Energimærkning SIDE 1 AF 14

Transkript

1 SIDE 1 AF 14 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Vandtårnsvej Birkerød Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens varmeudgifter samt de enkelte lejligheders gennemsnitlige forbrug. Energimærkningen udføres af beskikkede energikonsulenter for flerfamiliehuse og er lovpligtig. Oplyst varmeforbrug Energimærkning Forbrug, kedel Udgift, kedel m³ gas kr/år Periode, kedel 01. januar december 2007 Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. A er det bedst opnåelige energimærke, herefter B osv. og G er det dårligste. Rentable besparelsesforslag Her er energikonsulentens forslag til at reducere energiforbruget i bygningen. Forslagene er opdelt i to dele. Først vises besparelsesforslag med god rentabilitet. Her er energibesparelsen er så stor, at den betaler investeringen tilbage inden for en periode, som er kortere end to tredjedele af energibesparelsens levetid. De øvrige energibesparelsesforslag har dårligere rentabilitet. Se evt. flere forslag på næste side. Forslagene uddybes i afsnittet om bygningsgennemgangen.

2 SIDE 2 AF 14 Besparelsesforslag med god rentabilitet Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 1 Udskiftning af kedler Total kr kr. 5 år m³ gas kwh el kr kr. 2 Isolering af cirkulationspumpe for varmt brugsvand Total 288 kr kr. 8 år 32 m³ gas 1 kwh el 286 kr. 2 kr. 3 Isolering af pumpe for opvarmning af varmt brugsvand samt centralvarmepumpe Total 133 m³ gas 1 kwh el kr kr. 2 kr kr. 4 år 4 Isolering af indreguleringsventiler for centralvarme Total kr kr. 11 år 788 m³ gas 3 kwh el kr. 6 kr. Øvrige besparelsesforslag Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl. moms Tilbagebetalingstid 5 Isolering af stigstrenge for varmt brugsvand Total kr kr. 21 år 377 m³ gas -2 kwh el kr. -4 kr. Besparelsesforslagene er udarbejdet på basis af det beregnede energiforbrug i ejendommen ud fra den faktiske anvendelse af bygningen. Der er dermed taget hensyn til de faktiske drifttider mv. af bygningen og dens installationer. Investeringerne er baseret på et skøn over omkostningerne ved at gennemføre

3 SIDE 3 AF 14 forslagene. Ikke alle besparelsesforslag giver udslag i energibesparelse, men alle forslag giver økonomiske gevinster for ejeren f.eks. i form af lavere vandregning, eller fordi dyr el erstattes med billigere fjernvarme. De skønnede investeringsomkostninger inkluderer materialer, timeløn samt evt. omkostninger til projektering, byggeplads og andre følgeomkostninger. Tilbagebetalingstiden er det antal år, der skal bruges til at tjene investeringen hjem igen. Der er i tilbagebetalingstiden ikke taget højde for evt. låneomkostninger. Ved samtidig gennemførelse af flere forslag i planen kan den samlede energibesparelse afvige fra summen af de besparelser, der opnås ved de enkelte forslag. Derfor vil den samlede besparelse, som er anført nedenfor, ikke nødvendigvis svare til summen af besparelser fra de enkelte forslag. Besparelser og finansiering Samlet varmebesparelse: kr./år Samlet elbesparelse: kr./år Investeringsbehov: kr. inkl. moms Den samlede besparelse ved de rentable forslag: kr./år Konklusion: De rentable energibesparelsesforslag er med stor sandsynlighed en god forretning for bygningsejeren, uanset om pengene til investeringen skal lånes eller ej. Hvis alle besparelserne gennemføres, vil mærket kunne forbedres til: Kommentarer til energimærkningen Ejendommen består af seks bygninger, som hænger sammen i en karré. Bygningerne, som benævnes A til F, er generelt opbygget ens. Alle bygningerne er i to plan med stueetage og første sal. Der er dog fuld kælder under bygning E og halvdelen af bygning F, medens der er krybekælder under den resterende bygningsmasse. Bygningens dimensionerende indetemperatur er 20 C for alle opvarmede rum. Kælderen regnes ikke opvarmet Sammenfatning - punktvis: E

