bertelsen og scheving arkitekter 19 københavnske kirker 19 københavnske kirker 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "bertelsen og scheving arkitekter 19 københavnske kirker 19 københavnske kirker 1"

Transkript

1 1

2 Holmens-Østerbro ProvstI: - Sankt Pauls Kirke - Luther Kirke - Davidskirke Bispebjerg-Brønshøj Provsti: - Ansgarkirken - Tagensbo Kirke - Utterslev Kirke Nørrebro Provsti: - Samuels Kirke - Hellig Kors Kirke - Blågårds Kirke - Brorsons Kirke Frederiksberg Provsti: - Solbjerg Kirke - Sct. Lukas Kirke Valby-Vanløse Provsti: - Aalholm Kirke Vor Frue-Vesterbro Provsti: - Sankt Andreas Kirke - Fredens Kirke - Gethsemane Kirke - Absalons Kirke - Bavnehøj Kirke - Enghave Kirke Side

3 Forord Biskop i Københavns Stift, Peter Skov-Jakobsen, har indstillet 16, evt. 17, kirker til at blive taget ud af brug, og derudover er to kirker på en måske -liste. Kirkerne tilhører seks provstier og fremgår af listerne på de følgende sider. Biskoppen har anmodet om bygningsinspektoratets bedømmelse af de nævnte kirker: vurdering af de enkelte kirkebygningers arkitektoniske/æstetiske værdier vurdering af de arkitektoniske værdier af kirkernes inventardele vurdering af evt. anvendelse til helt andre formål og i den sammenhæng, om kirkens inventar kan udtages af kirkebygningen, og endelig, om der i kirkerummet evt. kan indskydes ekstra dæk eller opsættes andre former for underopdelinger for at imødekomme nye funktionelle krav. Mulige fremtidige funktioner ønskes oplyst. Denne anmodning er besvaret efter besøg i alle kirkerne, og forsøger desuden at supplere den udtalelse, Nationalmuseet har udarbejdet 8. maj 2012 om samme emne: Vedr. Vurdering af de antikvariske værdier i en række københavnske kirker. Dok.nr /12. København Jens Bertelsen Kgl. bygningsinspektør Rapporten er udarbejdet af Christne Mosbech og Jens Bertelsen,

4 Det funktionelle udgangspunkt De kirkebygninger, der er indstillet til at blive taget ud af brug, er alle bygget mellem 1872 og Det betyder, at de alle er bygget med funktionaliteten og byggeteknikken for øje. Funktionalitet skal tages bogstaveligt, for alle kirker havde en bygherre eller et byggeudvalg, der havde meget præcise ambitioner om, hvad netop deres kirke skulle kunne. Der er ikke tale om de samme begrænsede byggetekniske erfaringer og opfindelser, der var grundlaget for de hvide middelalderkirker rundt om i landet. De nye kirker blev tilpasset ambitioner, ideer og behov svarende til et byggeprogram for alle andre byggesager. I 1870erne dominerede historicismen som stilart dansk arkitektur også kaldet stilforvirringens tid. Ordet stilforvirring var ikke venligt ment, fordi tidens arkitekter skiftede stilart afhængig af opgaven. Et hospital blev f.eks. opført i byzantinsk stil, et rådhus i gotisk stil og en bank i græsk stil. Arkitekterne var optagede af både det internationale og det nationale, og delte sig i to grupper: europæerne og de nationale. Europæerne rejste rundt i Europa, primært til London, Paris og Rom og i Italien til alle de øvrige gamle kulturbyer. Det ses tydeligt i de forskellige kirker. Fælles for arkitekterne var dog en levende interesse for byggeteknik. Især hos de nationale var byggeteknisk kvalitet ufravigelig. De nationale rejste Danmark tyndt og målte især middelalderens borge og kirker op. Absalons Kirke, Sankt Andreas Kirke og Luther Kirke blev tegnet af arkitekter oplært af de nationale, og havde derfor middelalderen som udgangspunkt. Mens Sankt Pauls Kirke, Sct. Lukas Kirke og Hellig Kors Kirke blev tegnet af repræsentanter oplært af europæerne, og giver mindelser om England og Italien. Især det indvendige dekorerede inventar og vægflader kan derfor virke udanske. Udvendigt er dekorationerne ofte beherskede, og bygningerne indgår helt naturligt i bybilledet i dag en kirke er under alle omstændigheder noget særligt. 4

5 Kirkerne fra de kommende perioder er variationer over temaerne domineret af røde mursten og fornuftige beslutninger, fra varmeanlæg til lysindfald. Nogle mere heldige end andre. Rumligt set er der både varme og kolde kirker fra imødekommende og behagelige til uformeligt store, hvor besøgende føler sig uvelkomne. Det er ikke alle arkitekter, der har lige fint afstemte nervetråde i forhold til det, der for alle bygninger er meget vigtigt: at have et rumligt gehør. Det første skift i stil sker med Aalholm Kirke i Kirken er bygget efter, at Stockholmsudstillingen i 1930 statuerede det radikale skift i arkitekturens fundamentale tankesæt: funktionalismen havde indtaget Skandinavien inspireret af den tyske Bauhausskole. Ethvert arkitektonisk gestalt skulle derefter, ideelt set, være baseret på et funktionelt behov, og dekorationer var bandlyst. Aalholm Kirke er dog ikke stramtandet funktionalistisk, men minder snarere om de byggerier, der i tiårene efter Anden Verdenskrig blev opført som funktionel tradition, dvs. lokalt håndværk, lokale materialer, traditionel konstruktion. Utterslev Kirke, Tagensbo Kirke og Bavnehøj Kirke er repræsentanter for hver sin variation af funktionalismen. I Utterslev Kirke har arkitekterne kigget langt efter den finske arkitekt Alvar Aaltos naturinspirerede, abstrakt komponerede bygningskroppe, og der er i kirken en del detaljer, der peger i samme retning. I Tagensbo Kirke har den kølige rationalisme vundet over alle andre hensyn uanset kirkens lidt friske farver og abstrakte vinduessætning. Bavnehøj Kirke er mere udtryk for en enkelt arkitekts særegne arkitektursyn end repræsentant for en egentlig stilhistorisk strømning. I alle fire funktionalistiske kirker er der et fravær af dekoration. Et fravær, som Ansgarkirken, Samuels Kirke og Enghave Kirke forvarslede i 1920erne, da de også er udekorerede. Fælles for de udekorerede kirker er, at de er snævert tidstypiske, at de virker umoderne, så snart moden skifter, og at rummene alene skal bedømmes på deres bevarelse af det funktionelle. Kirkerne er ganske enkelt kedelige og det er for en arkitekt interessant, at netop disse kirker har svært ved at tiltrække en menighed. 5

6 Menighedssamfundet som funktionskrav En særlig variation af det funktionelle grundlag er de kirker, som Kirkefondet opførte fra Før den formelle stiftelse af fondet blev der bygget billige vandrekirker i København. Med inspiration fra England og i øvrigt også importeret derfra blev der bygget jernkirker, dvs. stålkonstruktioner beklædt med træpaneler indvendigt og bølgeplader udvendigt og så små, at de faldt i et med husrækken. Selv om der sådan set var kirker nok, ville ildsjæle trække den hastigt voksende arbejderklasse i kirke. Ikke alene til gudstjenester, men til folkeuddannelse i bredere forstand. Kirke var kirke til gudstjenester, men menigheden var samlet i menighedssamfund. Kirkerne blev fyldte, fordi arbejderklassens selvhjælpstrang var stor og interessen for at blive klogere tilsvarende stor, så der blev basis for at erstatte jernkirkerne med grundmurede bygninger. Byggeprogrammet for en kirke, der skulle huse et menighedssamfund, indeholdt en vis mængde rum til aktiviteter, der ikke var bundet strengt til gennemførelsen af en gudstjeneste: krypter blev forsamlingssale, lofter eller sidebygninger blev indrettet til børnehaver, og alle hjørner og tårne blev indrettet med små rum til mange forskellige funktioner. Kirker som Luther Kirke, Absalons Kirke, Ansgar Kirke og Enghave Kirke er store, rummelige kirker med et stort antal rum til alle sideaktiviteterne. Oprindelig var tanken nok ikke, at der kunne være tangoundervisning i kirkerummet eller at menigheden skulle lokkes til kirken under overskrifter som Gud og grill. Men det er slående, at alle de kirker, der har den store varierede rummelighed, i dag er i fuld aktivitet i løbet af ugen, hvor der stadig er foredrag, samtaler og mødested for anonyme narkomaner eller skæve eksistenser, ligesom bespisning af fattige, ensomme eller hjemløse er væsentlige bidrag til at understøtte lokalsamfundet i kirken. Mens krypten er fuld af aktivitet, og børnehaverne hutler sig igennem på for lidt plads, står selve kirkerummene tomme, fordi kirken er forbeholdt gudstjenesten om søndagen. Det er vanskeligt at anvende kirkerummet effektivt i hverdagene, da stolerækkerne binder indretningen, eller fordi rummet i det hele taget er vanskeligt at etablere en fortrolig stemning i måske pga. den ovenfornævnte æstetiske kulde forårsaget af arkitektens mangel på rumligt gehør. Kendetegnende for de kirker, der er bygget til et menighedssamfund, er det gennemgående funktionelle krav: folk vil snakkes med, ikke kun snakkes til, sådan som det sker under gudstjenesten. Kirkerne opfylder dermed en meget væsentlig social funktion i en storby som København. Det, at ville snakkes med, gennemsyrer i det hele taget vores samfund i disse år. I reklamebranchen taler man om et skift fra et push society til et pull society man kan ikke sælge noget ved at overtale folk til at købe, kun ved at de selv kan trække oplysninger ud af producenterne, og at oplysningerne kan berolige et menneske, der forsøger at leve sundt og bevidst. Internettet er den naturlige platform for et pull society, fordi man kan zappe til og fra og det gennemsyrer vores opfattelse af mange ting. At dømme efter hverdagsaktiviteterne i en del af de kirker, der er emne for denne rapport, er også kirken offer for at blive zappet til og fra. Man tager det man kan bruge. Sådan en holdning imødekommer mange af Kirkefondskirkerne, fordi de i deres oprindelige byggeprogram netop forsøgte at få arbejderklassen i tale gennem en bred vifte af tilbud og en tilsvarende bred vifte af rum, hvor disse aktiviteter kunne foregå. 6

