Tilsynsrapport Høje - Taastrup Kommune Bofællesskaberne Grennessminde

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Høje - Taastrup Kommune Tilsynsrapport Høje - Taastrup Kommune Bofællesskaberne Grennessminde Anmeldt tilsyn Marts

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Eksternt samarbejde Procedurer og retningslinjer Øvrige udfordringer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Høje-Taastrup Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på Bofællesskaberne Grennessminde. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. BDO har en toårig kontrakt, som løber over med Høje-Taastrup Kommune. Ifølge aftalen var der ved tilsynet i 2012 særligt fokus på pædagogik og metode, mens der ved dette tilsyn i 2013 vil være særligt fokus på de organisatoriske- og personalemæssige forhold. Begge områder indgår dog i tilsynet hvert år, blot med forskellig vægtning. Tilsynet konstaterer, at der er kommet ny ledelse af Grennessminde, idet Hanne Danielsen er ansat som administrerende direktør og Søren Andersen nu er ansat som afdelingsleder for dag- og botilbud. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på alle de tidligere givne anbefalinger fra det sidste tilsyn. Det overordnede indtryk af Bofællesskaberne Grennessminde er, at det består af velegnede tilbud til målgruppen, som er kendetegnet ved en hverdag, som er struktureret og hvor den unge har praktiske opgaver i forhold til fællesskabet og samtidig råderum til at kunne dyrke sin(e) fritidsinteresse. Tilsynet konstaterer, at den pædagogiske referenceramme og metode er den samme som ved sidste tilsyn, hvor Grennessminde tager udgangspunkt i deres værdigrundlag, herunder den anerkendende relation. Ud fra et individuelt udgangspunkt tilrettelægges den pædagogiske indsats i forhold til den unge. Tilsynet vurderer dertil også, at arbejdet med de unges udviklingsplan, herunder BUR-skema er et systematisk og godt forankret redskab i medarbejdergruppen. Tilsynet noterer sig, at der er fokus på metodeudvikling og vidensdeling i forhold til den enkelte unge. Tilsynet vurderer tillige, at medarbejderne redegør relevant for arbejdet med deres handlestrategier, og at udviklingsplanen er et dynamisk redskab, der angiver retningen for arbejdet med den unge under opholdet på Grennessminde. I forhold til hverdagen fremkommer det, at medarbejderne gerne vil udvikle brugen af visuelt materiale i den daglige pædagogiske støtte/vejledning til den unge, og i den forbindelse anbefaler tilsynet, at medarbejdere og ledelse overvejer hvordan man i arbejdsstrukturen kan finde tid til dette arbejde. Når det gælder de unges medindflydelse, så er det tilsynets, at dette gives gennem de formelle husmøder. Tilsynet har noteret sig, at enkelte unge ikke føler sig hørt, hvorfor tilsynet anbefaler, at Grennessminde overvejer om dette kunne være rigtigt eller om der er andre grunde for de unges udtalelser. Tilsynet vurderer, at der på Grennessminde er et godt og relevant fokus på sundhed, kost og motion. Tilsynet konstaterer, at de unge giver udtryk for, at sprogbruget og omgangsformen generelt er god. Dog noterer tilsynet, at medarbejderne oplever tonen som rå og at de godt kunne tænke sig, at man lavede en intensiv kampagne for et godt sprogbrug på tilbuddet. I den forbindelse anbefaler tilsynet, at ledelse og medarbejdere overvejer muligheden for at få igangsat en sådan kampagne. I forhold til de overordnede rammer, så bemærker tilsynet, at der er igangværende forhandlinger med Høje-Taastrup Kommune vedr. etablering af 85 tilbud/ydelse. Tilsynet bemærker dertil også, at ungegruppen er under forandring, og flere af de visiterede unge har i dag dobbeltdiagnoser, herunder psykiatriske overbygninger. I den forbindelse bemærker tilsynet også, at man aktuelt på Grennessminde har fokus på hvor mange og hvem der visiteres til stedet. 2

4 Tilsynet konstaterer, at der opsagt fem medarbejdere og genansat tre. Derudover er der ansat handicaphjælpere til det nye intensive botilbud (Hus 160). Tilsynet vurderer ud fra medarbejdernes redegørelse, at der generelt er et godt internt samarbejde i de enkelte huse og imellem medarbejderne, værkstedsmedarbejderne samt ledelsen. Tilsynet vurderer ligeledes, at informationsflowet generelt er på et godt niveau. Tilsynet har noteret sig, at medarbejderne føler sig udfordret omkring det øgede støttebehov ved de unge elever. Tilsynet vurderer tillige, at der generelt er opmærksomhed på medarbejdernes kompetenceudvikling og at ledelsen efter MUS-samtalerne vil udarbejde kompetenceplaner. Tilsynet konstaterer, at Grennessminde får en ekstern leverandør til at udarbejde deres kommende APV og at der her vil være særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø. Medarbejderne har været på kursus i magt og omsorg, og at de har kendskab til procedure og retningslinjer vedr. magtanvendelse og værgemål samt at der er udarbejdet procedure omkring seksuelle krænkelser. Endelig vurderer tilsynet, at Vesterparken og Selsmosevej er velegnede fysiske rammer til målgruppen og i den forbindelse anerkender tilsynet den målrettede indsats der er fortaget i forhold til renoveringen af Vesterparken. Tilsynet bemærker, at der er indhentet tilbud om nye vinduer på Selsmosevej, og at man er i proces om at finde en løsning på det manglende vandtryk i huset. Endvidere noterer tilsynet sig, at der er nedlagt et botilbud i Hedehusene og oprettet et botilbud for unge med et særligt behov for støtte på Taastruphovedgade

