Lavt forbrug. Højt forbrug

Transkript

1 SIDE 1 AF 20 Adresse: Robstrupvej 44 Postnr./by: 8500 Grenaa BBR-nr.: Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug og mulighederne for at opnå besparelser. Mærkningen er lovpligtig og skal udføres af et certificeret firma eller en beskikket energikonsulent, som har godkendelse til at energimærke bygninger til handel og service samt offentlige bygninger. Oplyst varmeforbrug Udgift inkl. moms og afgifter: Forbrug: kr./år kwh Energimærke Lavt forbrug A B Oplyst for perioden: Fjernvarme: Ejendommens oplyste forbrug og udgifter er klimakorrigerede af energikonsulenten, så det udtrykker forbrug og udgifter for et gennemsnitligt år rent temperaturmæssigt. C D E F G Højt forbrug G Besparelsesforslag Energikonsulenten foreslår forbedringerne nedenfor. Der kan være flere forslag på side 2. Se mere om forslagene i afsnittet Energikonsulentens bygningsgennemgang. Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 1 Glødepære udskiftes til kompaktrør. 155 kwh el 400 kr. 100 kr. 0,3 år 8 Udskiftning af gløde- og halogenpærer til kompaktrør. 9 Udskiftning af brugsvandscirkulationspumpe 307 kwh el -140 kwh 174 kwh el kwh 600 kr. 500 kr. 0,9 år 800 kr kr. 6,5 år 16 Udskift glødepærer og halogener til kompaktrør. 308 kwh el -170 kwh 600 kr. 600 kr. 1,1 år

2 SIDE 2 AF 20 Forslag til forbedring Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr. inkl. moms Skønnet investering inkl.moms Tilbagebetalingstid 17 Udskiftning af brugsvandscirkulationspumpe. 176 kwh el 740 kwh 700 kr kr. 7,5 år 27 Udskiftning af brugsvandscirkulationspumpe 175 kwh el kwh 800 kr kr. 6,4 år Bemærk: Forslagene bygger på det beregnede energiforbrug. Der er taget hensyn til den faktiske anvendelse af bygningen, herunder driftstider m.v. for installationer og for bygningen som helhed. Det kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere eller hvis udgifter til vand reduceres. Konsulenten har skønnet den nødvendige investering til hvert forslag. Det vil sige udgifter til materialer og håndværkere samt, hvis det er skønnet nødvendigt, arkitekt/ingeniør, byggeplads og andre følgeomkostninger De angivne tilbagebetalingstider er beregnet som simpel tilbagebetalingstid, uden hensyn til renteudgifter og andre låneomkostninger. Den samlede besparelse ved at gennemføre flere forslag er ikke nødvendigvis summen af besparelserne ved de enkelte forslag. Det er fx ikke tilfældet hvis man både får en mere effektiv varmekilde og bedre isolering. Samlet besparelse - her og nu Så meget udgør den samlede besparelse, hvis man gennemfører alle forslag nævnt ovenfor: Samlet besparelse på varme kr./år Samlet besparelse på el til andet end opvarmning kr./år Besparelser i alt kr./år Investeringsbehov kr. inkl. moms

3 SIDE 3 AF 20 Alle beløb er inklusive moms. Hvis forslagene gennemføres vil det forbedre bygningens energimærkning til karakteren: G Til sammenligning: For nyt byggeri er Bygningsreglementets minimumskrav i øjeblikket karakteren B. Hvis en bygning opnår karakteren A1 eller A2 betegnes den ifølge Bygningsreglementet som et lavenergihus. Energiforbedring ved ombygning og renovering Ved ombygning og renovering er det som regel særlig attraktivt at gennemføre energiforbedringer både af økonomiske og praktiske grunde. Det er desuden lovpligtigt at forbedre klimaskærm og installationer i forbindelse med ombygning og renovering. Læs mere i Bygningsreglementet ( Reglerne findes i kapitel 7.3 og 7.4. Eksempler på energiforbedring som kan eller skal gennemføres i forbindelse med ombygning eller renovering: Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 2 Udskift af brugsvandscirkulationspumpe til A-mærket pumpe. 210 kwh el 500 kr. 3 Etablering af mekanisk ventilation kwh el kwh 4 Udskiftning af 2 lags termoruder til energiruder i vinduer kwh kr kr. 5 Udskiftning af cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget. 102 kwh el 300 kr. 6 Lysstofrør udskiftes til HF lysstofrør - inkl. udskiftning af armaturer. 269 kwh el -110 kwh 500 kr. 7 Efterisolering af lette ydervægge ifm. facaderenovering kwh kr. 10 Udskiftning af 2 lags termorude til 2 lags energirude med varm kant i vinduer og døre. 4 kwh el kwh kr.

