Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad. Sendt pr.

Transkript

1 Syddansk Universitet Nisrin Adel Hamad Sendt pr. Akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i mellemøststudier Kandidatuddannelsen i mellemøststudier (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørelsen 1, 18 / bekendtgørelsens bilag 1, 1.4. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 6 år. Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 15. juni 2012 akkrediteret uddannelsen positivt, jf. akkrediteringslovens 2 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af vedlagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkrediteringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen 3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Det er Akkrediteringsrådets samlede faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt på tilfredsstillende vis. Afgørelse fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Akkrediteringsrådet har den 22. juni 2012 indsendt indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering om nedenstående forhold. Akkrediteringsrådet 13. juli 2012 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post Netsted CVR-nr Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon Telefax E-post mahy@acedenmark.dk Sagsnr Dok nr Side 1/3 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (herefter UI) har truffet afgørelse om 1. uddannelsens titel/betegnelse, 2. uddannelsens normerede studietid, 3. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt 4. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 6. juli 2012 fra UI til ACE Denmark med kopi til universitetet. 1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen). 2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser (akkrediteringsloven). 3 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen).

2 UI har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev: Titel Dansk: Engelsk: Cand.mag. i mellemøststudier Master of Arts (MA) in Contemporary Middle East Studies Uddannelsens normerede studietid Uddannelsens normerede studietid er 120 ECTS-point. Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering Kandidatuddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Til brug for indberetning til Danmarks Statistik er der fastsat følgende kode: Danmarks Statistik: UDD 6321 AUDD 6321 Evt. fastsættelse af maksimumrammer Der er hverken en ministerielt fastsat maksimumramme for tilgangen til uddannelsen eller en adgangsbegrænsning, fastsat af universitetet. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 2/3 Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for mellemøststudier. Akkrediteringsrådets godkendelse På baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering og UI s afgørelse vedrørende de fire ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslovens 3, stk Akkrediteringen er gældende til og med den 31. juli 2018, svarende til en periode på 6 år, som er den af rådet vedtagne standardperiode, jf. akkrediteringslovens 7, stk. 2. Adgangskrav Følgende bacheloruddannelser giver direkte adgang: bacheloruddannelse i historie bacheloruddannelse i filosofi bacheloruddannelse i medievidenskab bacheloruddannelse i statskundskab bacheloruddannelse i journalistik bacheloruddannelse i engelsk bacheloruddannelse i religion bacheloruddannelse i negot. bacheloruddannelse i etnografi bacheloruddannelse i geografi 4 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni 2011 (universitetsloven).

3 Retskrav: Universitetet oplyser, at der ikke er bacheloruddannelser med retskrav til optagelse på kandidatuddannelsen i mellemøststudier. Den studerende skal desuden dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau, jf. 11 i adgangsbekendtgørelsen. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Odense. Forudsætning for godkendelsen Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herunder særligt uddannelsesbekendtgørelsen. Uddannelsen er engelsksproget og udbydes ikke på andre universiteter. Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på e- mail: acedenmark@acedenmark.dk, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information. ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Side 3/3 Med venlig hilsen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACE Denmark Bilag: Kopi af akkrediteringsrapport Kopi af dette brev er sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

4 Kandidatuddannelse i mellemøststudier Syddansk Universitet Turnusakkreditering

5 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

6 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens struktur Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 15 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering

7 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

8 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for mellemøsten Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for mellemøstlige studier Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i mellemøststudier består af: Kernefaglig ekspert Professor, Bjørn Olav Utvik, Institutt for kulturstudier og orientalske språk, Universitetet i Oslo. Bjørn Oloav Utvik er cand.philol. med historie som hovedfag og arabisk og socialøkonomi som bifag, og han er dr.art. i egyptisk islamisme. Han var bestyrer af Institutt for østeuropeiske og orientalske studier fra Han forsker i mellemøsten og nordafrikas moderne historie, især politiske og økonomiske forhold og har arbejdet med studiet af religiøse bevægelser med fokus på Egypten og Iran. Aftagerrepræsentant Specialkonsulent Rasmus Nygaard, Beskæftigelsesministeriet, Integrationsafdelingen. Rasmus Nygaard er cand.scient.soc. i internationale udviklingsstudier og religionssociologi. Fra var han teamleder i Integrationsministeriets enhed for Integrationsservice. Enheden betjente landets kommuner i forhold til viden om integration samt ledelses- og metodeudvikling på arbejdsmarkeds- og voksenuddannelsesområdet. Der var jævnligt tilknyttet praktikanter og studentermedhjælpere fra universiteterne til enheden, blandt andet studerende fra uddannelsen indenfor mellemøsten. Studerende Stud.cand.soc. Iben Nielsen, studerende på kandidatuddannelsen i kultur- og sprogmødestudier og internationale udviklingsstudier på Roskilde Universitet. Iben Nielsen har en bachelor i kultur- og sprogmødestudier og internationale udviklingsstudier. Hun har været på udlandsophold på Pontificia Universidad Católico del Peru i efteråret 2011, hvor hun fulgte fag inden for identitet og samfund, uddannelsesinstitution og samfund samt køn og seksualitet. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 15. december 2011 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 28. oktober 2011 modtaget supplerende dokumentation om universitetets kvalitetssikringssystem 2. januar 2012 supplerende oplysninger indhentet af ACE Denmark om ansatte VIP på Center for Mellemøststudier, januar 2012 modtaget supplerende dokumentation om antal VIP, studenterevalueringer og UMV 23. januar 2012 modtaget supplerende dokumentation om valgfag, uddannelsens titel og adgangskrav 1. februar 2012 modtaget supplerende dokumentation om skabelonen for den årlige uddannelsesberetning 5

9 7. februar 2012 modtaget supplerende dokumentation om gennemførselstid og universitetets internationale udvalgs forslag om fremtidig sproglig kompetenceudvikling for undervisere, der underviser på engelsk 9. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation om valgfag 19. marts 2012 modtaget supplerende dokumentation om uddannelsens kvalitetssikringspraksis Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 7. februar 2012 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 16. april 2012 Høringssvar modtaget 30. april 2012 Sagsbehandling afsluttet 16. maj 2012 Dato for Akkrediteringsrådets møde 15. juni 2012 Bemærkninger Universitetet har i forbindelse med akkrediteringen ansøgt om en mindre ændring af uddannelsens engelske titel. Ansøgningen er behandlet under Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Akkrediteringspanelet vurderer, at den ansøgte titel afspejler uddannelsens faglige indhold. 6

10 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i mellemøststudier på Syddansk Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. 7

11 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Odense Sprog Engelsk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

12 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil General competence targets: Students should be able 1) to delimit and define a problem in the subject area 2) to investigate, analyse and solve technical problems with the aid of relevant academic theories and methods 3) to systematise complex knowledge and data and select and prioritise factors that are important for a given topic 4) to make a critical assessment of the subject s various theories and methods 5) to make precise and consistent use of concepts and terminology 6) to base their arguments on tenable academic foundations 7) to enter into qualified dialogue 8) to have a clear focus and consistency in carrying out their tasks 9) to take a critical stance with regard to sources used and to provide documentation for these using references, notes and bibliographies 10) to use IT as a tool both in searching for information and in oral and written communication Subject-specific target skills: Students should have a broad, solid knowledge of the modern Middle East in relation to modern history, culture and social conditions have a firm theoretical and methodological basis in modern history and in social and cultural analysis with particular reference to the academic history of Middle East research be able to develop and respond to academic issues relating to the Middle East in an independent and scientific manner be in a position to carry out project and communication assignments relating to the Middle East on a scientific basis and to present these to relevant working partners Intellectual competences: Students should: be able to work and think critically and reflectively in relation to research issues in the relevant disciplines be able independently to formulate and present knowledge and viewpoints regarding the Middle East Practical competences: Students should: be able in a practical sense to take part in teamwork relating to research and communication about the Middle East be able to make concrete contributions to work involving information, planning or development for organisations, institutions and business concerns working with the Middle East on the basis of their solid knowledge about the area be able in a practical sense to manage taking part in work processes, which require abilities to deal with complex and unpredictable situations and call for new solutions be able to make concrete contributions to work involving information, planning or development for organizations, institutions and business concerns working with the Middle East on the basis of their solid knowledge about the area be able further to develop their broad professional capabilities and specific skills relevant for competences and job prospects related to the study programme 9

