KVALITETSRAPPORT 2008/09. Gadbjerg Skole

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2008/09

2 Indhold 1. Indledning Kapitel Baggrund og formål Kapitel Fremgangsmåde Kapitel Rapportens opbygning Kapitel Overordnede rammer Kapitel 2 3. Resultater og faglighed Kapitel 3 4. Evaluering og elevplaner Kapitel 4 5. Ledelse og samarbejde Kapitel 5 6. Processer og ressourcer Kapitel 6 Bilag Dataoversigt Kapitel 7 2

3 1. Indledning I henhold til Folkeskoleloven og Vejle Kommunes samlede evalueringsplan, udarbejdes der årlige kvalitetsrapporter, der beskriver kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau samt de foranstaltninger, som kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau. Der udarbejdes dels en kvalitetsrapport for den enkelte skole samt en kvalitetsrapport for kommunens samlede skolevæsen. Denne rapport udgør kvalitetsrapporten for skoleåret 2008/2009 for. Skoleåret 2008/2009 er det fjerde år, hvor der udarbejdes kvalitetsrapporter i Vejle Kommune. Dette års kvalitetsrapport bygger på en fortsat videreudvikling af konceptet. Det betyder blandt andet, at dette års rapport er opbygget således, at der er sat særlig fokus på en række udvalgte parametre. Dette sikrer en endnu mere brugbar og overskuelig kvalitetsrapport for alle involverede parter. 1.1 Baggrund og formål Arbejdet med kvalitetsrapporter udspringer af et krav i Folkeskolelovens 40a. Undervisningsministeriets bekendtgørelse opstiller følgende formål med arbejdet med kvalitetsrapporter: At dokumentere udviklingen i kommunens skolevæsen og dermed skabe det nødvendige videngrundlag for kommunalbestyrelsen. At understøtte dialogen omkring kvalitetsudvikling og forbedringspotentialer mellem de involverede aktører. At sætte en effektiv ramme for det kommunale tilsyn med udviklingen i kommunens skolevæsen. At skabe åbenhed og synlighed omkring arbejdet med kvalitetsudvikling på skoleområdet. Kvalitetsrapporterne skal således give byrådet yderligere indsigt i Vejle Kommunes skolevæsen, samt give borgerne - herunder ikke mindst forældrene - bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler. Endelig skal den være et centralt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. 1.2 Fremgangsmåde Skolerne i Vejle Kommune har i forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporten på skoleområdet besvaret et spørgeskema, der omhandler skolens rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. De fleste spørgsmål er minimumsoplysninger, der ifølge ovennævnte bekendtgørelse skal fremgå af kvalitetsrapporten. I andre tilfælde afdækker spørgsmålene særlige fokusområder i Vejle Kommune. Udover en række faktuelle oplysninger om skolen, indeholder skolerapporten også skoleledelsens analyser og konklusioner vedrørende de enkelte temaer samt skolebestyrelsens kommentarer til rapporten. Alle skoler har givet seriøse besvarelser, der viser, at skolerne lægger et stort arbejde og engagement både i den daglige drift og i de indsatsområder, der er besluttet på landsplan og på kommunalt niveau. Skolernes har afsluttet deres besvarelse senest den 9. september Eventuelle ændringer eller opdateringer efter denne dato fremgår derfor ikke af rapporten. 1.3 Rapportens opbygning Rapporten indledes med afsnittet Overordnede rammer, der redegør for udvalgte rammebetingelser for skolen. Desuden indeholder afsnittet uddybende kommentarer fra skolen på temaerne undervisning samt arbejdsvilkår for elever og lærere. Herefter følger et afsnit omkring Resultater og faglighed, der bl.a. fokuserer på lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Afsnittet indeholder desuden en række uddybende kommentarer fra skolen på temaerne. Rapportens afsnit 4 behandler emnet Evaluering og elevplaner. Det gælder primært spørgsmålet om, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering, hvordan elevplanerne inddrages samt skolens uddybende kommentarer til dette. Afsnit 5 redegør for nogle få udvalgte parametre under temaet Ledelse og samarbejde, primært i forhold til forældresamarbejdet. Afsnit 6 behandler emnet Processer og ressourcer og indeholder skolens uddybende kommentarer til en ressourceanvendelse på udvalgte områder samt samarbejdet i heldagsskolen. Slutteligt præsenteres i bilag en egentlig dataoversigt, hvor samtlige elementer, som skolen har indberettet i forbindelse med kvalitetsrapporten, er afrapporteret. I de tilfælde, hvor der findes et relevant sammenligningsgrundlag for skoleåret 2007/2008, er dette medtaget i figurerne og tabellerne. Det kommunale gennemsnit er desuden medtaget til sammenligning, hvor dette er meningsfyldt. I den forbindelse bør det nævnes, at kommunens skoler har forskellige forudsætninger fx forskellig elevsammensætning hvorfor man ikke ukritisk bør anvende kommunens gennemsnit som sammenligningsgrundlag. På visse skoler vil et resultat under kommunegennemsnittet være tilfredsstillende, mens man på andre skoler kan forvente et resultat over gennemsnittet. 3