4 SIDE 4 AF 20 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 11 Lysstofrør udskiftes til HF kompaktrør. 115 kwh el -50 kwh 300 kr. 12 Udskiftning af cirkulationspumpe til varmefordelingsanlægget. 102 kwh el 300 kr. 13 Lysstofrør udskiftes til HF lysstofrør. 238 kwh el -110 kwh 14 Efterisolering af lette ydervægge ifm. facaderenovering. 7 kwh el kwh 15 Mekanisk ventilation -294 kwh el -420 kwh 500 kr kr kr. 18 Udskiftning 2 lags termorude rude til 2 lags energirude kwh kr. 19 Udskiftning af cirkulationspumpe på varmefordelingsanlægget. 103 kwh el 300 kr. 20 Lysstofrør udskiftes til HF kompaktrør. 115 kwh el -60 kwh 300 kr. 21 Efterisolering af lette ydervægge kwh 22 Lysstofrør udskiftes til HF kompaktrør. 238 kwh el -130 kwh 23 Installering af meksnisk ventilation kwh el kwh kr. 500 kr. 200 kr. Bygning 5: Glas mellemgang: 24 Udskiftning af 2 lags termorude til energirude med varmkant og max u-værdi på 1, kwh kr. 25 Udvendig efterisolering af flade tag med 150 mm. 310 kwh 26 Efterisolering af lette ydervægge med 250 mm. 170 kwh 200 kr. 71 kr.

5 SIDE 5 AF 20 Forslag til forbedringer Årlig besparelse i energienheder Årlig besparelse i kr.inkl.moms 28 Udskiftning af 2 lags termorude til 2 lags energirude med varm kant i vinduer og døre kwh kr. 29 Udskiftning af cirkulationspumpe til varmefordeling. 102 kwh el 300 kr. 30 Lysstofrør udskiftes til HF kompaktrør. 68 kwh el -20 kwh 200 kr. 31 Efterisolering af lette ydervægge ifm. facaderenovering. 3 kwh el kwh kr. 32 Udskifning af lysstofrør til HF kompaktrør. 18 kwh el 36 kr. 33 Installering af mekanisk ventilation kwh el 850 kwh -196 kr. Energikonsulentens konklusion og kommentarer Der kan foretages rentabele forbedringer, se afsnittet "Besparelser" samt "Energiforbedring ved ombygning og renovering" for yderligere tiltag i forbindelse med renovering, om- og tilbygninger. Her kan det anbefales, at udskifte alle glødepære og halogenpære til kompaktrør og udskifte cirkulationspumperne til det varme brugsvand. I forbindelse med en større renovering af bygningen kan det anbefales, at efterisolere facaderne samt at udskifte døre og vinduer. Under samme renovering kan det være en fordel at montere mekanisk ventilation med varmegenvinding, for at opnå et bedre indeklima for både børn og voksne. I forbindelse med en renovering af varmefordelingsanlægget kan det anbefales, at udskifte cirkulationspumper til nye automatisk modulerende pumper. Bygningsdata er fra opmåling ved besigtigelsen, samt tegningsmateriale. Der er ikke foretaget destruktive undersøgelser. Oplyst forbrug: Fjernvarme: 111,246 mwh. Beregnet forbrug: Fjernvarme: kwh. Der er betydelig forskel på beregnet forbrug og faktisk forbrug, dette kan skyldes at ikke alle rum i