7 Arkitektonisk integritet Der er ikke noget nyt i, at det håndværksmæssige kvalitetsniveau er højt i enhver dansk folkekirke intet er godt nok for Vorherre! Men her adskiller de kirker, som Kirkefondet har bygget, sig alligevel. De første jernkirker havde et meget vigtigt funktionelt krav: de skulle være store, gerne med plads op til 1500 mennesker ad gangen. Håndværket og udstyret kom i anden række. Da de blev grundmurede, blev der stadig holdt igen, og mange af kirkerne kom kun op på et kvalitetsniveau svarende til et almindeligt, borgerligt niveau dvs. ingen bladguld, ingen ekstraordinært komplicerede kunstværker eller specielt dyre materialer. Det betyder to ting. For det første er det slående, hvor lidt der skal til for, at de forskellige kirkerum ikke længere fremstår som kirke projektører, et sofasæt, udstyr til næste foredrag. Gethsemane Kirke og Brorsons Kirke er eksempler på dette. For det andet betyder det, at de almindelige, borgerlige materialer ubesværet egner sig til at være baggrund for kirke og forsamlingshus eller andre funktioner. Den omhu og håndværksmæssige kunnen, der har forvandlet simple stålrør og fyrretræsplanker til smukke, enkle løsninger, vil modulere rummet lige godt uanset funktion. Gennem historien er dionysiske templer blevet til kristne kirker og endt som moskeer. Dansehaller og keglebaner er blevet til kirker som i Fredens Kirke, og en klassisk basilikaform, som den Sankt Pauls Kirke er bygget over, kunne i romerriget være folketribunalets hovedkvarter, et forsamlingsrum eller en markedshal. Den slags rumlige typer kan altid omformuleres uden at den arkitektoniske integritet går tabt. På inventarsiden er det ikke muligt at konkludere på den måde om de kirkelige indretninger. Intet kan omformuleres, ikke alt kan tages med (fresker f.eks.), men heller ikke alt har værdi uden for det rum, det er bygget til. Et særligt emne er derfor det dekorative den kunsthåndværksmæssige dekoration, der, hvor kunsten og arkitekturen smelter sammen. I de fleste af de omtalte kirker er den form for dekoration geometrisk, gentagende og i mange tilfælde mekanisk, som om der er tale om skabelonbemalinger. Der er som regel ikke kristen symbolik i dekorationerne, de modulerer blot rummene. Dermed kan dekorationerne udmærket bevares selv om funktionerne ændres. En forudsætning for en ændret anvendelse af kirkerne er på bundlinjen deres betydning for bybilledet. Især de kirker, der blot står som et hus i gaden. Uden kirken i gadebilledet mister byen et pejlemærke. Uden kirke i kirken mister det omgivende samfund et tilbud og en mulighed, der måske betyder mere end forventeligt for de mange, der blot zapper til og fra, mens livet går sin gang. 7

8 Kirkeoversigt 1. Kirke bestående af kirkerum med krypt. 2. Kirke med kirkerum og en påhægtet sal. 3. Kirkekompleks. Flere tilknyttede funktioner og rum. Kontorer til præst, kirketjener og organist findes i varierende omfang i alle kirkerne og fremgår ikke af oversigten. Kirke, Opført, Plan, Type, Arkitekt Sankt Pauls Kirke Kirkerum J. E. Gnudtzmann Luther Kirke 1918 Kirkerum + menighedssal + menighedsbørnehave + præstebolig + gårdhave Martin Nyrop / J. Smith Davidskirke 1910 Kirkerum + menighedssal + menighedsbørnehave i seperat byging nord for kirken Johan Nielsen Ansgarkirken 1933 Korsformet kirkerum + menighedslokaler Valdemar Thisted Tagensbo Kirke Kirkekrum + børnehave + menighedssal mm. Atypisk vertikalt kirkekompleks Hans Chr. Hansen Utterslev Kirke 1963 Kirkebygning + menighedsbørnehave + menighedsgård. Bygningerne danner gårdrum mellem sig Hoff og Windinge Samuels Kirke Kirkerum + menighedssal i krypten Carl Schiøtz Hellig Kors Kirke 1890 Kirkerum + menighedssale + kirkehave. Menighedsbørnehave i tilstødende bygning Carl Schiøtz Blågårds Kirke Kirekrum + menighedssal i krypten Andreas Clemmensen og Johan Nielsen 8

9 Kirke, Opført, Plan, Type, Arkitekt Brorsons Kirke 1901 Kirkerum + menighedssal i krypten Thorvald Jørgensen Solbjerg Kirke 1908 Kirkerum + menighedssal Kristoffer Varming Sct. Lukas Kirke 1897 Kirkerum + mødesal i sakristiet Otto Valdemar Koch Aalholm Kirke 1939 Kirkerum + menighedssal og konfirmandstuer i tilbyggede vinger Adam Møllerog / J.Bruus Jensen Sankt Andreas Kirke Kirkerum + menighedssale + kor + gårdrum Martin Borch Fredens Kirke Kirkerum + menighedssal + viceværtbolig + menigheds - børnehave + præstebolig i villa nord for kirken Ludvig Knudsen / Martin Nyrup Gethsemane Kirke Kirkerum + menighedssal i krypten Hans Bech Wright Absalons Kirke 1934 Kirekrum + menighedssale + konfirmandstue + menighedsbørnehave Arthur Wittmaack / Vilhelm Hvalsøe Bavnehøj Kirke Kirkerum (mulighed for opdeling) Holger Jensen Enghave kirke 1977 Kirkerum + menighedshus bygget på senere med menighedssal og menighedsbørnehave Richard Jessen 9

10 Arkitektoversigt Hans J. Holm ( ) Uddannet fra Hetch s tegneskole og Kunstakademiets Arkitektskole Assistent på Polyteknisk Læreanstalt og lærer ved Kunstakademiets Arkitektskole Hans J. Holm underviste blandt andet Martin Nyrop, Martin Borch og Andreas Clemmensen. Stod for kirkebyggeriet i den sydlige udvidelse af København. Startede med Sundby Kirke Tegnede efterfølgende Ordrup Kirke Martin Nyrop ( ) Søn af sognepræst Christopher Nyrop og uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole Martin Nyrop deltog i opmålingen af Kronborg ( ) under Hans J. Holm og blev senere hans assistent. Arkitekt på Københavns Rådhus 1892 og har senere tegnet på Fredens Kirkes tårn 1906, Eliaskirken 1908 og Luther Kirke J.E. Gnudtzmann ( ) Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole Kendt for den nyeste del af Landbohøjskolens hovedbygning. Tegnede de lette gitterkonstruktioner af træ på Helsingør Skibsværft. Julius Smith ( ) Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole Martin Nyrops medarbejder 1900 til Arbejdede som konstruktør for Hans J. Holm og H. B. Stock. Ledede efter Martin Nyrops død opførelsen af Enghave Kirkes menighedshus, der stod færdigt Stod for byggeriet af Grøndalskirken Johan Nielsen ( ) I håndværkslære og blev efterfølgende uddannet som arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole I en tid ansat hos Hans J. Holm, Wilhelm Petersen og Andreas Clemmensen. Kendt for Palads Teater og Blågårds Kirke, som han tegnede sammen med Andreas Clemmensen. Johan Nielsen var enearkitekt på Davids Kirke. Valdemar Thisted ( ) Kendt for en række villaer og det nu nedlagte posthus i Middelfart. Hans Chr. Hansen ( ) Hans Chr. Hansen var tilknyttet Københavns Stadsarkitekts kontor og står bag en del bygninger, blandt andet transformatorstationer, koblingsstationer og skoler. Povl Ernst Hoff ( ) og Bennet Windinge ( ) Arkitekterne Hoff & Bennet Windinge er kendt for Høje Gladsaxe, 1960érne. Carl Schiøtz ( ) Tegnede Samuels Kirken, Messiaskirken og Dyssegårdskirken. Carl Schiøtz er kendt som modstander af modernismen. Hermann Baagøe Storck ( ) Stod for byggeriet af Hellig Kors Kirke. H. B. Stock var præstesøn og arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole En dygtig kirkerestaurator. I 1850 stod han for en omfangsrig renovering af Viborg Domkirke. Andreas Clemmensen ( ) Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole Præstesøn fra Slesvig og Kongelig bygningsinspektør Var i sin studietid ansat hos Johan Daniel Herholdt og Hans J. Holm. Andreas Clemmensen er kendt for Mariakirke, Statens Serum Institut og Immanuelskirken. Sammen med Johan Nielsen har han tegnet Blågårds Kirke og Palads Teateret. 10

11 Thorvald Jørgensen ( ) Uddannet tømmersvend og senere arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole Thorvald Jørgensen var elev af Hans J. Holm og Martin Nyrop. Tegnede Christiansborg, Frihavnskirken, Nathanaels Kirke, Esajas Kirke og Mariendal Kirke. Kongelig bygningsinspektør Kristoffer Varming ( ) Østjysk præstesøn. Uddannet håndværker og senere arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole Ansat hos J. E. Gnudtzmann og arbejde for Morten Borch på Rigshospitalet. Tegnede Solbjerg Kirke 1908, Kingos Kirke og tårn ved Sions Kirke Kongelig bygningsinspektør Otto Valdemar Koch ( ) Præstesøn fra Falster og uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole Da Det Københavnske Kirkefont blev stiftet 1890 knyttede man Valdemar Koch til fondet som arkitektonisk rådgiver. Tegnede Kapernaumskirken 1895, Sions Kirke 1896, Sct Lukas Kirke 1897, Kristkirken Adam Møller ( ) Adam Møllers byggeri kendetegnes ved enkelhed og en søgen tilbage til det oprindelige, men i et modernistisk formsprog som for eksempel ses i Aalholm Kirke. Martin Borch ( ) I tømrerlærer og blev efterfølgende uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole Giftede sig i 1877 med Martin Nyrops søster. Sankt Andreas Kirke er hans hovedværk. Ludvig Knudsen ( ) I tømrerlære og senere uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole Elev af Hetch. Fik overdraget byggeriet af Stefans Kirke af Hans J. Holm. Har tegnet Sankt Andreas Kirke i Ordrup. Var med til at restaurere blandt andre Garnisons Kirke< og Reformert Kirke. Hans Bech Wright ( ) Uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole Gethsemane Kirke er hans eneste kirkebyggeri. Var stadsarkitekt i Københavns Kommune Arthur Wittmaack / Vilhelm Hvalsøe Arkitekterne Arthur Wittmaack og Vilhelm Hvalsøe er begge kendt for Axelborg, Østerbro Svømmehal, Hans Egedes Kirke og Helleruplund Kirke. Holger Jensen (f. 1918) Kendt som de små kirkers arkitekt. Richard Jessen Kendt for Hendriksholm Kirke. 11

