Indhold. Indledning 3. Resume 4. Baggrund 6. Status og planer Kloakanlæg 10 Renseanlæg 16 Håndtering af slam 22 Det åbne land 24 Arealanvendelse 28

Transkript

1

2 Indhold Indledning 3 Resume 4 Baggrund 6 Status og planer Kloakanlæg 10 Renseanlæg 16 Håndtering af slam 22 Det åbne land 24 Arealanvendelse 28 Tid og økonomi Økonomisk analyse 30 Tidsplan 32 Miljømæssig effekt 34 Lovgrundlag og krav til planen 40 Betalingsregler 42 2 SPILDEVANDSPLAN 2006

3 Om denne plan Dette er Århus Kommunes forslag til revision af den eksisterende spildevandsplan fra I forslaget gør kommunen rede for status og planer på spildevandsområdet. Statusopgørelserne beskriver tilstanden med udgangen af 2004, og planbeskrivelsen dækker årene Udover dette hæfte består spildevandsplanen af en plan for de kloakerede områder, herunder en overordnet saneringsplan, en plan for det åbne land og en miljøvurdering af hele planen. Forslaget til spildevandsplanen offentliggøres i mindst otte uger, hvor borgere, myndigheder og interesseorganisationer har mulighed for at komme med kommentarer og indsigelser. Først herefter kan Byrådet vedtage spildevandsplanen. Det er målet, at spildevandsplanen med sin prioritering af projekter understøtter de visioner, der beskrives i kommunens miljøhandlingsplan, hvor målet er at opnå størst mulig effekt af miljøindsatsen. For at nå dette mål vil det være nødvendigt at gennemføre projekter der ligger udenfor spildevandsplanens ramme. Det vil typisk være ændret arealanvendelse, ændret vedligeholdelse af vandløb og en øget indsats i forhold til restaureringsprojekter for vandløb. Bagerst i planen findes en opsummering af lovgrundlaget og de forskellige krav til planens indhold og udformning. Når Byrådet har vedtaget spildevandsplanen, er den Århus Kommunes fremtidige juridiske grundlag for at gennemføre planlagte projekter på spildevandsområdet. Spildevandsplanen revideres næste gang i år Forud for udarbejdelsen af dette planforslag er der gennemført en økonomisk analyse af kloakforsyningens økonomi. Analysen fastlægger de økonomiske og projektmæssige rammer i perioden med en fremskrivning til Spildevandsplanen er en sektorplan og er reguleret af regional og national planlægning. Spildevandsplanen beskriver de opgaver, der udføres i kloakforsyningens regi, det vil sige for takstfinianscierede midler. SPILDEVANDSPLAN

4 Resumé Spildevandsplanens vision er at give mest miljø for pengene og samtidig sikre en god forsyningssikkerhed for borgere og virksomheder. Spildevandsplanen tilgodeser følgende eksterne krav: Kravene i regionplanen opfyldes, de forventede krav i Vandrammedirektivet tilgodeses og kommende krav til en øget effektivisering af spildevandssektoren imødekommes. Hovedpunkterne i spildevandsplanen kan opsummeres som følger: Ændring af renseanlæggenes struktur Århus Kommune har 14 store, højteknologiske renseanlæg. Spildevandsplanen lægger op til en strukturændring, som over de næste 25 år vil reducere de 14 anlæg til to anlæg i henholdsvis Egå og Marselisborg. Strukturændringen gennemføres udelukkende for at opnå en bedre driftsøkonomi, således at kloakforsyningen kan leve op til kravet om en endnu mere effektiv drift, hvilket må forventes at blive resultatet af regeringens serviceeftersyn af spildevandssektoren, et effektivitetskrav, der kun vil kunne imødekommes ved centralisering af renseanlæggene. I perioden foreslås det, at følgende fire anlæg nedlægges: Tilst, Trige, Spørring og Hårup. I perioden foreslås det samtidig, at Marselisborg Renseanlæg udbygges for at opnå en forbedret fjernelse af fosfor og en forbedret hydraulisk kapacitet. Kommunen har desuden tre små, lavteknologiske renseanlæg i dag. Som skitseret i den forrige spildevandsplan vil de resterende lavteknologiske renseanlæg blive nedlagt i perioden Forbedret vandkvalitet i Århus Å, Brabrand Sø og Århus Havn Brabrand Sø, Århus Havn og det stykke af Århus Å, der går gennem Århus by, er i dag belastet med spildevand fra kloaksystemet. Derfor foreslås det, at der de tre steder satses på at gennemføre indgreb over for de regnbetingede udledninger. Målet er at opnå en markant forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø og videre i Århus Å. Herudover vil der blive skabt badevandskvalitet i Århus Havn. Projektet skal understøtte det kvalitetsløft, som å-frilægningen og den ændrede udnyttelse af de bynære havnearealer vil tilføre Århus. Arbejdet vil blive indledt med et planlægningsarbejde, og der vil blive iværksat et måleprogram som led i arbejdet. Dette skal danne baggrund for at beskrive de nødvendige tiltag Forbedret vandkvalitet i vandløbene og reduceret fosforudledning til Århus Bugt Det forventes, at planen vil medvirke til, at vandløbskvaliteten vil blive forbedret på cirka 50 km vandløb. Den samlede fosforudledning til Århus Bugt vil blive reduceret med cirka 13 tons fosfor årligt. 4 SPILDEVANDSPLAN 2006

5 Resumé Ændring af tidsplan for spildevandsrensning i det åbne land Tidsplanen for spildevandsrensning i det åbne land ændres i forhold til den tidligere spildevandsplan, så spildevandsrensningen i det åbne land gennemføres fuldt ud i perioden Ændringen skal ses i sammenhæng med de tiltag der i øvrigt gøres i Brabrand Sø området Øvrige hovedmål De øvrige hovedmål i planen er som følger: Der skal indføres arbejdsmiljøledelse af kloakforsyningen fra 2006 og egentlig miljøledelse af kloakforsyningen fra Fra og med 2010 vil saneringsniveauet for kloakanlæg blive øget fra ca 80 mio. kr årligt til ca 100 mio. kr årligt. Det vil betyde, at gennemsnitslevetiden reduceres fra 140 til 100 år. Kloakforsyningen skal være blandt de 5 danske kommuner der har færrest udgifter til drift og vedligeholdelse af kloaksystemet. Ændringerne betyder rent økonomisk, at der i perioden gradvist vil ske en takststigning på 3 kr. pr. /m 3. Heraf er de 2,24 kr. begrundet i en forbedret vandkvalitet i Århus Havn, Brabrand Sø og Århus Å, medens de resterende 0,76 kr. er begrundet i en øget indsats på kloaksaneringsområdet. SPILDEVANDSPLAN

6 Baggrund Baggrunden for de enkelte elementer i spildevandsplanen er den øvrige planlægning for Århus Kommune. Konkret har spildevandsplanen inddraget følgende planer og relevante forhold fra disse i udarbejdelsen: Planer og direktiver Regionplanen Regionplanen revideres hvert fjerde år, og den gældende regionplan blev vedtaget af Amtsrådet den 4. december Der er i marts 2005 udarbejdet et forslag til Regionplan 2005 Vandkvalitetsplanen Vandkvalitetsplanen supplerer regionplanen. I vandkvalitetsplanen angives de forudsætninger, som amtet vurderer er nødvendige for at opfylde regionplanens målsætninger. Endvidere angives målsætninger for de enkelte vandløb, søer og kystvande. For kystvandene er der for eksempel en målsætning om, at vandet skal være så frit for sygdomsfremkaldende bakterier, at det er egnet som badevand. Eksempelvis er der fastsat specifikke krav til spildevandsudledning og tidsfrister for gennemførelse af forbedret rensning. Amtet kan dog ikke fastsætte bindende tidsfrister for kommunen via regionplanlægningen. Vandkvalitetsplanen revideres sammen med regionplanen, og den gældende plan er Vandkvalitetsplan Vandrammedirektivet Vandkvalitetsplanerne vil på sigt blive helt eller delvist erstattet af vandplaner udført i regi af EU s vandrammedirektiv. Vandrammedirektivet foreskriver, at samtlige vandområder skal have en god økologisk tilstand inden udgangen af Tiltagene skal være i gangsat inden Kommuneplanen I kommuneplanen fastlægges hovedstrukturen for hele kommunen og rammer for lokalplanernes indhold. Her er fastlagt, hvad lokalsamfundenes arealer må anvendes til. Udarbejdelsen af denne spildevandsplan har baggrund i Kommuneplan 2001, vedtaget af Århus Byråd den 19. december Miljøhandlingsplanen Spildevandsplanen skal understøtte de visioner og mål, der er omtalt i Århus Kommunes miljøhandlingsplan. Relevante forhold Krav til en effektiv drift af kloakforsyningen I forbindelse med regeringens serviceeftersyn af spildevandsektoren har Konkurrencestyrelsen iværksat en landsdækkende analyse af kloakforsyningernes økonomi for at afdække eventuelle forbedringspotentialer. Analysen viser at der er et stort effektiviseringspotentiale og vil stille krav til kloakforsyningerne om en mere effektiv drift. Manglende opfyldelse af målsætninger for overfladevand Der er 300 km vandløb i Århus Kommune, der har en målsætning i regionplanen eksempelvis at der skal kunne leve laksefisk eller karpefisk i vandløbene. 6 SPILDEVANDSPLAN 2006

