Sårbarhed og anbefalinger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sårbarhed og anbefalinger"

Transkript

1 Egebæk-Hviding Egebæk-Hvidings historie er knyttet til to små bydannelser, der i dag opfattes som en helhed, men som tidligere har været to selvstændige grænsebyer nemlig Egebæk i Danmark og Hviding, der mellem 1864 og frem til Genforeningen i 1920 hørte til Tyskland. I 1887 blev banen Ribe-Tønder anlagt, og i de to grænsebyer blev der opført et langstrakt stationsanlæg i tidens historicistiske stil. Den gamle stationsbebyggelse udgør stadig et ualmindelig homogent og sammenhængende anlæg, som i høj grad er karaktergivende for byen. Det funktionsbestemte anlæg består af en lang sammenhængende hovedfløj, der ligger ud til jernbanen. Foran det langsgående hovedhus ligger en række bygninger i forskellige volumener og udtryk. De er alle opført i et fælles formsprog og en arkitektur knyttet til hovedhuset. De har alle fine variationer, der afspejler såvel de forskellige bygningers funktion, som deres placering i det indbyrdes hierarki. De forskelligartede bygninger udgør Forløbet langs Ribevejs vestside består primært af lave, fritliggende enfamiliehuse med store frontkviste samt enkelte huse i to etager. De enkle huse er opført som variationer over samme tema. en klart defineret og samlet struktur, der bindes sammen til en helhed ved en konsekvent materialeholdning samt af udformningen af detaljer m.m. Stationsbebyggelsen afgrænses af den karaktergivende beplantning langs jernbanen. Den gamle stationsbebyggelse udgør et ualmindelig homogent og sammenhængende anlæg. I den langstrakte hovedfløj er to markante hovedpartier, der begge er markeret med centralt placeret midterparti med et fremhævet indgangsparti. 82 vadehave t kultur arvsatl as

2 Ved Genforeningen i 1920 blev det store stationsanlæg overflødigt. Bygningerne blev konverteret til psykiatrisk hospital, og en ny station blev opført syd for byen. Over for det gamle stationsanlæg ligger et mindre bebyggelsesforløb fra begyndelsen af 1900-tallet med en række tidstypiske og velproportionerede gadehuse, der er opført som variationer over samme tema. VESTER VEDSTED BÆK Gl. Kro Sårbarhed og anbefalinger Det helstøbte hospitalsanlæg er sårbart over for udskiftning af originale bygningsdele eller nye tilføjelser og tilbygninger, der ikke er opført i overensstemmelse med de eksisterende kvaliteter. Den karaktergivende stationsbybebyggelse langs Ribevej er ligeledes sårbar over for yderligere udskiftninger af tage, vinduer og døre samt af ændringer fra blank mur til pudset eller vandskuret murværk. RIBEVEJ Ved kommende istandsættelser må det anbefales at anvende skifer og teglsten af samme type og kvalitet som hidtil. Det samme princip gælder ved istandsættelse af det karakteristiske og fint forarbejde træværk ved spær- og bjælkender samt vindskeder m.m. I anlægget er bevaret et stort antal originale vinduer, der ligeledes udgør en væsentlig del af anlæggets bevaringsværdier, som bør sikres ved kommende istandsættelser. Psykiatrisk hospital Hospitalet udgør en dominerende struktur i byen Rigsgrænse Selv om de enkelte huse langs Ribevej i nogen grad er præget af nyere ombygninger og ændringer, kan man fortsat styrke bebyggelsens kvaliteter. I den nordlige del af bebyggelsen er beplantningen rumdannende og danner en god væg i byrummet, som det er vigtigt at fastholde. Egebæk-Hviding 1:.000 Station bebyggede s truk turer på l ande t 83

3 Råhede Råhede ligger i et klart geografisk skel mellem geest og marsk. Dette opleves særligt i den vestlige del af byen, hvorfra der er et betagende udsyn over de vidtstrakte marskområder samt mod den fritliggende Hviding Kirke, der ligger hævet på bakkerne sydvest for landsbyen. Byen er en vejklyngeby, og den ældre struktur opleves tydeligt i byen, hvor et stort antal af de ældre gårde stadig ligger på de ældre placeringer langs det forgrenede vejnet, om end gårdene i dag er noget ombyggede. I tiden efter 1900 har byen udviklet sig inden for den ældre landsbys område med en række villaprægede enkelthuse, der danner en lille, sluttet struktur i midtby. Landsbyen Råhede har en velbevaret struktur, der er karakteriseret af en tæt sammenhæng med det omkringliggende landskab. Byen har i særlig grad bevaret sin afgrænsning til det åbne land, og det er stadig den gamle gårdkrans, som omslutter landsbydannelsen. Strukturelt udgør gårdbebyggelsen en velbevaret helhed, og gårdene ligger alle i en velbevaret og klar sammenhæng med det omkringliggende landskab. Flere af gårdene er stadig aktive landbrug, der er tilpassede nyere produktionsformer med større lader, udlænger m.m., og de store produktionsbygninger præger oplevelsen af byen. Råhede 1:.000 ENDERUP MØLLEVEJ Kig over marsk mod dige RÅHEDE ENGE RÅHEDEVEJ HVIDING KIRKEVEJ Kig mod kirke RÅHEDEVEJ Kirke 84 vadehave t kultur arvsatl as

4 Råhede ligger i en velbevaret sammenhæng med det omkringliggende landskab. Fra Enderup Møllevej er der vidt udsyn over marsken. Produktionsbygningerne er knyttede til de gamle gårdanlæg og har ikke slået den eksisterende struktur i stykker, som det ellers ofte ses. og de bygninger, der har bevaret deres originale præg, bør man fortsat værne om. Sårbarhed og anbefalinger Landsbyen er særlig sårbar over for eventuelle byudvidelser, bygninger eller beplantning, der slører byens sammenhæng med det åbne landskab. Dette gælder særligt i den vestlige del af landsbyen ud mod de vidtstrakte marskområder. Man bør fastholde denne fine sammenhæng og således friholde overgangen mellem den eksisterende landsbybebyggelse og landskabet ved henholdsvis Enderup Møllevej og Hviding Kirkevej. Ved opførelse af eventuelle nye bygninger til landbrugsproduktion bør man følge landsbyens eksisterende skala og bebyggelsesstruktur. De eksisterende gårdanlæg bør bevares i deres helhed med stuehus, udlænger og grønne gårdtofter, Gårdanlægget på Hvidingvej 9 i Råhede udgør en samlet helhed, der danner en fin overgang til det omkringliggende landskab. Stuehuset er opført 189. bebyggede s truk turer på l ande t 8

5 Brøns Landsbyen Brøns ligger smukt på en sydvendt skråning ud til en lille ådal, hvorigennem Brøns Å har sit løb. Det lave land omkring åen fortsætter med vidtstrakte marskarealer vest for byen. Landsbyens karakteristiske kirke ligger hævet på ådalens sydlige skråning, og det markante blytækkede tårn kendetegner landsbyen vidt omkring i det åbne landskab. Landsbyen er en vejklyngeby, og det ældre bebyggelsesmønster, hvor gårde og huse lå grupperet omkring et slynget og forgrenet vejnet, kan stadig aflæses i den nuværende struktur. De ældre vejforløb opleves i dag tydeligst i den vestlige del af byen, hvor de ældre gårde langs Digevejs sydside danner et fint sammenhængende forløb. Øst for den ældre landsbydannelse løber jernbanen, der blev anlagt i Den gamle landsbydannelse og jernbanestationen Brøns er kendetegnet ved den smukt beliggende kirke, på en sydvendt skråning ned mod Brøns Å. Bag beplantningen anes den lille tagrytter, der er et markant fikspunkt, når man ankommer til byen fra syd. Brøns. Opmålt Landsbyen har bevaret sine hovedtræk til i dag. er forbundet via Tingvej, hvor der er tilløb til en lille bydannelse med villaprægede stationsbyhuse samt et anlæg med park, sø og mindesten. Brøns udgør en velbevaret helhed, hvor man stadig kan aflæse den ældre landsbystruktur. Byen rummer tillige flere velbevarede enkeltbygninger, der både knytter sig til den ældre gårdbebyggelse og til den nyere bydannelse fra begyndelsen af forrige århundredskifte. Flere af byens ældre huse er dog præget af ombygninger, ændringer og udskiftninger af originale bygningsdele som vinduer og døre, hvilket præger oplevelsen af byen. Særligt velbevaret er landsbyens sammenhæng med og afgrænsning af Brøns Å og ådalen syd for byen. Dette sløres dog noget af de nyere haller i den østlige del af byen. Hallerne bryder med landsbyens struktur. Sårbarhed og anbefalinger Brøns har sin særlige kvalitet i beliggenheden ved ådalen samt i afgrænsningen til det åbne land. Landsbyen er derfor særlig sårbar over for bebyg- 86 vadehave t kultur arvsatl as

6 Kig mod kirke Gl. Station HOVEDVEJEN Fin overgang mellem by og land med vidt udsyn Kig mod kirke Gl. præstegård SKOLEVEJ BRØNS Å DIGEVEJ Kro Kirke Anlæg Præstegård TINGVEJ Kig mod kirkens tagrytter Brøns 1:.000 gelse eller beplantning, der slører bebyggelsens afgrænsning og overgang til ådalen og til marskarealerne mod vest. Selve ådalen bør fortsat friholdes for bebyggelse samt for høj og/eller tæt beplantning, således at det langstrakte kig ud ad byen, der er en af byens kvaliteter, ikke svækkes. Den smukke afgrænsning mellem Digevej og det åbne flade landskab vest for byen bør friholdes for bebyggelse. Man bør særligt værne om bebyggelsesmiljøet omkring kirken og forløbet af gårde, der ligger langs Digevej. Landsbykarakteren kan styrkes yderligere ved at sikre, at bebyggelsens særlige træk fastholdes eller genskabes. Dette gælder blandt andet tagformer, tagbelægninger, overfladebehandling, vinduer, døre m.m. Forløbet langs den gennemgående hovedvej er karaktergivende for oplevelsen af byen, og samspillet mellem kroen, den tidligere købmandsforretning og de to længehuse ved vejsammenskæringen rummer potentiale til, at byrummet og forløbet kan styrkes. bebyggede s truk turer på l ande t 87