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at der er forhandlinger med Høje-Taastrup Kommune vedr. etablering af 85 tilbud/ydelse. 2. Tilsynet bemærker, at ungegruppen er under forandring, hvilket blandt andet viser sig ved, at flere unge har dobbelt diagnoser, herunder psykiatriske overbygninger. 3. Tilsynet bemærker, at der er indhentet tilbud om nye vinduer på Selsmosevej og at man er proces omkring at finde frem til en løsning omkring det manglende vandtryk. Anbefalinger 1. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne gerne vil udvikle brugen af visualiserende materiale i den dagliglige pædagogiske støtte/vejledning til den unge, og i den forbindelse anbefaler tilsynet, at medarbejdere og ledelsen sammen overvejer, hvordan man kan strukturere arbejdet således, at der findes tid til dette arbejde. 2. Tilsynet anbefaler at ledelse og medarbejdere overvejer muligheden for at igangsætte en kampagne vedr. sprogbrug. 3. Tilsynet har noteret sig, at enkelte unge ikke føler sig hørt omkring medindflydelse, hvorfor tilsynet anbefaler, at Grennessminde overvejer om dette kunne være rigtigt eller om der ligger andre grunde for de unges udtalelser. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 2 Oplysninger Adresse Taastrup Hovedgade 175, 2630 Taastrup Leder Hanne Danielsen Tilbudstype og juridisk grundlag Fond og selvejende institution. Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 107 Antal pladser og belægningsgrad Direktør Hanne Danielsen oplyser, at der er 60 døgnpladser og aktuelt er der en belægning på 40 pladser. Takst pr. døgn Prisen pr. døgn er kr. 895 for det almene døgntilbud og kr for det intensive døgntilbud. 4

6 Målgruppebeskrivelse Målgruppen består af voksne borgere i alderen år med udviklingshæmning, autismespektrumsforstyrrelser og/eller ADHD. Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består af følgende ansatte: 1 direktør, 1 afdelingsleder af Bo og beskæftigelse, 1 akkrediteringsansvarlig / projektvejleder, 11 pædagogiske medarbejdere 2 konsulenter, 2 administrative medarbejdere, 3 timeansatte nattevagter samt et antal timeansatte handicapmedhjælpere. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Kl Deltagere i interviews Ledelse: Administrerende Direktør Hanne Danielsen, uddannet journalist, (tidligere psykologistuderende), ansat Afdelingsleder for Bo. og beskæftigelse (dag- og døgn) Søren Andersen, uddannet smed og pædagog, ansat i 20 år Projektvejleder Gitte Vind, uddannet cand. scient. i idræt, pædagogik og psykologi, systemisk proceskonsulent, ansvarlig for akkrediteringsprocessen, ansat af flere omgange i alt 10 år. Medarbejdere: Cand. mag i Historie, ansat i 8 år (har været vikar i en del år før fastansættelsen), tilknyttet Vesterparken. NLP- terapeut, PGU, ansat i 20 år, tilknyttet hus 160. Pædagog, ansat i 5 år, tilknyttet hus 160. Beboere /unge: Ung, bor på Strongvej (tredje årgang) Ung, bor i hus 160 (skal snart flytte til 159), (første årgang) Ung, bor i hus 159 (tredje årgang) Ung, bor i hus 159 (tredje årgang) Ung, bor på Selsmosevej (Projektelev). Ung, bor i hus 160 (første årgang). BDO blev vist rundt på stedet af: Afdelingsleder og akkrediteringsansvarlig/projektvejleder samt medarbejder på Vesterparken og Selsmosevej (på Selsmosevej talte tilsynet dertil med to beboere). Tilsynsførende Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og socialpædagog) 5