7 Århus Amt har i år 2000 opgjort, at 181 km vandløb ikke lever op til den fastsatte målsætning, og samtidig udarbejdet en aktivitetsoversigt som medfører målopfyldelse. I perioden frem til udgangen af 2004 har Århus Kommune gennemført aktiviteter så den manglende målopfyldelse er på 155 km. I 2005 forventes yderligere ca. 21 km at leve op til målsætningen. Vandløbsstrækninger, hvor Regionsplanens målsætning er opfyldt Strækninger hvor målsætningen ikke er opfyldt på grund af: Fysiske og andre forhold 61 km Regnbetingede udløb 24 km Spredt bebyggelse 62 km Kortet viser, hvor målsætningen for vandløbene ikke er opfyldt ved udgangen af 2004, og hvor der er gennemført projekter i 2005, som skal sikre, at målsæt ningen overholdes. Baggrund Søpåvirket 25 km Tiltag SPILDEVANDSPLAN

8 Baggrund Miljøvenlig vedligeholdelse af vandløb påkrævet Det er tidligere opgjort, at der ud af de 300 km vandløb er 84 km, hvor den manglende opfyldelse af målsætningen skyldes fysiske forhold. Typisk er der tale om en tidligere for hårdhændet vedligeholdelse med hyppig, kraftig grødeskæring og oprensning af vandløbets bund. I dag praktiseres skånsom vedligeholdelse de steder, hvor det er muligt, i alt på 90 km. Denne praksis videreføres i de kommende år. Ved den ændrede vedligeholdelsespraksis og ved gennemførelse af restaureringsprojekter på strækninger, hvor målsætningen ikke er overholdt på grund af fysiske forhold, kan det forventes, at vandløbsmålsætningen vil kunne opfyldes på i alt 30 km vandløbsstrækning. Tiltag af denne art ligger udenfor spildevandsplanens rammer. Krav om forbedret spildevandsrensning I Vandkvalitetsplan 2001 er der udpeget i alt 68 km vandløb, hvor der stilles krav om forbedret spildevandsrensning fra den spredte bebyggelse i det åbne land. Ved udgangen af 2005 forventes gennemført spildevandsrensning i det åbne land så 49 km vandløb mangler målopfyldelse. Retningslinier for beskyttelse af grundvand I regionplanen er angivet en række retningslinier for beskyttelse af grundvandet. Blandt andet bør spildevandsafledningen fra den spredte bebyggelse ske ved nedsivning, med mindre det strider mod grundvandsinteresser. Hvor nedsivning ikke er mulig, skal der som udgangspunkt gennemføres den rensning, som er nødvendig for at opfylde målsætningen i vandområderne. I mange tilfælde udføres den forbedrede spildevandsrensning i områder med samlet bebyggelse som en egentlig kloakering. Regnbetingede udledninger fra kloaksystemet. Under regn kan der forekomme en overbelastning af kloaksystemet, hvilket kan betyde, at der udledes opblandet spildevand til vandløb, søer og kystvande. I alt 19 km vandløb mangler målopfyldelse som følge af regnpåvirkning. Dette kan medføre såvel en forurening med organisk stof som en erosion af vandløbene. Udledning af separat regnvand kan forårsage lignende skader i i søer, vandløb og kystvande. I Regionplan 2005 vil der for Århus Kommunes vedkommende ikke blive udpeget nye områder, hvor der stilles krav om forbedret rensning i det åbne land. 8 SPILDEVANDSPLAN 2006

9 Baggrund I de kommende år rettes saneringsindsatsen fortsat mod at afhjælpe nogle af de skader, de regnbetingede udledninger skaber. Beskyttelseszone om drikkevandsboringer Med hjemmel i miljøbeskyttelsesloven er der fastsat en 300 m beskytelseszone omkring boringer til drikkevandsforsyning. Inden for beskyttelseszonen må der normalt ikke etableres spildevandsnedsivning. De områder, som det derudover er vigtigst at beskytte, er områder med særlige drikkevandsinteresser. Det skyldes, at grundvandsforekomsterne her skal kunne udgøre grundstammen i den fremtidige regionale drikkevandsforsyning. Afstandskrav ved renseanlæg Regionplanen angiver, at afstanden fra renseanlæg til bebyggelse normalt skal være mindst 100 m. Kravet svarer til det vejledende afstandskrav, som Miljøstyrelsen stiller af hensyn til eventuelle lugtgener. SPILDEVANDSPLAN

10 Kloakanlæg Effektmål I perioden sker følgende: Der gennemføres en systematisk undersøgelse og sanering af 40 km kloakledning. Den udledte fosformængde til Århus Bugt fra regnbetingede udløb nedbringes fra 7,6 tp/år til 7,1 tp/år. Antal km vandløb, der ikke overholder målsætningen p.g.a. regnbetingede udledninger nedsættes fra 19 km til 18 km. Status Århus Kommune har et samlet areal på cirka hektar, og heraf er omkring hektar kloakerede med i alt km kloakledninger. Af de km kloakledninger er 25 procent lagt før 1960, mens 50 procent er fra perioden , og de sidste 25 procent er lagt efter I løbet af de sidste 15 år er der gennemført systematiske undersøgelser af cirka 780 km kloakledning, og cirka 130 km ledning er saneret. På nuværende tidspunkt er der undersøgelser i gang af cirka 140 km ledninger. En stor del af indsatsen har været rettet mod at udbedre brud på ledningerne og mod at nedbringe antallet af kældre, der oversvømmes af spildevand under regn. Plan for sanering af kloakanlæg Saneringsplanen for kloakanlæggene er en del af spildevandsplanen. Saneringsplanen er baseret på følgende: Behov for reduktion af regnbetingede udløb til søer, vandløb og kystvande Opgørelse af spildevandsmængder udledt til søer, vandløb og kystvande fra overløbsbygværker Beregning af kloaksystemets samlede kapacitet Kendskab til ledningernes tilstand Vurdering af konsekvenser ved ledningsbrud Kortlægning af det offentlige kloaksystems alder Det er planen, at der i perioden frem til år 2017 skal foretages undersøgelser og nødvendige saneringer af cirka 770 km kloakledninger. Saneringen af kloakanlæggene sker områdevis. Når saneringen opstartes i et givet område, undersøges først alle hovedledninger og en del af stikledningerne ved hjælp af tvinspektion. Dette giver et overblik over ledningernes fysiske tilstand. Sammen med beregninger af ledningernes kapacitet og kendskabet til problemerne i området danner tvinspektionen herefter grundlag for planlægningen af saneringsaktiviteterne i området. Øvrige indsatsområder Kloakering af byudviklingsområder I kommuneplanen er en række områder udlagt til byudvikling. I takt med at områderne bebygges, skal de kloakeres. Det skal samtidig sikres, at kloakeringen i de nyetablerede større områder sker efter en samlet dispositionsplan for kloakkerne. Sådanne planer vil blive udarbejdet, når den øvrige planlægning af området påbegyndes. De eksisterende kloakerede områder og byudviklingsområder er vist på kortet side 11. Ændring af kloakeringsform i bebyggede områder I bysamfundene Kvottrup og Kasted skal kloakeringsformen ændres. Byerne har i dag enstrengede systemer, hvor regnvand og spildevand løber i samme kloakledning. 10 SPILDEVANDSPLAN 2006

11 Kloakanlæg Når de lavteknologiske renseanlæg nedlægges i de to bysamfund, vil kloakeringsformen blive ændret, så ledningssystemet kun transporterer spildevand og regnvand bortledes særskilt. På den måde undgås det, at der skal pumpes regnvand til rensning på et centralt renseanlæg. I en del mindre bysamfund i Århus Kommune vil der også blive foretaget en kloakering, når der gennemføres en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Det drejer sig om følgende bysamfund : Hvilsted, Onsted, Fløjstrup, Lillenor, Storenor, Ajstrup, Vorre, Kankbølle, Brendstrup, Fårup, Hørslev, Labing, Ravnholt, Tiset, Petersminde, Tåstrup, Årslev, Testrup, Ravnholtvej, Bendstrup, Hesselballe, Gl. Harlev, Højbyvej, Lemming og Fårup. Byudviklingsområder Eksisterende bebyggelser, der kloakeres Kloakerede områder Kloakeringen foretages som alternativ til enkeltløsninger på ejendomme. SPILDEVANDSPLAN

