Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet, HovedOrtoCentret, Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, sektion for Brystkirurgi, Afsnit 3103 Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Helene Williams Stilling: Ledende oversygeplejerske Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Anne Frandsen Stilling:Klinisk uddannelsesansvarlig sygeplejerske i HovedOrtoCentret adresse:anne.frandsen@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere i klinikken har klinisk vejledermodul (1/6 diplom) og har desuden specialeerfaring. Den kliniske underviser tilknyttet sektionen: Britta Drostby Mailadresse: britta.drostby@regionh.dk Klinisk underviser har en diplomuddannelse i kliniske sygepleje, en Sundhedsfaglig diplomuddannelse i Supervision og vejledning, 1/6 diplomuddannelse I Undersøgelse af Sundhedsfaglig praksis samt et 1-årigt træningsforløb i litteratursøgning og projektarbejde, Hjertecentret, Rigshospitalet. Se i øvrigt dette link: Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske har det overordnede administrative og faglige ansvar for sygeplejerskeuddannelsen i centret. Den kliniske uddannelsesansvarlige sygeplejerske refererer til centerchefsygeplejersken. Uddannelsesansvarlige spl. er faglig leder for uddannelsesteamet, som er gruppen af kliniske undervisere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske er en del af klinisk uddannelsesråd for sygeplejerskeuddannelsen (KURS), hvor uddannelsesindsatsen på tværs af centrene koordineres. Den kliniske underviser refererer til oversygeplejersken i de(n) klinikker hun er tilknyttet, og har det overordnede ansvar for at sikre at uddannelsen i klinikken tilrettelægges i overensstemmelse med studieordninger og fastsatte læringsudbytter for den kliniske uddannelse. De kliniske undervisere er involveret i kvalitetsudvikling både i HOC og på tværs af centre. Den kliniske underviser samarbejder og koordinerer de studerendes forløb i samarbejde med afdelingssygeplejersker og vejledere i klinikken. Den kliniske underviser samarbejder tæt med vejlederne i klinikken omkring den enkelte studerendes forløb. Den kliniske vejleder og daglige vejleder varetager de daglige pædagogiske opgaver omkring de studerende, og den kliniske vejleder er desuden i varierende grad involveret i de studerendes fastlagte studieaktiviteter, undervisning og interne prøver. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Planlægningen af det kliniske forløb for de studerende varetages i høj grad af den tilknyttede kliniske 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 underviser, som i sin fulde arbejdstid har uddannelsesopgaven som kerneområde, og dermed ikke indgår i den daglige patientpleje. De kliniske vejledere indgår i den daglige patientpleje, og varetager sideløbende den daglige vejledning af de studerende. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: De studerendes mødetider planlægges så vidt muligt, så de følger deres vejlederes vagtplan (dag- og aftenvagter), hvilket resulterer i, at deres vejledere kontinuerligt er til rådighed for og er sammen med den/ de studerende. De enkelte dage, hvor der ikke er en klinisk vejleder til rådighed for den studerende, er der en daglig vejleder som støtter op om den læring der er planlagt. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Nogle af de daglige vejledere, som ikke har klinisk vejledermodul, har regionens 4 dages kursus: Læring i klinisk praksis. Alle har specialeerfaring. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: I HovedOrtoCentret er der 6 kliniske undervisere, som hver er knyttet èn eller flere klinikker med tilhørende afsnit. Den kliniske underviser har et tæt samarbejde med ledelsen og de kliniske vejledere og daglige vejledere i de pågældende afsnit. De kliniske undervisere mødes med de kliniske vejledere og daglige vejledere fra deres klinikker i et forum kaldet faglig sparring. Her reflekteres over vejledningssituationer, og udveksles inspiration og erfaringer med vejledning af studerende. Herudover afholdes halvårlige temadage for alle vejledere i HOC. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske i centeret og de kliniske undervisere arbejder tæt sammen i et team omkring kvalitetssikring - og udvikling, planlægning og udførelse af undervisning til de studerende. Den øvrige kliniske undervisning tilrettelægges af teamet af kliniske undervisere, således at alle studerende i centeret på samme modul gennemgår den samme fælles undervisning. Den kliniske underviser har ansvar for tilrettelæggelse af hele det kliniske undervisningsforløb, og giver pædagogisk supervision af både studerende og vejledere. Den kliniske underviser er vejleder for den studerende i praksisnære patientsituationer i forbindelse med fastlagte studieaktiviteter og dataindsamling til intern prøve. Er eksaminator ved internt prøveforløb. Vejleder den studerende i litteraturvalg og giver skriftlig feedback på skriftlige afleveringer. Varetager al undervisning som ikke foregår bedside; fx færdigheds- og simulationstræning og refleksion i grupper. Den kliniske underviser deltager i alle studiesamtaler, og er ansvarlig for at sikre at betingelserne for læring er til stede gennem forløbet. Endelig er den kliniske underviser til rådighed for støtte til den studerende, hvis og når det er nødvendigt i forløbet. Den praksisnære vejledning tilrettelægges fra dag til dag i samarbejde mellem klinisk vejleder, daglig vejleder og studerende. Vejlederne udvælger læringssituationer for den studerende, som tilgodeser læringsudbyttet for modulet. Vejledningen foregår ved før- og eftervejledning, og tilpasset den enkelte studerendes læringsstil. De deltager desuden i studiesamtalerne med den studerende Både klinisk underviser og klinisk vejleder viser interesse for og efterspørger den studerendes Portfolio, individuelle studieplan og medicinlogbog, og særligt i forbindelse med studiesamtalerne er disse i fokus, mhp. en status. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 Indenfor plejen er der udelukkende ansat sygeplejersker. Tværfagligt samarbejdes der med læger, sekretærer og portører. Klinikken samarbejder tæt med operationsgangen, røntgenafdelingen, patologiafdelingen samt klinisk fysiologisk afdeling. Der er samarbejde med de onkologiske klinikker i regionen, Brystkirurgisk afdeling på Herlev og Ringsted hospital samt med tilhørende sundhedscentre og Kræftens Bekæmpelse herunder patientstøttegruppen De Brystopererede (DBO). Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Klinikken modtager patienter til udredning og kirurgisk behandling for brystkræft. Patienterne er hovedsaglig kvinder mellem år. Se i øvrigt følgende linkhttps:// Procedurer for sygepleje: REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) I HOC tilrettelægger vi uddannelse med afsæt i uddannelsesstrategi for HOC. Her arbejder vi med 3 fælles indsatsområder: 1. Refleksion, vejledning og feedback. I alle klinikker gennemføres refleksionsseancer med deltagelse af sygeplejestuderende og sosu elever på forskellige uddannelsesniveau. Dette varetages af klinisk underviser. Vi har rigtig gode erfaringer med dette, idet de på den måde kan lære af hinanden, og byde ind med forskellige teoretiske perspektiver. En sidegevinst er, at de studerende og elever i samme klinik lærer hinanden bedre at kende og dermed kan støtte sig til hinanden i forløbet. 2. Kontinuitet i vejledningen, blandt andet vha. vagtplanlægning for og med de studerende så de følger deres vejlederes vagter mest muligt. 3. Planlægning af forløb for de studerende, således at de oplever patientens vej gennem systemet, og dermed mulighed for at sætte fokus på patientperspektiv, sammenhængende patientforløb, patientsikkerhed og meget andet. Se statusrapport om uddannelsesstrategi her: De studerendes placering i klinikken afgøres af, hvor de bedst kan opfylde deres læringsudbytte for modulet. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I forløbet arbejdes med temaer og fokusområder i forhold til modulets læringsudbytte og den studerendes studieplan. Således kan klinisk vejleder og daglig vejleder reflektere med den studerende både i forhold til den direkte patientsituation, og i forhold til temaerne. Den studerendes kompetencer udvikles således at opgaverne varetages med større og større selvstændighed. I de planlagte refleksionsseancer tages afsæt i de studerendes skriftlige praksisbeskrivelser, som 4

