Serviceerhverv. Serviceerhverv. 1. Serviceerhvervets struktur. Statistisk Årbog 2001 Serviceerhverv 333

Transkript

1 Serviceerhverv 1. Serviceerhvervets struktur Serviceerhverv Produktion af tjenesteydelser Serviceerhvervene består af en række forskelligartede erhverv, der alle har produktionen af tjenesteydelser til fælles. Det drejer sig om handelserhvervene, hoteller og restaurationsvirksomhed, transportsektoren, telekommunikation og postvæsen, edb-virksomhed, finansielle tjenester, forretningsservice og andre tjenesteydende erhverv. Serviceerhvervenes struktur og vækst Serviceerhvervene har haft en vækst i beskæftigelsen på 2 pct. i perioden , mens antallet af beskæftigede i industrien til sammenligning er faldet med 3 pct. Den største vækst har fundet sted inden for forretningsservice, der er vokset fra 172. beskæftigede i 1992 til knapt beskæftigede i Den næststørste vækst har fundet sted inden for hotel- og restaurationsvirksomhed, samt handelserhvervene, der har haft en vækst på hhv. 18 og 12 pct. Strukturen inden for de private serviceerhverv er gengivet i figur 1. Den største beskæftigelse fandtes i 1999 inden for handelserhvervene, hvor der var 45.8 beskæftigede, efterfulgt af forretningsservice med Figur 1 Beskæftigelse og værditilvækst inden for serviceerhvervene Procent 5 Beskæftigede Fuldtidsansatte Værditilvækst Handel Hotel og restauration Transport Forretningsservice Renovation, forlystelser Handelserhvervene stod for 54 pct. af serviceerhvervenes samlede værditilvækst i 1999, efterfulgt af forretningsservice, der genererede 26 pct. af værditilvæksten. Hvad angår værditilvæksten pr. ansat, skabtes den største værditilvækst inden for forretningsservice. Serviceerhvervenes konjunkturvurdering Den sammensatte konjunkturindikator, som udtrykker serviceerhvervenes samlede forventninger til omsætning og beskæftigelse, har været faldende i perioden april 2-juli 21, fra 36 til 8, jf. figur 2. Oplysningerne indsamles gennem en månedlig undersøgelse der belyser serviceerhvervenes vurdering af den aktuelle omsætnings- og beskæftigelsessituation. Statistisk Årbog 21 Serviceerhverv 333

2 Serviceerhverv Figur 2 Konjunkturindikatorer for serviceerhverv Omsætning Sammensat konjunkturindikator Beskæftigelse Nettotal (procent) April Maj Juni Juli Aug. Sept. Okt. Nov. Dec. Jan. Feb. Marts April Maj Juni Juli Handelserhvervene Svagt stigende tendens i detailomsætningen siden 1997 Detailomsætningen har siden 1997 været svagt stigende. Der er dog tale om betydelige forskelle i udviklingen i de tre varegrupper, som detailhandelen kategoriseres i, idet andre forbrugsvarer (fx hårde hvidevarer) har vist den største stigning, hvorimod omsætningen af fødevarer er næsten uændret. Figur 3 Det månedlige sæsonkorrigerede mængdeindeks for detailomsætningsudvikling Fødevarer og andre dagligvarer Detailhandel i alt Beklædning mv. Andre forbrugsvarer gnsnt.= Turisme Hotelovernatninger I 2 var der i alt 13,3 mio. overnatninger på hoteller o.l. Det er 4 pct. eller,5 mio. flere end i De danske overnatninger, der i 2 udgjorde 54 pct. af hotelovernatningerne, steg med 3 pct., og de udenlandske gik frem med 5 pct. Der har især været flere svenske, britiske, norske og amerikanske overnatninger. Næsten en tredjedel af overnatningerne var i feriecentre og resten på hoteller, moteller, kroer og pensionater. Ultimo juli 2 var der 55 hoteller o.l. med mindst 4 faste gæstesenge. De havde i alt 39.5 værelser og 12. senge. Lidt over halvdelen af sengekapaciteten ligger i Jylland, mens næsten en fjerdedel findes hhv. i Hovedstadsregionen og på øerne. I 2 var 15 pct. af virksomhederne feriecentre. De havde tilsammen 39 pct. af sengekapaciteten. 334 Serviceerhverv Statistisk Årbog 21