12 Kloakanlæg Mulighed for andre kloakeringsformer Når nye områder skal kloakeres, vil der som regel blive etableret separatkloakering. Det betyder, at regnvand og spildevand opsamles og afledes i hvert sit kloaksystem. Hvis der i et område ønskes separat kloakering med nedsivning af regnvand, eller regnvandet ønskes udnyttet på anden vis, og dette ikke er anført i spildevandsplanen, skal der laves et tillæg til spildevandsplanen. Hvis der udføres et nyt byggeri i et eksisterende fælleskloakeret område altså et område hvor regnvand og spildevand afledes i samme ledning vil der som udgangspunkt kun blive kloakeret for spildevand., medens regnvand nedsives. Hvis en geoteknisk vurdering sandsynliggør, at det er vanskeligt at nedsive regnvand, kan det godkendes, at der etableres et nødoverløb fra nedsivningsanlægget. Dette sker mod, at der betales tilslutningsbidrag for regnvand. Etablering af nye bassiner I løbet af 2005 vil der som led i en større sanering af kloakledningerne på Trøjborg og Christiansbjerg blive etableret et underjordisk bassin ved det gamle Trøjborg Renseanlæg. Etableringen af bassinanlægget på Trøjborg forventes opstartet i september 2005, og anlægget forventes færdigt med udgangen af Det nye bassinanlæg vil reducere udledningerne af spildevand til Århus-bugten og dermed forebygge problemer med badevandskvaliteten ved badestranden Den Permanente. Der vil ligeledes blive anlagt et nyt bassin ved Mølleparken. Baggrunden er, at der ved kraftig regn ofte opstuves vand fra fælleskloakerede områder i kældre, samtidig med at der udledes fortyndet spildevand til Århus Å. Bassinanlægget i Mølleparken projekteres i løbet af 2005 og gennemføres af Miljøkontoret i samarbejde med Vejkontoret i forbindelse med frilægningen af Århus Å. Udover de nævnte bassiner etableres der i planperioden også bassiner ved Nyholmsvej, Skovbrynet og Carl Blochs Gade. Rekreativ udnyttelse af Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn Brabrand Sø, Århus Havn og det stykke af Århus Å, der går gennem Århus by, er i dag belastet med spildevand fra kloaksystemet. Problemet er især stort ved kraftige regnskyl, hvor fælleskloakken ikke har kapacitet til at aflede de øgede vandmængder. Her afledes det overskydende vand i form af regnvand blandet med spildevand direkte til Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. Dette sker via lokale overløb fra kloaksystemet. Det er baggrunden for, at der i forbindelse med blandt andet frilægningen af Århus Å vil der blive gjort en ekstraordinær indsats, som sikrer, at der fremover kun sjældent udledes opblandet spildevand til Århus Å, Brabrand Sø og Århus Havn. Indsatsen vil medføre en øjeblikkelig forbedring af den hygiejniske kvalitet. Der kan dog stadig ske udveksling af alger fra Brabrand Sø til Århus Å således at der ikke sker en øjeblikkelig forbedring af sigtdybden. 12 SPILDEVANDSPLAN 2006

13 Kloakanlæg Indsatsen skal sikre, at Brabrand Sø og Århus Å fremover uden risiko kan anvendes til forskellige rekreative formål, eksempelvis kanosejlads. Herudover vil der blive skabt badevandskvalitet i Århus Havn ved de fremtidige bynære havnearealer. Der vil indledningsvist blive iværksat et udredningsarbejde, der skal beskrive problemets omfang og forskellige løsningsmuligheder, for eksempel afskæring af overløb. Undersøgelsen vil danne baggrund for et detaljeret forslag der beskriver de rekreative muligheder, de miljømæssige effekter, de tekniske muligheder og de økonomiske konsekvenser. Formulering af ny dansk funktionspraksis Miljøkontoret har deltaget i arbejdet med at formulere en ny dansk praksis for dimensionering af de offentlige afløbsledninger under regn. Baggrunden for den nye funktionspraksis er blandt andet, at afløbssystemerne på grund af klimaforandringer fremover vil blive udsat for kraftigere regnbelastning end hidtil. Samtidig har indførelsen af nye beregningsmetoder ved anvendelse af edb gjort, at det de sidste år har været muligt at beregne de nødvendige dimensioner på kloakledningerne meget nøjagtigt. De nye beregningsmetoder har dog samtidig betydet, at den sikkerhed, som lå i de gamle håndberegningsmetoder, er forsvundet. Miljøkontoret vil gerne være på forkant med klimaforandringerne i forhold til sanering og nyanlæg. Derfor foreslås det, at afløbssystemets dimensioner fastlægges med 20 procents sikkerhed for at imødegå den kraftigere regnbelastning. Indførelsen af den nye funktionspraksis i det fælleskloakerede afløbssystem vil medføre, at den enkelte borger har krav på, at der ikke sker oversvømmelse af ejendommens kælder fra det offentlige kloaksystem hyppigere end hvert andet år. Ligeledes vil den enkelte borger få krav på, at terrænet som minimum ikke oversvømmes fra det offentlige afløbssystem hyppigere end hvert 10. år fra fælleskloakerede områder og hvert 5. år i separatkloakerede områder. Tidligere blev ledningerne dimensioneret, så de højst blev overbelastet hvert andet år med deraf følgende oversvømmelse af udsatte kældre. Projektkatalog over saneringsområder Projektkataloget er en del af den overordnede saneringsplan for kloakanlæggene i Århus Kommune. Her beskrives og prioriteres de saneringsprojekter, der skal gennemføres fra I de kommende år rettes saneringsindsatsen mod at afhjælpe nogle af de skader, som de regnbetingede udledninger påfører vandløb, søer og kystvande. Samtidig fortsætter arbejdet med at nedbringe antallet af kældre, der oversvømmes under regn. SPILDEVANDSPLAN

14 Kloakanlæg Der vil også stadig blive saneret i områder, hvor der primært er problemer med ledningernes fysiske tilstand. Derudover beskriver kataloget de projekter, som skal gennemføres, inden den resterende del af kloaksystemet er saneret. De enkelte igangværende og planlagte projekter i perioden er vist på kortet og listet øverst side SPILDEVANDSPLAN 2006

15 Kloakanlæg Årsager til sanering Spildevand i kælder under regn Regnbetingede udledninger Forbindelse med andre anlægsarbejder Dårlig fysisk tilstand Etablering af bassiner Fra vil der samtidig blive etableret en række bassiner, som vil reducere den regnbetingede udledning fra 1,6 mio. m 3 /år til 1.1 mio. m 3 /år fra de fælleskloakerede områder. På skemaet vises baggrunden for etableringen af de enkelte bassiner. 1. Harlev Nord, etape 1 2. Katrinebjergvej m.fl 3. Møllevangs Alle m.fl. 4. Tordenskjoldsgade m. fl. 5. Marselis Boulevard m. fl. Etape 1 og 2 6. Nyholmsvej m.fl. 7. Sonnesgade m.fl. 8. Sabro Skolevej m.fl. 9. Rensdyrvej. LIFE-projekt 10. Trøjborg bassin 11. Mølleparks bassin 12. Hasselager afskærende ledning saneringer, som gennemføres i forbindelse med andre store anlægs- eller renoveringsarbejder, eksempelvis vand og fjernvarmeprojekter. 13. Ingerslev Boulevard m.fl. 14. Kvottrup 15. Kasted 16. Hørgårdsvej m.fl. 17. Hårup 18. Skæring Hedevej m. fl. 19. Hjortshøjvej m.fl. 20. Bavnegårdsvej m.fl 21. Jegstrupvænget 22. Bavnebakken 23. Kirkevænget 24. Pilegårdsvej m.fl. 25. Skoleparken 26. Ajstrup Strand 27. Carl Blochs Gade, bassin Der kan løbende ske omprioriteringer i kataloget. Det vil blandt andet kunne ske på grund af akutte driftsproblemer, nye oplysninger om miljøtilstanden eller på grund af Bassinnavn Forventes Opfyldelse Forbedret Reduktion Reduktion etableret i af målsætning hygiejne og af fosfor og af antal kælderperioden for vandløb æstetik i søer, kvælstof oversvømmelser vandløb og kystvande Trøjborg, bassin X X X Mølleparken, bassin X X * X Bassin i Risskov X X * X Bassin ved Skovbrynet X * X Bassin ved Carl Blochs Gade X X * X * Bassinet etableres ikke for at reducere kvælstof og fosfor, men en sideeffekt er, at udledningen af disse to reduceres. SPILDEVANDSPLAN

16 Renseanlæg I perioden sker følgende: Kapacitetsudvidelse, avanceret styring og filter på Marselisborg Renseanlæg reducerer de årligt udledte fosfor mængder med ca 8,4 t årligt Antallet af renseanlæg reduceres fra 17 til 13 Status I Århus Kommune er der 17 kommunale renseanlæg, hvoraf 14 anlæg er højteknologiske renseanlæg. Marselisborg Renseanlæg er det største og kan rense, hvad der svarer til spildevand fra cirka personer. De resterende tre anlæg er lavteknologiske renseanlæg, der renser spildevand fra landsbyer, som har under 500 indbyggere. Byrådet har i forbindelse med den forrige spildevandsplan besluttet at nedlægge de små lavteknologiske anlæg, der er opført i midten af 1980 erne. De er efter mere end 15 års drift ved at være nedslidte og har vanskeligt ved at overholde de gældende udlederkrav. De lavteknologiske anlæg i Sabro, Lyngby og Kasted nedlægges inden udgangen af planperioden. Belastning på renseanlæggene På grund af den etablerede ringforbindelse mellem Marselisborg, Åby og Viby Renseanlæg er det muligt at fordele stofbelastning mellem anlæggene, hvor der er ledig kapacitet. Stofbelastningen er af afgørende betydning for, hvornår renseanlæggenes kapacitet er fuldt udnyttet. Den stofmæssige belastning er vist på næste side. Vandbelastning er ligeledes af afgørende betydning for udnyttelsen af kapaciteten, men vandbelastningen kan ikke i samme grad fordeles på renseanlæggene ved hjælp af ringforbindelsen. Det betyder f.eks. at Marselisborg renseanlæg er meget hårdt belastet. Nederst på siden er statusbelastningen opgjort efter organisk stof og fordelt på bolig, større industri og andet (herunder andet erhverv, institutioner m.m.) for henholdsvis Åby, Marselisborg, Viby og Egå Renseanlæg. Det er vanskeligt at forudsige, i hvilken takt de udlagte områder til byudvikling vil blive udbygget. Samlet for Århus Kommune regnes der med en stigning i befolkningstallet på cirka personer om året. Befolkningstilvæksten over de næste 25 år er skønnet til personer. Dette medfører en øget belastning på renseanlæggene. Tilvæksten imødegås bl.a. ved at nedbringe belastningen fra industrierne. Industrien tilskyndes til at reducere udledningen til kloaksystemet ved indførelse af renere teknologi virksomheder er pålagt særbidrag som følge af udledning af særligt forurenet spildevand. Egå Renseanlæg Marselisborg Renseanlæg Åby Renseanlæg Viby Renseanlæg Affaldscenter Århus Carletti Andet Andet Andet Tulip International, Viby Central Soya Bolig Bolig Bolig Bolig Århus United Defco food Århus Offentlige Slagtehus Ceres Tulip International, Brabrand Frima Vafler Arla Foods 16 SPILDEVANDSPLAN 2006

