke i det følgende. Der fokuseres derimod særligt på svig, erklæringsvildfarelse, urimelighed samt uhæderlighed. 3.1 Svig Aftalelovens 30 omhandler viljeserklæringer fremkaldt ved svig. Bestemmelsen har følgende ordlyd:»en viljeserklæring er ikke bindende for afgiveren, hvis den, til hvem erklæringen er afgivet, har fremkaldt den ved svig eller har indset eller bevægeligheder). 6 7 Disse erklæringer har dog betydning for aftalens overensstemmelse med udbudsretten. Herom, se Michael Steinicke, Juristen, 2000, s. 302 ff. Klagenævnet for udbud har således mulighed for at annullere ordregivers udbudsretlige beslutninger, men kan ikke annullere aftaler i kontraktsretlig forstand. 2

3 burde indse, at den var fremkaldt ved svig fra tredjemands side.«en erklæring anses for fremkaldt af svig, hvis»den, til hvem erklæringen er afgivet, svigagtigt har givet urigtige oplysninger om omstændigheder, som kan antages at være af betydning for erklæringen, eller gjort sig skyldig i svigagtig fortielse af sådanne omstændigheder.«i relation til udbud er det særligt begrebet»fremkaldt«som har interesse. Hvor det er ordregiver, som ved svig har fremkaldt tilbudene, må disse som udgangspunkt alle kunne erklæres ugyldige. Spørgsmålet er, om det forhold, at ét tilbud erklæres ugyldigt kan medføre, at alle tilbudsgiverne kan påberåbe sig ugyldighed. Dette må antages at være tilfældet. Dette skyldes, at tilbudsgiverne har tillagt de samme forhold betydning ved deres vurdering af, om de ville afgive tilbud på opgaven. Hvis en tilbudsgiver har anført svigagtige forhold, opstår spørgsmålet, om der kan lægges konkurrencemæssige forhold til grund ved vurderingen af, om erklæringen (dvs. ordregivers accept) er fremkaldt ved svigen. Argumentet herfor skulle være, at accepten er fremkaldt af (og givet til) den pågældende tilbudsgiver, da denne havde forhold i sit tilbud, som gjorde netop dette tilbud mere attraktivt i forhold til de øvrige tilbud. Det kan således siges, at det er de afgørende forhold for konkurrencen, som spiller den afgørende rolle for anvendelsen af 30. Denne fortolkning er formentlig for restriktiv i forhold til definitionen af»fremkaldt«i 30, stk. 2. Det må på denne baggrund formodes, at også andre forhold end de forhold, som har medført at ordregiver vælger netop ét tilbud fremfor et andet, kan have»betydning«8 for accepten og dermed anvendes som begrundelse for anvendelsen af 30. Et andet spørgsmål er, om det blotte forhold, at der er afgivet en erklæring, vil være tilstrækkeligt til at kunne anvende 30. Svaret kan muligvis findes i praksis omkring et velkendt problem inden for licitationsretten: mestergrise. Begrebet»mestergris«udtrykker det forhold, at tilbudsgiverne ved et udbud eller en licitation i deres tilbud indregner et skjult beløb, som vinderen af udbudet skal dele med de øvrige tilbudsgivere. Dette skjulte beløb har til formål at dække omkostningerne ved tilbudsberegningen, men alt efter størrelsen af beløbet, kan der også være indberegnet et reelt overskud til hver enkelt tilbudsgiver. I det omfang det forudsættes, at det 9 forhold at der afgives accept ved licitationer ikke i sig selv opfylder betingelsen, om at svigen»fremkalder«erklæringen, falder»mestergrise«uden for bestemmelsen. Det ses også, at 30 ikke nævnes som hjemmelsgrundlag til at erklære aftaler indgået på baggrund af mestergrise ugyldige. 8 9 Der må formentlig sondres mellem det, at svigen fremkalder en accept, og det forhold, at der fremkaldes en accept til den som har udvist svigen. Hvis det sidstnævnte var den korrekte forståelse af begrebet»fremkalde«i forbindelse med licitationer, var der ikke mulighed for at erklære andre tilbud end det vindende tilbud ugyldigt. Dette er formentlig ikke i overensstemmelse med hensigten bag aftaleloven. Om mestergrise, se Henry Ussing: Aftaler, s. 142, Erik Hørlyck: Entreprise og licitation, s. 430, Bernhard Gomard: Almindelig kontraktsret, s. 160, samt Lennart Lynge Andersen, Palle Bo Madsen og Jørgen Nørgaard: Aftaler og mellemmænd, s Af afgørelser, se U H. 3

4 I licitationsloven er indsat en bestemmelse, som forbyder en sådan forudgående regulering af tilbudene, jf. 4:»Ved tilbudsgivning er det forbudt 1) at gennemføre forudgående regulering af bud, 2) at fastsætte betingelser for åbning af bud 3) at foretage udskydning af bud Stk. 2. Aftaler og vedtagelser om pligt til forudgående anmeldelse af licitationsbud til de bydendes organisationer eller om pligt for bydende til at forhandle eller på anden måde samarbejde inden tilbudsgivningen er forbudt.«den nuværende licitationslov forventes afløst af lov om indhentning af tilbud i bygge- og 10 anlægssektoren. Der er ikke en tilsvarende bestemmelse i den nye lov. Bestemmelsen er henlagt til konkurrencelovens 7. Udbudsdirektiverne indeholder heller ikke tilsvarende bestemmelser til beskyttelse af ordregiver. Til trods herfor vil indregning af skjulte avancer samt mestergrise, dvs. et ekstra beløb, således, at alle de bydende får dækket deres omkostninger (muligvis endda et mindre overskud), være i strid med generelle aftaleretlige og udbudsretlige såvel som konkurrenceretlige principper. 3.2 Erklæringsvildfarelse Aftalelovens 32, stk. 1 bestemmer, at erklæringsafgiveren ikke er bundet ved sin erklæring, hvis erklæringen pga. fejlskrift eller lignende har fået et andet indhold end tilsigtet og såfremt erklæringsmodtageren var i ond tro om fejlen. Erklæringsvildfarelse er formentlig den type ugyldighedsindsigelse, som hyppigst har været påberåbt i forbindelse med licitationer. Hvilke fejl, som i praksis typisk har vist sig i forbindelse med licitationer, ses af følgende praksis: I U H vedrørende en entreprise på jord-, jernbeton- og murerarbejde udbudt af Københavns Belysningsvæsen var det laveste indkomne bud på kr. Dette bud blev antaget af ordregiver. Senere opdagede tilbudsgiver dog, at der var en regnefejl i tilbudet. I rettet stand ville den totale tilbudssum andrage kr., dvs. tilbudet ville være næsten kr. dyrere. Højesteret fandt, at ordregiver ikke var i ond tro, hvorved aftalelovens 32 ikke kunne finde anvendelse. U Ø omhandlede et udbud på levering af køkken- og garderobeelementer. Ordregiver accepterede det laveste tilbud, som på grund af en fejl ikke indeholdt det fulde beløb for opgaven. Tilbudsgivers samlede sum var udelukkende for levering af garderobeelementer ( kr.), mens prisen for køkkenelementer ( kr.) ved en fejl ikke var medregnet i det samlede beløb. Østre Landsret fandt, at fejlen var så åbenlys, at ordregiver burde være opmærksom på den, hvorfor tilbudsgiver ikke var bundet ved tilbudet. Østre Landsret nåede resultatet uden eksplicit at henvise til aftalelovens 32. I U H var den udbudte opgave inddelt i grupper. Gruppe 2 omfattede dækelementer, altanplader mm., mens gruppe 3 omfattede badplader. Inden licitationens afholdelse ændrede ordregiver denne opdeling således, at altanplader blev flyttet fra gruppe 2 til gruppe 3. Tilbudsgiveren havde ikke anvendt denne nye opdeling, hvorved priserne på grupperne blev henholdsvis for høje og for lave. Højesteret fastslog, ligesom Landsretten havde gjort tidligere, at tilbudsgiver ikke var bundet af sit tilbud, da en umiddelbar læsning af tilbudene afslørede, at enkelte af beløbene havde en urealistisk højde sammenlignet med de øvrige tilbud. Heller ikke i denne sag henviste domstolene direkte til aftalelovens 32. I U V havde en tilbudsgiver afgivet tilbud på udførelse af varmeentreprise på kr., men manglede at tage hensyn til en udgift på kr. for indkøb af radiatorer. Landsretten fastslog, at ordregiver ikke burde have indset fejlen, og dermed, at aftalelovens 32 ikke fandt anvendelse. U H omhandlede en licitation på en smedeentreprise. I sagen havde en medarbejder begået flere fejl ved udregningen 10 Se lovforslag L