12 Politiken, 24. april

13 Vurderingskriterier ARKItekt Det forudsættes, at enhver der såfremt en kirke tages ud af brug som kirke ønsker bygningsændringer, foretager disse med udgangspunkt i bygningens oprindelige idé og dermed ud fra arkitektens oprindelige tanker. BYMIljØ Det forudsættes, at kirkerne, uanset fremtidig brug, fastholder deres udvendige hovedform med tårne, spir, dekorationer og position i forhold til den gade eller den pladsdannelse, kirken ligger ud til. FORM Det forudsættes, at alle bygningsændringer overvejes nøje i forhold til den enkelte kirkes arkitektoniske kvaliteter. Det er muligt at en sådan forudsætning kun er mulig såfremt kirken fredes, men da en regulær fredning vil spænde ben for de fleste ombygninger, vil dette ikke være oplagt som en generel regel. Det foreslås dog, at Kulturstyrelsen overtager ansvaret for at give tilladelse til ombygninger og i særlige tilfælde at opretholde en egentlig fredning. APterING Det forudsættes, at alt kirkerumsinventar, der tilhører de kirkelige handlinger, fjernes, såfremt kirken overgår til andre funktioner. Det forudsættes samtidig, at de bygningsmæssige apteringer som pulpiturer, trapper og indretninger, der er bundet til bygningens grundstruktur og dermed dens funktionalitet, i videst muligt omfang bevares. Det samme gælder fresker, dekorationer og bemalinger, der er med til at modulere og variere oplevelsen af rummene. Der tages særlig stilling til alterbilleder, der er malet som fresker. Tårnure, klokker og orgler forudsættes bevaret og tilset og dermed fuldt funktionsdygtige, såfremt de ikke med fordel kan overføres til, og dermed forbedre forholdene i, aktive kirker. HVERDAGSBRUG Der er ikke foretaget en systematisk registrering af hverdagsaktiviteter, men dog oplistet de aktiviteter, der enten er nævnt på de enkelte kirkers hjemmeside eller oplyst ved besøg i kirkerne. Der er således ikke taget stilling til, om aktiviteterne foregår i kirkerummet, i siderum, på loft eller i kælder. Aktiviteterne er alene medtaget for at pointere eksempler på den kirkefontsteologi, der var grundlaget for de fleste af kirkernes byggeprogram, og fremgår derfor af en lille faktaboks ved hver kirke. Der er ikke foretaget egentlige trafiktællinger på hverdage i de enkelte kirker, men der opfordres til, at hverdagsaktiviteterne medtages i vurderingen af, hvilke kirker, der skal tages ud af brug, da aktiviteterne er udtrykt for et stærkt socialt behov i lokalområderne. ANBEFALINGER Der har under researchen dannet sig et forholdsvis klart billede af, hvilke kirker der, i kraft af deres form og funktionalitet i dag, nemt, og måske med fordel, vil kunne overgå til andre funktioner. Paletten er bred, når man tvinges til at vurdere så mange kirker på tværs af deres opførelsestidspunkt og arkitektoniske kvaliteter. De foreslåede funktioner er naturligvis kun forslag, men det anbefales, at et evt. salg skal afgøres på baggrund af et aktuelt ombygningsprojekt. Der er tale om en vigtig del af dansk kulturarv. I de tilfælde, hvor alt for voldsomme ombygninger med karakter af, at resultatet vil blive, at operationen lykkedes, men patienten døde, anbefales der et salg til anden side. 13

14 Sankt Pauls Kirke Provsti: Holmens-Østerbro Provsti Sogn: Sankt Pauls Sogn Adresse: Gernersgade 33, 1319 København K Arkitekt: J. E. Gnudtzmann Opført: Matr. nr: 566 ARKItekt Kirken er tegnet af arkitekt J. E. Gnudtzmann og opført J. E. Gnudtzmann er kendt for den nyeste del af Landbohøjskolens hovedbygning mod Bülowsvej, Frederiksberg. J. E. Gnudtzmann var influeret af den herholdtske retnings glæde ved de røde mursten. J. D. Herholdt tilhørte de nationale og havde dermed fokus på det simple byggeri som middelalderens borge og kirker. Sankt Pauls Kirke er dog direkte inspireret af den norditalienske, romanske arkitektur, som Herholdt havde anvendt i Universitetsbiblioteket i Fiolstræde. J. E. Gnudtzmann var en dygtig tekniker og praktiker, og han vidste, at arkitektens kunstneriske intentioner byggede på håndværk og konstruktion. BYMIljØ Kirken ligger placeret for enden af aksen af Adelgade og dermed midt i Nyboder. Den fremstår markant i det forholdsvis lave omgivende byggeri, og kommer derfor til at virke som kvarterets samlingspunkt. På kirkens langsider findes mindre grønne arealer omgivet af et hegn i støbejern. 14

15 Sankt Pauls Kirke 15

16 Sankt Pauls Kirke 16

17 Sankt Pauls Kirke FORM Kirkens murværk er formfuldendt varieret med fantasifulde detaljer, hvor især de murede tårne markerer sig. Kirkerummet er stort og lyst og karakteristisk med sin basilikaform. Kirkens lofter er rigt og farvestrålende dekoreret konsekvent geometriske uden henvisninger til kirkelig symbolik. Kirken er inspireret af norditaliensk romansk teglstensarkitektur. Kirken er opført i røde mursten over en granitsokkel. Kirken er bygget med en basilika-lignende bygningskrop. Mod nord afsluttes basilikaformen med et kor med apsis og sakristier og mod syd med en forhal. Over forhallen rejser sig et 47 m. højt tårn. Tårnet toppes af et kegleformet, stribet murstensspir. Murene er udsmykkede med blændinger, bueslag, dværgsøjler og pinakler. Indvendig fremstår kirken som den mest fuldendte basilika i København. Det skyldes det høje midterskib omgivet af de lavere sideskibe med flade kassetterede lofter. Lyset falder ind i kirken gennem midterskibets højtsiddende vinduer. Sideskibene skilles fra midterskibet ved arkaderækker af korinthiske søjler udført i poleret granit med baser og kapitæler af kalksten. Gennem en dekoreret triumfbue kommer man ad en bred, syv trin høj trappe op i koret, som i modsætning til resten af kirken har hvælvinger. Over sakristierne øst og vest for koret og i skibets sydende over forhallen er der gallerier mod kirkerummet. Kirkens indre gennemgik en hovedistandsættelse i 1930erne. I begyndelsen af 1990erne gav billedkunstner Mogens Jørgensen kirken ny farvesætning. Bænke og trægulv blev udskiftet. Trægulvet danner efter ombygningen i 1990erne en ensartet flade fra væg til væg, hvilket modarbejder kirkerummets i øvrigt modulerede indre især set i forhold til det dekorerede loft. 17

18 Sankt Pauls Kirke APterING Det faste inventar skønnes ikke at repræsentere en stor værdi for kirken. Dog bør loftdekorationerne bevares, da de er vigtige for stemningen i rummet og kirkens særlige karakter. Flytbare dele bør vurderes særskilt. Hverdagsbrug: Kirken har 600 siddepladser. Kirken udgør både fysisk og socialt midtpunkt i Nyboder. Sankt Pauls Kirke bliver i dag brugt til blandt andet koncerter, baby-kor, foredrag, folkekor og morgensang. Folkekoret mødes hver onsdag aften i kirken. Kirken har en særlig tilknytning til Island og der holdes islandske gudstjenester. Loftudsmykning 18

19 Sankt Pauls Kirke ANBEFALINGER Sankt Pauls Kirke skønnes at kunne overgå til anden brug. Den centrale placering ud til bypladsen og det klart definerede byrum foran kirken, og det, at den er omgivet af og hævet over Nyboder, inviterer til, at bygningen bliver et samlingssted for kvarteret og byen. Den klare basilikaform har historisk set været anvendt til mange andre funktioner end kirkelige. Det store højloftede og lyse rum kan derfor uden radikale ændringer anvendes til andre funktioner, men anbefales at forblive højloftet og som eet rum uden indskudte etagedæk eller underdelende vægge. Muligvis vil kor og apsis kunne adskilles fra basilikarummet, men lyset fra de store runde vinduer på første sal over sakristi og præsteværelse er sandsynligvis vigtige for den samlede lysvirkning af rummet. Som ny funktion kunne man forestille sig, at kirken blev omdannet til kulturhus. Et sted for lokale at mødes med mulighed for at arrangere oplæsning og koncerter og evt. en restaurant. De grønne arealer på kirkens langsider kan med fordel indgå i en nytænkning af kirkens funktionalitet. En optimal udnyttelse af arealerne kræver en åbning i kirkens langside. Dette ses som værende helt i overensstemmelse med basilikaformens funktionalitet. 19

20 Luther kirke Provsti: Holmens-Østerbro Provsti Sogn: Rosenvængets Sogn Adresse: Randersgade 5, 2100 København Ø Opført: 1918 Arkitekt: Martin Nyrop/Julius Smith Matr. nr: 5320 Arkitekt Luther Kirke er opført i 1918 og tegnet af arkitekterne Martin Nyrop og Julius Smith. Arkitekt Julius Smith ( ) hører ikke til de mest kendte eller progressive arkitekter, og hans arbejder er ofte gjort i samarbejde med andre. Julius Smith var en dygtig tegner, og hans tegninger har store kvaliteter som f.eks. hans opmålinger af Koldinghus. Martin Nyrop ( ) tilhørte den herholdtske retning, men det var Hans J. Holm og Vilh. Dahlerup, der blev vigtigst for Nyrop Holm tilhørte de nationale, Dahlerup europæerne. Nyrop gav sine arbejder et personligt, fantasifuldt, historisk farvet udtryk båret frem af et fremragende håndværk og et væld af dekorative detaljer i udførelsen. Nyrop var med til at opføre Luther Kirke i 400-året for reformationen, dog uden at kirken på nogen måde bærer Nyrops klare signatur. 20