13 Kandidatuddannelsens struktur Subject Semester ECTS-points Introduction to history and society in the Middle East 1 10 History of research on the Middle East 1 10 Mediterranean perspectives 1 10 Culture and religion in the Middle East 2 10 Politics and international politics in the Middle East 2 10 Special study area Special study area Economics and natural resources in the Middle East 3 10 Work placement / placement abroad (about 3 months) 3 10 Dissertation 4 30 Special study areas er uddannelsens valgfag, dvs. at der er et valgfag på 2. semester og et på 3. semester på hver 10 ECTS-point. De studerende vælger mellem det special study area-fag, der udbydes på Center for Mellemøststudier og de fællesudbud (se nedenfor) på det humanistiske fakultet, der er godkendt til uddannelsen af studienævnet. Centeret udbyder som nævnt et special study area per semester. Eksempler på tidligere udbudte fag er (supplerende dokumentation af 16. januar 2012): - Water in the Middle East: Opportunities and Challenges - Turkey and the European Regime of Human Rights - Muslims and Modernity: Contemporary Thought - Media and Terorism in the Middle East Hvad angår fællesudbud, udbyder de enkelte uddannelser på fakultetet hvert semester fag, der indgår i fakultetets såkaldte fællesudbud. Fællesudbuddet tilgår de enkelte uddannelsers studienævn, der derefter afgør hvilke af fællesudbuddets fag, der kan indgå i uddannelsen som godkendte valgfag (supplerende dokumentation af 9. marts 2012). Følgende er eksempler på valgfag fra fællesudbuddet, der er blevet godkendt til at kunne indgå i uddannelsen i mellemøststudier: - Projektledelse for Humaniora - Cultural encounters in time and space - Contested places - Det moderne Tyrkiet The work placement / placement abroad: It is recommended that the work placement takes place in a company, an organisation or a political or administrative unit in the Middle East. If a placement of this kind does not comply with the student s expected area of occupation, the work placement may take place in a relevant organisation, company etc. in Denmark, Scandinavia or Europe. 10

14 Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Universitetet oplyser i dokumentationsmaterialet, at Center for Mellemøststudier, som uddannelsen hører under, fra starten af 1990 erne til nedsættelsen af et uddannelsesnært aftagerpanel i 2010 har haft en bestyrelse, hvis rolle på visse måder kan sammenlignes med et aftagerpanel (dokumentationsrapporten s. 2). bestyrelsen bestod af (dokumentationsrapporten s. 2): - lederen af Center for Mellemøststudier - en repræsentant for medarbejderne på Center for Mellemøststudier - en repræsentant for Københavns Universitet - en repræsentant for Aarhus Universitet - en repræsentant for Udenrigsministeriet - en repræsentant for Industrirådets OPEC- og Mellemøstklub Det fremgår, at bestyrelsen afholdt 2 årlige møder, hvor spørgsmål vedrørende Centerets drift blev behandlet (dokumentationsrapporten s. 3). Det oplyses endvidere, at der med jævne mellemrum er blevet diskuteret aftagerrelaterede problemstillinger på bestyrelsens møder (dokumentationsrapporten s. 3). Universitetet har medsendt referater fra bestyrelsens møder i (bilag 3). Det fremgår af referaterne, at medlemmer af bestyrelsen fra erhvervslivet har givet information om de danske ambassader i mellemøsten. Det fremgår ikke af de vedlagte referater, at bestyrelsen har diskuteret beskæftigelsesspørgsmål for dimittenderne for Centerets uddannelser. Der er ikke givet eksempler på anvendelse af dialogen i bestyrelsen i forhold til videreudvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Dokumentationen oplyser, at uddannelsen desuden siden 2005 har været omfattet af to aftagerpaneler på fakultetsniveau; Aftagerpanel for Undervisning og Aftagerpanel for Kultur og Kommunikation (dokumentationsrapporten s. 3). Panelerne omfattede alle universitetets humanistiske uddannelser og har på overordnet niveau bl.a. drøftet spørgsmål om det humanistiske arbejdsmarked, kompetenceprofiler på eksamensbeviser og praktikmuligheder (dokumentationsrapporten s. 3). Der er ikke givet eksempler på anvendelse af dialogen i aftagerpanelerne. Det fremgår, at fakultetets aftagerpaneler blev besluttet nedlagt i 2010 (bilag 5). I 2011 blev der nedsat et aftagerpanel specifikt for de to uddannelser under studienævnet for mellemøststudier; kandidatuddannelsen i mellemøststudier og masteruddannelsen i globalisering og integration (dokumentationsrapporten s. 3). Panelet skal fremover holde to møder årligt. På det første møde, afholdt i oktober 2011, blev panelets kommissorium og arbejde diskuteret og det fremgår af referatet, at panelet kom med forskellige forslag og input til centerets uddannelsers faglige indhold og samarbejde med erhvervslivet (bilag 6). eksempler er: - Overveje kurser i kommunikation og formidling, projektbeskrivelse, kulturmøder og fundraising - Fornyet samarbejde med Odense Kommune (der er tidligere samarbejdet om begrebet Aktivt Medborgerskab) - Se på mulighederne for at videreudvikle samarbejdet med erhvervslivet, blandt andet med et blik på den politiske udvikling i Mellemøsten 11

15 Aftagerpanelets eksterne medlemmer består af repræsentanter fra følgende steder (bilag 4): - Udenrigsministeriet, MENA-afdelingen - Integrationsministeriet, Demokratikontoret - Institut for Menneskerettigheder, Direktionen - Odense Kommunes Overordnet Integration - Efterretningstjenesten PET, Radikaliseringsenheden - Mellemfolkeligt Samvirke - Danmarks Radio - Dansk Industri - Røde Kors (endnu ikke rekrutteret) På besøget oplyste ledelsen, at de forventer et godt udbytte af dialogen med aftagerpanelet, da panelets portefølje og formål er mere direkte koblet til centerets uddannelser og deres kvalitet. Udover bestyrelsen og aftagerpanelerne lister dokumentationen dialog med aftagere via censorerne, konferencer, medlemskab af netværk, foredrags- og kursusvirksomhed, kontraktforskning, opgaver og gæsteforelæsere (dokumentationsrapporten s. 3-4). Det fremgår ikke, hvordan denne dialog konkret er relevant som ledelsesinformation i forhold til udviklingen og sikringen af uddannelsens kvalitet og relevans. Dog fremgår det, at censorformanden får studieordningerne til gennemsyn ved større ændringer (dokumentationsrapporten s. 3-4). Angående anvendelsen af dialogen med aftagere oplyser dokumentationen, at den har betydet ændringer i studieordningen og af undervisningspraksissen og giver følgende eksempler (dokumentationsrapporten s. 4): - Revision af studieordningen, så der lægges yderligere vægt på den internationale dimension - Undervisningssproget er ændret fra dansk til engelsk, blandt andet for at bedre dimittendernes jobmuligheder - Konkrete potentielle aftagere anvendes som gæsteforelæsere - Dele af det nye aftagerpanel efterlyser, at uddannelsen giver kompetencer indenfor projektarbejde (ansøgning, udformning og gennemførsel). Ønsket vil blive taget op i studienævnet i Akkrediteringspanelet bemærker positivt centerets brede og omfattende kontakt med omverdenen. På besøget fik panelet det klare indtryk, at centeret lægger stor vægt på denne kontakt og på samarbejde om projekter og forskning med relevante institutioner ol. uden for universitetet. Panelet fik også indtryk af, at centeret deltager aktivt i samfundsdebatten inden for centerets fokusområder og ofte indgår som partner i for eksempel analyser og udviklingsarbejder på området. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med aftagerpanel(er) og aftagere, og at dialogen i tilstrækkeligt omfang anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Dokumentationsmaterialet gør rede for, at Center for Mellemøststudier i foråret 2011 igangsatte arbejdet med at starte en alumneforening med det formål, at dimittender kan udveksle erfaringer om karriereudvikling og opbygge netværk samtidig med at foreningen kan anvendes til feed back på centerets uddannelser (dokumentationsrapporten s. 5). Der er i 2011 afholdt et arrangement i alumneforeningen med deltagelse af tidligere og nuværende studerende (dokumentationsrapporten s. 5). Universitetets centrale alumneportal nævnes også som et forum for dialog med dimittender (dokumentationsrapporten s. 6). Det fremgår ikke hvordan a- lumneforeningen og -portalen konkret vil blive anvendt til en systematisk dialog med dimittenderne, der kan anvendes af uddannelsens ledelse til sikring og fortsat udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Det oplyses endvidere i dokumentationen, at der afholdes et årligt informations- og diskussionsmøde om beskæftigelsesmuligheder, hvor tidligere studerende holder oplæg om deres erfaringer med at finde job (dokumentationsrapporten s. 5). Det fremgår ikke, hvordan disse møder kan eller bliver anvendt af uddannelsens 12