4 2. Overordnede rammer Dette hovedafsnit redegør for skolens overordnede rammebetingelser på en række udvalgte parametre. Det gælder primært en række nøgletal på normalundervisningsområdet. Desuden sættes fokus på investeringen i IT belyst ved antallet af nyere computere på skolen. Antal elever i normalundervisningen Hvor stor er skolens gennemsnitlige klassekvotient i normalundervisningen (normalklasse-kvotienten)? 4

5 Hvor mange kroner har skolen anvendt til undervisningsmidler i gennemsnit pr. elev? (Undervisningsmidler defineres således: Taskebøger, engangsmateriale, hæfter, interaktive tavler, kopipapir, tidsskrifter, software, copy-dan afgift, forbrugsstoffer i sløjd, håndarbejde, billedkunst, hjemkundskab, fysik / kemi, natur / teknik, idræts materialer, musikinstrumenter, indkøb af PC er (skolens udgift), AV-udstyr, biblioteksbøger samt andre midler relateret til aktiviteter under det brede undervisningsbegreb). Hvor stor en andel af lærernes samlede antal nettoarbejdstimer er planlagt anvendt til undervisning inden for rammerne af det udvidede undervisningsbegreb? (Det udvidede undervisningsbegreb defineres således: Klasseundervisning, holdundervisning, individuel undervisning, gruppearbejde, rådgivning/sparring/vejledning, løbende evaluering, målfastsættelse og evaluering, elevsamtaler, lejrskoler / ekskursioner, sociale og kulturelle arrangementer. I princippet finder undervisning sted i alle aktiviteter med eleven / eleverne. (Antallet af undervisningstimer x antal fuldtidsstillinger x 100 divideret med 1677 timer)) 5

6 Antal nyere pc er med internetadgang pr. elev? (Nyere PC er = 5 år gamle eller derunder) Uddybende kommentarer fra skolen på Skolen har meget lavt sygefravær. De selvstyrende planlægger selv kendt fravær under kurser temaet undervisning m.v. Ved pludselig fravær har vi en fast vikar, vi altid kan bruge. Skolen prioriterer nye og opdaterede undervisningsmidler højt. Vi har i samtlige fagområder Uddybende kommentarer fra skole på nye og gode undervisningsmaterialer. Vi ser på vort budget som helhed og opprioriterer temaet arbejdsvilkår for elever og lærere undervisningsmidler og kompetenceudvikling højt. 6

7 3. Resultater og faglighed Dette hovedafsnit redegør for udvalgte forhold, der knytter sig til skolens resultater og faglighed. Det gælder bl.a. lærernes faglige kompetencer og elevernes prøveresultater. Desuden præsenteres udvalgte nøgletal, der belyser arbejdet med kompetenceudvikling og undervisningen i dansk som andetsprog. Endelig behandler afsnittet spørgsmålet om elevfravær. Andel af den planlagte undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse eller tilsvarende kompetencer (Med kompetencer svarende til linjefag menes: Kompetencer svarende til linjefagsuddannelse generelt = a) min 4 års kontinuerlig undervisningserfaring kombineret med relevant efteruddannelse på minimum 15 ECTS point, hvilket svarer til ca. 420 timer, b) min. 10 års kontinuerlig undervisningserfaring, c) bachelorniveau på en relevant videregående uddannelse kombineret med min. 2 års undervisningserfaring og relevant efteruddannelse i de pædagogiske fag, d) min. halvt færdig med linjefagsuddannelse, e) min. halvt færdig med meritlæreruddannelse) 7