4 SIDE 4 AF 14 Der er følgende forslag: - Forslag 1: Udskiftning af eksisterende kedelanlæg til nyt kedelanlæg med kondenserende kedel. - Forslag 2: Isolering af brugsvandscirkulationspumpen - Forslag 3: Isolering af pumper til centralvarme og til opvarmning af varmt brugsvand - Forslag 4: Isolering af indreguleringsventiler til centralvarme - Forslag 5: Isolering af ledninger for cirkulation af varmt brugsvand i lejlighederne (ikke rentabelt) Desuden er der følgende anbefalinger på længere sigt: - Udskiftning af vinduer til energiruder - Isolering af lette trækonstruktioner på altan-gangsiden Ved tidspunktet for udførelsen af energimærkningen var følgende retningslinier gældende: - Håndbog for energikonsulenter januar Beregningsprogram BuildDesk Expert Der er ikke i beregningerne medregnet varmetab ved linietab ved fundamenter m.v. Ved gennemgangen har følgende tegninger været til rådighed: - Blok AB: Kælderplan - Blok AB: Stueplan - Blok AB: 1.salsplan - Blok CD: Kælderplan - Blok CD: Stueplan - Blok CD: 1.salsplan - Blok E: Kælderplan - Blok E: Stueplan - Blok E: 1.salsplan - Blok F: Kælderplan - Blok F: Stueplan - Blok F: 1.salsplan - Blok AB: Østfacade - Blok AB: Vestfacade - Blok CD: Nordfacade - Blok CD: Sydfacade - Blok E: Vestfacade - Blok E: Østfacade - Blok F: Nordfacade - Blok F: Sydfacade - Blok AB: Snit - Blok F: Snit og gavl - Altangangsside - Altanfacade

5 SIDE 5 AF 14 BBR-udskriften anfører at der er et bebygget areal på 3759 m2. Kælderarealet er anført til 3759 m2 og etagearealet til 6268 m2. Vi har opgjort det opvarmede areal til: 6405 m2. Det er ejerens ansvar at oplysningerne i BBR stemmer med de faktiske forhold. Det beregnede varmeforbrug er ca. 18 % større end det oplyste. Afvigelsen ligger inde for hvad der betagtes som acceptabelt for denne type beregninger. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Taget er udført med betontagsten opbygget som valmtag. Loftet er isoleret med m isolering. Der regnes med en isoleingstykkelse på 150 mm. Ydervægge Ydervæggene er generelt opført som 30 cm hulmur. Mod altan-facadesiden er der dog på 1. sal brystninger med 23 cm gasbetonvæg, og i stuen er brystningerne opbygget som en sammensat væg med 11 cm lecasten og 11 cm teglsten. Den lette trækonstruktion over vinduerne er udført med 10 cm isolering. Den lette trækonstruktion på altan-gangsiden er tilsyneladende ikke isoleret. Ifølge tegningen var der ingen isolering i hulmuren da den blev opført. Vi kan ikke se nogen tegn på at der senere skulle være efterisoleret. Da bygningen blev opført i 1965, var det et krav i bygningsreglementet at tunge ydervægge ikke måtte have højere U-værdi end 1,1 W/(m2 x gr. C). Hulmuren på 30 cm (uden isolering) opfyldte ikke dette krav, og vi regner derfor med at man alligevel har etableret isolering i væggene da bygningen blev opført.

6 SIDE 6 AF 14 Gavlene er opført som halvandenstens mur (35 cm) som vi også regner med blev isoleret ved byggeriets opførelse. Vinduer, døre, ovenlys mv. I "viceværtboligen" (nr. 12), som er nyrenoveret, er vinduerne og terassedøren med energiruder. Resterende vinduer og terrassedører er med termoruder, og rammerne for disse vinduer er generelt i dårlig stand. Ved udskiftning af vinduer bør man skifte til nye vinduer med ventilationsriste således, at der opnås bedre ventilation og dermed bedre indeklima i lejlighederne. Gulv og terrændæk Etageadskillelser er generelt udført som 14 cm armeret beton med 2" strøer og 1" trægulv. Mellem strøer er isoleret med 5 cm mineraluld mod kælder og mod krybekælder. Gulve over sikringskælderen under blok F er udført med 20 cm armeret beton. Kælder (inkl. fundamenter) Kældervægge og fundamenter er støbt i beton. Over terræn er kældervægge og fundamenter murede. Kældergulve er støbte. Krybekældre er direkte mod jord. Vi har ikke ved besigtigelsen set nogen udluftningsriste til det fri. Ventilation Ventilation (naturlig og mekanisk) Der er ikke ventilationsriste i vinduerne eller andre former for ventilationsåbninger i klimaskærmen, men alligevel regner vi med naturligt luftskifte fra utætheder i klimaskærm på minimum 0,3 l/(s m²) som foreskrevet i energimærkningsordningen.