16 ledelse til sikring og fortsat udvikling af uddannelsens kvalitet og relevans. Det oplyses dog, at arrangementerne evalueres, og at resultaterne tilgår studielederen og underviserne, der inddrager dem i planlægningen af kommende arrangementer (supplerende dokumentation af 19. marts 2012). Det oplyses i dokumentationsmaterialet, at der på universitetsplan gennemføres dimittendundersøgelser hvert år, senest i 2009 og 2011 (dokumentationsrapporten s. 5). I undersøgelsen fra 2009 har universitetet svar fra 7 dimittender fra uddannelsen og i undersøgelsen fra 2011 har 9 af uddannelsens dimittender besvaret spørgeskemaet, sidstnævnte gav en svarprocent på 29 % (dokumentationsrapporten s. 6). Det fremgår, at undersøgelserne søger at afdække matchet mellem dimittendernes opnåede og efterspurgte kompetencer, hvilke job og branchetyper de finder beskæftigelse inden for, overgangsledigheden og vejen til det første job (dokumentationsrapporten s. 5). Af bilag 14 fremgår det, at dimittenderne oplever, at de mangler kompetencer inden for blandt andet opstart af egen virksomhed, projektledelse og sprog, og at de ønsker en større grad af erhvervsrettethed i uddannelsen. Universitetet oplyser, at resultaterne af dimittendundersøgelserne sendes til studielederen, der sørger for, at de tages op på centermøder (regelmæssige møder for ansatte på Center for Mellemøststudier), hvor der tages beslutning om eventuel handling, for eksempel i forhold til fagenes rækkefølge (supplerende dokumentation af 19. marts 2012). Andre eksempler på anvendelse af dialogen med dimittenderne er (dokumentationsrapporten s. 6): - bekræftelse af, at det projektorienterede forløb er vigtigt - afholdelse af møder mellem studerende og dimittender om jobmuligheder og karriereveje - inddragelse af internetbaserede ressourcer i undervisningen - træning af formidling gennem studenteroplæg og skriftlige opgaver Akkrediteringspanelet bemærker, at svarprocenten på dimittendundersøgelserne er lav. Som det ses nedenfor (under Beskæftigelse) har uddannelsesledelsen for nylig været i kontakt med næsten samtlige dimittender siden uddannelsens oprettelse. Akkrediteringspanelet bemærker, at uddannelsesledelsen ikke benyttede lejligheden til at indhente information om andet end dimittendernes beskæftigelse til supplement af dimittendundersøgelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Det fremgår af dokumentationen, at ledigheds- og beskæftigelsestal for uddannelsens dimittender ikke opgøres af UI, sandsynligvis fordi der er dimitteret færre end 10 studerende i opgørelsesperioden (dokumentationsrapporten s. 7). Universitetet har i stedet gennemført sin egen undersøgelse af beskæftigelsen for alle uddannelsens dimittender siden uddannelsens start i 2005 (dokumentationsrapporten s. 7 og bilag 18): Dimittendår Antal dimittender Ledige Andet * Ledighedstal for humaniora på landsplan** % % % I alt

17 *Omfatter dimittender på barsel og dimittender som det ikke har været muligt at komme i kontakt med **Kolonnen er tilføjet af ACE Denmark På besøget oplyste ledelsen, at undersøgelsen viser den nuværende beskæftigelse, og ikke dimittendernes beskæftigelse 4-19 måneder efter endt uddannelse. En sammenligning med tallene for hovedområdet på landsplan er derfor ikke mulig. Akkrediteringspanelet noterer sig, at langt de fleste dimittender er i beskæftigelse, og at tallene for dimittendårgangene 2010 og 2011 indikerer, at de fleste dimittender fra disse årgange er kommet hurtigt i beskæftigelse. Akkrediteringspanelet bemærker i forlængelse heraf, at uddannelsesledelsen og underviserne har fokus på beskæftigelsesmuligheder og på at forberede de studerende på at dimittere. Panelet ser blandt andet dette i uddannelsens obligatoriske projektorienterede forløb, anvendelsen af potentielle aftagere som gæsteforelæsere og afholdelsen af møder mellem studerende og dimittender om jobmuligheder og karriereveje. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på samme niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Universitetet oplyser, at eftersom dimittendundersøgelserne fra 2009 og 2011 havde en lav svarprocent for uddannelsens dimittender, har man udført en selvstændig undersøgelse om beskæftigelsen for alle uddannelsens 61 dimittender fra med data indsamlet via internettet og personlig kontakt (dokumentationsrapporten s. 8). Undersøgelsen viser, at der på undersøgelsestidspunktet var 5 ledige dimittender, og for 5 andre dimittenders vedkommende (heraf 2 på barsel) har man ikke kunnet få oplysninger om ansættelsesstatus (bilag 17). Bilag 20 lister stillingsbetegnelse og ansættelsessted for de resterende 51 dimittender. Stillingsbetegnelserne er blandt andre projektmedarbejder/-leder/-koordinator/-assistent, integrationsmedarbejder/-koordinator, konsulent, policy officer og fuldmægtig og ansættelsesstederne er blandt andre ministerier og kommuner, uddannelsessteder og NGO er som Mellemfolkeligt Samvirke, FN og Red Barnet. De 51 ansættelsessteder fordeler sig således: Ansættelsessted Antal Offentlige arbejdspladser i Danmark 20 NGO 7 Udenlandske arbejdspladser 5 Uddannelsesinstitutioner 9 Andet, herunder bl.a. medier og konsulentarbejde 10 (tabel udarbejdet af ACE Denmark) Akkrediteringspanelet vurderer, at langt størsteparten af dimittenderne opnår en ansættelse, der svarer til deres akademiske niveau. Akkrediteringspanelet vurderer desuden, at uddannelsens dimittender i vid udstrækning finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-9 Bilag 3: Referater fra møder i Styrelsen for Center for Mellemøststudier Bilag 4: Kommissorium for aftagerpanel for Mellemøststudier Bilag 6: Referat fra aftagerpanelmøde for Mellemøststudier, oktober 2011 Supplerende dokumentation modtaget den 19. marts 2012 Universitetets høringssvar modtaget den 30. april

18 Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Det oplyses i dokumentationen, at forskningsmiljøet bag uddannelsen udgøres af de ansatte på Center for Mellemøststudier, der for tiden tæller to professorer, tre lektorer, en lektor uden forskningspligt, to adjunkter og tre ph.d.-studerende (dokumentationsrapporten s. 10). Det oplyses, at den ene professorstilling besættes af en gæsteprofessor, der ansættes for 1 år, således at der hvert år er en ny gæsteprofessor på Centeret (dokumentationsrapporten s. 10). Det oplyses desuden, at der på centret også er ansat tre VIP (heraf en uden forskningspligt), som forskningsdækker tilegnelse af fremmedsprog og sprogundervisning i arabisk (supplerende dokumentation af 13. januar 2012). Pt. er de ansatte VIP på centret (dokumentationsrapporten s. 14 og den 2. januar 2012): - Professor Dietrich Jung - Gæsteprofessor Nasim Barham fra University of Jordan - Lektor Mehmet Ümit Necef - Lektor Peter Seeberg - Lektor Martin Hvidt - Lektor Helle Lykke Nielsen - Lektor uden forskningspligt Torben Rugberg Rasmussen - Lektor uden forskningspligt Mahmoud Nadim - Adjunkt Kirstine Sinclair - Adjunkt Götz Nordbruch - Postdoc Omar Dhahir - Ph.d-studerende Erik Mohns - Ph.d-studerende Rune Andersen - Ph.d-studerende Anne Kirstine Waage Beck Det fremgår, at forskningen på Center for Mellemøststudier har fokus på udviklingen i Mellemøsten fra det 19. århundrede og frem, med særlig vægt på det 20. og 21. århundrede, og geografisk dækker området fra Tyrkiet i nord og Sudan i syd til Marokko i vest og Iran i øst (dokumentationsrapporten s. 9). Forskningen er opdelt på to tematiske områder (dokumentationsrapporten s. 9): - Mellemøstens internationale forhold og regionale udviklinger i deres globale kontekst - Migration og kulturelle transformationer samt deres betydning for Danmark og Europa Inden for det første tema fokuseres der på følgende (dokumentationsrapporten s. 9): demokratisering, statsdannelse, politisk islam og emner knyttet til regionens sociale, kulturelle og økonomiske udvikling. Endvidere er regionens internationale og interkulturelle forbindelser, især til Europa, vigtige emner i centrets forskning. Projekterne deler den grundlæggende synsvinkel, at nutidens studie af Mellemøsten må gennemføres i en bredere global sammenhæng og inddrage aktuelle samfundsvidenskabelige teorier. Inden for det andet tema fokuseres der på følgende (dokumentationsrapporten s. 9): 15