8 Midler anvendt til kompetenceudvikling af lærere (i kr.)! (Med udgifter til kompetenceudvikling menes udgifter der dækker: Oplæg og / eller forløb, skolen køber af diverse udbydere og som tilpasses den enkelte skole. Det kan være studiekredse med eller uden ekstern instruktør / underviser, som omfatter alle lærere eller en gruppe af lærere, pædagogiske dage, temadage, inspirationsoplæg, kurser, honorarer til instruktør / undervisere, kursusafgift, undervisningsmaterialer, transport- og opholdsudgifter, anvendt timeforbrug omregnet til lønkroner). Andel af elever på skolen med andet modersmål end dansk 8

9 Ressourcer anvendt til undervisning i Dansk som andetsprog Elevfravær (Fraværstyperne er defineret således: "Sygdom": Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende (hvor forældrene har meddelt, at eleven var syg eller til lægeundersøgelse). "Andet lovligt fravær": Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). "Ulovligt fravær": Fravær der ikke falder ind under de to øvrige kategorier). 9

10 Karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøve (udvalgte fag) 10

11 Hvordan stemmer resultaterne fra de lokale tests overens med de lokale indsatsområder, jf. Vejle Kommunes evalueringsplan? Uddybende kommentarer til det faglige niveau Uddybende kommentarer fra skolen på temaet lærernes faglige kompetencer Uddybende kommentarer fra skolen på temaet elev og forældreadfærd Uddybende kommentarer fra skolen på temaet arbejdsvilkår for elever og lærere Dansk. 1. klasse 100% sikre 0% langsomme 0% usikre 2. klasse 85% sikre 0% langsomme 15% usikre 3. kl. 90% sikre 5% langsomme 5% usukre 4. kl. 80% sikre 15% langsomme 5% usikre Spørgsmålene retter sig til afgangsklasser, som skolen ikke har. Vi lægger stor vægt på, at lærerne har liniefag, i de fag skolen underviser i. Vi har for næste skoleår ansat en liniefagsuddannet lærer i natur/teknik. I fagene sløjd, musik og hjemkundskab låner vi liniefagsuddannede lærere fra andre skoler. Vi har på denne måde stor faglighed i undervisningen i alle fag. Skolen har i dette skoleår en læsevejleder under uddannelse, derudover haft vi som skoleudvikling haft et kursus på 20 timer for alle undervisere i indskolingen med Vejle Kommunes læringsstilskonsulent. Ud fra kurset arbejdes der med udvalgte undervisningsforløb ved hjælp af læringsstile. Vi har haft temadag for udvikling af teamsamarbejdet i helhedsskolen. Vi har fået lavet en plan for udvikling af det pædagogiske servicecenter samt forbedret de fysiske rammer til undervisningen i læringscenteret. Vi prioriterer uddannelse af vor AKT lærer til at løse de forskelligartede opgaver vedrørende børn og familier. Skolens ledende pædagog er på diplomuddannelse i ledelse og har i opgaven arbejdet med ledelse og udvikling af teamarbejdet. Skolen har intet ulovligt fravær. Fritagelse/lovligt fravær er megte sjældent. Forældresamarbejdet omkring fravær m.v. er virkeligt godt. De 5 elever kommer fra Syrien, Irak, Letland, Norge og Island. De har alle boet en årrække i Danmark. 11