21 Lutherkirken 21

22 Luther kirke BYMIljØ Luther Kirke er opført som et vinkelbygget anlæg med selve kirken i den ene fløj og menighedslokaler og præstebolig i den anden. Kirken er bygget i røde mursten og har stilelementer fra såvel romansk som gotisk arkitektur. Taget er forsynet med en ottekantet tagrytter med spir. De store og rundbuede vinduer, indgangsportalens halvsøjler og blændingsdekoration er i romansk stil, og adskiller sig fra alle nabobygningerne med sine lidt grove detaljer og store, rene murstensflader. Kirken indpasser sig hjørnegrundens form, og kirkens monumentalitet er dermed nedtonet, så den opleves som et almindeligt hus, der ligger ud til gaden. Der er tale om et stort, karakteristisk bygningskompleks, der bidrager væsentligt til variation i boligkvarteret. I den vinkel bygningen danner, ligger en lille have omgivet af en mur mod gaden. Kirkehave 22

23 Lutherkirken 23

24 Luther kirke FORM Indvendigt er kirken overdækket med et fladt, kassetteret betonloft. Der er et pulpitur i kirkerummets bagerste del, og over pulpituret sidder de høje vinduer. Af hensyn til den underliggende krypt er koret hævet otte trin over skibet. Den hvide rose, som var Luthers våbenmærke, findes flere steder i kirken. Rummets dekorationer i øvrigt er beherskede og er primært placeret, så de markerer de arkitektoniske træk f.eks. som på korbuen over alteret. I sidebygningen mod Randersgade ligger i stueetagen en menighedsbørnehave indrettet i eet rum i den tidligere såkaldte lillekirke. Over børnehaven ligger på første sal menighedsrådssalen sammen med to store mødelokaler og kordegnekontor. På anden sal en præstebolig. APterING Inventaret er af høj håndværksmæssig kvalitet, men skønnes ikke at repræsentere en særlig arkitektonisk værdi, der skal bevares, hvis kirken overgår til andre funktioner. Statuen af Martin Luther foran kirken er udført af Rikard Magnussen og bør bevares. Hverdagsbrug: Kirken har ca. 500 siddepladser. Rosenvængets KFUM Spejdere holder ugentlige spejdermøder i krypten under kirken. Der afholdes litterær læsecafe en gang om måneden. Jævnligt afholdes koncerter, kor og rytmik. Hver torsdag øver ca. 60 børn, fordelt på to kor, i kirken Derudover er der dagligt liv i kirken i kraft af børnehaven. 24

25 Luther kirke ANBEFALINGER Luther Kirke rummer et stort antal kvm. og et stort kirkerum, der skønnes nemt at kunne finde anden anvendelse, såfremt kirken tages ud af brug. Det forudsætter dog, at kirkerummet kan ombygges og evt. fyldes med nye funktioner. Det anbefales, at nye funktioner får fordelingsgange ud mod facaden, så de høje vinduer kan bevares. Bevares kirken som kirke anbefales det at åbne den lille gårdhave for offentligheden, så den kan blive et mødested i kvarteret. Det er en lille blomstrende oase, som flere kunne få glæde af. Det anbefales også at indsætte vinduespartier under pulpituret i kirkens to langsider, da den lukkede stueetage giver rummet en uheldig tyngde. Kirken kunne f.eks. overgå til at rumme et plejehjem, hospice eller lignende funktioner. Menighedssal og den tidligere lillekirke uden for selve kirkerummet vil kunne fungere som fællesrum. Kirken har en størrelse, så den kunne fungere som undervisningsinstitution med undervisningsrum på etager i det nuværende kirkerum. Dog forudsætter det, at facaderne gennembrydes for at hente dagslys ind i stueetagen. Menighedssal Menighedsbørnehave 25

26 DavidskIrke Provsti: Holmens-Østerbro Provsti Sogn: Rosenvænget Sogn Adresse: Koldinggade 11, 2100 København Ø Opført: 1910 Arkitekt: Johan Nielsen Matr. nr: 4275 arkitekt Johan Nielsen ( ) arbejdede gennem hele sit virke som arkitekt med det historiske stilsprog og dansk bygningstradition. Hans J. Holm var en kyndige læremester, idet Holm gennem talrige restaureringer af kirker og herregårde vakte de yngre arkitekters interesse for den ældre nationale bygningskultur. 26

27 DavidskIrke 27

28 DavidskIrke BYMIljØ Davids Kirke ligger som en fint integreret del af Koldinggades facaderække. Ved kirkens bagside ligger en nyere menighedsbørnehave, hvis legeplads, støder op til kirkens facade. Adgangen til børnehaven sker gennem en pergola bevokset med blåregn langs kirkeskibets langside. Kirken er orienteret med indgang i syd og kor i nord. Den er opført i røde håndstrøgne mursten på granitsokkel og dækket med rødt tegltag. Kirken er forsynet med et 29 m. højt klokketårn, der er sammenbygget med naboejendommen. Over indgangsportalen er indsat et stort rosevindue i mursten. Gavlen afsluttes af et kortstammet granitkors. Kirken fremtræder som en blanding af skønvirkestil og romansk stil, og adskiller sig stilfærdigt fra husrækken, den indgår i. Hverdagsbrug: Kirken har 125 siddepladser. Der afholdes i kirken koncerter, aftengudstjenester, foredrag og teologisk højskole, der består er en sammenhængende række foredrag. Der tilbydes gymnastik onsdag i kirkens mødesal og efterfølgende kulturcafé med foredrag og ekskursioner. Kirkens mødesal bliver brugt til udstillinger. Kirken har særlig tilknytning til Grønland og har regelmæssigt gudstjenester på grønlandsk. 28

29 DavidskIrke form Kirkens indre, der i længden måler 22,6 m., i bredden 9,4 m. og i højden 10,7 m., er hvidkalket med tøndehvælvet, mørkebrunt og udskåret træloft. Kirken er eksemplarisk for de kirker, der er opført efter principperne i kirkefontsteologien. Det vil sige, at der i kirken skal være plads, ikke blot til søndagens, men til hele ugens aktiviteter for folk i alle aldre. Det eksemplariske handler om balancen mellem rum til andre aktiviteter og til kirkelige handlinger: Kirkerummet dominerer bygningen og præciserer derfor, at kirken er bygget til gudstjenester. I den lille kirke findes der desuden rum, som kan anvendes både til mødeog legelokaler, kordegnekontor og kontorer for Østerbro provsti m.m. De gamle bænke er erstattet med stole tegnet af Finn Juhl. Trægulvet er i 1984 afløst af ølands-fliser og danner dermed en ensartet flade fra væg til væg. Denne løsning er ikke helt i overensstemmelse med kirkens øvrige detaljer, der fint mo dulerer f.eks. loftets tøndehvælv. Sidepulpituret, som tidligere havde vinduer ind til menighedsbørnehaven på 1. sal, er blevet lukket, og der er nu to kontorer. Før pulpituret blev lukket, må der have været et fint lys ind i kirkerummet fra vest. I dag er kirkerummet lidt for mørkt til at have den indbydende karakter, som sidepulpiturernes lys har tilført kirken. Mellem menighedssalen og kirkerummet kan der åbnes to porte, så rummene er sammenhængende. 29

30 DavidskIrke APterING De lyse Finn Juhl stole har en vis kvalitet, men hører ikke til Juhls mest originale designs. Den nuværende flade, grå nuance trækker rummets farvetoner til den grå side. Af det øvrige faste inventar skønnes det dekorerede loft bevaringsværdigt, ligesom det vil være oplagt at bevare andre af kirkens omhyggeligt formede bygningsdetaljer. Fløjdøre mellem kirkerum og menighedslokale 30

31 DavidskIrke ANBEFALINGER Kirkerummet har en sympatisk størrelse. Det må være nemt at etablere en fortrolig stemning i rummet, selv om rummet ikke er fyldt. Menighedslokale Det anbefales at genåbne pulpiturets vægge på første sal. Skal rummene fortsat være kontor, vil det være optimalt med glaspartier både i væggen ind mod kirkerummet og mellem de to kontorer. Dermed vil den oprindelige idé med et kirkerum, også oplyst af indirekte lys fra førstesalen, være reetableret. Opretholdes kirken, anbefales det at ombygge orgelet, da det nuværende, forholdsvis nye orgel, virker for stort i sin niche og dækker for lysindfaldet fra syd gennem det usædvanlige rosevindue. Tages kirken ud af brug, anbefales det at sælge orgelet for dermed at få mere direkte dagslys ind i kirkerummet. Samtidig anbefales det, at man i den nye funktion bevarer rummet som eet rum med tøndehvælvet intakt. 31

32 Ansgarkirken Provsti: Bispebjerg-Brønshøj Provsti Sogn: Ansgar Sogn Adresse: Mågevej 33, 2400 København NV Opført: 1933 Arkitekt: Valdemar Thisted Matr. nr: 819 Arkitekt Arkitekt Valdemar Thisted ( ) er i tidlige arbejder præget af Hans J. Holm. Thisteds egen villa med prunkløse pudsede facader og helvalmet tegltag opførtes ved udstykningen af Ryvangskvarteret i begyndelsen af Ved nordvestkvarterets udbygning i 1930erne havde Thisted forladt den nationalromantiske stil og Ansgarkirken er bygget i en nøgtern murstenstil, der i et vist omfang er påvirket af funktionalisternes nøgterne, dekorations løse stil. I er opført nyt sognehus, tegnet af Søren Rassov, i tilknytning til kirken (markeret med gråt på planen). 32

33 Ansgarkirken 33

34 Ansgarkirken 34

35 Ansgarkirken BYMIljØ Ansgarkirken ligger som en monumental klump omgivet af Mågevejs almennyttige boliger opført i mursten. Kirken har en korsformet plan med apsis ved bygningens sydvestarm. Mellem korsarmene er der et haveanlæg, primært bestående af en græsplæne og enkeltstående træer, omgivet af en klippet hæk. Murhøjden var oprindeligt planlagt til det dobbelte, hvormed kirken ville have markeret sig langt mere manifest end i dag, hvor den til gengæld virker lav. Af økonomiske grunde blev denne højde kun gennemført i korsskæringen, der alligevel fremstår som et lavt, firkantet centraltårn med pyramidetag. Kirkeklokkerne er placeret i en ekstra lille glaspyramide, der har en begrænset fjernvirkning i gadebilledet. På grund af gadelinjerne har korsarmen mod sydøst fået en noget skæv placering og dens facade er blevet udstyret med en lille søjlegang med fire granitsøjler. Form Kirkerummet er hvidkalket og dækket af bjælkeloft. Den ene korsarm den skæve er blændet af til orgel og korrum. Den anden korsarm er rumligt ligebyrdig med koret og alterområdet, hvilket opløser oplevelsen af processionsvejen, og gør den samlede oplevelse af kirkerummet flydende. Denne virkning gør til gengæld kirkerummet egnet til alle mulige andre aktiviteter end netop gudstjeneste. I den nye tilbygning findes fine, lyse menighedslokaler og køkken, og på førstesalen en ret stor samlingssal med ovenlys. Kirken er tydeligt kirkefontsteologisk, men i modsætning til Davidskirkes tydelige fokus på kirkerummet, og dermed på gudstjenesten, har kirkerummet i Ansgar Kirke et eget bredt fokus rumligt set. Kirkens byggestil er traditionel og dekorationsløs, og giver mindelser om middelalderlige klosteranlæg. 35