7 Juvre Landsbyen Juvre ligger i et åbent og fladt landskab på vadehavsøen Rømø. Juvre ligger i et nord-syd gående forløb langs øens østside, hvor klitlandskabet møder marsken. Nordøst for landsbyen er vidtstrakte strandenge, der omkranses af det karakteristiske Juvre Dige. Gårdene ligger i en åben struktur, der lader mark og marskenge komme ind i landsbyen, og byprofilen er domineret af de tækkede tage. Landsbyen er en vejklyngeby, hvor den ældre gårdog husbebyggelse ligger grupperet langs et forgrenet vejnet, og den oprindelige struktur kan stadig aflæses i landsbyen. Bebyggelsen i Juvre ligger i tæt sammenhæng med det åbne landskab omkring landsbyen. Bebyggelsen er domineret af de typiske Rømøgårde, der hovedsageligt er opført gennem og tallet, hvor øens sømænd bragte velstand til øen ved at tjene på udenlandske hvalfangerbåde. Hegnet ved Juvrevej 82, der er lavet af hvalknogler i 1772, fortæller ligeledes om denne periode. De karakteristiske ældre gårde er opført i det for egnen karakteristiske murværk med tækkede halv- eller trekvartvalmede tage. Særligt karakteristisk for Rømø er de rigt udsmykkede indgangspartier med de halvrunde arkengab over døren. Vestervej 3 i Juvre er prydet af en af de rigt udsmykkede indgangspartier, der er typisk for Rømø. Den tofløjede hoveddør er flankeret af kalkede pilastre, der gennembrydes af de to typiske smedede murankre. Over døren ses den typiske halvrunde arkengab. Juvre har bevaret en meget fin sammenhæng mellem det flade åbne og vidtstrakte landskab og landsbyens åbne bebyggelsesstruktur. Flere af de ældre gårde og huse er velbevarede, men mange af de ældre bygninger er i dag prægede af større ombygninger og udskiftning af vinduer og døre. Som helhed er byen præget af mange nye store lader og bygninger til landbrugsproduktion. Sårbarhed og anbefalinger Landsbyens mest iøjnefaldende kvalitet er den åbne bebyggelsesstruktur, der lader fenner med mark og marskenge komme ind i byen. Byen er særlig sårbar over for bebyggelse eller tæt beplantning, der slører denne sammenhæng. Endelig er de enkelte bygninger sårbare over for ændringer i de karaktergivende bygningsdele, som arkengab og originale vinduer og døre. 88 vadehave t kultur arvsatl as

8 Klit Juvre. Opmålt Byen har stadig en fin sammenhæng med klit og marsk. Ved eventuel opførelse af nye landbrugsbygninger bør man være opmærksom på skalaforholdene i den ældre landsbydannelse. Juvres særlige sammenhæng med landskabet, hvor de åbne arealer op til landsbyen opleves som en sammenhængende flade, er også vigtig at fastholde. Den ældre gård- og husbebyggelse bør fortsat tækkes. Man bør undgå kviste i tagfladerne samt undgå nyere tagbelægninger, der er fremmede for den traditionelle byggeskik. Nyere lader og produktionsbygninger bør dækkes med pandeplader eller eternit, og man bør her undgå nyere produkter, som teglimiterende stålplader eller lignende. VESTERVEJ Redningsstation Vue over landsbygårde VESTERVEJ JUVREVEJ Vue over Juvre Enge De karakteristiske facader, der er opført i blank mur, bør ikke pudses, males eller lignende, men fastholdes i deres nuværende udtryk. BUNDESVEJ Det er vigtigt, at den ældre gård- og husbebyggelse vedligeholdes og istandsættes efter fælles overordnede retningslinier, der sikrer, at bygningernes særlige karakteristika bevares. Man bør fremover værne om de få originale vinduer og døre. Juvre 1:.000 bebyggede s truk turer på l ande t 89

9 Mjolden Mjolden ligger i et tydeligt landskabeligt skel i overgangen mellem geest og marsk. De særlige terrænforhold og den lave placering i forhold til marsken afspejles i den ældre gårdbebyggelses placering på en geest-knold, der har sikret bebyggelsen under stormflod, og når vandet stod højt i marsken. Kirken med det markante blytækkede tårn, der ligger i den sydlige del af byen, kendetegner byens profil vidt omkring i det flade marsklandskab. Inde i landsbyen er der mange fine kig mod kirken, der ligger ud til den store åbne grønning i byens midte, som både er opdyrket og græsningsareal. Store lader RENDERUPVEJ Gl. skole Store dominerende lader MJOLDENVEJ Gl. købmand Den oprindelige betydning af bynavnet er hvad der hører til sandet eller den faste grusede undergrund, hvilket giver mening i forhold til landsbyens placering på geest-randen. Landsbyen en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse ligger placeret langs et slynget og terrænbestemt vejforløb. Den middelalderlige struktur præger stadig landsbyen og opleves tydeligt langs den slyngede Præstegårdsvej, der er landsbyens bygade. I sidste halvdel af 1800-tallet og begyndelsen af tallet har landsbyen udviklet sig mod nord med et lille selvstændigt byudviklingsområde. Den karaktergivende bebyggelse ligger langs Præstegårdsvej, der i et stort slyng omkranser den åbne grønning i landsbyens midte. Gårdbebyggelsen langs den gamle bygade består for størstedelen af de karakteristiske egnstypiske gårde og er præget af det dybrøde murværk og de tækkede halv- og trekvart-valmede tage. PRÆSTEGÅRDSVEJ Kirke Præstegård Mjolden 1:.000 Mjolden har en usædvanlig velbevaret struktur, der er opstået i tæt sammenhæng med det omkringliggende flade landskab. Det slyngede vejforløb og den store åbne grønning udgør sammen med bebyggelsen på geest-knolden en unik helhed med stor kulturhistorisk, landskabelig og arkitektonisk værdi. Den store åbne grønning i landsbyens midte er delvis bebygget med nyere haller til landbrugsproduktion, der bryder med den eksisterende skala. 90 vadehave t kultur arvsatl as p BÊk

10 Præstegårdsvej 31 er opført i Den velbevarede og typiske egnsbyggeskik i kombination med en høj beliggenhed danner en sjælden velbevaret helhed. Mjolden Kirke ligger højt i terrænet, og tårnet kendetegner landsbyen vidt omkring i det åbne landskab. De fleste af de ældre gårde har bevaret deres tagform og facaderne i de typiske røde tegl, men bebyggelsen er præget af nye vinduer og døre. Sårbarhed og anbefalinger Mjolden er sårbar over for bebyggelse eller beplantning, der svækker landsbyens meget fine sammenhæng med det specielle landskab. Dette gælder bå- de i forhold til de grønne arealer i byens midte og i forhold til landskabet syd og vest for byen. De karakteristiske terrænforskelle, der udgør en af byens væsentligste kvaliteter, er ligeledes sårbare over for ændringer. Byens kvaliteter bør sikres gennem bevarende lokalplanlægning og rådgivning. Den åbne grønning i byens midte bør absolut friholdes for yderligere bebyggelse eller beplantning og bør fortsat bestå af lavt plantedække. Det sammenhængende forløb af gårde, som er placerede på højere liggende terræn langs Præstegårdsvej, bør fortsat behandles som en helhed også hvad angår vedligeholdelsen og istandsættelsen af de enkelte bygninger. Mjoldens placering i landskabet er stort set uændret frem til i dag. bebyggede s truk turer på l ande t 91

11 Vesterende Ballum Vesterende Ballum ligger i et landskabeligt skel, hvor den nordlige kant af Hjerpsted Bakkeø møder Ballummarsken. Placeringen understreges af et fint bebyggelsesforløb, der ligger lige på kanten til marsken. Landsbyens profil er kendetegnet af kirken og kirketårnet, der ses vidt omkring i det åbne landskab. Nord og vest for landsbyen er en meget fin udsigt over Vadehavet og Ballummarsken. Vesterende Ballum er en slynget vejby, og den oprindelige struktur kan stadig aflæses tydeligt i landsbyen, der er præget af den ældre gård- og husbebyggelse, som ligger langs det slyngede og terrænbestemte vejnet. Særligt kendetegnende for Vesterende Ballum er det helt unikke bebyggelsesmiljø omkring kirken, hvor de velbevarede småhuse ligger tæt op af eller udgør en del af kirkegårdsdiget. Den karaktergivende husbebyggelse ligger med ryggen ind mod kirken og med facaden ud mod det enkle slyngede vejforløb omkring kirken. Husbebyggelsen er præget af de traditionelle arkengab over dørene og af de stejle halvvalmede og delvis tækkede tage, og sammen med kirken og kirkegårdsdiget danner bebyggelsen en rig og varieret helhed. Vesterende Ballum udgør en meget velbevaret helhed, der har en særdeles fin sammenhæng med det omkringliggende marsklandskab. Såvel den gamle vejstruktur og det gamle bebyggelsesmønster er bevaret, og byen er uden nyere byudviklingsområder, der slører eller forringer den eksisterende struktur. De ældre bygningers facader og tagform er for størstedelen bevaret, men mange vinduer, døre m.m. er Kirken og kirkegårdsdiget ligger i en enestående sammenhæng med den enkle og kultiverede husbebyggelse og det dyrkede land omkring landsbyen. 92 vadehave t kultur arvsatl as

