LØNNE KIRKE. Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot Neue Kirche von VESTER HORNE HERRED

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LØNNE KIRKE. Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot. 1980. Neue Kirche von VESTER HORNE HERRED"

Transkript

1 Fig. 1. Lønne nye kirke, opført 1904 af J. Magdahl Nielsen. Set fra sydøst. NE fot Neue Kirche von Lønne, erbaut Von Südosten gesehen. LØNNE KIRKE VESTER HORNE HERRED Historisk indledning. Den nuværende kirke, i Lønnestak, blev indviet 4. december Den afløste en middelalderlig bygning med en romansk kerne, nedrevet i efteråret 1903 på grund af brøstfældighed. Den gamle kirke lå i sognets søndre del ved Hovstrupvej (ca. 600 m syd for den nye), hvor den tilgroede og fredede kirkegård er bevaret i klitplantagens udkant (se s. 1289). Lønne sogn nævnes første gang Ifølge kirkelisten i Ribe Oldemoder (jfr. s. 1021) svarede kirken o en afgift på 4 skilling sølv. Kirkens indtægter blev henlagt til det nyoprettede Lille Vor Frue kor i Ribe domkirke (jfr. s. 110f.). Kirken var da viet S. Nikolaj. Kronen solgte kirken til Peder Nielsen Endorph til Hennegård, og den tilhørte herefter herregårdens skiftende ejere, bl.a. provst Maturin Castensen i Jerne ( 1747) og borgmester i Varde Johan Krag ( 1758), indtil Hennegård 1804 blev udstykket og sognemændene selv overtog kirken. 5 Den nuværende kirke blev selvejende ved tiendeafløsningen 1.januar Sognet, der ved klokkeskatten havde i det mindste to klokker, forarmedes i 1500 rne på grund af sandflugt erkendte kancelliet, at præsten, Jens Hansen Rusk (brændt 1611 for trolddom), 8 ikke kunne ernære sig af indtægterne af sognet, da hans Danmarks Kirker, Ribe amt 82

2 1274 VESTER HORNE HERRED Fig. 2. Lønne nye kirke. Plan, snit og opstalter 1:300. Tegninger publiceret af arkitekt J. Magdahl Nielsen i Arhcitekten Neue Kirche von Lønne. Grundriss, Schnitt und Aufrisse 1:300. Zeichnungen og hans sognemænds mark og eng var»bleven overblæst og ødelagt af sand«. Sognet led stærkt under stormfloden i oktober Vandet overskyllede landet og efterlod sig så meget sand, at markerne ikke kunne tilsås, og en stor del af kvæget druknede. Tienden var nedsat som følge af sandflugt allerede a blev Lønne annekteret til Lydum, og siden har sognet været anneks til Henne. Sandflugt forblev en stadig plage i rne. O sandede kirkegården til, og sognet magtede ikke længere at vedligeholde kirkebygningen, der efterhånden føltes for stor til den svindende befolkning. En ansøgning på Christian VI.s tid ( ) om at måtte reducere kirken blev afslået af kancelliet med bemærkningen om,»at kirken ikke måtte forringes på sin bygning«, 12 og først efter gentagne ansøgninger fik ejeren Johan Krag 1748 tilladelse til at nedbryde fem fag af den lange kirkes vestende; men ved en istandsættelse og ombygning 1750 nedrev man i stedet koret (jfr. s. 1279f.) var kirken igen forfalden og kirkeejeren, kammerherre Christen Stockholm til Hennegård, lod meddele, at han ville søge om tilladelse til at flytte bygningen til»et bekvemmere sted på grund af sandbjerge og fugtighed«. Kirken forblev dog på sin gamle plads indtil 1903; den sidste gudstjeneste holdtes 15. nov. 14 Indsamlingen til en ny kirke var begyndt Sagn. Ifølge en lokal overlevering skal den gamle kirke være flyttet to gange. Et andet sagn fortæller, at den oprindelig havde et tårn, men en trold, der stod med den ene fod ved Sønder Bork kirke og den anden ved Nørre Bork, slog til det med en sten, så det fløj i havet. På grund af sin uanselighed kaldtes kirken»lønne fåresti«. 15

3 LØNNE KIRKE 1275 Fig. 3. Lønne nye kirke. Interiør mod øst. NE fot Neue Kirche von Lønne. Interieur gegen Osten gesehen. DEN NUVÆRENDE KIRKE Kirken, opført 1904, ligger ved østsiden af klitrækken, der i årene efter 1890 tilplantedes under navnet Nyminde Klitplantage. Byggegrunden og den nye kirkegård bestod ved kirkens opførelse af det hvideste sand; den eneste vegetation var marehalm. Kirkegården hegnes mod øst af en støbt cementmur med køreport fra»1923«(årstal i muren). Mod syd og nord er der trådhegn, mens vestsiden begrænses af den fyrbevoksede klit. I nordøstre hjørne er et hvidkalket ligkapel med afvalmet tegltag. Nord for kirken er 1947 rejst en mindesten over»allierede flygtninge, døde i Nymindegab «. På flygtningegravene står 11 enkle trækors med tyske og slaviske navne. 16 Kirken, der kan rumme ca. 200 personer, er opført efter tegning af den lokaltfødte arkitekt, senere kgl. bygningsinspektør J. Magdahl Nielsen ( ). 17 Murerarbejdet udførtes af brødrene S. og A. Kjær i Henne. 18 Det er en korsformet, hvidtet teglstensbygning med halvrund apsis i øst og tårn med våbenhus i vest. Apsis og tværskib hviler på en hulkelet, romansk granitsokkel, fundet en alen under jorden ved nedbrydningen af den gamle kirke. Overflyttede granitkvadre er endvidere anvendt til et ekstra skifte i korsarmgavlene og til sokkel i»skibets«østende og tårn samt i tårnportalens ydre kamfals. Mønstermuring i en blændingsfrise i gavlene samt gesims på apsis er udført af tufsten, hentet i den gamle kirkes murværk. Af tuf er tillige stikket over portalen 82*

4 1276 VESTER HORNE HERRED (den gamle korbue) og apsidens rundvindue i kløverformet indfatning. De øvrige vinduer er falsede og fladbuede. Der er trekoblede vinduer i tværskibets gavle og tvillingglamhuller i tårnets tre sider. Trappen til tårnets mellemstokværk med orgelpulpitur findes i skibets sydvestre hjørne, hvortil der er adgang fra tårnrummet, der tjener som våbenhus. De svagt svejfede tage er tækket med tegl, og gavlene afsluttes med karakteristiske, afrundede toptinder, der også findes på Zionskirken i Esbjerg, opført af samme arkitekt (jfr. s ). I det indre dækkes det brede hvidtede rum af lavtspændte hvælv, som skærer hinanden i midten og hviler på runde, profilerede gjordbuer. Apsisbuen, derimod, er svagt spidsende. DEN NEDREVNE KIRKE Lønne gamle kirke 19 (fig. 5) bestod ved nedbrydningen 1903 af en lang smal bygning, der oprindelig havde udgjort skibet i en middelalderlig kirke, hvis kor blev nedrevet Samme år rejstes et lille våbenhus ved sydsiden; ældre våbenhuse omtales i 1600 rne. Brugen af tufsten som byggemateriale viser, at i det mindste kirkens østende med den runde korbue var fra romansk tid, hvorimod vestenden med den gotisk udformede syddør formodentlig skyldes en senmiddelalderlig udvidelse. Det gamle kor var 6 spærfag langt (bredden kendes ikke), skibet 18 fag langt. Efter korets nedrivning 1750 tilmurede man triumfbuen og indrettede kor i skibets østende, hvor en lille klokke var ophængt i gavlspidsen. Kendskabet til kirkens udformning og byggematerialer skyldes i første række J. Magdahl Nielsens opmåling (fig. 7) og undersøgelse samt bygmester N. H. Riemans beskrivelse forud for ombygningen to år senere (jfr. ndf.). Under nedbrydningen 1903 fandt man i bunden af de tilsandede mure, ca. 1 alen under terræn, en hulkelet granitsokkel, der genanvendtes i den nye kirke; men arkitekten oplyser desværre ikke, om soklen fandtes under hele bygningen. Materialerne i skibets langmure og vestgavl var overvejende små flade og glatte havsten, 2-3 cm tykke og cm på de øvrige led, brugt både ude og inde. I sydsidens vestre del samt i vestgavlen var der i indtil 3 alens højde anvendt tildannede granitkvadre. Murene var opført som kassemur, muret i kalkmørtel, idet dog selve kærnen, der var fyldt med havsten, murbrokker, 21 kampesten og grus, for store partiers vedkommende var uden bindemiddel. Vestgavlens spids var udvendig af munkesten, der tillige var anvendt omkring døre og vinduer. Triumfmuren, der siden 1750 tjente som den reducerede kirkes østgavl, var fra gulv til bjælkelag af tufsten i uregelmæssig muring, herover af havsten. Den runde korbue (fig. 23), 4 alen bred og 5 alen høj, var muret med et stik af kilede tufsten uden kragbånd. Ifølge N. H. Rie- Fig. 4. Grundplan 1:300 af den nedrevne kirke forud for korets nedbrydning og våbenhusets tilkomst Korets omtrentlige længde, men ikke bredden, er kendt. Om norddøren vides det kun, at den sad over for syddøren. Rekonstruktionsforslag på grundlag af fig. 7, tegnet af NJP og MN Grundriss 1:300 der niedergerissenen Kirche vor Abbruch des Chors 1750 und Errichtung der Vorhalle. Die Länge, nicht aber die Breite des Chors ist bekannt. Von der Nordtür weiss man nur, dass sie gegenüber der Südtür war. Zeichnung 1986.