36 Ansgarkirken APterING Der forefindes ikke fast inventar af en karakter, der nødvendigvis skal bevares. Menighedslokale Hverdagsbrug: Kirken har 260 siddepladser, og er ramme om en del sociale arrangementer. På grund af enkelheden fungerer kirkerummene godt som baggrund for midlertidige kunstudstillinger. Ansgarkirken arrangerer blandt andet Café Larsen med fællessang, stressaf-andagt og fællesspisning i sognehuset. Godnathistorier og andre oplæsningsevents samt rytmisk kor, gospel, gospelworkshops og koncerter. Kirken er ikke åben, når der ikke er arrangementer. Kirken fungerer som ramme for møder i en valgmenighed. 36

37 Ansgarkirken ANBEFALINGER Ansgarkirken skønnes at kunne tages ud af brug og anvendes til andre formål pga. dens særlige rumdisposition af kirkerummet og de store arealer bygget til andre kirkelige handlinger end gudstjeneste. Kirken vil fint kunne anvendes til forsamlings- eller kulturhus med koncerter, udstillinger, konferencer, spillested, restaurant mv. og til funktioner, der har brug for lyse forsamlingsrum. Kirkerummet kan underledes i mindre rum. I denne forbindelse kunne man trække på de mange kulturer, der er repræsenteret i området omkring kirken. Det vil være vanskeligt at skyde etagedæk ind i kirkerummet, da de enkelte etager vil blive lave og dybe og dermed mørke. 37

38 Tagensbo Kirke Provsti: Bispebjerg-Brønshøj Provsti Sogn: Tagensbo Sogn Adresse: Landsdommervej 35, 2400 København NV Opført: Arkitekt: Hans Chr. Hansen Matr. nr: 1291 arkitekt Tagensbo Kirke er opført og tegnet af arkitekt Hans Chr. Hansen. Hans Christian Hansen ( ) blev færdig som arkitekt Allerede samme år fik han ansættelse i Stadsarkitektens Direktorat i Københavns Kommune. Poul Holsøe blev i 1943 afløst som stadsarkitekt af F. C. Lund, som Hansen fik et frugtbart kunstnerisk samarbejde med. Hans Chr. Hansen står bag bygninger som Hanstedskolen, der var beundret af samtidens kolleger. BYMIljØ Tagensbo Kirke er placeret i den grønne akse fra Grundtvigskirken på Bispebjerg. Kirken udgør et hus i en boligkarréstruktur, som den mimer i skala og materialitet. Facaderne udgøres af et tæt netværk af betonsøjler og -bånd med mellemliggende udmuringer af tegl. Sammen med det påhæftede, åbne klokketårn, bygget af betonsøjler, er den specielle facade de tydeligste beviser for, at her ligger en særlig funktion i bydelen. De omgivende bygninger er hovedsaglig femetagers boligejendomme. Bag hækken på den anden side af gaden ligger Tagensbo Skoles idrætsanlæg. 38

39 Tagensbo Kirke 39

40 Tagensbo Kirke 40

41 Tagensbo Kirke Form Tagensbo Kirke fremstår som et arkitektonisk eksperiment: Det almindelige over for det særlige. Helt bogstaveligt var det tanken at lade kirken møde hverdagen. Helt bogstaveligt ved at bygge den ind i en boligkarré og i en lang række detaljer anvende de samme løsninger, som man kan finde i de omkringliggende ejendomme. Den er karakteriseret ved et atypisk tværstillet kirkerum med fokus i to skranker op ad den ene langvæg: alter og prædikestol. Den tværvendte sal er især inspireret af Christianskirken på Christianshavn, et fint eksempel på pietismens kirkebyggeri i Danmark. Kirkebygningen er i fem etager med kirkesal i de tre nederste. Rummet er udstyret med to pulpiturer langs de tre vægge. Gulvet i kirkerummet er røde spaltklinker, og de indvendige skalmurede vægge er kalksandsten varieret enkelt inden for murerhåndværkets logik og muligheder. Loftet er et smukt flettet træfinérloft og pulpiturerne er malet i lyse pastelfarver, vinduer holdt i violetrød. På tredje sal ligger kontorer, køkken samt sognegårdslokaler. Sognegården er fra 1991 og tegnet af arkitekt Helge Jerichau. Fjerde sal huser en børnehave. Menighedslokale 41

42 Tagensbo Kirke APterING Belysningen består af et stort antal nedhængte pærer i varierende højde. Kirken er indrettet med Kaare Klints Kirkestol fra Isoleret set kan elementer, som for eksempel loftet med en fletlignende træstruktur, have kvaliteter, der er svære at få øje på, når det skal kæmpe med alle de andre særprægede elementer, der indgår i kirkens indretning. Afhængigt af fremtidig brug kan inventaret og alterområdet fjernes. Hverdagsbrug: Kirken har 400 siddepladser. Tagensbo Kirke rummer en børnehave på fjerde sal. I forbindelse med en kirkelig handling i Tagensbo Kirke er det muligt at låne kirkens sognegård til efterfølgende sammenkomst. Der afholdes i kirken koncerter, Strik og Hør, Onsdagsklub, Fredagsfamilie, Tagensbobiffen, studiekreds, babysalmesang og musikalsk legestue. Den sidste torsdag i måneden kl er der gudstjeneste for alle børn og børneinstitutioner i Tagensbo Sogn. Gudstjenesterne er tilrettelagt for små børn med fortælling, tegninger og skuespil. Børnehaven i Tagensbo Kirke udgør den faste stok i dette arrangement. Kælderen er udnyttet til opbevaring og yoga. 42

43 Tagensbo Kirke ANBEFALINGER Man kan ikke fraskrive Tagensbo Kirke at være et behjertet forsøg på at demokratisere kirken og bringe den i øjenhøjde med menigheden. Det er spørgsmålet, om denne ambition er kammet over, så det almindelige fik overtaget og den religiøse alvor forsvandt. Uanset religiøs retning, så er livet fuld af absolutte hændelser og vilkår, der ikke for alle kan afhjælpes med demokratisk øjenhøjde. Dilemmaet med den slags arkitektur er, at den nærmest for nemt kan overføres til anden brug, for det er jo blot en sammenstilling af almindelige løsninger. Det tværstillede kirkerum vil derfor være fuldt ud lige så godt som koncertsal, foredragssal eller lignende, ligesom det er nemt at skyde etagedæk ind i det høje rum uden at gøre vold på arkitekturen. Tagensbo Skole har baghave ud til Landsdommervej og kunne tænkes at bruge kirkerummet til foredrag. Bevares kirken som kirke anbefales det at nyindrette forsamlingsrum i kælderen og finde ekstra kvm. til børnehaven, der ligger lidt klemt på 4. etage. Endelig er det en mulighed at etablere fritidshjem eller andre aktiviteter til Tagensbo Skole i bygningen. 43

44 Utterslev Kirke Provsti: Bispebjerg-Brønshøj Provsti Sogn: Utterslev Sogn Adresse: Rentemestervej 107, 2400 København NV Opført: 1963 Arkitekt: Hoff & Windinge Matr. nr: 1382 arkitekt Kirken er tegnet i 1963 af Povl Ernst Hoff ( ) og Bennet Windinge ( ). De to arkitekter var især berømte for deres fine boligbebyggelse Søndergårdsparken i Gladsaxe fra Husene er opført omkring en stor, fælles, centralt placeret grønning. Senere blev Hoff og Windinge partnere i det team, der byggede Høje Gladsaxe, som består af højhuse, skoler, børneinstitutioner og kirke. Karakteristisk for deres byggeri er, at det ofte er anlagt, så det tegner sig markant i forhold til omgivelserne, fremstår enkelt og udført i en form, der har rødder i dansk funktionalisme. 44

45 Utterslev Kirke 45

46 Utterslev Kirke BYMIljØ Utterslev Kirke danner en fint proportioneret, klosterlignende gård sammen med Utterslev Kirkes Børnegård og kirkens ældre menighedshus. Gården ligger som en beskyttet verden mellem bygningerne. Kirken orienterer sig mod det nordskrånende Utterslev Torv, hvor der er anlagt en ny kirkeforplads i sort granit i Torvet rummer gadekær og børnekulturhuset Sokkelundlille. Kirken er enkel og asketisk af ydre, præget af to hvide kubiske blokke med taghældning hver sin vej. Mod nord sidder et lille klokketårn. Legeplads Utterslev Kirkes Børnegård Hverdagsbrug: Der er 320 siddepladser i Utterslev Kirke. Kirken har en del arrangementer, der henvender sig til familier og det yngre publikum. Blandt andet rockgudstjeneste og Grill og Gud. Kirkerummet har en god akkustik, og bliver omdannet til Rockkirke et par gange om året. Børnegården bruger kun kirken til højtider. 46

47 Utterslev Kirke 47

48 Utterslev Kirke Form Kirkerummet er bredt og enkelt i sit udtryk med blankt murværk i blødstrøgne sten og lyse fuger. Altervæggen står som een muret flade. Alterområdet er hævet fire trin over kirkerummet. Dette skaber en problematisk afstand mellem præst og kirkegænger. Træloftet er delt i to forskudte plan, og i sprækken mellem de to plan sidder der et ovenlys, der kaster sollys ned på altervæggen. Kirken har en god akustik i kraft af det akustik regulerende trælamelloft. APterING Inventaret er meget tidstypisk. Holdt i brune nuancer og lakeret træ, der godt kan være lidt tungt sammen med gule mursten. Inventaret låser rummet og kunne med fordel fjernes, såfremt kirken skal overgå til andet brug. Træloftet, og de smukt formede detaljer i døre og andre almindelige funktioner, kan med fordel bevares. Kirken er tegnet med tydelig inspiration fra den finske arkitekt Alvar Aalto. Gårdrummets skæve form, hovedformens forskydninger, og den indlevede tilpasning til terrænet, viser en interesse for stedet og for givne forudsætninger sådan som også Aalto formede sine bygninger med naturen som den store inspirator. Især i de helt små detaljer, som de organisk formede messinghåndtag på kirkedørene til våbenhuset, og de simpelt foldede eller knækkede messingplader, der udgør lyseholderne på hvert stolestade, er udført efter et sympatisk tankesæt, der er tæt på Aaltos. 48