17 Renseanlæg Dimension og belastning for samtlige renseanlæg status for 2004 Stofmæssig PE Renseanlæg Kapacitet, 2004 Målt, 2004 Bolig% Erhverv% Bemærkninger Marselisborg Egå Viby Åby Tilst Planlagt nedlagt (til Åby) Trankær På sigt til Viby Beder Harlev * 20* Malling * 21* På sigt til Viby Mårslet * 10* På sigt til Viby Solbjerg * 15* På sigt til Viby Trige * 39* Planlagt nedlagt (til Egå) Hårup * 28* Planlagt nedlagt (til Egå) Spørring Planlagt nedlagt (til Egå) Kvottrup Planlagt nedlagt (til Tilst og videre til Åby) Lyngby Planlagt nedlagt (til Harlev) Kasted Planlagt nedlagt (til Egå) *fordelingen er fastlagt ud fra beregnet forhold mellem bolig og erhverv i statussituationen Renseresultat, Organisk stof, tons Kvælstof, tons Fosfor, tons Udledning Reduktion Udledning Reduktion Udledning Reduktion Analyse af renseanlægsstruktur For at undersøge om den nuværende struktur på længere sigt er den økonomisk, teknisk og miljømæssigt mest hensigtsmæssige, har Miljøkontoret fået gennemført en analyse af renseanlægsstrukturen i Århus Kommune. Der er opstillet 6 centraliseringsalternativer for de 14 højteknologiske renseanlæg. Alternativerne beskriver forskellige grader af centralisering fra 1-5 anlæg. For hvert alternativ er samtlige udgifter dvs. driftsomkostninger, anlægsudgifter, vedligeholdelse og fornyelse samt eventuel restværdi opgjort over en 25 års periode. De gennemførte økonomiske og finansielle analyser viser, at det er økonomisk fordelagtigt at ændre den nuværende decentrale struktur af spildevandsbehandlingen i Århus Kommune til en væsentlig mere central struktur, hvor der kun er to renseanlæg til behandling af alt spildevand fra de kloakerede områder i kommunen. Ved denne løsning vil driftsudgifterne kunne reduceres med 40% svarende til 29 mio. kr./år. Analysen viser at en hurtig nedlæggelse af de mindre anlæg er økonomisk meget fordelagtig, da investeringen er tjent ind i løbet af 6-9 år som følge af reducerede driftsudgifter. De større renseanlæg, Viby og Åby, som ikke indgår i den foreslåede fremtidige struktur, først nedlægges, når levetiden for disse anlæg er nået, dvs efter 20 år. SPILDEVANDSPLAN

18 Renseanlæg Trinvis centralisering af renseanlæg i Århus Kommune Kortet viser den trinvise proces med centraliseringen af renseanlæg i Århus Kommune Efter 2017 Bibeholdes 18 SPILDEVANDSPLAN 2006

19 Renseanlæg Plan for ny renseanlægsstruktur Med afsæt i analysen lægges der op til en ny struktur for spildevandsrensningen i Århus. Baggrunden er, at den nuværende håndtering og behandling af spildevand i Århus Kommune er karakteriseret ved en decentral struktur med et stort antal kommunale renseanlæg, hvilket indebærer forholdsvis høje driftsomkostninger. Med baggrund i en optimeret beregning af en fremtidig centraliseret struktur foreslås det, at spildevandet fra Hårup, Spørring og Trige med nuværende udledning til Gudenå-systemet afskæres til Egå Renseanlæg. Det foreslås ligeledes, at spildevandet fra Tilst med nuværende udledning til Egåen afskæres til Åby Renseanlæg. Spildevandet fra Trankær, Beder og Mårslet med nuværende udledning til Giber Å, spildevandet fra Malling med nuværende udledning til Norsminde Fjord samt spildevandet fra Harlev og Solbjerg med nuværende udledning til Århus Å foreslås også afskåret til Viby Renseanlæg. Spildevandet fra Kolt er hidtil blevet afledt til og renset på Hørning Renseanlæg i henhold til en overenskomst med Hørning Kommune. I forbindelse med ændringen af renseanlægsstrukturen foreslås det, at spildevandet fra Kolt fremover afskæres til Viby Rense-anlæg. I det omfang at Åby og Viby Renseanlæg kan køre med lave vedligeholdelsesomkostninger, vil det være fordelagtigt at bevare disse anlæg op til 20 år endnu. Derefter vil det være økonomisk fordelagtigt at nedlægge anlæggene og afskære spildevandet til Marselisborg renseanlæg. Herefter vil der alene være Marselisborg og Egå Renseanlæg tilbage. Kortet viser den trinvise centralisering. Øvrige indsatsområder Yderligere fjernelse af fosfor Århus Amt har i vandkvalitetsplanen stillet krav om yderligere fjernelse af fosfor fra spildevandsudledningen af hensyn til vandkvaliteten i Århusbugten. Derfor foreslås det, at der etableres et filter på Marselisborg Renseanlæg i , så amtets krav forventes at kunne overholdes. Endvidere udvides Marselisborg Renseanlæg med yderligere efterklaringstanke for at øge den hydrauliske kapacitet. Behovet er bl.a. opstået p.g.a. etablering af regnvandsbassinet på Trøjborg. Århus Amt har ligeledes i vandkvalitetsplanen stillet krav om yderligere fjernelse af fosfor af hensyn til vandkvaliteten i Gudenå-systemet og Randers Fjord. Dette ville oprindeligt have medført etablering af filtre på Trige, Spørring og Hårup Renseanlæg, men som følge af analysen foreslås det, at anlæggene i stedet nedlægges i perioden SPILDEVANDSPLAN

20 Renseanlæg Kontrol med udledninger Det er vigtigt, at der føres en tæt kontrol med virksomheders udledninger. Meddelelse af tilslutningstilladelser sker i dialog med virksomhederne under hensyntagen til den bedst tilgængelige teknologi. For at øge dem miljøstrategiske dialog med specielt de store virksomheder er der er fra udgangen af 2004 iværksat en målrettet indsats for at få indsigt i de motivatorer, der kan danne grundlag for en frivillig indsats. Indsatsen vil fortsætte i 2005, hvor der forventes udarbejdet en plan for nedbringelse af belastningen fra virksomhederne, så spildevandsbelastningen på sigt kan reduceres til PE fra de store virksomheder. Sikring af udvidelsesmuligheder for renseanlæggene I takt med at renseanlæggene belastes yderligere, er det vigtigt at sikre, at der fortsat er friarealer omkring renseanlæggene. Blandt andet de tre store anlæg i Åby, Viby og Marselisborg ligger i bynære arealer. Her skal der i lokalplanlægningen og anden sammenhæng tages hensyn til anvendelsen af arealerne. Ved Marselisborg renseanlæg vil det være nødvendigt at inddrage en del af arealerne til udvidelse af renseanlægget. Der skal også tages hensyn til beboerne omkring renseanlæggene, så de generes mindst muligt. Lugt kan for eksempel være en mulig gene. Overdækket klaringstank på Marselisborg Renseanlæg. Overdækningen er gennemført for at reducere lugtgener. 20 SPILDEVANDSPLAN 2006

21 Renseanlæg Nyt design af kommunale pumpestationer Ældre pumpestation på Strandvejen SPILDEVANDSPLAN

22 Håndtering af slam Der produceres årligt ca t slam Mest muligt skal genanvendes til jordbrugsformål Ca. 70% genanvendes i dag til jordbrugsformål. Status Renseanlæggene i Århus Kommune producerer cirka ton slam om året, og i øjeblikket genanvendes alt slammet fra kommunens renseanlæg. Omkring 70 procent af den samlede slammængde genanvendes i landbruget, mens de resterende 30 procent komposteres og derefter indgår i produktionen af sandblæsningsmiddel. Se diagrammet nedenfor. Bortskaffelse af slam tons Målsætning Det er målsætningen, at så meget slam som muligt skal genanvendes til jordbrugsformål. Baggrunden for denne målsætning er dels, at det er en økonomisk fordelagtig løsning og dels, at det er en miljømæssig god løsning, der er i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger, som muliggør at slammets indhold af plantenæringsstoffer i form af kvælstof og fosfor nyttiggøres til jordbrugsformål. Forudsætningerne for at slammet kan komme på landbrugsjord er, at det overholder de af Miljøstyrelsen fastlagte grænseværdier for tungmetalindhold og indholdet af miljøfremmede organiske forbindelser Sandblæsningsmiddel Landbrug Forbrænding 22 SPILDEVANDSPLAN 2006

