KVALITETSRAPPORT 2008/09. Vinding Skole

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2008/09

2 Indhold 1. Indledning Kapitel Baggrund og formål Kapitel Fremgangsmåde Kapitel Rapportens opbygning Kapitel Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater og faglighed Kapitel 3 4. Evaluering og elevplaner Kapitel 4 5. Ledelse og samarbejde Kapitel 5 6. Processer og ressourcer Kapitel 6 Bilag Dataoversigt Kapitel 7 2

3 1. Indledning I henhold til Folkeskoleloven og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan, udarbejdes der årlige kvalitetsrapporter, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Der udarbejdes dels en kvalitetsrapport for den enkelte skole samt en kvalitetsrapport for kommunens samlede skolevæsen. Denne rapport udgør kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 for. Skoleåret 2008/2009 er det fjerde år, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter i Vejle Kommune. Dette års kvalitetsrapport bygger på en fortsat videreudvikling af konceptet. Det betyder blandt andet, at dette års rapport er opbygget således, at der er sat særlig fokus på en række udvalgte parametre. Dette sikrer en endnu mere brugbar og overskuelig kvalitetsrapport for alle involverede parter. 1.1 Baggrund og formål Arbejdet med kvalitetsrapporter udspringer af et krav i Folkeskolelovens 40a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse opstiller følgende formål med arbejdet med kvalitetsrapporter: At dokumentere udviklingen i kommunens skolevæsen og dermed skabe det nødvendige videngrundlag for kommunalbestyrelsen. At understøtte dialogen omkring kvalitetsudvikling og forbedringspotentialer mellem de involverede aktører. At sætte en effektiv ramme for det kommunale tilsyn med udviklingen i kommunens skolevæsen. At skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporterne skal således give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, samt give borgerne - herunder ikke mindst forældrene - bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler. Endelig skal den være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. 1.2 Fremgangsmåde Skolerne i Vejle Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ovennævnte bekendtgørelse skal fremgå af kvalitetsrapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Vejle Kommune. Udover en række faktuelle oplysninger om skolen, indeholder skolerapporten også skoleledelsens analyser og konklusioner vedrørende de enkelte temaer samt skolebestyrelsens kommentarer til rapporten. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet på landsplan og på kommunalt niveau. Skolernes har afsluttet deres besvarelse senest den 9. september Eventuelle ændringer eller opdateringer efter denne dato fremgår derfor ikke af rapporten. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten indledes med afsnittet Overordnede rammer, der redegør for udvalgte rammebetingelser for skolen. Desuden indeholder afsnittet uddybende kommentarer fra skolen på temaerne undervisning samt arbejdsvilkår for elever og lærere. Herefter følger et afsnit omkring Resultater og faglighed, der bl.a. fokuserer på lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Afsnittet indeholder desuden en række uddybende kommentarer fra skolen på temaerne. Rapportens afsnit 4 behandler emnet Evaluering og elevplaner. Det gælder primært spørgsmålet om, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering, hvordan elevplanerne inddrages samt skolens uddybende kommentarer til dette. Afsnit 5 redegør for nogle få udvalgte parametre under temaet Ledelse og samarbejde, primært i forhold til forældresamarbejdet. Afsnit 6 behandler emnet Processer og ressourcer og indeholder skolens uddybende kommentarer til en ressourceanvendelse på udvalgte områder samt samarbejdet i heldagsskolen. Slutteligt præsenteres i bilag en egentlig dataoversigt, hvor samtlige elementer, som skolen har indberettet i forbindelse med kvalitetsrapporten, er afrapporteret. I de tilfælde, hvor der findes et relevant sammenligningsgrundlag for skoleåret 2007/2008, er dette medtaget i figurerne og tabellerne. Det kommunale gennemsnit er desuden medtaget til sammenligning, hvor dette er meningsfyldt. I den forbindelse bør det nævnes, at kommunens skoler har forskellige forudsætninger fx forskellig elevsammensætning hvorfor man ikke ukritisk bør anvende kommunens gennemsnit som sammenligningsgrundlag. På visse skoler vil et resultat under kommunegennemsnittet være tilfredsstillende, mens man på andre skoler kan forvente et resultat over gennemsnittet. 3