5 af en tilbudssum, som blev lavere end tilsigtet. Højesteret fastslog, at ordregiver, eller rettere dennes rådgiver, burde have indset fejlen, og at tilbudsgiver ikke var bundet ved tilbudet. Som det fremgår af de nævnte sager, ligger vanskelighederne ved anvendelsen af 32 i forbindelse med udbud ikke i at bestemme, hvorvidt der foreligger en fejl i tilbudene, men derimod i at fastslå, hvornår erklæringsmodtageren er i ond tro. Om denne vurdering, se nedenfor. 3.3 Aftalelovens generalklausuler Aftaleloven indeholder to bestemmelser, som har karakter af generalklausuler eller 11 retsstandarder. En retsstandard er en retsregel,»der ikke binder retsanvendelsen ved nøje udformede forskrifter, men indskrænker sig til at give domstolene et direktiv, en moralsk eller social målestok, som de må udfylde og give indhold efter hver tids retsopfattelse.«12 Aftalelovens 33 bestemmer, at såfremt det vil stride mod almindelig hæderlighed at gøre aftalen gældende, kan erklæringsmodtager ikke påberåbe sig, at aftalen er indgået. Bestemmelsen anvendes ofte som opsamlingsbestemmelse (sammen med 36) i tilfælde, hvor de andre ugyldighedsgrunde har vist sig ikke at kunne finde anvendelse. 36 bestemmer, at»en aftale kan ændres eller tilsidesættes helt eller delvist, hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den gældende. Det samme gælder andre retshandler.«i bestemmelsens stk. 2 anføres, at der i forbindelse med afgørelsen efter stk. 1 kan tages»hensyn til forholdene ved aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.«bestemmelsernes nøglebegreber er hæderlighed, rimelighed og redelighed. Disse begreber har den egenskab, at de tilpasser bestemmelserne til tidernes aktuelle aftaletyper, da begreberne hæderlighed, rimelighed og redelighed kan tilpasses den til enhver tid gældende opfattelse af begreberne. Hvad der opfattes som uhæderligt i dag, opfattes måske ikke sådan i morgen. Da bestemmelserne som generalklausuler er fleksible, indeholder de et tiltrængt supplement til det ellers reducerede katalog af ugyldighedsgrunde, som kan finde anvendelse i forbindelse med udbud. Domstolene har vist tilbageholdenhed med at anvende bestemmelserne på forretningsforhold Loyalitetsnormer Kravene om redelighed, hæderlighed samt rimelighed udspringer alle af den prækontraktuelle loyalitetspligt. Denne bestemmer, at to parter, som befinder sig i 13 aftaleindgåelsesfasen, er pålagt en loyalitetspligt overfor hinanden. Eksempler på Om disse bestemmelser, se Lennart Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard: Aftaleloven med kommentarer, s. 183 ff og 193 ff, og Kurt Grönfors: Avtalslagen, s. 204 ff. og 217 ff. Bo von Eyben og W. E. von Eyben: Juridisk ordbog, s Se eksempelvis Palle Bo Madsen: UfR 1982 B. 165 og Bernhard Gomard: Almindelig kontraktsret, s. 159 ff. 5

6 denne loyalitetspligt er sælgerens (tilbudsgivers) loyale oplysningspligt og pligten til at reklamere efter flere af aftalelovens bestemmelser (eksempelvis 4, stk. 2, 6, stk. 2 samt 9) Udbudsretlig loyalitetspligt Den traditionelle aftaleretlige loyalitetspligt gælder også i aftaleforløb reguleret af udbudsdirektiverne. Denne loyalitetspligt er dog anderledes ved udbud. Dette skyldes dels, at der er flere tilbudsgivere ordregiver skal være loyale overfor, og dels at udbudsdirektiverne sætter grænser for de reaktionsmønstre parterne har ved aftaleindgåelsen. 15 Det mest markante udslag af ordregivers loyalitetspligt er ligebehandlingsprincippet. Dette medfører, at ordregiver i sin handlen skal være opmærksom, ikke bare 16 i medfør af den almindelige aftaleretligt baserede loyalitetspligt, men yderligere i medfør af en konkurrencemæssig loyalitetspligt, som ved udbud må forudsættes at veje tungere end den aftaleretlige. Aftalelovens generalklausuler kan imidlertid ikke sammenkædes med overtrædelse af det udbudsretlige ligebehandlingsprincip, da dette som nævnt primært indeholder en konkurrencemæssig loyalitetspligt. Mens den aftaleretlige loyalitetspligt således er rettet mod forholdet mellem den enkelte tilbudsgiver og tilbudsmodtager, med baggrund i et ønske om at undgå urimelige kontrakter, er den udbudsretlige loyalitetspligt (for ordregiver) rettet mod konkurrencesituationen mellem alle tilbudsgiverne i kollegium. Ligebehandlingsprincippet er ikke brudt, selv om ordregiver har konstrueret en klart urimelig kontrakt med flere klausuler, som sætter den vindende tilbudsgiver i flere urimelige situationer, hvis blot konkurrencen mellem tilbudsgiverne ikke er berørt. I visse udbudssystemer har den ordregivende myndighed valgfrihed mellem de indkomne tilbud. Der vil naturligt være forskel på loyalitetskravet i disse situationer, og loyalitetskravet i den udbudssituation, der reguleres af udbudsdirektiverne, dvs. den situation, hvor der ikke er valgfrihed for ordregiver. I sidstnævnte situation vil det udbudsretlige loyalitetskrav være skærpet. I forbindelse med den traditionelle aftaleindgåelse vil parterne være pålagt et loyalitetskrav, som langt hen ad vejen er identisk for begge parter (dog ikke i forbrugerforhold, hvor den forretningsdrivendes loyalitetspligt vejer tungere end forbrugerens). I forbindelse med aftaleindgåelse efter udbudsdirektiverne er I det omfang en erklæringsgiver med erklæringen hverken vil acceptere eller afslå, er det formentlig et udslag af loyalitetspligten, at han tænker sig nøje om inden han optager kontakt med erklæringsmodtager, jf. Jørgen Nørgaard: UfR 1994 B. 433, s Om overførsel af aftalerettens loyalitetspligt til udbudsretten, se Lasse Simonsen: Prekontraktuel ansvar, s. 665 ff. Om det udbudsretlige saglighedskrav i forhold til aftalelovens 33 og 36, se Lasse Simonsen: Prekontraktuelt ansvar, del I, kapitel IV. Se indkøbsdirektivets art. 5, stk. 7, bygge- og anlægsdirektivets art. 6, stk. 6, tjenesteydelsesdirektivets art. 3, stk. 2, samt forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 4, stk. 2. 6

7 loyalitetspligten asymmetrisk fordelt, hvilket skyldes, at magtbalancen er forskudt i ordregivers favør, og at det dermed må påhvile denne at sørge for, at kontrakten ikke indeholder elementer, som vil gøre det uredeligt eller uhæderligt at opretholde 17 den. Loyalitetspligten i forbindelse med udbud vil således for tilbudsgiver indeholde de for sælgeren traditionelle loyalitetsforpligtelser, primært sælgerens loyale oplysningsforpligtelse. For ordregiver vil loyalitetspligten være skærpet i forhold til den traditionelle aftaleindgåelse på baggrund af magtbalancen ved indgåelsen, jf. ovenfor Udbud og aftalelovens giver i modsætning til de øvrige ugyldighedsbestemmelser mulighed for at tilsidesætte aftalen på baggrund af aftalens indhold. Dette gør bestemmelsen interessant i forhold til udbud. Domstolene har generelt været tilbageholdende med at anvende 36 på forretningsaftaler. Dette betyder dog ikke, at bestemmelsen ikke kan finde anvendelse på forretningsforhold. Det betyder dog, at den typiske forretningsaftale, hvor parterne er (nogenlunde) jævnbyrdige, ikke kan tilsidesættes via 36. Det må samtidig gælde, at der i de situationer, hvor en forretningsaftale indgås, men hvor den ene af parterne ikke har mulighed for at påvirke indholdet af den kontrakt, der indgås, vil være mulighed for anvendelse af 36. Om den asymmetriske magtbalance ved licitationer, se ovenfor med note. Domstolenes rimelighedsvurderinger har været koncentreret om nogle få situationer. For det første er aftalelovens 36 bragt i anvendelse i de situationer, hvor den ene kontrakstpart ikke overholder branchens regler om god skik. 18 Udbudssituationen er på baggrund af aftaleindgåelsens magtbalance som udgangspunkt et oplagt retsområde, hvad angår anvendelse af god skik-regler. Der er imidlertid ikke fastsat nogen god skik-standard i hverken udbudsdirektiverne eller licitationsloven. Ligebehandlingsprincippet vil ofte give en indikation af, om den ordregivende myndighed har handlet i strid med hvad der betragtes som god forretningsskik i forbindelse med indgåelse af aftaler efter udbudsdirektiverne. 19 Problemet er i denne henseende, at ligebehandlingsprincippet ikke altid kan anvendes til at påberåbe sig urimelige vilkår i den indgåede kontrakt, medmindre vilkårene påvirker konkurrencesituationen Licitationer er kendetegnet ved en asymmetrisk magtbalance ved aftaleindgåelsen forstået således, at ordregiver har kompetence til at bestemme indholdet af aftalen, men hvor tilbudsgiver besidder den faglige kompetence. Rimelighedsbetragtningen efter aftalelovens 36 og loyalitetspligten har klart fælles træk, men bestemmelsen i 36 skal ikke ses som en kodificering eller en afløser for loyalitetspligten, jf. Palle Bo Madsen: Aftalefunktioner, s. 73. Ligebehandlingsprincippet indføjes formentlig i den ny lov om indhentning af tilbud i byggeog anlægssektoren, jf. L140 6, stk. 1. 7