12 udskiftede med produkter, der ikke understøtter de øvrige kvaliteter. Sårbarhed og anbefalinger Placeringen i overgangen mellem geest og marsk samt det værdifulde bebyggelsesforløb omkring kirken er de mest iøjnefaldende kvaliteter, og det er også her, at byen er mest sårbar. Samspillet mellem bebyggelsen og landskabet er sårbart over for tæt beplantning eller bebyggelse, der bryder med den eksisterende struktur og skala. Helheden er også sårbar over for indgreb, der forringer de enkelte bygningers bevaringsværdier, herunder for ændring eller fjernelse af originale bygningsdele som vinduer og døre, og på lang sigt vil en forringelse af bygningsdele og byggematerialer kunne svække landsbyens bevaringsværdi betydeligt. VADEHAVET VESTERENDE Kirke VESTERENDE Kig mod kirke VESTERENDE Kig mod kirke ØSTERENDE Det er væsentligt at fastholde og sikre bebyggelsens unikke afgrænsning mod marsken og Vadehavet og friholde dette område for byudvikling. Det samme gælder området omkring kirken, hvor man bør fastholde den værdifulde struktur med bebyggelsen, der omkranser kirken. Såvel randbebyggelsen mod marsken og bebyggelsen omkring kirken er meget sårbar over for ændringer, som f.eks. tæt beplantning, der lukker for de langstrakte kig, ændring af de enkle og terrænbestemte vejforløb og opførelse af nye bygninger, som i skala og materialeholdning ikke modsvarer den ældre landsbybebyggelse. Vesterende Ballum 1:.000 Kig mod kirke VESTERENDE Det tidligere missionshus er opført som tinghus for Ballum Birk i Den unikke byprofil, der domineres af den højt beliggende kirke, er ligeledes væsentlig at fastholde, og man bør derfor søge at undgå nye store siloer, høje bygninger eller anlæg, der bryder den eksisterende skala. Gennem lokalplanlægning bør man sikre, at landsbyens kvaliteter fastholdes og styrkes. bebyggede s truk turer på l ande t 93

13 Østerende Ballum Østerende Ballum ligger i et markant geografisk skel på den nordligste del af Hjerpsted Bakkeø, hvor geesten møder marsken. Den landskabelige placering dominerer oplevelsen af landsbyen, hvor gårdbebyggelsen er placeret i et regelmæssigt forløb, der nøje følger den landskabelige afgrænsning. Østerende Ballum er en slynget vejby, og det velbevarede, let slyngede, terrænbestemte vejforløb opleves tydeligt langs den nordlige af vejene. Kig mod kirke Den åbne bebyggelsesstruktur giver mulighed for en række fine kig ud over Ballummarsken, og her opleves landsbyens placering på geest-randen tydeligt. ØSTERENDE Kig fra by over Ballum Marsk Den karaktergivende gårdbebyggelse ligger langs to øst-vest gående veje, der begge hedder Østerende. Den nordre vej løber tæt ved overgangen til marsken, og den søndre løber højere oppe på skråningen. Imellem de to vejforløb er dyrkede marker. VESTERENDE ØSTERENDE Landsbyen er kendetegnet af de store gårdanlæg, der ligger i et regelmæssigt forløb med stuehusene placeret solret, langs nordsiden af de to vejforløb. Gårdbebyggelsen ligger i et åbent og spredt forløb, der lader det dyrkede land komme helt ind i landsbyen og åbner op for en række smukke landskabelige kig ud over Ballummarsken. Bebyggelsen er dels præget af gårdanlæg fra 1800-tallet, som er opført i blank mur i røde tegl, samt af anlæg fra begyndelsen af 1900-tallet, hvoraf nogle har let præg af Bedre Byggeskik. Østerende Ballum 1:.000 Østerende Ballum udgør en velbevaret landsbybebyggelse. De ældre vejforløb er bevarede, ligesom den karakteristiske bebyggelsesstruktur er bevaret 94 vadehave t kultur arvsatl as

14 Klægager, Østerende 13, er en af de mest bemærkelsesværdige gårde i Østerende Ballum. Den velbevarede facade mod Østerende danner sammen med den for egnen typiske række af klippede træer en fin helhed. Gården er opført i 187. Østerende Ballum. Byens særlige placering, hvor geesten møder marsken, er fortsat bevaret. Kortet er opmålt i uden nyere byudvikling. Den meget fine sammenhæng mellem bebyggelsen, der ligger på geest-randen, og de åbne marskarealer er også bevaret. De fleste af de ældre bygninger har bevaret deres hoved- og tagform, men tagbelægninger, vinduer, døre m.m. er udskiftede på flere af bygningerne. Sårbarhed og anbefalinger Bebyggelsens særlige beliggenhed på kanten til marsken udgør et usædvanligt værdifuldt træk, og byen er dermed sårbar over for ændringer, der bryder med eller forringer denne kvalitet. Byprofilen, der sammen med kirken i Vesterende Ballum kendetegner byen vidt omkring i landskabet, er sårbar over for opførelse af siloer eller andre høje bygninger. De karakteristiske kig mod nord over marsken er ligeledes en markant kvalitet, der ikke bør sløres af beplantning eller massiv bebyggelse. bygninger udgør en velbevaret helhed, der ligeledes er sårbar over for indgreb både hvad angår nedrivning af udlænger som fjernelse af originale bygningsdele. Man bør sikre den eksisterende vej- og bebyggelsesstruktur og fastholde den enestående sammenhæng med landskabet. Eventuelle nye bygninger bør følge det eksisterende bebyggelsesmønster, så de karakteristiske landskabelige kig ud af byen fastholdes. Udsynet over marsken ud fra byen bør fastholdes, og man bør friholde de åbne marker m.m. for tæt og høj beplantning, der blokerer for udsynet fra byen. Man bør sikre bevaringsværdierne i de mange værdifulde bygninger, både stuehuse og udlænger, samt fastholde og sikre, at nye bygningsdele ikke forringer bevaringsværdierne. De øst-vestvendte stuehuse og de ældre produktions- bebyggede s truk turer på l ande t 9

15 Bådsbøl-Ballum Bådsbøl-Ballum ligger på ryggen af den nordlige del af Hjerpsted Bakkeø i et terræn, der skråner svagt mod marsken og kysten mod vest. Hvor landsbyen møder det åbne land mod nordvest, er et smukt kig mod Ballum Kirke, der ligger nord for byen, samt mod Vadehavet. Landsbyen er en vejklyngeby, hvor den ældre gårdog husbebyggelse ligger omkring et let forgrenet vejnet. Den ældre bydannelse opleves primært i den vestlige del af landsbyen, hvor der er bevaret en fin sammenhæng mellem den ældre bebyggelse og det omkringliggende landskab. I området øst for Kystvej, ved Gaden og Slippevej oplever man også den ældre bydannelse. Landsbyen Bådsbøl-Ballum er i dag præget af to markante strukturer, dels den gamle gård- og husbebyggelse, og dels den nyere bydannelse fra tiden omkring Den nyere bydannelse fra tiden omkring 1900 dominerer særligt i vejkrydset mellem Kystvej, Strandvej og Byvej med bl.a. det velbevarede andelsmejeri, der er oprettet i Bådsbøl-Ballum 1:.000 Kig mod kirke Gl. færgegård STRANDVEJ Bådsbøl-Ballum har bevaret sin overordnede struktur med de ældre vejforløb og flere fine enkeltbyg- VADE- HAVET Gl. mejeri GADEN BYVEJ SLIPPEVEJ Huse og gårde knyttet til ældre landsbydannelse KYSTVEJ GADEN Kig over mark mod Vadehavet 96 vadehave t kultur arvsatl as

16 ninger. Den nyere byudvikling, der har fundet sted både i den ældre bydannelse og i områderne syd for byen, præger i nogen grad oplevelsen af byen. Flere af de ældre gårde og huse i landsbyen er opført i det egnstypiske røde murværk og er prydede af de karakteristiske gavlkviste og murankre, som kendetegner egnens byggeskik. Gårdbebyggelsens tagform og murværk er i reglen bevaret, hvorimod døre og vinduer ofte er udskiftede til nye typer, der i kvalitet og udtryk ikke modsvarer de fint proportionerede landhuse. Sårbarhed og anbefalinger Den særlige landskabelige placering og udsigten til Vadehavet i den vestlige del af byen er en af byens særlige kvaliteter, som man fortsat bør værne om. Som helhed er byen sårbar over for yderligere fortætning med nyere parcelhuse. Den ældre gårdbebyggelse er sårbar over for forringende udskiftninger af karaktergivende, originale bygningsdele, som vinduer og døre, ligesom bebyggelsen er følsom over for ændringer af de traditionelle tagmaterialer. Ved kommende planlægningsopgaver i Bådsbøl- Ballum skal man være opmærksom på byens to forskelligartede strukturer, og man bør fastholde forskelligheden mellem den langsgående Byvej mellem Bådsbøl og Husum og det forgrenede vejnet omkring henholdsvis Slippevej og Strandvej. Landsbyens afgrænsning mod vest er også en kvalitet, der bør sikres og friholdes for nyere bebyggelse eller tæt beplantning. Den velbevarede og egnstypiske gård- og husbebyggelse kan styrkes ved, at der stilles præcise krav og gives vejledning til kommende istandsættelsesarbejder omkring tag, facader, vinduer og døre. Det tidligere andelsmejeri, der ligger ved den gennemgående Kystvej, udgør en velbevaret helhed. Bygningen mangler i dag skorstenen, men udgør ellers et tidstypisk og velbevaret kompleks med en særlig fin detaljering af murværk. Den centrale rumdannelse ved mejeriet ved Kystvej kan styrkes væsentligt ved en bearbejdning af det nyere dominerende byggeri over for mejeriet, der ikke lever op til byens øvrige arkitektoniske kvaliteter. I Bådsbøl-Ballum er bevaret flere af de egnstypiske gårde. Gården her bidrager sammen med den typiske række af klippede træer til oplevelsen af landsbyen. Strandvej 2, opført bebyggede s truk turer på l ande t 97