5 LØNNE KIRKE 1277 Fig. 5. Lønne gamle kirke fotograferet fra sydøst i sommeren 1897 af Chr. Axel Jensen. Plankeværket omkring kirkegården synes at bestå af brædder fra kasserede fiskekasser (s. 1289). Alte Kirche von Lønne fotografiert von Südosten im Sommer Der Zaun um den Friedhof dürfte aus Brettern von kassierten Fischkasten bestehen. man var korets mure opført af blandede materialer: mursten og såkaldte»lerbagte«sten samt små»hav-kampesten«og nogle få hugne kvadre. 20 Vestudvidelse? Skibets betydelige længde samt dørstedernes placering forholdsvis langt mod vest skyldes som nævnt sandsynligvis, at kirken ligesom nabokirkerne i Henne, Nørre Nebel og Sønder Bork er forlænget mod vest; men da der er brugt samme byggemateriale i hele skibets længde, er det ikke muligt at anslå omfanget af en sådan udvidelse. Døre og vinduer, muret af munkesten, var senmiddelalderlige. Den spidsbuede syddør (fig. 7) stod indvendig i et fladbuet spejl. Norddøren, der var i brug endnu og da vist oftere benyttet end syddøren, beskrives ikke nærmere. Vinduerne var falsede og fladbuede med retkantede karme af træ. Der var fire i skibets sydside og et i vestgavlen. Kirken havde i 1600 rne bevaret størsteparten af sit blytag. Der var bjælkeloft i både kor og skib, og tagværket var af den gængse type med to hanebånd og to korte stivere i hvert spærfag. Våbenhuset foran syddøren, opført 1750, var muret i tegl. I gavlen var en retkantet dør, og i østsiden indsattes 1877 to små vinduer. 1 Våbenhus(e). Et gammelt, forfaldent våbenhus af bindingsværk var tækket med fjæl betegnes et faldefærdigt våbenhus som værende af»brædder« var huset»af

6 1278 VESTER HORNE HERRED Fig. 6. Lønne gamle kirke set fra sydøst få år før nedrivningen Fotografi i Det kgl. Bibliotek. Alte Kirche von Lønne von Südosten gesehen, wenige Jahre vor dem Abbruch brudt og ødelagt«af sandflugt, og dørfløjen anbragt i norddøren. 11 Kirkens tiltagende forfald frem til 1750 belyses af synene 1668, 1700, 1730 og Korets østgavl var revnet fra sidemurene, og synsmændene mente, at den ville falde ned, hvis den ikke blev repareret med det samme. Træloftet var råddent og brøstfældigt, og i vestenden af nordsidens tag var blyet erstattet med brædder. Klokken, der dengang hang over vestgavlen, var uden knebel og reb. Efter kirkegårdens tilsanding i 1690 erne 11 nåede flyvesandet sine steder tre alen op ad kirkens mure, og menigheden måtte til tider grave sig vej frem til kirken. Grundvandet steg inde i kirken, så gulvniveauet måtte hæves, for at man kunne færdes tørskoet. Sandbankerne lettede tyvenes adgang til taget, og i vinteren forud for synet 1700 blev der stjålet en del blytavler. I skibet var de fem vestre fag tækket med langhalm, og på nordsiden var yderligere fire fag belagt med brædder. Korgavlen havde igen løsnet sig og burde indbindes med jernankre. I skibet manglede loftet over vestenden, og det øvrige loft var råddent og understøttet med stolper lagdes seks fag loft over skibets østende, men var de resterende 12 fag stadig uden loft, og korets tag var så utæt, at»det dryppede på præsten og regnede på degnen«, dvs. regnede ned i deres stole. Et nyt loft over koret blev lagt op i årene efter 1730, 23a men kirkens almindelige tilstand var fortsat dårlig, og den ubrugelige vestende ansås for at være overflødig. Kirkens overgang til privat eje 1724 (jfr. historisk indledning) havde således ikke bedret bygningens tilstand. Efter provst og godsejer Maturin Castensens død synede fire mænd 29.

7 LØNNE KIRKE 1279 januar 1748 kirken og fandt, at den»fra den ene ende til den anden var i overmåde slet tilstand«. 24 I skibet manglede stadigvæk vestre del af loftet; de fem vinduer var»ganske øde«, i det vestre var stukket en knippe halm. Taget var dækket dels med bly, dels med halm, men over de tre vestre fag var der ikke et strå. Sognemændene, der havde hørt, at provsten havde efterladt sig store midler, 25 søgte 12. februar biskoppen om tilskud til kirkens istandsættelse. Forfaldet udmales i detaljer: gulvet er ikke andet end løst sand, og»vilde fugle bygger deres reder derinde«og flyver frit ud og ind gennem det hullede tag. Kirkens istandsættelse og ombygning 1750 var Vardeborgmesteren Johan Krags fortjeneste. 16. juni 1748, to måneder efter at han havde købt kirken på auktion, lod han holde et nyt Fig. 7. Plan, snit og opstalter af den gamle kirke, 1:300, samt detalje af syddøren, 1:100, målt og tegnet af J. Magdahl Nielsen i juli 1903, kort før kirkens nedrivning. NM2. Grundriss, Schnitt und Aufrisse der alten Kirche, 1:300, sowie Detail der Südtür, 1:100. Zeichnung 1903, kurz vor Abbruch der Kirche.

8 1280 VESTER HORNE HERRED Fig. 8. Alterbord og altertavle 1904 (s. 1281), henholdsvis med renæssanceskæringer (o. 1630) og gotiske figurer og baldakiner (o. 1475), stammende fra den gamle kirkes ( )altertavler (s. 1282, jfr. fig. 10, 11). NE fot Altartisch und Altarbild 1904 mit Renaissanceschnitzereien (um 1630) bzw. gotischen Figuren und Baldachinen (um 1475), die von den Altarbildern der alten Kirche stammen. sognemænd (husstande), var nemlig ikke større end, at der magelig var plads til alle, selv om der på hvert stolestade kun sad en eller to, skønt der var plads til fire. 20 I et brev til kancelliet 22. juli samme år 27 bad Johan Krag om at måtte reducere kirken med de fem fag og i stedet bygge et våbenhus. Blytaget tænktes brugt alene på koret, mens skibet skulle tækkes med tegl. Der skulle dog endnu to bønskrivelser 28 til samt en høring af biskop og stiftsamtmand, før myndighederne 13. december 1748 gav deres tilladelse til de nævnte ændringer af kirken. Ombygningen fandt sted efter påske 1750, 29 da koret og ikke skibets vestende blev nedrevet, og der opførtes et våbenhus. Korbuen blev tilmuret, og bygningen fremstod herefter som et langhus med tegltag. Det nye kor, indrettet i østenden, var hævet et trin og skilt fra det øvrige rum ved en lav skranke (jfr. fig. 17). Således stod bygningen uden større ændringer indtil nedrivningen godt 150 år senere gennemførtes en hovedreparation, og 1821 indsattes nye vinduer. 30 Pikstensgulvet under stolestaderne blev i årene efter 1840 udskiftet med mursten. 30 Mellem alter og knæfald var der gulv af fliser. 1 Træloftet blev o malet i en lysgrå»perlefarve«. 32 Nedbrydningen af den gamle kirke påbegyndtes 17. november 1903, og det var først under arbejdet, at den romanske korbue igen kom frem i dagens lys. Efter at materialerne var ført væk, blev kirkens grundplan markeret i terrænet. syn ved»entreprenør«nicolaus Hinrich Rieman, Skive, der samme sommer arbejdede på Varde S. Jacobi kirke (jfr. s. 884). Den tyskfødte bygmesters synsforretning indledes med den ovennævnte beskrivelse af bygningens materialer og tilstand (se s. 1276). Af arbejder på kirken foreslog han bl.a., at»pillerne mellem kor og kirke«(dvs. korbuens vanger, triumfmuren) blev nedbrudt og genopbygget. De samlede udgifter til kirkens istandsættelse ville beløbe sig til 659 rdl, eller 484 rdl, hvis man nedbrød fem fag af den vestre ende, hvorved der kunne spares materialer. Menigheden, der kun bestod af 24 INVENTAR Oversigt. Kirkens indretning (jfr. fig. 2) skyldes J. Magdahl Nielsen, der genanvendte væsentlige dele af den gamle kirkes inventar. Ældst er den romanske granitdøbefont og et fragment af en anden, hvis herkomst ikke kendes. I altertavlen er indføjet sengotiske figurer og baldakiner, og i alterbordsforsiden er benyttet en række renæssanceskæringer fra o. 1630, der har prydet den gamle altertavle. Bevaret er endvidere prædikestolen fra 1582, alterstagerne fra o. 1550, et altersæt fra o samt et kirkeskib fra 1800 rne. Den gamle kirkes indretning 1903 fremgår af fig. 7, der i alt væsentligt må gengive møbleringen, som den etableredes ved ombygningen 1750.