7 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Ved det foregående tilsyn (anmeldt februar 2012), foretaget af BDO blev der givet følgende anbefalinger: 1. Tilsynet anbefaler, at den pædagogiske teori og tilgang til den pædagogiske praksis drøftes og beskrives, som afsæt for at opnå yderligere forankring internt og synliggørelse udadtil. Hertil oplyses det, at akkrediteringsprocessen generelt opleves som en opkvalificering af det pædagogiske arbejde. Dertil fortæller Projektvejleder, at de tværfagligt (bo- og dagtilbud) har sammensat en gruppe medarbejdere der arbejder med elevens uddannelsesbog, som et dokumentationsværktøj for hele den unges ophold på Grennessminde. Målet er, at redskabet både skal understøtte en øget kvalitet i beskrivelsen af den unges behov, muligheder og ressourcer, og dermed give en øget sammenhæng i den pædagogiske praksis. Dokumentation og beskrivelse skal opleves som et praktisk pædagogisk værktøj. Det er hensigten, at værktøjet (dagbogen) fremadrettet tages med på teammøderne, hvor to elever/unge vil blive drøftet. Derudover er der en anden arbejdsgruppe, som arbejder med den pædagogiske beskrivelse, særligt af det intensive tilbud. Dertil oplyses det, at ledelsesgruppen har intensiveret samarbejdet mellem bo- og dagtilbud, hvilket skal være med til at synliggøre og perspektivere de pædagogiske refleksioner i medarbejdergruppen. 2. Tilsynet anbefaler, at der indarbejdes et fast punkt på dagsordenen til personalemøderne omhandlende gråzonetilfælde i relation til magtanvendelser, således at der skabes systematik omkring refleksion over magtanvendelser. Det oplyses, at punktet har været på dagorden ved de månedlige afdelingsmøder siden maj Derudover har alle personalegrupper fra dagog botilbud deltaget i en ½ undervisningsdag i Magt og Omsorg og om konflikter i det pædagogiske arbejde og håndteringen heraf. For at alle medarbejdere fremadrettet kan drage nytte af den fælleslæring fra eventuelle gråzonesituationer, så drøfter de enkelte teams i øjeblikket en model. 3. Tilsynet anbefaler, at det ledelsesmæssige tilsyn med håndteringen af beboernes økonomi beskrives og indgår i den udarbejdede procedure. Tilsynet får udleveret en procedure og kan konstatere, at håndtering af beboernes økonomi er beskrevet. 4. Tilsynet anbefaler, at der i relation til Vesterparken snarest igangsættes udbedring af skaderne på badeværelset på 1. sal, samt en grundig rengøring generelt i hele huset. Afdelingsleder fortæller, at Vesterparken efter sidste tilsyn blev lukket og der blev igangsat en renovering af huset. Huset blev taget i brug igen i august Tilsynet konstaterer under tilsynet, at hele huset er blevet malet. Badeværelserne er udbedret og der er på 1. sals badeværelse kommet et nyt toiletskab. Ligeledes er der på første sal nedlagt et køkken, som nu er indrettet til kontor. I stuen er køkkenet åbent op, og der er kommet en ny og 6

8 større bordplade der gør tilberedningen af maden nemmere. Trappen op til terrassen er istandsat og terrassen er malet. Derudover er der indrettet et anneks til spille- og hyggerum. 5. Tilsynet anbefaler, at det sikres, at alle unge på Vesterparken kan få et varmt bad. Afdelingsleder fortæller, at der er kommet ny rørlægning og varmeveksler. 6. Tilsynet anbefaler at der udarbejdes en rengøringsstandard for organisationen, samt at ledelsen fører tilsyn med, at rengøringsniveauet opfylder disse krav. Der er udarbejdet en rengøringsstandard gældende for alle huse. Tilsynet får udleveret rengøringsstandarden og kan konstaterer, at der er en deltaljeret beskrivelse af rengøring af de enkelte rum i husene og hvor ofte rengøringen skal foregå. 7. Tilsynet anbefaler, at den ledelsesmæssige forretningsgang og organisering i relation til opsyn med og vedligeholdelse af de fysisk rammer, revurderes. Det er afdelingsleder der fremadrettet føre tilsyn med bygningerne og rengøringsstandarden 4 6 gange årligt (både anmeldt og uanmeldt). Der vil under tilsynet blive udfyldt skabelon med bemærkninger til bygningen og rengøring, samt handleplan for udførelse af arbejdet. 8. Tilsynet anbefaler, at der inden 1 måned fremsendes en handleplan til Høje-Taastrup Kommune for, hvordan der bliver fulgt op på ovenstående forhold. Handleplanen er udarbejdet, men blev ikke rettidig indsendt til Høje- Taastrup Kommune, hvilket begrundes med at den tidligere forstander er stoppet og dette stop gav udfordringer i forhold til tidsfristen. Adspurgt til ændringer siden sidste tilsyn, så oplyses det at Hanne Danielsen nu er ansat som administrerende direktør og Søren Andersen er blevet afdelingsleder for dag- og botilbud. I forhold til ungegruppen oplever ledelsen, at gruppen generelt har ændret sig og flere unge har dobbeltdiagnoser, herunder psykiatriske overbygninger, hvilket giver tilbuddet visse udfordringer. Adspurgt til om der har været tilsyn fra andre instanser, så oplyses det, at dette har der ikke været. Adspurgt til om der har været nogen form for formelle klager siden sidste tilsyn, så oplyses det, at dette har der ikke været. Tilsynet vurderer, at der er fulgt relevant op på alle anbefalinger. Tilsynet konstaterer, at der er kommet ny ledelse af Grennessminde, idet Hanne Danielsen er ansat som administrerende direktør og Søren Andersen er ansat som afdelingsleder for dag- og botilbud. Tilsynet bemærker, at ungegruppen er under forandring, og flere har dobbeltdiagnoser, herunder psykiatriske overbygninger. 7