7 SIDE 7 AF 14 Toiletter har afkast over tag med individuel mekanisk ventilation styret lokalt. Her regnes dog stadig med naturlig ventilation, da effekten af disse ventilatorer ikke er konstant. Varme Varmeanlæg (inkl. kedel) Bygningen er opvarmet med naturgas med to kedler af fabrikat Tasso med brændere af fabrikat Weishaupt. Kedler og brændere er fra Den ene kedel er af typen VH 11 på 494 kw. Denne er udstyret med en brænder af typen G3/E-1 på kw. Den anden kedel, som er af typen F7, er på 223 kw. Denne er udstyret med en brænder af typen WG30N/1-A på kw. Der er brugsvandsopvarmning med separat pumpe direkte fra kedlerne. For den store kedel er røggastabet målt til hhv. 3,8 og 6,4 % ved en røggastemperatur på 101 hhv. 161 C. Dette svarer til en kedelvirkningsgrad på ca. 93 % ved høj last. For den lille kedel er røggastabet målt til hhv. 4,6 og 7,0 % ved en røggastemperatur på 112 hhv. 168 C. Kedelvirkningsgraden er målt til 92,7 % ved høj last. Kedeltemperaturen var ved besigtigelsen ca. 60 gr. C. Den store kedel er slukket om sommeren. Ved besigtigelsen var der slukket for varmen, men på et lokalt diagram over fremløbstemperaturen fremgår det at fremløbstemperaturen ved en udetemperatur på -15 C skal være 85 C, og ved 10 C skal den være 65 C. Så vidt vi kan vurdere, varierer kedeltemperaturen afhængig af udetemperaturen. Kedeltemperaturen går dog ikke under ca. 65 C. Anlægget er forsynet med en motorventil som lukker for varmen når udetemperaturen er høj nok.

8 SIDE 8 AF 14 Vi anbefaler at man udskifter de to kedler med et nyt gasfyret kedelanlæg med kondenserende drift. Når man skifter kedelanlægget, vil man kunne forøge kedelvirkningsgraden til ca. 105 %. Når man skifter kedlerne, skal man udskifte til nye kedler med automatik som gør det muligt at køre med lav fremløbstemperatur når udetemperaturen er høj. Forslag 1: Varmt brugsvand Udskiftning af kedler til to nye kedler med kondenserende drift Vandvarmer Der er to stående varmtvandsbeholdere. Den ene varmtvandsbeholder er af fabrikat KN Smede- og beholderfabrik type GE2,2-9A OMBYG på 3,0 m³. Denne beholder er fra Den anden beholder, som er fra før 1995, er ikke udstyret med mærkeplade, men ser ud til at være på størrelse med den første, hvorfor det antages, at denne ligeledes er på 3,0 m³. Begge beholdere er isoleret med 40 mm minerauld. Brugsvandstemperaturen er ca. 50 gr. C. Begge beholdere er i drift samtidig. Varmtvandsrør Der er cirkulation på det varme brugsvand med øvre fordeling. Rørene er placeret på loftet. Varmtvandsrør og cirkulationsrør er isoleret med 20 mm på et DN 40 rør. Rørene med cirkulation i lejlighederne er dog ikke isolerede. Vi anbefaler at man isolerer ledningerne i lejlighederne. Cirkulationspumpen er uisoleret, men ventiler er generelt isolerede. Cirkulationspumpen bør isoleres.

9 SIDE 9 AF 14 Forslag 2: Forslag 5: Isolering af cirkulationspumpe for varmt brugsvand med aftagelig isoleringskappe af polystyren. Isolering af stigstrenge for varmt brugsvand med 50 mm lamelmåtte og isogenapak. Cirkulationspumpe Cirkulationspumpen for det varme vand er fabrikat Grundfos type MAGNA F på W. Pumpen er elektronisk styret og var ved besigtigelsen indstillet på trin 5 af 10. Varmefordelingsanlæg Cirkulationspumpe til varme Pumpen til opvarmning af det varme brugsvand er fabrikat Grundfos type Magna F på W. Pumpen er elektronisk styret og var ved besigtigelsen indstillet på trin 5 af 10. Pumpen til cirkulation af centralvarme er fabrikat Grundfos type UPE F på W. Pumpen er elektronisk styret. Ved besigtigelsen var pumpen slukket. Der er desuden to kedelshuntpumper fabrikat Grundfos. Til den store kedel er pumpen af type UPS på 245 W, og til den lille kedel er pumpen af type UPS på 100 W. Begge shuntpumper et trinstyrede og var ved besigtigelsen indstillet på højeste trin. Dog var strømmen til den store pumpe afbrudt (fordi den store kedel var slukket). Når man, som vi anbefaler, udskifter kedlerne til nye kondenserende kedler, vil man samtidig også fjerne kedelshuntpumperne - de har ikke nogen funktion på et nyt varmeanlæg. Varmerør Varmesystemet er et et-stengssystem med øvre fordeling af vamen. Vi vurderer, at varmesystemet er dimensioneret for 80/60 C.

