Notat. Udkast til Fælles mål 0-6 år. Den 26. marts 2015

Transkript

1 Notat Emne: Udkast til Fælles mål 0-6 år Den 26. marts 2015 I forbindelse med behandlingen af kvalitetsrapporten for 2013, blev det i byrådet besluttet, at Børn og Unge over de kommende år styrker og investerer i tidlige forebyggende indsatser 0-18 år med fokus på at sikre størst mulig effekt på børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling. En beslutning som blev truffet på baggrund af forskningsresultater, som viser, at investeringer i børnenes tidlige år har større positiv effekt på deres trivsel, læring og udvikling, end investeringer senere i livet særligt hvad angår udsatte børn. Aarhus Kommune Børn og Unge MBU-Pædagogik og Integration Men skal investeringerne have langvarig effekt, er det vigtigt at sikre høj kvalitet i de indsatser, der sættes i værk. Kun på den måde kan man have en forventning om, at effekten varer ved gennem hele barndommen, ungdommen og ind i voksenlivet. Det er derfor vigtigt at have fælles pejlemærker for arbejdet og opbygge fælles viden om, hvilke indsatser der virker og i regi af de aktuelle effektiviseringskrav ikke mindst at vide hvilke indsatser, der virker bedst. En sådan viden indebærer en opfølgning på, hvorvidt de iværksatte indsatser styrker børnenes trivsel og læring. Derfor har byrådet ligeledes besluttet, at der i Børn og Unge skal udarbejdes et forslag til fælles mål for de 0-6-årige børns trivsel, læring og udvikling, der kan anvendes i såvel det daglige tværfaglige samarbejde om børnene som i Byrådets tilsyn. Forslaget til fælles mål udarbejdes i samarbejde med alle relevante parter, herunder forældre samt leder- og medarbejderrepræsentanter fra dagtilbud, skoler og FUtilbud, og indgår i Budget Sagsnr. 14/ Sagsbeh. Line Asp Hansen Telefon Direkte telefon liaha@aarhus.dk Det primære formål med udarbejdelsen af fælles mål 0-6 år er således at sikre et solidt vidensgrundlag til brug i forbindelse med den tidlige forebyggelse og sikringen af trivsel, læring og udvikling hos kommunens børn og unge. Tydelighed omkring mål og retning kan ligeledes bidrage til større motivation og trivsel blandt medarbejdere. Her viser studier, at medarbejderes motivation er forbundet med deres leders evne til at sætte retning, samt at der er sammenhæng mellem medarbejdernes motivation og kvaliteten af den ydelse, der leveres. En klar retning og systematisk opfølgning er således væsentlige redskaber både i under- Side 1 af 5

2 støttelsen af medarbejdernes trivsel og til sikring af en høj kvalitet i indsatserne. På baggrund af byrådets beslutning er der nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse fra DTLAA, De selvejende dagtilbud, BUPL, Århus Forældreorganisation, Aarhus Skolelederforening, Aarhus SFOlederforening, Århus Lærerforening, ST, PPRS, Tandplejen og PI. Afsættet for gruppens drøftelser har været, at målene skal være fagligt relevante og med så tæt en kobling til den daglige pædagogiske praksis som muligt, herunder arbejdet med de seks læreplanstemaer og de tre overordnede effektmål i budget og regnskab. Med afbureaukratisering for øje, har afsættet ligeledes været at sikre at data til belysning af målene så vidt muligt kan hentes fra eksisterende evalueringsarbejde i dagtilbuddene, således at indsamlingen af oplysninger ikke kommer til at medføre ekstra arbejde lokalt eller mindsker den faglige motivation hos medarbejderne. Anbefalingen har derfor været at tage afsæt i de læringsmål, som allerede anvendes i mange dagtilbud i regi af status- og udviklingsmaterialet (herefter kaldet dialoghjulet). 1 Dialoghjulet er et redskab, som anvendes i næsten alle aarhusianske dagtilbud, blandt andet som afsæt for en dialog med forældrene om deres barns trivsel, læring og udvikling. Det er opbygget efter de 6 læreplanstemaer, som indgår i dagtilbuddenes pædagogiske læreplan, og tages som udgangspunkt i brug tre gange i barnets dagtilbudstid når barnet er omkring 9-14 måneder, 2-3 år og 5-6 år. Materialet henvender sig både til forældre og fagpersonale, som hver især foretager en vurdering af barnets kompetencer ud fra, om barnet kan, kan næsten selv, kan med hjælp og kan ikke endnu. Vurderingen sker med afsæt i en række læringsmål, som er med til at sikre en fælles systematik og en bred viden om barnets udvikling. Læs mere om dialoghjulet her: Herudover har der i valget af mål ligeledes været fokus på at sikre et udsyn til de mål og tegn, der arbejdes med 0-1 år/i Sundhedsplejen, og de mål og tegn der arbejdes med i såvel indskolingen som det videre skoleforløb, således at der sikres mulighed for at følge børnenes udvikling over tid. Sidst men ikke mindst har der været en ambition om at antallet af mål så vidt muligt blev afgrænset til 2-3 pr. effektmål. Som supplement her til er det i arbejdsgruppen blevet understreget, at det i valget af mål er vigtigt at sikre en balance mellem at belyse de færdigheder, der sigter mod barnets senere skoleliv (en art 95 % 1 I forbindelse med kvalitetsrapporten for 2013 gav 86 % af dagtilbuddene udtryk for, at de i høj grad eller meget høj grad anvender dialoghjulet. Side 2 af 5