19 I en globaliserende verden er Mellemøsten og Europa blevet ført tættere sammen. Centret behandler denne udfordring gennem forskningsprojekter om hvilken indflydelse religiøse og kulturelle variabler har på de nationale statslige planer for immigration, herunder især den danske indvandrerpolitik. Derigennem har en del af centrets ansatte samlet forskningserfaring inden for emner som kulturmøder, sikkerhed og migration, identitetsdannelse og radikalisering af islamistiske grupper, med særligt henblik på de danske, tyrkiske og bredere europæiske kontekster. Hvad angår sammenhængen mellem uddannelsens fagelementer og forskningsmiljøet har universitetet udarbejdet et skema, der lister hvilke forskere, der er knyttet til de enkelte fagelementer og hvem der underviser eller har undervist i fagelementet (dokumentationsrapporten s. 11). Et eksempel er: * markerer, at personen underviser eller har undervist i fagelementet Det fremgår af skemaet, at alle fagelementer har eller har haft en VIP som underviser, og at der for alle fagelementers vedkommende er en forskningsbasering, der udgøres af flere personer. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Det fremgår af dokumentationen, at: Center for Mellemøststudier har en lang tradition for ekstern formidling, undervisning, konsulentvirksomhed, evaluering, sparring, rekvireret forskning osv. Karakteren af denne eksterne virksomhed er forskellig og omfatter således både foredragsvirksomhed, længere undervisningsforløb, efteruddannelsesvirksomhed, udredningsopgaver, evalueringsopgaver, udarbejdelse af strategipapirer, rekvireret forskning osv. Blandt centrets eksterne samarbejdspartnere kan f.eks. nævnes Politiet, Politiets Efterretningstjeneste, Odense Kommune og andre kommunale forvaltninger, Vollsmose-sekretariatet, Udenrigsministeriet, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Studievejledningen på SDU, diverse faglige foreninger i gymnasiet og HF, Fængselsforsorgen, diverse social- og sundhedsuddannelser, Statsadvokaturen, diverse lærerseminarier samt private firmaer som f.eks. Ecco, Wittenborg, Dandy mfl. (Dokumentationsrapporten s ) Eksempler på kontrakt-/rekvireret forskning/rådgivningsarbejde er (Dokumentationsrapporten s ): konsulentarbejdet Integrated Water Resources Management in Egypt: Challenges and Opportunities udført for Verdensbanken i 2004, Udredning til Udenrigsministeriet angående Iran, flere af centrets medarbejdere udarbejdede delrapporter (2006), Projekt for Undervisningsministeriet vedr. undervisningsreformer relateret til etniske minoriteter ( ). Dokumentationen anfører endvidere, at Center for Mellemøststudier indeholder Videncenter for det moderne Mellemøsten, oprettet i 2008 efter aftale mellem Syddansk Universitet og det daværende videnskabsministerium (dokumentationsrapporten s. 11). Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen samvirker med praksis og bemærker positivt den store kontaktflade centeret har. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet oplyser, at det formelle ansvar for uddannelsens tilrettelæggelse er placeret hos studieleder og studienævnsformand, lektor Peter Seeberg og studienævnsmedlem, lektor uden forskningspligt Torben Rugberg Rasmussen (dokumentationsrapporten s. 12). Det reelle ansvar er placeret i en bredere gruppe af VIP, der inkluderer Peter Seeberg samt en faggruppe bestående af: 16

20 - Professor Dietrich Jung - Lektor Martin Hvidt - Lektor Mehmet Ümit Necef - Adjunkt Götz Nordbruch - Lektor uden forskningspligt Torben Rugberg Rasmussen - Adjunkt Kirstine Sinclair - Gæsteprofessoren, pt. professor Nasim Barham (dokumentationsrapporten s. 12) CV er for disse VIP er vedlagt som bilag, der viser at uddannelsens tilrettelæggere er aktive forskere på relevante områder. Det bemærkes, at lektoren uden forskningspligt ofte publicerer formidlingsartikler. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio Universitetet har opgjort fordelingen af undervisning ved VIP og DVIP for undervisningsåret således (dokumentationsrapporten s. 14): Tabel : Efterår 2009/forår 2010, 6 k-timer svarer til 0,25 årsværk Oversigten viser, at der i det pågældende undervisningsår ikke var DVIP tilknyttet uddannelsen. På besøget oplyste underviserne, at der sjældent anvendes DVIP på uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Det oplyses i dokumentationen, at der i studieåret (som er det senest opgjorte år hos Danske Universiteters nøgletal) var 6 VIP tilknyttet uddannelsen og 81 ressourceudløsende studerende, der optjente i alt 46,61 STÅ (dokumentationsrapporten s. 14). Sammenholdt med antal VIP-årsværk fås følgende stud/vipratio (dokumentationsrapporten s. 14): Studerende/VIP ratio, antal: 81 studerende / 6 VIP = 13,5 Studerende/VIP ratio, årsværk: 46,61 STÅ / 1,39 VIP-årsværk = 33,53 På besøget fortalte de studerende, at de oplever VIP erne som tilgængelige, og at der er mulighed for at kontakte dem med spørgsmål. Rundvisningen viste, at VIP ernes kontorer ligger tæt på undervisningslokalerne. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har opgjort forskningsmiljøets aktiviteter således (dokumentationsrapporten s. 13): 17

21 For 2008 er publikationerne opgjort som antal artikler i peer-reviewed tidsskrifter, antal artikler i videnskabelige tidsskrifter, antal videnskabelige bøger og antal bidrag til videnskabelige bøger (Danske Universiteters Nøgletal 1.1A til 1.1.D). For 2009 og 2010 er publikationerne opgjort som Artikler i tidsskrifter niveau 1, Artikler i tidsskrifter niveau 2, antal videnskabelige bøger, antal bidrag til videnskabelige bøger samt andre relevante forskningspublikationer. Endelig er forskningspublikationer i alt opgjort for de tre år. Endvidere er opgjort Anden formidling. Under Anden formidling regnes: Forskningsformidlende bog, bidrag til forskningsformidlende bog, forskningsformidlende rapport, bidrag til forskningsformidlende rapport, lærebog, bidrag til lærebog samt encyklopædiartikel. (dokumentationsrapporten s. 13) Opgørelsen dækker samlet set 17 forskere, herunder 4 forskellige gæsteprofessorer (dokumentationsrapporten s. 13). Det ses af tabellen, at opgørelsen i 2008 dækker over 7 VIP, i 2009 over 12 VIP og i 2010 over 11 VIP. Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s den 2. januar 2012 (ansatte VIP og VIP s CV er) Supplerende dokumentation modtaget den 13. januar 2012 Universitetets høringssvar modtaget den 30. april

22 Kriteriesøjle III: Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Kandidatuddannelsen udbydes i henhold til 18 i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (offentliggørelsesdato: ) om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (dokumentationsmaterialet s. 95). Universitetet oplyser at uddannelsens danske og engelske titel er (Dokumentationsrapportens legalitetsdel): - Cand.mag. i mellemøststudier - Master of Arts (MA) in Contemporary Middle Eastern Studies Universitetet anfører, at forskellen mellem den danske og den engelske titel for Center for Mellemøststudier / Centre for Contemporary Middle East Studies, går igen i uddannelsens titel, og at forskellen går tilbage til centrets start i 1980'erne (supplerende dokumentation af 16. januar 2012): I dansk kontekst var og er det korte mundrette Center for Mellemøststudier et "brand", som er kendt i den danske offentlighed, i medierne og i uddannelsessektoren. Der har derfor aldrig været et behov for at understrege, at det var samtids/nutidshistorie, simpelthen fordi det var et kendt forhold. Derimod var det også naturligt, at man i international sammenhæng, hvor der internationalt findes forskningsafdelinger/centre med fokus på ældre tids historie, præciserede, at centret arbejder med samtids/nutidshistorie. Denne forskel mellem den danske og engelske form er gået med over i uddannelserne, og derfor har det siden midten af forrige årti været således, at uddannelsens titel på dansk er cand.mag. i mellemøststudier og på engelsk Master of arts (MA) in Contemporary Middle Eastern Studies (supplerende dokumentation af 16. januar 2012). Forskellen mellem den danske og engelske titel blev berørt på besøget. Undervisernes udsagn bekræftede den supplerende dokumentation om forholdet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at den danske og engelske titel er udtryk for det samme faglige indhold og dækker kompetenceprofilen. Universitetet ansøger i forbindelse med akkrediteringen om en ændring af uddannelsens engelske titel (dokumentationsmaterialets legalitetsdel, s. 96). Uddannelsens nuværende engelske titel er Master of Arts (MA) in Contemporary Middle Eastern Studies. Universitetet ønsker at ændre titlen til Master of Arts (MA) in Contemporary Middle East Studies. Begrundelsen er, at universitetet ønsker at skabe en ensartet og konsekvent brug af Middle East Studies i centrets navn (The Centre for Contemporary Middle East Studies), uddannelsens navn og navnet på den titel, de studerende opnår efter endt uddannelse. Som det er nu, adskiller sidstnævnte sig fra de to førstnævnte, og det giver ifølge universitetet anledning til forvirring. Akkrediteringspanelet vurderer, at den nye titel vil afspejle kompetenceprofilen og uddannelsens faglige indhold, der ligger bag titlen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. 19