10 SIDE 10 AF 14 Der er ikke nogen blandesløjfe til at styre temperaturen på centralvarmerørene, så fremløbstemperaturen til radiatorerne er lig den temperatur man har i kedlerne. Temperaturen af centralvarmevandet kan således ikke blive lavere end den temperatur man har på kedlerne. Temperaturen på kedlerne er om dagen holdt oppe på minimum 60 C, og man har således unødvendigt højt varmetab i fordelingsrørene til centralvarmen, specielt i overgangsperioderne mellem sommer og vinter. Vi regner derfor med at man har en overtemperatur i rummene på 0,3 C som forholdene er i dag. Når man (som anbefalet) skifter kedlerne til nye kondenserende kedler, skal man sørge for at fremløbstemperaturen til radiatoranlægget kan variere frit efter behovet. Varmerør er ført på loftet, på etagerne og i kælder / krybekælder. Der er indreguleringsventiler i kælderen, hvilket betyder, at varmesystemet må være indreguleret. Indreguleringsventilerne er uisolerede. Vi anbefaler at man isolerer ventilerne. Varmerør i kælderen er i fremløbet isoleret med 40 mm lamelmåtte på et DN 100 rør. Returrør i kælderen er isoleret med 20 mm lamelmåtte på et DN 100 rør. Det har ikke været muligt, at måle isoleringstykkelsen af varmerørene på loftet, men isoleringen ser her ud til at være mindst 40 mm tyk. Der regnes med en gennemsnitlig isoleringstykkelse på 40 mm på DN 100 rør. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholderne er isoleret med 20 mm lamelmåtte på rør størrelse DN 40 til DN 65. Alle pumper er uisolerede. Vi anbefaler at man isolerer pumperne. Forslag 3: Forslag 4: Automatik Isolering af pumpe for opvarmning af varmt brugsvand samt centralvarmepumpe med aftagelige isoleringskapper af polystyren. Isolering af indreguleringsventiler for centralvarme med aftagelige isoleringskapper af polystyren. Termostatventiler

11 SIDE 11 AF 14 Vi har fået oplyst, at alle lejligheder har radiatorer med termostatventiler Ifølge forskrifter i varmecentralen er der lukket for varmen fra 1. juni til 30. september. Natsænkning Der er natsænkning på pumpen til varmecirkulationen mellem kl. 22 og 05 om natten således, at den i dette tidsrum kører med minimumskurvedrift. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår 1964 År for væsentlig renovering 1984 Opvarmningsform gas Supplerende opvarmning ingen Boligareal ifølge BBR Erhvervsareal ifølge BBR 0 Opvarmet areal Anvendelse ifølge BBR areal Etageboligbebyggelse (flerfamiliehus, herunder 2-familiehus) (vandret adskillelse mellem enhederne) Kommentar til BBR-oplysninger: Faste forudsætninger

12 SIDE 12 AF 14 Anvendt energipris inkl. moms og afgifter Varme: 9,00 kr. pr. m³ gas Fast afgift på varme: El: 0 2,00 kr. pr. kwh Vand: 35,00 kr. pr. m³ Sådan opgøres varmeregningen De enkelte lejligheders gennemsnitlige udgifter Energiudgifterne i de enkelte lejligheder er afhængig af bygningens samlede energiudgifter. Det er derfor i den enkelte lejlighedsbeboers interesse, at ejendommen som helhed er i god energimæssig stand, uanset om energitabet sker i områder udenfor den enkelte lejlighed, fx i varmecentralen.. I ejendommen er der forskellige typer af lejligheder. Nedenfor er en oversigt samt de enkelte lejlighedstypers gennemsnitlige energiudgifter Type Areal i m 2 Gennemsnitlige årlige energiudgifter 2½-værelses: Stue, Værelse, Kammer og Køkken kr. Hvad er energimærkning Formålet med energimærkning er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkningen gennemføres af beskikkede energikonsulenter. Energistyrelsen står for uddannelse, beskikkelse og kvalitetssikring af energikonsulenterne og deres arbejde. Den daglige administration af ordningen varetages af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne, FEM-sekretariatet, på vegne af Energistyrelsen.

13 SIDE 13 AF 14 Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig vurdering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Hvordan læses energimærkningen? Ønskes yderligere oplysninger om, hvordan energimærkningen læses eller er udarbejdet, henvises til hjemmeside Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Inspiration til energibesparelser Inspiration til energibesparelser kan findes på Energikonsulent og gyldighed Adresse: Hjortekærsvej 99, 2800 Lyngby Telefon: kme@force.dk Energikonsulent nr.: Underskrift: Dato for bygningsgennemgang: 10. juli 2008 Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.

14 SIDE 14 AF 14