3 målsætning for 0-6-årsområdet) og fremhæve de aspekter, som kobler sig til barnets dannelse og barndommens værdi i sig selv. Tilsvarende har der været en særlig opmærksomhed på, at det er vigtigt, at målene afspejler bredden i det pædagogiske arbejde, samt at de giver udtryk for et helhedssyn på barnets udvikling. Forslag til fælles mål 0-6 år På baggrund af drøftelser i arbejdsgruppen og ovenstående rammer er der udarbejdet nedenstående forslag til fælles mål for 0-6-årsområdet i budget 2016 (gældende for såvel kommunale som selvejende dagtilbud). EFFEKTMÅL: LÆRING OG UDVIKLING Som supplement til de eksisterende oplysninger om faglige udfordringer (Forældretilfredshedsundersøgelsen - FTU), sprogvurderingsresultater og resultater fra sprogscreening før skolestart foreslås følgende: Under delmålet Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau : Mål 1: at børnene er nysgerrige og trives med at lære nyt At barnet udvikler kompetence til at eksperimentere med naturens materialer Mål 2: at børnene har en alderssvarende sproglig udvikling At barnet udvikler kompetence til at kommunikere med sin omverden Dette mål kan endvidere belyses via sprogvurderingen. EFFEKTMÅL: TRIVSEL OG SUNDHED Som supplement til de eksisterende oplysninger om børnenes trivsel (FTU), tandsundhed og vægt foreslås følgende: Under delmålet Børn og unge trives, er robuste og har selvværd : Mål 1: at børnene besidder en grundlæggende psykisk robusthed At barnet udvikler kompetence til at være psykisk robust Side 3 af 5

4 Og under delmålet Børn og unge udvikler sunde vaner følgende: Mål 2: at børnene har en alderssvarende motorik og en god sundhedstilstand At barnet udvikler kompetence til at være selvhjulpen i hverdagen At barnet udvikler kompetence til at mestre grundbevægelserne Eventuelt suppleret med: At barnet trives alt i alt At barnet er glad for fysisk aktivitet EFFEKTMÅL: FÆLLESSKABER (RUMMELIGHED) Som supplement til de eksisterende oplysninger om børnenes deltagelse i fællesskaber (FTU) og mobning (FTU)foreslås følgende: Under delmålet Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab : Mål 1: at børnene har forståelse for og indlevelse i andre At barnet udvikler kompetence til at have indlevelse i andre Og under delmålet Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab følgende: Mål 2: at børnene kan begå sig i det sociale fællesskab At barnet udvikler kompetence til at handle i sociale fællesskaber Mål 3: at børnene etablerer og fastholder venskaber. At barnet udvikler kompetence til at etablere og fastholde venskaber Valget af disse tegn skal ses i lyset af de anførte eksisterende oplysninger på 0-6-årsområdet i budgettet (sprogvurderingsresultater, vægt og tandsundhed) samt de kommende inklusionsmål og de fremtidige muligheder for at koble resultaterne til oplysninger om børnenes tilstedeværelse i dagtilbuddene. Side 4 af 5

5 Der blev i forbindelse med drøftelserne i arbejdsgruppen udtrykt ønske om at kaste et fornyet blik på de mål og tegn, som indgår i dialoghjulet, dels med henblik på at få skærpet eller afgrænset nogle af de eksisterende læringsmål og dels for at undersøge behovet for at tilføje og/eller udskifte mål under de enkelte læreplanstemaer, således at ambitionen om både at belyse dannelsesperspektivet og barndommens værdi og sikre sammenhæng og mulighed for registrering af progression (0-6 årsområdets 95 %-målsætning ) bliver imødekommet. Der er i den henseende initieret et fremadrettet samarbejde med repræsentanter fra arbejdsgruppen. Der pågår i øjeblikket en proces med henblik på køb af adgang til en digital udgave af dialoghjulet, som ud over de kendte læringsmål og indikatorer fra status- og udviklingsmaterialet ligeledes indeholder en vurdering af barnets trivsel, sundhed, fysiske aktivitet, relationer til andre børn og voksne samt vurdering af dagtilbuddets fysiske rammer og pædagogik. Med en digital udgave af dialoghjulet skabes der bedre mulighed for at følge udviklingen både i forhold til det enkelte barn og for børnegrupperne, institutioner, dagtilbud og kommunen som helhed. Det kan dels bidrage til at synliggøre særlig succesfuld praksis og dels hjælpe til at tydeliggøre eventuelle udviklingspotentialer. På den måde skabes et bedre grundlag for at den tidlige opsporing og forebyggelse til gavn for alle børn og ikke mindst de specifikke grupper af børn, som har sværere vilkår, og hvor der er særlig grund til opmærksomhed. Ved at tage afsæt i de seks læreplanstemaer, som dagtilbuddene skal arbejde med i regi af den pædagogiske læreplan og dialoghjulet, er det ligeledes hensigten, at de valgte mål i budget og regnskab skal understøtte overholdelsen af dagtilbudslovens krav om, at byrådet mindst hvert andet år skal drøfte dagtilbuddenes evaluering af de pædagogiske læreplaner (jf. dagtilbudslovens 10, stk. 2). Dette lovkrav er indtil nu blevet dækket i forbindelse med den politiske behandling af kvalitetsrapporten, og evalueringen af den pædagogiske læreplan vil fortsat indgå som en central del af dagtilbuddenes lokale rapporter. Men ved valget af fælles mål skabes der en rød tråd til budget og regnskab, ligesom der med de fælles mål og det nye digitale dialoghjul bliver bedre mulighed for at sammenligne og videndele på tværs dagtilbuddene imellem. Forslaget til fælles mål er drøftet i HMU den 17. marts Børn og Ungeudvalget er blevet orienteret om forslaget 25. marts Side 5 af 5