3 Serviceerhverv Figur 4 Antal overnatninger, fordelt efter overnatningskategori Lystbådehavne Sommerhuse gennem danske udlejningsbureauer Vandrerhjem Campingpladser Hoteller o.l Mio Lejede feriehuse I 2 var der 15,5 mio. overnatninger i feriehuse, som var udlejet gennem danske udlejningsbureauer. Det er 1 pct. mere end året før, men 9 pct. færre end i 1992/93, hvor udlejningen nåede sit højdepunkt. Nedgangen i overnatningerne siden 1992/93 skyldes overvejende færre tyske gæster. Tyskerne er dog stadig langt den største kundegruppe med næsten 8 pct. af overnatningerne. Camping Ultimo juli 2 var der 435 campingpladser med mindst 75 campingenheder, hvilket er en lille nedgang i forhold til året før. I 2 lå 67 pct. af campingkapaciteten i Jylland, mens kun 9 pct. lå i Hovedstadsregionen. I 2 var der 1,8 mio. overnatninger,,6 mio. eller 5 pct. færre end året før. Danskernes campingovernatninger faldt med,3 mio. og udlændingenes ligeledes med,3 mio. Figur 5 Antal overnatninger, fordelt efter nationaliteter 2 Danskere Udlændinge i alt Tyskere Svenskere Nordmænd Hollændere Øvrige Europa Andre Mio. Lystbådehavne I 2 havde 36 danske havne 52.5 faste lystbådepladser. I juni - august 2 var der 1,5 mio. personovernatninger, hvilket er 4 pct. færre end i I 2 var 48 pct. af overnatningerne af danskere, 35 pct. af tyskere og 1 pct. af svenske. De øvrige overnatninger blev især foretaget af hollændere og nordmænd. Statistisk Årbog 21 Serviceerhverv 335

4 Serviceerhverv Vandrerhjem Ultimo juli 1999 var der 13 vandrerhjem med tilsammen 11.3 sengepladser. Der var 1,1 mio. overnatninger på danske vandrerhjem i 2, 3 pct. flere end i Udenlandske turister stod for 41 pct. af overnatningerne på de danske vandrerhjem. Danskernes ferie- og forretningsrejser 2,6 mio. voksne danskere, svarende til 6 pct. af voksenbefolkningen, foretog en eller flere ferierejser med mindst 4 overnatninger i 2. Rejseintensiteten var størst for unge. 7 pct. af de årige havde været på ferierejse i 2. 2, mio. voksne danskere var på ferierejse i udlandet i 2 og 1, mio. var på ferierejse i Danmark. Udlandsrejseintensiteten var størst for de årige, 61 pct., mens rejseintensiteten for rejser i Danmark var højest for de årige med 27 pct. i 2. Voksne danskere foretog i alt 4,4 mio. ferierejser i 2. Godt to tredjedele af rejserne gik til udlandet i 2. Figur 6 Danskere, der foretog ferierejser i 2, fordelt efter alder og destination Kun i Danmark Kun i udland Både Danmark og udland I alt Procent år år år år +75 år I alt 4. Informationssamfundet IT-erhvervene Informationssamfundet kan belyses dels via udbudssiden i form af IT-erhvervene og deres beskæftigelse, og dels via efterspørgselssiden i form af virksomhedernes og familiernes anvendelse af IT og elektronisk handel. IT-erhvervene består af de virksomheder, der udbyder produkter og serviceydelser inden for elektronik, IT, software, telekommunikation og andre områder, der primært er baseret på informationsteknologi. IT-erhvervene kan opdeles i IT-industri, IT-engroshandel, telekommunikation og IT-konsulentvirksomhed, i alt 35 enkeltbrancher. IT-serviceerhverv har haft en eksplosiv vækst IT-erhvervene i Danmark havde i fuldtidsansatte. Heraf udgjorde engroshandel og konsulentydelser hver 29 pct., mens industri og telekommunikation har hhv. 22 pct. og 2 pct. af de fuldtidsansatte inden for IT-erhver- 336 Serviceerhverv Statistisk Årbog 21