49 Utterslev Kirke ANBEFALINGER Utterslev Kirke og menighedshus kan med fordel an vendes til andre formål, og den skønnes derfor mulig at tage ud af brug. Der er direkte adgang fra Utterslev Kirkes Børnegård til kirken, men ingen visuel forbindelse. Børnegården har, i kraft af sin placering og navn, allerede et vist slægtskab med kirken. Kirkerummet kunne blive et større kreativt værksted, hvor børnene kunne udfolde sig. Sokkelundlille er et aktivt kulturhus, der ligger ud til den samme plads som Utterslev Kirke. Man kunne forestille sig, at kirkerummet kunne invitere til et samarbejde mellem institutioner. De lidt ældre børn fra Sokkelundlille kunne deltage i arrangementer sammen med børnene fra Utterslev Kirke Børnegård. Utterslev Kirkes børnegård har arbejdet meget med miljøbevidsthed. Kampagner, forsøg, indsamling af skrald o.l. Kirken kunne fungere som miljøværksted åben for børn udefra. Et kreativt værksted med plads til udfoldelse, nytænkning og eksperimenter. Der er god plads til en scene, værksted o.l. Utterslev Kirke kan måske få en øget kvalitet ved at underopdele den, men rummets gode akustik og almindelige funktioner som forsamlingssal og aktivitetsrum vil gå tabt. Menighedssal 49

50 Samuels Kirke Provsti: Nørrebro Provsti Sogn: Kingo-Samuel Sogn Adresse: Thorsgade 65, 2200 København N Opført: Arkitekt: Carl Schiøtz Matr. nr: 5071 arkitekt Kirken er tegnet af Carl Schiøtz og opført Carl Schiøtz ( ) hørte til den gruppe unge arkitekter, der i 1909 stiftede Den Fri Architektforening i opposition mod både Kunstakademiets Arkitekturskole og Akademisk Architektforening. Med et par af sine medstuderende forlod Carl Schiøtz i 1902 Akademiet i frustration over den utidssvarende undervisning, og søgte i stedet til P. V. Jensen Klint, der fik stor indflydelse på Schiøtzs arbejde. Carl Schiøtz var arkitekt på Dyssegårdsskolen fra

51 Samuels Kirke 51

52 Samuels Kirke BYMIljØ Samuels Kirke ligger fint og passer sig ind i gadebilledet som afslutning på P. D. Løvs Allé, og bygget ind i en husrække i Thorsgade. Kirken fremstår monumentalt trods mangel på tårn i kraft af sit udtryk, størrelse og placering i forhold til de omgivende boligkarreer. Den høje østgavl er udstyret med et stort rundt mosaik-vindue og et kors på toppen. Facaden har gotiske træk, men buerne over vinduer og døre er lidt lavere med engelsk inspirerede tudorbuer. Kirken har to lavere sidebygninger. Den ene fungerer som indgang til kirken, og den anden til kirkens kontor. 52

17 københavnske kirker. - en screening. Hannelene Toft Jensen

17 københavnske kirker. - en screening. Hannelene Toft Jensen 17 københavnske kirker - en screening Hannelene Toft Jensen Indhold Absalon Kirke s. 1 Ansgar Kirke s. 5 Bavnehøj Kirke s. 8 Blågårds Kirke s. 12 Davids Kirke s. 17 Enghave Kirke s. 22 Fredens Kirke s.

Læs mere

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014

RUTS KIRKE. Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING. Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 RUTS KIRKE Omkring 1900 KIRKENS FORVANDLING Historisk redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN NOVEMBER 2014 1 Indledning Ruts Kirke står overfor en indvendig vedligeholdelse i de kommende år. Menighedsrådet har

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift:

Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift: Dok.Id: 97330 Stiftsrådets forslag til sogne- og pastoratsændringer i Københavns stift: Indledning: Spørgsmålet om den fremtidige sogne- og provstistruktur i Københavns stift har været temaet for adskillige

Læs mere

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor

Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Højloftet lejemål velegnet til showroom, butik og kontor Præsentabelt lejemål på 1.500 m 2 med markant synlighed på indfaldsvejen til city. Lokalerne ligger i stueetagen og på 1. sal med udsigt til Nyboder

Læs mere

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte

Stilblade. Temaer. Enfamiliehuse. Garager og carporte Stilblade Temaer Enfamiliehuse Garager og carporte Stilblade-temaer Som supplement til stilbladene for enfamiliehuse er der i dette hæfte lavet stilblade for tværgående temaer, der er relevante for enfamiliehuse

Læs mere

1. Kirkebygningens historie

1. Kirkebygningens historie 1. Kirkebygningens historie Sådan begynder det Idéen til en ny kirke og et nyt sogn i Viby sogns østlige del bliver til under Anden Verdenskrig. Og et halvt år før befrielsen, den 24. november 1944, samles

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. juni 2012 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY KASERNEOMRÅDET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: KASERNEOMRÅDET, HOLBÆK Historie I begyndelsen af 1900-tallet blev det i det daværende Krigsministerium besluttet, at der skulle udpeges

Læs mere

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør

Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Bedre Byggeskik Efterlysning af Bedre Byggeskik huse i Espergærde og Helsingør Arkitekter MAA Per Godtfredsen og Jan Arnt Historisk Forening for Espergærde er gået ind i et samarbejde med By & Land Helsingør

Læs mere

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf

Sorø Kunstmuseum. Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf Sorø Kunstmuseum Byens Netværk 15.06.12 Tekst: Mathilde Schjerning Foto: Nanna Jardorf På en flot sommerdag i juni drager Byens Netværk af sted til Sorø for at besøge Sorø Kunstmuseum, der for nylig har

Læs mere

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73

Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan. H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V. Telefon 33 73 33 73 Kulturstyrelsen Bygningsbevaring og Plan H. C. Andersens Boulevard 2 1553 København V Telefon 33 73 33 73 Til interesserede købere af De Grå Stokke Kulturstyrelsen vil gerne give dig lidt nyttig og praktisk

Læs mere

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget

Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Lokalplan for Solbjærget & Soldraget Baggrunden for arbejdet med lokalplanen er at vi ønsker at kunne fastholde kvarterets helhedsindtryk. Dette fremgår også af vores servitut, men grundet de beslutninger

Læs mere

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup

Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Skitseprojekt. Oktober 2012 Dagligvarebutik i Slangerup Ny dagligvarebutik i Slagerup. Skitseprojekt 1. oktober2012 Udviklingsselskab DPI Strandvejen 171, 2 Dk-2900 Hellerup www.dpi.dk Arkitekt Gottlieb

Læs mere

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk

NAZARET. kirke. Bygningen & dens historie. www.fredensognazaret.dk NAZARET kirke Bygningen & dens historie www.fredensognazaret.dk En kirke bliver til I slutningen af 1800-tallet havde København kun få kirker i forhold til befolkningstallet. Området mellem Østerbrogade,

Læs mere

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret? Jernbanegade 35 Esbjerg Banegård som er vist på billedet blev taget i brug i 1904. Hvad er bygget til senere? Hvor mange tårne er der? Hvad forestiller de tre våbenskjolde der kan ses lige under uret?

Læs mere

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING

R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID REMISEN I TØLLØSE - SEP. 2009 - IDÉKATALOG TIL VIDERE PROJEKTUDVIKLING R E M I S E N I T Ø L L Ø S E - BÆREDYGTIG HISTORIE OG RUMMELIG FREMTID VISIONER OG FOKUS PUNKTER VISIONER I Remisen i Tølløse ligger et kæmpe potentiale. Alene bygningens særegne arkitektur og historie

Læs mere

39 Ejerlejligheder i København NV

39 Ejerlejligheder i København NV 39 Ejerlejligheder i København NV Nord, vest, hjemme bedst men 3D-visualiseringer. Der tages forbehold for ændringer og fejl, samt farveangivelser af materialer. Forbeholdet er også gældende for medvirkende

Læs mere

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010

arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 arkitekter a/s FORSLAG TIL UDVIDELSE OG OMBYGNING AF LINDEGÅRDEN - SEPTEMBER 2010 Lindelyvej Hovedindgang Overdækket atrium Ny afdeling Mulighed for terapibad/ svømmehal Situationsplan, 1:500 Ny - og ombygning

Læs mere

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard

UDVIKLING AF. Prioritering af værdier. Kulturstyrelsens Restaureringsseminar. Peder Elgaard UDVIKLING AF BOTANISK HAVE Prioritering af værdier Kulturstyrelsens Restaureringsseminar Januar 2012 Peder Elgaard 2 3 4 Mulighedskort fra idékonkurrencen (udskrevet april 2009) med anbefaling af at Sølvtorvskomplekset

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R KANALBETJENTHUSENE VED LENDRUP VESTHIMMERLANDS KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: 25.05.2011 Besigtiget af: Maria Wedel Gjelstrup Journalnummer: 2011-7.82.07/820-0001 Kommune:

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

S t o r e K r o Ombygning og nybygning

S t o r e K r o Ombygning og nybygning Dato: 2011-06-10 1 Store Kro Kroens historie Kong Frederik d. 4 opførte Store Kro i 1719-1722 som overnatingssted for slottets gæster. Kroen blev indviet ca. et halvt år efter Fredensborg Slot og hofbygmester

Læs mere

Kontorlejemål med fantastisk udsigt

Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlejemål med fantastisk udsigt Kontorlokaler med udsigt ud over Kastellet til Langeline og på den anden side udsigt ud over hele Nyboder til Københavns skyline M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke

Læs mere

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP

Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Region Hovedstaden Nye anlæg for affald, regn og spildevand på Glostrup Hospital som OPP Appendiks 1.12 Helbredsgreb Glostrup Hospital 01.02.2012 Helhedsgreb for Glostrup hospital 01.02.2012 msel0015 Byggeafdelingen

Læs mere

Det klassiske i det moderne

Det klassiske i det moderne Det klassiske i det moderne Nedenstående illustration viser entasis forslag til infi ll i Åbenrå 16. Husene i Åbenrå er klassisk udformede med facader opbygget i en fast rytme med pille-vindue-pille. Infi

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN KULTURMILJØER I HOLBÆK BY MIDTBYEN BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: MIDTBYEN, HOLBÆK Historie Da Sortebrødrene kom til Holbæk i slutningen af 1200-tallet, blev de henvist til at opføre deres kloster (Sct. Lucius)

Læs mere

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur

Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Udkast til bevarende lokalplan for Tinghuset i Odder. Udarbejdet af Odderegnens Forening for Bygnings- og Landskabskultur Ting- og Arresthuset er opført 1856 efter tegninger af kgl. bygningsinspektør Ferdinand

Læs mere

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen

box living Af Gitte Kjær Tekst Elisabeth Wille Foto Mikkel Mortensen box living Udenfor Århus ligger en fantastisk villa fuld af kontraster og overraskelser. Hvor stuen er en varm og tryg kasse beklædt med egetræsfinér, mens resten af huset er holdt i ren hvid og rå beton.