4 2. Overordnede rammer Dette hovedafsnit redegør for skolens overordnede rammebetingelser på en række udvalgte parametre. Det gælder primært en række nøgletal på normalundervisningsområdet. Desuden sættes fokus på investeringen i IT belyst ved antallet af nyere computere på skolen. Antal elever i normalundervisningen Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklasse-kvotienten)? 4

5 Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i gennemsnit pr. elev? (Undervisningsmidler defineres således: Taskebøger, engangsmateriale, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copy-dan afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik / kemi, natur / teknik, idræts materialer, musikinstrumenter, indkøb af PC er (skolens udgift), AV-udstyr, biblioteksbøger samt andre midler relateret til aktiviteter under det brede undervisningsbegreb). Hvor stor en andel af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? (Det udvidede undervisningsbegreb defineres således: Klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskoler / ekskursioner, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven / eleverne. (Antallet af undervisningstimer x antal fuldtidsstillinger x 100 divideret med 1677 timer)) 5

6 Antal nyere pc er med internetadgang pr. elev? (Nyere PC er = 5 år gamle eller derunder) Uddybende kommentarer fra skolen på intet at bemærke temaet undervisning Uddybende kommentarer fra skole på Lokalerne i vores mellemtrin er forbedret med delvis udskiftning af vinduer. Lokalerne lever dog temaet arbejdsvilkår for elever og lærere alligevel ikke op til de ambitioner om undervisningsmiljø, der eksisterer og er krav om. 6

7 3. Resultater og faglighed Dette hovedafsnit redegør for udvalgte forhold, der knytter sig til skolens resultater og faglighed. Det gælder bl.a. lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Desuden præsenteres udvalgte nøgletal, der belyser arbejdet med kompetenceudvikling og undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig behandler afsnittet spørgsmålet om elevfravær. Andel af den planlagte undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer (Med kompetencer svarende til linjefag menes: Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse generelt = a) min 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse på minimum 15 ECTS point, hvilket svarer til ca. 420 timer, b) min. 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, c) bachelorniveau på en relevant videregående uddannelse kombineret med min. 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, d) min. halvt færdig med linjefagsuddannelse, e) min. halvt færdig med meritlæreruddannelse) 7

8 Midler anvendt til kompetenceudvikling af lærere (i kr.)! (Med udgifter til kompetenceudvikling menes udgifter der dækker: Oplæg og / eller forløb, skolen køber af diverse udbydere og som tilpasses den enkelte skole. Det kan være studiekredse med eller uden ekstern instruktør / underviser, som omfatter alle lærere eller en gruppe af lærere, pædagogiske dage, temadage, inspirationsoplæg, kurser, honorarer til instruktør / undervisere, kursusafgift, undervisningsmaterialer, transport- og opholdsudgifter, anvendt timeforbrug omregnet til lønkroner). Andel af elever på skolen med andet modersmål end dansk 8

9 Ressourcer anvendt til undervisning i Dansk som andetsprog Elevfravær (Fraværstyperne er defineret således: "Sygdom": Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende (hvor forældrene har meddelt, at eleven var syg eller til lægeundersøgelse). "Andet lovligt fravær": Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). "Ulovligt fravær": Fravær der ikke falder ind under de to øvrige kategorier). 9

10 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (udvalgte fag) 10

11 Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Vejle Kommunes evalueringsplan? Uddybende kommentarer til det faglige niveau Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Uddybende kommentarer fra skolen på Intet at bemærke. temaet arbejdsvilkår for elever og lærere Skolen er godt tilfreds med overensstemmelsen med kommunens evalueringsplan. Vi finder ingen sammnhæng mellem skolens læreres linjefagskompetencer og afgangsprøveresultaterne. Den løbende evaluering på skolen er i store træk ligelig med afgangsprøverne. Vi oplever en stor forældreopbakning og har et udviklingsorienteret arbejdsmiljø. Vi mener samlet set, at lærernes kompetancer dækker behovet godt. Dog har vi i fagene dansk som andetsprog og geografi manglet uddannede. Vi forsøger dels at planlægge os ud af dette ved fagfordelingen og i nyansættelser. Vi har sparet på udddannelsesmidlerne for at kunne bruge en del flere midler i skoleåret på et samlet udviklingsprojekt for alle pædagogisk ansatte. Skolens elever har et forholdvis stort antal fraværsdage som skyldes forældres valg af ferier uden for skolens ferieplan. 11