12 4. Evaluering og elevplaner I dette hovedafsnit behandles spørgsmålet om skolens arbejde med evaluering samt elevplaner. Det gælder primært, hvor ofte der gennemføres forskellige former for evaluering samt hvordan elevplanerne inddrages i arbejdet. I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig skole/hjem-samtale? 2007/08 I høj grad 2008/09 I høj grad I hvilken grad indgår elever i udarbejdelsen af elevplaner? 2007/08 I høj grad 2008/09 I nogen grad Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Indskoling 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? - Mellemtrin 2007/08 Oftere 2008/09 Oftere Hvor ofte gennemføres der evalueringer af elevernes udbytte af undervisning? Udskoling 2007/ /09 Aldrig Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Hvordan sikres det, at der arbejdes med den løbende evaluering? Lederen følger elevplaner på lærerintra, tests, pædagogiske debatter, medarbejdersamtaler m.m Handleplan løbende evaluering, evalueres hvert år i maj måned. Heri indgår bl. a. Portfolie, elevplaner med opfølgning, tests med opfølgning. Undervisningsforløb ex. læringsstile med opfølgning. Mål og fællesmål i årsplaner, hvor der indgår evaluering. I handleplaner bilag 27 har vi mål for læsning, bilag 27 handling for læsning og bilag 28 fag, evaluering og elevplaner. Handleplanerne evalueres i maj måned hvert år. 12

13 5. Ledelse og samarbejde I dette hovedafsnit præsenteres enkelte elementer, der knytter sig til ledelse og samarbejde. I forhold til ledelse gælder fastsættelse af retningslinjer på udvalgte områder og i forhold til samarbejde, hvordan ledelsen følger op på skole/hjem-samarbejdet. Fælles retningslinjer på tværs af områder. Samt links til retningslinjerne på skolens hjemmeside Fælles retningslinjer for: Ja Link(hvis ja) Skole/hjem-samarbejdet gfedcb Bilag 17 handleplaner Konflikthåndtering med forældre gfedcb Bilag 30 handleplaner Elevplanens form og indhold gfedcb Bilag 28 handleplaner Følger ledelsen op på skole/hjemsamarbejdet og i givet fald hvordan? Ved medarbejder/teamsamtaler, ved samtaler med fast evaluering af handleplaner vedrørende forældresamarbejdet i maj hvert år. Vi har handleplan bilag 11 forældresamarbejde, bilag 17 Skole og hjem, Bilag 18 skole og forældreråd. Skolelederen orienteres løbende om klasserne og forældresamarbejdet, alt skriftligt gives som kopi til skolelederen og skolelederen følger klasserne på hjemmesiden. 13