23 Niveau Dokumentationsmaterialet oplyser, at uddannelsens kompetenceprofils nuværende formuleringer er udarbejdet op mod Kvalifikationsnøglen, som var forløberen for Den Danske Kvalifikationsramme og inddelt i intellektuelle, faglige og praksisorienterede kompetencer (dokumentationsrapporten s. 16). Det fremgår, at det pågående arbejde med at reformulere kompetenceprofilen, så den kommer i overensstemmelse med Kvalifikationsrammens inddeling i viden, færdigheder og kompetencer, vil få effekt med en studieordningsændring fra og med 1. september 2012 (dokumentationsrapporten s. 16). Det oplyses desuden, at det er vedtaget at tilføje følgende kompetencemål til den nuværende kompetenceprofil (dokumentationsrapporten s. 16 og studieordningens bilag 1b): - be able in a practical sense to manage taking part in work processes, which require abilities to deal with complex and unpredictable situations and call for new solutions - be able to make concrete contributions to work involving information, planning or development for organizations, institutions and business concerns working with the Middle East on the basis of their solid knowledge about the area - be able further to develop their broad professional capabilities and specific skills relevant for competences and job prospects related to the study programme Universitetet har udarbejdet et skema, som viser sammenhængen mellem uddannelsen kompetenceprofil og Kvalifikationsrammen (bilag 24). Et eksempel ses nedenfor. Akkrediteringspanelet bemærker, at kvalifikationsrammens mål om kompetencer inden for formidling til ikke-specialister ikke er dækket af uddannelsens kompetenceprofil. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s og samt rapportens legalitetsdel Bilag 1b: Rettelser til kompetenceprofil godkendt af studienævnet Bilag 24: Sammenligning af kompetenceprofil og kvalifikationsramme, kandidatuddannelsen i mellemøststudier Supplerende dokumentation modtaget den 16. januar

24 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til uddannelsen er som følger (supplerende dokumentation af 16. januar 2012): Students are required on their B.A. course to have acquired a basic introduction to the two subject areas in which they will specialise in Middle East Studies, namely: A) History and social relations (subjects and topics such as social relations (including comparative social description), historical analysis, international politics and international economics as well as political science and political structures) and B) Culture (subjects and topics such as history of culture, intercultural relations, cultural analysis alongside media and literature). Within these two main areas students should have acquired a minimum of 60 ECTS (with a minimum of 10 ECTS in each area). A part of the ECTS requirement can be met if the areas mentioned are included in a B.A. project. In this regard B.A. degrees in History, English, Religion, French, Journalism, Ethnography, Geography, Negot and Philosophy provide direct access to the M.A. degree course. B.A. graduates in Media Studies and Political Science can be accepted for the course under the following conditions: - B.A. graduates in Media Studies will be accepted for the course if they have the relevant options (and thereby fulfill the requirements) or, in the case of single subject B.A. graduates have topic of preference and a B.A. project that fulfils the requirement for a minimum of 10 ECTS in the main area of History and Social Relations. - B.A. graduates in Political Science will be able to be accepted if they have options with culture as their content (7.5 ECTS) and a relevant B.A. project in order to ensure a minimum of 10 ECTS in the main area of Culture. Students with B.A. degrees in other academically related areas will be able to be accepted on specific assessment by the Board of Studies, if in their B.A. degree they have fulfilled the requirement for a minimum of 60 ECTS points in the two main areas with a minimum of 10 ECTS points in each area. Required English levels: Danish English level B - general entry requirement - compares to: IELTS 6.5 or TOEFL 575/230/88 or CAE with a min. result of C. Universitetet oplyser, at uddannelsens faglige niveau tager udgangspunkt i den viden om historie og samfundsforhold samt kultur, som den studerende har opnået på sin bacheloruddannelse. Der bygges videre på den studerendes viden og kendskab til metoder og teorier inden for kultur, historie og samfund for med udgangspunkt heri at introducere viden om historie, samfund og kultur i Mellemøsten (dokumentationsrapporten s. 18). Universitetet redegør for, at fagelementerne på første semester har til hensigt at etablere et fælles niveau inden for fagområdet ved at give de studerende et metodisk overblik og baggrundshistorie om disciplinens udvikling og aktuelle forskningsdiskussioner samt forståelse for samfundsmæssige udviklingsprocesser i de lande uddannelsen dækker (dokumentationsrapporten s. 18). I forhold til andet og tredje semester anfører 21

25 universitetet, at de obligatoriske fag skaber nye indsigter inden for fagområdet og træner de studerende i selvstændig kulturanalyse, mens de valgfrie elementer udbygger de opnåede kompetencer (dokumentationsrapporten s. 18). Det projektorienterede forløb på tredje semester skal bringe den studerendes viden, færdigheder og kompetencer i anvendelse og endelig skal de studerende i specialet arbejde selvstændigt med en relevant problemstilling (dokumentationsrapporten s. 18). I forlængelse heraf oplyser universitetet, at der har ikke været særlige vanskeligheder for bachelorer fra de typiske uddannelser med at klare uddannelsens udfordringer (dokumentationsrapporten s. 18). Det samme oplyses at gøre sig gældende for de studerende fra udlandet, der typisk har haft en bacheloruddannelse i statskundskab, historie eller lignende (dokumentationsrapporten s ). Der er blandt andet optaget studerende fra de baltiske lande, Cypern, England, Italien, Rumænien, Sverige, Tjekkiet og Tyskland (dokumentationsrapporten s. 18). På besøget spurgte Akkrediteringspanelet ind til, hvordan den pædagogiske udfordring med det brede adgangsgrundlag løftes i praksis. Underviserne fortalte, at det er tænkt ind i uddannelsens struktur, således at uddannelsen starter introducerende og bredt. Underviserne fortalte endvidere, at de oplever en synergieffekt blandt de studerende, når de forskellige fagligheder sættes i spil i forhold til studiet af mellemøsten. Det fremgik, at underviserne oplever, at de studerendes forskellige fagligheder supplerer hinanden og medvirker til at sikre det faglige niveau. Det er Akkrediteringspanelets indtryk, at underviserne er opmærksomme på, at ikke alle studerende har forhåndskundskaber inden for mellemøsten, og at de studerende for eksempel har forskellige kompetencer inden for videnskabsteori og metode. Efter besøget er det desuden panelets indtryk, at underviserne taler sammen om løsningen af de pædagogiske udfordringer. De studerende som Akkrediteringspanelet mødte på besøget repræsenterede et bredt udsnit af adgangsgrundlaget, og deres baggrund spændte fra sprogofficer i militæret over filosofi og arabisk til international relations. De studerende bekræftede undervisernes udsagn om synergieffekt og udtalte, at de oplever uddannelsen er tilrettelagt, så den tager hensyn til det brede adgangsgrundlag. Enkelte studerende havde oplevet at skulle gøre en ekstra indsats i et fag, men fandt kravene rimelige. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng fra adgangsgrundlaget til uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Til at illustrere uddannelsens faglige progression har universitetet udarbejdet en figur, se næste side (dokumentationsrapporten s. 20). Figuren er suppleret med en redegørelse (dokumentationsrapporten s ), hvor det oplyses, at uddannelsen indledes med fagelementer, der introducerer til de centrale felter inden for fagområdet, at disse fagelementer senere på uddannelsen suppleres med valgfag, som udgøres af udvalgte fagområder eller geografisk/politiske emner, og at uddannelsens projektorienterede forløb på tredje semester baserer sig på den opnåede faglighed. Endelig oplyses det, at det afsluttende speciale skal demonstrere den studerendes evner til selvstændigt arbejde, herunder at afgrænse et problemområde, dokumentere akademiske færdigheder samt teoretisk og metodisk kompetence og sikkerhed (dokumentationsrapporten s. 20). På mødet med uddannelsesledelsen fortalte de, at formålet med uddannelsen lige fra dens oprettelse har været at tilbyde en uddannelse inden for det mellemøstlige område, der kunne udgøre en overbygning eller specialisering for studerende der kommer fra andre faglige områder, som ikke nødvendigvis beskæftiger sig direkte med mellemøsten, men hvor kombinationen med mellemøststudier kan give en interessant og relevant profil. På besøget oplyste de studerende, at de oplever, at de udvikler sig fagligt i løbet af uddannelsen. Såvel studerende med en bacheloruddannelse, der ikke er beslægtet med uddannelsens fagområde, og studerende med en baggrund i en uddannelse der ligger tættere på fagområdet fortalte, at de oplever faglig udvikling. 22