12 4. Evaluering og elevplaner I dette hovedafsnit behandles spørgsmålet om skolens arbejde med evaluering samt elevplaner. Det gælder primært, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering samt hvordan elevplanerne inddrages i arbejdet. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole/hjem-samtale? 2007/08 I høj grad 2008/09 I høj grad I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? 2007/08 I nogen grad 2008/09 I nogen grad Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Indskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Hver måned Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Mellemtrin 2007/08 Oftere 2008/09 Hver måned Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Udskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Hver måned Den løbende evaluering af elevernes Ved samtaler med lærere/pædagoger både i det daglige men især i TUS og MUS samtaler. Vi udbytte af undervisningen diskuterer udbyttet i skolebestyrelsen og på kontaktforældremøder Hvordan sikres det, at der arbejdes med ved undervisnings- og trivselsplaner, ved teamets opfølgning på arbejdet, ved MUS og TUS. den løbende evaluering? 12

13 5. Ledelse og samarbejde I dette hovedafsnit præsenteres enkelte elementer, der knytter sig til ledelse og samarbejde. I forhold til ledelse gælder fastsættelse af retningslinjer på udvalgte områder og i forhold til samarbejde, hvordan ledelsen følger op på skole/hjem-samarbejdet. Fælles retningslinjer på tværs af områder. Samt links til retningslinjerne på skolens hjemmeside Fælles retningslinjer for: Ja Link(hvis ja) Skole/hjemsamarbejdet gfedcb Action=&Side=&Klasse=&Id=&Startside=&ForumID= Konflikthåndtering med forældre gfedc Skolen benytter sig af "fælles" skabelon på elevplan fra gl. Vejle Elevplanens form og indhold gfedcb Kommune. retningslinjerne er tilgængelige for ansatte i personalehåndbogen for skolen Følger ledelsen op på skole/hjemsamarbejdet og i givet fald hvordan? Ved samtaler med lærere/pædagoger både i det daglige men især i TUS og MUS samtaler. Vi diskuterer udbyttet i skolebestyrelsen og på kontaktforældremøder 13