8 36 er desuden anvendt på situationer, hvor der er anvendt et for en branche 20 usædvanligt vilkår, som samtidig er meget byrdefuldt. Ordregiver er ikke altid bekendt med branchens vilkår og kutymer, og der ligger derfor en potentiel risiko for, at anvendelse af ordregivers egne standardvilkår kan medføre, at tilbudsgiver udsættes for vilkår som er markant i ordregivers favør. I denne sammenhæng er det vigtigt at være opmærksom på, at denne risiko (som ligger implicit i udbudsinstituttet) opvejes på to niveauer. For det første har ordregiver ofte allieret sig med en branchekendt rådgiver. Denne rådgiver vil formentlig opfordre ordregiver til at anvende branchens vilkår og standardkontrakter, og derigennem undgå den skitserede situation. For det andet er denne risiko en del af den udbudsretlige kontraktsbalance, hvilket i denne sammenhæng betyder, at det element af urimelighed, som måtte være til stede på baggrund af et urimeligt vilkår, indgår i tilbudsgivernes samlede tilbudspris. Såfremt ordregiver fremsætter helt urimelige kontraktsvilkår, har tilbudsgiver to muligheder. Han kan enten lade være med at fremsætte tilbud, hvis det vurderes, at urimeligheden ikke kan opvejes i prisen, eller også kan tilbudsgiver anføre et forbehold over for kontraktsvilkåret i sit tilbud. Det sidstnævnte indeholder dog den risiko, at ordregiver kan afvise tilbudet som ukonditionsmæssigt. Ordregiver vil have en interesse i ikke at fremsætte urimelige vilkår, da 21 han risikerer, at flere måneders forberedelse inden udbudet spildes ved, at ingen tilbudsgivere er interesserede, eller at de tilbud, som afgives, er alt for høje, da prisen kompenserer for det/de urimelige vilkår. Domstolene har i flere tilfælde tilsidesat aftaler, hvis den normale behandling af 22 en kontraktspartner fraviges til skade for denne. De aftaler, der indgås via udbud, vil ofte have en tidshorisont på 2-3 år, alt efter ydelsens karakter. Det må formodes, at ordregiver vil have en vidtgående adgang til at ændre i kontraktsvilkår ved et nyt udbud. I forhold til lange kontraktsforløb, vil udbudet have den effekt, at der»startes 23 på en frisk,«når en opgave udbydes på ny. 36 vil formentlig ikke have noget anvendelsesområde på disse situationer ved udbud. Aftaler der ensidigt giver den ene part mulighed for at vurdere, hvorvidt en betingelse for at ændre i kontrakten er opfyldt, vil ofte kunne tilsidesættes efter Herom, se U H og U H, samt Lennart Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard: Aftaleloven med kommentarer, s Herom, se Michael Steinicke: EU-udbud og forhandling, s. 38 ff, og samme: EU-ret og Menneskeret, 1999, s Se U (om betaling af forsikringspræmie) og Lennart Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard: Aftaleloven med kommentarer, s Ordregiver har kun i begrænset omfang mulighed for at bygge en ny kontrakt alt for meget på den foregående, da dette kan medføre, at kontrakten vil komme til at indeholde præferencer for den tidligere kontraktspartner. Det vil yderligere være en selvmodsigelse i forhold til motiverne bag udbudsdirektiverne at tale om sædvanlige kontraktspartnere, da dette ordvalg indikerer mangel på reel konkurrence på det pågældende område. Dette taler for, at ordregiver nyder stor frihed til at fastlægge nye vilkår. 8

9 Det er ikke usandsynligt, at kontraktsindgåelsens magtbalance vil kunne resultere i en sådan situation. Det kan diskuteres, om dette er tilfældet ved anvendelsen af AB 92 14, hvorefter bygherren ensidigt kan ændre visse vilkår i aftalen. På baggrund af den betydning anvendelse af AB 92 har inden for entrepriseforhold, vil det være vanskeligt at forestille sig en begrænsning i anvendelsen af 14 ud fra aftalelovens 36. Når det offentlige er part i en kontrakt, må anvendelsen af 36 yderligere indskrænkes:»aftaler med det offentlige er ikke undtaget fra reglen i aftalelovens 36, men det må antages, at bestemmelsen kun sjældent vil blive bragt i anvendelse på sådanne aftaler. Det offentlige bør råde over en sådan ekspertise, at man kun yderst sjældent vil føle behov for efterfølgende at påberåbe sig 36 - og det offentlige bør ikke indgå, i alt fald ikke fastholde, aftaler på en måde og/eller med 25 et indhold, som gør det aktuelt for den anden part at påberåbe sig 36.«Som det fremgår af ovenstående, vil 36 sjældent kunne anvendes i forbindelse med aftaler indgået ved udbud. 4. God eller ond tro Anvendelsen af aftalelovens svage ugyldighedsgrunde afhænger af, om løftemodtageren er i god eller ond tro om det forhold, som kan medføre erklæringens ugyldighed. Dette kommer bl.a. til udtryk i aftalelovens 32, stk. 1, som betinger anvendelsen af bestemmelsen af, at erklæringsmodtageren»indså eller burde indse«, 26 at der var fejl i erklæringen. Det er ikke muligt i dansk ret at drage en generel grænse for, hvornår en erklæringsmodtager er i ond tro. I det følgende undersøges, om der er særlige forhold ved udbud, som påvirker tros-vurderingen. Der er nemlig flere forhold der taler for, at bedømmelsen af, hvornår der foreligger ond tro, bør indeholde særlige vurderingselementer, når aftalen indgås gennem licitation eller offentlige udbud. For det første karakteriserer det licitationer, at udbyderen modtager flere tilbud på samme opgave. For det andet skal disse tilbud i så høj grad som muligt være udformet således, at de er objektivt sammenlignelige. Disse forhold medfører ofte, at håndteringen af indkomne tilbud ved licitationer er forskellig i forhold til en traditionel aftaleindgåelse efter aftalelovens system Se Lennart Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard: Aftaleloven med kommentarer, s. 220, og Kurt Grönfors: Avtalslagen, s Lennart Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard: Aftaleloven med kommentarer, s Tilsvarende formuleringer findes i aftalelovens 29-32, stk. 1. I aftalelovens 33 har man anvendt en anden formulering, at erklæringsmodtageren»må antages at være vidende«. Om denne forskel i formuleringerne, se Lennart Lynge Andersen og Jørgen Nørgaard, Aftaleloven med kommentarer, s. 185 f. 9

10 4.1 Ond tro ved udbud I forbindelse med licitationer efter licitationsloven kan ordregiver tildele ordren til den tilbudsgiver der enten har den laveste tilbudspris, eller ordregiver kan vælge frit 27 mellem tilbudene. Ved licitationer efter EU s udbudsdirektiver kan udbyderen tildele kontrakten til tilbudsgiveren med den laveste pris på sit bud, eller til tilbudsgiveren med det økonomiske mest fordelagtige bud, vurderet efter nogle på 28 forhånd fastsatte kriterier. Tros-vurderingen vil være af forskellig karakter alt efter, hvilket tildelingskriterium der anvendes Forskelle i prisen Det er almindelig antaget, at forskelle i prisen mellem det laveste og det næstlaveste 29 tilbud er en faktor, som kan føre til, at udbyderen anses at være i ond tro. Hvor stor forskellen skal være før den onde tro indtræder, kan der dog ikke siges noget generelt om. I U H var der en forskel mellem laveste og næstlaveste tilbud på 79 %. I sagen havde en af tilbudsgiver begået fejl vedrørende deltilbudenes sammensætning ført til, at hans ene tilbud var markant lavere end det næstlaveste bud, mens tilbudsgiverens andet deltilbud som konsekvens heraf var tilsvarende højere. På denne baggrund fandt Højesteret, at udbyderen var i ond tro. I U H var der en forskel på 41 % mellem laveste bud og næstlaveste bud. Også i denne sag skyldtes forskellen mellem tilbudssummerne, at der var begået fejl ved sammenlægningen af tilbudene. I ingen af sagerne var forskellen mellem priserne i sig selv tilstrækkelig til at statuere ond tro. Vurderingen vil kunne afhænge af nogle generelle forhold, eksempelvis om der er stor priskonkurrence inden for den pågældende branche (hvilket vil tale imod, at en stor prisforskel forekommer), eller om opgaven vedrører enten en standardydelse eller en ydelse, som indeholder et stort element af innovation eller kompleksitet (i sidstnævnte tilfælde vil der naturligt kunne forekomme større prisforskelle). Yderligere har andre forhold været fremhævet som værende af betydning for, om en ordregiver måtte anses at være i god tro om prisen på et særligt tilbud. Eksempelvis er det set, at en tilbudsgiver har afgivet en såkaldt introduktionspris, dvs. en ekstra lav pris på det første tilbud, som afgives ved en»ny«udbyders licitation. Dette kunne således forklare større prisforskelle mellem tilbud. Et andet og mere subjektivt forhold kan være, at udbyder har erfaring for, at en eller flere tilbudsgivere normalt ligger i et bestemt prisleje. Det er tvivlsomt, hvor meget værdi disse forhold kan tillægges ved en tros-vurdering. Det vil derudover være tvivlsomt, om Licitationslovens 3, stk. 2. Bestemmelsen er fjernet i udkast til forslag om lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren, og loven er dermed bragt i overensstemmelse med udbudsdirektiverne. Indkøbsdirektivets art. 26, bygge- og anlægsdirektivets art. 30, tjenesteydelsesdirektivets art. 36, samt forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 34. Se Erik Hørlyck: Entreprise og licitation, s. 416 og Hans Henrik Vagner: Entrepriseret, s

11 det yderligere har betydning, om tilbudsprisen afviger meget fra den forventede 30 tilbudssum, som ordregiver har udregnet. Dette har formentlig udelukkende betydning, såfremt det kun er det laveste tilbud som er lavere end den formodede tilbudspris. Hvis flere tilbud afviger fra den forventede tilbudspris må det som hovedregel antages, at afvigelsen skyldes forhold ved ordregivers beregninger. Udbudsdirektiverne indeholder en mulighed for, at ordregiver, hvis et tilbud er unormalt lavt, efter en kontrol af dette tilbuds sammensætning, kan afvise det pågældende tilbud, såfremt det 31 stadigvæk findes for lavt. Bestemmelsen sondrer ikke mellem tildelingskriterierne laveste bud og økonomisk mest fordelagtige bud, hvilket ud fra de anførte betragtninger syntes uhensigtsmæssigt, se nedenfor. Bestemmelsen ses at understrege, at en stor forskel mellem tilbud bør give anledning til reaktion. 32 Spørgsmålet er, om der kan trækkes paralleller mellem vurderingerne af på den ene side, hvornår et tilbud er unormalt lavt efter udbudsdirektiverne, og på den anden side hvornår et tilbud er så lavt (i forhold til det næstlaveste), at det bringer ordregiver i ond tro. Selv om prisniveauet for de to situationer skulle vise sig at være sammenligneligt, er det tvivlsomt, om en sammenligning vil give et brugbart resultat. Dette skyldes, at de to bestemmelser varetager hvert sit hensyn. Aftalerettens tros-vurdering spiller i denne relation en rolle, hvor ordregiver ønsker at bibeholde aftalen, hvorimod ordregiver ønsker at udelukke den pågældende tilbudsgiver fra udbudskonkurrencen, hvor bestemmelsen om unormalt lave bud søges anvendt. Forskelle i pris som indikator for ond tro vil være mest oplagt i forbindelse med udbud, som tildeles til den tilbudsgiver med den laveste pris. Såfremt der i et EUudbud anvendes kriteriet det økonomisk mest fordelagtige bud, vurderes tilbudet ikke alene på prisen, men på et antal på forhånd angivne delkriterier, eksempelvis pris, kvalitet, service mm. At ordregiver kan basere sin tildeling på flere forskellige 33 kriterier, samt at disse kriterier oftest ikke er indbyrdes prioriterede, har den Udregningen af den formodede totalpris vil i nogle tilfælde ikke udgøre andet end et løseligt skøn, hvorimod totalprisen i andre tilfælde fremkommer efter grundige og omfattende beregninger. Dette taler imod, at udbyderens forventede totalpris tillægges afgørende betydning. Ordregivers overslag på en tilbudspris er bl.a. anvendt som argument mod ond tro i U H og U V. Indkøbsdirektivet art. 27, 1. pkt, bygge- og anlægsdirektivet art. 30, stk. 4, tjenesteydelsesdirektivets art. 37, 1. pkt, samt forsyningsvirksomhedsdirektivet art. 34, stk. 5. Se også det seneste forslag til direktivændring, 2000/115 (COD) af 12. januar 2001, art. 54, stk. 1. Om bestemmelsen, se EF-Domstolens domme i sag 76/81, SA Transporoute et Travaux mod Ministeres des Travaux Publics, og i C-304/96, Hera SpA mod Unitá sanitaria locale. Om disse afgørelser, se Peter Oliver: European Law Review 1982, s og Christian Bock: European Law Reporter 1998, s Udbudsdirektiverne bestemmer, at tildelingskriterierne skal anføres enten i udbudsbekendtgørelsen eller i udbudsbetingelserne,»så vidt muligt ordnet efter den betydning, de tillægges, med de vigtigste først.«praksis viser dog, at dette sjældent overholdes. Bestemmelsen findes i indkøbsdirektivets art. 26, stk. 2, bygge- og anlægsdirektivets art. 30, stk. 2, tjenesteydelsesdirektivets art. 36, stk. 2, samt forsyningsvirksomhedsdirektivets art. 34, stk. 2. I det seneste direktivforslag er kravet skærpet således, at der nu kræves vægtning af tildelingskriterierne ved 11

12 konsekvens, at forskelle i prisen hverken kan tages som udtryk for, at det billigste tilbud er det bedste set fra udbyderens side (da der i prisforskellen eksempelvis kan skjule sig store forskelle i kvaliteten), eller kan tages som udtryk for, at en markant prisforskel bør medføre ond tro for udbyderen. Prisforskelle, som indikator for ond tro hos udbyderen, har altså primært relevans, når opgaven tildeles efter tildelingskriteriet den laveste pris Niveauet for indsigt Modtageren af et løfte»forudsættes at være i besiddelse af den årvågenhed og indsigt, som er almindelig hos en fornuftig og ansvarsbevidst person (bonus pater familias) i erhvervsforhold og i almindelighed hos en forretningskyndig person.«34 Ordregiver vil ofte ikke være i besiddelse af det almindelige branchekendskab, som forudsættes. For at kunne udforme hensigtsmæssige kontraktsforhold, ansætter udbyderen ofte en rådgiver, som enten i den indledende fase eller under hele udbudet skal give udbyderen faglig vejledning. Både udbyderen og dennes rådgiver kan være i ond tro, og det er nok, at den ene er det, jf. U H, hvor Højesteret fastslog, at tilbudsgiver ikke var bundet af tilbudet,»idet boligforeningens rådgiver,.., burde havde indset, at [tilbudsgiverens] tilbud ved en fejltagelse kun omfattede en del af smedeentreprisen.«det er dog et spørgsmål, hvilke krav der kan stilles til udbyderen i tilfælde, hvor denne ikke har allieret sig med en rådgiver. Eller med andre ord: hvilket niveau for indsigt kan udbyder forventes at have. Da den ordregivende myndighed ikke kan forventes at have særligt branchekendskab, må der i større grad lægges vægt på objektive forhold, som uafhængigt af brancher indikerer, at noget muligvis er galt. I naturlig forlængelse heraf må det vurderes, om der kan opstilles en særlig undersøgelsespligt for ordregivende myndigheder. Mere herom nedenfor Andre forhold Som udgangspunkt er forskelle i prisen den mest oplagte indikator på fejl ved tilbudet. Der vil efter omstændighederne også være andre forhold, som kan tillægges betydning ved vurderingen af udbyderens gode eller onde tro. Der vil ofte være betydelige forskelle mellem udbudte opgaver, eksempelvis vil udbudenes omfang og kompleksitet afvige markant, fra på den ene side indkøb af eksempelvis standardstole, til på den anden side opgaver der går ud på udvikling af komplekse softwaresystem til brug ved offentlige enheder. Når der ses bort fra prisen, vil også forskelle i løsningsmodeller have en værdi som indikator. Det kan formentlig ikke bringe udbyderen i ond tro, at et tilbud indeholder en særlig teknisk løsning. Dette skyldes, at udbyderen ikke har den faglige viden, som er en forudsætning for at kunne gennemskue den tekniske opfyldelse af en given opgave. økonomisk mest fordelagtige bud eller, hvor dette ikke er teknisk muligt, en prioritering af delkriterierne, jf. art. 53, stk Bernhard Gomard: Almindelig kontraktsret, s