9 LØNNE KIRKE 1281 Fig. 9 a-b. Alterbordsforside, udsnit, snitværk fra o (s. 1281). a. Relieffer af Nadveren, Bebudelsen og Opstandelsen. b. Relief af Korsfæstelsen og dydehermer. Snitværket havde før 1904 plads i den gamle ( )altertavles postamentfelter (a) og topstykke (b) og stammer formentlig oprindeligt fra et verdsligt pragtskab (s. 1282f.). NE fot Vorderseite des Altartischs, Ausschnitt, Schnitzereien um a. Reliefs des Abendmahls, der Verkündigung und der Auferstehung. b. Relief der Kreuzigung und Tugendhermen. Die Schnitzereien befanden sich vor 1904 in den Postamentfeldern (a) und im Kopfstück (b) des alten Altarbilds (Fig. 10) und stammen vermutlich ursprünglich von einem weltlichen Prunkschrank. Alterbordet (fig. 8) er et panelværk, cm, fodfelt med maske og frugtklaser, har joniske 100 cm højt, hvis forside har gode indsatte re pilastre og midtdelt bueslag ledsaget af tandsnit næssanceskæringer fra o (jfr. ndf.), arran og æggestav, i sviklerne englehoved. Altergeret i tre fag. 33 Midtfeltet, der er bredere end bordsforsidens fag flankeres af fire dydehersidefelterne, rummer tre relieffer fra den gam mer, af hvilke kun Kærligheden (nr. 2 fra nord, le tavles postament, mens de øvrige skæringer fig. 9b) kan identificeres; de øvrige har mistet stammer fra topstykket. Midtfeltets relieffer deres attributter (den sydligste er helt nyskåret (fig. 9a) fremstiller øverst Nadveren, Kristus 1904). Hermerne bærer på hovedet frugtbundog apostlene omkring et ovalt bord på bag ter, og skafterne prydes af et løvehoved, fra grund af en rigt varieret romersk arkitektur. hvis mund frugtklaser hænger ned. Den kvart Derunder næsten kvadratiske fremstillinger af runde kronliste med vinløv og englehoved er Bebudelsen (i nord) og Opstandelsen. Sidefel delvis nyskåret. Alterbordsforsiden står med terne har portalindrammede relieffer af Kors dæmpet bemaling i gråt, rødt og brunt fra fæstelsen (i nord, fig. 9b) og Himmelfarten, det 1955, da den afløste en mere broget staffering sidste efter Marten de Vos gennem stik af An fra ton Wierix. 34 Portalerne, der rejser sig over et Altertavlen (fig. 8) er en fantasi over en gotisk

10 1282 VESTER HORNE HERRED skabsaltertavle, med faste sidefløje og citater (reliefminuskler) fra Matt. 21,9 og 11,28 i frisen og på den høje predella. Skabenes kølbuebaldakiner med stavværk, krabbeblade og fialer er ligesom de udskårne figurer originalt gotisk arbejde fra o. 1475, overført fra den gamle kirkes ( )altertavle. Figurerne er ca. 70 cm høje. I midtskabet ses Kongernes Tilbedelse (fig. 11). De tre vise mænd kommer fra venstre frem mod Maria, der sidder halvt i profil med det velvoksne, nøgne barn på knæene. Barnet læner sig frem og griber om en kalk, som den første af kongerne, Caspar, ærbødigt rækker frem. Han er faldet på knæ og har blottet sit gamle halvskaldede hoved. Også Josef, der står bag Maria, har taget hatten i hånden. Bag Caspar venter Melkior og Baltasar med ciborielignende gaver i hænderne, begge iført fuld østerlandsk skrud. Baltasar er fremstillet som»morian«med negroide træk (opstoppernæse) og stor turban. I sidefløjene står to helgeninder (fig. 12), i nord Maria Magdalena med salvekrukke i venstre hånd. Hun bærer over sit udslagne hår et langt bølget hovedlin og løfter med højre hånd op i sin lange, folderige kappe. I syd en kronet helgeninde (kronetakkerne mangler) med langt, bølget og udslået hår. Hun holder en åben bog i højre hånd, den venstre er fornyet Hun skal formentlig fremstille S. Katarina af Alexandria og har i så fald fremvist hjul og/eller sværd i den forsvundne venstre hånd. Mens selve tavlen står med stærk forgyldning og farver fra 1904 (let ændret 1955), har de middelalderlige figurer bibeholdt en barokbemaling fra Hudfarven er naturlig, håret brunt og gråt, og dragterne røde, blå, grå og forgyldte, Melkiors med malet brokademønster. I den gamle kirke var alterbordet ved nedbrydningen 1903 et enkelt panelværk af fyr fra 1750, opstillet imod langhusets østvæg (jfr. fig. 7). 14 Det beskrives 1862 som 3 alen langt, 1½ alen bredt og ditto højt med træbordplade. Bordet dækkedes 1862 af et alterklæde af violetbrunt fløjl med hvide frynser. 1 ( )Altertavlen (fig. 10), hvis sammenbragte snitværk fra middelalderen og renæssancetiden for en væsentlig del er genanvendt i det nuværende alterparti, kendes nu hovedsagelig gennem et fotografi fra Det rige snitværk var, tillige med yderligere en række nu forsvundne renæssanceskæringer, indfattet i en arkitektonisk opbygning af fyrretræ fra Den bestod af tredelt storstykke, der fremtrådte som en gotisk fløjaltertavle med foranstillede joniske søjler, bredt tredelt postament, kraftig profileret storgesims, todelt topstykke samt topgavl og groft udsavede vinger. Storstykket rummede de gotiske figurer under samhørende kølbuebaldakiner, Maria Magdalena i syd. Tavlen i øvrigt var overalt smykket med renæssanceskæringer fra o. 1630, til dels meget groft indkomponerede. De bevarede relieffer af Nadveren, Bebudelsen og Opstandelsen (fig. 9a) havde plads i postamentfelterne (Bebudelsen i nord), de to arkadefelter i topstykket (Korsfæstelsen i nord), flankeret af de tre dydehermer (Kærligheden i nord), der bar den (delvis bevarede) kvartrunde topgesims. Herudover viser fotografiet fra 1897 en række nu forsvundne renæssanceskæringer. De landlige storsøjler fra 1750 hvilede for de to yderstes vedkommende på bøjle-konsoller med englehoved over frugtbundt og volut, og på de glatte storvinger var fæstnet nøgne joniske hermer, en mandlig (i nord) og en kvindelig. Deres arme var stiliseret til små volutter, og på skafterne havde de en maske, fra hvis mundvige frugtklaser hang ned. Til topvingerne var fæstnet fire kvindefigurer i lange gevandter, bærende joniske kapitæler på hovedet. Øjensynlig har de hørt sammen to og to, idet de to inderste (lidt højere) begge stod på en akantusprydet konsol, mens de to yderste var næsten fuldplastisk skårne (karyatidefigurer?) og stod på en lav plint. Alle fire figurer kan have repræsenteret dyder, men kun den sydligste havde 1897 bevaret et attribut, en åben bog (Troen?). Topgavlen rummede i en muslingeniche en stående Salvatorfigur med højre hånd hævet velsignende og korsæblet i venstre. Kristus flankeredes af Paulus (i nord) og Peter, der holdt sin nøgle hvilende på højre skulder. Hele tavlen stod 1903 med broget bemaling og marmorering fra 1750, opfrisket ved en istandsættelse 1844.

11 LØNNE KIRKE 1283 Fig. 10. ( )Altertavle i den gamle kirke (s. 1282). Chr. Axel Jensen fot ( )Altarbild in der alten Kirche

12 1284 VESTER HORNE HERRED Fig Gotiske altertavlefigurer, o (s. 1282, 1284). 11. Kongernes Tilbedelse, fra midtskabet. 12. To helgeninder, Maria Magdalena og formentlig S. Katarina af Alexandria, fra sidefløjene. Chr. Axel Jensen fot Gotische Altarbildfiguren, um Anbetung der Könige, aus dem Mittelstück. Zwei Heilige, Maria Magdalena und vermutlich Skt. Katharina von Alexandria, von den Seitenflügeln. Kernen i alterudsmykningen har været en beskeden sengotisk fløjaltertavle fra o. 1475, hvis udformning er blevet fastholdt ved rammeværkets fornyelse Kølbuebaldakinernes størrelse forudsætter et nærmest kvadratisk midtskab med to halvt så brede sidefløje, og intet taler imod, at netop de bevarede figurer har været lavet til tavlen. Baldakinerne synes oprindeligt at have hvilet på halvsøjler langs skabenes karme (jfr. s. 1252f. med fig ). Denne Helligtrekongerstavle, 35 der meget vel kan have tilhørt et sidealter, knytter sig ikke mindst for hovedgruppens vedkommende stilistisk til altertavlen i Nørre Nebel og en række andre arbejder længere sydpå, hovedsagelig i Vestslesvig. 36 At renæssanceskæringerne, som hævdet i forrige århundrede, oprindelig skulle have været»en kahytsforsiring for et strandet hollandsk skib«, 37 må afvises. Snitværket viser tilknytning til lokale jyske arbejder af Varde-billedskæreren Jens Olufsen og den snider, der har udført altertavlen i Jerne kirke (jfr. s. 982, 1044). Stykkerne lader sig imidlertid vanskeligt sammenstille til en renæssancealtertavle bl.a. på grund af de mange uens store hermer og karyatider og det forekommer sandsynligt, at de i stedet stammer fra et verdsligt pragtskab, som man 1748 har ofret på kirkens pryd. 37a Altersæt, o. 1575, uden stempler. Kalken (fig. 13), 17 cm høj, har seks-tunget fod med mellemfaldende spidser, standkant med rudebort og bred standplade, på hvis underside vægten er angivet med graverede renæssanceversaler:»16½ lod«. Foden er drevet stejlt pyramideformet op imod de sekssidede skaftled med frynseborter. Den linseformede knop, midtdelt af en frynsebort, er muligvis fornyet ligesom bægeret, der nærmest har gotisk form. Disken, tvm. 12 cm, har på fanen et graveret, cirkelformet kors, fra hvis midte en stråleglans udgår. Altersættet omtales i inventariet 1730