Læs mere

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S

VMB BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S BEVARING OG UDVIKLING HVORDAN FÅR MAN OVERBLIK? TEKNOLOGISK INSTITUT DEN 15. MAJ 2013 ARKITEKTFIRMAET VILHELMSEN, MARXEN & BECH-JENSEN A/S Arkitektfirmaet blev grundlagt i 1935 af Arkitekt MAA Aksel Skov

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET KULTURMILJØER I HOLBÆK BY ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: ØSTRE SKOLE OG ARBEJDERKVARTERET, HOLBÆK Historie Fra 1887 kunne der gives billige lån til opførelse af arbejderboliger,

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Charmerende kontorlejemål

Charmerende kontorlejemål Charmerende kontorlejemål Kontorlokaler med plads til individuelle kontorer og storrumsfaciliteter tæt på Østerport Station M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone Cool Gray 8 Tekst:

Læs mere

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet

DTU-Compute. Institut for Matematik & Computer Science. Danmarks Teknisk Universitet DTU-Compute Institut for Matematik & Computer Science Danmarks Teknisk Universitet Danmarks Teknisk Universitet (DTU) Lyngby Campus På DTU nord for København har Christensen & Co arkitekter skabt en ny

Læs mere

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø

Klim. Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Tema Grundtvigiansk miljø Klim Kulturmiljø nr. 66 Tema Grundtvigiansk miljø Emne(-r) Valgmenighedskirke, friskole Sted/Topografi Klim by, Klim sogn, Fjerritslev Kommune (Jammerbugt pr. 1/1 2007), Han Herred. Klim Valgmenighedskirke

Læs mere

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers

Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Skifteretten i Randers, Tøjhushavevej 2, Randers Fredningsforslaget omfatter: Skifteretten i Randers, tidl. Herredsretten, opført 1862. Skifteretten i Randers, facade mod Tøjhushavevej Forslagsstiller:

Læs mere

Historien om Sundkirken

Historien om Sundkirken Historien om Sundkirken Lolland-Falsters Stift største landsogn, Toreby sogn, fik sidst i 1950-erne og først i 60-erne vokseværk i sognets østre del. Mange udenbys flyttede til området. Det førte til en

Læs mere

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r

S t i l b l a d e f o r k ø b s t a d e n s b e v a r i n g s v æ r d i g e b y g n i n g e r Stilbladene beskriver de arkitektoniske stilarter, der i forskellige perioder har præget byggeriet i de tre købstæder i Vordingborg Kommune, Stege, Præstø og Vordingborg. Stilbladene gennemgår de typiske

Læs mere

Fem bud på fremtidens flexbolig

Fem bud på fremtidens flexbolig Fem bud på fremtidens flexbolig Arkitekt- og ejendomsbranchen mødtes i denne uge på Lolland med bud på, hvordan man kan forvandle tomme boliger til attraktive feriehuse. Med flexboligordningen, hvor helårsboliger

Læs mere

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK

KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK KULTURMILJØER I HOLBÆK BY SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE AF KULTURMILJØ: SYGEHJEMMET, HOLBÆK BESKRIVELSE Historie Syd for Holbæk Sygehus ligger Sygehjemmet, der i 1887-1889 opførtes som Holbæk Amts Tvangs-,

Læs mere

F R E D N I N G S V Æ R D I E R

F R E D N I N G S V Æ R D I E R F R E D N I N G S V Æ R D I E R FREDERIKSBERG ALLÉ 104 FREDERIKSBERG KOMMUNE 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Journalnummer: 16.12.2013 Sidse Martens Gudmand-Høyer 2013-7.82.07/147-0001 Kommune: Adresse:

Læs mere

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster

Huset fortæller. Odense adelige Jomfrukloster Huset fortæller Odense adelige Jomfrukloster På afstand et homogent anlæg, men tæt på er der spor fra forskellige byggeperioder. Med udgangspunkt i bygningen kan man fortælle arkitekturhistorie fra middelalder

Læs mere

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24.

Sct. Mortens Kirke. Revideret forslag til ny sakristibygning Udarbejdet af Arkitektfirmaet Vilhelmsen, Marxen & Bech-Jensen A/S den 24. 1 1 Forslag til ny sakristibygning Bygningen placeres hvor den eksisterende sakristibygning ligger på korets nordside. Det nye sakristi forlænges dog to meter i forhold til det eksisterende. En muret facade

Læs mere

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE

TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE TIL SALG BJERGBYGADE 3 4200 SLAGELSE 2 EJENDOMMEN: Matr. nr. 70 B Slagelse Bygrunde. BELIGGENDE: Bjergbygade 3 4200 Slagelse KOMMUNE: Slagelse kommune. ZONESTATUS: Ejendommen er beliggende i byzone. AREALER:

Læs mere

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev.

Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Genoptagelse af sag - behandling af dispensationsansøgning om nedrivning af præstebolig i Sjørslev. Sagsnr: 12/138808 Sagsansvarlig: dr30225 Sagsbehandler: mv Sagens formål Genbehandling af ansøgning om

Læs mere

Gymnastikhallen der lader lyset tale

Gymnastikhallen der lader lyset tale 6 Gymnastikhallen der lader lyset tale Arkitektur I Gyngemosehallen i Gladsaxe er et sjældent eksempel på, hvordan en moderne idrætshal kan bygges til gymnastik og ikke til boldspil. Det giver muligheder

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2. FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18)

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2. FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18) Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 790,2 FARMA, Universitetsparken 2 (bygn. 17, 18) Mikkelsen arkitekter A/S Arne Jacobsen Allé 17, Ørestad City 2300 København S Tlf.: 24 45 53 60 Bygnings navn: Nørre Allé

Læs mere

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015

Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Ideer fra konferencen Kirken på landet den 20. juni 2015 Dette emne vil vi gerne arbejde videre med: Vi har storpastoratet periode 1, og det sigter vel mod fælles menighedsråd. Men: GØR DET IKKE! Vi tåler

Læs mere

K L O S T E R V E J I R Y

K L O S T E R V E J I R Y K L O S T E R V E J I R Y DATO: 18.08.2008 NORD Vision Den gennemgående vision i forslaget er en konkretisering af de retningslinier, der beskrives i»helhedsplan for Ry«. Banebåndets omdannelse fra barriere

Læs mere

ANALYSE OG GENTEGNING

ANALYSE OG GENTEGNING ANALYSE OG GENTEGNING 17-12-2014 Det arkitektoniske værk Schröder House blev bygget i 1924 i Utrecht af den hollandske arkitekt Gerrit Rietveld til Fru- Schröder-Schräder og hendes 3 børn. Efter hendes

Læs mere

Charmerende kontorlejemål på Grønningen

Charmerende kontorlejemål på Grønningen Charmerende kontorlejemål på Grønningen Kontorlokaler i Københavns nok flotteste ejendom med beliggenhed ved Kastellet, Langelinie og Nyboder M. Goldschmidt Ejendomme Logo/bomærke på hvid Mand: Pantone

Læs mere

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse

SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm. Indvendig istandsættelse Kalkede vægge. Redegørelse SKT. PEDERS KIRKE Pedersker - Bornholm Indvendig istandsættelse Kalkede vægge Redegørelse NIELS-HOLGER LARSEN November 2015 Orientering Skt. Peders kirkes indre - våbenhus, skib, kor, apsis og tårnrum

Læs mere

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER

SØNDER OMME IDRÆTSCENTER NYT INDGANGSPARTI BESKRIVELSE / PLAN 1:350 Baggrund for udvidelsen Eksisterende hal 1194,3 m² Eksisterende omklædning Sdr. Omme Idrætscenter er efterhånden blevet 40 år gammelt. Der er sket to mindre tilbygninger

Læs mere

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder

Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Tilgang og metode værdisætning og udviklingsmuligheder Uddrag fra analysen De Danske Spritfabrikker i Aalborg - Arkitektur og kulturhistorie, særlige kvaliteter og genanvendelsespotentialer, udarbejdet

Læs mere

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM

TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TIL SALG FORELØBIG PRÆSENTATION AF KONTOREJENDOM TINGVEJ 2 4690 HASLEV Ejendomsmæglerfirmaet Leif Olsen A/S Nikolaj Plads 30 DK 1067 København K Reg.nr. 214556 CVR-nr. 17 26 04 8 Telefon +45 33 13 22 11

Læs mere

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg.

TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. TRELEDDET det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg. Nærværende redegørelse skal belyse og begrunde projekt Treleddet det pulserende, sunde og grønne hjerte på Frederiksberg, der i hovedtræk

Læs mere

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.)

Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) kulturmiljø - beskrivelse og fotos 2011 Strandvejskvarteret Kurvet forløb på Herluf Trollesvej i Willemoeskvarteret (tv.) og retlinet forløb på Strandvej i Lunden (th.) NATURGRUNDLAG OG LANDSKAB Betragter

Læs mere

Bygning, hjem, museum

Bygning, hjem, museum Bygning, hjem, museum arkitektur på Ordrupgaard Undervisningsmateriale til udskolingen Arkitektur er bygninger. Bygninger til at leve i, til at opleve, til at lære i eller til at arbejde i. Arkitektur

Læs mere

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning

RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE. Ny farvesætning RUTS KIRKE INDVENDIG VEDLIGEHOLDELSE Ny farvesætning NIELS-HOLGER LARSEN OKTOBER 2014 Indledning I 2012 blev der udarbejdet et forslag til en indvendig vedligeholdelse, der skulle omfatte afrensning af

Læs mere

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER?

VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? ? VIL DU SE DIT DRØMMEHUS, FØR DU BYGGER? HVAM ARKITEKTER & INGENIØRER Tegnestue med 30 års erfaring Ungt team af arkitekter, ingeniører og konstruktører samlet under ét tag Arbejder med den nyeste teknologi

Læs mere

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning

RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning RØNNE GAMLE ELVÆRK Forsyning Rønne gamle elværk på hjørnet af Landemærket og Lille Madsegade, set fra nord, dec.2005 Navn Rønne Elektricitetsværk og Badeanstalt, Rønne Gamle Elværk. Adresse / matrikelnr.