14 6. Processer og ressourcer I dette hovedafsnit redegøres uddybende for ressourceanvendelsen inden for den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Desuden redegøres for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolens uddybende kommentarer til arbejdet med 50 % bruges til faglig specialundervisning, 40% til AKT og 10% til kollegavejledning. Vores ressourcecenter løser testopgaven, støtte i klassen og udenfor. Holddeling i specifikke problemfelter. Supervision af kolleger og klasser. Vi har brug for ekstern hjælp i forbindelse med svær ordblindhed og i forbindelse med børn med diagnoser. Vi har talt en del om vi kunne Specialpædagogisk bistand lave en "praktisk klasse" i hvert fald noget af tiden, til børn der har det meget svært i vores normale normalklasser. Ressourcepersonerne superviserer også hinanden, og vi opgraderer løbende deres uddannelse. Bl.a. er 2 lærere i gang med at tage diplomuddannelse indenfor supervision pt. Arbejdsbeskrivelse for vort AKT center kan bl.a. ses på hjemmesiden. I klassen: ca. 50 % Udenfor skema: ca. 10% Kollegavejledning: ca 10 % Holdlæsning: ca 30% Også i forhold til dansk som andetsprog prøver vi at videreuddanne vore lærere løbende. I deres teamsamarbejde opkvalificerer de ligeledes hinanden med vejledning, supervision og Dansk som andetsprog vidensdeling. Vi har af og til brug for ekstern hjælp ved meget fravær blandt vore to-sprogede børn. Forståelsen hos forældrene for nødvendigheden af skolegang kan af og til godt være større. 7 ud af 10 teams har arbejdet selvstyrende i planlægning og gennemførelse af undervisningen Selvstyrende teams og fordeling af ressourcer. Selvstyrende team er et kommende fokusområde for hele skolen i forbindelse med indførelse af dette i hele kommunen. Skolens kommentarer til hvordan pædagoger og lærere i Helhedsskolen samarbejder mht.: Fælles planlægningen af dele af Samarbejde om udarbejdelse af klassens trivsel- og årsplan, herunder praktisk-musiske, undervisningen sansemotoriske, oplevelsesprægede og eksperiment. aktiviteter Fælles gennemførelse af dele af De er fælles om udførelsen af ovenstående, såvel som den alm. socialisering af klassen, og alle undervisningen aktiviteter i forbindelse med skole-hjemsamarbejdet Er et fælles ansvar, som indgår i en del af ovenstående, bl.a. i væsentlig grad i den trivselsplan, Fælles evaluering af dele af undervisningen man er forpligtet på at udarbejde og gennemføre Samarbejdet foregår i årg.team såvel som afdelingen 85 timer om året. Desuden afholdes Elevens alsidige personlige udvikling klassemøder efter behov. Samarbejdets ramme er det selvstyrende team Vi har en meget velfungerende og rost SFO, og samarbejdet mellem lærere og pædagoger er Andet godt, med et fint arbejdsklima Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: Skolen har påbegyndt et stort udviklingsprojekt med fokus på: Mange måder at lære på, udgangspunkt i den enkelte elevs styrkesider og mange fællesskaber. Projektet vil foregå som aktionsforskning. Ønskede tilstande er engagerede elever, der forstår og kan indgå i undervisningen på egen bedst egnede måde, idet den enkelte elev kender sine styrker og kan Faglighed og inklusion bruge dem som udgangspunkt for indlæringen, kan lære på flere måder og er i stand til at begå sig og udnytte mange fællesskaber i mange sammenhænge. Status på ønskede tilstande er, at vi ikke har en skole, der lever op til at kunne tilbyde eleverne det, der skal til for at nå der til. I udviklingsprojektet gøres brug af smtte, kommunens evalueringsværktøjer i den løbende evaluering og fælles evaluering og vurdering ved projektets udløb med henblik på udformning Evalueringskultur af anbefalinger til vores videre udviklingsarbejde. Status er en høj grad af benyttelse af mange evalueringsformer, der lever op til et konstruktivt brug af evaluering. Ledelsen er tovholder og fungerer i processen som synlig igangsætter, støtte, sparring og Ledelse opfølger. Status er et ønske om mere synlighed i dagligdagen. Med ansættelse af endnu en leder og omorganisering af ledelsesstrukturen er dette indenfor rækkevidde og sat i værk. Der er sammensat et team af skolebibliotikarerne og IT vejleder, og der er blevet tilført Skolebibliotek. Fra Pædagogiske læringscentret lidt flere timer (80) til it vejledning. Læsevejlederen planlægges koblet til servicecenter til Læringscenter. læringscentret i kommende skoleår. jvf spm ugers udviklingsprojekt i efteråret med efterfølgende evaluering og vurdering af udviklingsområder til kommende skoleår. selvstyrende team: arbejdes der med i Lokale indsatsområder teams indtil foråret 2010 hvor der tages fat på et samlet arbejde på defination og konkrete opgaver i forbindelse med dette. Pædagogiske processer og undervisningens intet at bemærke kvalitet Yderligere uddybende kommentarer: Skolens kommentarer til overholdelse af intet at bemærke. undervisningsmiljøloven Karaktergennemsnittet i forhold til forrige års gennemsnit er på væsentlige områder forbedret. Det drejer sig om fagene Matematik, Fysik/kemi, samfundsfag og geografi. Gennemsnittet er faldet i tysk og i dansk orden. Sammenlignet med landsgennemsnittet er det de samme fag skolen gør sig bemærket med til begge sider. Der er intet i karaktergennemsnittet, der får alarmer til at ringe i forhold til vores mangel på uddannede geografilærere. faldet på gennemsnittet i dansk orden er dog så vi vil have kigget på det. Læseresultaterne er virkeligt Ledelsens analyser og konklusioner gode. Vi har over 80% sikre læsere. De anbefalinger til indsatser, læsevejlederne i deres rapport kalder "medvindsfaktorer", er alle indsatser vi bruger med et godt resultat. Vi skal have læsning mere i fokus på mellemtrinnet, hvor der viser sig at dukke læsevanskeligheder op, når teksterne bliver mere avancerede. De nationale prøver har været brugt i lærernes egne evalueringer og planlægning af undervisningen før skoleårets start. De er et fint værktøj, der kan bruges, når de kommer til at fungere igen. 14