14 6. Processer og ressourcer I dette hovedafsnit redegøres uddybende for ressourceanvendelsen inden for den specialpædagogiske bistand og undervisningen i dansk som andetsprog. Desuden redegøres for samarbejdet mellem lærere og pædagoger. Skolens uddybende kommentarer til arbejdet med URS bruges 65% til faglig specialundervisning,15% til AKT 15% til vejledning og Specialpædagogisk bistand kompetanceudvikling, 5% til lektiecafé. Vi har beskrevet i handleplan 20 vor indsats på området. Vi har i samarbejde med PPR lavet ny procedure for konsultativ indsats. Dansk som andetsprog Intet at bemærke Beskrivelse: Selvstyrende team. Deltagere: Alle lærere og pædagoger. Ansvar: TM og SK Tid: Skoleåret Mål: At udvikle de selvstyrende team til at arbejde under de vedtagne Selvstyrende teams rammer. Evaluering: Der evalueres i teamene ved teamsamtalerne med ledelsen. Processen evalueres i august Perspektiv: Udvikle de primære og sekundære opgaver for teamene som beskrevet i handleplan for teamudvikling. Skolens kommentarer til hvordan pædagoger og lærere i Helhedsskolen samarbejder mht.: Der arbejdes i afdelingsteam indskoling og i klasseteam. Der er i skemaet afsat en ugentlig time Fælles planlægningen af dele af til teamsamarbejdet incl. lærer og pædagogsamarbejde. Der arbejdes med planlægning af undervisningen temaer og emner både i afdelingen og i de enkelte klasser. Handleplan bilag 6 teamdannelse og bilag 7 selvstyrende team. Fælles gennemførelse af dele af Der er lærer/pædagogdækning efter de rammer, der er bevilget. Der er også undervisningen pædagogalenetimer. I lærer/pædagogtimerne gennemføres undervisningen i fællesskab. Fælles evaluering af dele af undervisningen Der henvises til handleplan bilag 28 fag, evaluering og elevplaner. I elevplanerne samarbejder lærere og pædagoger omkring arbejdet med beskrivelsen af Elevens alsidige personlige udvikling elevens alsidige personlige udvikling. Derudover bruges der en del af samarbejdstiden til planer for de enkelte elever. Andet Skolen har som indsats at udvikle teamsamarbejdet næste skoleår. Skolens kommentarer til arbejdet med indsatsområderne: Beskrivelse: Faglighed/inklusion. Deltagere: MK, MJ, DB og TS. Ansvar: MK. Tid: Skoleåret Mål: På baggrund af beskrivelse af anvendelse af URS midlerne på skolen indføres en justering/ændring af specialundervisningsmetoder på skolen, samt øget fokus på elever der har brug for særlig støtte. Målet er at det forebyggende arbejde m.h.t. A.K.T. indsats over for børn, der mistrives styrkes, lektiecafé udvides til 2 ugentlige timer, motorisk træning ydes til Faglighed og inklusion udvalgte elever, læse- og stavekurser oprettes ses en afsmitning af det individuelle behov for speciel hjælp. Evaluering: Gruppen mødes og drøfter de perspektiver beskrivelsen af specialundervisningen har for skolen. Der afholdes evalueringsmøder med skolelederen i april før næste skoleårs planlægning. Perspektiv: Der foretages justeringer af handleplanen rummelighed dels mhp forebyggelse, dels mhp øget fagligt fokus. Beskrivelse: Løbhende evaluering som arbejdsmetode. Deltagere: Alle lærere og pædagoger på skolen. Ansvar: Lærere og børnehaveklasseleder. Tid: Skoleåret Mål: At udvikle en tydelig evalueringskultur og en overskuelig beskrivelse af de nødvendige overvejelser vedr. Evalueringskultur evaluering af elevernes resultater og individuelle handleplaner. At udvikle fælles sprog /forståelse. Der skal arbejdes med evalueringsmetoder hvor Vejle Kommunes hæfter systematisk evaluering kan bruges i alle fag. Evaluering: MUS samtaler,pædagogisk råd i april, ledelsen og fællesbestyrelsen i maj. Perspektiv: Forstærket evalueringskultur og øget faglighed. Beskrivelse: Ledelsen Deltagere: Ledelsesteamet Ansvar: TM Tid: Skoleåret Mål: Implementere ledelsesgrundlaget for Vejle Kommune så der kan udvikles et ledelsesgrundlag for. Jobprofiler og kompetenceplan er udarbejdet. Evaluering: Der evalueres i Ledelse ledelsen, blandt personalet og i bestyrelsen i april. Der sættes fokus på strategisk ledelse, faglig ledelse, administrativ ledelse, personaleledelse, relationsledelse og procesledelse. Perspektiv: En tydelig fremadrettet og effektiv ledelse, der kan udvikle ledelse i tiden. Skolebibliotek. Fra Pædagogiske servicecenter til Læringscenter. s læringscenter er et begreb og en betegnelse for personale, samlinger, lokaler og viden, som tilsammen understøtter skolens undervisning. s læringscenter skal forsyne elever og lærere med undervisningsmidler fra læringscenterets egne eller andre samlinger. Det skal rådgive og vejlede personale og børn, så de kan finde inspiration og materialer til løsning af opgaver. Læringscenteret udlåner materialer og tager initiativ til kulturelle aktiviteter. Læringscenteret deltager sammen med skolens ledelse i arbejdet omkring skolens udvikling. Det fremmer og understøtter vidensdeling på skolen. Det understøtter personale og børn til på en hensigtsmæssig måde at søge, udvælge og bearbejde materialer og informationer. Det skal være et kulturtilbud, der når ud til alle børn. Det planlægger forskellige kulturarrangementer for og med børn. Læringscenteret er sammensat af personale med forskellige funktioner f. eks. ad hoc. skolebibliotekar, it-vejleder, læsevejleder, dygtige fagpersoner så der er kompetence til at kunne rådgive alle brugergrupper. Det skal kunne tilbyde spotkurser, skabe læringsrum, og have et tæt samarbejde med skolens ledelse om skolens udvikling og ressourcer til undervisningsmidler. I skolebibliotekets lokale er der en bred samling af faglitteratur, skønlitteratur samt 2 læsetrapper, projektor m.v. der understøtter lokalet til udlån, kulturarrangementer m.m. starter hver morgen med 20 minutters læsning. Læsevejlederen har lavet en plan for udviklingen af indholdet i denne indsats som en del af uddannelsen. Dette skal udvikles næste skoleår. Begrundelserne for at indføre læsebåndet for to år siden var: - alle elever starter skoledagen på en rolig måde - fokus på læsning - læselysten og læseglæden styrkes Indhold i læsebåndet De to overordnede indsatsområder vil fremover blive: Læsetræning: eleverne læser på egen hånd, individuelt eller to og to, i bøger, der passer til deres læsetekniske niveau. De skal kunne læse 90 % af ordene umiddelbart uden at skulle stoppe 14

