2. Strandtudseskrabene skal udgraves således, at den bliver lavvandet med en gennemsnitlig maksimal vanddybde på 30 cm.

Transkript

1 Naturstyrelsen Blåvandshuk Ålholtvej Oksbøl Att.: Ole Knudsen okn@nst.dk Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 10. oktober 2016 Sagsbehandler Mette Sejerup Rasmussen Telefon direkte mesej@esbjergkommune.dk Sagsid 16/15561 Dispensation efter naturbeskyttelsesloven til etablering af strandtudseskrab i Fanø Klitplantage Ravnhøj Consult har på vegne af Naturstyrelsen Blåvandshuk søgt om dispensation til at etablere 5, cm dybe strandtudseskrab på mellem 50 og 500 m 2, på matr.nr. 292 b Rindby By, Nordby og 307a Sønderho By, Sønderho. Kommunens afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed dispensation til at etablere 3 strandtudseskrab med et areal på op til 400 m 2 (udgravningsareal). Placeringen fremgår af vedlagte kortbilag. Dispensationen er givet på følgende vilkår: a. Vedrørende anlæg og udformning af søen 1. Strandtudseskrabene skal etableres som ansøgt. 2. Strandtudseskrabene skal udgraves således, at den bliver lavvandet med en gennemsnitlig maksimal vanddybde på 30 cm. 3. Strandtudseskrabene skal tilpasses landskabsformerne og bør så vidt muligt anlægges med et varieret forløb. 4. Strandtudseskrabene skal anlægges med jævnt skrånende bund og bredder. Bredzonen skal være meget fladt anlæg på omkring 1:9. Hældningen må ingen steder være stejlere end 1:5. 5. Det opgravede materiale skal udplaneres uden for det 3-beskyttede område og således, at der ikke fremkommer volde eller lignende. 6. Der må ikke laves forbindelse mellem sø og vandløb, heller ikke via dræn. 7. Anlægsarbejdet skal ske på en sådan måde, at varige spor i den beskyttede natur undgås. Det kan f.eks. ske ved brug af madrasser, køreplader eller maskiner med et lavt tryk pr. cm². 8. Strandtudseskrabenes placering skal følge de ansøgte lokaliteter. Telefon

2 9. Der må ikke foretages nogen form for terrænændringer uden for det tilladte udgravningsareal. b. Vedrørende anvendelse af strandtudseskrabene 10. Der må ikke udsættes fisk, ænder eller krebs. Der må heller ikke opstilles andehuse, fasangårde eller nogen form for hegn bortset fra kreaturhegn. 11. Der må ikke udlægges foder i eller ved strandtudseskrabene eller i området. Strandtudseskrabene må heller ikke kalkes eller lignende. c. Vedrørende beplantning i og omkring strandtudseskrabene 12. Der må ikke udplantes vand- eller sumpplanter, disse kommer ad naturlig vej. 13. Der må ikke beplantes med buske eller træer i området. Disse vilkår er stillet for at sikre, at søen kan tage sig godt ud i landskabet og blive et godt levested for planter og dyr, samt for at sikre naturværdierne i området. Når strandtudseskrabene er etableret, bedes det meddeles kommunens kontor. Begrundelse Esbjerg Kommune har truffet afgørelsen på baggrund af følgende oplysninger og vurdering: Naturstyrelsen ønsker i samarbejde med Nationalpark Vadehavet at etableret 5 strandtudseskrab på Naturstyrelsens arealer på Fanø. 3 af skrabene ønskes etableret i beskyttet natur, hvorfor der er søgt om dispensation efter naturbeskyttelsesloven. Der er samtidig søgt om landzonetilladelse til etableringen af skrabene. Landzonetilladelse Esbjerg Kommune har vurderet, at da der er tale om skrab af en maksimaldybde på 30 cm, er der ikke tale om en terrænregulering i planlovsmæssig forstand, hvorfor der ikke skal meddeles landzonetilladelse til det ansøgte. Projektbeskrivelse De tre skrab beliggende i beskyttet natur, vil i det efterfølgende blive benævnt NST 1, NST 4 og NST 5. NST 1: Placering er området Kåsen, som er et større lavt, åbent område, afgræsset af kreaturer. Stedet er omfattet af - 2 -