23 Håndtering af slam Plan for håndtering af slam Der arbejdes løbende på at forbedre slammets kvalitet i relation til jordbrugsanvendelse. Dette sker primært via myndighedsarbejde med virksomheder, hvor der konstant arbejdes på at nedbringe indholdet af tungmetaller og andre miljøfremmede stoffer. Alt slammet overholder i dag grænseværdierne for tungmetaller med god margen. Endvidere overholdes grænseværdierne for de miljøfremmede organiske stoffer fra alle renseanlæggene undtagen Marselisborg renseanlæg, hvor kravene til stofferne LAS og NPE overskrides. For at sikre at udgifterne til slambortskaffelse ikke stiger arbejder Miljøkontoret p.t. med mulighederne for efterbehandling af slammet ved f.eks. kompostering, så også slammet fra Marselisborg renseanlæg kan udbringes på landbrugsjord, hvis dette er økonomisk fordelagtigt i forhold til anden genanvendelse. Herudover arbejder Miljøkontoret løbende med at reducere slammængderne ved optimering af slamafvandingen og andre tiltag. Diagrammerne nedenfor viser udviklingen af slammets indhold af miljøfremmede stoffer over årene. Miljøfremmede stoffer Kilo om året LA S PAH NPE DEHP SPILDEVANDSPLAN

24 Det åbne land Status Rensekrav O Vandløb med rensekrav Fjernelse af bakterier Rensekrav OP Forbedret rensning af spildevand Amtet har i Regionplanen udpeget en række søer, vandløb og kystvande, hvor der skal gennemføres forbedret rensning af spildevandet i oplandet. Oplande med rensekrav O Her skal rensningen fjerne 90% af de organiske stoffer. Oplande med rensekrav OP Her skal rensningen fjerne 90% af de organiske stoffer og 90% af fosforen. Oplande med krav om fjernelse af bakterier Her svarer rensekravet til oplande med rensekrav OP. 24 SPILDEVANDSPLAN 2006 I Århus Kommune er cirka ejendomme ikke tilsluttet en offentlig kloak. Spildevandet fra ejendommene bliver i stedet renset i en hustank med afløb til vandløb/sø eller nedsiver i jorden. Enkelte opsamler spildevandet i en lukket tank. I amtets vandkvalitetsplaner fra henholdsvis 2001 og 2005 er der udpeget en række søer, vandløb og kystvande, hvor målsætningen om vandkvalitet ikke er opfyldt på grund af udledning af dårligt renset spildevand fra ejendomme i det åbne land. I alt er der udpeget cirka 68 km vandløb, som ikke opfylder målsætningen. Det er samtidig opgjort, hvor mange ejendomme der ligger i de områder, hvor amtet stiller krav om forbedret rensning af spildevandet. Opgørelsen viser, at der ligger omkring ejendomme i områderne med krav om forbedret rensning. Ejendommenes nuværende afløbsforhold er registrerede og sammenholdt med de opstillede krav. Omkring 450 ejendomme opfylder rensekravene i dag, og cirka 100 ejendomme forventes kloakeret, da de er beliggende inden for kommuneplanens byudviklingsområder. En oversigt over ejendommenes kravoverholdelse fremgår af kortet. Med udgangen af 2005 er der gennemført en forbedret spildevandsrensning i oplandet til Giber Å og i oplandet til Solbjerg Sø, hvilket drejer sig om i alt omkring 340 ejendomme.

25 Det åbne land Plan for det åbne land Det er nødvendigt, at der sker en forbedret rensning af spildevandet i oplandet. I oplande, hvor spildevandsafledning sker til vandløb, skal der ske forbedret rensning, så der fjernes 90 procent af de organiske stoffer. I oplande, hvor spildevandsafledningen sker til søer eller fjorde, skal der ske forbedret rensning, så der fjernes 90 procent af de organiske stoffer og 90 procent af den udledte fosfor. I perioden skal ejendomme foretage en forbedret rensning af spildevandet. Heraf skal 616 ejendomme gennemføre en forbedret rensning for organisk stof, og ejendomme skal gennemføre en forbedret rensning for både organisk stof og fosfor. Ejendomme, der er omfattet af spildevandsplanen for det åbne land, kan påbydes at etablere en forbedret spildevandsrensning. Påbuddet skal indeholde tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen. For de ejendomme, der tager mod tilbuddet, afholder kloakforsyningen udgifterne til den forbedrede spildevandsrensning. Grundejeren afholder dog udgifter forbundet med omlægning af interne kloakeringer og evt. udskiftning af bundfældningstank. Effektmål I perioden sker følgende: Antal km. vandløb, der ikke overholder målsætningen p.g.a. spildevandsrensning i det nedbringes fra 49 km. vandløb til 0 km. vandløb. Der fjernes i alt 1 t kvælstof, 1,4 t fosfor og 24 t organisk stof. Kravoverholdelse Oplande I alt Krav overholdt Krav ikke overholdt Brabrand Sø Geding Sø Kysmose Norsminde Fjord Skanderborg Sø Vandløbsoplande I alt Antal ejendomme, som opfylder rensekrav. Ejendomme fordelt på oplande. Oplandet til Giber Å og Stilling Solbjerg Sø er ikke medtaget, da den forbedrede spildevandsrensning er gennemført med udgangen af Forventet fordeling af anlægstyper efter Spildebandsplanens gennemførelse KODE A0T A02 B01 C01 D03 Total Oplande Tryksatte Nedsivning Nedsivning Biologisk Minirense- Minirensesystemer sivedræn tryksystem sandfilter anlæg anlæg RENSEKLASSE SOP SOP SO OP O Brabrand Sø Geding Sø Kysmose Norsminde Fjord Skanderborg Sø Vandløbsoplande I alt Oplandet til Giber Å og Stilling Solbjerg Sø er ikke medtaget i opgørelsen SPILDEVANDSPLAN

26 Det åbne land Dette sker mod, at grundejeren betaler et tilslutningsbidrag svarende til normalt bidrag for tilslutning til kloak og vandafledning. I løbet af planperioden forventes den forbedrede spildevandsrensning gennemført i samtlige kravområder i Århus Kommune. Etablering af tryksatte systemer Det er undersøgt, om den individuelle rensning i nogle tilfælde med fordel kan erstattes af de såkaldte tryksatte systemer. Disse dækker over kloakeringer, hvor spildevandet transporteres til nærmeste renseanlæg via mindre pumpestationer og trykledninger. Undersøgelsen viser, at tryksatte systemer anlægsmæssigt og driftsmæssigt kan være et godt alternativ til mange minirenseanlæg i samlede bebyggelser, hvor nedsivning ofte kan være vanskelig at etablere af hensyn til grundvandsinteresser. Etablering af tryksatte systemer er gennemført i byerne Langballe og Moesgård Huse, der ligger i oplandet til Giber Å. Det er planen, at erfaringerne herfra sammen med resultaterne fra en gennemført miljøvurdering skal være basis for gennemførelse af kloakering med tryksatte systemer i adskillige landsbyer i Århus Kommune. Der vil i alt blive kloakeret cirka 550 ejendomme i det åbne land på denne måde. 26 SPILDEVANDSPLAN 2006

27 Det åbne land I oplandet til Solbjerg Sø er et større kloakeringsprojekt for cirka 150 ejendomme under udførelse. Projektet imødekommer et ønske fra flertallet af beboerne i det åbne land, der ofte foretrækker kloakeringsløsninger frem for individuelle løsninger. Forventet anlægsfordeling Der er forskellige anlægstyper, der overholder rensekravene. Derfor kan det ikke vides på forhånd, hvilket anlæg den enkelte ejer vil vælge. Den forventede fordeling ses på skemaet side 25. SPILDEVANDSPLAN

28 Ændret arealanvendelse Status For at kunne vurdere indgrebsmulighederne i forbindelse med den eksisterende arealanvendelse er der foretaget en forbedret kortlægning af den arealrelaterede belastning af næringsstoffer. Kortlægningen bekræfter bl.a. at visse arealtyper som eksempelvis vådområder bidraget med en ikke uvæsentlig kvælstoffjernelse. Potentialet for indgreb i Århus Kommune er vurderet i kommunens miljøhandlingsplan. Plan for ændret arealanvendelse Etablering af nye vådområder Egå Engsø er under udførelse og forventes færdigetableret i I løbet af foreslås det, at der iværksættes et udredningsarbejde for etablering af vådområder ved Lisbjerg-Terp og ved Kasted Mose. Fortsat udvikling af vedligeholdelse af vandløb I perioden vil den miljømæssige og skånsomme vedligeholdelsespraksis for vandløbene fortsat blive udviklet. Indsatsen vil være koncentreret omkring en målrettet, behovsorienteret indsats. Flere vandløb er i dag stærkt regulerede og har et dårligt fysisk miljø. På grund af kravene til stor afvandingsevne går udviklingen med fysisk forbedring forholdsvis langsomt. Det betyder, at effekterne af den omlagte vedligeholdelse er tilsvarende mindre. Miljøet omkring vandløbene bærer dog tydeligt præg af, at der generelt arbejdes mere skånsomt. I andre vandløb levnes mere plads til en vedligeholdelsesindsats, der er målrettet en naturlig forbedring af vandløbene. I disse vandløb indvandrer nu vandplanter, som forstærker udviklingen. Det vil fremover betyde, at forholdene forbedres yderligere. 28 SPILDEVANDSPLAN 2006