15 Lokale indsatsområder Pædagogiske processer og undervisningens kvalitet Yderligere uddybende kommentarer: Skolens kommentarer til overholdelse af undervisningsmiljøloven Ledelsens analyser og konklusioner Skolebestyrelsens kommentarer op, lydere eller genlæse. Eleverne læser flere gange om ugen højt for læreren, der snakker med dem om forståelse, strategier og niveau. Arbejdet med læsehastighed i en let bog kan inddeles således: fem minutter almindelig læsehastighed, fem minutter hurtig læsehastighed og fem minutter spurte læsehastighed. Hvert femte minut tælles antal læste sætninger, hvilket øger opmærksomheden på læsehastighed. Direkte læseundervisning: undervisningen koncentreres om de teknikker og færdigheder, eleverne skal arbejde med indenfor afkodning eller forståelse. For læsevejlederen bliver det en betydningsfuld opgave at udarbejde evalueringsforslag for læsebåndet, som tager udgangspunkt i den daglige praksis. Beskrivelse: Arbejdet med lærings stile i indskolingen. Deltagere: Alle lærere og pædagoger i indskolingen. Ansvar: TM Tid: Skoleåret Langsigtet handleplan uvikles. Mål: At afdække den enkelte elevs læringsstil. At afdække egen undervisningsstil. At der i højere grad tages udgangspunkt i elevens læringsstil, når nyt og svært stof skal læres. Teamenes årsplaner indeholder min. 2 årlige undervisningsforløb baseret på metoden. Klasseværelset bærer præg af metoden. Eleven kender sin egen læringsstil. Medarbejderne kender egen undervisningsstil. Evaluering: Der evalueres i teamene ved teamsamtalerne med ledelsen. Processen evalueres i september 2009 efter forløbet i indskolingsgruppen. Perspektiv: Afhængig af evaluering. Metoden integreres mere og mere i den daglige undervisning. Eleven får en større forståelse for, hvordan han/hun bedst lærer. Medarbejderne får indsigt i, hvordan egen undervisningsstil er, og hvilke konsekvenser det medfører. Skolen laver undersøgelser med termometeret og God Skole. Ved hver undersøgelse laves der opfølgning. Med hensyn til læseresultaterne har skolens egne handleplaner vedrørende læsning som lokal indsats givet gode resultater. Skolen har fortløbende arbejdet ihærdigt med området, og næste skoleår vil læsekonsulenten lave en plan for udviklingen. Fællesbestyrelsen evaluerer skolens handleplaner efter en årsplan. Der er i bestyrelsen stor tilfredshed på den måde skolen løser indsatsområderne på. Skolen er i en udvikling, der både er målrettet og reflekterende. 15