5 Serviceerhverv vene. IT-industrien har haft et nogenlunde konstant antal fuldtidsansatte i perioden , hvorimod IT-serviceerhvervene hører til blandt de hurtigst voksende erhverv i Danmark med en vækstrate på 57 pct. i samme periode. Til sammenligning er de samlede, private byerhverv vokset med 16 pct. i perioden Figur 7 Antal fuldtidsansatte i IT-erhvervene = IT-serviceerhverv IT-erhverv i alt IT- industri IT-konsulentvirksomhedernes omsætning er steget Udviklingen i IT-konsulentvirksomhedernes omsætningsforhold viser de dynamiske og omskiftelige markedsforhold i disse brancher. Konsulentvirksomhed er, efter et jævnt fald fra 1995 til 1997, steget til at udgøre 49 pct. af IT-konsulentvirksomhedernes samlede omsætning i mod kun 38 pct. året før. Denne udvikling er baseret på en vækst i to former for serviceydelser, nemlig drift af kunders IT-systemer og anden konsulentvirksomhed. Databehandling viser den modsatte tendens med et fald i 1998 og 1999 efter en konstant stigning fra 1995 til Databehandling udgør i pct. af virksomhedernes samlede omsætning. Figur 8 Udvikling i computerbranchernes omsætningsfordeling Hardware Software Konsulentvirksomhed Vedligehold/rep. af hardware Uddannelse Databehandling Databasevirksomhed Internetservice Leasing/ udlejning af computere Andre varer/ tjenesteydelser Procent Statistisk Årbog 21 Serviceerhverv 337

6 Serviceerhverv Salg af internetserviceydelser er støt stigende og udgør 6 pct. af den samlede omsætning i 1999 mod 3 pct. i Virksomhedernes IT-anvendelse Omtrent 9 ud af 1 virksomheder med mindst 5 ansatte brugte IT i 2. Lidt over 8 ud af 1 virksomheder havde adgang til internet og mere end halvdelen havde hjemmeside. Hvad angår elektronisk handel, havde 3 ud af 1 virksomheder afgivet ordrer via internet og ca. 1 ud af fem havde modtaget ordrer. Noget færre omkring hver tiende virksomhed - havde et egentligt internetsalg, dvs. på min. 1 pct. af den samlede omsætning. Figur 9 Virksomhedernes brug af IT Procent af alle virksomheder IT Internetadgang Egen hjemmeside Afgivet ordrer via internet Anm.: Baseret på besvarelser fra virksomheder med mindst 5 ansatte. 1 Min. 1 pct. af virksomhedens omsætning. Modtaget ordrer via hjemmeside Internetsalg¹ Elektronisk handel Engroshandel og detailhandel, hotel og restauration mv. synes at være mere aktive end gennemsnittet, hvad angår andelen af virksomheder med internetsalg. De øvrige branchegrupper lå forholdsvis tæt på gennemsnittet på 1 pct., bortset fra øvrige brancher (herunder bygge og anlæg,) der havde omtrent halvt så mange internethandlende virksomheder som gennemsnittet. Figur 1 Andel virksomheder med internetsalg Procent Alle virksomheder Detailhandel, hotel og restauration mv. Engroshandel Forretningsservice mv. Industri Øvrige brancher Anm.: Baseret på besvarelser fra virksomheder med mindst 5 ansatte og med min. 1 pct. af virksomhedens omsætning fra internetsalg. 338 Serviceerhverv Statistisk Årbog 21