26 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester, og at de studerende når et kandidatniveau. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Sammenhængen mellem uddannelsens fagelementers læringsmål og kompetenceprofilen er dokumenteret i et skema, se næste side (bilag 25). Kompetenceprofilen er opdelt i generelle kompetencemål og fagspecifikke kompetencemål (Studieordningen, bilag 1). Et eksempel er mål nr. 4: Students should be able to make a critical assessment of the subject s various theories and methods. I skemaet oplyses, at målet indfries gennem modulerne History of research on the Middle East, Mediterranean Perspectives, Politics and International Politics in the Middle East, Dissertation. 23

27 Hvad angår sammenhængen mellem uddannelsens specifikke kompetencemål og kompetenceprofilen er et eksempel (bilag 25): Have a firm theoretical and methodological basis in modern history and in social and cultural analysis with particular reference to the academic history of Middle East research 12. Introduction to History and Society of the Middle East students should be able to analyse illustrative examples from a variety of Middle Eastern contexts during the period. 13. History of research on the Middle East Students should be able to demonstrate understanding of and independently analyse a variety of analytical strategies, academic traditions and ideologies that have had significance both for the subject and for an understanding of the Middle East. 15. Culture and Religion in the Middle East At the conclusion of the course students should be able to present and analyse cultural, religious and anthropological issues in the modern Middle East, i.e. should be able to take a cultural analytical perspective and independently and systematically be able to analyse issues relating to, for example, Islam, cultural relations, gender politics or popular culture. 16. Politics and International Politics in the Middle East The aim of the course is that students should be able to demonstrate that they have an overview of the political development in the individual countries and in the region as a whole and that they understand the international aspects of the political challenges facing the Middle East. In addition the aim is for students to show a confident command of theories dealing with the phenomena dealt with on the course. 17. Special Study area 1 and 2 The aim of the course is that the students should be able to demonstrate relevant knowledge about and a confident command of the theoretical aspects of the phenomena that are covered on the course. Students should be able to demonstrate particular understanding of a selected theme or a selected geographical area in the Middle East. Furthermore students should provide documentation for their understanding of relevant research strategies in research on this particular theme or geographical area. 24

28 Akkrediteringspanelet bemærkede før høringen, at det ikke er tydeligt hvor på uddannelsen de studerende opnår viden, færdigheder og kompetencer, der indfrier kvalifikationsrammens mål om formidling til ikkespecialister, jf. kriterium 3. Universitetet skriver i høringssvaret: Hertil bemærkes, at træningen i formidling i forbindelse med undervisningen i form af oplæg, skriftlige opgaver og rapporter i kombination med formidlingsaktiviteter i tilknytning til det projektorienterede forløb sigter mod at indfri kravet om formidling til ikke-specialister (høringssvar af 30. april 2012). Efter høringen opretholder akkrediteringspanelet bemærkningen, idet træning i formidling til ikke-specialister ikke fremgår af uddannelsens studieordning og panelet vurderer, at de studerendes oplæg, skriftlige opgaver etc. først og fremmest har en akademisk målgruppe givet fagelementernes læringsmål. Før høringen bemærkede akkrediteringspanelet desuden, at nogle studerende som deres projektorienterede forløb har været på sprogskole. Universitetet skriver i høringssvaret: Hertil bemærkes, at studieordningen for uddannelsen ikke opererer med sprogkurser som en mulighed i forbindelse med det projektorienterede forløb og derfor kan dette ikke tages på en sprogskole. Det er ikke desto mindre i et mindre antal tilfælde blevet accepteret i centrets Studienævn, at studerende får godkendt et ophold ved en sprogskole som projektorienteret forløb. I sagens natur er disse enkelttilfælde og tager udgangspunkt i en konkret vurdering af de specifikke sager. I nogle tilfælde har der været tale om studerende med udenlandsk baggrund, som allerede har flerårige erfaringer i Mellemøsten og derfor vurderes at leve op til formuleringen om Students should be able in a practical sense to manage taking part in work processes, which require abilities to deal with complex and unpredictable situations and call for new solutions. På baggrund af høringssvaret konstaterer Akkrediteringspanelet, at sprogskoleophold ikke indgår som en mulighed i uddannelsen, jf. Studieordningen, men at et antal studerende har afviklet deres projektorienterede forløb på en sprogskole på baggrund af en individuelt opnået tilladelse. Akkrediteringspanelet vurderer også efter høringen, at selv om sprogfærdigheder kan være relevante i beskæftigelsesøjemed, kan et sprogskoleophold ikke medvirke til indfrielsen af kompetenceprofilens mål: Students should be able in a practical sense to manage taking part in work processes, which require abilities to deal with complex and unpredictable situations and call for new solutions (Studieordningen, bilag 1). Panelet vurderer, at studerendes erfaringer fra Mellemøsten forud for uddannelsen ikke sikrer indfrielse af målet, da de er opnået før for den studerendes uddannelsesspecifikke læring. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Det fremgår af dokumentationen, at frafaldet på uddannelsen for de seneste 3 opgjorte år ser således ud (dokumentationsrapporten s. 21): Tabellen viser, at frafaldet ligger inden for frafaldet på hovedområdet på landsplan + 33 % med undtagelse af årgang 2007, hvor frafaldet ligger det en smule over denne grænse. Universitetet oplyser, at de 6 frafaldne på 25

29 denne årgang dækker over to studerende, der blev genoptaget på uddannelsen i 2010, to studerende der aldrig påbegyndte uddannelsen og to reelt frafaldne (dokumentationsrapporten s. 21). Universitetet redegør for en række tiltag, der har til hensigt at forhindre frafald på uddannelsen (dokumentationsrapporten s ): - Studiemiljø: Der afholdes arrangementer udover undervisningen, blandt andet film, foredrag og forelæsninger ved forskere med relevans for uddannelsens fagområde (Odense Lectures). - Studiestart: Informationsarrangement i forbindelse med studiestart der introducerer til underviserne, centeret, studieordningen, undervisningsmaterialet og blackboard [universitetets e-læringsplatform]. - Undervisning: Undervisningen er samlet på to dage om ugen, også for at sikre et højt fremmøde og bedre studiemiljøet (mange studerende bor i Jylland og på Sjælland). - Projektorienteret forløb: I slutningen af 1. semester afholdes et informationsmøde om det projektorienterede forløb. Formålet er at starte de studerendes proces med at finde en egnet organisation/institution tidligt. - Samtaler med studerende, der det seneste år har optjent mindre end 45 ECTS-point. - Hvert efterår sendes brev til studerende, der ikke har været studieaktive i et år. Den studerende får tilbud om samtale og vejledning og eventuelle støtteforanstaltninger. - Der afholdes specialeseminarer på fakultetsniveau i forbindelse med opstarten af specialet. Fakultetet tilbyder også specialeworkshops. På besøget fortalte de studerende, at de ikke oplever, at uddannelsens struktur op opbygning er studietidsforlængende. De studerende oplyste, at dem der forsinkes, ofte bliver det i forbindelse med det projektorienterede forløb, som flere studerende ønsker at bruge mere tid på end 10 ECTS-point. På mødet med underviserne fortalte de, at det projektorienterede forløbs omfang er blevet diskuteret flere gange, men at omfanget på 10 ECTS-point fastholdes for at sikre en god balance mellem kursusfag og praksisophold. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens ledelse og undervisere har fokus på fastholdelse af de studerende og tilrettelæggelse af uddannelsen i forhold til at sikre gennemførsel. Prøveformer Det oplyses i dokumentationen, at følgende prøveformer anvendes på uddannelsen (dokumentationsrapporten s ): - Hjemmeopgave, anvendes i disciplinen Introduction to History and Society in the Middle East - Arbejdsrapport, anvendes i disciplinen Work placement - Mundtlig prøve eller hjemmeopgave, anvendes i disciplinerne History of research on the Middle East, Mediterranean Perspectives, Culture and Religion in the Middle East, Politics and International Politics in the Middle East, Special study area 1, Special study area 2, Economics and Natural Resources in the Middle East - Specialet: Skriftlig hjemmeopgave Det fremgår, at for størstedelen af modulernes vedkommende kan den studerende vælge mellem to prøveformer, dog skal mindst 3 af disse prøver afvikles som skriftlige opgaver (dokumentationsrapporten s. 23). Det anføres at formålet med at lade de studerende selv vælge prøveformen har været at prøveformerne skal afspejle den studerendes motivation og interesse, og for at give fleksibilitet til den studerendes planlægning af sit studie (dokumentationsrapporten s. 23). Det oplyses, at de studerende typisk vælger 2 mundtlige og 1 skriftlig eksamen per semester. (dokumentationsrapporten s. 23). Det anføres, at universitetet har gennemført et udviklingsarbejde om prøveformer i 2011, og på baggrund heraf har til hensigt at begrænse valgfriheden fremover, til fordel for et system, der mere præcist udprøver de kompetencer, der er knyttet til de enkelte discipliner. (dokumentationsrapporten s. 21). Det oplyses, at initiativet til ændringerne er kommet fra underviserne (supplerende dokumentation af 19. marts 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. 26