16 Bilag Dataoversigt Nedenfor præsenteres et samlet billede af det indsamlede datamateriale i tabelform. Afsnittet følger rapportens opdeling i overordnede emner. I modsætning til de ovenstående afsnit indeholder denne dataoversigt ikke skolens uddybende kommentarer. Skoletype 2007/08 En folkeskole UDEN specialklasserække (A) 2008/09 En folkeskole UDEN specialklasserække (A) Overordnede rammer Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal klassetrin ,6 8,6 Antal spor ,5 Antal elever i normalundervisningen ,5 355,5 Antal elever i specialundervisningen Gennemsnitlig klassekvotient ,4 20,7 Kroner anvendt til undervisningsmidler pr. elev Gennemsnitlig udgift til normalundervisningen pr. elev , ,8 Gennemsnitlig udgift til specialundervisningen pr. elev Antal lærerstillinger i normalundervisningen 8 28 Antal lærerstillinger i specialundervisningen 16 Andel af nettoarbejdstimer planlagt til undervisning 42,1 40,2 40,3 41,6 Andel af nettoarbejdstimer anvendt til dansk som 3,5 3,6 andetsprog Andel af nettoarbejdstimer anvendt til specialundervisning 3,4 4,2 6,7 8,5 16

17 Overordnede rammer (fortsat) Gennemførsel af undervisning ved lærerfravær 2007/ /09 En lærer, der underviser klassen/ holdet i andre fag Altid Ofte En fast lærer, der ikke underviser klassen/holdet i Sjældent Sjældent øvrigt En ekstern vikar, dvs. en der ikke er fast ansat ved skolen Ofte Ofte Eleverne arbejder selvstændigt med relevante opgaver Sjældent Sjældent Eleverne får fri Sjældent Sjældent Holdlæreren tager mere end sit eget hold Sjældent Specialundervisningselever, undervises sammen med normalklassen Ofte Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Antal PC er i alt på skolen Antal PC er pr. elev 2,5 0,5 0,3 0,3 Andel elever i SFO i 0-3. klasse 82% 90% 80% 82% Andel elever i SFO i 4-6. klasse 9% 34% 44% 45% Antal lektioner hvor pædagoger indgår i gennemsnit fra klasse

18 Resultater og faglighed Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med linjefagsuddannelse Dansk 100% 73% Dansk som andetsprog 55% Kristendomskundskab 22% Historie 100% 44% Samfundsfag 64% Geografi 60% Biologi 76% Matematik 100% 67% N/T 60% 42% Fysik/kemi 83% Idræt 100% 68% Billedkunst 80% 65% Musik 100% 82% Sløjd 100% 79% Hjemkundskab 100% 58% Håndarbejde 100% 70% Engelsk 100% 80% Tysk 90% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med specialpædagogisk grunduddannelse 57% 18

19 Resultater og faglighed (fortsat) Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Andel af planlagt undervisning, der varetages af lærere med kompetencer svarende til linjefag Dansk 22% Dansk som andetsprog 33% Kristendomskundskab 100% 50% Historie 28% Samfundsfag 18% Geografi 14% Biologi 12% Matematik 22% N/T 28% Fysik/kemi 14% Idræt 19% Billedkunst 12% Musik 10% Sløjd 16% Hjemkundskab 22% Håndarbejde 15% Engelsk 10% Tysk 3% Fransk 25% Specialundervisning - Lærere med kompetencer svarende til specialpædagogisk grunduddannelse 80% 26% 19

20 Resultater og faglighed (fortsat) Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Midler brugt til kompetenceudvikling af lærere (i kr.) Antal elever med andet modersmål end dansk Andel af elever med andet modersmål end dansk Ressourcer anvendt til dansk som andetsprog Ressourcer anvendt til specialpædagogisk bistand Antal elever der har modtaget specialpædagogisk bistand Kr. 167 Kr. 121 Kr. 442 Kr Kr Kr Kr Kr Kr Kr Typer af fravær Sygdom 5,3% 2,6% 4,4% 3,7% Andet lovlig fravær 1,2% 0,6% 1,8% 1,6% Ulovligt fravær 0,1% 0% 0,7% 1% Fravær i alt 6,6% 3,2% 6,9% 6,3% Påbegyndelse af ungdomsuddannelse mv. Andel af afgangselever, der er påbegyndt en ungdomsuddannelse eller 10. klasse umiddelbart efter 9.(10.) kl. Andel der udskrives til alm. ungdomsuddannelse Andel der udskrives til særlig ungdomsuddannelse 0% 0% 88% 64% 33% 14% 20