7 Serviceerhverv Hvor meget handler virksomhederne via internettet? Internetsalget kan også måles som en procentandel af den samlede omsætning i brancherne. Blandt virksomhederne set under ét udgjorde internetsalget lidt under 1 pct. af den samlede omsætning. Det dækker dog over nogen forskel mellem de enkelte brancher. Engros- og agenturhandel ser også hér ud til at ligge i spidsen, mens den øvrige del af handel, hotel og restauration mv. ligger lidt under gennemsnittet sammen med industri. Forretningsservice mv. ligger lidt over gennemsnittet. Figur 11 Internetsalgets andel af branchernes omsætning 2 1,4 Procent 1,2 1,,8,6,4,2, Alle virksomheder Detailhandel, hotel og restauration mv. Engroshandel Forretningsservice mv. Industri Øvrige brancher Anm.: Baseret på besvarelser fra virksomheder med mindst 5 ansatte og med min. 1 pct. af virksomhedens omsætning fra internetsalg. 5. Familiernes anvendelse af pc og Internet Pc og internet vinder frem hos de danske familier Flere og flere danske familier har adgang til pc og internet i hjemmet. I 21 har 48 pct. adgang til internet i hjemmet, hvor det i 1997 kun var 8 pct. I 1997 havde 47 pct. af familierne pc i hjemmet, i 21 var andelen steget til 67 pct. Mange har mobiltelefon Ligesom stadig flere får pc og internet får også stadig flere familier mobiltelefon. Næsten tre fjerdedele af de danske familier har mobiltelefon. Figur 12 Familiernes adgang til IT-goder Procent pc Mobiltelefon Internet Anm. Pr. 1. januar Statistisk Årbog 21 Serviceerhverv 339

8 Serviceerhverv Børnefamilierne er på nettet Adgang til pc og internet er mest udbredt blandt par med børn, hvor 89 pct. havde adgang til pc og 73 pct. havde adgang til internettet. Til sammenligning havde kun 55 pct. af enlige uden børn adgang til pc og 37 pct. havde adgang til til internettet. 72 pct. af alle danskere har adgang til nettet Ser man på den enkeltes adgang til internettet havde 72 pct. af befolkningen adgang til internet enten fra hjem, arbejdsplads eller uddannelsesinstitution. 42 pct. af befolkningen var koblet på internettet mindst en gang om ugen og 18 pct. var koblet på internettet dagligt i 1. kvartal 21. Figur 13 Adgang til pc og internet i hjemmet 1. kvartal Procent Enlig uden børn Par uden børn Enlig med børn Par med børn Øvrige I alt Adgang til pc Adgang til internet Mænd de flittigste brugere 22 pct. af alle mænd var koblet på internettet dagligt og 47 pct. var koblet på internettet mindst en gang om ugen. Til sammenligning var kun 13 pct. af alle kvinder koblet på internettet dagligt og 35 pct. mindst en gang om ugen. Beskæftigelse har betydning for brugen af internettet Ligesom køn har også beskæftigelse betydning for, hvor ofte internettet anvendes. 28 pct. af de selvstændige var koblet på internettet dagligt og halvdelen mindst en gang om ugen. Også blandt studerende og funktionærer var en høj andel koblet på internettet dagligt eller ugentligt. Kun 9 pct. af gruppen uden for erhverv var koblet på internettet dagligt og 19 pct. mindst en gang om ugen. Figur 14 Hyppighed i anvendelse af internet i hjemmet 1. kvartal Procent Studerende Arbejdere Funktionærer Selvstændige Uden for erhverv 5 Hver dag Mindst én gang pr. uge Mindre end én gang pr. uge Aldrig 34 Serviceerhverv Statistisk Årbog 21

9 Tabel 323 IT-brancherne i Danmark 1999 Antal firmaer Fuldtidsansatte Omsætning Lønsum mio. kr. Private byerhverv i alt IT-erhverv i alt Industri Engroshandel Telekommunikation Konsulentydelser Tabel 324 IT-branchernes omsætning 1999 Brancher Konsulentvirksomhed vedr. hardware Udvikling og konsulentbistand i forbindelse med software Databehandling Databaseværter og formidlere Reparation og vedligeholdelse af kontormaskiner og edb-udstyr Anden virksomhed i forbinelse med databehandling I alt Omsætning i alt pct. Produkter I alt Hardware Software Konsulentvirksomhed Vedligeholdelse og reparation af computerhardware Uddannelse Databehandling Databasevirksomhed Internet-services Leasing/udlejn. af computere mv. Andre varer og tjenesteydelser Internet-services mio. kr. Statistisk Årbog 21 Serviceerhverv 341