17 HUSUMVEJ Husum-Ballum Husum-Ballum ligger højt placeret på Hjerpsted Bakkeø øst for Bådsbøl-Ballum, og særligt den østlige del af landsbyen er præget af fine overgange mellem bebyggelse og landskab, med smukke landskabelige kig ud over det dyrkede land omkring byen. Landsbyen er en vejklyngeby, hvor den ældre gårdog husbebyggelse lå samlet langs et let forgrenet vejnet. Denne struktur kan stadig aflæses i byen, og det gamle vejforløb og landsbykarakteren opleves i dag tydeligst i områder ved Mølbyvej og Husumvej. I begyndelsen af 1900-tallet har landsbyen udviklet sig langs Byvej, der i dag har karakter af hovedgade, med enkelte forretninger, villaprægede gadehuse og ikke mindst det fine forsamlingshus fra Fra denne periode stammer også den tidligere skole på Højervej og missionshuset. Landsbyens centrale rumdannelse sker ved vejkrydset i byens østlige ende, hvor det tidligere forsamlingshus, købmand og en af de velbevarede gårde danner en fin helhed. Husum-Ballum har en velbevaret struktur og rummer desuden flere bevaringsværdige enkeltbygninger. I landsbyen er bevaret flere af de ældre egnstypiske gårde og huse, der knytter sig til den ældre landsbydannelse, ligesom der i landsbyen findes flere fine bygninger i Bedre Byggeskik. Bygningerne har bevaret deres overordnede karakter i tag og facader, men flere er prægede af udskiftning af betydningsfulde bygningsdele som vinduer og døre. MØLBYVEJ NØRREVEJ Missionshus BYVEJ Hotel Gl. forsamlingshus HØJERVEJ GADEN Husum-Ballum 1:.000 Langs den gennemgående Byvej ligger flere af de ældre gårde og huse, der knytter sig til den oprindelige landsby. De velbevarede og egnstypiske huse bidrager positivt til oplevelsen af byen. Byvej 8 er opført vadehave t kultur arvsatl as

18 Det tidligere forsamlingshus er opført i Bygningen har en fin afbalanceret facade, hvor de forskellige bygningsdele kvist, karnap og de fremhævede indgangspartier, danner en velproportioneret, helstøbt og varieret helhed, der er præget af strømningerne fra hjemstavnsstil og Bedre Byggeskik. De nyere tilbygninger svækker det ellers helstøbte anlæg noget, men anlægget er som helhed karaktergivende for byen. Sårbarhed og anbefalinger Byens særlige kvalitet ligger primært i den høje koncentration af bevaringsværdige enkeltbygninger, der er karaktergivende for landsbyen. Bebyggelsen er sårbar over for forringende udskiftninger af karaktergivende bygningsdele som vinduer og døre, ligesom bebyggelsen er følsom over for ændringer af facader og tag. Man bør fremover søge at fastholde og understøtte landsbykarakteren omkring Mølbyvej, Husumvej og Nørrevej, bl.a. gennem at friholde landskabet nord for Husumvej og Nørrevej for bebyggelse og beplantning, og gennem at fastholde den enkle karakter, der præger byens veje, belægninger og belysning. Det bør sikres, at kvaliteterne i landsbyens bebyggelse fortsat fastholdes og styrkes. Man bør derfor tilstræbe, at de for området karakteristiske huse i blank mur bevares, at bygningernes tagformer ikke ændres, samt at der ikke anvendes byggematerialer, der er fremmede for egnen, som f.eks. sortglaseret tegl. Endvidere bør man sikre, at bevaringsværdierne så vidt muligt fastholdes eller reetableres ved kommende ændringer af bygningsdele som vinduer, døre m.m. Byens centrale rumdannelse omkring forsamlingshuset kan styrkes yderligere gennem en arkitektonisk bearbejdning af pladsen foran bygningen, så denne modsvarer bygningens kvaliteter. bebyggede s truk turer på l ande t 99

19 Hjerpsted Hjerpsted ligger højt placeret på Hjerpsted Bakkeø, der er et af de få steder langs Vadehavet, hvor kysten ikke afgrænses af et dige, og landsbyen er derfor præget af ekstraordinært mange fine kig ud over Vadehavet. Hjerpsted Kirke, der ligger frit vest for byen, kendetegner landsbyen vidt omkring i det åbne landskab. Ordet Hjarp har betydningen ujævnhed eller høj. Navnet Hjerpsted betyder dermed højen med ujævnheden. Navnet giver en god beskrivelse af den landskabelige placering af landsbyen, der ligger langs det højeste koteforløb omkranset af gravhøje både mod nord og syd. Landsbyen er en vejklyngeby, der er karakteriseret af et grenet net af veje, i hvis masker gårde og huse er placeret. Flere steder er bevaret lave render og diger mellem haverne såkaldte kålgårdsrender og -kanaler. Bebyggelsen i Hjerpsted består for langt størstedelen af de egnstypiske huse og gårde, der er opført i det særlige varierede røde murværk, som er karakteristisk for området. Som det er typisk for egnen, er indgangspartierne markerede med arkengab, og mange af de halvvalmede tage er tækkede med rør. Alle beboelseshuse i Hjerpsted ligger solret, og de mange øst-vest vendte huse, der er opført som variationer over samme tema, giver Hjerpsted et usædvanligt helstøbt præg. Den slyngede og grusbelagte Syrenvej i Nørrebyen danner et fint og helstøbt forløb sammen med den velbevarede og egnstypiske bebyggelse. Vest for byen er opført nyere produktionsbygninger, der bryder med landsbyens gamle struktur og skala og svækker den ellers meget fine sammenhæng med det åbne land og Vadehavet mod vest. Sårbarhed og anbefalinger Byen er særlig sårbar over for nye bebyggelser eller Særligt kendetegnende for Hjerpsted er det store antal velbevarede huse og gårde, der har bevaret deres placering inde i landsbyen, samt bebyggelsens klare og veldefinerede afgrænsning til det dyrkede land omkring landsbyen. Hjerpstedvej 26 er opført i 1908 i jugendstil. Det rigt udsmykkede hus fremstår med stor originalitet og udgør et sjældent eksempel på jugendstilen i Danmark. 0 vadehave t kultur arvsatl as

20 BYVEJ 1 Hjerpsted 1: Kig mod kirke ØSTERHEDEVEJ VESTERLED Kig mod Vadehavet og Rømø Forsamlingshus 1 VESTKYSTVEJ 1 Kirke Kig mod gravhøje Præstegård Jugendhus VESTERVEJ SYRENVEJ HJERPSTEDVEJ NØRREBY SØNDERBYGADE STAMPEMØLLEVEJ 1 SØNDERBY 1 beplantninger, der svækker den fine sammenhæng med landskabet og ikke mindst sammenhængen og de mange kig mod Vadehavet vest for landsbyen. VADEHAVET Hjerpsted er rig på kulturhistoriske, arkitektoniske og landskabelige kvaliteter, og gennem lokalplanlægning bør man sikre, at disse kvaliteter kan fastholdes og videreudvikles. Byens afgrænsning mod vest bør fastholdes, og man bør ligeledes friholde arealet mellem landsbyen og Vadehavet for bebyggelse eller beplantning. man ved eventuel ny bebyggelse bør fastholde den eksisterende skala. Nørreby og Sønderby bør fortsat friholdes for fortove og dominerende gadebelysning m.v., som vil svække landsbyens særlige karakter. Man bør gennem planlægning og vejledning sikre, at den ældste gård- og husbebyggelse fastholdes i sin grundstruktur, og at de særlige egnstypiske bygnings- og beplantningsmæssige karakteristika bevares, herunder at de karakteristiske kålgårdskanaler og -diger bibeholdes. Man bør ligeledes passe godt på de to sjældne jugendhuse. 1 1 Man bør fastholde den eksisterende klare struktur med gårde og huse, der er placeret solret, ligesom bebyggede s truk turer på l ande t 1