9 3.2 Fysiske rammer Ved det sidste tilsyn blev de fysiske rammer beskrevet således: Administrationsbygning, industrikøkken og klublokaler: Hele administrationsbygningen og industrikøkkenet er i gang med en større renovering. Der findes i administrationsbygningen lokaler til ledelsen, herunder projektvejleder og afdelingsleder for bo- og opholdsstederne, sekretær, økonomi, it, konsulenter og møder. De lokaler, der er renoveret, fremstår lyse og indbydende. Industrikøkkenet er stadig under ombygning, og forventes at være færdigt til maj. I det tidligere køkken bliver der mødelokale for bo- og opholdsstederne. Klub G. benyttes for øjeblikket af 7 og 20 unge. Der er tre lokaler. Det ene lokale benyttes, midlertidigt til mødelokale for bo- og opholdsstederne. Derudover er der et lokale med bordfodbold og andre spil, samt et lokale med billard, fjernsyn, og udsalg af frugt, slik og sodavand. Eleverne har ved flere lejligheder benyttet klublokalerne til fester. Udendørs findes en stor bålplads og boldbane. Ved dette tilsyn prioriteres det, at se husene Vesterparken og Selsmosevej og tilsynet kan derfor ikke nå rundvisning af Administrationsbygningen, herunder industrikøkken og klublokaler. Tilsynet kan dog konstatere, at industrikøkkenet er i brug. Vesterparken: Ved sidste tilsyn beskrives de fysiske rammer på Vesterparken som følgende; Huset er i to etager og med plads til 7 (der bor 6). Tilsynet observerer at trappen op til den udendørs terrasse har flere trappetrin, hvor der er slået kanter af. Huset er delt i stuen og 1 sal, der er køkken og bad på begge etager. I stueetagen er spise og opholdsstue. Huset fremstår i dårlig stand og rengøringsnivauet er ikke tilfredsstillende (henvises til tilsynsrapport 2012 for en mere deltaljet beskrivelse af Vesterparken på dette tidspunkt). Ved dette tilsyn redegør afdelingsleder, Jf. punkt 3.1, for en større renovering af Vesterparken. Tilsynet kan konstatere under rundvisningen i huset, at det nu fremstår nymalet, rengjort og de skader der blev påpeget ved sidste tilsyn er udbedret. Derudover konstaterer tilsynet, at der er en igangværende udgravning rundt om huset til indlægning af dræn. Selsmosevej: Er en villa med første sal, hvor der bor 5 unge. Villaen består af en lille entre med dør til et badeværelse og køkken. Derudover er der fællesstue 3 værelser, 1 vaskerum og 1 badeværelse mere. På 1. sal er en repos med bord og stole samt 2 værelser og 1 kontor. Under interviewet med de unge får tilsynet oplyst, at vandtrykket på det ene badeværelse ikke fungerer ordentligt, hvilket betyder, at når der er mere end en i bad, så er der ikke noget varmt vand. Derudover tilstoppes afløbet hele tiden. Endvidere får tilsynet oplyst, at vinduerne på 1. sal ikke kan åbnes, hvilket medfører, at man ikke kan opholde sig på reposen en varm sommerdag. Under rundvisningen konstaterer tilsynet, at vinduerne på reposen ikke kan åbnes og får samtidig at vide af en beboer, at vinduerne i køkkenet heller ikke kan åbnes. Hertil fortæller afdelingsleder, at der er indhentet tilbud på nye vinduer til huset. I forhold til problemet med vandtrykket er dette undersøgt af en VVS er og man er i videre proces vedr. problematikken. Huset fremstår under tilsynet pænt og rengjort. En beboer har lige vasket køkkengulvet og fortæller, at det er til ære for os, da det skal se ordenligt ud, når man får gæster. 8

10 Af øvrige generelle ændringer i de fysiske rammer for Grennessminde, er et botilbud i Hedehusene nedlagt og der er oprettet et nyt tilbud på Taastruphovedgade nr. 160 for unge med behov for særlig intensiv støtte. Tilsynet vurderer, at Vesterparken og Selsmosevej er et godt botilbud til målgruppen og i den forbindelse anerkender tilsynet den målrettede indsats der er fortaget i forhold til renoveringen af Vesterparken. Tilsynet bemærker, at der er indhentet tilbud om nye vinduer på Selsmosevej og at man er i proces om at finde en løsning på det manglende vandtryk i huset. Endvidere noterer tilsynet sig, at der er nedlagt et botilbud i Hedehusene og oprettet et botilbud for unge med et særligt behov for støtte på Taastruphovedgade Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Ved det foregående tilsyn blev der redegjort for, at den pædagogiske referenceramme og metode består af, at man på Grennessminde tager udgangspunkt i de værdier, som de grundlæggende har for mødet med den unge. Der er ikke en bestemt pædagogisk teori, som Grennessminde benytter sig af, i stedet plukker man delelementer ud af de teorier, som er relevante i forhold til målgruppen af unge. Den pædagogiske referenceramme kan betegnes som relationspædagogik, hvilket i denne sammenhæng betyder, at medarbejderne indgår i en form, som var de unge i mesterlære hos dem, eller sagt på en anden måde, den unge lærer ikke om praksis, men igennem praksis. Overordnet er det den anerkendende relation, der danner fundamentet i læring og udvikling med de unge. Igennem den daglige kontakt/omsorg i forskellige kontekster, opbygges relationen med den unge. På Grennessminde benytter de det udvidede læringsbegreb, og i deres forståelse betyder det, at alt samspil mellem den unge og medarbejderen er læring og udvikling. Ved dette tilsyn oplyser ledelsen, at som udgangspunkt, er det stadig samme teoretiske afsæt som ved sidste tilsyn en individuel tilgang til hver enkelt ung. Derudover fortæller ledelsen, at de er i en fortløbende proces omkring opkvalificering (udvikling) af det pædagogiske arbejde jf. punkt 3.1. Ledelsen fortæller endvidere, at når der opstår behov for andre kompetencer, er de opsøgende i forhold til at opnå disse og de har et ønske om fremadrettet at blive en uddannelsesinstitution for pædagoger, lærer, psykologistuderende og socialrådgivere. Ledelsen fortæller, at når de forhører sig hos andre lignende tilbud er det den håndholdte metode til eleven, der giver genklag. Tilsynet får udleveret re-akkreditering version og kan her konstaterer, at der er en beskrivelse af værdigrundlaget og et referat af Boopmødet d , hvor der har været en drøftelse af værdiord i forhold til daglig praksis. Derudover er der ydelsesbeskrivelser, herunder beskrivelse af pædagogisk teorier og metodepraksis. Tilsynet konstaterer, at den pædagogiske referenceramme og metode er den samme som ved sidste tilsyn, hvor Grennessminde tager udgangspunkt i deres værdigrundlag, herunder den anerkendende relation. Ud fra et individuelt udgangspunkt tilrettelægges den pædagogiske indsats i forhold til den unge. 9