6 SIDE 6 AF 20 ejendommen opvarmes til 20 grader som forudsat i beregningen. Energimærket er udført efter Håndbog for Energikonsulenter 2008, version 2. Bygningen er sammenbygget og anvendes til daginstitution. Hele bygningen er opvarmet. For bygningerne 1 Musene, 2 Kalkunerne, 3 Ponyerne og bygning 4 Dagpleehus gælder, at bygningen er pavillion-bygninger af midlertidig karakter, som ad åre er blevet permanente. Der Der er i 1997 opført en tilbygning til forøgelse af afdelingens køkken. Hvis bygningerne forventes benyttet permanent, bør de energirenoveres. Eksempelvis ved etablering af ventilationsanlæg samt facaderenovering, herunder efterisolering. Bygning 5: Glas mellemgang: Der findes ingen tegninger på mellemgangen - arealer er tilnærmet og bygningskonstruktioner skønnet værende som køkkentilbygning i bygning 2. Der er 4 bygninger registreret på ejendommen som følgende: Bygning 1: Musene + vindfang Bygning 2: Kalkunerne Bygning 3: Ponyerne er forbundet med opvarmet glasmellembygning, der ikke er registreret på BBRmeddelsen - Er benævnt bygning 5. Bygning 4: Dagplejehus. Fritliggende bygning Bygning 5: Glasmellembygning Ialt rummer ejendommen ca. 994m². Forbrug: Det er oplyst hvor mange kwh der forbruges. Priserne under oplyst forbrug er skønnede. Det oplyste forbrug er angivet for hele ejendommen. Energikonsulentens bygningsgennemgang Bygningsdele Loft og tag Skråtag (parellel tag) er isoleret med 175 mm mineraluld. Skråtag (parellel tag) er isoleret med 175 mm mineraluld. Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 300 mm mineraluld.

7 SIDE 7 AF 20 Bygningsdele Skråtag (parellel tag) er isoleret med 175 mm mineraluld. Bygning 5: Glas mellemgang: Det flade tag (built-up tag) er isoleret med 175 mm mineraluld. Forslag 25: Udvendig efterisolering af det eksisterende flade tag med 150 mm trædefast isolering samt ny 2-lags tagpapdækning. Den eksisterende ventilerede tagkonstruktion ændres til en ikke ventileret konstruktion (varmt tag). Da der kan være ophobet fugt i taget, skal den eksisterende ventilation normalt bevares i et år efter udførelsen af den udvendige merisolering, hvorefter ventilaionsåbninger i udhæng mv. kan lukkes. Den gamle tagdækning skal nu fungere som ny dampbremse, og det er derfor vigtigt,at den er lufttæt. Ved ovenlys, hætter mv. skal den gamle tagdækning føres med op og inddækkes. Overslagsprisen omfatter ikke evt. udskiftning/forbedring af stern og udhæng. Skråtag (parellel tag) er isoleret med 175 mm mineraluld. Ydervægge Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 7: I forbindelse med en eventuel facaderenovering bør de lette ydervægge isoleres udvendigt, hvorefter ny facadebeklædning opsættes. Inden efterisolering skal projektet vurderes grundigt i forhold til kondes- og fugtophobning i konstruktioner samt u-værdi og rentabilitet. Det vurderes at der bør isoleres med ca. 150 mm isoleringsmateriale. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 14: I forbindelse med en eventuel facaderenovering bør de lette ydervægge isoleres udvendigt, hvorefter ny facadebeklædning opsættes. Inden efterisolering skal projektet vurderes grundigt i forhold til kondes- og fugtophobning i konstruktioner samt u-værdi og rentabilitet. Det vurderes at der bør isoleres med ca. 150 mm isoleringsmateriale.