13 LØNNE KIRKE 1285 som en gammel sølvkalk og -disk, i forvaring hos Peder Poulsen i Lønne Hede, eftersom kirkekisten manglede (jfr. s. 1262). 22 Alterkande og oblatæske i sort porcelæn med guldkors fra Den kongelige Porcelænsfabrik, anskaffet henholdsvis o og o Oblatæske nævnes en blikbrøddåse. 1 Alterstager (fig. 14), o. 1550, nu 38 cm høje. De har profileret cylinderskaft med tre skaftringe og nogenlunde ensdannet fod- og lyseskål med profilering. Fodskålen hviler på tre små afstumpede tæer. Lyseskålen har fornyet lysetorn af jern og to nyere lysepiber. Stagerne omtales 1730 som to umage malm-lysestager; 22 kun den ene havde fødder ønskedes også den anden forsynet med fødder, 31 men formentlig fik stagerne først deres nuværende ens stumptæer Nyere syvstage. Messehagler var haglen»af ingen værdi«, 11 og en ny, anskaffet i årene o. 1730, 23a var øjensynlig borte 1748, da sognemændene beklagede, at kirken end ikke havde brugbare præsteklæder. 26 Atter 1829 nævnes messehagel og gevandt som ubrugelige, var haglen af rødt fløjl med guld og sølvbånd. 1 Den fornyedes Alterskranke, nyere, halvcirkulær af fyrretræ, Alterskranken i den gamle kirke stammede uden tvivl fra indretningen Den havde udsavede balustre og gik tværs over rummet med to døre midtpå (jfr. fig. 7, 17). Døbefont (fig. 16), romansk af rødlig granit, 85 cm høj, kummens tvm. 70 cm. Fonten er meget groft hugget, foden formet nærmest som en søjlebase uden hjørneknopper og med en skarprygget vulst ved overgangen til kummen. Den ene side af foden er ubearbejdet. Kummen er halvkugleformet med et kort skaft. 38 Fonten, der 1874 blev renset for kalk (og maling?), 31 står i korets nordside. I den gamle kirke stod den 1862 foran stolestaderne i nord (jfr. fig. 7). ( )Døbefont. Uden for kirken, Fig. 13. Alterkalk, o. 1575, uden stempler (s. 1284). NE fot Abendmahlskelch, um Fig. 14. Alterstage, o (s. 1285). NE fot Altarleuchter, um 1550.

14 1286 VESTER HORNE HERRED nord for døren, ligger et fragment af en romansk fontekumme af rødlig granit. Stykket måler cm og har mundingsrand med attisk profil, hvor den øvre vulst er erstattet med platte. Fonten, hvis proveniens er ukendt, har således øjensynligt tilhørt egnens vestjyske type (Mackeprang: Døbefonte s. 156f.). 38 Dåbsfad, o. 1875, af messing, glat, tvm. 62 cm. Skålen er fornyet. Et dåbsfad anskaffedes 1805; og 1861 manglede kirken dåbsfad. 31 Dåbskande, 1932, af messingblik, 32 cm høj, ifølge indskrift gjort af Frederik Bruun i Ølgod. En dåbskande nævnes Prædikestol (fig. 15), 1582, af ungrenæssancetype svarende til Nørre Nebels (s f.), stærkt fornyet i forbindelse med opstillingen i den nuværende kirke Kurven består af seks (før 1904 fire) fag, flankeret af leddelte, akantusprydede hjørnebalustre med neglesnit på siderne. Vandrette (fornyede) rammestykker deler fagene i to rækker felter, der alle rummer stiliseret akantusløv. I et af de øvre felter udgår rankerne fra et lille skjold med reliefskåret årstal»(15)82«over initialerne»hr«, måske for præsten Jens Hansen Rusk eller Rusvard, der blev brændt for trolddom 1611 (jfr. s. 1265). 8 Fagene nærmest opgangen er en tilføjelse fra 1904, da fodstykke og gesims blev fornyet, og træet renset for farve, så det nu står blankt. Prædikestolen er opsat ved korets sydside på en muret fod. Opgang fra 1904 skåret i stil med stolens gamle dele. Prædikestolen omtales tidligst 1668 da»holdeværket (opgangspanelet) stod ganske løs og ville forfærdiges« kaldtes den slet og uden himmel, 11 og 1730 var stenfoden under prædikestolen ganske løs. 22 Dens daværende plads er ukendt, men med nyindretningen 1750 må den have fået sin senere kendte plads ved sydmuren mellem de to østligste vinduer (jfr. fig. 7, 17) krævede kirkesynet listerne på Fig. 15. Prædikestol, 1582, stærkt fornyet 1904 (s. 1286). NE fot Kanzel, 1582, stark renoviert Fig. 16. Døbefont, romansk af granit (s. 1285). NE fot Romanische Granit-Taufe.

15 LØNNE KIRKE 1287 Fig. 17. Interiør af korpartiet i den gamle kirke, set Chorpartie der alten Kirche gegen Osten gesehen. mod øst. Chr. Axel Jensen fot Interieur der prædikestolen befæstet og ytrede ønske om, at der ved samme lejlighed kunne anbringes en lille»nathimmel«over stolen. Året efter blev prædikestolen malet, vistnok med en stålgrå farve, der 1860 dækkedes af egetræsmaling omtales beklædning med rødt silkefløjl med frynser (jfr. fig. 17) konstaterede C. A. Jensen under egetræsmalingen rester af røde og blå farver, og han skønnede, at stolen oprindeligt havde stået i blankt træ. Stolestaderne er fra 1904 i enkel skønvirkestil, gråmalede med forgyldte cirkelkors på gavlene. Årstallet er indskåret i kirkesangerstolen i koret. Den gamle kirkes stolestader (jfr. fig. 7, 17), tilhørte egnens almindelige type med spirprydede fyldingsgavle. Den omstændighed, at fyldingerne var glatte og spirene formet som enkelt udsavede knopper, tyder på, at stoleværket hovedagelig har været udført i 1700 rne (1750?) som fornyelse af et sæt renæssancestader (jfr. Lydum s f.). Fra et sådant stammede øjensynlig en gavl, som ifølge degnens oplysning til Jacob Helms 1874 havde stået øverst i kirken indtil få år tidligere. Den skal have båret præsten Jens Hansen Rusks udskårne navn (jfr. prædikestol) og dertil et årstal, vistnok»1597«. Kirkesynene giver fra første færd et bedrøveligt billede af kirkestolene fattedes fodskamler, var en stor del af stolene løse, hvorved folk undertiden faldt på gulvet»med stor alarm«, 22 og 1748 kaldes kirkestolene»bræckelige og istycker« blev staderne malet, og 1862 opregnede man 13 mandfolkestole fra prædikestolen til kirkedøren, mandfolkestole i kirkens vestende og 14 kvindestole neden for fonten (jfr. fig. 7) blev kvindestolene forsynet med fyldingsryglæn, og 1874 de forreste mandsstole fik staderne en overstrygning med lys egetræsfarve. 1 En præste- og skriftestol fra slutningen af 1500 rne ses på et fotografi af den gamle kirkes

16 1288 VESTER HORNE HERRED indre (fig. 17). Den var udformet som et højt fyldings-panelværk med dør, ni kvarter lang, to alen bred (ca. 1,5 1,2 m), 1 og stod nord for altret som pendant til en degnestol i syd. Denne synes at have været samtidig, eller eventuelt senmiddelalderlig. Den havde pult med tofags fyldingspanel under en udskåret frise og fornyet, udsavet fyrretræsgavl fra 1700 rne. Degnestolen var tre kvarter lang, syv kvarter bred (ca. 0,5 1,1 m). 1 Præstestolen og degnestolen blev 1870 malet med egetræsfarve. Kiste. Kirkekisten befandt sig 1730 ligesom Henne kirkes på Hennegård (jfr. s. 1262, 1285). 22 Pengebøsser, to nyere af messing ved kirkedøren. Pengeblokke købtes to låse til kirkeblokken, der 1862 omtales som gammel og af træ, mens en ny var af jernblik. 1 Orgel, 1982, med fem stemmer, ét manual og pedal, bygget af Jydsk Orgelbyggeri, Hinnerup, færdigbygget Disposition: Manual: Gedact 8', Principal 4', Rørfløjte 4', Gemshorn 2'. Pedal: Subbas 16' (indsat 1984). På vestpulpituret. Facaden udgøres af piber fra Principal 4', opstillet i den midterste muråbning. Spillebordet er anbragt i orgelhusets nordside, Orgel, o , bygget af Joh. P. Andresen & Co., Ringkøbing, og formentlig anskaffet brugt til kirken før Ét manual med tre stemmer: Principal 8', Gedakt 8', Fugara 4'; oktavkoppel. Pneumatisk aktion, keglevindla- Fig. 18. Matrikelkort over den nedrevne kirke og omgivelser, 1: Målt 1793 af E. Wesenberg og omtegnet De lyse, prikkede områder er klitter af flyvesand (s. 1289). Katasterkarte der Kirche und Umgebung, 1: Vermessen Die hellen gepunkteten Felder sind Flugsand-Dünen. de. På tårnrummets pulpitur. Facaden udgjordes af attrappiber af sølvbronzeret zink, grupperet i den midterste muråbning. Ved opstillingen i Lønne kirke vendtes orglet 90, således at den tidligere facade, hvis pibefelter afblændedes med brædder, udgjorde orgelhusets nordside. Spillebordet var placeret i orgelhusets sydside. Salmenummertavler, 1904, tre ens i gråmalet træ, cm, med tovsnoning på top- og fodlisten. To hænger i skibet, flankerende korbuen, en i koret. Tre salmenummertavler omtales Lysekroner, nyere af messing, en stor i midtskibet, to mindre i korsarmene, hvoraf den ene ifølge indskrift er skænket 1963 til erindring om Marie Larsen af Petrea og Kristian Larsen. En lysekrone af messing med to glaskupler, prismer og seks lys var skænket kirken 1841 af skipper Peder Christian Pedersen af Fanø. 1 Den hang i den gamle kirke ud for prædikestolen (jfr. fig. 17). Kirkeskib, fuldskibet»t.h.k.«, ophængt 1880, omrigget ved overførslen til den nuværende kirke, hvor modellen hænger i skibet (Henningsen: Kirkeskibe Ribe s. 361). Kirkeskib, barkskibet»knowsley«af Liverpool, der strandede på Bjerregård strand 7. jan Skænket til kirken af sognets beboere og ophængt febr Tre mindetavler over legatstiftere i sognet er indmuret i tårnrummet. En ligbåre omtales anskaffedes en ny. 1 Klokke, 1904, tvm. 66 cm, om halsen bånd med reliefversalerne:»de Smithske Støberier i Aalborg / Gjorde mig for Lønne Kirke Jeg bringer hver Sjæl dernede Bud / om Naade og Frelse og Fred fra Gud«. Klokken har ingen hanke, men er direkte boltet til vuggebom af jern. Klokkestol fra 1904 af genanvendt fyrretræ. Klokker. En klokke med jernfang, afleveret 1528, vejende 1 skippund og 4 lispund hang kirkens klokke i vestenden (på vestgavlen?) men kunne ikke bruges, da såvel knebel som reb manglede. 23 Den kaldtes 1700»lille« forvaredes den på fjerde år»hos