11 3.3.2 Pædagogiske planer Ved det sidse tilsyn blev der redegjort for, at proceduren vedrørende udarbejdelse af udviklingsplaner består i, at man i samarbejde med den unge udarbejder mål og indsats. Herefter er der en løbende opfølgning for hver ung, således at udviklingsplanen kommer til at fungere som et dynamisk redskab, der er med til at angive retningen for den pædagogiske indsats under hele den unges ophold. Alle unge er tilknyttet en fast kontaktpædagog (KP). Kontaktpersonen har det daglige ansvar for relationen med den unge. Derudover er der tilknyttet en fast konsulent, der varetager sagsbehandlingen og samarbejdet med forvaltningen. Når de unge flytter ind på Grennessminde indgås der en samarbejdsaftale, der sikrer at den unge får mest muligt ud af sit bo-ophold. Alle unge har en elektronisk mappe som konsulent, KP, FP (Fritidspædagog) og værkstedsleder har adgang til. Den unge har en fysisk mappe/personlig uddannelsesbog med alt skriftligt materiale vedrørende den unges ophold og uddannelse. Før hver opfølgning på udviklingsplanen, udarbejder den unge og KP et internt opsamlings- og BUR-skema, hvor den unges ressourcer, barrierer, støttebehov og mål beskrives. BUR-skemaet er et visualiseret skema, hvor den unges kunnen indenfor følgende temaer: Personlig hygiejne, Eget værelse, Orden i fællesrummet, Kostfunktion, Økonomi, Sociale og personlige kompetencer og Arbejdskompetencer, vurderes efter konkrete afvejningskriterier, som værende rød, gul og grøn. Det er målet, at den unge i løbet af opholdet, får et skema med flest mulige grønne krydser. Der vil dog være unge for hvem det handler om at opnå accept af, at der er et eller flere områder, som aldrig bliver grønne for vedkommende. Medarbejderne pointerer, at de unge ikke skal opleve det som en eksamen eller et karakterblad, men mere som et støtteredskab for de unge til at skabe fælles forståelse for, hvad den enkelte skal have hjælp til. Opsamlingsskemaet er en beskrivelse af undervisningsforløbet, den praktiske bo-træning, sociale og personlige kompetencer, social træning og helbredsmæssige forhold. Ud fra den unges udviklingspotentialer og overordnede mål, anføres hvilke mål og delmål, der arbejdes efter i periode, samt en angivelse af nye delmål og en handleplan til at opnå målene. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, hvordan tingene aktuelt foregår. Hertil oplyser medarbejderne, at det stadig er det dialogbaserede redskab Burskemaet, der er omdrejningspunktet. Skemaet udfyldes i samarbejde med den unge og herefter sættes målsætningen. Der er fortløbende evalueringer, hvor KP og den unge sammen gennemgår skemaet og her reflekterer og vurderer om mål og metoden skal fortsætte eller om der skal ændringer til. Hertil tilføjer medarbejderne, at de nu har endnu mere fokus på metodeudvikling og vidensdeling således at alle medarbejderd kan se, hvad der virker og hvad der ikke virker i forhold til den enkelte unge. Medarbejderne giver udtryk for at akkrediteringsprocessen har været meget udviklende i forhold til samarbejdet med konsulenterne. Medarbejderne oplever strukturen og ansvarsfordelingen i forhold til udviklingsplanen som meget brugbar og fremhæver det positive ved, at de er inddraget i mødeaktiviteter omkring den unge. Endvidere bliver det nævnt, at konsulenten 10