3 Naturbeskyttelsesloven som beskyttet mose, hvorfor der søges om en dispensation fra 3. Der ønskes anlagt et skrab på ca. 400 m² i et lavt område, som det ses på foto og kort. Med maskine foretages en afskrabning af græslaget og lidt jord, så den kommende vanddybde bliver på cm ved forventet vandstand d. 1. maj i et gennemsnitsår. Det er meningen, at vandhullet skal tørre ud i løbet af sommeren. Bredzonen vil være meget flad med et anlæg omkring 1:9, da dette er vigtigt for både strandtudsens parringsspil og siden for haletudsernes opvækst. Denne udformning vil også være gældende som retningslinje for de øvrige 4 lokaliteter nævnt nedenfor. Den opgravede jord fra lokalitet NST 1 placeres på en nærliggende ujævn skovvej og jævnes ud. Foto 1: Skrabet etableres i det lave område ca. 24 m fra hegnet

4 Teknik & Miljø Kort 1: Beliggenhed af strandtudseskrabet, NST 1. NST 4: Der er tale om et stykke beskyttet eng ( 3), der afgræsses periodisk af heste. Der kun blev fundet almindelige engplanter og pilebuske på stedet. Gennem engen går en lille grøft. Der ønskes anlagt en lille vandflade på ca. 50 m2 efter samme principper på nævnt under NST 1. Den opgravede jord fyldes i den lille grøft, hvilket vil bidrage til et hæve vandstanden en smule. Grøften er i forvejen kun lav og meget tilgroet, så det er begrænset, hvor meget vand, der trækker ud, hhv. efter opfyldning vil blive holdt tilbage. Foto 2: lokaliteten hvor NST 4 etableres. -4-

5 Kort 2: Beliggenhed af NST 4. NST 5: Lokaliteten er beliggende umiddelbart vest for den sydvestlige del af Fanø Klitplantage på matrikel nr. 307a, ejerlav Sønderho by, Sønderho. Der er tale om en afgræsset lavning i en klithede, som er beskyttet under 3. På stedet blev der kun set almindelige engplanter som lysesiv (meget dominerende), vandnavle, kærranunkel, gåsepotentil m.fl. Der ønskes gravet en sø på ca. 300 m2 efter samme principper som nævnt under NST 1. Den opgravede jord placeres på en ujævn skovvej øst for og jævnes ud her. Foto 3: Lokaliteten hvor NST 5 etableres

6 Kort 3: Beliggenhed af NST 5. Lokalitetsbeskrivelse Kommunen besigtigede arealerne den 28. juli Formålet med besigtigelsen var at vurdere floraen og naturtilstanden på de arealer, som vil blive berørt ved etableringen. I området ved NST 1, var projektarealet næsten fuldstændig optrådt af de græssende dyr. Der blev registreret lidt blåtop, vandnavle med lyse-siv som dominerende. Arealet er registreret som habitatnaturtype nr. 2190, fugtig klitlavning i mosaik med 2140, klithede og 7150 tørvelavning. Der hvor skrabet ønskes etableret, er naturtypen fugtig klitlavning. Vegetationen ved NST 4 var domineret af blåtop med en kraftig opvækst af dunbirk, enkelte steder omkring det projekterede skrab sås klokkelyng og hede lyng. Arealet er lige som NST 1, registreret som habitatnaturtype nr. 2190, fugtig klitlavning i mosaik med 2140, klithede og 7150 tørvelavning. Der hvor skrabet ønskes etableret, er naturtypen fugtig klitlavning. Ved besigtigelsen blev der ved NST 5 registreret gråris, vandnavle, blåtop, fersken-pileurt, sværtevæld og knop-siv med lyse-siv som den alt dominerende art. Området er registreret som habitatnaturtype nr. 6410, tidvis våd eng. Natura 2000-vurdering Alle de ønskede strandtudseskrab er beliggende i habitatområde nr. 78, Vadehavet med Ribe Å, Tved Å og Varde Å vest for Varde samt i fuglebeskyttelsesområder nr. 53, Fanø. I forbindelse med projekter der ikke direkte er forbundet med eller er nødvendige for et Natura-2000-områdets forvaltning, skal der ske en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et Natura område væsentligt. Habitatnaturtyperne nr. 2190, fugtig klitlavning og nr tidvis våd eng er begge på udpegningsgrundlaget for habitatområde nr. 78 jf. Natura plan, og skal derfor sikres en gunstig bevaringsstatus. Etablering - 6 -