17 LØNNE KIRKE 1289 Fig. 19. Lønne gamle kirkegård (s. 1289). NE fot Der alte Freidhof von Lønne, Hendrick«(klokkestøber?), og herefter manglede kirken klokke indtil Dette år købtes på strandingauktion en lille skibsklokke, der ophængtes øverst på østgavlen (jfr. fig. 6). 41 Den kom 1904 til Nymindegab kro og ophængtes i en stabel, så folk kunne ringe, når de skulle færges over. Få år efter skred både stabel og klokke i fjorden. 42 LØNNE GAMLE KIRKEGÅRD Den tidligere så forblæste begravelsesplads ved vejen fra Lønne til Hovstrup ligger nu som en fredelig lund, gemt i plantagens udkant og halvt tilgroet med pilebuske og træer (fig. 19). Før klittens tilplantning o var der ikke andet værn mod vinden end de sammenblæste banker vest og nord for den ovaltformede kirkegård (jfr. matrikelkort 1793, fig. 18); men herfra førte vinterstormene sand ind over kirkegården, og diger og gravsteder sandede til:»det hvide lagen«bredte sig. Få år før begravelsernes ophør og kirkens flytning, , opsattes uden for sanddigerne et plankeværk, der efter fotografiet (fig. 5) at dømme var sammenflikket af gamle sildekasser. Ifølge synsmændenes beretning var»digerne ganske øde og forfaldne«, og ved synet år 1700 siges det, at kirkegården for to til tre år siden blev begravet i sand, som nåede tre alen op på kirkens mur,»kirkegården findes ikke mere, og man begraver de døde udi sandbakken«. 11 I 1800 rne betegnedes kirkegårdens grund som lav og fugtig; gravene kunne ikke gøres dybere end halvanden alen på grund af vand. 43 En»ligport«i øst og en låge i nord, omtalt 1820, var borte nævnes dog igen en port og»stette«. Gravene lå da spredt og uregelmæssigt, flere med»malmkors«eller gravsten. En begyndende regulering (»planering«) indledtes Danmarks Kirker, Ribe amt 83

18 1290 VESTER HORNE HERRED Fig. 20. Støbejernskors (nr. 1, s. 1290), o. 1863, over Mette Maren Pedersdatter, Bagsiden. NE fot Gusseisernes Kreuz, um 1863, für Mette Maren Pedersdatter, Rückseite. o Fotografiet (fig. 6) viser gravstenene liggende på række og med nummerpæle ved hvert gravsted. Kirkegårdsmonumenter. Blandt de bevarede gravminder er syv støbejernskors, de fleste nedstukket direkte i jorden. 45 1) (Fig. 20) o Mette Mar[en] Pedersdatter, *29. febr i Lønneby, gift med Chr. Jepsen 6. juni 1844, i Lønnestak cm. Korsarmenes ender er af typen med palmet i trepas. Ved korsets fod akantusranker. Kursiv. På bagsiden gravvers (skriveskrift). 2) O Anders Heide Sørensen, *5. jan på Bjerreg[aa]rdsm[ar]k, gift 20. nov. 1854, 19. april 1864 sammesteds cm. Type med kløverbladformet afslutning på korsarmene (jfr. Henne, type 1a, s. 1268). Skriveskrift. På bagsiden gravvers. 3) O Ane Marie Iversen Jensen, *24. okt på Bjerregaardsmark, 15. juni 1864 sammesteds. Som nr. 2. 4) O Søren Pedersens hustru Mette Nielsdatter, *juli 1812 på Lønnehede, gift 24. juni 1837, 27. juni 1865 sammesteds. Som nr. 2. 5) O Lene Christensen, *6. sept i Outrup, gift 1847, 25. nov ved Nymindegab. Som nr. 1, cm. Knækket to steder og repareret. Indskrift med versaler, fraktur og skriveskrift. På bagsiden gravvers. 6) O Toldofficiant N. C. Christensen, *8. dec. 1807, 5. maj cm. Korsarmenes ender udformet som franske liljer, i tværarmene med femtakket stjerne, i øvre korsarm en engel? Mellem forsidens indskrift og gravvers en roset. På bagsiden et håndtryk. Versaler. 7) (Fig. 21) o Mette Christensen, født Holbek, *29. sept. 1811, 26.nov Som nr. 6, cm. Under forsidens indskrift og gravvers krydsede, nedadvendte fakler. Bagsiden har femtakket stjerne i tværarmene og bladkrans i øvre korsarm. Kursiv. På kirkegården er bevaret to støbejernsgitre samt to liggende»gravrammer«, støbt i cement, og foruden nyere, rejste monumenter fra o findes her ca. 20 rødlige kalkstensplader fra tiden Én af pladerne, fig. 22, bragt som eksempel, er o sat som minde over sognefoged og gårdmand Ole Olesen Bork, født på Lønnehede 14. marts 1810, gift 29. oktober 1836 og død sammesteds 17. marts Den rejste plade måler cm og har fordybet indskrift med fraktur og versaler. KILDER OG HENVISNINGER Vedr. arkivalier for Ribe amt i almindelighed henvises til s. 50f., vedr. litteratur og forkortelser til s. 54 f. Endvidere er benyttet: Ved embedet. Liber daticus for Flenne-Lønne Synsprotokol 1862ff. LA Vib. V. Horne herreds tingbog NM2. Håndskrifter. F. Uldall: Om de danske

19 LØNNE KIRKE 1291 landsbykirker VII, 1886, 266 f. Indberetninger ved Jacob Helms 1874 (bygning og inventar), Chr. Axel Jensen 1897 (inventar) og 1905 (altertavle), Georg N. Kristiansen 1955 (altertavle), Sven Rask 1980 (gravminder), Ebbe Nyborg 1982 (inventar). Tegninger og opmålinger. NM2. Tegning af døbefont og altertavlefigur ved E. Rondahl 1897 og Plan, opstalter og snit af den gamle kirke ved J. Magdahl Nielsen Restaureringsforslag til alteret ved Mads Henriksen u. år. Kunstakademiet. Opmåling af den gamle kirke og forslag til den nye samt til alterpartiet ved J. Magdahl Nielsen. Litteratur. J. Magdahl Nielsen: Lønne Kirke, i Architekten VII, 1904, s Historisk indledning på grundlag af Michael H. Gelting, bygningsbeskrivelser og kirkegård ved Niels Jørgen Poulsen, inventar ved Ebbe Nyborg og Ole Olesen (orgler), gravminder ved Lars Grambye. Redaktionen afsluttet oktober Synsprotokol 1862 ff. Ved embedet. 2 DiplDan. 3. rk. II, 399. Sognets ældre historie er svær at udrede på grund af navneligheden med Lyne sogn, Nr. Horne hrd. 3 Repert. 2. rk. nr Kronens Skøder IV, LA Vib. Ribe bispearkiv. Beneficeret gods og kir keejere, (C 4.697). 6 RA.Reg. 108A nr. 21. Fortegnelse over indkræve de klokker KancBrevb. 4. april Jfr. Bue Kaae: Lønnepræsten Jens Hansen Rusk, i ÅrbRibe XIV, , s , samt Kim Tørnsø: Djævletro og folkemagi. Trolddomsforfølgelse i og 1600-tallets Vestjylland. Århus a KancBrevb. 19. august 1635 og 22. juli KancBrevb. 17. juli 1633 og 4. maj 1638; H. Fr. Rørdam: Kirkelove III, 1889, s. 220 (18. juni 1632). 10 RA. DaKanc. C 16. Jy. Tegneiser f 126, 17. april Annekteringen skulle træde i kraft ved Henne og Nr. Nebel sognepræsters død. Da den unge præst i Henne-Lønne, A. S. Fibiger, 1759 ønskede sig et andet og bedre kald, fik han biskop Brorsons anbefaling:»... så kan jeg ikke nægte, at han jo foruden kaldets mærkelige formindskelse af sandflugt... må lide stor besværlighed med sin rejse til annekset Lønne, som er en fem fjerding vej igen nem store sandbjerge...«. Hans Adolph Brorsons visitatsberetnineer og breve, ude. ved L. I. Koch, Kbh. 1960, s LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn Syn 1700 (C 4.189). 12 Refereret af borgmester Johan Krag i brev af 26. aug til kancelliets oversekretær. RA. Da Kanc. D 29. Koncepter og indlæg til Jy.Teg Fig. 21. Støbejernskors (nr. 7, s. 1290), o. 1893, over Mette Christensen, Bagsiden. NE fot Gusseisernes Kreuz, um 1893, für Mette Christensen, Rückseite. Fig. 22. Mindeplade af kalksten, o (s. 1290), rejst over sognefoged Ole Olesen Bork, NE fot Gedenkplatte aus Kalkstein, um 1855, errichtet für Gemeindevorsteher Ole Olesen Bork, *