12 også kan være den, der har samtaler med den unge, når det giver god mening. Under interviewet med de unge fortæller nogle af dem, hvordan de har arbejdet med deres vrede og at det er deres forældre, som har hjulpet dem. Adspurgt medarbejderne, hvorfor det tilsyneladende ser ud som om, at de unge ikke kobler arbejdet med Bur-skemaet (mål/metode) til den konkrete strategi, så er medarbejderne forundret. Medarbejderne giver eksempler på, hvordan de i forhold til nogle konkrete unge har arbejdet med vrede. Bl.a. er der aftalt forskelige motionsstrategrier i form af gåture og boksebold. Tilsynet får fremvist et Bur-skema, et opsamlingsskema og en statusbeskrivelse for to unge. Heraf fremgår det, at der er en fyldig og dækkende beskrivelse af de unges situation/status, herunder ressourcer og progression, samt hvad der fremadrettet skal arbejdes med. Der er mål og delmål samt en beskrivelse af handlestrategier. Der er datering for udarbejdelse og møde. Af materialet fremgår det, at den unge har været med i udarbejdelsen og er bekendt med indholdet, samt at det er skrevet i et ordentligt og etisk sprogbrug. Tilsynet vurderer, at arbejdet med udviklingsplan, herunder Bur-skema er et systematisk og godt forankret redskab i medarbejdergruppen. Tilsynet noterer sig, at der er fokus på metodeudvikling og vidensdeling i forhold til den enkelte unge. Tilsynet vurderer, at medarbejderne redegør relevant for arbejdet med deres handlestrategier, og at udviklingsplanen er et dynamisk redskab, der angiver retningen for arbejdet med den unge under opholdet på Grennessminde. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter De unge Tilsynet interviewer er alle glade for at bo på Grennessminde, dog tilkendegiver en ung, at det sociale samspil på vedkommendes bosted kunne være bedre. Alle de unge går på STU, på nær en, som er projektelev. De unge fortæller, at de er i STU hver dag, hvor de er tilknyttet forskellige produktionsafdelinger. Fredag er fælles sportsdag. Adspurgt til hverdagen i deres de forskellige bosteder, fortæller en ung, at vedkommende bruger fritiden på madlavning, indkøb og så at slappe på af på sit værelse. Det nikker de andre unge genkendende til. I Bostedet 160 har de en madordning, hvor de skiftets til at tilberede maden, og rengøre samt rydde op efter aftensmaden,. Det samme gør sig gældende for Selsmosevej og Bostedet 159. En ung fortæller, at de selv styrer kostpengene og rengøringen på fællesarealer. Dette foregår ved, at de fordeler opgaverne imellem sig for en uge af gangen, hertil har de udarbejdet en plan. Der er en klub tilknyttet Grennessminde, som man kan benytte mandag og onsdag. Mandag er filmaften og onsdag er almindelig klubaften. De unge fortæller, at de lige har holdt en fest. Alle giver udtryk for, at festen var god. Adspurgt til alkohol fortæller de unge, at det styrer lærerne. I forhold til weekenden bruges den til at besøge venner og gå i byen. Der er regler for hjemkomsttider, for unge under 18 år skal de være hjemme kl. 23 og for unge over 18 år aftales det med KP erne. De unge fortæller, at der er sociale omgangsregler i alle husene. Hertil tilføjes det, at man gerne må have overnattende gæster i weekenden efter aftale og 11

13 der kan gives dispensation i hverdagen efter aftaler. Flere af de unge fortæller, at de har fritidsinteresser bl.a. styrketræning og fodbold. En ung fortæller, at vedkommende godt kunne tænke sig at gå til en fritidsinteresse, men ved bare ikke hvilken. Adspurgt til, hvem den unge kunne få hjælp og vejledning af for at finde en fritidsinteresse, svarer vedkommende, at det må han selv søge. Medarbejderne redegør for, hvordan deres pædagogik afspejler sig i hverdagen, hvor den daglige støtte i ADL-træning foregår sammen med den unge. Der gives eksempel på, hvordan man ved sidemandsoplæring opnår læring samtidig med, at den unge også har medindflydelse. Medarbejderne forklarer, hvordan de tilretter vejledningen i forhold til den enkelte unge, og hvordan de detaljeret trin-deler opgaverne. Det kan være opgaver hvor medarbejderne i starten er med fra start til slut og når den unge blive mere tryg ved opgaven, overlader de mere til den unge selv. Adspurgt til om det kunne være givtigt at vejlede de unge gennem en form for visuel materiale, så tingene bliver mere konkrete, så fortæller medarbejderne, at det har de drøftet og de har i den anledning indkøbt en billedkogebog. Dertil tilføjer medarbejderne, at de arbejder på, at de unge skal have deres egen kogebog med sig, når det flytter fra stedet. Medarbejderne tilkendegiver, at de i større omfang godt kunne gør brug af mere visuelt materiale, men oplever sig presset i forhold til den tid, som de har til denne form for arbejde. Tilsynet vurderer, at hverdagen er tilrettelagt i en struktureret ramme, hvor den unge har praktiske opgaver i forhold til fællesskabet og samtidig råderum til at kunne dyrke sin(e) fritidsinteresse. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne gerne vil udvikle brugen af visuelt materiale i den dagliglige pædagogiske støtte/vejledning til den unge, og i den forbindelse anbefaler tilsynet at medarbejdere og ledelse overvejer, hvordan man i arbejdsstrukturen kan finde tid til dette arbejde Medindflydelse og kommunikation Når det gælder medindflydelse og kommunikation fortæller de unge, at der holdes formelle husmøder i de enkelte huse en gang om måneden. Der afholdes husmøder med referat og dagsorden og det læses op af personalet efterfølgende. De unge ønsker ikke, at dagsorden og referatet visualiseres. De unge giver dertil udtryk for, at der bliver lyttet til dem. På mødes drøftes bl.a. hvilken omgangsform man skal have, når man bor mange sammen. Der er mødepligt til husmødet. Nogle unge tilkendegiver dog også, at de ikke oplever, at der lyttes til dem, men at deres oplevelse er i stedet, at de skændes (de unges ord) med medarbejderne. En ung fortæller, at vedkommende har fortalt, at der er skimmelsvamp på vedkommendes værelse, men oplever ikke, at medarbejderne lytter. Tilsynet vurderer, at der gennem det formelle husmøde er mulighed for at de unge kan have indflydelse på deres hverdag. Tilsynet har noteret sig, at enkelte unge ikke føler sig hørt, hvorfor tilsynet anbefaler at Grennessminde overvejer om dette kunne være rigtigt eller om der ligger andre grunde til for de unges udtalelser. 12