7 af strandtudseskrabene må derfor ikke have en negativ indvirkning på bevaringsstatus for de pågældende habitatnaturtyper. Etablering af strandtudseskrabene vurderes at gøre områderne lidt mere fugtige, hvilket vurderes at kunne understøtte habitatnaturtypen nr fugtig klitlavning. I området, hvor strandtudseskrabet NST 5 etableres, er der registreret tidvisvåd eng. Der hvor selve skrabet etableres, er vegetationen dog totalt domineret af lyse-siv. Et skrab her vurderes ikke at påvirke habitatnaturtypens bevaringsstatus. Nær ved NST 5, er der jf. Natura 2000-plan , kortlagte levesteder for ynglefuglene rørdrum og rørhøg, der er på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet nr. 53. Strandtudseskrabene vurderes ikke at påvirke selve yngleområderne for arterne, men en øget bestand af strandtudser vil betyde et øget fødegrundlag og vil derfor understøtte gunstig bevaringsstatus for arterne. Samlet vurderes etableringen af strandtudseskrabene ikke at påvirke Natura 2000-området væsentligt, hverken i sig selv eller i forbindelse med andre planer eller projekter. Naturbeskyttelsesloven Arealerne er beskyttet natur, omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Der er forbud mod at foretage ændringer i tilstanden af beskyttede naturarealer. Kommunen kan dog i særlige tilfælde give dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3. Der er i afgørelsen lagt vægt på at indgrebet kun vil have en meget kortvarig betydning for naturtyperne. Det vurderes, at de for mosernes naturtype karakteristiske arter allerede i løbet af et år eller to vil være indvandret igen, muligvis med forbedret vilkår. For den tidvise våde eng, da det er den mest næringsrige overjord der fjernes og for klitlavningerne, da vandstanden hæves. En forbedret yngle succes for bilag IV-arten strandtudse, vil i sig selv være en positiv understøttelse af den truede art, vi er forpligtiget til at passe på, men det vil også betyde et øget fødegrundlag for fugle på udpegningsgrundlaget, så som rørdrum. Det er altid lodsejerens ansvar, at der ikke sker indgreb i beskyttede områder. Der gøres opmærksom på, at moserne, hvor strandtudseskrabet ønskes etableret, også fremover er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Ligeledes vil vandhullet, når der har indfundet sig et karakteristisk planteog dyreliv, være omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Fremtidige ændringer af mosernes tilstand må derfor ikke foretages uden en ny dispensation. Esbjerg Kommune skønner, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for dyre- og plantearter omfattet af Habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til de enkelte arters forekomst i området haves dog ikke

8 Klagevejledning Afgørelsen kan, jf. naturbeskyttelseslovens 78 stk. 1, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet af ansøgeren, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, samt landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. En klage skal indgives via Klageportalen. På forsiden af er der et link til Klageportalen. Klageportalen ligger på og Man logger på eller ligesom man plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når man klager, skal man betale et gebyr på kr Gebyret betales med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnte skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Esbjerg Kommune. Anmodningen sendes så vidt muligt elektronisk til miljo@esbjergkommune.dk eller pr. brev til Esbjerg Kommune, Natur og Vandmiljø, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Esbjerg Kommune videresender herefter din anmodning til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagen skal være modtaget senest den 7. november 2016, der er dagen for klagefristens udløb. Gebyret tilbagebetales, hvis klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. naturbeskyttelseslovens 88, stk