20 1292 VESTER HORNE HERRED 13 LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirkesyn (C 4.190). 14 Arkitekt J. Magdahl Nielsen i brev af 26. nov til NM2. 15 DaSagn III, 40 og Jfr. L. G. Ipsen: Flygtningelejre i Ribe amt efter 1945, Nymindegablejren, i ÅrbRibe, XXIII, 1985, s Tegningerne publiceredes 1904 i Architekten VII, s Lønne kirke er ligesom Vanløse kirke, byg get af samme arkitekt , typisk for tidens for søg på harmonisering af forskellige stilarter. Kors- formen er gentaget i Juelsminde kirke, Vejle amt, opført af Magdahl Nielsen i unggotiske former. 18 Opførelsessummen var kr., hvoraf Rigs dagen bevilgede 8000 kr. 19 Om kirkegården se s LA Vib. Ribe bispearkiv. Uregistreret korrespon dance angående V. Horne hrd Syn ved N. H. Rieman 16. juni 1748 (C 4.79). 21 Det oplyses ikke hvilke teglformater, der er tale om, ej heller om disse er kommet til ved senere repa rationer. 22 LA Vib. Ribe bispearkiv. Uregistreret korrespon dance angående V. Horne hrd Syn 14. sept (C 4.79). 23 LA Vib. V. Horne hrd.s tingbog 1668, s. 122a. Syn 17. juni 1668, indført 20. juni (B 82B.24). 23a LA Vib. Henne-Lønne pastorat. Div. dok Udateret kirkesyn (C 553b.27). 24 RA. DaKanc. D 29. Koncepter og indlæg til Jy. Tegneiser Fig. 23. Den romanske triumfmur med korbue (s. 1276), af tufsten. Skitse tegnet under nedbrydningen 1903 af J. Magdahl Nielsen. NM2. Die romanische Triumphmauer mit Chorbogen aus Tuff. Skizze gezeichnet während des Abbruchs Jfr. epitaf i Jerne kirke, s LA Vib. Ribe bispearkiv. Uregistreret korrespon dance angående V. Horne hrd (C 4.80). 27 Jfr. note I et brev til kongen 26. aug (note 24) frem hæver borgmesteren, at sandflugten har været så slem,»at præsten og sognefolket haver måttet ved stiger gøre sig vej ind ad kirkevinduerne for kirketje nesten at få forvaltet«. 29 Borgmester Krag bad 9. marts 1750 (jfr. note 26) biskop Brorson give sognefolkene tilladelse til at sø ge nabokirkerne, da kirken skulle lukkes på grund af reparationsarbejder. 30 LA Vib. Ribe bispearkiv. Kirke- og præstegårds- syn. Indberetninger (C ). 31 LA Vib. Skast, Ø. og V. Horne hrdr.s provsti. Synsprotokol (C ). 32 Liber daticus for Henne-Lønne Ved embedet. 33 Magdahl Nielsens tegning til alterpartiet findes i Kunstakademiets bibliotek, en arbejdstegning af snedkeren Mads Henriksen i NM2. Der er mindre afvigelser såvel mellem tegningerne som i forhold til det færdige arbejde. 34 Marie Mauquoy-Hendrickx: Les estampes des Wierix I-III, Bruxelles , nr Jfr. KultHistLeks art. Hellige tre konger og alter tavler med samme hovedmotiv i Ulkebøl (DK.SJyll. s. 2336f.) og Nykøbing (DK.Maribo, s. 248). 36 Se s. 1196f. med note 35. Helgenindefigurerne kan jævnføres med Madonnafigurer i Sneum (Skast hrd.) og i Skast (DK. SJyll. s. 1477, 2821). 37 Dansk Kirketidende 1853, nr a Jfr. eksempelvis Chr. Axel Jensen: Roskildeme- steren Brix Michgell snedkers skab i Nationalmuse et, i NMArb. 1928, s. 49f. med fig Fonten er ikke omtalt i Mackeprang: Døbefonte. 39 Jfr. S. Manøe Hansen: Strandinger og redningsak tioner fra Skallingen til Nymindegab , udg. Historisk Samfund for Ribe Amt, 1977, s. 181 f. 40 Kirkens mangel af klokke påtales 1769, 1792 og NM2. Indb. ved Jacob Helms En tegning af klokke og stabel findes i P. Chr. Dahl: Strandinger og Strandingsgods, II, Es bjerg 1974, s Trap: Danmark, I. udg., LA Vib. Ribe stiftprovsti og Ribe købstadprovsti. Synsprotokol for kirker og præstegårde 1812 ff. (C 36A.13). 45 Højdeangivelserne er målt fra jordoverfladen.

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN

GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1984. Südostansicht der Kirche. GREDSTEDBRO KIRKE JERNVED SOGN Filialkirken i Gredstedbro er opført 1924-25 under ledelse af arkitekt Axel Hansen 1 nær den nordøstlige

Læs mere

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet

Allerslev Kirke. Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Allerslev Kirke Allerslev Kirke er opført omkring år 1100. Tårnet er fra 1400-tallet Opførelse Kirkeskibet er nederst bygget af groft tilhuggede grønsandskalksten fra Køge Å, nær Lellinge. Der er så bygget

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse

Sindal Gl. Kirke. - en beskrivelse Sindal Gl. Kirke - en beskrivelse 1 2 Sindal Gamle Kirke Sindal Gamle Kirke ligger på en bakketop i den østlige udkant af Slotved Skov. Kirkebygningen Kirkens ældste dele stammer fra Valdemarstiden, dvs.

Læs mere

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN

BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Fig. 1. Kirken set fra sydvest. HW fot. 1998. - Südwestansicht der Kirche. BAUNEKIRKEN TJØRRING SOGN Kirken, der er bygget som aflastning for den middelalderlige sognekirke, er indviet 1. søndag i advent

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN

URUP KIRKE GRINDSTED SOGN 2266 SLAVS HERRED Fig. 1. Grundplan, snit og opstalter 1:300, tegnet af N. Christof. Hansen, januar 1918. Tegningerne opbevares ved embedet. Grundriss, Schnitt und Aufrisse, 1918. Die Zeichnungen werden

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse Raklev Kirke, Ars Herred, Holbæk Amt, d. 29. september og 7. oktober 2009. J. 685/2009 Stednr. 03.01.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 4. marts 2010.

Læs mere

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk

Våbenhuset. www.fuglsboellekirke.dk Fuglsbølle kirke er bygget i middelalderen og har et romansk skib samt et sengotisk langhuskor. Våbenhus i syd samt sakristi i nord. Kirken har ikke tårn, men over kirkens vestgavl en tagrytter med spåndækket

Læs mere

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east.

Verninge kirke. Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. 3221 Fig. 18. Kirken set fra sydøst. Foto M. Mackeprang 1918. I NM. The church seen from the south east. mod gavlen. Den fornødne reparation var, sammen med en række andre, så bekostelig, at kirken fik

Læs mere

Af oprindelige ydre enkeltheder

Af oprindelige ydre enkeltheder Krejbjerg Kirke Krejbjerg var engang næsten en ø, omkranset af vand. Og i dag må man passere en bro ved hver af de fire indfaldsveje for at komme hertil. Fra Balling kommer man over åen ved Grundvad. Fra

Læs mere

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte

RUTS KIRKE. Hvad plastmalingen gemte RUTS KIRKE Hvad plastmalingen gemte NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 I Ruts Kirkes indre er man i gang med at gøre klar til kalkning. Men det var ikke helt nemt der var nemlig plastmaling udenpå den tidligere

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Stavning Kirke den 26. januar 2011 Stavning sogn, Bølling hrd., Ringkøbing amt., Stednr. 18.01.09 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen 5. februar 2011

Læs mere

Mariagers middelalderlige sognekirke

Mariagers middelalderlige sognekirke 56 Af Christian G. Klinge Mariagers middelalderlige sognekirke Det er ikke ofte, at Nordjyllands Historiske Museum får lejlighed til at lave en arkæologisk udgravning i den lille købstad Mariager. Denne

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d september 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Højer Kirke, Tønder Herred, Tønder Amt, d. 17.-18. september 2009. J. 1065/2009 Stednr. 21.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 24. februar 2010.

Læs mere

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012.

www.longelsekirke.dk Mindeplade for de ukendte druknede 46. Opsat i 2012. Longelse kirke Kirken, som er højt placeret med udsigt til Langelandsbæltet og Lolland, er en middelalderkirke, med romansk skib og sengotisk lanhuskor. Våbenhus i syd, sakristi i nord og tårn i vest.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED

Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. MUSSE HERRED Fig. 1. Vester-Ulslev. Ydre, set fra sydøst. Aa. Rl. 1952 VESTER-ULSLEV KIRKE MUSSE HERRED Efter reformationen hørte kirken under kronen, og med Aalholm len indgik den i dronning Sophies livgeding 1. 1689

Læs mere

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen

Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen Solrød landsbykirke af Bent Hartvig Petersen SOLRØD SOGN Solrød sogn har i århundreder kun bestået af Solrød landsby med omliggende marker og landsbykirken påbegyndt omkring år 1200 er sognets ældste hus.

Læs mere

Nordborg Kirkes bygningshistorie

Nordborg Kirkes bygningshistorie Nordborg Kirkes bygningshistorie En summarisk beskrivelse - med udgangspunkt i beskrivelsen i Danmarks Kirker samt iagttagelser gjort under facaderenovering og gennemgang af tagværk i forbindelse med forberedelser

Læs mere

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg

Fig. 25. Sakristi, indre set mod sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Sacristy, interior looking south east. Danmarks Kirker, Svendborg 1378 rudkøbing kirke En ejendommelig, større niche sydligst i østvæggen (fig. 22) rækker dybt ind i muren, hvor den udgør et lille, hvælvet kammer, 95 cm bredt, 42 cm dybt og 110 cm højt; den fladbuede

Læs mere

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande.