21 Sønder Sejerslev Landsbyen Sønder Sejerslev er beliggende i det høje land på Hjerpsted Bakkeø. Fra den gennemgående Højervej er der smuk udsigt mod den højtliggende Emmerlev Kirke og Emmerlev Kro, der ligger i det let hævede landskab mod syd. Både mod øst og vest er landsbyen præget af klare overgange mellem bebyggelse og landskab med vid udsigt over det dyrkede land omkring byen. Højervej og Sejerslevvej. Vest for landevejen ligger de ældre huse og gårde fra og 1800-tallet. De knytter sig til den oprindelige bydannelse. Øst for landevejen glider den ældre landsbydannelse i højere grad sammen med bydannelsen fra tiden omkring Bebyggelsen langs Højervej opleves som en lille selvstændig landevejsby, der er domineret af tidstypiske, grundmurede bygninger fra tiden omkring forrige århundrede. Disse bygninger er orienterede mod den gennemgående landevej. Byen er en slynget vejby, og den karaktergivende bebyggelse ligger stadig langs den gamle bygade, der dog er væsentligt reguleret i den østlige del af landsbyen. Den centrale bydannelse i Sønder Sejerslev sker omkring krydset mellem bygaden og landevejen ved Sønder Sejerslev udgør en velbevaret helhed med et stort antal velbevarede gårde og huse i den ældre landsbydannelse, hvilke giver et særligt helstøbt præg. I den vestlige del af landsbyen er den gamle landsbys oprindelige karakter velbevaret, og fra det slyngede vejforløb er der en række fine landskabelige kig over det dyrkede land omkring landsbyen. I landsbyen er tillige en række fine bygninger fra omkring forrige århundredskifte, der sammen danner en fin og velbevaret helhed. En stor del af de ældre gårde og huse er prægede af ombygninger og udskiftninger af vinduer, døre m.m. Byen har mod syd udviklet sig med en mindre parcelhusbebyggelse, der ikke præger oplevelsen af byen væsentligt. Den sammensatte bebyggelse langs Sejerslevvej er domineret af de ensartede ældre huse, der knytter sig til den ældre landsbydannelse, hvilket giver landsbyen en særlig homogenitet. Sejerslevvej 11, der er opført i 1868, er en fin repræsentant for landsbyens ældre huse. Sårbarhed og anbefalinger Landsbyen er særlig følsom over for indgreb, der svækker den homogene bebyggelse, og forløbet langs bygaden bør sikres gennem planlægning og rådgivning, der tager vare på både den ældre gårdog husbebyggelse og på bygningerne fra tiden omkring De mange karaktergivende bygninger fra tiden omkring 1900 er også sårbare over for ændringer. De grønne kig ud af landsbyen i den vestlige del er ligeledes et værdifuldt træk, der er sårbart over for ændringer. 2 vadehave t kultur arvsatl as

22 1 Kig m Sønder Sejerslev 1: NYLANDSVEJ Forsamlingshus SEJERSLEVVEJ Kig til kirke PRÆSTEVÆNGET NY MØLLEVEJ HØJERVEJ 1 LILLE MØLLEVEJ HEMVEJ Kirke Kro 1 For de ældre bygninger bør man i særlig grad fastholde de karakteristiske tækkede tage, skorstenspiberne og facaderne med det egnstypiske murværk. For bebyggelse, der er opført omkring 1900, bør man ligeledes sikre de typiske røde murstensfacader og de oprindelige tagformer og tagbelægningsmaterialer. Generelt bør der fremover undgås materialer og byg- getekniske løsninger, der er fremmede for den traditionelle byggeskik. Der bør værnes om de fine landskabelige kig ud af landsbyens vestre del og man bør søge at friholde markerne, der grænser op til den gamle bygade for bebyggelse og høje afgrøder. bebyggede s truk turer på l ande t 3

23 Emmerlev Emmerlev har en smuk landskabelig placering frit og åbent på den sydlige kant af Hjerpsted Bakkeø i overgangen mellem geest og marsk. Vest for landsbyen ligger Emmerlev Klev, hvorfra der er en storslået udsigt over både Vadehavet, Højerdiget og Det fremskudte Dige. Landsbybebyggelsen er karakteriseret af de egnstypiske gårde og huse, der stort set alle ligger øst-vestvendt med facader i blank mur eller hvidkalkede facader og for de flestes vedkommende med de karakteristiske arkengab over indgangsdøren. De ældre gårde ligger let tilbagetrukket fra vejen, mens en stor del af husbebyggelsen ligger tæt ud til vejen. Et stort antal af de ældre gårde og huse i Emmerlev har bevaret de karakteristiske stråtage, og dette træk bidrager til oplevelsen af landsbyen. Den karaktergivende bebyggelse ligger i et langstrakt og åbent forløb langs Emmerlevvej, og imellem huse og gårde er der en række meget fine kig over det omkringliggende landskab samt til Emmerlev Kirke, der ligger nordøst for landsbyen. Landsbyen er en vejklyngeby, og bebyggelsesstrukturen er stadig karakteriseret af de gamle gårde og huse, der ligger samlet i smågrupper, langs det velbevarede vejnet. Emmerlev er karakteriseret af en velbevaret struktur og flere velbevarede enkeltbygninger, der sammen med det særlige landskab danner en værdifuld helhed. Den fine sammenhæng mellem bebyggelsen og landskabet er dog noget svækket ved Emmerlev Klev, hvor nyere hoteller og ferielejligheder danner en selvstændig struktur. Sårbarhed og anbefalinger Landsbyen er sårbar over for byudvidelser, nybyggeri eller beplantning, der svækker den fine landskabelige sammenhæng, som præger oplevelsen af landsbyen. Den unikke landskabelige kvalitet ved Vest for landsbyen er der udsyn over Vadehavet, digerne og de inddæmmede marskområder samt til Emmerlev Klev, der er en af vadehavskystens dramatiske højdepunkter. 4 vadehave t kultur arvsatl as

24 LEV KLEV 1 Hotel STAMPEMØLLEVEJ EMMERLEV KLEV LANGAGERVEJ Kig mod kirke Kirke Kro 1 Hotel SØNDERVEJ 1 EMMERLEVVEJ HØJERVEJ Kig mod kirke 1 1 VADEHAVET Kig mod kirke Kig mod kirke og kro DIGEVEJ Emmerlev 1: Emmerlev Klev er sårbar over for yderligere fortætning af bebyggelsen samt over for tilplantning eller placering af tekniske anlæg og byggerier i og omkring byen. Som helhed er landsbyen følsom over for ændringer i den homogene og ensartede bebyggelse, både hvad angår facader, tagform og tagbelægning. Bebyggelsen er ligeledes følsom over for indgreb i karaktergivende bygningsdele som vinduer, døre m.m. Eventuel byudvidelse eller opførelse af nye bygninger bør ske med udgangspunkt i de særlige landskabelige kvaliteter, der er kendetegnende for Emmerlev. De lavtliggende marskområder bør friholdes for bebyggelse og anlæg. Ved eventuel opførelse af nye landbrugsbygninger langs Emmerlevvej bør man være opmærksom på skalaforholdene i den ældre landsbydannelse og på den særlige sammenhæng med landskabet. Området ved Emmerlev Klev bør på lang sigt styrkes, og man bør undgå opførelse af yderligere bebyggelse i det unikke landskab. Både i og omkring byen bør man være varsom med yderligere beplantning, herunder høje afgrøder på markerne. For at fastholde landsbyens karakter er det vigtigt, at den ældre gård- og husbebyggelse vedligeholdes og istandsættes efter fælles overordnede retningslinier, og man bør fremover undgå udskiftning af originale vinduer og døre, ligesom man bør søge at fastholde den levende tradition med mange tækkede tage, der præger landsbyen. bebyggede s truk turer på l ande t

25 Møgeltønder Møgeltønder ligger på en sydvendt skråning i overgangen til Møgeltønder Kog. Den landskabelige placering opleves særligt i den sydlige del af byen, hvor overgangen mellem geest og marsk er præcis og klart aflæselig. Kirken med det markante tårn kendetegner byen vidt omkring og præger særligt byprofilen, når man ser byen fra det lave marskland syd for byen. Møgeltønder kendes tilbage til ca. 1, og Sønderbys struktur og placeringen af henholdsvis kirken og Schackenborg går tilbage til middelalderen. Igennem 1700-tallet blev den karakteristiske Slotsgaden etableret og udbygget med det unikke bebyggelsesforløb, der endnu præger byen. I 1892 blev jernbanen mellem Tønder og Højer anlagt, og der blev opført en station nord for byen. I området omkring stationen blev opført enkelte tidstypiske villaprægede bygninger, og i løbet af tallet blev Møllevej bebygget, men stationen gav ikke anledning til en egentlig byvækst. Møgeltønder er sammensat af flere selvstændige bebyggelsesmønstre og strukturer: Slotsgaden, Sønderby, Kirkebyen, Schackenborg og villabebyggelsen op mod jernbanen. Sammen danner disse strukturer en usædvanlig helstøbt og velbevaret helhed. Særligt bemærkelsesværdigt er det usædvanligt helstøbte bebyggelsesforløb langs Slotsgaden, der langt overvejende består af og 1800-tals huse, der ligger placeret ud til gaden. Bebyggelsesforløbet langs Slotsgaden kendetegnes af en meget fin sammenhæng mellem den velproportionerede og homogene gadebebyggelse, de kultiverede lindetræer og den gennemarbejdede belægning på vej og fortov. Slotsgaden er karakteriseret af de to tætte lave husrækker med en homogen bebyggelse, der omslutter den brolagte gade og fortov. Gaderummet understreges af de fint klippede lindetræer. Bebyggelsen består af velkomponerede gadehuse, der er karakteriseret af de typiske gavlkviste, de smukt udformede karnapper samt af de egnstypiske teglsten, der varierer fra lys rød til mørk violet. Facaderne er enkelt udsmykkede med effektfuldt murede stik, blændinger og murankre i smedejern og enkelte hvidkalkede dekorationer. Samlet set udgør bebyggelsen et af højdepunkterne i dansk bygningskultur. Bebyggelsen på Slotsgaden er kendetegnet af pudsede sorte eller grå sokler, hvidmalede døre, vinduer og skodder, fremspringende gadekarnapper, vandret afskåret stråtag, frontkviste over indgangsdørene, smedede murankre samt murværk med opstregede skrabefuger. Mange af bygningerne i Møgeltønder er fredede. Kirkebyen og Sønderbyen har begge en velbevaret struktur, der er karakteriseret af en lang række fine enkeltbygninger, hvoraf enkelte dog er prægede af udskiftning af karaktergivende bygningsdele som vinduer og døre. Stationsby-bebyggelsen langs 6 vadehave t kultur arvsatl as