15 Skolebestyrelsens kommentarer Rapporten er genkendelig i forhold til de informationer, vi har fået og drøftelser, vi har haft i løbet af året. 15

16 Bilag Dataoversigt Nedenfor præsenteres et samlet billede af det indsamlede datamateriale i tabelform. Afsnittet følger rapportens opdeling i overordnede emner. I modsætning til de ovenstående afsnit indeholder denne dataoversigt ikke skolens uddybende kommentarer. Skoletype 2007/08 En folkeskole UDEN specialklasserække (A) 2008/09 En folkeskole UDEN specialklasserække (A) Overordnede rammer Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal klassetrin ,6 8,6 Antal spor ,5 Antal elever i normalundervisningen ,5 355,5 Antal elever i specialundervisningen Gennemsnitlig klassekvotient ,4 20,7 Kroner anvendt til undervisningsmidler pr. elev Gennemsnitlig udgift til normalundervisningen pr. elev , ,8 Gennemsnitlig udgift til specialundervisningen pr. elev Antal lærerstillinger i normalundervisningen Antal lærerstillinger i specialundervisningen 16 Andel af nettoarbejdstimer planlagt til undervisning 40 41,2 40,3 41,6 Andel af nettoarbejdstimer anvendt til dansk som 2 2,4 3,5 3,6 andetsprog Andel af nettoarbejdstimer anvendt til specialundervisning 8 8,6 6,7 8,5 16

17 Overordnede rammer (fortsat) Gennemførsel af undervisning ved lærerfravær 2007/ /09 En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag Ofte Ofte En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i Altid Ofte øvrigt En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen Ofte Sjældent Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver Sjældent Sjældent Eleverne får fri Sjældent Sjældent Holdlæreren tager mere end sit eget hold Sjældent Specialundervisningselever, undervises sammen med normalklassen Sjældent Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal PC er i alt på skolen Antal PC er pr. elev 0,2 0,2 0,3 0,3 Andel elever i SFO i 0-3. klasse 91% 94% 80% 82% Andel elever i SFO i 4-6. klasse 44% 45% Antal lektioner hvor pædagoger indgår i gennemsnit fra klasse

18 Resultater og faglighed Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse Dansk 90% 73% Dansk som andetsprog 55% Kristendomskundskab 25% 22% Historie 80% 44% Samfundsfag 100% 64% Geografi 60% Biologi 100% 76% Matematik 85% 67% N/T 80% 42% Fysik/kemi 100% 83% Idræt 90% 68% Billedkunst 100% 65% Musik 100% 82% Sløjd 100% 79% Hjemkundskab 75% 58% Håndarbejde 100% 70% Engelsk 95% 80% Tysk 100% 90% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med specialpædagogisk grunduddannelse 75% 57% 18

19 Resultater og faglighed (fortsat) Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Dansk 10% 22% Dansk som andetsprog 66% 33% Kristendomskundskab 75% 50% Historie 20% 28% Samfundsfag 18% Geografi 25% 14% Biologi 12% Matematik 15% 22% N/T 20% 28% Fysik/kemi 14% Idræt 10% 19% Billedkunst 12% Musik 10% Sløjd 16% Hjemkundskab 25% 22% Håndarbejde 15% Engelsk 5% 10% Tysk 3% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med kompetencer svarende til specialpædagogisk grunduddannelse 25% 26% 19