Døbefonten midt i kirken er af granit med forgyldt kobberfad og kande. Prædikestolen er noget af det første, man får øje på, når man træder ind i kirken. Den er af træ med de fire evangelister Mattæus, Markus, Lukas og Johannes. Med Reformationen i 1500-tallet blev prædikestolen

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE

KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE KLOKKETÅRNET RUTS KIRKE Ruts Kirke c. 1870 med det gamle tårn og før udvidelse af kirkegården mod vest, Foto; G. Støckel. Ældst kendte foto at Ruts Kirke. Klokketårnets historie og restaureringer NIELS-HOLGER

Læs mere

ASKOV KIRKE MALT HERRED

ASKOV KIRKE MALT HERRED Fig, 1. Kirken set fra sydvest. NE fot. 1993. Südwestansicht der Kirche. ASKOV KIRKE MALT HERRED Kirken er opført som valgmenighedskirke 1899-1900 (indviet 28.januar 1900). Efter valgmenighedens nedlæggelse

Læs mere

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED

KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Jesper Høm fot. 1953. Die Kirche von Südosten gesehen. KVONG KIRKE VESTER HORNE HERRED Sognet nævnes foruden i kirkelisten (jfr. s. 1020) første gang 1347. 1 Sognepræsten

Læs mere

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN

KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN KONGEMINDET PÅ RYTTERKNÆGTEN HISTORIE ARKITEKTUR NIELS-HOLGER LARSEN 2012 Historie På Bornholms højeste sted - Rytterknægten, 162 m - inde i den sydvestlige del af statsskoven Almindingen står Kongemindet.

Læs mere

Nazarethkirken i Ryslinge

Nazarethkirken i Ryslinge Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til indvendig istandsættelse 12. oktober 2007 C & W arkitekter a/s Kullinggade 31 E 5700 Svendborg Tlf. 62 21 47 20 Sag nr. 07005 Nazarethkirken i Ryslinge Forslag til

Læs mere

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015

Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker. Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Byggesagsbehandling i Ribe Stift - kirker Møde i Helle Hallen Den 3. marts 2015 Kirkerne i Ribe Stift Kirkerne i Ribe Stift er selvejende Ingen af kirkerne er fredet Kirkeordning Menighedsrådet Administrerer

Læs mere

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en

Historisk indledning. Ønsket om egen kirke i den sydlige del af det udstrakte Rårup Sogn modnedes i løbet af 1890 erne, og 1893 nedsattes en 1453 Fig. 1. Klejs Kirke set fra syd. Foto AM 2011. The church seen from the south. Klejs Kirke bjerre herred Oversigt. Den lille kirke, der er indviet 31. januar 1909 som filialkirke, er opført efter

Læs mere

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm.

Fig. 2. Kirken set fra sydvest med fritstående klokketårn tv. HW fot. 1997. - Südwestansicht der Kirche mit freistehendem Glockenturm. NØRRELANDSKIRKEN Kirken er indviet og taget i brug 21. september 1969, efter at Nørreland sogn to år forinden var udskilt som selvstændigt. Allerede 1958 var nedsat en kirkekomité, hvis opgave det var

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse d. 27. juni og d. 4. juli 2013 i Faxe kirke i forbindelse med åbning af to af kirkens tre østvinduer. J.nr. Faxe sogn, Fakse hrd., Præstø amt., Stednr. SBnr.

Læs mere

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE

Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for ESKILSØ KLOSTERKIRKE Fig. 1. Eskilsø. Ruinen set fra nord, M. Mackeprang 1911 ESKILSØ KLOSTERKIRKE SEI.SØ SOGN, HORNS HERRED Kirken var viet til S. Thomas 1. På Eskilsø i Roskilde Fjord grundlagdes engang for 1145 et samfund

Læs mere

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED

Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Fig. 1. Farendløse. Ydre, set fra Sydøst. FARENDLØSE KIRKE RINGSTED HERRED Kirken, der er Anneks til Nordrup, nævnes i Roskildebispens Jordebog o. 1370 under Almstofte Len (»exactio«) med 2 Ploves Land

Læs mere

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen.

Fig. 17. Korsskæringens hvælv over loftet set fra vest (s. 2013). Foto Arnold Mikkelsen Gewölbe der Vierung über der Decke aus Westen. Hjerm kirke 2009 Det karakteristiske løgspir over den rigt profilerede krongesims opsattes i sidste halvdel af 1700-tallet, formentlig 1791 (jf. s. 2019), idet kirken 1754 havde sædvanligt tårn uden spir,

Læs mere

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et

NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED. nu af nyere bebyggelse undtagen mod nord, hvor et større areal siden 1972 ligger hen som et Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. NÆSBJERG KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang i kirkelisten i Ribe Olde 1909. 5 Ved klokkeopkrævningen 1528 måtte kirken moder

Læs mere

til cirkelblændingerne øst herfor.

til cirkelblændingerne øst herfor. kirkerne i Nyborg statsfængsel kirke 1 og 2 ( )kirke 3 1251 1252 Nyborg Fig. 16. ( )Kirke 3 set fra sydøst. Foto formentlig kort efter 1923. I Nyborg Statsfængsel. ( )Church 3 seen from the south east,

Læs mere

SØNDERHO GAMLE KIRKE

SØNDERHO GAMLE KIRKE SØNDERHO GAMLE KIRKE NEDBRUDT 1782 Kirken var rejst på det samme sted som den nuværende. Den bestod ved nedrivningen 1782 af et langhus, muligvis fra senmiddelalderen, som 1716 var forlænget i øst og 1738

Læs mere

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west.

4590 BJERGE HERRED. Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen Tower seen from the west. 4590 BJERGE HERRED Fig. 16. Tårnet (s. 4588) set fra vest. Foto Arnold Mikkelsen 2017. Tower seen from the west. 4592 BJERGE HERRED Fig. 18. Tårnets søndre glamhul, inderside (s. 4592). Foto Arnold Mikkelsen

Læs mere

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011.

Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. Rapport fra bygnings-arkæologisk undersøgelse i Sankt Jacobi Kirke, V Horne Herred, Ribe Amt, d. 30. og 31. maj., 1. juni og 15. juni 2011. J. 542/2011 Stednr. 19.07.12 Rapport ved museumsinspektør Hans

Læs mere

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave.

2346 nørvang herred. Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen South door of nave. 2346 nørvang herred Fig. 10. Skibets syddør set udefra (s. 2348). Foto Arnold Mikkelsen 2015. South door of nave. øster nykirke 2347 Fig. 11. Skibets syddør set indefra (s. 2348-49 note 46). Foto Arnold

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL

ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL ODDER KIRKE SAG NR: 1203 KIRKEGÅRDSDIGER APRIL 2016 HANS LUND, Arkitekt maa Tingvej 12, 6630 Rødding 74841564 20221073 arkilund@gmail.com, www.arkitekt-hanslund.dk 01 ODDER KIRKE Hads Herred Odder Provsti

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig

OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED. lige udkant, ved vejen mod Allerslev og Lun Sognet, der har været anneks til Lunde antagelig Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1982. Die Kirche von Südosten gesehen. OVTRUP KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, der skal være viet S. Bartholomæus, 1 blev med. 5 Et Vor Frue alter er nævnt 1613

Læs mere

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar

Rolfsted Kirke. Historie - Arkitektur - Inventar Rolfsted Kirke Historie - Arkitektur - Inventar Historie Den oprindelige romanske kirke fra omkring år 1200, blev - senest da reformationen slog igennem i Danmark i 1536 - Kronens ejendom. Efter 1686 solgtes

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Dreslette Kirke d. 11. juni 2012 Dreslette Kirke, Båg hrd., Odense amt. Stednr. 8.02.04 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012 J.nr.

Læs mere

Skt. Peders kirke - kalkmalerier

Skt. Peders kirke - kalkmalerier Skt. Peders kirke - kalkmalerier Fire synlige kalkmalerier en kort præsentation Fundet i forbindelse med restaurering af kirkens hvidkalkede vægge i 2016. Under arbejdet med afrensning af et par tynde

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east.

2564 HJERM HERRED. Fig. 12. Ydre set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen Exterior seen from the south east. 2562 HJERM HERRED Fig. 8-9. 8. Prospekt set fra nordøst. Tegnet af V. Koch 1891. 9. Plan. 1:300. Målt og tegnet af V. Koch 1891. 8. View from the north east. 9. Plan. BUR KIRKE 2563 Fig. 10-11. Snit og

Læs mere

Kirken den er et gammelt

Kirken den er et gammelt RØNBJERG KIRKE Kirken den er et gammelt hus Sådan skrev Grundtvig i 1853. Her hos os, i Estvad og Rønbjerg sogne, passer citatet glimrende. Vores 2 kirker er gamle huse, men de er levende rammer for sognenes

Læs mere

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev,

Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, INDLEDNING Systemet i»sønderjylland«, der omfatter de fire danske amter, Haderslev, Tønder, Åbenrå og Sønderborg, er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning

Læs mere

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme

Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme INDLEDNING Systemet i nærværende bind om Maribo amt er i hovedsagen det samme som i de tidligere publicerede amter, og nedenstående vejledning giver derfor kun et kort uddrag af den udførlige redegørelse

Læs mere

Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/

Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Øster Velling Kirke http://www.oestervellingsogn.dk/ Sognet Øster Velling sogn er omgivet af sognene Helstrup, Grensten, Langå og Vester Velling sogne, der alle ligger i Middelsom Herred og også af Ålum

Læs mere

Generation X Ane nr. 1260/1261

Generation X Ane nr. 1260/1261 Peder Schomann & - -sdatter Christen Pedersen & - -datter Ane nr. 2520/2521 2522/2523 Anders Pedersen & Ida Christensdatter Hjerm 1260/1261 Peder Andersen Hjerm Dejbjerg 630 Ida Pedersdatter Hemmet 315

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse af dige på Horne kirkegård d. 14. august 2012 Horn Kirke, Øster Horne hrd., Ribe amt. Stednr. 19.08.03 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg, november 2012.