13 Derimod kan den ordregivende myndigheds rådgiver muligvis bringes i ond tro, når et af tilbudene har en markant bedre teknisk løsning end de løsninger, de andre tilbudsgivere kan præstere. I forbindelse med EU-udbud efter tildelingskriteriet det økonomiske mest fordelagtige bud, er det ikke usædvanligt, at ordregiver anvender et pointsystem til sammenligning af tilbudene. Selv om sådanne systemer øger gennemsigtigheden i forbindelse med udbudsforretninger, kan de ikke antages at gøre vurderingen af, hvorvidt der foreligger en fejl i tilbudene, nemmere. Dette skyldes, at ordregiver ofte selv har konstrueret systemet, som derfor er udtryk for ordregivers egen vægtning af de elementer der indgår i udbudet, og ikke en objektiv vurdering af tilbudenes sammensætning, som kan danne grundlag for tros-vurderingen. 4.2 Undersøgelsespligt Årsagen til, at uoverensstemmelsen, som medfører ugyldigheden, ikke opdages af udbyder, er ofte, at tilbudene afgives på formularer og skemaer, som udbyderen kræver anvendt. Dette skyldes hensigtsmæssighedshensyn, da en udbyder eksempelvis ved en entreprise ofte vil modtage mange tilbud, alt efter opgavens art og omfang. Såfremt tilbudsgiverne anfører de for ordregiver relevante oplysninger på særlige skemaer, lettes gennemgangen og vurderingen af tilbudene. Ulempen ved 35 denne løsning er, at der ofte i tilbudene kan gemme sig uopdagede fejl. Det kan på denne baggrund overvejes, om udbyder i forbindelse med gennemgangen af tilbud afgivet ved licitation eller EU-udbud, kan forpligtes til at gennemgå tilbudene grundigere end blot en gennemlæsning af den første side, som angiver den samlede 36 tilbudspris og tilbudsgiverens forbehold. At ordregiver ikke læser resten af tilbudet, kan konstateres i de tilfælde, hvor der dér findes elementer, som ordregiver burde have undersøgt, men hvor dette ikke er sket. Det må efterfølgende overvejes, i hvilke situationer en sådan undersøgelsespligt kan pålægges ordregiver. Det vil være uhensigtsmæssigt, hvis ordregiver var forpligtet til at gennemgå alle detaljer ved alle tilbud i tilfælde, hvor dette ikke er nødvendigt for beslutningen om, hvem opgaven skal tildeles. Modsat vil det være oplagt, at udbyderen undersøger tilbud, som på markant måde adskiller sig (prismæssigt?) fra de andre. I disse tilfælde vil undersøgelsespligten være et nyttigt redskab, da det må slås fast, at der skal store forskelle til, før selve prisforskellen Såfremt den første gennemlæsning udelukkende omfatter skemaerne, vil tros-vurderingen baseres på, hvordan ordregiver opfatter disse, jf. aftalelovens 39, som bestemmer, at tidspunktet for tros-vurderingen er det tidspunkt, hvor tilbudet kommer til ordregivers kundskab. Det må formodes, at tilbudet er kommet til kundskab, når ordregiver har læst de i skemaerne anførte oplysninger, også selv om dette kun inkluderer en mindre del af tilbudets indhold. Denne fortolkning vil medføre, at der ofte vil være brug for anvendelse af aftalelovens 39, 2. pkt, da de resterende oplysninger først senere kommer frem. Udgangspunktet er, at re integrareglen i 39, 2. pkt. ikke finder anvendelse ved licitationer, jf. Kai Krüger, Public Procurement: Global Revolution, s. 196, note 35. Ellers vil udbyder have mulighed for at holde sig i»forsætlig«god tro, jf. Lennart Lynge Andersen, Palle Bo Madsen og Jørgen Nørgaard: Aftaler og mellemmænd, s

14 alene kan medføre ond tro hos udbyder. Det vil også være en mulighed at pålægge udbyder en undersøgelsespligt i tilfælde, hvor der er en risiko for, at forholdet ved udbudet giver anledning til misforståelser. 37 Dette var tilfældet i U H hvor opdelingen mellem tilbudene blev ændret under udbudet, hvilket medførte, at en tilbudsgiver afgav bud efter den tidligere opdeling med det resultat, at delbudene fik en pris, som var henholdsvis meget for lav og meget for høj. 37 Undersøgelsespligten kunne eventuelt begrænses til de tilfælde, hvor risikoen for misforståelser skyldes ordregivers forhold, som eksempelvis ændringer i udbudet efter udbudet er startet. 14

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten.

Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten. NYE REGLER OM OVERTRÆDELSER AF UDBUDSREGLERNE Den 20. december 2009 trådte et nyt sæt regler i kraft indenfor udbudsretten. Der er tale om en væsentlig stramning af udbudsreglerne, som har betydning for

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk 18. marts 2014 Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og

Læs mere

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun

Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun Er evalueringsmodellen lovlig? Af advokat Henrik Holtse, Bech-Bruun og advokatfuldmægtig Christian Nielsen, Bech-Bruun To nyere kendelser fra Klagenævnet for Udbud har skabt tvivl om lovligheden af evalueringsmodeller,

Læs mere

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris.

K E N D E L S E. Der kunne bydes på en eller flere fagentrepriser. Tildelingskriteriet var laveste pris. Neqerooruteqartitsisarnermut Maalaaruteqartarfik Klagenævnet for Udbud (Thomas Trier Hansen) K E N D E L S E 10 boliger i Tasiilaq Sagens faktiske omstændigheder Ved udbudsskrivelse af 15. november 2011

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388

Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 Klagenævnet for Udbud J.nr. 98 67.388 (H.P. Rosenmeier, Lykstoft Larsen, Viggo Olesen) 18. september 1998 K E N D E L S E Foreningen af Rådgivende Ingeniører (selv) mod Frederiksberg Kommune (advokat Charlotte

Læs mere

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide

Bliv leverandør til det offentlige. Miniguide Bliv leverandør til det offentlige Miniguide INDLEDNING Denne miniguide indeholder vejledning i, hvad du skal huske når du vil byde på opgaver i Gribskov Kommune. Miniguiden indeholder nogle generelle

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0005711 (H.P. Rosenmeier, Niels Henriksen, Niels Sørensen) 4. april 2007 K E N D E L S E Cowi A/S (advokat Michael Gjedde-Nielsen, København) mod Sønderjyllands Amt (advokat

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034224 (Erik P. Bentzen, Anne-Mette Udsen) 15. november 2013 K E N D E L S E HjulmandKaptain Advokatpartnerselskab (advokat Niels Lomborg, Aarhus) mod Aarhus Kommune

Læs mere

Oplæg i Dansk Forening for Udbudsret 24. januar 2008 Klagenævnets praksis i 2007

Oplæg i Dansk Forening for Udbudsret 24. januar 2008 Klagenævnets praksis i 2007 Oplæg i Dansk Forening for Udbudsret 24. januar 2008 Klagenævnets praksis i 2007 Side 1 4 hovedtemaer Erstatning Evalueringsmodeller Opsættende virkning Klagenævnets kompetence Side 2 Erstatning KLFU -

Læs mere

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller

Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller Dansk Forening For Udbudsret 15. januar 2015 Tina Braad, Partner Bech-Bruun 2 Anvendelsesområdet for udbud med forhandling ( 60) 1. Ved

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2006-0007516 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Trine H. Garde) 12. juli 2007 K E N D E L S E Dansk Høreteknik A/S (advokat Roberto Panada, København) mod Københavns Kommune

Læs mere

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren

Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren Side 1 af 5 Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren LOV nr 338 af 18/05/2005 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2007-0014007 (Kirsten Thorup, Jens Fejø, Thomas Facklamm Jensen) 18. januar 2008 K E N D E L S E Eurofins Miljø A/S (advokat Henrik Holtse, Århus) mod Aalborg Kommune (advokat

Læs mere

annullation af udbudsprocessen Advokat Jesper Fabricius Accura Advokataktieselskab Dansk Forening for Udbudsret, 14.

annullation af udbudsprocessen Advokat Jesper Fabricius Accura Advokataktieselskab Dansk Forening for Udbudsret, 14. Ordregivers evaluering af tilbud og annullation af udbudsprocessen Advokat Jesper Fabricius Accura Advokataktieselskab Dansk Forening for Udbudsret, 14. september 2009 Ordregivers evaluering og annullation

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 03-87.921 (A.F.Wehner, Helle Bøjen Larsen, Niels Henriksen) 14. oktober 2003 K E N D E L S E KK-Ventilation A/S (selv) mod Vejle Amt (advokat Mads Danielsen, Vejle) Den 31.

Læs mere

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres

Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Ny Højesteretsdom sætter tilbagekøbsklausuler for medarbejderaktier under pres Af advokat Anders Rubinstein, M&A Corporate, Bech-Bruun Advokatfirma En ny principiel Højesteretsdom 1 begrænser selskabers

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0033163 (Poul Holm, Erik Bøgward Christiansen) 10. juni 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0033163 (Poul Holm, Erik Bøgward Christiansen) 10. juni 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0033163 (Poul Holm, Erik Bøgward Christiansen) 10. juni 2013 K E N D E L S E Berotech A/S (advokat Tina Braad, Aarhus) mod Provas Haderslev Spildevand A/S (advokat Lars

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0032537 (Poul Holm, Henrik Fausing) 9. januar 2013 K E N D E L S E Yding Gruppen A/S (advokat Jesper Håkonsson, Horsens) mod Aarhus Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. januar til 31. januar 2013 og beskriver de vigtigste domme og afgørelser i perioden

Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. januar til 31. januar 2013 og beskriver de vigtigste domme og afgørelser i perioden Januar 2013 Nyhedsbrev Udbudsret Dette nyhedsbrev dækker perioden 1. januar til 31. januar 2013 og beskriver de vigtigste domme og afgørelser i perioden Model for prisevaluering skal udformes efter det

Læs mere

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver

Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt bygge- og anlægsopgaver Godkendt i kommunalbestyrelsen den 17. maj 2011 Formål Formålet med disse retningslinier for udbud af rådgivningsopgaver samt

Læs mere

Klagenævnet for Udbud

Klagenævnet for Udbud Klagenævnet for Udbud J.nr.:2010-0023440 (Michael Kistrup, Trine Heidemann Garde, Niels Sørensen) 27. juni 2011 K E N D E L S E Hotel Maritime ApS (selv) mod Økonimistyrelsen (Kammeradvokaten ved advokat

Læs mere

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis

EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis April 2011 Nyhedsbrev EU-udbudsreglerne og pligten til at afvise tilbud med forbehold Ny Højesterets praksis Højesterets dom af 5. april 2011 om udbud af anlægsentreprisen Amager Strandpark krænkelse af

Læs mere

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen Carl Jacobsens Vej 35 2500 Valby Att.: Kontorchef Signe Schmidt E-mail: rzn@kfst.dk Klagenævnet for Udbud Adresse: Erhvervsstyrelsen, Dahlerups Pakhus, Langelinie Allé 17, 2100 København Ø. Telefon: 35 29 10 00 - mail: klfu@erst.dk - Internet-adresse: www.klfu.dk Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Læs mere

Tilbud ses gerne indleveret i 3 papireksemplarer og skal mærkes Udbud af intranet.