9 Dispensationens baggrund og gyldighed Dispensationen er givet efter 65, stk. 3, jf. 3 i Lov om Naturbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr af 8. december Den er givet på baggrund af din ansøgning af 30. juni Hvis der bliver klaget over afgørelsen, vil du omgående få besked herom, og Naturklagenævnets endelige afgørelse må så afventes. Hvis der ikke bliver klaget, må dispensationen udnyttes, når klagefristen er udløbet. Dispensationen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra i dag. Andre tilladelser Kommunens dispensation fra naturbeskyttelsesloven fritager dig ikke fra at skulle indhente tilladelse til forhold som reguleres af anden lovgivning. Hvis det i forbindelse med anlægsarbejdet bliver nødvendigt at udlede grundvand til vandløb, skal der forinden indhentes tilladelse hertil efter miljøbeskyttelsesloven. En eventuel ansøgning herom skal sendes til Esbjerg Kommune. Du skal være opmærksom på, at du ikke uden kommunens godkendelse må lave ændringer i grøfter, rørledninger eller dræn, som kan medføre opstuvning af vand uden for din ejendom. Det er endvidere ejers eget ansvar, at eventuelle braklægnings- eller MVJaftaler overholdes i forbindelse med projektet. Efter museumslovens 25 kan den, der udfører et jordarbejde forud for igangsætning af arbejdet anmode det lokale kulturhistoriske museum om en udtalelse om, hvorvidt arbejdet indebærer risiko for ødelæggelse af fortidsminder. Efter lovens 27 skal jordarbejde standses, hvis der under arbejdet findes spor af fortidsminder, og fortidsmindet skal straks anmeldes til det lokale kulturhistoriske museum. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at ringe til undertegnede. Venlig hilsen Mette Sejerup Rasmussen Biolog Bilag: Kort (1:21.000) med angivelse af lokalitetens beliggenhed

10 Kopi af dette brev er sendt til: Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø, Danmarks Naturfredningsforening Fanø Lokalafdeling, v. Britt Schak Hansen, Kallesbjergvej 18 F, Nordby, 6720 Fanø, Dansk Ornitologisk Forening Sydvestjylland, Vestervænget 20, 6710 Esbjerg V, Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning, Haraldsgade 53, 2100 København Ø, Sydvestjyske Museer, Odins plads 1, 6760 Ribe, Landboretligt Udvalg att. Per Vinther Jensen, Jysk Landbrugsrådgivning, John Tranumsvej 25, 6705 Esbjerg Ø, Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV, Friluftsrådet Sydvestjylland, Houstrupvej 34, 6830 Nørre Nebel, Dansk Botanisk Forening, v/rasmus Fuglsang Frederiksen Naturstyrelsen Blåvandshuk, Ålholt, Ålholtvej 1, 6840 Oksbøl, Fanø Kommune, Skolevej 5-7, 6720 Fanø, Nationalpark Vadehavet, Sekretariatet, Havnebyvej 30, 6792 Rømø,

11 NST 1 NST 4 Fuglekøjebækken NST 5 Strandtudseskrab J.nr.: Naturstyrelsens arealer på Fanø Slogen Bæk 16/15561 Sagsbeh.: MESEJ 1: Dato: Sdr. Slogen Bæk Torvegade Esbjerg Tlf raadhuset@esbjergkommune.dk - Grundkort: Kort & Matrikelstyrelsen Esbjerg Kommune, Kortkontoret - Luftfoto: Cowi Scankort. Grundkort ikke nødvendigvis ajourført og målfast. Ingen retsgyldighed. ±