10 Tabel 325 Virksomhedernes brug af IT 2 Internetadgang Egen hjemmeside Intranet 2 Alle virksomheder Brancher Industri Bygge- og anlæg Handel, hotel og restauration mv Transport, post og telekommunikation Forretningsservice mv Fuldtidsansatte 5-9 fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte Baseret på besvarelser fra virksomheder med mindst 5 ansatte. 2 Ved intranet forstås hjemmesider, der kun er tilgængelige internt i den enkelte virksomhed. pct. Tabel 326 Virksomhedernes brug af internet (udvalgte områder) 2 Information fra/til offentlige myndigheder Rekruttering af personale Afgivelse af ordrer via hjemmesider Modtagelse af ordrer via egen hjemmeside Alle virksomheder Brancher Industri Bygge- og anlæg Handel, hotel og restauration mv Transport, post og telekommunikation Forretningsservice mv Fuldtidsansatte 5-9 fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte fuldtidsansatte Baseret på besvarelser fra 3.91 virksomheder med internetadgang samt mindst 5 ansatte. pct. Tabel 327 Virksomhedernes salg via internet 2 Andel virksomheder med internetsalg 2 Internetsalgets andel af branchernes samlede omsætning Alle virksomheder 1 1,9 Brancher Industri 1,7 Engroshandel 14 1,3 Detailhandel, hotel og restauration mv. 12,6 Forretningsservice mv. 1 1, Øvrige brancher 6,5 Anm. Forskellene på brancheniveau er forbundet med nogen statistisk usikkerhed. 1 Baseret på besvarelser fra virksomheder med mindst 5 ansatte. 2 Min. 1 pct. af virksomhedens omsætning. pct. 342 Serviceerhverv Statistisk Årbog 21

11 Tabel 328 Husstandenes besiddelse af varige forbrugsgoder pct. Antal husstande Heraf med: Ejerbolig Sommerhus Tørretumbler Vaskemaskine Opvaskemaskine Mikrobølgeovn Video CD-afspiller PC Telefonsvarer Mobiltelefon Fax DVD-afspiller Videokamera CD-rom DVD-drev Internet Anm. Resultaterne er baseret på telefoninterviews med et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen år. Der er efterfølgende sket en opregning af resultaterne til antal familier i hele landet, bestående af en eller flere personer i alderen år, som bor i samme bolig og er i familie med hinanden (herunder også samlevende par), idet der dog højst kan være et ægtepar (samlevende par) i familien. Resultaterne er behæftet med en usikkerhed på op til +/- 2,5 pct. Tabel 329 Familiernes forventninger vedr. køb af PC og Internetadgang 1. kvartal 21 Har PC Har internetadgang Planer om at købe PC Ingen planer om at anskaffe PC Enlige uden børn Antal Pct Par uden børn Antal Pct Enlige med børn Antal Pct Par med børn Antal Pct Øvrige Antal Pct I alt Antal Pct Statistisk Årbog 21 Serviceerhverv 343

12 Tabel 33 Ingeniørbranchernes omsætning 1999 Brancher Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for byggeriog anlægsarbejder Rådgivende ingeniørvirksomhed inden for produktions- og maskinteknik Opstilling og levering af færdige fabriksanlæg Geologiske undersøgelser og prospektering Anden teknisk rådgivning I alt Omsætning i alt pct. Produkter i alt Projekteringsydelser Projektledelse i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder Planlægning og analyse i relation til investeringer (byplanlægning, transport, miljø, energi mv.) Ydelser i forbindelse med driftsvedligehold., forvaltning mv. af bygninger og anlæg Informatikydelser Andre rådgivende ingeniørydelser Integrerede ydelser i relation til turn-key projekter Andre ydelser uden for rådgivende ingeniørvirksomhed (management, arkitektrådgivning, landmåling, kortfremstilling mv.) Anden omsætning mio. kr. 344 Serviceerhverv Statistisk Årbog 21