30 Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at universitetets kvalitetssikringspolitik indeholder en delpolitik, der omhandler universitetspædagogik, herunder kompetenceudvikling af undervisere (VIP, DVIP og ph.d.- studerende) og anerkendelse af pædagogisk praksis og udvikling (dokumentationsrapporten s. 24). Det Humanistiske Fakultet, som uddannelsen hører under, har i overensstemmelse med delpolitikken implementeret krav om undervisningsportfolio ved nyansættelser, mens strategien for pædagogisk kompetenceudvikling af allerede ansatte VIP, herunder undervisningsportfolio og udviklingsplan for den enkelte VIP, endnu ikke er færdigudviklet (dokumentationsrapporten s. 24). Det oplyses, at adjunkter gennemgår det obligatoriske adjunktpædagogikum, og at post doc s og fastansatte undervisere (for eksempel lektorer og professorer) uden et universitetspædagogisk undervisningsforløb bag sig også har mulighed for at deltage (dokumentationsrapporten s. 24). På universitetsplan udbydes desuden kurser og temadage som er åbne for alle VIP (dokumentationsrapporten s. 24). I forhold til uddannelsens undervisere oplyser universitetet, at Pædagogiske emner drøftes jævnligt i undervisernes faggruppe og på regelmæssige centermøder, ligesom pædagogiske emner drøftes næsten dagligt uformelt mellem underviserne, når problemerne opstår (dokumentationsrapporten s. 24). Det oplyses desuden, at pædagogisk kompetenceudvikling er en del af MUS (supplerende dokumentation af 13. januar 2012) På mødet med underviserne fik akkrediteringspanelet indtryk af, at underviserne har opmærksomhed på det pædagogiske og didaktiske og jævnligt taler sammen om deres undervisning på uddannelsen, blandt andet i forhold til sikringen af det faglige niveau. Panelet bemærker dog, at det ikke er tydeligt, hvordan dialogen omsættes til beslutninger og handlinger der udvikler den pædagogiske afvikling af uddannelsen. Det oplyses, at undervisningssproget på uddannelsen er engelsk og at underviserne opfordres til at tage engelskkurser (dokumentationsrapporten s. 25). Uddannelsesledelsen oplyste på besøget, at det på fakultetsniveau er besluttet, at alle der underviser på engelsk skal certificeres til det, og udleverede det vedtagne forslag (supplerende dokumentation af 7. februar 2012). Det fremgår af papiret, at certificeringen vil indeholde en individuel test og behovsanalyse med efterfølgende individuelt tilrettelagt sproglig kompetenceudvikling. På besøget fortalte underviserne, at ikke bare undervisningen, men også alle interne møder på centeret foregår på engelsk, hvilket er medvirkende til at løfte niveauet. De studerende fortalte, at de finder undervisernes niveau tilfredsstillende og at de mange udenlandske studerende var med til at sikre, at alle taler engelsk hele tiden. Før høringen bemærkede Akkrediteringspanelet, at det ikke fremgår, hvor langt fakultetet er nået i forhold til implementeringen af individuelle undervisningsportfolio for uddannelsens undervisere. Universitetet skriver i høringssvaret: Hertil bemærkes, at fakultetet har besluttet at implementere undervisningsportfolio for alle VIP i løbet af Der nedsættes på førstkommende uddannelsesrådsmøde en arbejdsgruppe med deadline i det tidlige efterår, der får i opdrag at udarbejde en konkret model for ordningen, idet der trækkes på erfaringer fra den igangværende implementering på de samfundsvidenskabelige og tekniske fakulteter samt fra Center for Universitetspædagogik. Center for Universitetspædagogik arbejder pt. på en model for undervisningsportfolio. Efter høringen konstaterer Akkrediteringspanelet, at det fremgår af bilag 43, at delpolitikken for universitetspædagogik, som omfatter bestemmelser om individuelle undervisningsportfolio, er fra Akkrediteringspanelet bemærker det lange tidsrum fra vedtagelsen af delpolitikken til implementeringen på fakultetet. 27

31 Hvad angår de studerendes evaluering af undervisernes pædagogiske kompetencer fremgår det, at det evalueringsskema der anvendes på uddannelsen indeholder spørgsmål inden for emnet (dokumentationsrapporten s. 25 og bilag 31): - Do you find that the teaching reflects educational and pedagogical considerations matching the course profile and university standards? - Do you find that the teacher has managed to establish a relevant working environment? Det oplyses, at alle moduler evalueres, hver gang de har været udbudt, og at resultaterne opgøres af sekretariatet, hvorefter de leveres til de involverede undervisere, studielederen og studienævnet til behandling (dokumentationsrapporten s. 32). Det fremgår, at studielederen har ansvar for at tage en samtale med undervisere i de tilfælde hvor evalueringerne giver grundlag herfor (dokumentationsrapporten s. 32). Der gives flere eksempler på anvendelse af de studerendes evalueringer (dokumentationsrapporten s. 32): - Der er nu en konsekvent anvendelse af Blackboard [universitetets e-læringsplatform] - Undervisningen er blevet samlet på to ugentlige dage - Fagelementet Introduction to history and society in the Middle East inkluderer nu individuel vejledning i at skrive opgaver På besøget bekræftede de studerende, at undervisningens afvikling evalueres, og at de oplever lydhørhed i forhold til kritik. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen, og at de studerendes evalueringer af undervisningen indhentes og anvendes i udviklingen og kvalitetssikringen af uddannelsen. Fysiske forhold Dokumentationsmaterialet oplyser, at undervisningen foregår i lokaler, der ligger i umiddelbar nærhed af centeret (inklusive sekretariat, mødelokaler, vejlederens kontor og opslagstavler) og såvel studielederens som undervisernes kontorer (dokumentationsrapporten s. 26). Rundvisningen viste desuden, at de studerende har et fællesrum til deres rådighed, som også ligger tæt på centeret og undervisningslokalerne. På besøget fortalte de studerende, at de er tilfredse med de fysiske rammer og at der er gode lokaler til studiegrupper. Det fremgår, at universitetet med jævne mellemrum gennemfører en UMV for såvel hel- som deltidsstuderende, senest i 2010 (dokumentationsrapporten s. 26). Hovedkonklusionerne viser, at de studerende generelt er rimeligt tilfredse med de fysiske studieforhold på universitetet med enkelte problemer omkring blandt andet rengøring, søgemuligheder på hjemmesiden og studiestart (dokumentationsrapporten s. 27). Akkrediteringspanelet bemærker, at svarprocenten på UMV en er 16,4 % for heltidsstuderende og 9,3 % for deltidsstuderende hvilket vurderes at vanskeliggøre generaliseringer af resultaterne. Universitetet oplyser, at der på universitetsniveau er udarbejdet en handlingsplan for heltidsstuderende på baggrund af UMV en fra 2010, der i høj grad er udmøntet i et projekt med titlen De studerende i centrum (supplerende dokumentation af 13. januar 2012). Det fremgår, at undersøgelsen ikke har givet anledning til ændringer på Center for Mellemøststudier, da uddannelsens studerende giver udtryk for tilfredshed med de fysiske rammer (supplerende dokumentation af 13. januar 2012). Før høringen bemærkede Akkrediteringspanelet kritisk, at spørgsmål om de fysiske rammer ikke indgår i det evalueringsskema, som anvendes til evaluering af kurser og moduler. Panelet vurderer, at dette emne burde indgå, særligt når den lave svarprocent på UMV erne gør, at uddannelsesledelsen ikke får reel information om området derfra. Universitetet skriver i høringssvaret: 28