29 Ændret arealanvendelse For at mindske behovet for oprensning af sand og slam i vandløbene er der desuden etableret en del sandfang. Etableringen af sandfang vil fremover blive intensiveret, så oprensninger helt kan undgås. Udarbejdelse af nye vandløbsregulativer I løbet af påbegyndes desuden arbejdet med at udarbejde nye vandløbsregulativer. Regulativerne skal underbygge og give mere plads til den skånsomme vandløbsvedligeholdelse. Den skånsomme vandløbsvedligeholdelse vil blive suppleret med vandløbsreguleringer, etablering af faunapassager og frilægninger af vandløb, der alle vil forbedre miljøet i vandløbene. De nævnte projekter ligger alle udenfor spildevandsplanens rammer. SPILDEVANDSPLAN

30 Økonomi og tidsplan Økonomisk analyse Forud for revisionen af denne spildevandsplan er der foretaget en analyse af kloakforsyningens økonomi. Analysen redegør for de projekter, der skal gennemføres i perioden frem til 2009 og de ønskede projekter i perioden frem til Som led i den økonomiske analyse er der arbejdet med fire forskellige alternativer. En samlet oversigt over de prioriterede projekter og en gruppering i alternativer ses på næste side. Den miljømæssige effekt af projekterne fremgår af næste afsnit. Model 1 Dette er en basismodel med fokus på at gennemføre projekter, som sikrer, at regionplanens målsætninger for vandløb og søer overholdes. Modellen tilstræber også en god vedligeholdelse af det eksisterende afløbssystem, men dog med et vist efterslæb. Med det forudsatte saneringsniveau forudsættes det, at kloakanlæggene har en levetid på gennemsnitligt 140 år. Den reelle levetid er imidlertid gennemsnitligt 100 år. Med denne model beholdes renseanlægsstrukturen uændret, det vil sige med 14 højteknologiske renseanlæg. Endvidere gennemføres spildevandsrensningen i det åbne land fuldt ud. Med modellen nedlægges de første fire rensningsanlæg i løbet af , nemlig Trige, Spørring, Hårup og Tilst. Hovedformålet med centraliseringen er at opnå en betydelig mere effektiv renseanlægsdrift og dermed opnå betydelige driftsbesparelser. Model 3 Denne model indeholder de samme projekter som model 2, men med den forskel, at kloaksaneringen i Model 3 øges fra 80 mio. kr. årligt til 100 mio. kr. årligt fra og med Ved at øge saneringsniveauet vil den forudsatte levetid for kloakanlægget være i overensstemmelse med den faktiske levetid, og det nuværende efterslæb vil blive imødegået. Model 4 Model 4 indeholder samme projekter som model 3. Forskellen er, at Model 4 også indebærer en målrettet indsats med at afskære spildevand fra Århus Å, Brabrand Sø og kystlinjen fra Den Permanente til Århus Havn. Det er Model 4, der er valgt som udgangspunkt for denne spildevandsplan. Model 2 Denne model indebærer de samme hensyn til vandløb, søer og kystvande som Model 1. Model 2 indebærer samtidig, at den overordnede renseanlægsstruktur omdannes til på sigt kun at omfatte to renseanlæg, Marselisborg og Egå. 30 SPILDEVANDSPLAN 2006

31 Økonomi og tidsplan Projektformål God forsyningssikkerhed - kloakanlæg Modvirke kælderoversvømmelser Modvirke uæstetiske forhold ved udløb Projekter perioden Model 1 Model 2 Model 3 Model 4 Nye hovedkloakanlæg x x x x Sanering af kloakanlæg - incl. bassinetablering *), basisniveau x x x x *)Trøjborg, Mølleparken, Nyholmsvej, Skovbrynet, Carl Blochs Gade Sikre bedre vandkvalitet i bynærerecipienter (Århus Å, Brabrand Sø, Århus Havn) Afskæring af overløb til Århus bugt Afskæring af overløb til Århus Å Afskæring af overløb til Brabrand Sø Hygiejnisering af renset spildevand fra Viby og Åby renseanlæg x x x x Sikre opfyldelse af recipientmålsætninger i målsatte vandløb, søer og fjorde God forsyningssikkerhed - renseanlæg Overholde udlederkrav Nedlæggelse af renseanlæg (model 2, 3 og 4) bidrager til en bedre driftsøkonomi God forsyningssikkerhed - renseanlæg Overholde udlederkrav Nedlæggelse af renseanlæg (model 2, 3 og 4) bidrager til en bedre driftsøkonomi Bedre forsyningssikkerhed - kloakanlæg Spildevandrensning i det åbne land, resterende vandløbsoplande x x x x Spildevandsrensning i det åbne land, resterende sø- og fjordoplande x x x x Spildevandsrensning i det åbne land, øget kloakering m. tryksat system x x x x Sabro renseanlæg, nedlæggelse. x x x x Lyngby renseanlæg, nedlæggelse. x x x x Kasted renseanlæg, nedlæggelse, x x x x Marselisborg renseanlæg, fosforfjernelse x x x x Marselisborg renseanlæg, kapacitetsudvidelse x x x x Afskæring af spildevand fra Kolt x x x x Tilst renseanlæg, kapacitetsudvidelse x Spørring renseanlæg, fosforfjernelse x Hårup renseanlæg, fosforfjernelse x Trige renseanlæg, fosforfjernelse x Tilst renseanlæg, nedlæggelse x x x Spørring renseanlæg, nedlæggelse. x x x Hårup renseanlæg, nedlæggelse x x x Trige renseanlæg, nedlæggelse x x x Projekter i perioden Egå renseanlæg, rådnetank x x x x Åby renseanlæg, overdækning af sandfang x Trankær renseanlæg, renovering x Trige renseanlæg, renovering x Spørring renseanlæg, renovering x Hårup renseanlæg, renovering x Trankær renseanlæg, nedlæggelse x x x Mårslet renseanlæg, nedlæggelse x x x Beder renseanlæg, nedlæggelse x x x Solbjerg renseanlæg, nedlæggelse x x x Malling renseanlæg, nedlæggelse x x x Harlev renseanlæg, nedlæggelse x x x Viby renseanlæg, kapacitetsudvidelse x x x Sanering af kloakanlæg, øget indsats x x SPILDEVANDSPLAN

32 Økonomi og tidsplan I perioden øges taksten gradvist med 3 kr./m 3 Kloakforsyningens indtægtsgrundlag er i 2006 en solgt vandmængde på 15,8 mio. m 3 Vandsalget falder med ca. 1% årligt Tidsplan Det foreslås, at arbejdet med spildevandsrensningen i det åbne land gennemføres, som det fremgår af kortet. Samtidig fortsættes arbejdet med at meddele påbud. I samme periode igangsættes også arbejdet med at sikre en god vandkvalitet i Århus Å, Brabrand Sø og Århus Havn. Centraliseringen af renseanlægsstrukturen vil sideløbende blive påbegyndt, idet de nordlige og mest nedslidte anlæg nedlægges i perioden Det drejer sig om Spørring, Hårup og Trige Renseanlæg. Tilst Renseanlæg vil samtidig blive nedlagt og overpumpet til Åby. Spildevand fra Kolt afskæres til Viby renseanlæg. Endelig igangsættes udbygningen af Marselisborg Renseanlæg med ekstra hydraulisk kapacitet og yderligere fosforfjernelse. Udgifterne til de enkelte projekter i perioden fremgår af økonomioversigten på skemaet. Vandafledningsafgift. Takster og takstgrundlag Spildevandssektoren er takstfinianceret. Det betyder at de viste projekter betales via vandafledningsafgiften. Vandsalget og dermed kloakforsyningens indtægtsgrundlag er faldet støt gennem de seneste 10 år med ca. 1% årligt. I 2006 er den samlede solgte vandmængde 15,8 mio. m 3 og i 2009 forventes den samlede solgte vandmængde at være 15,6 mio. m 3. Fra og med 2010 forventes vandsalget atter at stige p.g.a. vækst i befolkningen. For at kunne financiere de viste projekter foreslås det, at vandafledningsafgiften gradvist øges med 3 kr./m 3 i perioden Heraf er de 2,24 kr/m 3 begrundet i en forbedring af vandkvaliteten i Århus Å. Brabrand Sø og Århus Havn mens de 0,76 kr/m 3 skyldes en øget indsats på kloaksaneringsområdet. I 2006 øges taksten til 16,27 kr/m 3. Bruttoudgifter ( kr. i 2006 priser) Kloaksanering Rensning i åbent land, vandløbsoplande Rensning i åbent land, Brabrand Sø s opland Marselisborg Renseanlæg, P-reduktion *Marselisborg Renseanlæg, kapacitetsudvidelse Sabro, Lyngby og Kasted Renseanlæg, nedlæggelse Tilst Renseanlæg, nedlæggelse Kolt, afskæring af spildevandet Spørring Renseanlæg, nedlæggelse Hårup Renseanlæg, nedlæggelse Trige Renseanlæg, nedlæggelse Afskæring af overløb til Århus Bugt Afskæring af overløb til Århus Å Afskæring af overløb til Brabrand Sø Åby og Viby Renseanlæg, hygiejnisering * Som følge af etablering af Trøjborg-bassinet 32 SPILDEVANDSPLAN 2006