26 MØLLEVEJ KIRKESTI Møllevej rummer ligeledes en række fine og velbevarede enkeltbygninger. 1 Som helhed hører Møgeltønder til vores mest helstøbte og bedst bevarede byer, og den er i dag præget af det mangeårige bevaringsarbejde, der er pågået for at sikre byens bevaringsværdier. 1 1 Byudviklingsområde med stationsbebyggelse Sårbarhed og anbefalinger Møgeltønder og det omkringliggende landskab bør omfattes med den allerstørste respekt og omhu, og man bør fortsætte den bevaringsindsats, som hidtil er ydet fra beboere og statslige og kommunale myndigheder. Landskabeligt bør man friholde området syd for byen for bebyggelse eller tæt beplantning, der vil sløre den præcise overgang mellem geest og marsk, der er typisk for byen. Markerne på skråningerne sydøst for byen er også et værdifuldt landskabstræk, som man bør fastholde. Kig mod kirke HØJERVEJ KIRKEBYEN Kig mod kirke SØNDERBYVEJ Kirke Tæt forløb langs gade Kro SCHACKENBORG SLOT SLOTSGADEN Kig mod hovedbygning Carolinehøj Slotshaven Man bør fortsat fastholde bebyggelsens nuværende afgrænsning og den eksisterende struktur og fortsat friholde byen for byggeri eller beplantning, der bryder med det eksisterende bebyggelsesmønster og byens skala. SØNDERBY Gennem planlægning og vejledning bør man sikre de ældre vinduer og døre, der er bevaret, og ved kommende udskiftninger af nyere plastik og termovinduer bør man stille krav til, at nye vinduer udføres i overensstemmelse med bygningernes arkitektur. Man bør helt konsekvent fastholde de bevarede facader i blank mur og konsekvent overfladebehandle de pudsede huse med kalk. Man bør fastholde brugen af tækkerør og røde vingetegl med muret rygning. Til de senere opførte udlænger bør man anvende pandeplader. Møgeltønder 1:.000 Kig mod kirke MØGELTØNDER KOG Kig mod kirke Klar overgang mellem geest og marsk bebyggede s truk turer på l ande t 7

27 Rørkær Rørkær ligger højt i landskabet på den vestlige spids af Jejsing Bakkeø, der omkranses af lavtliggende marskområder. Den landskabelige placering opleves især ved den gennemgående Flensborglandevej, hvorfra der er kig ind mod Tønder Kog samt mod syd, hvor der er vidt udsyn over landskabet, der falder ned mod Grønå. Rørkær er en slynget vejby, hvor den ældre gård- og husbebyggelse har ligget langs et slynget og terrænbestemt vejforløb. Den ældre bebyggelsesstruktur præger oplevelsen af landsbyen, hvor den ældre gård- og husbebyggelse stadig ligger langs Skovfennen og Vinkelvejs, den gamle bygades, forløb. I sidste halvdel af 1800-tallet har landsbyen udviklet sig med en lille bebyggelse, der er koncentreret omkring landevejen med kro, bageri og smedje. Fra den lille bydannelse ved vejsammenskæringen I den nordlige del af Rørkær ligger de ældre gårde let tilbagetrukne fra Skovfennen, hvilket giver denne del af landsbyen et åbent præg. Den fredede firlængede gård på Vinkelvej 18 er en af landsbyens karaktergivende bygninger og et smukt eksempel på egnens særlige byggeskik. er der smuk udsigt mod Tønder By med det markante kirketårn mod vest. Øst for vejsammenskæringen domineres området af tre af de gamle gårde, der danner en fin helhed. Rørkær har en velbevaret bebyggelsesstruktur, der også er præget af flere velbevarede enkeltbygninger. Landsbyen er noget påvirket af den gennemgående Flensborglandevej, der deler den oprindelige bystruktur i to dele. Byen rummer mange velbevarede gårde og huse, der ligger i usædvanlig fin landskabelig sammenhæng, men landsbyen rummer også mange bygninger, der enten er truede af forfald eller er moderniserede og stærkt ombyggede. Byen er uden nyere byudviklingsområder og har primært udviklet sig inden for den eksisterende struktur. 8 vadehave t kultur arvsatl as

28 De gamle gårdes sammenhæng med det dyrkede land omkring byen er velbevaret i den nordlige del ved Skovfennen samt i den sydlige del ved Vesterhåbsvej og Brovej. Sårbarhed og anbefalinger En af byens iøjnefaldende kvaliteter er dens særlige landskabelige placering. Den er følsom over for indgreb eller tilføjelser, der kan svække denne sammenhæng. Bebyggelsen som helhed er sårbar over for ændringer af oprindelige tag, overfladebehandling samt udskiftning af originale, karaktergivende bygningsdele. Strukturelt og landskabeligt er byen sårbar over for byudvikling og tæt beplantning i den nordlige og sydlige del af landsbyen. Landsbyens afgrænsning mod det åbne land bør omfattes med stor varsomhed og som Vue udgangspunkt mod kirketårn fastholde i Tønder den friholdes for bebyggelse. Man bør enkle belægning og græsrabatterne i den ældre landsbydannelse. SKOVFENNEN Kro DRESENSVEJ Gl. skole KIPKÆRVEJ FLENSBORGLANDEVEJ Landsbyens ældre gård- og husbebyggelse spænder fra det forbilledligt velholdte til det meget moderniserede eller forfaldne. Man bør tilstræbe en større homogenitet i den ældre bebyggelse gennem fælles overordnede retningslinier og principper for istandsættelse, der skal sikre, at landsbyens kvaliteter fastholdes. Sammenhængen mellem gårdbebyggelsen ved Skovfennen og Vesterhåbsvej og det omkringliggende landskab bør friholdes for bebyggelse eller tæt beplantning. Vue over grænsen til skove i Tyskland VESTERHÅBSVEJ BROVEJ VINKELVEJ ELHJEMVEJ Vue til Tyskland Rørkær 1:.000 Grønå bebyggede s truk turer på l ande t 9

29 Sæd Landsbyen Sæd ligger i det lavtliggende land mellem Lillestrøm mod nord og Sønderå mod syd. Landsbybebyggelsen ligger samlet på en øst-vestgående banke, og den naturgivne terrænforskel er forstærket omkring flere af de ældre gårde, der ligger let hævede på anlagte værfter. Den gamle landsby er karakteriseret af en åben bebyggelsesstruktur, der bidrager til landsbyens rumlige kvaliteter. Den åbne struktur giver en række smukke kig mellem gårdene ud over det lavtliggende land nord og øst for landsbyen. Byen er en vejklyngeby, og de ældre gårde ligger langs de to veje, der omkranser den åbne grønning i byens midte. Omkring forrige århundredskifte har byen udviklet sig med enkelte tidstypiske bygninger, der danner et fint og sammenhængende forløb langs den gamle landevej og Grænsevej. De ældre tre- og firlængede gårde ligger i et fint og varieret forløb langs det let slyngede vejnet, der omkranser den åbne grønning, landsbyforten, i landsbyens midte. Denne anvendes delvis til græsning. Omkring de ældre gårde er flere store, fritstående træer samt lægivende beplantning, der både er karaktergivende for landsbyen og er med til at forstærke rumdannelsen langs vejene. Bebyggelsesforløbet langs den gamle landevej danner også en velbevaret helhed med bygninger opført som kro, skole og smedje omkring forrige århundredskifte og det lille anlæg omkring mindestenen for faldne i 1. verdenskrig. Bebyggelsen er som helhed velbevaret, men enkelte bygninger er også prægede af nyere materialer og byggetekniske løsninger, der er fremmede for ældre landbyggeskik, som f.eks. plastikvinduer. Det er en tendens, der på lang sigt kan være med til at svække det værdifulde miljø. Den ellers klare sammenhæng mellem den ældre landsbybebyggelse og det kultiverede land omkring landsbyen er svækket noget mod vest, hvor landskabet domineres af Sønder Løgum Landevej samt en større forretning, der bryder med den ældre landbys skala. Mange af de ældre gårde har bevaret deres placeringer inde i landsbyen. De sluttede anlæg udgør samlet set en bevaringsværdig helhed, og man bør fortsat prøve at sikre de karakteristiske udlænger. Sprøjtehusvej 2, opført Sårbarhed og anbefalinger Landsbyens mest iøjnefaldende kvalitet er den særlige landskabelige sammenhæng og bebyggelsesstruktur, der åbner for en række kig ud af byen og giver den åbne grønne struktur inde i landsbyen. Byen er særlig sårbar over for bebyggelse eller beplantning, der svækker denne kvalitet. De store gårde med stuehus og udlænger, der er karaktergivende for landsbyen, er sårbare over for ændringer eller nedrivning af udlænger. Man bør fortsat værne om landsbyens særlige åbne 1 vadehave t kultur arvsatl as

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 02: Asminderød Kortlægning af kulturmiljøer 2014 02: Asminderød Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk

Læs mere

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet.

