Tekstforslag til Københavns Kommunes Servicestrategi 2006
|
|
- Henrik Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tekstforslag til Københavns Kommunes Servicestrategi 2006 Det kloge København De københavnske folkeskoler står overfor en række væsentlige udfordringer i form af opdelte skoler, svage faglige resultater samt nedslidte skolebygninger. Derfor har Borgerrepræsentationen besluttet, at der skal gennemføres en massiv investering på samlet 732,7 mio. kr. i perioden i de københavnske folkeskoler med henholdsvis Faglighed for Alle og skolerenovering. Faglighed for alle Initiativet Faglighed for Alle skal sikre, at de københavnske folkeskoler bliver blandt landets bedste. Samtidig skal forældrene have tillid til, at folkeskolen kan give deres børn de nødvendige faglige og sociale kompetencer i et trygt miljø. Borgerrepræsentationen har besluttet at tilføre midler til et markant løft af de københavnske folkeskoler og daginstitutioner. Der afsættes derfor 90,1 mio. kr. i 2007, 111,9 mio. kr. i 2008 og 110, 7 mio. kr. i 2009 til at gennemføre en samlet pakke af initiativer. Faglighed for Alle indeholder en række indsatsområder: En styrket indsats i dagtilbud Dagtilbuddene er afgørende for børnenes livschancer og for deres videre dannelse og udvikling. Med henblik på at kvaliteten i dagtilbuddene hæves og at sikre, at København er kendt som en by, hvor børnenes vilkår og trivsel er i top, satses der på at sikre, at udviklingen for 0-6 års gruppen dagsordenssættes samtidig med forbedringerne af folkeskolen. Mønsterbrydning og effekt i det pædagogiske arbejde Forstærket indsats vedr. børns udvikling, læring og de pædagogiske læreplaner. Trygge børn Det forventes, at skolen reagerer konsekvent og omgående på voldelig, krænkende eller forstyrrende adfærd, og skolen må kunne forvente fuld opbakning til arbejdet med at fastholde forældrene på deres opdragelsesansvar. Ansvaret for at skabe tryghed på skolen påhviler den enkeltes skoles bestyrelse, ledelse og ansatte, og der skal være stor frihed til at finde lokale løsninger. Udrulning af konflikthåndteringsprogrammet Klasseledelse Gårdvagtteams. Styrket faglighed også for de stærke børn Med den københavnske PISA-undersøgelse i 2004 blev der sat fokus på kvalitetssikring, evalueringskultur og kompetenceløft til ledere og lærere. 1
2 Målsætningen er at styrke de tre elementer yderligere. Hertil kommer, at PISA-opfølgningens fokus på de 25 pct. svageste børn skal udvides med initiativer, der retter sig mod de ressourcestærke børn i folkeskolen. Denne indsats skal ikke indskrænkes til særlige projekter, men skal indgå i det daglige arbejde. Sprogvejledere Efteruddannelse af pædagoger i dagtilbud Skoleevaluering Tid til evalueringsvejlederne En københavnsk læsepolitik Flagskibe Fag-olympiader Naturfaglig satsning Skolekonsulenter med fokus på udfordring af de stærke elever. Udsatte børn Kommunens støtte til udsatte børn og deres familier skal ses som en sammenhængende indsats fra 0 til 17 år. Problemerne skal fanges tidligere end i dag. Indsatsen for de udsatte børn skal i højere grad rettes mod forebyggelse, frem for behandling, selvom der selvfølgelig stadig er brug for behandlingstilbud. Indsatsen skal være mere familieorienteret og rettes mod involvering og inddragelse af de ressourcer, der er i familierne. Tidlig og forebyggende indsats Socialrådgivere på de mest belastede skoler. Skole-hjem samarbejde Samarbejdet mellem skole og hjem om det enkelte barns læring, trivsel og opførsel er et centralt omdrejningspunkt i folkeskolen. Det brede skole-hjem samarbejdes fokus på trivsel, forældreinddragelse m.v. suppleres med: - En klar og tydelig tilbagemelding til forældrene fra skolen om barnets faglige kompetencer og almindelige daglige trivsel og opførsel danner udgangspunkt for en fælles drøftelse af forbedringsmuligheder - Enhver voldelig, krænkende eller forstyrrende adfærd skal medføre en handling fra skolen, som fastholder forældrenes ansvar for børnenes opdragelse. - Hjem, der ikke magter opdragelsesopgaven, skal have hjælp fra skolen, PPR, SSP eller socialforvaltningen. Hjemmebesøg. 2
3 Sunde børn Sunde børn er gladere børn og har lettere ved at koncentrere sig og dermed lære mere. Motion samt sund skolemad hører derfor med til forudsætningerne for at opnå det overordnede mål om, at københavnske børn skal være blandt landets dygtigste. Bevægelse og motion Idrætskoordinatorer Virtuelt motionsprogram Ekstra idrætstime i klasse Uddannelse og efteruddannelse af idræts- og svømmelærere. Demokratisk dannelse Københavnske børn skal respekteres som selvstændige individer med egne rettigheder. Skolen skal ikke bare forberede til demokrati den skal være demokrati. Børns og unges interesse for at indgå i skolens indre demokrati hænger nøje sammen med, at deres indsats fører til konkrete resultater. Især for de yngste børn er det vigtigt, at demokratiarbejdet vedrører de nære ting i deres hverdag i og omkring skolen. For de ældre børn er det vigtigt, at arbejdet også har en bredere samfundsmæssig vinkel. Undervisningsmiljøundersøgelserne er en god anledning til at høre børnenes mening om det fysiske og psykiske miljø på skolen og til at inddrage deres synspunkter i det videre arbejde. Medborgerskabsprojektet. Ledelse på skolerne OECD reviewet af den danske folkeskole fra 2004 fastslår, at skoleledelse er blandt de enkeltfaktorer, der har størst betydning for forbedring af folkeskolens resultater. Uden en markant ledelsesmæssig indsats, hvor der både udstikkes retning for den enkelte skole, og hvor der konsekvent følges op på initiativer og aftaler, kan ambitionen om, at den københavnske folkeskole bliver blandt landets bedste, ikke realiseres. Udrulning af ny ledelsesstruktur Kontraktledelse Diplom i ledelse Ledelse i praksis Målstyring/netværksledelse Coaching, sparring og rådgivning. Folkeskolens integrationsindsats En folkeskole, hvor børn og forældre mødes på tværs af etniske og sociale grupperinger, er medvirkende til at sikre en stærk sammenhængskraft i samfundet og en høj grad af tillid borgerne imellem. Hertil kommer, at evnen til at samarbejde på tværs af etniske og kulturelle miljøer bliver en 3
4 væsentlig kompetence på fremtidens arbejdsmarked. Det er derfor positivt, hvis eleverne allerede rustes hertil i folkeskolen. Det er derfor vigtigt at der gøres op med den etniske og sociale polarisering af de københavnske folkeskoler. Københavnermodel fase 3 Sprogtest af alle 5-årige Oplysningskampagne vedr. frit skolevalg Pædagogisk opfølgning på sprogtest for 25 pct. svageste Mangfoldighed i dagtilbud. Forsøg med heldagsskoler Der igangsættes forsøg med heldagsskoler i områder af byen, der er præget af etnisk og social polarisering. Mange børn i disse områder har brug for særlig støtte til udvikling af sprog, viden om omverdenen og sociale kompetencer. I de pågældende byområder går kun ca. halvdelen af de tosprogede børn i fritidsinstitution, hvorfor der er et uudnyttet integrationspotentiale. På Hillerødgades Skole, Klostervængets Skole og Tingbjerg Skole er det på grund af beboersammensætningen ikke muligt at opnå det generelle mål og etnisk og socialt blandede skoler. Det foreslås derfor, at der på disse skoler igangsættes et fem-årigt forløb med heldagsskoler. Hovedelementerne i forsøgene vil være: - Et stærkt fokus på faglighed - Tæt integration af undervisning og fritid med fokus på det enkelte barns udviklingsperspektiv - Gratis fritidstilbud til alle - Billig, sund og økologisk skolemad. Heldagsskole på Hillerødgades Skole Heldagsskole på Klostervængets Skole Heldagsskole på Tingbjerg Skole. Børne- og Ungdomsudvalget har i november måned 2006 vedtaget en udmøntningsplan for Faglighed for Alle. Børne- og Ungdomsudvalget og Borgerrepræsentationen vil løbende blive orienteret om fremdriften i Faglighed for Alle. Københavns Kommune vil anvende udbud ifm. de tre kommende heldagsskoler. Derudover er der ikke p.t. planlagt udbud i regi af Faglighed for Alle. Yderligere information om Faglighed for Alle kan fås ved henvendelse til: 4
5 Udvikling og HR Undervisning og Fritid Dagtilbud Støtte og Rådgivning Sundhed og Miljø Planlægning og Bestillerenheden Skolerenovering I budgetaftalen for 2007 er der sat fokus på en omfattende renovering af skolerne i København. Skolerne skal renoveres for at opnå en tidssvarende standard og funktion. Bygningerne skal udgøre gode fysiske rammer for elevernes indlæring og for det faglige og pædagogiske arbejde på skolerne. Renovering af faglokaler er særligt prioriteret. Hovedparten af alle faglokaler skal renoveres inden udgangen af Der er derfor i perioden afsat 40 mio. kr. årligt til renovering af faglokaler. Der skal desuden gøres en særlig indsats for at renovere skolegårdene, herunder toiletterne, så eleverne kan holde frikvarter, lege og dyrke idræt uden for gymnastiksalene i gode fysiske rammer. Der er derfor i perioden afsat 30 mio. kr. årligt til renovering af skolegårde og gårdtoiletter. Herudover er der afsat yderligere 70 mio. kr. årligt i perioden til den øvrige renovering af de københavnske folkeskoler. 5
6 Midlerne til renovering udmøntes på s område, men bevillingen ligger i kommunens ejendomsenhed, Københavns Ejendomme, under Kultur- og Fritidsforvaltningen. Renoveringen vil blive gennemført i dialog med skolerne og over en flerårig periode, så skolernes dagligdag kan fungere samtidig. Der vil blive anlagt et helhedssyn på den enkelte skole, hvor renoveringen vil blive oplevet som en kontinuerlig proces. Der skal udvikles en samarbejdsmodel mellem Københavns Ejendomme,, og den decentrale del af forvaltningen, distrikterne, samt skolerne. Samarbejdsmodellen skal sikre, at pædagogiske og skolefaglige synsvinkler tilgodeses i renoveringerne. De fysiske forhold skal understøtte skolernes pædagogiske profil og skabe de bedste rammer for undervisningen. Københavns Ejendomme har i samarbejde med udarbejdet en genopretningsplan for skolerne. Denne plan vil blive opdateret på baggrund af budgettet til skolerenovering i perioden Der skal blandt andet ske en individuel vurdering og prisfastsættelse af hver enkelt skoles indvendige forhold, da behovet for renovering af de indvendige rammer i den oprindelige genopretningsplan er udregnet på baggrund af nøgletal. I forbindelse med denne vurdering af de indvendige rammer skal den enkelte skole s pædagogiske målsætninger inddrages. Københavns Kommune vil anvende udbud i forbindelse med renoveringen. Yderligere information om skolerenovering kan fås ved henvendelse til: Planlægning og Bestillerenheden 4389 Københavns Ejendomme Gyldenløvesgade 15, 5. Postboks København V 6600 Børneplan II Børneplan II skal sikre, at Københavns Kommune, i takt med etablering af de nye by- og boligområder, fortsat kan stille gode dagtilbud, skoler og fritidstilbud til rådighed for borgerne. Samtidig skal det sikres, at kvaliteten fastholdes, og at borgernes adgang til at vælge mellem forskellige typer af tilbud tilgodeses. Børneplan II skal sikre fortsat pladsgaranti i dagtilbud, skole og fritidsinstitutioner. Børneplan II fokuserer på nye byområder, hvorved det sikres, at Københavns Kommunes tilbud til borgerne følger med byudviklingen i Ørestad City, Ørestad Syd og Sydhavn. Udgiftsbehovet er betydeligt, da en meget stor del af udbygningen bliver nybyggeri. Børneplan II skal sikre, at der oprettes tilbud til børn og unge med særlige behov lige så vel som tilbud på almenområdet. 6
7 Børneplan II skal fastholde pasningsgarantien og mangfoldighedsprincippet på 0-5 års området. Pasningsgarantien medfører, at der er pasning ved behov for alle børn på 0-5 års området. Mangfoldighedsprincippet udtrykker ambitionen om, at borgerne fortsat kan vælge mellem offentlige og private dagtilbud og mellem traditionelle og fleksible dagtilbud. Børneplanen på 6-17 års området fokuserer på at opfylde hjemklasseprincippet, således at hver klasse sikres egen hjemklasse eller eget hjemmeområde. Ovenstående principper og aktiviteter tilgodeses ved, at aktivt deltager i byudviklingsprojekterne i de enkelte bydele, og at der ved hjælp af behovsprognoser fastholdes et overblik over, hvor mange nye skoler og dagtilbud, der skal etableres. Der fremlægges helhedsplaner pr. område for det politiske udvalg, og der skrives politiske oplæg om hver enkelt af de nye enheder samt, hvordan brugere og borgere er blevet involveret i forhold til etableringen af disse. Ved udgangen af 2007 afsluttes Børneplan I, herefter igangsættes Børneplan II, som gælder for 2008 til Børneplan I og Børneplan II sikrer samlet set, at der ved udgangen af 2011 er etableret et tilstrækkeligt antal nye pladser til at dække behovet, og at disse pladser alle er i tråd med de principper, som er beskrevet ovenfor. Københavns Kommune vil anvende udbud i forbindelse med gennemførelsen af de enkelte byggeprojekter. Yderligere information om Børneplan II kan fås ved henvendelse til: Planlægning og Bestillerenheden Dagtilbud Det trygge København Intensiveret SSP indsats SSP København er et samarbejde mellem, Socialforvaltning, Kulturog Fritidsforvaltningen og Københavns Politi, hvis formål er at forebygge kriminalitet mellem børn og unge. 7
8 SSP København har tilknyttet 270 SSP medarbejdere bestående af folkeskolelærere, socialrådgivere politifolk, klubpædagoger og bibliotekarer fordelt på 16 bydele. De samarbejder lokalt om at mindske kriminaliteten blandt børn og unge under 18 år, så København bliver en tryggere by at færdes i for alle borgere. For hver bydel udarbejdes en årsplan indeholdende konkrete indsatser i forhold til det lokale kriminalitetsbillede. Indsatserne kan fx bestå i lokale kampagner og bydækkende projekter, som målrettes unge og deres forældre. Fokusområder fra SSP Strategi er: Kriminalitetstruede/kriminelle ungdomsgrupper Trusler og vold i ungdomsmiljøer Tyverier Rusmidler Indsats i udvalgte bebyggelser. Som en del af den nye kriminalitetsplan vil SSP København intensivere indsatsen over for kriminalitetstruede og kriminelle unge under 15 år. Denne indsats vil være helhedsorienteret og inddrage lokale myndigheder samt den unges forældre. Desuden vil SSP København være en hovedaktør ved akut opståede uroligheder blandt unge. De lokale indsatser fra årsplanen påbegyndes ved årsskiftet af 2007 og forløber kontinuerligt over året. Den målrettede indsats for unge under 15 år iværksættes i foråret Yderligere information om den intensiverede SSP indsats kan fås ved henvendelse til: SSP sekretariatet Tietgensgade 31 E, 2. sal 1704 København V. Tlf ssp@sof.kk.dk Hjemmeside: 8
Børne- og Ungdomsforvaltningen indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, forvaltningens plan for udmøntning af Faglighed for Alle godkendes
Fraværende: Kasper Johansen, Mogens Lønborg. Louise Frevert mødte kl. 15.40 under behandlingen af sag nr. 14. Lars Rasmussen forlod mødet kl. 16.05 under behandlingen af sag nr. 5. 12. J.nr. 294126 Udmøntning
Læs mereer set på skoleområdet i nyere tid i København. - Forliget er visionært og opløftende. - Positivt at der er lagt op til arbejdsro på skolerne.
Indsatsområder Generelt om Faglighed For Alle Generelle kommentarer - Uden økonomisk opbakning vil FFA ikke kunne gennemføres. - FFA er et udtryk for et paradigmeskifte med mere centralisme, kontrol og
Læs mereFaglighed for Alle. - et stærkt tilbud til de københavnske børn
Faglighed for Alle - et stærkt tilbud til de københavnske børn Indhold Forord 3 Styrket indsats i dagtilbud 4 Integration 6 Trygge børn 8 Styrket faglighed 10 Udsatte børn 12 Skole-hjemsamarbejde 14 Sunde
Læs merePartnerskab for Tingbjerg
BILAG 1 Partnerskab for Tingbjerg Aftale om Partnerskab for Tingbjerg Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP-København, FSB, SAB samt Tingbjerg Fællesråd indgår med denne aftale et forpligtende Partnerskab
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereHeldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling
Heldagsskolen en udfordrende ramme om børn og unges læring og udvikling Dette notat udgør det fælles pædagogiske arbejdsgrundlag for Københavns Kommunes 3 heldagsskoler. Notatet er rammesættende og forpligtende
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs merePejlemærker og mål for Fritidscentre (25) år
Børne- og Ungdomsforvaltningen Pejlemærker og mål for Fritidscentre 14-17 (25) år I københavnske fritidsinstitutioner og fritidscentre tilbydes børn og unge både et udfordrende læringsmiljø og et indholdsrigt
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af social kontrol og øget demokratisering Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereFuresø Kommunes Integrationspolitik
Furesø Kommunes Integrationspolitik INDLEDNING Furesø Kommunes integrationspolitik skal skabe de optimale betingelser for, at kommunens etniske minoritetsborgere kan være en del af samfundets økonomiske,
Læs mereSERVICESTRATEGI
SERVICESTRATEGI 2006-2009 SERVICESTRATEGI 2006-2009 KØBENHAVNS KOMMUNE DECEMBER 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 7 DET KLOGE KØBENHAVN 9 FAGLIGHED FOR ALLE 9 RENOVERING AF SKOLER 13 DET OMSORGSFULDE KØBENHAVN
Læs mereIntegrationspolitik. Furesø Kommune
Integrationspolitik Furesø Kommune Udkast til behandling på udvalgsmøder september 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Kommunens syn på integration 3 Vision for integrationsområdet 3 Sundhedstjenesten
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...
Læs mereInklusionsredegørelse Børne- og Ungdomsudvalget 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 15-05-2013 Inklusionsredegørelse Børne- og Ungdomsudvalget 2013 Indsatserne medtaget i denne redegørelse understøtter kommunens
Læs merePOLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD UDKAST
POLITIK POLITIK FOR BØRN OG FAMILIERS VELFÆRD indledning I Thisted Kommune udarbejdes styringsdokumenter ud fra dette begrebshierarki Hvad er en politik? Kommunalbestyrelsen fastsætter, fordeler og prioriterer,
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mere1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse af børn og unge udenfor hjemmet, foranstaltninger
Bevillingsområde 30.46 Forebyggelse/anbringelse af børn og unge uden for hjemmet Udvalg Børne- og Skoleudvalget 1. Beskrivelse af opgaver Området omfatter kommunens aktiviteter i forbindelse med anbringelse
Læs mereHolbæk Kommunes. ungepolitik
Holbæk Kommunes Børneog ungepolitik Indhold Forord... side 3 Udfordringerne... side 4 En samlet børne- og ungepolitik... side 5 Et fælles børnesyn... side 6 De fire udviklingsområder... side 7 Udviklingsområde
Læs mereTingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale
Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereFolkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med
Stærke skoler! Folkeskolen er den vigtigste institution i det københavnske velfærdssamfund. Kun med en stærk folkeskole kan vi bygge et stærkt samfund. Kun ved at bygge videre på den pædagogiske indsats
Læs mereBørne- og Ungepolitik i Rudersdal
Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,
Læs mereDet fejlskøn betyder at vi i nu står overfor en stor sparerunde. For Radikale Venstre er det vigtigt at velfærden til borgerne berøres mindst muligt!
Budgettale Radikale Venstre i Aarhus 2018 Den opgave vi sidder med i dag ville vi helst være fri for. Men vi er selvfølgelig klar til at tage ansvar. Det er vores ansvar som politikere at skabe balance
Læs mereBørn og Unge - Budgetforliget
- Budgetforliget 2017-2020 Børn og Unge Alle tal i mio. kr. Formål - Driftsbevillinger Indsats B2017 B2018 B2019 B2020 Proces Flere investeringer i vores børn og unge Vi vil investere i børns og unges
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereDet åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer
Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...
Læs mereINDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2
INDSATS MED FOKUS PÅ LOKALE AKTIVITETER Pakke 2 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Pakke nr. 2 Indsats med fokus på lokale aktiviteter Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af:
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Indre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen
Læs mereErfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereGladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet
Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK. Børne- og ungepolitik
Børne- og ungepolitik 2018-2022 1 Indledning Formålet med Rebild Kommunes Børne- og Ungepolitik er, at alle børn og unge skal have et godt liv, hvor de opbygger de kompetencer, der efterspørges i fremtidens
Læs mereStrategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Læs mereUDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE
UDFORDRINGER TIL ALLE & UDDANNELSE FOR FLERE Hermed præsenteres et oplæg om folkeskole og dagtilbud (0 16 årige) i Viborg Kommune. Oplægget er udarbejdet af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereBØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET
2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs mere23-01-2015. Til BUU. Afrapportering af status på ungdomsklubområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ungdom NOTAT Til BUU 23-01-2015 Afrapportering af status på ungdomsklubområdet Baggrund Forvaltningen fremlægger i dette notat status for udviklingen på
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mere.Bilag 1. De lovgivningsmæssige rammer for det obligatoriske læringstilbud og udmøntningen i København
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 26. april 2019.Bilag 1. De lovgivningsmæssige rammer for det obligatoriske læringstilbud og udmøntningen i København I dette notat
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereVejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner
Vejledning, skabelon og mål til udarbejdelse af klubbydelsplaner Denne vejledning er ment som en hjælp til udarbejdelsen af klubbydelsplanen gældende fra januar 2014 til januar 2016. Målgruppen for arbejdet
Læs mere29. august Sagsnr Til BUU: Beskrivelse af mulige tiltag i fbm bandekonflikten. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 29. august 2017 Til BUU: Beskrivelse af mulige tiltag i fbm bandekonflikten Sagsnr. 2017-0295457 Dokumentnr. 2017-0295457-2 Forebyggende
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereBilag 1 - Opsamling på dialogproces
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 19. juni 2019 Bilag 1 - Opsamling på dialogproces BUU den 26. september 2018: Temadrøftelse om greb
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereIntegrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune
Integrationspolitik for Vesthimmerlands Kommune 2 Forord I Vesthimmerlands Kommune betragter vi det som et fælles ansvar og en fælles opgave at skabe et inkluderende samfund med gode rammer for aktive
Læs mereIdræt og motion til alle københavnere
Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn
Læs mereKommunale midler Varige 25,2 22,4* 20,3* Kommunale midler Tidsbegrænsede 15,4 7,8 3,1. Statslige midler Tidsbegrænsede** 18,5 8,6 8,6
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 21. marts 2018 ag 1: BUU temadrøftelse om kompetenceudvikling den 4. april 2018 1. Baggrund Med henblik
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Besvarelse af SOU samrådsspørgsmål T Dato /
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereIshøj Kommunes børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune
s børnepolitik Politisk besluttet del Ishøj Kommune Dette er et uddrag af den samlede Børnepolitik indeholdende de fem temaer, der er opstillet mål for: Tema: Sundhed... 3 Tema: Fysiske rammer... 4 Tema:
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereIndstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik
Læs mereMINDRE KRIMINALITET. Dette udspil indeholder 23 forslag, der skal bringe os videre i retning af et København med endnu mindre kriminalitet.
MINDRE KRIMINALITET København er vores by. Det er ikke bandernes by. Det er ikke de kriminelles by. Københavns borgere skal trygt kunne færdes i gaderne og opholde sig i deres hjem. Her bor vi! Og det
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination August 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE 2 Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier
Læs mereInitiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder
Initiativ 1 Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder Titel Forslagets formål Obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder For mange børn i udsatte boligområder lever
Læs mereUDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Læs mereMål og Midler Dagtilbud
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereUndervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016
Undervisnings- og Børneudvalget Plan for opfølgning på politikker i 2016 Politikområde 6: SUNDHEDSFREMME og FOREBYGGELSE Sundhedspolitik (tværgående) Sundhedsplejen tilbud til småbørnsfamilier Sundhedsplejen
Læs mereSkolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016
Skolepolitik Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 National baggrund for Dragør Kommunes skolepolitik Vision Mål for Dragør skolevæsen Prioriteter for skolevæsenet Lokal sammenhængskraft
Læs mereSprog- og læsepolitik
Sprogog læsepolitik d Forord Forord Forord Vores sprog er adgangsbilletten til at tage del i livet. Vi har brug for at magte talesproget, og talesproget er en vigtig forudsætning for en god læse- og skriveudvikling.
Læs mereMålsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune
Målsætninger for Børne og ungeområdet i Frederikssund Kommune Den 21. juni 17 godkendte Byrådet i Frederikssund Kommune en revideret Børne- og ungepolitik. Børneog ungepolitikken er gældende fra 17-21
Læs mereBørne- og skolepolitikkens indsatshus
Børne- og skolepolitikkens indsatshus De 4 indsatsområder Indsatsområderne tager afsæt i større udfordringer, der bedst løses i samarbejde mellem flere parter, eller som har særlig faglig eller politisk
Læs mereHandleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016
Handleplan 2016: Bekæmpelse af diskrimination Februar 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen 3. kontor - Erhverv, Integration og Ligebehandling 2 HANDLEPLAN 2016: BEKÆMPELSE
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereHvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov
Hvorfor kan de ikke bare opføre sig ordentligt? - Om indsatsen over for utilpassede børn og unge i Fredensborg Kommune v/ direktør Ulla Agerskov 1 Fakta om Fredensborg Kommune Der bor ca. 40.000 borgere
Læs mereVarde Kommunes Rusmiddelstrategi
Varde Kommunes Rusmiddelstrategi Indledning Varde Kommune ønsker med denne Rusmiddelstrategi at sætte fokus på brug og misbrug af både alkohol og illegale rusmidler. Brug og misbrug af alkohol og illegale
Læs merePå martsmødet i BSU skal planerne fremlægges og skolelederne har hver max 5 minutter til at sætte ord på deres skoleplan.
Skoleplan Skolerne skal udarbejde en skoleplan, der beskriver, hvordan de vil implementere skolereformen i praksis. I skoleplanen skelnes der mellem hvad der er implementeret pr. 1. august 2014, når lovens
Læs mereNy velfærd på Børne- og Ungeområdet
Ny velfærd på Børne- og Ungeområdet Byrådet har ultimo 2011 taget hul på drøftelserne af de aktuelle velfærdsudfordringer, og hvordan vi håndterer dem her i Køge. Afsættet er blevet den fælles overordnede
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for SFO. Special Fritteren
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Special Fritteren Indledning Pr. 1. august 2009 trådte Bekendtgørelse om krav til indholdet af mål- og indholdsbeskrivelse for skole-fritidsordninger i kraft 1. Dette
Læs merePlan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet
Plan for en sammenhængende indsats overfor ungdomskriminalitet 1 Plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, har Vesthimmerlands Kommune
Læs mereHeibergskolen november 2018
Heibergskolen november 2018 Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlaget beskriver den ledelse vi ønsker, der arbejdes med på Heibergskolen. Skolens pædagogiske ledelse består af en skoleleder og en souschef, derudover
Læs mereKommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse
Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i
Læs mereMål og Midler Klubber
Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereOplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 20. juni 2018
Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 20. juni 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for hvert
Læs mereNOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Ledelsessekretariatet NOTAT Grundlag for Børne- og Ungdomsudvalgets arbejde 07-03-2014 Indledning: Et nyt Børne- og Ungdomsudvalg er ved årsskiftet gået
Læs mereUrolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning
Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen Socialforvaltningen Børne- og Ungdomsforvaltningen SSP-Sekretariatet Urolige områder i København 3. kvartal 2011 sammenfatning København Uddybende læsevejledning
Læs mereMålgruppen for den fremadrettede indsats, er børn og unge fra 5. til 10. klasse samt deres forældre.
Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen 2009 Indledning Formålet med at opdatere den eksisterende handleplan er at sikre, at indsatsten lever op til krav og forventninger, der
Læs merePolitik for mad, måltider og bevægelse
Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden
Læs mereNOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:
NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereKender du folkeskolerne i Brønshøj?
2700 Kender du folkeskolerne i Brønshøj? folkeskolerne er bydelens hjerte Hvad var vores bydel uden det daglige mylder af skolebørn og forældre på vej til den lokale skole og uden de mange fritids- og
Læs mereTryghedsindekset måler seks former for kriminalitet (vold og trusler om vold, indbrud, tyveri, narkotika, hærværk, chikane), og måler tre forhold:
Effektvurdering og afrapportering: Hotspot Ydre Nørrebro I det følgende gennemgås status for den overordnede udfordring om utryghed samt de tre specifikke udfordringer, der indgår i effektvurderingen af
Læs mereSammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune
Sammenhængende børnepolitik for Fanø Kommune Vedtaget af Fanø Byråd den xx Vision På Fanø prioriterer vi det gode børneliv, og alle børn og unge skal opleve, at de kan leve et trygt og sundt liv baseret
Læs mereBilag 1: Bæredygtighedsplan status på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens indsatser 2018
Bilag 1: Bæredygtighedsplan 2017-20 - status på Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens indsatser 2018 Strategisk fokus nr. Handling nr. Interessenter Økonomi Effektønske Status-indikator Handling - status
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen (BKF)
Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) Skolestarten som en del af en større sammenhæng i kommunen Baggrund Regeringen har nedsat et skolestartudvalg, der i februar 2006 har afgivet rapport En god skolestart.
Læs mereKapacitetsopbygningen kommer alle børn til gavn og er særlig god for de tosprogede.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 6 veje til bedre integration Udvalget har på baggrund af temadrøftelsen ønsket en handleplan for,
Læs mereEN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE FAGLIGHED OG TRIVSEL LEG OG LÆRING FØLGES AD
EN GOD SKOLESTART TINGBJERG SKOLE GODE FACILITETER FAGLIGHED OG TRIVSEL SKOLENS VISION Skolen hvor hvert barn, gennem læring og trivsel, udvikler sig i et trygt og mangfoldigt fællesskab. Her danner barnet
Læs merePrincipper for støtte til børn og unge og deres familier
Principper for støtte til børn og unge og deres familier Indledning På de kommende sider kan du læse hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen yder støtte til
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mere