Læs mere

NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED

NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED Fig. 1. Præstegården og kirken set fra nordøst. Tegning af H. C. Bloch 1832 i Varde Museum. Pfarrhof und Kirche von Nordosten gesehen. Zeichnung 1832. NØRRE NEBEL KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken er i

Læs mere

SKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta

SKAST KIRKE SKAST HERRED. i den vestre side, hvor et større areal er taget. Kirkegården har bevaret sine gamle skel undta Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NE fot. 1983. Südostansicht der Kirche. SKAST KIRKE SKAST HERRED Sognet nævnes første gang 1299. 1 Kirken, der lige Sognet var siden 1500 rne anneks til Jerne. 8 Det blev

Læs mere

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42.

Pileagergård ligger på matr. 5 i den sydvestlige del af Årslev, og Stabjerggård i den østlige del af Årslev (Kort fra 1879) Se matrikelkort side 42. Ane 4 og 5 Niels Hansen og Johanne Elisabeth Pedersen Niels Hansen var født 12 feb 1849 på Pileagergård i Årslev, Sorø amt, som ældst i en søskendeflok på 6, han var søn af gårdmand Hans Hansen (1819-1896)

Læs mere

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede.

Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Sommerudflugt den 8. juni 2010 til Sahl Kirke og Hjerl Hede. Udflugten fandt sted i privatbiler med ankomst til første station på turen, Sahl Kirke, ved godt 10- tiden. Sahl Kirke ligger smukt placeret

Læs mere

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED

LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED 2411 Fig. 1. Kirken set fra sydøst. Foto Arnold Mikkelsen 2015. The church seen from the south east. LANGELUND KIRKE NØRVANG HERRED Kirken, der er tegnet af arkitekt Andreas Thomsen Hagerup, Kolding, er

Læs mere

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense

Guldbjerg kirke. Skovby herred, 5400 Bogense Guldbjerg kirke Skovby herred, 5400 Bogense Beliggenhed: På Nordfyns moræneflade, den såkaldte Sletten, danner enkelte, ejendommeligt formede bakker en kontrast til det flade landskab. Gennem Guldbjerg

Læs mere

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden

BILAG 19. Bevarings. afdelingen. Fasangården, Frederiksberg Have. Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden BILAG 19 Bevarings afdelingen Fasangården, Frederiksberg Have Frederiksberg Kommune, Region Hovedstaden Farvearkæologisk undersøgelse af facaden Bevaringsafdelingen, Bygning og Inventar - Farvearkæologiske

Læs mere

SEEST KIRKE ANST HERRED

SEEST KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra sydøst. NJP fot. 1992. Südostansicht der Kirche. SEEST KIRKE ANST HERRED Sognet, der nævnes i dokumenterne første gang 1459, 1 hørte oprindelig til Sønderjylland og til Slesvig stift,

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016

SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 SKT. PEDERS KIRKE - Indvendig restaurering 2016 10 TILSYN - NOTAT 29.2.16 Opdatering af tilsynsnotat nr. 9-24.febr.2016 Flere kalkmalerier - i koret. Under afrensning af væggene i koret den 24.2.2106 fandtes

Læs mere

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951.

3090 Odense herred. Fig. 55. Alterstager, 1951 (s. 3090). Foto Arnold Mikkelsen 2014. Altar candlesticks, 1951. 3090 Odense herred Oblatæske, 1870/90, 75 af sort porcelæn med guldkors og -kanter, 14,5 cm i tværmål, fra Den kongelige Porcelænsfabrik. Alterkande, 1727, af tin, med Frederik V s kronede monogram indgraveret,

Læs mere

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke

I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G. i Gl. Havdrup Kirke I N D B Y D E L S E T I L M I N I - P I L G R I M S V A N D R I N G i Gl. Havdrup Kirke Denne folder er ment som en hjælp til at se kirken på en anden måde. Ikke blot som en fin bygning vi som turister

Læs mere

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED

Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED V. H. 1936 Fig. 1. Alsted. Ydre, set fra Syd. ALSTED KIRKE MORSØ NØRRE-HERRED Kirken kom efter Reformationen under Kronen 1. Ved kgl. Skøde af 11. Nov. 1720 blev Kirketienden uden Kaldsret bortskødet til

Læs mere

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED

Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Fig. 1. Torup. Apsis under Udgravning 1940 (S. 430). C. G. S. 1940 TORUP KIRKE HUNDBORG HERRED Torup (eller Tvorup) var 1555 og senere Anneks til Vang 1. Jus patronatus indehavdes o. 1630 og 1666 af Kongen

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Hunderup Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, d. 9. og 10. februar 2009. J. nr. 1130/2008 Stednr. 19.02.04 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 23. juni 2009.

Læs mere

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift

Ans Kirke. Grønbæk Sogn,Viborg Stift Ans Kirke Grønbæk Sogn,Viborg Stift ANS KIRKE Ans kirke bærer præg af at være en nyere kirke. Godt nok er den øst/vest vendt som de gamle landsbykirker. Men med kor og apsis mod vest, våbenhus mod øst

Læs mere

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder.

Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Kirkegårdens dige mod øst, nord for koret til Budolfi. Stenene til højre i billedet er det 48 sydvestre hjørne af en teglstenskælder. Af Stine A. Højbjerg Budolfi kirkegård og et forsvundet stræde Forbipasserende

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS

Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Fig. 1. Slagelse. Hospitalskirken for Ombygningen. Akvarel af Nay. SLAGELSE HOSPITAL SKIRKE OG RESTERNE AF DET GAMLE HELLIGAANDSHUS Helligaandshuset i Slagelse forekommer første Gang 1372 og samtidig nævnes

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke

Nr. 64- Persillekræmmeren Den nedbrudte kirke Nr. 64- Persillekræmmeren - 2009 Den nedbrudte kirke af Gunner Møller Rasmussen, Stensballe Kører man mod Serridslev over Vær og drejer til venstre ved vejskiltet Nebel 2 ad Nordre Strandvej, kommer man

Læs mere

TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten.

TJØRRING KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. Fig. 1. Kirken set fra sydøst. HW fot. 1998. - Die Kirche von Südosten. TJØRRING KIRKE Sognet, der er beliggende i Hammerum hrd., blev 1962 i verdslig henseende indlemmet i Herning købstad. Kirken i»thiuringh«nævnes

Læs mere

LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen.

LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. Fig. 1. Kirken set fra syd. EN fot. 1984. Die Kirche von Süden gesehen. LUNDE KIRKE VESTER HORNE HERRED Kirken, som var viet S. Stefan (jfr. højaltertavle og Stefan-figur fra sidealter), nævnes tidligst

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ØSTERGADE 9 GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 12.11.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund Kommune

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R ADELGADE 23, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan.

Fig. 3. Grundplan. Projektforslag 2004. 1:300. Ground plan. 1767 Fig. 1. Kirken, opført 2008, set fra øst med sognegården fra 1990 th. i forgrunden. Den lave hvide bygning udgør våbenhuset. Foto EN 2012. Løsning New Church, built in 2008, seen from the east with

Læs mere

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009.

Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Rapport fra bygningsarkæologisk undersøgelse i Ønslev Kirke d. 18. august 2009. Ønslev sogn, Falsters Nr. hrd., Maribo amt., Stednr. 07.01.15 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april 2010 J.nr.

Læs mere

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED

Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Fig. 1. Græshave. Ydre, set fra nordøst. GRÆSHAVE KIRKE LAALANDS SØNDER HERRED Kirken har siden reformationen været anneks til Gloslunde. Om dens ejerforhold i middelalderen er intet oplyst, men den tilhørte

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE

DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R DUEHOLM MEJERI MORSØ KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 03.05.2011 Besigtiget af: Simon Harboe Journalnummer: 2011-7.82.07/773-0001 Kommune: Morsø Kommune Adresse: Munkegade 22,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R EMIL AARESTRUPS HUS, NYSTED GULDBORGSUND KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 20.10.2010 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2010.7.82.07/376-0001 Kommune: Guldborgsund

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

BROGADE 26 KØGE KOMMUNE

BROGADE 26 KØGE KOMMUNE F R E D N I N G S V Æ R D I E R BROGADE 26 KØGE KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 14.10.2016 Besigtiget af: Tine Meyling Journalnummer: 2011-7.82.07/259-0001 Kommune: Køge Kommune Adresse: Brogade 26, 4600

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

VERST KIRKE NEDBRUDT 1896

VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 VERST KIRKE NEDBRUDT 1896 Kirken, der var rejst på samme sted som den nuværende, blev revet ned 1896 (jfr. historik s. 2365). Det var en lille velbygget kvaderstens- kirke fra romansk tid, bestående af

Læs mere

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED

BRØNDUM KIRKE. Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. SKAST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1989. Nordostansicht der Kirche. BRØNDUM KIRKE SKAST HERRED En sognepræst i Brøndum 1 er nævnt første gang 1289. 2 Kirken var muligvis viet S. Laurentius (jfr. kalkmalerier

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R LAPPEN 30 HELSINGØR KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 13.05.2013 Besigtiget af: Jannie Rosenberg Bendsen Journalnummer: 2011-7.82.07/217-0001 Kommune: Helsingør Kommune Adresse:

Læs mere

HJARUP KIRKE ANST HERRED

HJARUP KIRKE ANST HERRED Fig. 1. Kirken set fra nordøst. NE fot. 1986. Nordostansicht der Kirche. HJARUP KIRKE ANST HERRED Sognet nævnes første gang 1280, da Erik Nielsen skødede gods i Anst herred til biskoppen i Ribe som erstatning

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Taps kirkegård d. 29. februar 2016 Taps Kirke, Nørre Tyrstrup hrd., Vejle amt. Stednr. 17.07.05-1 Rapport ved studentermedhjælp Kirstine Schrøder Hansen d. 15. november

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE

SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE SKT. PEDERS KIRKE UDVENDIG ISTANDSÆTTELSE NIELS-HOLGER LARSEN MARTS 2015 Baggrund for istandsættelsen Kirkens kalkede facader har i en del været plaget af afskallende kalklag, og i de seneste år er der

Læs mere