8 SIDE 8 AF 20 Bygningsdele Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 21: I forbindelse med en eventuel facaderenovering bør de lette ydervægge isolres udvendigt, hvorefter ny facadebeklædning opsættes. Inden efterisolering skal projektet vurderes grundigt i forhold til kondens- og fugtophobning i konstruktioner, samt u-værdi og rentabilitet. Det vurderes at der bør efterisoleres med 150mm. Bygning 5: Glas mellemgang: Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 150 mm mineraluld. Forslag 26: Fjernelse af eksisterende beklædning og isolering og montering af indvendig isoleringsvæg på lette ydermure med 250 mm isolering, effektiv dampspærre og afsluttet med godkendt beklædning. Der udføres nye lysninger og bundstykke ved vinduer, og tekniske installationer føres med ud i ny væg. Ydervægge er udført som let konstruktion med beklædning ud- og indvendig. Hulrum mellem beklædninger er isoleret med 100 mm mineraluld. Forslag 31: I forbindelse med en eventuel facaderenovering bør de lette ydervægge isoleres udvendigt, hvorefter ny facadebeklædning opsættes. Inden efterisolering skal projektet vurderes grundigt i forhold til kondes- og fugtophobning i konstruktioner samt u-værdi og rentabilitet. Det vurderes at der bør isoleres med ca 150 mm. Vinduer, døre og ovenlys Vinduer er generelt udført som alupartier med termoruder årgang 1993/94. Enkelte steder er isat nye vinduer med energiglas. Pladedøre er isolerede. Forslag 4: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant.

9 SIDE 9 AF 20 Bygningsdele Vinduer er genrelt udført som alu-partier med 2 lags termoruder årgang 1993/94. Pladedøre/fyldninger er isolerede. Forslag 10: Udskiftning 2 lags termorude til 2 lags energirude med varm kant i vinduer og døre. Vinduer er generelt udført som alupartier med termoruder årgang 1993/94. Enkelte steder er isat nye vinduer med energiglas. Pladedøre er isolerede. Forslag 18: Udskiftning af 2 lags termoruder i vinduer til energiruder med U-værdi mindre end 1,1. Energiruderne skal være med varm kant. Bygning 5: Glas mellemgang: Faste vinduer med 1 rude. Vinduer er monteret med 2 lags termorude. Massive yderdøre med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. Forslag 24: Udskiftning af 2 lags termorude til energirude med varmkant og max u-værdi på 1,1 Massiv yderdør med isolerede fyldinger og beklædning på begge sider. 2 døre i gavl + en i langside Vinduer er genrelt udført som alu-partier med 2 lags termoruder årgang 1993/94 Forslag 28: Udskiftning 2 lags termorude til 2 lags energirude med varm kant i vinduer og døre. Gulve og terrændæk Etageadskillelse mod krybekælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er isoleret med 200 mm mineraluld. Gulve er udført i træ. Det er ikke muligt at inspicere konstruktion, konstruktionen er vurderet udfra tegninger. Etageadskillelse mod krybekælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er isoleret med 200 mm mineraluld. Gulve er udført i træ.

10 SIDE 10 AF 20 Bygningsdele Etageadskillelse mod krybekælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er isoleret med 200 mm mineraluld. Gulve er udført i træ. Det er ikke muligt at inspicere konstruktion, konstruktionen er vurderet ud fra kælder. Bygning 5: Glas mellemgang: Etageadskillelse mod krybekælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er isoleret med 200 mm mineraluld. Gulve er udført i træ. fundamentsopbygning ukendt - skønnet iht øvrige tilbygninger Etageadskillelse mod krybekælder er udført som lukket bjælkekonstruktion. Etageadskillelsen er isoleret med 200 mm mineraluld. Gulve er udført i træ. Ventilation Ventilation Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 3: Installation af mekanisk ventilationsaggregat med varmegenvinding med synlige kanaler. Installationen vil medføre bedre indeklima. Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 15: Installation af mekanisk ventilationsaggregat med varmegenvinding med synlige kanaler. Installationen vil medføre bedre indeklima.