32 Det er korrekt, at de fysiske rammer ikke eksplicit indgår i det systematisk anvendte evalueringsskema. Dette betyder imidlertid ikke, at spørgsmålet ikke tages op med de studerende. Uddannelsen har siden sin etablering i 2005 anvendt nye eller næsten nye undervisningsfaciliteter, som er forsynet med opdateret undervisningsteknologi. Centret lægger meget vægt på at stille faciliteter til rådighed for de studerende, herunder mødelokaler, læsefaciliteter, lokaler til sociale arrangementer og anvendelsen af disse diskuteres og evalueres i forbindelse med de konkrete arrangementer og i løbende dialog. Det skal dog bemærkes, at vi finder panelets bemærkning om de fysiske rammer og evalueringsskemaet relevant, og vi vil på et kommende studienævnsmøde drøfte dette. På baggrund af høringssvaret opretholder Akkrediteringspanelet ovenstående bemærkning og vurdering, men bemærker samtidig positivt, at institutionen har fokus på området og vil drøfte forholdet i Studienævnet. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet Det fremgår af dokumentationen, at udlandsophold på uddannelsen mest forekommer i forbindelse med det projektorienterede forløb. Forløbet er obligatorisk og de studerende anbefales at tage forløbet i udlandet, nærmere bestemt i mellemøsten (dokumentationsrapporten s. 27). Det oplyses, at de fleste lande inden for uddannelsens geografiske afgrænsning har været brugt af en studerende til et projektorienteret forløb. Antallet af studerende, der tog til udlandet i studieårene , og er angivet (dokumentationsrapporten s. 28). Andelen udgør mellem ¼ og ½ af årgangen. På besøget oplyste underviserne og de studerende, at der afholdes et informationsmøde om det projektorienterede forløb, og at de studerende har adgang til en mappe, hvor alle tidligere anvendte institutioner, organisationer etc. er samlet. De studerende fortalte desuden, at de oplever at få hjælp og støtte til at finde et egnet sted til det projektorienterede forløb. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s og 32 Bilag 1: Studieordning for kandidatuddannelsen i mellemøststudier 2010 Bilag 25: Sammenhæng mellem målbeskrivelser og kompetenceprofil, kandidatuddannelsen i mellemøststudier Bilag 31: Evalueringsskema for kandidatuddannelsen i mellemøststudier Bilag 43: Delpolitik for universitetspædagogik Supplerende dokumentation modtaget den 13. januar 2012 Supplerende dokumentation modtaget den 16. januar 2012 Supplerende dokumentation modtaget den 7. februar 2012 supplerende dokumentation modtaget den 19. marts 2012 Universitetets høringssvar modtaget den 30. april

33 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Kvalitetsarbejdet ved SDU omfatter en kvalitetspolitik (herunder 8 delpolitikker), en kvalitetsorganisation (ansvarsfordeling) og dokumentation for opfyldelse af kvalitetspolitikken. SDU s kvalitetspolitik består af otte delpolitikker som dækker: optagelse og markedskommunikation studiestart studieledelse og studieadministration universitetspædagogik studiemiljø prøveformer og undervisningsevaluering arbejdsmarked og livslang læring udvikling af ny uddannelse ( Hver delpolitik indeholder en overordnet målsætning, standarder for målsætningen (specifikke mål og procedurer), guidelines (udspecificerede procedurer samt best practice), indikatorer for målsætningens opfyldelse og ansvarsfordeling. Det fremgår, at delpolitikkerne i foråret 2009 formelt blev overdraget til fakulteter, fællesområdet og biblioteket med henblik på endelig implementering, og det varierer fakulteterne imellem, hvor langt de er i implementeringsprocessen. I efteråret 2009 og i foråret 2010 er der blevet fulgt op på graden af målopfyldelse for to af delpolitikkerne, og det fremgår, at der blev udvist stor interesse fra organisationen i forhold til god praksis og videreudvikling af kvalitetspolitikken. Med udgangspunkt i de hidtil gennemførte opfølgninger, international inspiration og et ønske om øget fokus på decentralt ejerskab har direktionen i 2011 godkendt en omlægning af systemet til dokumentation og opfølgning på delpolitikkerne. Graden af målopfyldelse vil således fremadrettet blive dokumenteret i en uddannelsesberetning, der årligt skal gøre status for kvalitetsarbejdet på den enkelte uddannelse samt kvalificere den årlige, kvalitative udviklingsorienterede dialog mellem uddannelsesledelsen og fakultetsledelsen. Skabelonen til uddannelsesberetningen er inddelt i fire afsnit (se også figur 5.1 nedenfor): - En kort status på det foregående års handlingsplan - En uddannelsesstrategisk analyse, eksempelvis en SWOT-analyse af uddannelsen der både kan indeholde interne og eksterne forhold - Uddannelsens status i forhold til kvalitetssikringssystemets 8 delpolitikker hvad angår uddannelsesrelevante aspekter - En handlingsplan for det kommende år De enkelte uddannelsesberetninger samles til en beretning på fakultets- og institutionsniveau og fungerer på den måde som informationsflow mellem uddannelses-, fakultets- og institutionsniveau (Dokumentationsrapporten s. 31). Forløbet fremgår af figur 5.1 nedenfor. 30

34 Figur 5.1. Indhold, gennemløb og anvendelse af uddannelsesberetning på SDU Kilde: Endvidere arbejdes der på at udvikle en fælles SDU-procedure for evalueringer af hele uddannelser, der skal tage udgangspunkt i de erfaringer, der allerede er gjort ad hoc og med forskellige tilgange. Arbejdet pågår fortsat, hvilket skyldes, at universitetet siden opstarten af arbejdet har rettet fokus mod at omlægge opfølgningsmetoden til uddannelsesberetningerne, samt at evalueringen af hele uddannelser tænkes sammen med det igangværende arbejde (Dokumentationsrapporten s. 31; Supplerende dokumentation af 28. oktober 2011). Akkrediteringspanelet vurderer, at SDU har en kvalitetssikringspolitik med beskrevne procedurer og ansvarsfordeling. Ansvarsfordeling Direktionen har det overordnede ansvar for kvalitetssikringssystemet på SDU. Derudover har SDU nedsat et Kvalitetsudviklingsråd (KUR-U), som koordinerer og overvåger arbejdet med uddannelseskvalitet, og en Studieadministrativ koordineringsgruppe, som understøtter og medvirker til implementeringen af de otte delpolitikker på fakultetsniveau og på fællesområdet ( Implementerings- og opfølgningsprocessen samt den overordnede ansvarsfordeling er illustreret i følgende model: 31

35 I delpolitikkerne udspecificeres ansvaret for de enkelte målsætninger, og det fremgår blandt andet, at både direktionen, sekretariater, dekaner, institutledere og studienævn/studieledere er omfattet af modellen og har ansvaret for implementering af hver deres dele af politikkerne. Der er opstillet indikatorer af både kvantitativ og kvalitativ karakter, som de ansvarlige skal forholde sig til. Med udgangspunkt i det øgede fokus på decentralt ejerskab beskriver universitetet, at den egentlige realisering af kvalitetsarbejdet skal finde sted så tæt på læringsmiljøer og uddannelsesfunktioner som muligt, dvs. gennem studieledelse og studieadministration samt de enkelte undervisere (Dokumentationsrapport, s. 30). Akkrediteringspanelet vurderer, at der er beskrevet en ansvarsfordeling i SDU s kvalitetssikringssystem. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG For at illustrere sammenhængen mellem Standards and Guidelines for Quality Assurance in the European Higher Education Area (ESG) og kvalitetssikringssystemet har universitetet vedlagt følgende tabel (bilag 34): Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af tabellen, at de enkelte ESG-punkter dækkes af en til flere delpolitikker samt supplerende dokumenter. 32