Tilbud ses gerne indleveret i 3 papireksemplarer og skal mærkes Udbud af intranet. Domstolsstyrelsen Store Kongensgade 1-3 1264 København K Tlf. +45 70 10 33 22 Fax +45 7010 4455 post@domstolsstyrelsen.dk CVR nr. 21-65-95-09 EAN-nr.5798000161184 J. nr. 2011-2207-0001 Sagsbeh. mlinde

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0033160 (Mette Langborg, Erik B. Christiansen) 6. juni 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0033160 (Mette Langborg, Erik B. Christiansen) 6. juni 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-0033160 (Mette Langborg, Erik B. Christiansen) 6. juni 2013 K E N D E L S E OSK Konsortiet: OSK-SHIPTECH A/S, BK Engineering A/S og Logimatic Engineering A/S (advokat

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024946 (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024946 (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024946 (Katja Høegh, Jørgen Egholm) 6. marts 2012 K E N D E L S E RenoNorden A/S (advokat René Offersen, v/advokat Torkil Høg København) mod Skive Kommune (Skive Renovation

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024383 (Kirsten Thorup, Erik Hammer, Mogens Hansen) 23. februar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024383 (Kirsten Thorup, Erik Hammer, Mogens Hansen) 23. februar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024383 (Kirsten Thorup, Erik Hammer, Mogens Hansen) 23. februar 2012 K E N D E L S E FICS Danmark A/S (advokat Asser Rung-Hansen, Hellerup) mod Patientombuddet (Kammeradvokaten

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0020289 (Søren Holm Seerup, Erik Hammer, Kent Petersen) 7. april 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0020289 (Søren Holm Seerup, Erik Hammer, Kent Petersen) 7. april 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0020289 (Søren Holm Seerup, Erik Hammer, Kent Petersen) 7. april 2010 K E N D E L S E Balle Blik & VVS ApS (advokat Jeppe Svenning, Århus) mod Boligselskabet Sct. Jørgen

Læs mere

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning

Udbudsbetingelser. Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning Rammeaftale om køb af kæder til fortøjning af flydende afmærkning 1 af 7 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning... 3 2 Ordregivende myndighed... 3 3 Udbudsmaterialets bestanddele... 3 4 Virksomhedens generelle

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024983 (Kirsten Thorup, Melitta Keldebæk) 9. november 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024983 (Kirsten Thorup, Melitta Keldebæk) 9. november 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0024983 (Kirsten Thorup, Melitta Keldebæk) 9. november 2011 K E N D E L S E Landsorganisationen i Danmark (selv) mod Københavns Universitet (advokat Kurt Bardeleben, København)

Læs mere

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning IKA indkøbsjura 2012 Advokat Kurt Bardeleben Advokat Mikala Berg Dueholm Dialogfaser 1. Forudgående dialog afdækning af markedet 2. Dialog i forhold

Læs mere

Selskabet for udbudsret d. 14. januar 2015

Selskabet for udbudsret d. 14. januar 2015 Selskabet for udbudsret d. 14. januar 2015 Udbud med forhandling samt offentliggørelse af evalueringsmodeller ved Henrik Fausing Projektdirektør Dansk Byggeri Udbudsloven og evalueringskriterier 158. En

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025762 (Kirsten Thorup, Niels Henriksen) 9. marts 2012 K E N D E L S E Delfin Vask A/S (advokat Bent Sommer, Kastrup) mod Gentofte Kommune (selv) Gentofte Kommune iværksatte

Læs mere

Tilbudsloven. 2. udgave

Tilbudsloven. 2. udgave Tilbudsloven Lov om indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren med kommentarer 2. udgave Af samme forfatter Civilretlig Dokumentsamling (1967) Entreprise og Licitation (1. udg. 1973, 5. udg. 1998)

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER. 1. Indledning... 2. 2. Udbuddets formål... 2. 3. Ordregivende myndighed... 2. 4. Udbudsmateriale... 3. 5. Fortrolighed...

UDBUDSBETINGELSER. 1. Indledning... 2. 2. Udbuddets formål... 2. 3. Ordregivende myndighed... 2. 4. Udbudsmateriale... 3. 5. Fortrolighed... UDBUDSBETINGELSER Indhold 1. Indledning... 2 2. Udbuddets formål... 2 3. Ordregivende myndighed... 2 3.1. Afdeling og kontaktperson... 2 4. Udbudsmateriale... 3 5. Fortrolighed... 4 6. Tidsplan... 4 7.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016663 (Margit Stassen, Knud Erik Busk, Trine Heidemann Garde) 18. september 2008

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016663 (Margit Stassen, Knud Erik Busk, Trine Heidemann Garde) 18. september 2008 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016663 (Margit Stassen, Knud Erik Busk, Trine Heidemann Garde) 18. september 2008 K E N D E L S E XO Care A/S (advokat Simon Hauch, København) mod 1. Århus Universitet,

Læs mere

Annullation af tildelingsbeslutningen - og hvad så?

Annullation af tildelingsbeslutningen - og hvad så? Annullation af tildelingsbeslutningen - og hvad så? Jesper Fabricius Advokat, partner Dansk Forening For Udbudsret (DFFU) 23. maj 2013 Annullation af tildelingsbeslutningen Det følger af Kontroldirektiv

Læs mere

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud

4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud 4 hovedbetingelser for anvendelse af sociale klausuler (kontraktvilkår) i udbud I forbindelse med udbud som er omfattet udbudsdirektiverne, kan ordregiver lovligt opstille kontraktvilkår sociale klausuler

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER. for. Kontrakt om administration af Folkekirkens Selvforsikringsordning

UDBUDSBETINGELSER. for. Kontrakt om administration af Folkekirkens Selvforsikringsordning UDBUDSBETINGELSER for Kontrakt om administration af Folkekirkens Selvforsikringsordning 2 1. DEN ORDREGIVENDE MYNDIGHED Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21, 1220 Kbh. K Hjemmeside:

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER. for. Indsamling af priser til Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks

UDBUDSBETINGELSER. for. Indsamling af priser til Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks UDBUDSBETINGELSER for Indsamling af priser til Danmarks Statistiks forbruger- og nettoprisindeks samt det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks 1. Den ordregivende myndighed Den ordregivende myndighed er:

Læs mere

UDBUDSBETINGELSER. for. Udbud af batterier til høreapparater 2013-2017

UDBUDSBETINGELSER. for. Udbud af batterier til høreapparater 2013-2017 UDBUDSBETINGELSER for Udbud af batterier til høreapparater 2013-2017 2 1. DE ORDREGIVENDE MYNDIGHEDER Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Region Sjælland Alléen 15 4180 Sorø Region Syddanmark

Læs mere

Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser

Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser Miljøstyrelsens Rammeaftale på affaldsfaglige konsulentydelser og -bistand Bilag 3a: Miniudbudsbetingelser Delaftale 5 Tværgående affaldsfaglige konsulentydelser Side 1 af 7 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice

Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Kapitel 1 Generelle udbudsbetingelser i forbindelse med udbud af Elevatorservice Side 1 af 8 Forord Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Lyngby-Taarbæk Kommune, Rudersdal Kommune og Hørsholm Kommune udbyder

Læs mere

Sociale hensyn ved indkøb

Sociale hensyn ved indkøb Studiestræde 50, 1554 København V, Telefon 3376 2000, Fax 3376 2001, www.bl.dk, email bl@bl.dk Sociale hensyn ved indkøb Udbud I forbindelse med boligorganisationernes indkøb af bygge- og anlægsarbejder,

Læs mere

1/7 92126-165973 THECA TRAFIKSELSKABET MOVIA UDBUDSBETINGELSER. vedrørende UDBUD AF LÅNERAMMEAFTALER

1/7 92126-165973 THECA TRAFIKSELSKABET MOVIA UDBUDSBETINGELSER. vedrørende UDBUD AF LÅNERAMMEAFTALER 1/7 TRAFIKSELSKABET MOVIA UDBUDSBETINGELSER vedrørende UDBUD AF LÅNERAMMEAFTALER oktober 2007 2/7 INDHOLD Indledning side 3 Udbudets omfang side 3 Udbudsform og udbudsmateriale side 3 Udformning af tilbud

Læs mere

Udbud af bygge- og anlægsopgaver

Udbud af bygge- og anlægsopgaver Udbud af bygge- og anlægsopgaver Den offentlige uddannelsesdag, 4. oktober 2013 Ved partner Tina Braad Projektkonkurrencer 2 3 Projektkonkurrencer Definitioner: - Projektkonkurrencer er i udbudsdirektivets

Læs mere

IKA Indkøbsjura 8. IKA Indkøbsjura 8. Siden sidst. Sune Troels Poulsen

IKA Indkøbsjura 8. IKA Indkøbsjura 8. Siden sidst. Sune Troels Poulsen IKA Indkøbsjura 8 Siden sidst Sune Troels Poulsen 15. Juni 2011 Emner 1. 2010 og 2011 KLFU s afgørelser i antal 2. Konkurrencepakken 3. Erstatning 4. Omkostninger ved omstilling 5. Forlængelse af tilbudsfrist