11 SIDE 11 AF 20 Ventilation Der er naturlig ventilation i hele hiuset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 23: Installation af mekanisk ventilationsaggregat med varmegenvinding med synlige kanaler. Installationen vil medføre bedre indeklima. Bygning 5: Glas mellemgang: Der er naturlig ventilation i hele huset i form af oplukkelige vinduer. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Der er naturlig ventilation i hele hiuset i form af oplukkelige vinduer og aftræksventiler i bad, samt mekanisk udsugning fra emhætte i køkken. Huset er normal tæt, da konstruktionssamlinger og fuger ved vindues- og døråbninger, samt tætningslister i vinduer og udvendige døre er rimelig intakte. Forslag 33: Installation af mekanisk ventilationsaggregat med varmegenvinding med synlige kanaler. Installationen vil medføre bedre indeklima. Varme Varmeanlæg Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmeanlæg er i god stand. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmeanlæg er i god stand. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Bygning 5: Glas mellemgang:

12 SIDE 12 AF 20 Varme Bygningen opvarmes med. Mellemgangens opvarmning sker via bygning 2. Bygningen opvarmes med. Anlægget er udført som direkte anlæg, med vand i fordelingsnettet. Varmeanlæg er i god stand. Varmt vand Varmt brugsvand produceres i 160 l varmtvandsbeholder, isoleret med 50 mm skumisolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Dimension, isoleringstykkelse og længde er skønnet, da installationen er skjult. Forslag 2: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på brugsvandsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfos Alpha 2. Varmt brugsvand produceres i 160 l varmtvandsbeholder, isoleret med 50 mm skumisolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Data er skønnet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Dimension, isoleringstykkelse og længde er skønnet, da installationen er skjult Forslag 9: montering af ny modulerende cirkulationspumpe til brugsandsanlæg. Det vurderes at pumpen kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt som Grundfos Alpha 2. Varmt brugsvand produceres i 160 l varmtvandsbeholder, isoleret med 50 mm skumisolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1/2" stålrør. Rørene er skønsmæssigt isoleret med 15 mm isolering. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Forslag 17: Udskiftning af cirkulationspumpe til fx. Grundfos Alpha 2.

13 SIDE 13 AF 20 Varme Varmt brugsvand produceres i 160 l varmtvandsbeholder, isoleret med 50 mm skumisolering. Brugsvandsrør og cirkulationsledning er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Data er skønnet. Tilslutningsrør til varmtvandsbeholder er udført som 1/2" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Dimension, isoleringstykkelse og længde er skønnet, da installationen er skjult Forslag 27: montering af ny modulerende cirkulationspumpe til brugsandsanlæg. Det vurderes at pumpen kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt som Grundfos Alpha 2. Fordelingssystem Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. På varmefordelingsanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 60 W. Pumpen er af fabrikat Grundfos. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Rørlængde skønnet til 4 x bygningslængde + 2 x bygningsbredde Vi anbefaler ikke efterisolering af synlige rørføringer afh. æstetik og brug. Forslag 5: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfos Alpha 2. Af hensyn til en realistisk beregning af besparelsen er den nye pumpes effekt sat til 34W og reduktionsfaktoren til 0,6 - reelt vil en ny pumpe have en effekt på 50W og en reduktionsfaktor på 0,4. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordeling er udført som to-strengs anlæg. På varmeanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 60W af fabrikat Grundfos. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Rørlængden er skønnet. Vi anbefaler ikke efterisolering af synlige rørføringer aht. æstetik og brug.