33 Økonomi og tidsplan Tidsplan for gennemførsel af spildevandsrensning i det åbne land / / Er gennemført Kortet viser, hvornår den forbedrede spildevandsrensning forventes gennemført i det åbne land. SPILDEVANDSPLAN

34 Miljømæssig effekt Der er gennemført en miljøvurdering af de fire opstillede modeller (jf. foregående afsnit). Vurderingen opfylder kravene i Lov nr. 316 om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen i sin helhed er vedlagt som bilag til spildevandsplanen. Nedenfor er opsummeret effekterne af spildevandsplanen, der som nævnt er baseret på Model 4. Effekterne er sammenholdt med de øvrige tre modeller, Model 1-3. De kvantitative effekter af spildevandsplanen er vist på skemaet. Vandløb I 2001 opgjorde Århus Amt, at målsætningerne om vandløbskvalitet ikke var opfyldt for 181 km af vandløbene i Århus Kommune. Ved udgangen af 2005 forventes 134 km vandløb at leve op til den fortsatte målsætning. Spildevandsplan vil medføre, at målsætningerne opfyldes på yderligere 49 km vandløb gennem forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Som vist i diagrammerne er der ingen forskel på de fire modeller, hvad dette angår. 1 km vandløb forventes forbedret ved afskæring af eller reduktion af regnbetingede udledninger. Der planlægges supplerende tiltag i form af skånsom vandløbsvedligeholdelse og restaureringer af vandløb i forbindelse med vandrammedirektivets vandplan. Disse vil forøge antallet af km vandløb, der overholder målsætningerne, yderligere. Det er målet at nå 30 km vandløb med disse tiltag fra Nedlæggelsen af renseanlæggene i Tilst, Trankær, Beder og Mårslet vil medføre en reduceret vandføring i Egåen og Giber Å, idet der ikke mere tilføres renset spildevand til åerne. Dette modvirkes i Giber Å ved at øge den nuværende tilførsel af oppumpet grundvand og i Egåen ved at tilføre oppumpet grundvand og evt. regnvand. Brabrand Sø Spildevandsplan vil medføre, at vandkvaliteten i Brabrand Sø øges væsentligt i kraft af en forbedret spildevandsrensning ved de ejendomme, der udleder til søen, afskæring af overløb til søen og etablering af bassiner. Dermed reduceres udledningen af forurenende stoffer til søen med henholdsvis 19 tons organisk stof, 1,1 ton fosfor og 3,7 tons kvælstof. Ved Model 1-3, hvor der ikke foretages afskæring af overløb til søen, vil effekten være en smule mindre. Århus Å Vandkvaliteten i Århus Å vil blive forbedret markant med Spildevandsplan , fordi der foretages afskæring af overløb til åen og etablering af bassiner. Udledningen af forurenende stoffer til åen vil blive reduceret med 4,1 tons organisk stof, 1 tons fosfor og 1,7 tons kvælstof, og udledningen af urenset spildevand vil stort set ophøre. Det forventes samtidig, at vandkvaliteten forbedres til et niveau, der gør det muligt at bruge åen til rekreative aktiviteter som eksempelvis sejlads. 34 SPILDEVANDSPLAN 2006

35 Oversigt over miljøeffekter af nye projekter Overholde Opfyldelse Modvirke Sikre bade- God forsy- Målbar effekt Målbar effekt udlederkrav af recipient- kælder- vandskvali- ningssikker- i recipienten i øvrigt målsætninger oversvøm- tet i bynære hed -kloaki målsatte melser og recipienter anlæg og vandløb, uæstetiske renseanlæg søer og, forhold ved fjorde udløb Nye projekter I perioden indenfor det taktsfinancierede område Nye hovedkloakanlæg X Sanering af kloakanlæg basisniveau, inkl. bassin- X X Fjernet: 1,2tN etablering ved Trøjborg, Mølleparken, Nyholmsvej, og 0,9tP Skovbrynet og Carl Blochs gade Afskæring af overløb til Århus å, Brabrand Sø og X Fjernet: 1tN hygiejnisering af renset spildevand fra Viby og 0,3tP og 7tBI5 Åby renseanlæg Spildevandsrensning i det åbne land, X Målsætning Fjernet: 1tN, øget kloakering m. tryksat system opfyldes for 1,4tP og 24t 49 km vandløb BI5 Nedlæggelse af Sabro, Lyngby, Kasted, Tilst, Spørring, Hårup og Trige renseanlæg samt afskæring af spildevand fra Kolt X Kapacitetsudvidelse og fosforfjernelse på X Fjernet: 8,4tP Marselisborg renseanlæg Mulige nye projekter i perioden indenfor det taktsfinancierede område Rådnetank Egå renseanlæg Nedlæggelse af Trankær, Mårslet, Beder, Solbjerg, Malling og Harlev renseanlæg X X Kapacitetsudvidelse Viby renseanlæg X Sanering af kloakanlæg - øget indsats X Mulige nye projekter i perioden udenfor det taktsfinancierede område Nye vådområder X X Fjernet: 128tN og 0,3tP Dyrkningsfrie randzoner langs vandløb X X Fjernet: 15tN og 0,06tP Skånsom vandløbsvedligeholdelse og X Målsætning vandløbsrestaurering opfyldes for 30 km vandløb Ved Model 1-3 vil der ikke ske en afskæring af overløb med urenset spildevand til åen. Derfor vil det af hygiejniske grunde ikke være muligt at have for eksempel sejlads på åen. Ved Model 1 vil der heller ikke ske en nedlæggelse af de mindre renseanlæg, der udleder til åen. SPILDEVANDSPLAN

36 Miljømæssig effekt Effekt på overholdelse af vandløbsmålsætningerne i Århus Kommune Effekt på fosforudledningen til Århus Bugt Målsætning 2015 Århus-bugten Spildevandsplanen vil medføre en betydelig reduktion af fosforudledningen til Århus-bugten. Det skyldes, at der etableres et filter på Marselisborg Renseanlæg og en forbedret spildevandsrensning i det åbne land, samt at der i mindre omfang etableres bassiner. Kvælstofudledningen til bugten reduceres samtidig ved en forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Figuren viser effekten af spildevandsplanen på udledningen af kvælstof og fosfor sammenholdt med effekten af øvrige modeller. Der er ingen væsentlig forskel på de fire modeller, men som vist i diagrammerne kan der opnås en betydelig større reduktion af kvælstof ved supplerende tiltag i det åbne land som eksempelvis engsøer og dyrkningsfrie randzoner. Effekt på kvælstof udledningen til Århus Bugt Kloakafdelingens andel af målopfyldelsen Disse tiltag kan dog ikke finansieres over kloakforsyningen og vil i givet fald skulle indarbejdes i den vandplan, der skal udarbejdes efter vandrammedirektivet. Det er undersøgt, om det er muligt at øge kvælstoffjernelsen på renseanlæggene gennem eksempelvis ultrafiltrering. Dette vil dog maksimalt kunne bidrage med en reduktion af udledningen på 2-4 tons kvælstof for alle renseanlæg tilsammen, og prisen er meget højere end ved etablering af vådområder. Denne løsning indgår derfor ikke i spildevandsplanen. Målsætning 2015 Målsætning for udledning af kvælstof og fosfor fra Århus som bysamfund er langsigtede mål for udledning til Århus Bugt formuleret af Århus Kommune og indarbejdet i Miljøhandlingsplan Ved centralisering af renseanlæggene vil der ske en øget belastning af de resterende renseanlæg. Dette kan øge udledningerne, fordi kapaciteten af renseanlæggene udnyttes næsten 36 SPILDEVANDSPLAN 2006

37 Miljømæssig effekt fuldt ud. For at imødegå dette indføres avanceret styring af de resterende renseanlæg. Desuden vil der komme en øget belastning af anlæggene på grund af befolkningstilvæksten i Århus Kommune. Det er hensigten at imødegå dette ved at iværksætte en særlig indsats for at reducere spildevandsbidrag fra industrien. Andre miljøeffekter Minimeret energiforbrug Ved model 1 vil energiforbruget øges lidt i forhold til forbruget i 2004 på grund af den øgede belastning af renseanlæggene som følger af befolkningsudviklingen. Ved modellerne 2, 3, og 4 vil energifrobruget derimod reduceres med ca. 25%, idet det reducerede forbrug på grund af færre renseanlæg mere end modsvarer et øget energiforbrug til pumpestationer. På langt sigt, dvs. når der efter 2017 sker en yderligere centralisereing til 2 renseanlæg, vil energiforbruget øges lidt igen, således at der forventes en samlet reduktion af energiforbruget på ca. 10% i forhold til Energiforbruget ved forbedret spildevandsrensning i det åbne land kan desuden minimeres ved valg af de såkaldte tryksatte systemer. Indirekte gavnlig virkning på naturkvalitet Spildevandsplanen indeholder ikke projekter, der i sig selv direkte vil fremme naturkvaliteter som engsøer, dyrkningsfrie randzoner langs vandløb, skånsom vandløbsvedligeholdelse og vandløbsrestaureringer. Det skyldes, at disse projekter først planlægges gennemført i forbindelse med vandrammedirektivets vandplan, og reguleres ikke af spildevandsplanen. De væsentligt reducerede udledninger af forurenende stoffer vil dog indirekte have en gavnlig virkning på naturkvaliteterne omkring vandløbene og Århus-bugten. Positive og negative effekter på materielle goder Spildevandsplanen vil både have positive og negative effekter på materielle goder. Der vil på den ene side skulle beslaglægges værdifulde arealer på Århus Havn til renseanlæg. Men på den anden side vil en forbedret vandløbskvalitet generelt og forbedret hygiejnisk vandkvalitet omkring Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn øge mulighederne for rekreative erhverv og boliger samt rekreativ udnyttelse af områderne generelt. Reduktion af udledning af urenset spildevand Spildevandsplanen vil indebære en væsentlig reduktion af udledningen af urenset spildevand og vil derfor give færre sundhedsrisici ved rekreative anvendelser af Brabrand Sø, Århus Å og Århus-bugten. Med Model 1-3 vil der forsat udledes urenset spildevand til Brabrand Sø og Århus Å via overløb. SPILDEVANDSPLAN