14 3.4.3 Sundhed, kost og motion Når det gælder kosten, så giver de unge udtryk for, at den er meget sund og til tider alternativ. De unge er generelt tilfredse med maden. Tilsynet observerer, at der står frugtskåle fremme i de enkelte huse med frisk frugt. Flere af de unge har fritidsinteresser såsom fodbold og styrketræning. Derudover tilbydes der også aktiviteter som gåture, boldspil m.m. Medarbejderne fortæller, at man på Grennessminde ligger vægt på sund kost og motion og at der i dag forefindes en kostpolitik jf. sidste tilsyn, hvor det fremgik, at man havde som mål, at styrke de unges kost- og motionsvaner, alt for at gavne sundheden og give de unge større velvære. Endvidere oplyses det, at sund kost og motion også har sammenhæng med koncentration og energi til at kunne modtage undervisning og udvikle sociale kompetencer. Der tages hensyn til forskellig opfattelse af kost og behov for motion, så den unge til enhver tid er inkluderet i det sociale fællesskab. Medarbejderne fortæller, at de på hjemmedagen, ofte arrangerer en tur ud af huset, som inkluderer fysiske aktiviteter. Tilsynet vurderer, at der på Grennessminde er et godt og relevant fokus på sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer De unge giver udtryk for, at de synes, at der for det meste er en stille og rolig tone mellem dem, men der kan selvfølgelig også godt forekomme uoverensstemmelser. Adspurgt om, hvordan de løser uoverensstemmelser, fortæller de unge, at nogle hjælper medarbejderne dem med at løse og andre gange holde medarbejderne sig i baggrunden og giver dem plads til selv at løse det. En ung oplever, at det er svært at samtale med sin KP og tilkendegiver, at tonen er hård imellem dem. En anden ung fortæller, at når vedkommende bliver vred, så går vedkommende op på sit værelse og foretrækker, at der ikke gøres mere ud af situationen efterfølgende. De unge fortæller samstemmende, at de har oplevet digitalmobning, men det er ikke noget, som de oplever mere. En medarbejder giver udtryk for dilemmaet i at være de unges fortrolige og samtidig at skulle sætte og fastholde regler for den unge. Hertil fortælles det, at medarbejderne deler opgaverne imellem sig, så det ikke nødvendigvis er KP der har samtalen med den unge efter en uoverensstemmelse. Når det gælder sproget oplever medarbejderne er det er blevet mere råt, også digitalt og her har de fokus på ikke selv at blive tonedøv over for krænkende sprogbrug. Medarbejderne kunne godt tænke sig, at man på Grennessminde i en periode havde et målrettet fokus på sproget, fx ved at man lavede en intensiv sprogbrugskampagne. Tilsynet konstaterer, at de unge giver udtryk for at sprogbruget og omgangsformen generelt er god. Dog noterer tilsynet, at medarbejderne oplever tonen som rå og at de godt kunne tænke sig, at man lavede en intensiv kampagne for et godt sprogbrug på tilbuddet. I den forbindelse anbefaler tilsynet, at ledelse og medarbejdere overvejer muligheden for at få igangsat en sådan kampagne. 13

15 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Grennessminde er en selvejende institution, der er fondsejet. Det er ejendomsfonden, der ejer husene, og det er fonden, der skal tage stilling til, hvad der skal ske med husene fremadrettet. Der er udarbejdet et nyt godkendelsesgrundlag og tilbuddet forventer en snarlig tilbagemelding. Der er forhandlinger i gang med Høje-Taastrup Kommune vedr. etablering af 85 tilbud. Der er aktuelt 40 pladser på Grennessmindes forskellige botilbud, og derfor er den økonomiske ramme blevet afpasset dette. Det er overordnet det samme værdigrundlag, men der har været drøftelser vedr. værdierne i forhold til daglig praksis jf. punkt 3.3. Tilsynet bemærker, at der er igangværende forhandlinger med Høje-Taastrup Kommune vedr. etablering af 85 tilbud. Tilsynet noterer sig, at der på nuværende tidspunkt er indskrevet 40 unge Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Der er som tidligere omtalt ansat ny direktør og afdelingsleder. Derudover er der opsagt fem medarbejdere og genansat 3 medarbejdere og en nattevagt. Der er i forhold til det intensive botilbud også ansat en del timeansatte handicaphjælpere. Sygefraværet er lavt og der er en sygefraværspolitik, hvori der indgår en omsorgsplan for syge medarbejdere. Tilsynet konstaterer, at der opsagt fem medarbejdere og genansat tre. Derudover er der ansat timeansatte handicaphjælpere til det intensive botilbud Internt samarbejde og kommunikation Medarbejderne fortæller, at det tætte samarbejde foregår med kollegaerne i botilbuddet og for de medarbejdere der deltager i interviewet er dette samarbejde godt. Det beskrives som en åben samarbejdskultur. I forhold til samarbejde med værkstederne og ledelsen oplever medarbejderne også et fint samarbejde. Hertil oplyses det, at værkstedledere er med til teammøderne 1 gang om måneden, hvor der foregår vidensdeling omkring de enkelte unge, således at det sikres at man arbejder efter samme strategi. I forhold til det intensive botilbud, så er medarbejderne blevet bevidste om, at de skal huske, at handicapmedhjælperne får den information som er vigtigt for deres arbejde. Medarbejderne giver udtryk for, at de får den information fra ledelsen, som de har behov for, dog kan der forekomme svipsere i forhold til konkrete situationer. Adspurgt til de udfordringer der er, i forhold til den nye og forandrede ungegruppe, erkender medarbejderne at det slider og det kan være svært, at forlade huset (de huse hvor der ikke er døgndækning) efter aftensmaden. Medarbejderne kunne tænker at de på sigt måske kan være nød til, at ændre mødestrukturen i forhold til målgruppens behov. 14