14 SIDE 14 AF 20 Varme Forslag 12: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfos Alpha 2. Af hensyn til en realistisk beregning af besparelsen er den nye pumpes effekt sat til 34W og reduktionsfaktoren til 0,6 - reelt vil en ny pumpe have en effekt på 50W og en reduktionsfaktor på 0,4. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er uisoleret. Vi anbefaler ikke efterisolering af synlige rør aht. brug og æstetik. Forslag 19: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfos Alpha 2. Af hensyn til en realistisk beregning af besparelsen er den nye pumpes effekt sat til 34W og reduktionsfaktoren til 0,6 - reelt vil en ny pumpe have en effekt på 50W og en reduktionsfaktor på 0,4. Bygning 5: Glas mellemgang: Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordelingsrør er udført som to-strengs anlæg. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Den primære opvarmning af ejendommen sker via radiatorer i alle opvarmede rum. Varmefordeling er udført som to-strengs anlæg. På varmeanlægget er monteret en automatisk modulerende pumpe med en effekt på 60W af fabrikat Grundfos. Varmefordelingsrør er udført som 3/4" stålrør. Rørene er isoleret med 15 mm isolering. Rørlængden er skønnet. Vi anbefaler ikke efterisolering af synlige rørføringer aht. æstetik og brug.

15 SIDE 15 AF 20 Varme Forslag 29: Montering af ny automatisk modulerende cirkulationspumpe på varmefordelingsanlæg. Det vurderes at pumpe kan udskiftes til en pumpe med lavere effekt, som Grunfos Alpha 2. Af hensyn til en realistisk beregning af besparelsen er den nye pumpes effekt sat til 34W og reduktionsfaktoren til 0,6 - reelt vil en ny pumpe have en effekt på 50W og en reduktionsfaktor på 0,4. Automatik Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manult ved at lukke ventiler. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manult ved at lukke ventiler. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manult ved at lukke ventiler. Bygning 5: Glas mellemgang:

16 SIDE 16 AF 20 Varme Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manult ved at lukke ventiler. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Ud over andet automatik i de enkelte rum, er der monteret automatik der styres efter udetemperatur. Denne overstyrer regulering i de enkelte rum. Der er monteret termostatiske reguleringsventiler på alle radiatorer til regulering af korrekt rumtemperatur. Udenfor fyringssæsonen forudsættes det i beregninger at fordelingsanlæg til varmekilder kan afbrydes, enten automatisk via udeføler eller manult ved at lukke ventiler. El Belysning Forslag 1: Belysningen i toiletter, garderobe, rengørings- og teknikrum består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i gangarealer består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Med til gangarealet er talt del af spisekøkken samt del af grupperum Belysningsanlæggene i spisekøkkenet består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i puslerummet består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i personalerum består delvist af armaturer med almindelige glødelamper og HF lysstofrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i vindfang består af armaturer med kompaktrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. I personalerum udskiftes glødepære til kompaktrør. Forslag 6: I aktivitets- og grupperum samt i garderobe, toiletter, rengørings- og teknikrum udskiftes lysstofrør til nye høj-frekvensrør.

17 SIDE 17 AF 20 El Belysningsanlæggene i garderobe, grupperum, aktivitetsrum og kontor består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i toilet, bruserum og del af køkken består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i toiletrum og del af køkken består af armaturer med lysstofrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i gangarealer inkl. del af grupperum består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i køkkentilbygning består af 1-rørs armaturer med højfrekvente forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i værksted + del af grupperum består af armaturer med kompaktlysrør samt glødepærer og halogener (halogener og glødepærer er beregningsmæssigt sidestillet). Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i værksted + del af grupperum består af armaturer med kompaktlysrør samt glødepærer og halogener (halogener og glødepærer er beregningsmæssigt sidestillet). Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Forslag 8: Udskiftning af gløde- og halogenpærer til kompaktrør i værksted og del af gruperum. Forslag 11: Lysstofrør udskiftes til HF kompaktrør i toiletrum og del af køkkenet. Forslag 13: Lysstofrør udskiftes til HF lysstofrør i garderobe, grupperum, aktivitetsrum og kontor. Belysningsanlæggene i garderobe, grupperum mm består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene i toiletter, brus, del af køkken består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i toiletter og del af køkken består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningen i gangarealer består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene i værksted/grupperum består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningen i værksted / grupperum består af armaturer med almindelige glødelamper.