38 Miljømæssig effekt Kvælstof Kortet viser hvor store mængder kvælstof de enkelte recipienter modtager fra forskellige kilder i Endvidere vises reduktionen af udledte kvælstofmængder til Århus Bugt fra Renseanlæg Regnudløb Spredt bebyggelse Arealbidrag incl. landbrug Bidrag fra nabokommune 45t Egåen ved jernbanen 172t Lyngbygård Å, A15 623t Århus Bugt - udledning t Århus Å, Skibby 297t Brabrand Sø 542t Århus Bugt - udledning t Stilling-Solbjerg Sø, afløb 56t Giber Å, Fulden 165t Norsminde Fjord 38 SPILDEVANDSPLAN 2006

39 Miljømæssig effekt Fosfor Kortet viser, hvor store mængder fosfor de enkelte recipienter modtager fra forskellige kilder i Endvidere vises reduktionen af udledte fosformængder til Århus Bugt fra Renseanlæg Regnudløb Spredt bebyggelse Arealbidrag incl. landbrug Bidrag fra nabokommune 2t Egåen ved jernbanen 5t Lyngbygård Å, A15 44t Århus Bugt - udledning t Århus Å, Skibby 15t Brabrand Sø 41,5t Århus Bugt - udledning t Stilling-Solbjerg Sø, afløb 2t Giber Å, Fulden 4t Norsminde Fjord SPILDEVANDSPLAN

40 Lovgrundlag og krav til planen Lovgrundlaget og de forskellige krav til spildevandsplanen er som følger: Lovgrundlag Det fremgår af Miljøbeskyttelseslovens 32 og af Bekendtgørelse nr. 501 af 21. juni 1999 om spildevandstilladelser m.v., at Århus Kommune skal udarbejde en samlet plan for bortskaffelse af spildevand. Krav til indhold I spildevandsplanen skal kommunen oplyse om status og planer for blandt andet: Kloakerede områder og rensning af spildevand Kloakanlæggets tilstand og fornyelser af dette Rensning af spildevand uden for de kloakerede områder Områder, hvor kommunen er indstillet på helt eller delvist at ophæve ret og pligt til tilslutning Kommunen skal også oplyse om: Tidsplan for forventet gennemførelse af planlagte tiltag Økonomisk planlægning Offentlige og private anlæg Vandløbenes tilstand Krav om miljøvurdering Som noget nyt skal der også foretages en miljøvurdering af hele spildevandsplanen. Det fremgår af Lov om miljøvurdering af planer og programmer. Miljøvurderingen skal beskrive planens væsentligste indvirkning på miljøet, herunder biologisk mangfoldighed, menneskers sundhed, fauna, flora, jordbund, vand, luft, klimatiske faktorer, materielle goder, landskab og kulturarv. Krav i forhold til anden planlægning Kommunens spildevandsplan skal forholde sig til regionplanen og kommuneplanen og må ikke stride imod regionplanlægningen. Regionplanen revideres hvert fjerde år, og når revisionen foreligger, skal spildevandsplanen bringes i overensstemmelse med den. Amtsrådet vedtog den gældende regionplan den 4. december 2001, og der er udsendt et forslag til Regionplan 2005 i marts Krav til offentliggørelse Byrådets forslag til spildevandsplan, herunder miljøvurderingen, skal gennem en offentlighedsfase på mindst otte uger, hvor offentligheden skal have mulighed for at kommentere forslaget. Samtidig med offentliggørelsen sendes forslaget til amtsrådet til orientering. Efter offentlighedsfasen kan Byrådet vedtage spildevandsplanen under hensyntagen til eventuelle indsigelser. Når planen er vedtaget, danner den det fremtidige juridiske grundlag for at gennemføre de planlagte tiltag. Næste revision Spildevandsplanen forventes revideret i 2009, hvor der foreligger en revideret regionplan. Samtidig må 40 SPILDEVANDSPLAN 2006

41 Lovgrundlag og krav til planen det forventes, at der på dette tidspunkt foreligger en vandplan for blandt andet Århus Kommune. Vandplanerne skal sikre, at kravene i EU s vandrammedirektiv gennemføres i Danmark. Vandplanerne vil på mange områder erstatte den nuværende vandkvalitetsplan. SPILDEVANDSPLAN

42 Betalingsregler Betalingsvedtægt I Betalingsvedtægt for kloakforsyning, 2004 beskrives reglerne for påligning af tilslutningsbidrag og vandafledningsafgift i Århus Kommune. Vedtægten gør rede for hvilke udgifter og indtægter, der hører under kloakforsyningens område. Ejendomme i kloakerede områder For ejendomme, der er omfattet af spildevandsplanen for de kloakerede områder, gælder følgende betalingsregler: Tilslutningsbidrag Kommunen har ret til at opkræve tilslutningsbidrag, når en ejendom får mulighed for at blive tilsluttet det offentlige kloakanlæg. Tilslutningsbidraget er et engangsbidrag, og der opkræves ét standardbidrag pr. boligenhed. For ejendomme, der ikke afleder tagog overfladevand til kloakken, opkræves 60 procent af standardbidraget. For erhvervsejendomme opkræves et standardbidrag pr. påbegyndt 800 m 2 grundareal. Standardbidraget pristalreguleres hvert år. I år 2005 udgør bidraget ekskl. moms kr kr. pr. boligenhed. Vandafledningsafgift Alle ejendomme, som er tilsluttet det offentlige kloakanlæg, betaler vandafledningsgift. For boliger opkræves vandafledningsafgiften efter målt vandforbrug. Hvor afgiften ikke kan beregnes efter målt vandforbrug, fastsættes vandforbruget til 170m3 pr. år pr. bolig. For erhvervsejendomme opkræves vandafledningsafgiften også efter forbrug. Afgiften kan dog fastsættes under hensyntagen til virksomhedens produktion. Hvis det afledte spildevand er mere forurenet end almindeligt husspildevand, skal der opkræves særbidrag, da spildevandsafledningen giver anledning til ekstra omkostninger. Vandafledningsafgiften reguleres hvert år. I år 2005 er afgiften ekskl. moms kr. 14,78 pr. m 3. Ejendomme i det åbne land Ejendomme, der er omfattet af spildevandsplanen for det åbne land, kan påbydes forbedret spildevandsrensning. Påbudet skal indeholde tilbud om kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen, hvilket dækker over følgende: Kontraktligt medlemskab af kloakforsyningen Grundejeren betaler tilslutningsbidrag. I år 2005 udgør bidraget ekskl. moms kr ,80, hvilket svarer til 60 procent af standardtilslutningsbidraget. Kommunen etablerer, driver og vedligeholder ejendommens renseanlæg, eksempelvis et minirenseanlæg. Grundejeren betaler for eventuel omlægning af interne kloakledninger og bundfældningstank og er selv ansvarlig for vedligeholdelsen. Kommunen står dog for tømning af bundfældningstanken. Grundejeren betaler fremover vandafledningsafgift. Hvis en grundejer afslår tilbudet om kontraktligt med- 42 SPILDEVANDSPLAN 2006

43 Betalingsregler lemskab af kloakforsyningen, skal ejeren selv betale det nødvendige renseanlæg. Nedsivning af tag- og overfladevand over private anlæg. Oversigten er ikke komplet, da der i forbindelse med en konkret sagsbehandling vil kunne vise sig at være anlæg, der må betragtes som private. Hvis en ejendom i et planområde skal nedsive tag- og overfladevand, skal der kun betales 60 procent af standardtilslutningsbidraget. Nedsivningen kan ske, fordi det enten er angivet i spildevandsplanen, eller fordi det senere vedtages som tillæg til spildevandsplanen. Hvis ejeren af en ejendom i et område, der allerede er kloakeret, ønsker at udtræde af kloakforsyningen med hensyn til tag- og overfladevand, betales der normalt ikke bidrag tilbage. Private anlæg Kloakforsyningens ledningsnet afsluttes ved skel til den enkelte ejendom. Det vil sige, at kloakanlæggene på de enkelte ejendomme er private. I nogle tilfælde er også en del af hovedledningssystemet privat, for eksempel hvis en grundejerforening er fælles om at drive og vedligeholde et fælles kloakanlæg. Hvorvidt et kloakanlæg er privat eller offentligt vil typisk fremgå af følgende dokumenter: Landvæsensnævnskendelser Landvæsenskommissionskendelser Deklarationer m.v. Udstykningsplaner m.v. Fordelingsregnskaber over parcellernes betaling i kloakbidrag I spildevandsplanen for de kloakerede områder findes en oversigt SPILDEVANDSPLAN