Vesterbølle. Tema Bosætning landet. Emne(-r) Landsby, græsningshaver. Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Tid Middelalderen 1800-tallet. Vesterbølle Tema Bosætning landet Emne(-r) Landsby, græsningshaver Sted/Topografi Vesterbølle sogn. Landsbyen Vesterbølle er beliggende ved Lilleås nordre smalle ådal kort øst for sammenløbet fra nordøst

Læs mere

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed

Nielstrup. Infrastruktur. 1. Beliggenhed Nielstrup 1. Beliggenhed Nielstrup ligger cirka midt i kommunen i nær tilknytning til både Olstrup, Ulse og Gisselfeld Kloster. Nielstrup er bygget op omkring Nielstrupvej og Nielstrupstræde. Vejen ligger

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 339-4 Landsbyen Hjembæk Beskrivelse Byen har kun 6-7 gårde liggende i byen (26 gårde i 1682), men mange gode eksempler på gadehuse langs gaden i en karakteristisk bebyggelse omkring

Læs mere

Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th).

Hesselager Hotel (tv) og porten til Østergade (th). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hesselager Hotel (tv) og "porten til Østergade" (th). Bymiljø med lukkede butikker i Østergade (tv) og boliger i Langgade (th). Karakteristiske småboliger fra 1930

Læs mere

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940

FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 FREDEDE GÅRDE I ØSTJYLLAND 1850-1940 Geografisk placering af periodens fredede gårde i Østjylland 1) EGEVEJ 27, BESSER, SAMSØ 2) BJERREVEJ 412, KLAKRING, JUELSMINDE 3) STOKKEBRO 60, GJERRILD, NØRRE DJURS

Læs mere

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand.

Friområde. Vandareal. Visuel barriere. Bygningsfront. Udsigt. Markant byrum og rumligt forløb. Markant byrum og rumligt forløb vand. Friområde Vandareal Visuel barriere Bygningsfront Udsigt Markant byrum og rumligt forløb Markant byrum og rumligt forløb vand Vartegn Sigtelinie Bydelsgrænse 1:20.000 0 500 m Overordnede rumlige træk.

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-4 Stationsbyen Mørkøv Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark dels omkring stationen på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874, dels omkring landevejskrydset

Læs mere

Arkitektur og byggeskik

Arkitektur og byggeskik Arkitektur og byggeskik Den traditionelle landbyggeskik med det karakteristiske røde murværk, opstregede fuger, arkengab og karnap er usædvanligt rigt repræsenteret i den sydlige del af Vadehavsregionens

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning

Fosdal-Telling-Lerup. Sted/Topografi Lerup sogn. Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning Fosdal-Telling-Lerup Kulturmiljø nr. 61 Tema Jernalder, oldtid generelt, bosætning landet Emner Højkoncentrationer, agersystemer, rejst sten, landsby, kirke Sted/Topografi Lerup sogn Kulturmiljøarealet

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KALUNDBORGVEJ BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KALUNDBORGVEJ, HOLBÆK Historie Omkring 1900 blev der opført en række større villaer langs den vestlige indfaldsvej til Holbæk, Villakvarteret

Læs mere

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås.

Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Moseby Kulturmiljø nr. 38 Tema Sted/Topografi Moseby er en slynget vejby beliggende på de lave arealer øst for Koldmose, nord for Sandmose og lige sydvest for Kås. Bosætning, byer Emne Byudvikling, tørve-

Læs mere

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune

Byggeri på landet 11 afgrænsede byer. Odder Kommune Byggeri på landet 11 afgrænsede byer Odder Kommune Der er udpeget 11 afgrænsede byer i landzone: Assedrup, Balle, Bovlstrup, Dyngby, Falling, Fensten, Neder Randlev, Nølev, Over Randlev, Oldrup og Torrild.

Læs mere

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005

Hjarnø. Landsbykatalog. Generalstabskort udarbejdet 1842-1899. Hjarnø 1986-1997. Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Kig fra færgen til Hjarnøs færgeleje. Landsbykatalog Hjarnø Hjarnø 1986-1997 Generalstabskort udarbejdet 1842-1899 Udarbejdet af Juelsminde Kommune - november 2005 Det gamle mejeri og forsamlingshus fortæller

Læs mere

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde.

A9 hovedvejen. Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 A9 hovedvejen Købmanden i Dongs Højrup (tv) og skolen i Højslunde (th). Karakteristisk enkel l bebyggelse ved landevejen i Højslunde. 1 Det sidste vejstykke ned

Læs mere

Studietur til Århus/Odder

Studietur til Århus/Odder Studietur til Århus/Odder Teknik- og miljøudvalget onsdag d. 1. oktober 2003 kl. 8.30 - ca. 16 Århus: Emiliedalen Sandbakken Søsterhøj Ny Moesgårdvej Holme Parkvej Odder: Stampmølleparken Søkrogen Emiliedalen

Læs mere

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold:

Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Bygningers bevaringsværdi er en vurdering af fem forskellige forhold: Arkitektonisk værdi - - - - Vurderingen af bevaringsværdien bygger på et helhedsindtryk af bygningens kvalitet og tilstand. Så hvad

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Vigerslev Haveby 4.13

Vigerslev Haveby 4.13 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Vigerslev Haveby 4.13 4.13 Vigerslev haveby Periode Moderne tid I første del af 1900-tallet opstod i kølvandet på industrialiseringens slum og

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 50 1 Sammenfatning nr. var en

Læs mere

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer

20. Tinghøj. 20.01 Tinghøj By. 20.02 Orten. 20.03 Mejls. 20.10 Åbent land Tinghøj. Bevaringsværdige bygninger. Rammer 20. Tinghøj 20.01 Tinghøj By 20.02 Orten 20.03 Mejls 20.10 Åbent land Tinghøj Bevaringsværdige bygninger Rammer 20.01 Tinghøj By Status Tinghøj er en mindre landsby, der ligger ca. 5 km nord for Varde.

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

"Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv).

Centrum i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 "Centrum" i Troense med skolen og hotellet i baggrunden. Bymiljø i Grønnegade (tv). Bebyggelsen på Troense Strandvej (tv). 1 Række af Bedre Byggeskik på Badstuen

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

de s tore l andsk aber 33

de s tore l andsk aber 33 De store landskaber Varde Ådal. Fra Tarphagebroen er der storslået udsigt over de åbne marskenge, der er fuldstændig uden bebyggelse. I baggrunden skimtes Janderup Kirke. I det følgende beskrives, hvordan

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R NØRRETORV 10-15 HJØRRING KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 11.05.2011 Besigtiget af: Nanna Secher Larsen Journalnummer: 2011-7.82.07/860-0001 Kommune: Hjørring Kommune Adresse:

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143

3. Landsbyer. 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R R E D E G Ø R E L S E. Faxe Kommuneplan 2013 143 3. Landsbyer 3. Landsbyer R E T N I N G S L I N J E R 1. Afgrænsede landsbyer bør understøttes og udvikles på baggrund af de eksisterende bygningsmæssige, fysiske og sociale værdier, bl.a. ved bibeholdelse

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Roskilde kommune. Vindinge. Vindinge målebordsblade 1:25.

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Roskilde kommune. Vindinge. Vindinge målebordsblade 1:25. SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Vindinge Roskilde kommune 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN

ARKITEKTURPRIS 2015 VINDER KONGEHØJSKOLEN KONGEHØJSKOLEN Skolebygning Transformering og nybyggeri Tøndervej 90 Arkitema Architects og MOE Skolen har gjort brug af en tidligere lagerbygning, der er indrettet som et rum til leg og bevægelse. Parallelt

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkitektoniske elementer der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 58 1 Sammenfatning nr. De 8

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Skyum. april/juni 2009 AGA - Anne-Grete Andersen

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Skyum. april/juni 2009 AGA - Anne-Grete Andersen SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Skyum Thisted kommune 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster 3.

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199

Møborg Bakkeø. Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 Møborg Bakkeø L A N D S K A B S K A R A K T E R O M R Å D E L Møborg Kirke med udsigten mod nordvest. Landskabskarakteranalyse... 182-189 Landskabsvurdering... 190-199 187 Landskabets nøglekarakter Møborg

Læs mere

Beskrivelse af kulturmijø

Beskrivelse af kulturmijø Beskrivelse af kulturmijø 341-3 Stationsbyen Jyderup Beskrivelse Bærende elementer Byen er opstået på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874 temmelig langt fra kirkebyen af samme

Læs mere

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab

Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning om ændring af plangrundlag Nymindegab Ansøgning LandSyd har på foranledning af lodsejer anmodet om ændring af plangrundlaget for ejendommene 5gb, 5cæ og 5ga Lønne Præstegård, Lønne beliggende

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8

VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD. Valby Landsby 1.8 VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KØBENHAVN KØBENHAVN SOM HOVEDSTAD Valby Landsby 1.8 1.8 VALBY LANDSBY Stedet Kulturmiljøet omfatter resterne af den gamle landsby Valby omkring Valby Langgade. Det afgrænses

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke. kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Hovedbygningens facade ud mod det store gårdrum. Voldstedet, hvor Kærstrup lå, ses som en skovplantet forhøjning. I baggrunden ses den højtliggende Bregninge Kirke.