18 SIDE 18 AF 20 El Forslag 16: Udskiftning af glødepærer og halogener til kompaktrør i værksted / grupperum. Forslag 20: Lysstofrør udskiftet til HF kompaktrør i toiletrum og del af køkkenet. Forslag 22: Udskiftning af lysstofrør til HF kompaktrørsbelysning i garderobe og del af grupperum. Bygning 5: Glas mellemgang: Belysningen i gangarealer består af armaturer med kompaktlysrør og højfrekvente forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere. Belysningsanlæggene består af armaturer med kompaktlysrør. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene består af 1-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Belysningsanlæggene består af gamle 2-rørs armaturer med konventionelle forkoblinger. Der er ingen styring ved bevægelsesmeldere eller dagslysstyring. Forslag 30: Lysstofrør udskiftes til HF kompaktrør i kontor. Forslag 32: Udskifning af lysstofrør til HF kompaktrør. Andre elinstallationer Udvendig belysningskilder er skønnet. Bygningsbeskrivelse Opførelsesår: 1994 og 1997 År for væsentlig renovering: 1997 Varme: Fjernvarme Supplerende opvarmning: Ikke oplyst Boligareal ifølge BBR: 0 m² Erhvervsareal ifølge BBR: 994 m²

19 SIDE 19 AF 20 Opvarmet areal: 994 m² Anvendelse ifølge BBR: Daginstitution Kommentar til BBR-oplysninger: Der er 4 bygninger registreret på ejendommen. Ialt rummer ejendommen ca. 994m². Det af energikonsulenten registrerede opvarmede areal i bygningen er større end arealet angivet i BBR-ejermeddelelsen. Areal for bygning 2 inkl. tilbygning er registreret til 244 m². Der er afvigelse i forhold til BBR-meddelelsen. Areal for bygning 3 stemmer overens med BBR-meddelsen. Bygning 5: Glas mellemgang: Glasmellemgangen er ikke registreret på BBR-meddelelsen. Opførelsesår ikke angivet - skønnet til 1997 Areal for bygning 4 stemmer overens med BBR-meddelelsen. Energipriser Anvendt energipris inkl. moms og afgifter: Fjernvarme: El: Fast afgift: 0,42 kr. pr. kwh 2,00 kr. pr. kwh 5.890,00 kr. pr. år

20 SIDE 20 AF 20 Hvad er energimærkning? Formålet med energimærkningen er at fremme energibesparelser og synliggøre mulighederne for at spare energi til gavn for privatøkonomien, miljøet og samfundet. Ved salg eller udlejning af lejligheder skal sælger eller udlejer fremlægge en energimærkning, der ikke må være over 5 år gammel. Reglerne gælder også ved salg af andelsboliger. Ejendomme, som er større end 1000 m2, skal energimærkes hvert 5. år. Energimærkning foretages af et certificeret firma eller en beskikket konsulent. Ordningen administreres af Fællessekretariatet for Eftersyns- og Mærkningsordningerne (FEMsekretariatet, på vegne af Energistyrelsen. Yderligere oplysninger Forbehold for priser Energimærkets besparelsesforslag er baseret på energikonsulentens erfaring og vurdering. Før energispareforslagene iværksættes, bør der altid indhentes konkrete tilbud fra flere leverandører og foretages en faglig konkret vudering af løsninger og produktvalg. Desuden bør det undersøges, om der kræves en myndighedsgodkendelse. Klagemulighed Såfremt ejer eller køber formoder, at der er fejl/mangler i energimærkningen, skal man i første omgang rette henvendelse til den konsulent, som har udarbejdet energimærkningen. Hvis dette ikke fører til en afklaring, kan man sende en skriftlig klage til Energistyrelsen. Klager vedrørende energimærkninger kan indbringes af ejere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder herunder ejerforeninger og andelsforeninger samt købere af ejendomme, ejerlejligheder og andelslejligheder. Læs mere Energikonsulent Adresse: Badehusvej 18, 9000 Telefon: Aalborg tk@sixhoj.dk Dato for bygningsgennemgang: Energikonsulent nr.: Se evt. for opdateret kontaktinformation om energikonsulenten.