Læs mere

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside

bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej Provstevej 5 ungdomsboliger forside bebyggelsen set fra hjørnet Provstevej og Theklavej side 0 forside Arkitektur og bygningsbeskrivelse Byggeriet fremstår som en række bygninger, der tilsammen danner en vinkelbygning på hjørnet af Provstevej

Læs mere

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.:

LEMVIG MUSEUM. Tegn. nr.: Side 0. Sag: Om- og tilbygning. Tegn. nr.: Side 0. Checker. Kontr.: 06-12-12. Int.: Side 0 LEMVIG MUSEUM Til- og ombygningen skal sikre adgang for alle til hele museet og øge kvaliteten af oplevelsen og omfatter: Nyt indgangsparti Ny butik/cafe - med glaspartier mod haven Nyt elevatortårn

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby

Indholdsfortegnelse. Randers Nordby Randers Nordby COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefa 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse 1 Områdets afgrænsning 2 2 Elementer i området 2 3 Arkitektur og æstetik 3

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

På skulderen af en fredningsmedarbejder

På skulderen af en fredningsmedarbejder På skulderen af en fredningsmedarbejder Af Helle Nysted Andersen, Bygningskultur 2015 Bærende værdier: Kulturstyrelsens gennemgang af landets fredede bygninger skal sikre, at vi får en objektiv beskrivelse

Læs mere

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785. Område 5, Djursland / Eldrupgaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund

Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785. Område 5, Djursland / Eldrupgaard. Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Arkitektsyn 2013 BYGNING NR. 785 Område 5, Djursland / Eldrupgaard Rørbæk og Møller Arkitekter ApS Jægersborg Allé 1A 2920 Charlottenlund Tlf: 39 40 10 11 Fax: 39 40 46 11 Bygnings navn: Eldrupgård Dato:

Læs mere

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d

d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d forslag til indretning af biblioteket i tårnet på Hald Hovedgaard d e t d a n s k e f o r fat t e r - o g o v e r s æ t t e r c e n t e r h a l d Maj 2004 h o v e d b y g n i n g f r a s y d m e d o r

Læs mere

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune

AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning end forudsat i lokalplanen på Gåsemurevej 8 i Stevns Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 20. marts 2014 J.nr.: NMK-33-02145 Ref.: KAGRA AFGØRELSE i sag om dispensation til at opføre et hus med lavere taghældning

Læs mere

Nyt idrætsliv i tre byer

Nyt idrætsliv i tre byer 4 Nyt idrætsliv i tre byer Tema I I Sdr. Nissum, Stepping og Allested-Vejle har de lokale idrætshaller fået en makeover, der giver nyt liv og nye muligheder for idræt og aktiviteter. Forandringen af hallerne

Læs mere

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Præstemoseskolen. M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Præstemoseskolen Adresse Placering M.Bechs Alle 122, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Beskrivelse af bygningen Præstemoseskolen er bygget i 1959 og er udbygget i henholdsvis 1980 og 2010.

Læs mere

Lade ved Sostrup Slot

Lade ved Sostrup Slot Arkitekttegnestue KalmarKastanje Sostrup Slot ligger i Gjerrild Sogn i Norddjurs Kommune. Hovedbygningen er opført i 1599-1606. Pejlemærker for brugerforeninger til Sostrupladen kunne være: Borgerforening

Læs mere

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej

22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej 22.08.2011 Domicil på Skanderborgvej Projektudvikling entreprenør arkitekt Domicil på Skanderborgvej 2 Domicil på Skanderborgvej 3 ÅRHUS CENTRUM ÅRHUS H RINGVEJEN O2

Læs mere

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Dansborgskolen. Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Sollentuna Allé 6, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Dansborgskolen er udført 1963, skolen er senere udvidet i 1997 samt i 2001 og

Læs mere

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013

Bygningsgennemgang af FIOMA den 28.06.2013 af FIOMA den 28.06.2013 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund jernstøberi og maskinfabrik. Besigtigelsen er foretaget ved en visuel gennemgang og der er foretaget

Læs mere

Nyt markant byggeri i Randers midtby

Nyt markant byggeri i Randers midtby Situationsplan Den eksisterende ejendom nedbrydes til fordel for en ny og mere markant bygning. Bygning I forbindelse med opførelsen af bygningen udføres den nye vej til det bagvedliggende område i henhold

Læs mere

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift

FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift FREDERIKSHAVN KIRKE Frederikshavn Provsti Aalborg Stift Forslag til restaurering af kirkebygning installationer inventar varmeanlæg m.v. maj 2011 Arkitekt Kjeld Høgh Thomsen, c/o Arkinord A S, Havnepladsen

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger

Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Det tidligere Overformynderi i Stormgade: Nye funktioner i gamle bygninger Byens Netværk 17.02.09 Tekst og foto: Ditte Frisk Hansen Det gamle fredede Overformynderi i Stormgade har fået ny funktion: Call

Læs mere

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014

VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 VARDE TORV PROJEKTFORSLAG 24.03.2014 Indledning I 2003 blev første etape af omlægningen af Varde Torv udført. Projektet er tegnet af kommunens landskabsarkitekt Charlotte Horn. GHB Landskabsarkitekter

Læs mere

På sporet af julen og Grundtvig

På sporet af julen og Grundtvig December i København På sporet af julen og Grundtvig jul 2009 N.F.S. Grundtvig er en vigtig skikkelse i DR s julekalender Pagten, hvor hans salmer og tanker om menneske og fællesskab spiller en rolle.

Læs mere

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg

Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg Forvandlet idrætshal i Vissenbjerg 6 Nytænkning I En ny tilbygning og ny facade med store vinduespartier og stor indre gennemsigtighed har forvandlet Vissenbjerg Hallerne fra et mørkt og tillukket sted

Læs mere

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den.

Den miljømæssige værdi er udtryk for bygningens betydning i forhold til de omgivelser, som støder op til den. BYGNINGERNES BEVARINGSVÆRDIER Bygningsvurderinger Der er i Morsø Kommune registreret ca. 8.200 bygninger, som ifølge BBR-registeret er opført før 1940. Hvis en bygning er ombygget på en måde, så den fremstår

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger

Træhuse. den sunde og smukke bolig. Familieboliger Træhuse den sunde og smukke bolig Familieboliger & Sven-Erik Nielsen Arkitekt og ejer af A&W Perspektiva Erfaring og god rådgivning Hos A&W Perspektiva har vi specialiseret os i træ huse. For et træhus

Læs mere

Kirken blev opført 1899.

Kirken blev opført 1899. VEDSTED KIRKE KIRKENS HISTORIE I slutningen af 1800-tallet var folketallet i den del af Aaby Sogn, som ligger vest for Ryå, steget så meget, at der blev behov for en kirke. Byen var i rivende udvikling.

Læs mere

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone.

Frydenhøjskolen. Egevolden 106, 2650 Hvidovre. Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen Adresse Placering Beskrivelse af bygningen Brutto areal Benyttelse Egevolden 106, 2650 Hvidovre Bygningerne er placeret i byzone. Frydenhøjskolen er bygget i 1972 med renoveringer / tilbygninger

Læs mere

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55

HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC. Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 HERNING HF & VUC HERNING HF & VUC Sagsnummer: 13068 www.arkitec.dk Arkitekter m.a.a. Tlf. 97 12 27 55 BESKRIVELSE Idegrundlaget Projektet tager udgangspunkt i at skabe funktionalitet såvel som fleksibilitet,

Læs mere

Husbygning til modelbanen.

Husbygning til modelbanen. Husbygning til modelbanen. I de sidste par år har jeg, som nogle nok har opdaget, bygget en del huse til modelbanen, primært Langå og udstillingsanlægget. De fleste af husene er placeret op af bagvæggen

Læs mere

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS.

ARoS - Aarhus Kunstmuseum. Markante elevatorer gør museet tilgængeligt og er samtidig brugt som et arkitektonisk virkemiddel for ARoS. 25.08.2008 Case: ARoS - Aarhus Kunstmuseum Tilgængelighed tag udfordringen op! Et projekt under regeringens arkitekturpolitik 2007 1/5 Illustration: shl ARoS - Aarhus Kunstmuseum Markante elevatorer gør

Læs mere

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE

PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE BYFORNYELSE OG BUTIKSFACADER PRÆMIERING AARHUS KOMMUNE 2011 Aarhus Kommune, Teknik og Miljø Tekst, foto og layout, Byarkitektur Trykt, februar 2012 Præmieret 2011 for Byfornyelse Badstuegade 1A Mejlgade

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk

ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk ÅRHUS STIFT Telefon 86 14 51 00 DALGAS AVENUE 46 Telefax 86 14 55 21 8000 ÅRHUS C www.aarhus.stift.dk E-mail: kmaar@km.dk Knebel Menighedsråd 8256@sogn.dk Den 3. november 2010 Dokument nr.: 108358/10 Sagsbeh.:

Læs mere

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund

FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144. Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund FIOMA Bygningsggennemgang af FIOMA den 15.10.20144 Byggeafdelingen har den 28. juni 2013 besigtiget det tidligere Fioma / Frederikssund rikssund jernstøberi j og maskinfabrik. Besigtigelsen er fooretaget

Læs mere

Indbyggede udv. elstik

Indbyggede udv. elstik 1.11 Nyt lærred - vinduer skal kunne mørklægges Ny klimadør KT. 3740 11 Depot 12 12.98 m² Værksted BD30M 13.18 m²... 1300 BD30 800 1250 Ny loftmonteret projektor Ny åbning m. 2 nye søjler 79 Stole KT.

Læs mere

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN

1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN 1796 BRYGGER ARNTHS GAARD 2010 RÅDHUSSTRÆDE 4 / KØBENHAVN RÅDHUSSTRÆDE 4 Forhuset blev opt for brygger Jens Arnth Møller i 1796 med kælder og tre etager. En senere ejer, Mads Laier, fik i 1937 ændret etagehøjden

Læs mere

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007

HØJHUS I NØRRESUNDBY HAVNELIV VED BROERNE 30.03.2007 HØJHUS I NØRRESUNDBY 30.03.2007 1 Innovativt højhusbyggeri ved havnefronten Det nye havneprojekt med marinefaciliteter ved brolandingen i Nørresundby fremtræder som et markant landmark for området nord

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere