CELLEN & ENERGIOMSÆTNING. - grunduddannelsen FITNESS INSTITUTE CELLEN OG ENERGIOMSÆTNING

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "CELLEN & ENERGIOMSÆTNING. - grunduddannelsen FITNESS INSTITUTE CELLEN OG ENERGIOMSÆTNING"

Transkript

1 CELLEN & ENERGIOMSÆTNING - grunduddannelsen 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Cellen og energiomsætning 3 Introduktion 3 Fysiologi 3 Niveauer 3 Cellen 4 Cellens fysiologi og opbygning 5 Cellemembranen 6 Cellevæsken 6 Cellekernen 7 Endoplasmatisk reticulum 7 Mitokondrierne 8 Stofskiftet 8 Homeostase 9 Væv og organer 9 Enzymer 10 Hormoner 11 Fysiologisk adaptation 11 Opsummering 12 Stikord 13 Energiomsætning 14 Introduktion 14 Energi og arbejde 14 Energigivende næringsstoffer 15 Fedt 15 Kulhydrat 16 Protein 16 ATP 17 Processer, der danner ATP 18 Aerobe processer 18 Anaerobe processer 19 Hvornår foregår de aerobe og anerobe processer? 20 Opsummering 21 Stikord 22 CELLEN OG ENERGIOMSÆTNING INTRODUKTION Dette kapitel vil være inddelt i to sektioner henholdsvis cellen og energiomsætning, og der vil derfor forekomme opsummerende stikord undervejs i kapitlet. FYSIOLOGI Fysiologi beskæftiger sig med, hvordan levende organismer/kroppen fungerer. Fysiologi er basis for at forstå, hvordan kroppen reagerer i hvile og ved træning, og derfor bør træning struktureres og udføres på baggrund af fysiologisk viden. Den bedst mulige vejledning til kunder, klienter og holddeltagere kræver grundlæggende indsigt i den menneskelige fysiologi og kendskab til, hvordan kroppen fungerer. Formålet med dette kapitel er, at der opnås generel viden om fysiologien - og i særlig grad forståelse for træningsfysiologi. NIVEAUER Kroppen er kompleks og kan observeres i mere eller mindre detaljerede grader. Helt nede fra de enkelte atomer til hvordan systemer samarbejder for at holde kroppen i live. I biologisk sammenhæng skelnes mellem flere niveauer: Atomart niveau: Det mest detaljerede niveau, som beskæftiger sig med individuelle atomer og ioner. Molekylært niveau: Niveauet, hvor atomerne samles til forskellige molekyler. Et molekyle består af to eller flere atomer, der er bundet sammen via elektriske og kemiske bindinger. Både protein, kulhydrat og fedt er eksempelvis molekyler. Cellulært niveau: Det laveste niveau for levende enheder, hvilket betyder at molekyler og atomer ikke kan betragtes som levende. En celle består af tusinder af sammensatte molekyler. Nogle organismer består kun af én celle, eksempelvis bakterier, mens planter, dyr og mennesker har mange og flere forskellige celletyper. Vævsniveau: Dette niveau er lidt mere kompliceret, da væv er dannet af forskellige celler, der samles om at udføre en fælles funktion. Der følger mere om væv senere i dette kapitel. 2 3

3 Organ niveau: Et organ består af mindst 2 forskellige vævstyper, der udfører en fælles funktion. Eksempler på organer er f.eks. hjertet, huden og hjernen. Organsystemisk niveau: Niveauet, hvor flere organer fungerer sammen for at opfylde større fysiologiske behov. F.eks. det gastrointestinale system, der både sørger for at nedbryde føde til mindre enheder, optage elementer med næringsindhold og frasortere det ubrugelige. CELLENS FYSIOLOGI OG OPBYGNING Cellernes forskellige udseende og opbygning er påvirket af cellens type og cellens funktion. Trods dette har alle celler lighedstræk: Alle celler har en cellemembran, et endoplasmatisk retikulum, cellevæske, mitokondrier og på et eller andet tidspunkt i dens levetid har den én eller flere cellekerner. Disse organeller forklares på næste side. Organisme niveau: Niveauet for det levende væsen. Når alt er omfattet fra celle til organsystemer, er det en organisme. I denne kontekst defineres organisme som en levende enhed, der opretholder sin egen eksistens. I teksten skiftes mellem de forskellige niveauer for at give en forståelse af, hvordan hele organismen fungerer. Vi starter på cellulært niveau. CELLEN Alle organismer består af én eller flere celler. Mennesket har mange trillioner celler af varierende størrelse med forskellige funktioner. Cellen er den mindste levende enhed, og da den ikke kan ses med det blotte øje, må den observeres ved hjælp af mikroskop. Trods dens lille størrelse har cellen stor betydning for forståelsen af, hvordan kroppen reagerer. Der findes forskellige celletyper med hver deres funktion, men fælles for cellerne er deres evne til at tilpasse sig omstændighederne, og det er den adaptation, der viser sig i udbyttet af træning. Et organel er cellens svar på et organ og i følgende afsnit beskrives cellens forskellige organeller. Eksempler på organeller er cellekernen og mitokondrier. Inde i cellen findes en masse forskellige enheder, som har hver deres funktion. Disse enheder som er i cellen, kaldes for organeller. På næste side kan du se en illustration af en celle med forskellige organeller indeni. Figur 1.1: Cellen 4 5

4 CELLEMEMBRANEN Yderst består cellen af en membran, der er sammensat af forskellige fedtstoffer. En membran er en selektiv barriere, der tillader fri passage af bestemte molekyler, mens andre tilbageholdes. Man kan se det som en væg med små huller i. Membranen gør det muligt at kontrollere, hvilke stoffer der transporteres ind og ud af cellen. På den måde kan cellen opretholde en bestemt stofkoncentration og udføre de kemiske reaktioner, der kræver disse forhold. I membranen sidder forskellige typer proteiner, som alle har hver deres specifikke opgave i forhold til at transportere molekyler ind eller ud af cellen. CELLEKERNEN På et eller andet tidspunkt i cellens livscyklus har den én eller flere cellekerner. Kernen (lilla) er vigtig, fordi den rummer arvematerialet i form af gener. I mikroskopet optræder kernen som en oval struktur med sin egen membran, og ligesom cellens ydre membran beskytter den kernens indhold fra det omkringliggende miljø. Gener indeholder information om, hvordan cellens forskellige proteiner bygges. Når et gen er aktivt, vil cellen producere det protein, som genet koder for. Kroppen har forskellige metoder til at regulere aktivteten i et bestemt gen. Reguleringen er kompliceret og gennemgås ikke nærmere her. Kort kan dog noteres, at cellekernen sætter gang i produktionen af eksempelvis nye organeller i resten af cellen. Figur 1.2: Cellens membran Figur 1.3: Cellekernen (lilla), endoplasmatisk reticulum (blå), mitokondrier (rød) CELLEVÆSKEN I gennemsnit udgøres 55% af menneskets kropsvægt af væske, hvoraf omtrent 2/3 befinder sig inde i cellerne. Cellevæsken indeholder forskellige molekyler og enzymer, som cellen bruger til at udføre stofskiftet. Enzymer er proteiner, som hjælper med at øge hastigheden af en reaktion. Det kunne være at nedbryde kulhydrat, protein og fedt i tarmen. ENDOPLASMATISK RETICULUM Endoplasmatisk reticulum (blå) betyder egentligt netværk i cellevæsken og er et stort rørsystem, der ligger tæt på cellens kerne. Det endoplasmatiske reticulum fungerer som en slags fabrik for cellen og det er her cellen konstruerer proteiner, fedtmolekyler og kulhydrater. De celler, der producerer store mængder proteiner f.eks. kirtelceller, har et stort og veludviklet endoplasmatisk reticulum. 6 7

5 MITOKONDRIERNE Mitokondrierne (rød) er cellens kraftværk, da det er her næringsstofferne forbrændes. En stor del af energien, som cellen skal bruge til energikrævende processer, leveres af mitokondrierne. Antallet af mitokondrier varierer fra celle til celle, og celler med et stort energibehov indeholder ofte flere tusinde mitokondrier. Mitokondriet illustreres ofte som et bønneformet element inde i cellen. Inde i mitokondriet findes en masse enzymer, som hjælper med at nedbryde eksempelvis fedt. Når der tales om at forbedre ens kondition ligger en del af forklaringen i, at vi får både flere og større mitokondrier, således at vi kan levere mere energi til den pågældende celle. Figur 1.4: Mitokondrie STOFSKIFTET Alle kroppens trillioner af celler kræver energi for at fungere. Dette energiforbrug kaldes stofskiftet. Lidt forsimplet er cellernes overordnede funktion at vedligeholde organismen og sikre dens overlevelse. Dette gør cellen ved hjælp af forskellige kemiske reaktioner, som samlet set kaldes stofskiftet eller metabolismen. Stofskiftet kan opdeles i to processer: De katabole processer: Hvor molekyler nedbrydes. De anabole processer: Hvor nye molekyler opbygges. I de katabole processer nedbrydes molekyler for at frigive energi til cellen. Energien kan cellen så benytte i de anabole processer eller i forbindelse med andet energikrævende arbejde, f.eks. muskelbevægelse. I afsnittet om energi vil de forskellige katabole processer uddybes. En anabol proces inkluderer opbygning af nyt væv og reparation af skadet væv. Det er vigtige processer, da alle anatomiske strukturer består af celler og de proteiner cellerne producerer. Anabole processer omfatter også lagring af energi som f.eks. opbygningen af fedtdepoter eller glykogenlagre i lever og muskler. Anabole steroider har fået deres navn fordi de bl.a. øger nydannelsen af proteiner i muskelcellerne, hvilket gør musklerne større og stærkere. HOMEOSTASE For at stofskifteprocesserne kan forløbe med en tilpas hastighed kræves et specielt miljø. Temperatur, surhedsgrad, væskemængde og stofkoncentration i cellen og kroppen skal ligge indenfor bestemte niveauer. Cellen og kroppen forsøger aktivt at opretholde et konstant internt miljø, der falder indenfor de tidligere nævnte rammer. Dette fænomen kaldes homeostase. Eksempelvis hjælper organer som nyrerne med til at tilpasse blodets vand- og stofkoncentration og bugspytkirtlen hjælper med til at opretholde et optimalt blodsukkerniveau. Homeostase er vigtigt, fordi en afvigelse fra kroppens normale tilstand kan føre til nedsat præstation og sygdom. Dette ses bl.a. ved dehydrering. VÆV OG ORGANER Et væv består som tidligere nævnt af forskellige celletyper, der har en fælles funktion. Hos mennesker og dyr er der fire grundlæggende vævstyper: Epithelvæv: Et væv bestående af meget tætsiddende celler som både kan udskille og optage stoffer. Vævet kan også have en beskyttende funktion. Epithelvæv findes på alle kroppens overflader, hvilket vil sige hud, øjne, tarm med flere. 8 9

6 Bindevæv: Modsat epithelvæv har bindevævscellerne stor afstand til hinanden. Mellem cellerne findes tråde af proteiner og mineraler, som cellerne selv danner. Det er disse tråde, der giver bindevævet struktur. Bruskvæv og senevæv er eksempler på undergrupper af bindevæv. Nervevæv: Der findes to typer af celler i nervevævet. Nerveceller, der sender elektrokemiske signaler via deres lange udløbere samt støtteceller, der beskytter og leverer næring til nervecellerne. Nervevævets opgave er hurtig kommunikation mellem forskellige kropsdele. Nervesystemet beskrives i andet kapitel. Muskelvæv: Cellerne i muskelvævet indeholder mange bevægelige proteiner, der kan trække cellen sammen. Der er tre varianter af muskelvæv: glat muskelvæv, hjertemuskelvæv og skeletmuskelvæv. Alt, hvad der kan bevæge sig i kroppen, indeholder muskelvæv. ENZYMER Nogle kemiske reaktioner forløber over mange år, men hvis reaktionen er livsnødvendig for cellen, skal cellen kunne øge reaktionshastigheden for at overleve. Til dette formål kan cellen producere specielle proteiner kaldet enzymer. Et enzym øger hastigheden af kemiske reaktioner såsom nedbrydning af næringsstoffer. Enzymer i spyttet og mavesækken hjælper eksempelvis med at nedbryde næringsstoffer, så de kan optages i tarmsystemet. I mitokondrierne findes enzymer, der øger hastigheden for næringsstoffernes forbrænding og omdannelse til energirige stoffer. Desuden indeholder mange opvaskeprodukter eksempelvis enzymer, der nedbryder fedt. Du har nok hørt udtrykket opvaskemiddel med aktive enzymer. HORMONER Et hormon er et signalstof, der udskilles af væv og som transporteres rundt i kroppen via blodbanen, for på den måde at kunne nå ud til en stor del af kroppens celler. Hormoner kan både være proteiner og fedtstoffer og har derfor meget forskellige virkninger og virkningsveje på kroppen. Hormoner kan påvirke cellen, fordi de binder til modtagerproteiner. Disse proteiner findes på cellemembranen eller inde i cellekernen, og når de binder et hormon til sig, sker der ofte en ændring i cellens aktivitet. FYSIOLOGISK ADAPTATION En særlig egenskab hos levende organismer er, at de kan tilpasse sig det omkringliggende miljø ved at foretage fysiologiske ændringer på cellulært niveau. Tilpasning kaldes adaptation. I relation til træning er her eksempler: Begynder man at styrketræne ved at løfte tunge belastninger, opstår der et fysiologisk behov for øget vævsstyrke. For at imødekomme behovet for mere styrke og især relateret til øget muskelstyrke optimerer nervecellerne deres forbindelser ved at signalerne til muskelcellerne bliver øget i antal pr. sekund. Derved kommer der en større aktivitet i musklerne. Muskelcellerne vokser i størrelse, fordi proteinindholdet øges og samlet set gør ændringerne i muskelcellernes størrelse og nervesystemets aktivitet musklen i stand til at trække sig sammen med en større kraft, hvilket betyder øget styrke. Begynder man at løbe, og især med et højt tempo, opstår et øget iltbehov i de arbejdende muskler. For at imødekomme dette øgede iltbehov på sigt sker der en række adaptationer, som medfører en større iltmængde til musklerne. Bl.a. øget blodmængde, flere små blodårer og en styrkelse af hjertemuskelcellerne, så de kan trække sig kraftigere sammen, og derved sende mere iltholdigt blod rundt i kroppen. Adaptationer kan også handle om besparelse i de situationer, hvor forandringerne i 10 11

7 omgivelserne stiller mindre krav til kroppen. Et eksempel kunne være: Ophører man med at dyrke styrketræning, så vil den opbyggede muskelmasse mindskes. Behovet for stor muskulatur er forsvundet (da man ikke træner længere), og de ressourcer det krævede at opretholde muskelproteinerne kan undlades. Det sparer energi. For at adaptation kan opstå, kræver det tilstedeværelse af et stimulus. I eksemplet med styrketræning var stimulus kraftpåvirkningen fra de tunge vægte. Set i et bredere perspektiv kan træning beskrives som det stimulus, der fører til adaptation. Ifølge adaptationsteorien skal følgende være til stede for at adaptation bliver ved med at forekomme: Overload: Stimulus skal være større end tidligere Repetition: Stimulus skal gentages enten i tid eller i frekvens I praksis betyder det at man skal træne hårdere, længere eller oftere, jo bedre træningstilstand man er i. OPSUMMERING Cellerne er de byggesten, der udgør levende organismer. Celler indeholder blandt andet en cellekerne, enzymer og mitokondrier. Stofskiftet dækker over de kemiske processer, som cellerne udfører for at fungere. De kan overordnet inddeles i opbyggende (anabole) processer og nedbrydende (katabole) processer. En undergruppe af stofskiftet er homeostasen, der udgør de processer, der har med opretholdelse af kroppens indre miljø at gøre. Væv er strukturerede celler, og kroppens organer består af forskellige væv. Der er fire vævstyper: Epithelvæv, bindevæv, muskelvæv og nervevæv. Dit primære fokus bør være på bindevæv, muskelvæv samt nervevæv. STIKORD Celle: Cellemembran: Cellevæske: Endoplasmatisk reticulum: Mitokondrie: Cellekernen: Væv: Organ: Enzym: Stofskiftet: Anabol: Katabol: Homeostase: Adaptation: Stimulus: Den mindste levende enhed. Den fedtstofvæg, der afgrænser cellen og som beskytter cellens kerne og organeller. Væske, der indeholder cellens organeller, forskellige enzymer og molekyler. Et organel, hvor cellen producerer proteiner, fedtstof og kulhydrat. Organellet, hvor cellen forbrænder næringsstoffer og udvikler energi. Det organel, hvor cellens gener opbevares og nye proteiners opbygning igangsættes. Et kompleks af celler som sidder sammen med fælles funktion En samling af væv med fælles funktion. Eksempelvis hjertet og lunger. Et katalysatorstof, der hjælper processer med at forløbe hurtigere. Alle de kemiske processer, der er med til at holde kroppen i live. En energikrævende proces, der samler molekyler (opbyggende) En energifrigivende proces, der splitter molekyler (nedbrydende) Fysiologiske processer, der er med til at opretholde et konstant indre miljø både i cellen og i hele kroppen. Tilpasning til omgivelserne. En stressfaktor eller påvirkning

8 ENERGIOMSÆTNING INTRODUKTION I dette afsnit gennemgås kroppens energiomsætning. For at forstå, hvad der sker med kroppen når man bevæger sig, kræver det viden om hvor cellen får energi fra og hvordan den udvinder og bruger denne energi. ENERGI OG ARBEJDE Begrebet energi anvendes i mange forskellige sammenhænge. Det kan være svært at forstå begrebet, fordi energi ikke er noget visuelt. I denne sammenhæng er definitionen på energi evnen til at udføre et arbejde. Fysiologisk arbejde er altid processer, der kræver energi og i forrige afsnit fremgik det, at katabole processer er kemiske reaktioner, der frigiver energi til cellerne. Derfor er der altid en katabol, altså en energifrigivende proces, før den energikrævende proces. Med arbejde menes bevægelse. Eksempler på fysiologisk arbejde, som kræver energi, kunne være: Anabole processer: En anabol proces er f.eks. proteinsyntese (nydannelse af proteiner, som sker hele tiden), men også generel muskelopbygning. Bevægelse: Bevægelse kræver energi. Når kroppen skal udføre bevægelse, kræver det at flere tusinde muskelceller aktiveres og det betyder, at kroppen er nødt til at bruge af energidepoterne, når den skal bevæge sig meget. I kapitlet om muskelfysiologi forklares mere om bevægelser. Kommunikation: Da organismen består af mange celler, er det vigtigt at disse kan koordinere deres aktivitet med hinanden. De fleste celler er i stand til at kommunikere med de nærtliggende celler - men cellerne fra øjet kan ikke umiddelbart kommunikere med cellerne i foden uden hjælp. Derfor har organismen et særligt kommunikationssystem, der består af f.eks. nerveceller, som samlet set kaldes nervesystemet. I sidste kapitel forklares dette. Arbejde og energi angives i samme enheder og ofte bruges watt eller joule. Fødevarers energiindhold opgives ofte også i kalorier (kcal) og på meget træningsudstyr i fitnesscenteret opgives kalorier for den udførte arbejdsmængde. Dette vil altså sige at man forbruger energi (målt i kalorier), når man bevæger sig og man får energi (målt i kalorier), når man spiser og drikker. ENERGIGIVENDE NÆRINGSSTOFFER For at overleve skal kroppen bruge næringsstoffer. Nogle næringsstoffer er essentielle, fordi kroppen ikke selv kan producere det stofferne indeholder, selvom indholdet er vigtige komponenter i stofskiftet bl.a. mineraler og vitaminer. Andre næringsstoffer indeholder energi, som cellerne udnytter til at udføre arbejde. I følgende afsnit gives en kort introduktion til de tre energigivende næringsstoffer, der er relevante for træningsfysiologi. Disse kaldes for makronæringsstofferne og er fedt, kulhydrat og protein. Der findes også alkohol, hvilket ligeledes har masser af energi i sig. FEDT Betegnelsen fedt dækker over en bredere gruppe af stoffer, der alle er uopløselige i vand. Fedt indeholder en stor energimængde (joule eller kcal) pr. gram, det er let at transportere rundt i blodet og det kan nemt opbevares i kroppens specielle fedtceller. Fedt beskytter vigtige organer, og det hjælper med at holde på varmen. Fedtet lagres i underhuden, i musklerne og mellem organerne. Fedt har ikke kun en funktion som fedtdepot, men udskiller også hormoner, som påvirker ens sult, og giver hjernen signal omkring kroppens energistatus. Nogle mennesker har ganske meget energi lagret i fedtdepoterne især i USA. EKSEMPLER PÅ FEDT-KILDER: Avocado, olier, nødder og kerner fra planteriget samt kød, mælkeprodukter og fed fisk fra dyreriget

9 KULHYDRAT Kulhydrater kan også kaldes sukkerstoffer. Kulhydrat fungerer primært som energikilde for kroppen og under højintensitetsarbejde er det særligt vigtigt. Kulhydrat deles i forskellige typer og den mest brugte enhed er glukose. Cellerne bruger glukose som energikilde, når kulhydrat skal forbrændes. I kroppen lagres glukose i lange kæder kaldet glykogen. Lageret af glykogen er størst i musklerne, mens leverens glykogenlager er lidt mindre. Nervesystemet og de røde blodlegemer bruger kulhydrat som eneste energikilde, og det er derfor vigtigt at kulhydratniveauet i blodet er forholdsvis konstant. Eksempler på kulhydrat-kilder: Kartofler, pasta, sukker, brød og frugt. Typisk kommer kulhydrat fra planteriget eller er beriget herfra. Eksempler på protein-kilder: Æg, kødprodukter, mælk, bønner og linser ATP Den energi, der er i næringsstofferne kan ikke umiddelbart udnyttes af cellerne. Energien overføres i stedet til stoffet ATP (Adenosin TriPhosphat) som medvirker i alle cellens energikrævende processer. ATP er opbygget af et adenosin-molekyle, hvortil der er bundet tre phosphatgrupper. Phosphatgrupperne holdes sammen af energirige bindinger og når bindingerne brydes i en katabol proces kaldet spaltning, frigives der energi. ATP spaltes som nedenstående formel illustrerer: PROTEIN Proteiner er store molekyler, der er sammensat af mindre enheder kaldet aminosyrer. Der findes 20 forskellige aminosyrer, og proteinerne i den menneskelige krop er opbygget af et eller andet antal aminosyrer. Ud af de 20 betegnes 9 aminosyrer som essentielle, fordi de er livsnødvendige for organismen. Kroppen kan ikke selv producere de essentielle og skal derfor have disse tilføres gennem kosten. Proteiner har flere funktioner i kroppen. I dyr og mennesker giver proteiner struktur til bindevæv og celler. Proteiner udgør en stor del af musklernes tørvægt, og det er proteinerne, der gør musklerne i stand til, at trække sig sammen. I kroppen findes der ikke noget decideret proteinlager, men ved reel mangel på næring kan kroppen nedbryde bl.a. muskler, hvorved der frigøres aminosyrer til blodbanen, som så forbrændes i cellerne. Proteiner har også mange andre funktioner som ikke nævnes her. ATP ADP + P + ENERGI Figur 1.5: Spaltning af ATP er en anaerob proces (bliver forklaret senere) I spaltning af ATP-molekylet frigives den ene phosphatgruppe (P) og tilbage er et adenosin molekyle med de resterende to bundne phosphatgrupper. Da der nu kun er to phosphat-molekyler på, kaldes det for Adenosin Di Phosphat (ADP). Det andet phosphat kan spaltes fra og så hedder det Adenosin Mono Phosphat. ATP skal konstant gendannes. Kroppen lagrer kun g ATP svarende til 4-5 sekunders hårdt arbejde. Kroppen forbruger dagligt en ATP-mængde på kg. At lagre så store mængder ATP ville ikke blot kræve meget plads - det ville også 16 17

10 bevirke en moderat øget kropsvægt. Cellerne kan derfor selv opfylde behovet for ATP ved at tilføre energi til ADP og P - lidt som et batteri, der genoplades. Hver gang cellerne nedbryder f.eks. glukose eller fedt, så genoplades ADP til ATP og ny energi ligger derved klar til at blive brugt. Processer, der danner ATP Dannelsen af ATP har to formål. For det første skal energi fra næringsstofferne flyttes til et molekyle, hvorfra cellerne kan anvende det. For det andet er der behov for at ATP gendannes, så kroppen ikke skal lagre det i større mængder. Gendannelsen af ATP sker gennem to processer. Fordelene og ulemperne ved de to processer beskrives i det følgende afsnit. De to processer hedder aerob og anaerob. Aerobe processer Den største mængde ATP gendannes vha. aerobe processer, som finder sted i cellens mitokondrier. Betegnelsen aerob betyder med ilt og beskriver dermed at processerne kræver ilt for at kunne ske. Iltkrævende processer kaldes også forbrændingsprocesser. Aerob ATP gendannelse kan opsummeres med formlen: Både fedt, kulhydrat og protein kan forbrændes gennem aerobe processer. Protein forbrændes i mindre grad. For hvert glukosemolekyle der forbrændes er udbyttet ATP. Når fedt forbrændes, varierer mængden af ATP i forhold til fedttypen. Fedtstof giver 147 ATP i udbytte. Det tager længere tid at nedbryde fedt end kulhydrat, så hvis man skal bruge energi hurtigt (som ved fysisk træning) nedsættes forbrændingen af fedt og øgning af kulhydrat relativt. Anaerobe processer Modsat aerobe processer der kræver ilt, sker en anaerob gendannelse af ATP uden ilt. Da ilt ikke indgår i processerne er det ikke forbrænding, men i stedet en spaltningsproces. Anaerob gendannelse af ATP foregår i cellevæsken og er dermed uafhængig af mitokondrierne. Der er både mælkesyreproducerende og ikke-mælkesyreproducerende anaerobe processer: Den mælkesyreproducerende proces for gendannelse kaldes glykolyse. I spaltningsprocessen bruges glukose som det eneste næringsstof og slutproduktet er mælkesyre. Glykolysen kan opsummeres således: ILT + NÆRINGSSTOF + ADP + P ATP + VAND + CO2 GLUKOSE + ADP + P ATP + MÆLKESYRE + VAND Figur 1.6. Den aerobe ATP gendannelse sker i mitokondrie under tilførsel af ilt og udskillelse af CO2. Figur 1.7 Glykolysen er anaerob og forløber uden for mitokondrie i cellens væske

11 Da glykolysen har færre reaktioner end aerobe processer sker den hurtigere, men til gengæld er udbyttet af ATP-gendannelse væsentligt mindre. Ikke-mælkesyreproducerende ATP-gendannelse er også en spaltningsproces, hvor spaltning af kreatinphosphat finder sted. Formlen for spaltning af kreatinphosphat er: CRP + ADP ATP + CR Reaktionen er simpel og forløber meget hurtigt. Udbyttet er 1 ATP for hvert spaltet kreatinphosphat. Muskelcellens lager af kreatinphosphat er lidt større end dens ATP-lager, hvilket betyder, at der er energi til 5-10 sekunders kontinuerligt hårdt fysisk arbejde, hvis den kun anvender kreatin-nedbrydning. Hvornår foregår de aerobe og anerobe processer? Begge energigivende processer forløber konstant, men cellens energibehov afgør, hvilken proces der er den dominerende. I situationer hvor energibehovet er stort, men varigheden kort, eksempelvis sprint, vægtløftning eller kuglestød, gendannes energi primært via anaerobe processer. Er energibehovet mindre, men varigheden længere overtager de aerobe processer gradvist. Allerede efter 2-3 minutters arbejde opfyldes energibehovet med en 50/50-fordeling mellem processerne, hvorefter gendannelsen af energi primært sker som aerobe processer. OPSUMMERING Energiforbrug defineres som evnen til at udføre arbejde. Arbejde dækker over de energikrævende processer, som cellen udfører. Arbejde opgives ofte i enhederne watt eller joule. Ifølge fysikkens love kan energi hverken skabes eller nedbrydes. Det kan derimod overføres fra en genstand til en anden. Når man udfører et energikrævende arbejde, så overfører man energi til omgivelserne i form af varme. For at kunne opretholde funktionen skal man erhverve sig ny energi ved at indtage næring. Energigivende næringsstoffer findes i den mad vi indtager. I dette afsnit blev næringsstofferne protein, kulhydrat og fedt gennemgået. Størstedelen af processerne i vores stofskifte og arbejde bruger molekylet ATP til at drive processen. ATP indeholder energirige bindinger, som kan spaltes så energien bliver frigivet og arbejde udført. Aerob proces er en forbrændingsproces, der udnytter enten fedt, kulhydrat eller protein. ATP-udbyttet er stort, men processerne forløber langsomt. Anaerob proces er en spaltningsproces, der udnytter glukose eller kreatinphosphat. Processen forgår hurtigt, men udbyttet pr. molekyle er ikke nær så stort. Gendannelsesprocessen af ATP kan anskues ud fra et økonomisk synspunkt. Kroppen vil gerne have et stort udbytte af ATP pr. energimolekyle, for at kunne mindske forbruget af lageret af næringsstoffer. Udføres et arbejde, hvor vævet har et lille energibehov, altså at arbejdet kan udføres i lang tid, så vil de aerobe processer dominere. Er arbejdet derimod hårdt og kræver store energimængder hurtigt, så går kroppen på kompromis med ATP-udbyttet pr. molekyle og sørger i stedet for at få dannet store mængder af ATP hurtigt

12 STIKORD Energi: Arbejde: Næringsstof: Aminosyrer: Protein: Kulhydrat: Glukolyse: Kreatinphosphat: Fedt: ATP: Evnen til at udføre arbejde. Energikrævende processer, som gør cellerne i stand til at opretholde homeostase og stofskifte. Muskelkontraktion betegnes som arbejde. Stoffer som er essentielle for stofskiftet og homeostasen. Bl.a. de energigivende næringsstoffer. De mindre enheder, som proteiner er opbygget af. Molekyler, der har mange funktioner i kroppen. De fungerer både som strukturelle elementer, men nogle proteiner sørger også for, at vores krop kan udføre bevægelse (proteiner i musklen). Energikilde, der bruges ved arbejde af højere intensitet. Gendannelsen af ATP Let mobiliserbar, men lille, energireserve Næringsstof, der opløses dårligt i vand. Giver et stort energiudbytte pr. molekyle. Forbrændes især ved arbejde med lavere intensitet. Stof med energirige bindinger, som cellerne bruger til at udføre arbejde. Fitness Institute. Gothersgade 8, 1. sal København K. Telefon hd@fitness-institute.dk. CVR. nr

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5)

Energiomsætning (Kap. 5) Musklernes energiomsætning. Musklernes energiomsætning. Energiomsætning (Kap 5) Energiomsætning (Kap. 5) Indledende om musklens energiomsætning. ATP Energi til musklens motor. De anaerobe processer. De aerobe processer. Forskellige ion-pumper i muskelcellen. Musklernes energiomsætning.

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov

Sundhed. Energigivende stoffer. Program. Kroppens behov Protein Kulhydrat Fedt Alkohol Kostberegning. Kroppens behov Sundhed Energigivende stoffer Program Kroppens behov Protein Alkohol Kostberegning Kroppens behov 1 Kroppens behov Kroppen har brug for energi for at kunne fungerer. Kroppen får energi igennem den mad

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn

Stofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation

Læs mere

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form

Kost og Træning. Kathrine Roug God Form Kost og Træning Hvor meget skal jeg spise? Hvorfor skal jeg spise? Hvornår skal jeg spise? Hvad skal jeg spise? For at få det optimale ud af min træning Dagens program Indledning Energibehov: vægttab eller

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Udnyt kostens energi optimalt

Udnyt kostens energi optimalt Udnyt kostens energi optimalt Af Fitnews.dk - tirsdag 16. juli, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/udnyt-kostens-energi-optimalt/ Når vi spiser, får vi energi fra vores fødevarer i teorien i hvert fald.

Læs mere

Menneskets væskefaser

Menneskets væskefaser Menneskets væskefaser Mennesket består af ca. 60% væske (vand) Overordnet opdelt i to: Ekstracellulærvæske og intracellulærvæske Ekstracellulærvæske udgør ca. 1/3 Interstitielvæske: Væske der ligger mellem

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen

Blodsukker og energi. Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen Blodsukker og energi Umahro Cadogan Sundhedsrevolutionær-uddannelsen 1 Blodsukker Blodsukker er mængden af sukkerstoffet glukose i blodbanen Den primære energikilde for de fleste mennesker i moderne samfund

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl

Sundheds CVU Nordjylland. INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06S D. 16. januar 2007 kl. 09.00 13.00 1 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Vores celler har mange forskellige funktioner, som varetages af forskellige organeller

Læs mere

At gå til Prøver / Eksamen

At gå til Prøver / Eksamen Naturfagsprøve 1 1 2 At gå til Prøver / Eksamen 1. Læs opgaven igennem Svar på de spørgsmål som du tænker ikke tager så lang tid 2. Læs Spørgsmålene rigtigt igennem 3. Tidsstyring Brug fx ikke 10 min.

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat

Energisystemet. Musklerne omsætter næringsstofferne til ATP. ATP er den eneste form for energi, som musklerne kan bruge. ATP = AdenosinTriPhosphat Opsamling fra sidst Konklusioner fra sidst i forhold til sprint hvad fandt vi ud af (spænd i muskler før start - forspænding, perfekt start næsten liggende, mange hurtige og aktive skridt påvirk jorden

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Studiespørgsmål til celler og væv

Studiespørgsmål til celler og væv Studiespørgsmål til celler og væv 1. Hvad er en celle og hvad vil det sige, at den har et stofskifte? 2. Tegn en figur af en celle og navngiv, på figuren, de vigtigste organeller. Hvad er navnet på den

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere

Sund kost til fodboldspillere Sund kost til fodboldspillere DBU s Fodboldcamp Hvad betyder sundhed? Hvorfor skal I som fodboldspillere vide noget om sund mad? Fordi sund mad øger jeres chancer for bedre præstation på banen På næste

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009

Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning. Mette Riis-Petersen, kostvejleder, Team Hechmann Sport, 28. nov. 2009 og Byder velkommen til temaeftermiddag om kost og træning Energigivende stoffer Der er fire typer næringsstoffer: Kulhydrat Protein Fedt Alkohol Muskler og energi Hvilket stof kroppen foretrækker som brændstof

Læs mere

Energibalance og kostsammensætning

Energibalance og kostsammensætning Energibalance og kostsammensætning Af Ulla Skovbæch Pedersen og Anette Due Energibalance Energiindtag er den mængde mad (kalorier), du får fra kosten, bestående af fedt, protein, kulhydrater og alkohol.

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007

Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler, fotosyntese og respiration 2. Den naturlige å og vandløbsforurening 3. Kost og ernæring 4. DNA og bioteknologi

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Mogens Strange Hansen

Mogens Strange Hansen Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4

Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Kost i hverdagen - til atleter T R I C L U B D E N M A R K, O K T O B E R 2 0 1 4 Sara Sig Møller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (2005-2009) Master

Læs mere

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10

Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 Prøve i Naturfag Kap. 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 9, 10 1. Hvad hedder den proces der foregår i planternes blade når energi fra solen omdannes til glukose? Fotosyntese 2. Hvorfor er cellemembranen afgørende for

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk

Anders Sekkelund 23.02.2010. www.gladafmad.dk Anders Sekkelund 23.02.2010 www.gladafmad.dk 8 råd r d til en sund livsstil 2009 1. Drik masser af vand 2. Dyrk daglig motion 3. Undlad sukker og begræns simple kulhydrater i kosten (hvidt brød, pasta

Læs mere

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015

KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 KOST OG TRÆNING KIF, MAJ 2015 HVEM ER JEG? SARA SIG MØLLER MASTER IN HUMAN NUTRITION, KU (2011-2013) SPECIALE: NUTRITIONAL IMPACT ON HYPOTHALAMIC AMENORRHEA AND BONE HEALTH IN FEMALE ENDURANCE ATHLETES

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte

Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte Spørgsmål til fordøjelse og stofskifte 1. Hvad er dentes decidui og dentes permanentes og hvor mange har vi af hver? 2. Beskriv smagsløgenes placering og funktion. Hvilken anden sans spiller en vigtig

Læs mere

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi

CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1. Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi CELLE OG VÆVSLÆRE 1 LEKTION 1 Nima Kalbasi, DDS Anatomi og fysiologi Dagens emner Introduktion Cellemembranen Cytoplasmaet og dets struktur Cellekernen (nukleus) Celledelingen Genetik (arvelighedslære)

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod.

Til denne udfordring kan du eksperimentere med forsøg 4.2 i kemilokalet. Forsøg 4.2 handler om kuliltens påvirkning af kroppens blod. Gå op i røg Hvilke konsekvenser har rygning? Udfordringen Denne udfordring handler om nogle af de skader, der sker på kroppen, hvis man ryger. Du kan arbejde med, hvordan kulilten fra cigaretter påvirker

Læs mere

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi

Vægtøgning. Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning Kost der understøtter hypertrofi Vægtøgning kost og træning Øgning af magre kropsvægt, muskelvægt opnås bedst gennem en kombination mellem styrketræning og en sund og varierende kost. Stimuliene

Læs mere

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/

Muskelvækst sådan. Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012. http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Muskelvækst sådan Af Fitnews.dk - fredag 21. september, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/muskelvaekst-sadan/ Der er ingen tvivl om, at nutidens atleter er betydelig større og stærkere end for bare få

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Fysisk træning. Energiforbrug 252

Fysisk træning. Energiforbrug 252 Fysisk træning Træning er sundt og det anbefales af sundhedsstyrelsen at voksne er fysisk aktive mindst 30 min. om dagen ved moderat intensitet 1 og børn minimum 60 min. dagligt. Det er desuden vigtigt

Læs mere

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009

Byder velkommen til temaaften om kost og træning. Mette Riis, kostvejleder, Slagelse MTB, 5. nov. 2009 og Byder velkommen til temaaften om kost og træning Musklerne Når man arbejder stiger iltforbruget og dermed også iltforsyningen til kroppens muskler. Ved fysisk træning dannes der flere kapillærer, dvs.

Læs mere

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme.

Stress er ikke i sig selv en sygdom, men langvarig stress kan føre til sygdomme. Stressens fysiologi En artikel om stress - hvad der fysiologisk sker i kroppen under stresspåvirkning samt symptomer på stress. Der er ingen tvivl om, at emnet kan uddybes meget, men artiklen er begrænset

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi

Fitness Instruktør Tradium 2012. Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fitness Instruktør Tradium 2012 Grunduddannelse - Anatomi og Fysiologi Fysiologi Læren om kroppens forskellige organsystemer og deres funktion i hvile og under aktivitet Fysiologi Cellen Cellen Vævstyper

Læs mere

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011

Kost og træning Mette Riis kost, krop og motion Center for fysioterapi & træning, 2. marts 2011 Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Kost og motion - Sundhed

Kost og motion - Sundhed Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S

KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING TD S ERNÆRINGSTEAM 1. DEL TEAM DANMARK S TEAM DANMARK S KURSUS I BASAL SPORTSERNÆRING 1. DEL TD S ERNÆRINGSTEAM KØBENHAVN: ÅRHUS: ANNA OTTSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: AO@TEAMDANMARK.DK BIRTHE STENBÆK HANSEN KLINISK DIÆTIST E-MAIL: BSH@TEAMDANMARK.DK

Læs mere

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen

Mad og Diabetes. Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Skolebesøg 6. 10. klasse Behandlermodellen Mad og Diabetes Mad er mange ting. Noget er sundt, og andet er usundt. - Nævn sund og usund mad! Mad og Diabetes Er det mad? Hvad sker der indeni Gennemgang af organernes funktion. Spiserør, mavesæk, tarme,

Læs mere

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der?

Udfordringen. Nikotin i kroppen hvad sker der? Gå op i røg For eller imod tobak? Udfordringen Denne udfordring handler om nikotin og beskriver nikotinens kemi og den biologiske påvirkning af vores nerveceller og hjerne. Du får et uddybende svar på,

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1

Eksamensbesvarelse 16. januar 2007. Karakteren 02 Opgave 1 Eksamensbesvarelse 16. januar 2007 Karakteren 02 Opgave 1 Mitokondrierne danner energi til cellens eget brug ATP ADP energi(atp) Cellekernen indeholder vores genetiske arvemateriale DNA. I en celle er

Læs mere

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag

EKSAMENSOPGAVER. Eksamensopgaver uden bilag EKSAMENSOPGAVER Eksamensopgaver uden bilag Eksaminator: Morten Sigby-Clausen (MSC) 1. Celler og celledeling 2. Kost, fordøjelse og ernæring 3. Blodkredsløbet og åndedrætssystemet 4. Nedarvning af udvalgte

Læs mere

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 ÅRSPLAN Biologi 7.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse

Styrke og energi som 55+ er. Kost og bevægelse er Kost og bevægelse Det er aldrig for sent.. Det er aldrig for sent at begynde at spise sundere og motionere uanset alder. Kropssammensætning Sundt og varieret mad Sundt og varieret mad Tænk på proteinerne!

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010

Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Ernæringsvejledning for U13 - U19 Elite hold NOVEMBER 2010 Hvorfor denne vejledning? Vi vil i AaB gerne udvikle vores spillere så optimalt som muligt. Vi forsøger hele tiden at optimere hvor vi kan, så

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning

D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E. Fysisk træning. Fysisk træning D H F s T R Æ N E R U D D A N N E L S E Indhold Udgiver Dansk Håndbold Forbund Faglig bearbejdelse Ulrik Jørgensen Anders Poulsen Benny Nielsen Klaus Larsen Martin Christiansen Niels Erichsen Winnie Dahl

Læs mere

Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.

Træningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d. Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d. Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens

Læs mere

15. Mandag Endokrine kirtler del 3

15. Mandag Endokrine kirtler del 3 15. Mandag Endokrine kirtler del 3 Fokus er især på: forskelle og ligheder mellem pensumhormoner: Insulin, glukagon, adrenalin og cortisol. Bogens beskrivelse er udmærket, dog meget kvantitativ og en smule

Læs mere

Syv transmembrane receptorer

Syv transmembrane receptorer Syv transmembrane receptorer Receptoren som kommunikationscentral Cellemembranen definerer grænsen mellem en celles indre og ydre miljø, der er meget forskelligt. Det er essentielt for cellens funktion

Læs mere

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand

Program. Den gode kost Måltidssammensætning Energibehov Før, under og efter Kost op til konkurrencer Den søde tand Kost og træning 1 Mig selv Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed med speciale i Ernæring & Fysisk Aktivitet (jan. 2009) Underviser Teknisk Skole, 2009-2010 Foredragsholder, Previa Sundhed, 2010- Kostvejleder,

Læs mere

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00

Sundheds CVU Aalborg INTERN PRØVE ANATOMI OG FYSIOLOGI HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 INTERN PRØVE HOLD S05S D. 9. JANUAR 2006 KL. 9.00 13.00 Opgave 1: a) Beskriv nyrernes udseende og placering i kroppen b) Beskriv nyrernes makroskopiske opbygning, gerne ved hjælp af en figur, der viser

Læs mere

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00

INTERN OMPRØVE. ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI. D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 INTERN OMPRØVE ANATOMI og FYSIOLOGI/ BIOKEMI D. 29. januar 2009 KL. 9:00 13:00 Opgavesættet består af: Anatomi og fysiologi: 7 essayopgaver og 3 figuropgaver Biokemi: 3 essayopgaver - 1 - ANATOMI OG FYSIOLOGI

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning

Fitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND

MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND MUSKLER PÅ ARBEJDE BAGGRUND Uden muskler ville vi ikke kunne bevæge os, trække vejret eller have et pumpende hjerte. Alle vores bevægelser er styret af vores nervesystem, som giver besked til vores muskler

Læs mere

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.

28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning

Styrk dit immunforsvar. - med kost og træning Styrk dit immunforsvar - med kost og træning Immunforsvaret Immunforsvarets vigtigste opgave er at beskytte mod infektioner og fremmede stoffer som f.eks.: Bakterier Svampe Parasitter Virus Cancerceller

Læs mere

Temaeftermiddag om kost og træning

Temaeftermiddag om kost og træning Temaeftermiddag om kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske

Læs mere

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1

Celle- og vævslære. Maria Jensen 1 Celle- og vævslære. 1 Hvad er celler? Robert Hooke beskrev første gang en celle i 1665. Han undersøgte i mikroskop en skive fra en korkprop. Her opdagede han at korken var opbygget af små hulrum, små celler

Læs mere

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150!

Velkommen til oplæg om Kost & motion. Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Velkommen til oplæg om Kost & motion Glostrup Apotek 14. Maj 2014 Tillykke med de 150! Kost & motion Velkommen Spørgsmål Dagens fokus kost & motion Spørgsmål Jamen det er jo sundt! Spørgsmål Hvad så nu?

Læs mere

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning.

Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret undervisning på grundforløbet. Skoleudvikling i Praksis Lokale fortællinger om erfaringer med tværfaglige og helhedsorienterende undervisning. Tværfaglighed og helhedsorienteret

Læs mere