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter

Bekendtgørelse af lov om indhentning af tilbud på visse offentlige og offentligt støttede kontrakter LBK nr 1410 af 07/12/2007 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Konkurrencestyrelsen, j.nr. 4/0404-0200-0002 Senere

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0017371 (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen, Erik Hammer) 20. maj 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0017371 (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen, Erik Hammer) 20. maj 2009 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0017371 (Kirsten Thorup, Helle Bøjen Larsen, Erik Hammer) 20. maj 2009 K E N D E L S E MFI Office Solutions Ltd. (advokat Tina Braad, Århus) mod Udenrigsministeriet (Kammeradvokaten

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-111.497 (Kirsten Thorup, Kaj Kjærsgaard, Michael Jacobsen) 3. februar 2005

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-111.497 (Kirsten Thorup, Kaj Kjærsgaard, Michael Jacobsen) 3. februar 2005 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 04-111.497 (Kirsten Thorup, Kaj Kjærsgaard, Michael Jacobsen) 3. februar 2005 K E N D E L S E Sammenslutningen af Glatførebekæmpende Vognmænd i Nordjyllands Amt ApS (advokat

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022902 (Erik P. Bentzen, Michael Jacobsen, Melitta Keldebæk) 3. maj 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022902 (Erik P. Bentzen, Michael Jacobsen, Melitta Keldebæk) 3. maj 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022902 (Erik P. Bentzen, Michael Jacobsen, Melitta Keldebæk) 3. maj 2011 K E N D E L S E Enca A/S (advokat Charlotte Pors, Vinderup) mod Skive Kommune (advokat Erik Hørlyck,

Læs mere

SKI's ordbog. Forklaring. Ord

SKI's ordbog. Forklaring. Ord SKI's ordbog En forklaring på begreber, der ofte bruges af SKI ver. 2.5 Ord Forklaring Aftalenummer Et tal, der henviser til en specifik rammeaftale. Hver aftale har et egentligt navn, som beskriver hvad

Læs mere

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser

Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Rammeaftale 2013-1118-03 Udbudsbetingelser Udbud af håndværkerydelser Februar 2014 Indhold: 1 Generelle oplysninger 1 3 1.1 Ordregiver 1.1 3 1.2 Udbudsprocedure 1.2 3 1.3 De udbudte ydelser 1.3 3 1.3.1

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2011-0025791 (Katja Høegh) 10. januar 2012 K E N D E L S E Tandlægerne Anne Lise Goth Erik Jensen og Jens Vollbrecht (selv) mod Frederikshavn Kommune (advokat Christian Nielsen,

Læs mere

Udbudsbetingelse. Udbudsbetingelser. Rammeaftale om indkøb, levering og bortkørsel af anlægsmaterialer. Forsyning Helsingør Spildevand A/S

Udbudsbetingelse. Udbudsbetingelser. Rammeaftale om indkøb, levering og bortkørsel af anlægsmaterialer. Forsyning Helsingør Spildevand A/S Udbudsbetingelse Udbudsbetingelser Rammeaftale om indkøb, levering og bortkørsel af anlægsmaterialer Forsyning Helsingør Spildevand A/S Oktober 2014 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Udbuddets omfang...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023366 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 30. november 2012

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023366 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 30. november 2012 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0023366 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Pernille Hollerup) 30. november 2012 K E N D E L S E Willis Danmark (advokat Andreas Christensen, Hellerup) mod DSB (advokat

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022557 (Michael Kistrup, Jørgen Egholm, Thomas Grønkær) 27. januar 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022557 (Michael Kistrup, Jørgen Egholm, Thomas Grønkær) 27. januar 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022557 (Michael Kistrup, Jørgen Egholm, Thomas Grønkær) 27. januar 2011 K E N D E L S E Skandinavisk Parykcenter ApS (advokat David Frølich, København) mod 1. Hillerød

Læs mere

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015.

Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. Udbudsbetingelser for udbud af kontrakt om rådgivning af bygningsejere om PCB i 2014 og 2015. 1. Baggrund for udbuddet Energistyrelsen varetager i dag en PCB-rådgivningsvirksomhed samt www.pcb-guiden.dk.

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034726

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034726 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0034726 (Kirsten Thorup, Kirsten Thøgersen) 29. oktober 2013 K E N D E L S E Vand og Teknik A/S (advokat Ole Møller Jespersen, Horsens) mod Ringkøbing-Skjern Vand A/S

Læs mere

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke?

Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? Dialog med markedet før, under og efter udbudsforretning Hvad må man, og hvad må man ikke? IKA Indkøbsjura 2013 Advokat Mikala Berg Dueholm 19. og 20. juni 2013 At forstå markedet? Side 2 Risici Dyrt for

Læs mere

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014

Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 Udbud med forhandling hvordan, med hvem og om hvad (direktiv 2014/24/EU) Advokat Torkil Høg 11. november 2014 1 Agenda 1. Introduktion 2. Udbud med forhandling udvalgte problemstillinger 2 1. Introduktion

Læs mere

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov

Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 13-05-2015 Sagsnr. 2015-0023209 Bilag 1: Vurdering af udbudspligt i henhold til det nye udbudsdirektiv og den kommende udbudslov Baggrund

Læs mere

K E N D E L S E. Danmarks Optikerforening (selv) mod Aalborg Kommune (Selv)

K E N D E L S E. Danmarks Optikerforening (selv) mod Aalborg Kommune (Selv) Klagenævnet for Udbud (Deleuran, Bundesen, Lethan) 1:714-15 den 18. november 1994 K E N D E L S E Danmarks Optikerforening (selv) mod Aalborg Kommune (Selv) Den 12. januar 1994 udbød indklagede, Aalborg

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97 202.885 (H.P. Rosenmeier, Jens Fejø, Kaj Kjærsgaard) 11. november 1998 K E N D E L S E Tømrermester Bent Mousten Vestergaard (advokat K.W. Schmith, Skive) mod Spøttrup boligselskab

Læs mere

Omstillingsomkostninger. Advokat Henrik Holtse Gorrissen Federspiel

Omstillingsomkostninger. Advokat Henrik Holtse Gorrissen Federspiel Advokat Henrik Holtse Ordregiver er berettiget til at indregne omstillingsomkostninger, men det skal fremgå af udbudsmaterialet med angivelse af beløb eller beregningsmetode. Eksempel Kommune X har en

Læs mere

Udbudsbetingelser for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets. 3. oktober 2013

Udbudsbetingelser for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets. 3. oktober 2013 Sterregaard ApS for Lejre Kommunes udbud af kontrakt om køb af tablets 3. oktober 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Generelle vilkår for udbuddet... 3 1.1. Indledning... 3 1.2. Baggrund for udbudet... 3 1.3.

Læs mere

Udbudsbetingelser Tolkemyndigheden Udbud af platform til videoog fjerntolkning

Udbudsbetingelser Tolkemyndigheden Udbud af platform til videoog fjerntolkning Udbudsbetingelser Tolkemyndigheden Udbud af platform til videoog fjerntolkning Side 1 1. Indledning...3 2. Den ordregivende myndighed...4 3. Udbudsmaterialet...4 4. Tidsplan for udbudsforretningen...4

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016965 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Kaj Kjærsgaard) 15. december 2009

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016965 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Kaj Kjærsgaard) 15. december 2009 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2008-0016965 (Erik P. Bentzen, Helle Bøjen Larsen, Kaj Kjærsgaard) 15. december 2009 K E N D E L S E Sahva A/S (advokat Tina Braad, Århus) mod Odense Kommune (advokat Peter

Læs mere

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Tilbudsloven. 3. udgave. Med kommentarer af Erik Hørlyck. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Tilbudsloven 3. udgave Med kommentarer af Erik Hørlyck Jurist- og Økonomforbundets Forlag Af samme forfatter Civilretlig Dokumentsamling (1967) Entreprise (1. udg. 1973, 6. udg. 2009) Aktieselskaber (1974)

Læs mere

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Begrænset udbud. DK-København: Ingeniørarbejder i forbindelse med jernbaner

Medlemsstater - Tjenesteydelseskontrakt - Udbudsbekendtgørelse - Begrænset udbud. DK-København: Ingeniørarbejder i forbindelse med jernbaner 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:121633-2010:text:da:html DK-København: Ingeniørarbejder i forbindelse med jernbaner 2010/S 81-121633 UDBUDSBEKENDTGØRELSE

Læs mere

Danmark-Aarhus: Skabe 2014/S 049-081164. Udbudsbekendtgørelse. Varer

Danmark-Aarhus: Skabe 2014/S 049-081164. Udbudsbekendtgørelse. Varer 1/6 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:81164-2014:text:da:html Danmark-Aarhus: Skabe 2014/S 049-081164 Udbudsbekendtgørelse Varer Direktiv 2004/18/EF Del I:

Læs mere

DK-Århus: Medicinsk udstyr 2010/S 184-281081 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-Århus: Medicinsk udstyr 2010/S 184-281081 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/7 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:281081-2010:text:da:html DK-Århus: Medicinsk udstyr 2010/S 184-281081 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I: ORDREGIVENDE MYNDIGHED

Læs mere

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik

Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Fjernvarme Fyn s halmindkøbspolitik Når Fjernvarme Fyn indkøber halm til sine danske anlæg følges nedennævnte principper. 1. Udbudsrunder Udbudsrunder er det bærende princip i Fjernvarme Fyn s halmindkøb.

Læs mere

Vejledning og vilkår for udbud

Vejledning og vilkår for udbud Vejledning og vilkår for udbud Indhold 1. Indledning... 2 Udbyder... 2 Hosted løsning eller In-house-løsning... 2 Tidsplan... 2 2. Udbudsbetingelser... 3 Behandling af spørgsmål... 4 Vedståelsesfrist...

Læs mere

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter

Udbudsbetingelser. Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter Udbudsbetingelser Konsulentbistand i forbindelse med gennemgang af mindre kontrakter 1. Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 2 2 Den ordregivende myndighed... 2 3 Udbudsmaterialet... 3 3.1 Udbudsmateriale...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2013-0035497 (Mette Langborg, Michael Jacobsen) 25. juni 2014 K E N D E L S E Sønderborg Affald A/S (advokat Christian Nielsen, Aarhus) mod Affaldsregion Nord I/S v/dansk Affald

Læs mere

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline

INDKØBSJURA 2014. Advokat hotline INDKØBSJURA 2014 Advokat hotline Spørgsmål 1 Ønsker rammekontraktbegreb belyst ud fra specifikke spørgsmål: En kontrakt, hvor sortimentet er fastlagt, alle priser er fastlagt, og kredsen af udbydere er

Læs mere

Den nye udbudslov hvad skal du vide som tilbudsgiver? v/anders Birkelund Nielsen Uddannelsesdagen 2015

Den nye udbudslov hvad skal du vide som tilbudsgiver? v/anders Birkelund Nielsen Uddannelsesdagen 2015 Den nye udbudslov hvad skal du vide som tilbudsgiver? v/anders Birkelund Nielsen Uddannelsesdagen 2015 2 Kort om udbudsreglerne Regulerer procedurerne for indgåelse af offentlige kontrakter Formålet med

Læs mere

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene

EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene EU-domstolens dom af 10. maj 2012, sag C-368/10, Kommissionen mod Nederlandene Kort resumé Offentligt EU-udbud af levering af automater for kaffe m.m. og ingredienser til automaterne med et underkriterium

Læs mere

Spørgsmål og svar til: Udbud af Udbud af Skolekørsel i Randers Kommune. 20.5.09

Spørgsmål og svar til: Udbud af Udbud af Skolekørsel i Randers Kommune. 20.5.09 Spørgsmål og svar til: Udbud af Udbud af Skolekørsel i Randers Kommune. 20.5.09 1. Hvad vil Midttrafik gøre såfremt én bestemt Hvis en byder vælger at byde på flere pakker vogn giver det økonomisk mest

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-183.699 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Michael Jacobsen) 2. april 2002

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-183.699 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Michael Jacobsen) 2. april 2002 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 01-183.699 (H.P. Rosenmeier, Jørgen Egholm, Michael Jacobsen) 2. april 2002 K E N D E L S E ISS Danmark A/S (advokat Henning Aasmul-Olsen, København) mod H:S Rigshospitalet

Læs mere

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation

Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation Januar 2014 Udbudsbetingelser for køb af halm ved licitation 1. Indledning... 2 2. Aftalegrundlag... 2 3. Udbud... 2 3.1 Produkter og udbudsfrekvens... 2 3.2 Annoncering af udbud... 2 3.3 Prækvalifikation...

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022945 (Kirsten Thorup, Kent Petersen, Melitta Keldebæk) 19. november 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022945 (Kirsten Thorup, Kent Petersen, Melitta Keldebæk) 19. november 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022945 (Kirsten Thorup, Kent Petersen, Melitta Keldebæk) 19. november 2010 K E N D E L S E ISS Facility Services A/S (advokat Mette Willemoe Wang, København) mod Skive

Læs mere

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard

Evaluering af tilbud. Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evaluering af tilbud Udbudsdirektør Christian Lunding & Advokat Michael Lund Nørgaard Evalueringen afslutter en udbudsproces Evalueringen skal danne grundlag for tildeling og afslag og dermed kontraktindgåelse

Læs mere

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer

DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE. Varer 1/5 Denne bekendtgørelse på TED-webstedet: http://ted.europa.eu/udl?uri=ted:notice:37224-2011:text:da:html DK-København: Hjælpemidler til handicappede 2011/S 23-037224 UDBUDSBEKENDTGØRELSE Varer DEL I:

Læs mere

Vejledning i brug af standardevalueringsmodel

Vejledning i brug af standardevalueringsmodel J.nr.: 7504132 JBH/HAR/KRM Vejledning i brug af standardevalueringsmodel til OPP-projekter 1. INDLEDNING Inden udbuddet offentliggøres skal Bestiller fastlægge de kriterier, som de indgivne tilbud vil

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0020782 (Kirsten Thorup, Thomas Grønkær, Lars Tolstrup) 28. maj 2010

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0020782 (Kirsten Thorup, Thomas Grønkær, Lars Tolstrup) 28. maj 2010 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2009-0020782 (Kirsten Thorup, Thomas Grønkær, Lars Tolstrup) 28. maj 2010 K E N D E L S E Clear Channel Danmark A/S (advokat Dan Terkildsen, København) mod Odense Kommune (advokat

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022686 (Kirsten Thorup, Knud Erik Busk, Lars Tolstrup) 20. januar 2011

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022686 (Kirsten Thorup, Knud Erik Busk, Lars Tolstrup) 20. januar 2011 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2010-0022686 (Kirsten Thorup, Knud Erik Busk, Lars Tolstrup) 20. januar 2011 K E N D E L S E Vognmandsforretningen Ordrupgaard af 2009 SMBA (selv) mod Vejdirektoratet. (Kammeradvokaten

Læs mere

Udbudsbetingelser - Reserveforsyning til Anholt

Udbudsbetingelser - Reserveforsyning til Anholt Til Udbudsbetingelser - Reserveforsyning til Anholt 5. november 2015 PBU/PBU Energinet.dk Udbud af systemydelser 1. Indledning Energinet.dk indbyder hermed til at afgive tilbud på Reserveforsyning til

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-10258 (Kirsten Thorup) 7. januar 2015

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-10258 (Kirsten Thorup) 7. januar 2015 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2014-10258 (Kirsten Thorup) 7. januar 2015 K E N D E L S E Rengoering.com A/S (advokat Jesper Køppen Mieritz, Køge) mod Ringsted Kommune (cand. merc. jur. Peter Dann Jørgensen

Læs mere

Miljøministeriets fælles udbud af kantinedrift

Miljøministeriets fælles udbud af kantinedrift BETINGELSER For begrænset udbud af Miljøministeriets fælles udbud af kantinedrift 1. DEN ORDREGIVENDE MYNDIGHED Den ordregivende myndighed under denne udbudsforretning er Miljøstyrelsen Koncern Indkøb

Læs mere

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere?

Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? 14 Er medarbejderaktier fortsat egnede til fastholdelse af medarbejdere? JURA Af advokat Mette Klingsten og advokat Anders Rubinstein, Bech-Bruun Ny højesteretsdom gør det nødvendigt for selskaber og rådgivere

Læs mere

Debatmøde om lovforslaget til den nye udbudslov Opsigelse af kontrakter

Debatmøde om lovforslaget til den nye udbudslov Opsigelse af kontrakter Debatmøde om lovforslaget til den nye udbudslov Opsigelse af kontrakter v/advokat Lotte Hummelhøj Medlemsmøde i Dansk Forening For Udbudsret torsdag den 15. januar 2015 Opsigelse af kontrakter Artikel

Læs mere

STJERNEKLUBBEN UDBUDSRET - TILBUDSGIVER

STJERNEKLUBBEN UDBUDSRET - TILBUDSGIVER STJERNEKLUBBEN UDBUDSRET - TILBUDSGIVER Hovmøller & Thorup advokatfirma Dagens program: 1. Kort om udbudsreglerne 2. Afgivelse af tilbud a. Egnethed og udvælgelse b. Tildelingskriterier c. Gennemgang udbudsmaterialet

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 2012-032327 (N. Feilberg Jørgensen, Trine Heidemann Garde) 18. januar 2013 K E N D E L S E Pedersen & Nielsen Automobilforretning A/S (advokat Torsten Viborg Pedersen, Randers)

Læs mere

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER

UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen UDBUDSBETINGEL- SER FOR ASFALTUDLÆGGER DATO: 23.2.2015 Sags nr. 2014-0240583 Dokument nr. 2014-0240583-1 OFFENTLIGT UDBUD Udbudsbetingelser Asfaltudlægger

Læs mere

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE

UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE UDBUDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE 2 Udbudspolitik Med henvisning til Bekendtgørelse om servicestrategi og opfølgningsredegørelse jf. lovbekendtgørelse nr. 1060 af 24. oktober 2006 om kommunernes styrelse

Læs mere

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153

Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 Klagenævnet for Udbud J.nr.: 97-128.153 (H.P. Rosenmeier, Per Holmgård Andersen, Jens Fejø) 22. januar 1998 K E N D E L S E Unitron Scandinavia A/S og Danske Svineproducenters Serviceselskab (advokat Jeppe

Læs mere