16 Tilsynet vurderer ud fra medarbejdernes redegørelse, at der generelt er et godt samarbejde i de enkelte huse og imellem medarbejderne, værkstedsmedarbejderne og ledelsen. Tilsynet vurderer ligeledes, at informationsflowet generelt er på et godt niveau. Tilsynet har noteret sig, at medarbejderne føler sig udfordret omkring det øgede støttebehov ved de unge elever Kompetenceudvikling Der afholdes årlige Mus-samtaler, hvor der foregår en individuel kompetenceevaluering og der vil herefter blive revideret i den individuelle kompetenceplan. Ledelsen tilføjer, at der vil blive udarbejdet et nyt kompetence-skema. Herunder nævnes det, at man også vil se på fagsammensætningen i forhold til de behov målgruppen har. I forhold til medicinhåndtering, så er det planlagt at alle medarbejdere skal igennem et uddannelsesforløb i løbet af maj og juni Det er ledelsens, at der generelt er kommet større faglighed ind på både værkstederne og botilbuddene. Adspurgt medarbejderne, om de har de kompetencer der skal til for at kunne håndterer målgruppens behov, så fortæller medarbejderne, at i og med de unge får flere udfordringerne, herunder dobbelt diagnoser, så skal deres kompetencer optimeres tilsvarende. Endvidere tænker medarbejderne, at man måske skal specialisere husene mere målrettet til de unge behov. Det oplyses, at der årligt afholdes to temadage. Tilsynet vurderer, at der generelt er opmærksomhed på medarbejdernes kompetenceudvikling og at ledelsen efter MUS-samtalerne vil udarbejde kompetenceplaner Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Direktøren fortæller, at de har valgt, at det er en fra APV centret, som skal udarbejde deres kommende APV og hertil oplyses det, at der er ekstra fokus på det psykiske arbejdsmiljø. I forhold il evakueringsplan og brandøvelse, så er der udarbejdet en evakueringsplan og alle medarbejdere og elever har gennemgået brandberedskabet, da deciderede øvelser ikke er påkrævet, når der bor færre end 10 borger i et hus. Tilbuddet har dog aftalt en event med brandbiler og brandslukning. Tilsynet konstaterer, at Grennessminde får en ekstern leverandør til at udarbejde deres kommende APV og at der vil være særligt fokus på det psykiske arbejdsmiljø Eksternt samarbejde Der er generelt et fint samarbejde med eksterne samarbejdspartner, herunder forvaltninger, sagsbehandlere, psykologer, pårørende, m.m. Tilsynet har noteret sig informationen og har ingen bemærkninger. 15

17 3.5.7 Procedurer og retningslinjer Tilsynet spørger ved dette tilsyn ind til, hvorvidt der forefindes procedurer og retningslinjer vedrørende følgende forhold: Magtanvendelse og konflikthåndtering; Jf. punkt 3.1. har der været afholdt en temadag omkring magt og omsorg og dertil fortæller medarbejderne, at det har givet dem brugbarviden, og de nu har større opmærksomhed og refleksion i forhold til magt generelt og magt der befinder sig i gråzonen. Medarbejderne oplyser dertil, at de har kendskab til procedure og retningslinjer vedr. magtanvendelse. Værgemål: Hertil oplyses det, at det kun er enkelte unge der har værgemål og der er udarbejdet retningslinjer herfor. Medarbejderne tilføjer, at det er en del af konsulentens arbejde. Seksuel krænkelse; Medarbejderne fortæller, at der er en klar procedure i forhold til emnet og der er her tænkt i forskellige tiltag: ung til ung, ung og medarbejder samt ung og udefrakommende (besøgende). Tilsynet noterer sig, at medarbejderne har været på kursus i magt og omsorg og at de har kendskab til procedure og retningslinjer vedr. magtanvendelse. Det er tilsynets, at man har procedure i forhold til værgemål og seksuelle krænkelser. 3.6 Øvrige udfordringer Adspurgt om der eksisterer øvrige udfordringer, end de allerede beskrevne, oplyser Direktøren, at det der fylder mest er hvem og hvor mange unge der visiteres til Grennessminde. De er aktuelt i en omstillingsfase, hvor de skal sælge en anden vare og de skal modtage de elever de får. Tilsynet bemærker, at det der fylder lige nu på tilbuddet er hvor mange og hvem der visiteres til stedet. 16

18 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Høje-Taastrup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 17

19 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Høje-Taastrup Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 18

20 5 Kontaktoplysninger Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til HELEN HILARIO JØNSSON Senior Manager og forretningsansvarlig BDO Kommunernes Revision Godkendt revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en uafhængig privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn med plejehjem og på socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både børne- og ungeområdet, handicap- og psykiatriområdet samt udsatteområdet, herunder herberger, misbrugs- og krisecentre. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 35 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 19