13 Tabel 331 Værdiindeks for detailomsætning =1 Detailhandel med fødevarer mv. Supermarkeder, kolonialhandel mv. Kolonialhandel Discounthandel Kolonialhandel i øvrigt Døgnkiosker Supermarkeder Specialforretninger med fødevarer Frugt- og grøntforretninger Slagter- og viktualieforretninger Fisk- og vildtforretninger Bagerforretninger og brødudsalg Chokolade- og konfektureforretninger Vinforretninger Tobaks- og vinforretninger Osteforretninger Andre specialforretninger med fødevarer Varehuse og stormagasiner Varehuse Stormagasiner Apoteker, parfumerier og materialister mv. Apoteker Parfumerier Materialister Detailhandel med beklædning, fodtøj mv. Handel med kjolestoffer, garn, broderier mv Dametøjsforretninger Herretøjsforretninger Herre- og dametøjsforretninger Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger Skotøjsforretninger Lædervareforretninger Detailhandel i øvrigt Detailhandel med boligudstyr mv. Møbelforretninger Tæppeforretninger Boligtekstilforretninger Handel kun med køkkenudstyr, glas og porcelæn Handel med husholdningsmaskiner og -apparater Radio- og tv-forretninger Pladeforretninger Isenkramforretninger Byggemarkeder Farve- og tapetforretninger Detailhandel fra øvrige specialforr. mv. Bog- og papirhandlere Urmagerforretninger Urmager- og guldsmedeforretninger Guldsmede- og juvelerforretninger Specialoptikere Fotoforretninger Forhandlere af gaveartikler og brugskunst Sportsforretninger Legetøjsforretninger Cykel- og knallertforretninger Blomsterforretninger Detailhandel fra postordreforretninger Statistisk Årbog 21 Serviceerhverv 345

14 Tabel 332 Ferierejser 2 Ferierejser 4 overnatninger overnat- Danmark Udlandet ninger Rejser i alt Overnatninger pr. rejse 7,72 1,1 2,25 Transportmiddel pct. Fly Bil Bus Tog Skib Båd 2.. Cykel 1.. Andet 1 Indkvarteringsform Hotel 8 57 Feriecenter Camping Vandrerhjem Lejet hus Eget hus Båd Familie/venner Andet Destinationer Danmark 1 83 Norge 7 1 Storbritannien 4 2 Sverige 7 3 Tyskland 6 6 Frankrig 13.. Spanien 13.. Grækenland 8.. Europa i øvrigt 29 5 Andre lande Serviceerhverv Statistisk Årbog 21

15 Tabel 333 Forretningsrejser 2 Forretningsrejser Danmark Udlandet Rejser Overnatninger pr. rejse 3,8 4,19 Transportmiddel pct. Fly 3 73 Bil Bus 3 5 Tog 2 2 Skib 1 1 Båd.... Cykel.... Andet 1 Destinationer Danmark 1 Norge 8 Storbritannien 1 Sverige 16 Tyskland 18 Frankrig.. Spanien.. Grækenland.. Europa i øvrigt 36 Andre lande 12 Tabel 334 Danskernes rejseintensitet Befolkning 15 år pct. Pct. med ferierejse 1 ferierejse ferierejser ferierejser ferierejser 5 ferierejser og mere I alt med ferierejse 6 6 Ingen ferierejse Antal personer med ferierejse Antal ferierejser rejser Rejser pr. rejsende 1,69 1,69 Rejser pr. person 1,2 1,2 1 Opgjort som gennensnit af 3 undersøgelser (oktober, januar og april). Statistisk Årbog 21 Serviceerhverv 347

16 Tabel 335 Hoteller, campingpladser, vandrerhjem og lystbådehavne 2 Hoteller o.l. Hotelsenge Hotelværelser Campingpladser Campingenheder Vandrerhjem Vandrerhjemssenge Lystbådehavne Bådepladser Hele landet Københavns Kommune Frederiksberg kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjylland Amt Anm. Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 4 senge og derover. Campingpladser med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. Tabel 336 Overnatninger fordelt efter overnatningskategori 2 Hoteller o.l. Campingpladser Vandrerhjem Lystbådehavne Sommerhuse I alt 1 personnætter Hele landet Københavns Kommune Frederiksberg kommune Københavns Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Vestsjællands Amt Storstrøms Amt Bornholms Amt Fyns Amt Sønderjyllands Amt Ribe Amt Vejle Amt Ringkøbing Amt Århus Amt Viborg Amt Nordjylland Amt Nationalitet: Danmark Sverige Norge Tyskland Storbritannien Holland Ørige Europa USA Andre lande Anm. Hoteller, moteller, kroer, pensionater og feriecentre med 4 senge og derover. Campingpladser med 75 campingenheder og derover. Havne med gæsteovernatninger. Sommerhuse, der udlejes gennem danske udlejningsbureauer. 1 Tallet for Københavns Kommune er er inkluderet i Københavns Amt 348 Serviceerhverv Statistisk Årbog 21