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 16: Langstrup Kortlægning af kulturmiljøer 2014 16: Langstrup Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune

Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bygningsfornyelse 2012 - den vestlige del af Herning Kommune Bilag 1 - behandling af ansøgninger Hermodsvej 1, 7480 Vildbjerg nyt tag lagt med sort ædelengoberet vingefalstagsten samt undertag, nye tagrender

Læs mere

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING

OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING OMFANG LANDSKABSANALYSE STRATEGI FOR TILPASNING AF LANDSKAB STRATEGI FOR TILPASNING AF BYGNING EKSEMPLER PÅ TILPASNING Udvidelse af Endrup Transformerstation Udarbejdet for Energinet.dk Landskabsrådgiver:

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY

KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY KULTURMILJØER I HOLBÆK KOMMUNE JYDERUP STATIONSBY BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: JYDERUP STATIONSBY Historie Jyderup stationsby opstod på bar mark omkring en station på Roskilde-Kalundborg-banen fra 1874,

Læs mere

Nyord landsby - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Nyord landsby - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Nyord landsby Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 1 Nyord landsby Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

ANDUVNINGSFYR 1838-1869

ANDUVNINGSFYR 1838-1869 ANDUVNINGSFYR 1838-1869 38 Hanstholm fyretablissement Tårnvej 7-23 Arkitekt J.H. Koch, J.P. Jacobsen 7730 Hanstholm Opført 1842-43, forhøjet 1889 Hanstholm Kommune Roterende linseapparat Viborg Amt Tårnhøjde

Læs mere

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt

Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Landskabskarakterområde 3, Hegnede Bakke og kystlandskabet ud mod Stege Bugt Foto 1: Ulvshalevej løber langs overgangen mellem den let skrånende landbrugsflade og rørsumparealerne ud mod Stege Bugt. Til

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Del 2. - Strandgade, Riddergade og villaerne - På kant af borg og havn

Del 2. - Strandgade, Riddergade og villaerne - På kant af borg og havn 1 Del 2 - Strandgade, Riddergade og villaerne - På kant af borg og havn 2 Strangadekvarteret i sammenhæng Mål ca. 1:18.000 Strandgadekvarteret er i foreliggende Kulturarvsscreening det område som afgrænses

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen MIDTMORS SYD Midtmors syd Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området Midtmors Syd ligger i den centrale

Læs mere

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely)

Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Alléen 14 Trefløjet anlæg (Birkely) Beskrivelse Alléen 14, 1878, kaldt Birkely efter birketræerne i den gamle hospitalshave. Trefløjet anlæg med en forholdsvis kort og lav hovedbygning (liggende vest-øst)

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation Kategori Bebyggelsesmønstre, landskabstyper og lokale udviklingstræk (2) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 15 1 Sammenfatning området

Læs mere

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området.

Landskabskarakteren Såvel den gamle som den nye hovedlandevej og jernbanen med stationsbyen Trustrup er karaktergivende for området. Karakterområde 25 Lyngby landbrugslandskab Lyngby gamle skole vis a vis Lyngby kirke. Beliggenhed og afgrænsning Lyngby landbrugslandskab ligger syd for Kolindsund Mod vest og syd afgrænses området af

Læs mere

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage

Fanø Kommune Skolevej 5-7, 6720 Fanø - tlf. 76 660 660. Hæfte 4C. Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Hæfte 4C Huse med trempel/gesims Kategori 4C Tegl- eller skiferdækkede heltage Husene fra 1890-1900 er stærkt præget af Esbjergs nybyggeri, og har mistet enhver påvirkning fra den lokale byggemåde. Flere

Læs mere

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 18 Aggersvold. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 18 Aggersvold Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Helhedsplan for Hejls

Helhedsplan for Hejls Christiansfeld Kommune Juni 2004 Indholdsfortegnelse Baggrund...2 Beskrivelse af Hejls...3 Historie...4 Hejls Landevej...4 Boliger...6 Erhverv...7 Handel...7 Rekreativ forbindelse...7 Grønne træk og udsigter...8

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Morup Mølle

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommune. Morup Mølle SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Morup Mølle Thisted kommune 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger Bevaringsværdige bygninger Bilag til Kommuneplan 2013 Bevaringsværdige bygninger I dette bilag oplistes de bevaringsværdige bygninger i Fredensborg Kommune. Retningslinier, redegørelse og kriterierne

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 01: Slotsbyen Kortlægning af kulturmiljøer 2014 01: Slotsbyen Kolofon Udgivet November 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal www.fredensborg.dk Udarbejdet

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Morsø Kommune www.morsoe.dk

Morsø Kommune www.morsoe.dk LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Beskrivelse Lavtliggende og let bølget landbrugsflade med intensivt dyrkede marker, opdelt i et middelskalalandskab af fragmenterede levende hegn, enkelte store gårde, middelstore

Læs mere

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009

På hat med Gadbjerg. Gadbjerg side 21. registrering af. september 2009 På hat med registrering af side 21 vartegn registrering af side 22 DTK Kort25 Trad. - INFO Indbyggertal 2008 by 630 pers sogn 1311 pers Hjemmeside www.gadbjerg.dk Afstande - Vejle 20 km - Give 12 km Offentlig

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R RAVELINENS BOMHUS KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 12. februar 2014 Københavns Ejendomme, Rikke Tønnes 2010-7.82.07/101-0001 Kommune:

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT

KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT KULTURMILJØER I ÅRHUS AMT Kommune-nummer: 701 Kommune-navn: Ebeltoft Lokalitet: Femmøller Strand Emne: Egil Fishers Haveby Registreringsdato: April 2004 Registrant: Sven Allan Jensen as Eigil Fischers

Læs mere

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren.

Avlslænger og gårdsplads med møddingsmuren. KOLDING KOMMUNE Binderup Søndergade 1, Binderup, 6000 Kolding Stuehus: opført 1861 Længer: opført 1861 og 1915 Firelænget gård med fritliggende stuehus og tre sammenbyggede avlslænger med udbygninger.

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn

Kortlægning af kulturmiljøer 2014. 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kortlægning af kulturmiljøer 2014 03: Gl. Humlebæk og Gl. Humlebæk Havn Kolofon Udgivet november 2014 Udgivet af Fredensborg Kommune Center for Plan og Miljø Fredensborg Kommune Egevangen 3B 2980 Kokkedal

Læs mere

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde Teknik og Miljø Plan og Byggesag Planafsnittet Sagsnr. 86665 Brevid. 1072876 Ref. SOAN Dir. tlf. 46 31 35 06 soerena@roskilde.dk NOTAT: Behandling af bemærkninger og indsigelser til lokalplan 596 for boliger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1

Bygningsfornyelse 2015 - den nordlige del af Herning Kommune. Bilag 1 Bilag 1 Skolegade 20, 7490 Aulum nye vinduer nye døre reparation af facade (inkl. trappeskakt og sålbænke) Samlet overslag på istandsættelsesprojektet: 93.750 kr. inkl. moms. Huset er opført i 1925 og

Læs mere

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner

OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT. Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner OVERSIGT OVER FREDNINGSEMNER I VIBORG AMT Geografisk fordeling af de indkomne fredningsemner 35 Morsø Kommune - Feggesundvej 53, Skarregaard, Sejerslev - Gl. Færgevej 32, Gammelgård, Sillerslev - Kirkesvinget

Læs mere

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn

Klintholm havn - Kulturmiljøbeskrivelse. Kulturhistoriske værdier på Møn Side 1 af 5 Kulturhistoriske værdier på Møn Til oversigt Klintholm havn Alle illustrationer kan forstørres Skemanummer: Betegnelse: Kategori: Registreringsdato: Registrator: 10 Klintholm havn Bebyggelsesmønstre

Læs mere

Bevarende lokalplan nr. 012-1.1 Østerende- og Vesterende Ballum

Bevarende lokalplan nr. 012-1.1 Østerende- og Vesterende Ballum Bevarende lokalplan nr. 012-1.1 Østerende- og Vesterende Ballum TØNDER KOMMUNE Teknisk Forvaltning Juni 2009 Bevarende lokalplan nr. 012-1.1 er udarbejdet af aarhus arkitekterne a/s, www.aa-a.dk, for Tønder

Læs mere

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer

Langeland -atlas over byer, bygninger og miljøer Identifikation nr. Kategori Arkiterktoniske elementer, der viser en historisk/social udvikling (3) Lokalitet Landområdet Registreringsdato forår 2002 Registrator JEJ/RM Arkiv nr. Løbenr. 29 1 Sammenfatning

Læs mere

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen. Bygningskultur Arkitekturpolitik Hvad er arkitektur? Hvad er kvalitet? Hvad kan kommunen gøre? Handlinger Fredede og bevaringsværdige bygninger Udpegede bevaringsværdige bygninger Kulturhistorie 2 3 4

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

MILJØ, TEKNIK OG PLAN. Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009

MILJØ, TEKNIK OG PLAN. Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009 MILJØ, TEKNIK OG PLAN Registrering af 33 Kulturmiljøer i Assens Kommune 2009 Hårby Landsby Området består af de erkendbare dele af den oprindelige landsby, overlejret med villabebyggelse fra slutningen

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 18. Sig 18.01 Sig By 18.10 Åbent land Sig Bevaringsværdige bygninger Rammer 18.01 Sig By Status Sig er en lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning og turisme. Byen ligger ca. 8 km nord for

Læs mere

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING. Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN UDVIKLINGSFORVALTNINGEN BYGGERI I LANDBRUGET - EN VEJLEDNING Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Vejledning om BYGGERI I LANDBRUGET INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommunne. Øsløs. april/juni 2009 Anne-Grete Andersen (AGA)

SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Bebyggede strukturer. Thisted kommunne. Øsløs. april/juni 2009 Anne-Grete Andersen (AGA) SAVE - kortlægning og registrering af bevaringsværdier / 01 Identifikation kommunenummer kommune Betegnelse (navn på bebygget struktur) Øsløs Thisted kommunne 1. Dominerende træk 2. Bebyggelsesmønster

Læs mere

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014

Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Ribevej 27, 6760 Ribe SALGSOPSTILLING 2014 Side 2 Kortet en del tættere på Beliggenhed Ejendommen ligger i Egebæk-Hviding ca. 6 km syd for Ribe. Der er gode trafikale forbindelser, idet sygehuset er placeret

Læs mere