21 Resultater og faglighed (fortsat) Karakterer ved afgangsprøven* Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Dansk læsning 6,5 4,7 Dansk retstavning 5,6 5,1 Dansk skriftlig 6,2 5,6 Dansk orden 6,5 5 Dansk mundtligt 6,8 6,5 Matematik skriftlig problem 6,1 6,7 Matematik skriftlig 6,6 7,6 Matematik mundtligt 5,8 5,6 Engelsk skriftligt 6,8 5,8 Engelsk mundtligt 6,6 6,7 Tysk skriftlig 6 1,7 Tysk mundtlig 6 4,4 Fransk skriftlig 12 8,8 Fransk mundtlig 11,2 9,2 Biologi 6 7 Geografi 7 7 Historie 7 6,5 Fysik/kemi 5,6 5,5 Samfundsfag 6,3 7 Kristendom 7,4 6,6 * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. Resultater og faglighed (fortsat) Hvor mange elever har været til afgangsprøve i faget?* 2008/09 Dansk læsning Dansk retstavning Dansk skriftlig Dansk orden Dansk mundtligt Matematik skriftlig problem Matematik skriftlig Matematik mundtligt Engelsk skriftligt Engelsk mundtligt Tysk skriftlig Tysk mundtlig Fransk skriftlig Fransk mundtlig Biologi Geografi Historie Fysik/kemi Samfundsfag Kristendom * Blanke rækker betyder at skolen ikke udbyder faget. 21

22 Evaluering og elevplaner Kommunens gennemsnit 2007/ / / /09 Andel af skolernes elever, der er udarbejdet elevplaner for 100% 100% 100% 100% I hvilken grad indgår elevplanen som en del af en årlig I høj grad I høj grad skole/hjem-samtale? Inddragelse af eleven i udarbejdelsen af elevplanen I høj grad I nogen grad Hyppighed af evaluering af elevernes udbytte fordelt på afdelinger Indskoling Oftere Oftere Mellemtrin Oftere Oftere Udskoling Aldrig Ledelse og samarbejde 2007/ /09 Fælles retningslinjer for skole/hjem-samarbejdet, konflikthåndtering med forældre og elevplanens form og indhold Skole/hjem-samarbejdet Ja Ja Konflikthåndtering med forældre Nej Ja Elevplanens form og indhold Ja Ja Elementer som indgår i skole/hjem-samarbejdet Årsplaner Nej Ja Skole/hjem-samtaler Nej Ja Forældre-møder Nej Ja Uge-/månedsbreve Nej Ja Forældre-intranet Nej Nej Andet Nej Nej 22

23 Processer og ressourcer Anvendes selvstyrende teams 2008/09 Ja 2007/08 Nej 2007/ /09 Beføjelser, der er udlagt til de selvstyrende teams Skemalægning Nej Nej Vikardækning Nej Ja Økonomi Nej Nej Specialundervisning Nej Nej Timer til dansk som andetsprog Nej Nej Andet Nej Nej Kommunens gennemsnit 2008/ /09 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog, der er integreret i undervisning i normalklasser 58 Arbejdet med undervisningsmiljø Udarbejdes jævnligt vurderinger af sikkerheds- og sundhedsforholdene samt forholdene vedrørende det psykiske og æstetiske miljø på skolerne? Revideres og tilpasses undervisningsmiljøvurderingerne, når der sker ændringer, der har betydning for undervisningsmiljøet, dog mindst hver 3. år? Er undervisningsmiljøvurderingen tilgængelig på internettet? Har eleverne mulighed for at benytte sig af deres ret til at vælge repræsentanter til at varetage deres interesser i relation til undervisningsmiljøloven? Inddrages undervisningsmiljørepræsentanter i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisningsmiljøvurderingen? Er oplysninger om skolen tilgængelig på internettet? 2008/09 Ja Ja Ja Ja Ja Ja 23