20 Resultater og faglighed (fortsat) Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Midler brugt til kompetenceudvikling af lærere (i kr.) Antal elever med andet modersmål end dansk Andel af elever med andet modersmål end dansk Ressourcer anvendt til dansk som andetsprog Ressourcer anvendt til specialpædagogisk bistand Antal elever der har modtaget specialpædagogisk bistand Kr. 318 Kr. 399 Kr. 442 Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Typer af fravær Sygdom 5,6% 6% 4,4% 3,7% Andet lovlig fravær 2,2% 2,5% 1,8% 1,6% Ulovligt fravær 0% 0,1% 0,7% 1% Fravær i alt 7,8% 8,6% 6,9% 6,3% Påbegyndelse af ungdomsuddannelse mv. Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. Andel der udskrives til alm. ungdomsuddannelse Andel der udskrives til særlig ungdomsuddannelse 100% 100% 88% 64% 33% 14% 20

21 Resultater og faglighed (fortsat) Karakterer ved afgangsprøven* Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Dansk læsning 6,5 6,4 6,5 4,7 Dansk retstavning 5,9 6,4 5,6 5,1 Dansk skriftlig 5,6 6,5 6,2 5,6 Dansk orden 6,3 4,8 6,5 5 Dansk mundtligt 6,8 6,8 6,8 6,5 Matematik skriftlig problem 6,6 7,5 6,1 6,7 Matematik skriftlig 5,4 8,6 6,6 7,6 Matematik mundtligt 5,8 5,6 Engelsk skriftligt 6,8 5,8 Engelsk mundtligt 6,4 7,4 6,6 6,7 Tysk skriftlig 6 1,7 Tysk mundtlig 5,4 4,9 6 4,4 Fransk skriftlig 12 8,8 Fransk mundtlig 11,2 9,2 Biologi 5,8 7,7 6 7 Geografi 6,6 7,3 7 7 Historie 7 6,5 Fysik/kemi 5,3 7,1 5,6 5,5 Samfundsfag 5,5 7,2 6,3 7 Kristendom 7,4 6,6 * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. Resultater og faglighed (fortsat) Hvor mange elever har været til afgangsprøve i faget?* 2008/09 Dansk læsning 49 Dansk retstavning 49 Dansk skriftlig 49 Dansk orden 49 Dansk mundtligt 49 Matematik skriftlig problem 49 Matematik skriftlig 49 Matematik mundtligt Engelsk skriftligt Engelsk mundtligt 49 Tysk skriftlig Tysk mundtlig 22 Fransk skriftlig Fransk mundtlig Biologi 24 Geografi 25 Historie Fysik/kemi 49 Samfundsfag 26 Kristendom * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. 21

22 Evaluering og elevplaner Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Andel af skolernes elever, der er udarbejdet elevplaner for 100% 100% 100% 100% I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig I høj grad I høj grad skole/hjem-samtale? Inddragelse af eleven i udarbejdelsen af elevplanen I nogen grad I nogen grad Hyppighed af evaluering af elevernes udbytte fordelt på afdelinger Indskoling Oftere Hver måned Mellemtrin Oftere Hver måned Udskoling Oftere Hver måned Ledelse og samarbejde 2007/ /09 Fælles retningslinjer for skole/hjem-samarbejdet, konflikthåndtering med forældre og elevplanens form og indhold Skole/hjem-samarbejdet Ja Ja Konflikthåndtering med forældre Nej Nej Elevplanens form og indhold Ja Ja Elementer som indgår i skole/hjem-samarbejdet Årsplaner Ja Ja Skole/hjem-samtaler Ja Ja Forældre-møder Ja Ja Uge-/månedsbreve Ja Ja Forældre-intranet Nej Ja Andet Nej Nej 22

23 Processer og ressourcer Anvendes selvstyrende teams 2008/09 Ja 2007/08 Ja 2007/ /09 Beføjelser, der er udlagt til de selvstyrende teams Skemalægning Ja Ja Vikardækning Nej Nej Økonomi Ja Ja Specialundervisning Nej Nej Timer til dansk som andetsprog Nej Nej Andet Nej Nej Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, der er integreret i undervisning i normalklasser Arbejdet med undervisningsmiljø Udarbejdes jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne? Revideres og tilpasses undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? Er undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? Har eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? Inddrages undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsmiljøvurderingen? Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? 2008/09 Ja Ja Ja Ja Ja Ja 23