5 omhandler kliniske problemstillinger fra deres aktuelle praksis. Der gennemføres refleksionsprocesser, hvor der sætte fokus på forskellige relevante perspektiver og hvor der arbejdes med en sammenkædning af teori og praksis. I den planlagte klinikundervisning, samler vi alle studerende fra samme modul på tværs af klinikkerne i HOC. Her undervises i relevante temaer for modulet og hvor det er muligt, inddrages simulationstræning, idet vi har flere uddannede facilitatorer blandt de kliniske undervisere. Facilitatorerne har kompetencer til at udvikle og facilitere systematiske simulationsscenarier med efterfølgende debriefing. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) De studerende afleverer nogle skriftlige opgaver til klinisk underviser undervejs i forløbet med det formål at anvende relevant teori i forhold til en beskrevet klinisk situation. Dette sker også for at den studerende kan træne skriftliggørelsen og være bedre rustet til intern prøve. Klinisk underviser giver feedback på disse afleveringer. De studerende opbevarer de skriftlige afleveringer i deres portfolio, og kan således følge egen læringsproces. I forbindelse med første studiesamtale og med udgangspunkt i den studerendes læringsstil planlægges hvilke studiemetoder den studerende bruger, og dette følges op til hver studiesamtale. Den studerende opfordres til at inddrage perspektiver, der er relevante for modulets læringsudbytter i sine afleveringer. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Generelt forventer vi, at de studerende har en seriøs tilgang til studiet, som vises i deres engagement, skriftlige afleveringer og ved et 100 % fremmøde i klinikken. Vi anbefaler de studerende at undgå at tage meget arbejde o.l. ved siden af klinikforløbet. Ifølge studieaktivitetsmodellen, skal man som studerende regne med at en studieuge er på 40 timer; man skal altså regne med ugentligt at bruge 10 timer hjemme på selvstudie. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Productive ward. Børn som pårørende. Modelprogram. Forskning i kræftpatienters oplevelse af stress. Optimering af rehabiliteringsindsatsen. Omlægning til sammedagskirurgi. Der findes sygeplejefaglige nøglepersoner indenfor områderne: Smertebehandling, sårpleje, hygiejne og dokumentation. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Herunder følger sektionens læringsmuligheder beskrevet ift. læringsudbytterne i modul 11: At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Argumentere med teori og begrundelse for udførte sygeplejeinterventioner i det daglige. Inddrage afsnittets kliniske plejeplaner. Benytte afsnittets modelprogram. Reflektere over kræftpakkeforløbets betydning for patientbehandling og pleje i afsnittet. Reflektere over afsnittets mål for sygepleje ift. udførelse af sygeplejeinterventioner. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 5

6 Udarbejde praksisbeskrivelser med inddragelse af teori fra f.eks. bøger, forskningsartikler, kliniske retningslinjer, kliniske plejeplaner eller afsnittes Mål for sygepleje Deltage i mono- og tværfaglige møder og reflektere over indholdet i disse. Kendskab til formål med akkreditering på Rigshospitalet At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af tydeligt fagsprog Sikre kontinuitet gennem planlægning af det enkelte patientforløb, herunder bookning i GS-Åben og RIS. Dokumentation af sygeplejen OPUS - Orbit Benytte afsnittets Kliniske plejeplaner At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer Assistere til, håndtere og sende biopsier. Faldscreene, ernæringsscreene og smertescore, hvis patienten har kroniske smerter. Præsentere og benytte VAS-scala Early Warning Score (EWS) Præ-operativ telefonkontakt Følge patient til præoperative undersøgelser for at orientere sig om indholdet i disse. Udføre indlæggelsessamtale. Informere patienten før operation; herunder ambulante tider, indlæggelse, operation, patientpjecer, Kræftlinien, DBO. Gøre patienten klar til operation ( på operationsdagen). Se en operation. Modtage og observere den nyopererede patient. ABCD-vurdering Observere forbinding og cikatrise, observere for hæmatom, lejre patienten, mobilisere patienten, observere udskillelse, observere kvalme og opkast. Samtale omkring cikatrise og bodyimage. Protesefremvisning. Udskrivningssamtale Udvise omsorg og psykisk støtte og være lydhør overfor reaktioner/følelser og handler derpå. Spørge ind til netværk. Orientere om mulige psykiske reaktioner hos pårørende. Hvis der er pårørende tilstede medinddrages disse i samtalen. Kende krise- og mestringsteorier og kunne benytte dem i forhold til patientens situation. Planlægning af egen dag. Den studerende arbejder på at få overblik over egne patienter i sengeafsnit og ambulatorium. Den studerende inddrager relevante faggrupper i pleje og behandling af patienter. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper Administrere af medicin: EPM/PDA. Tabletter og suppositorier. Intravenøs væsketerapi og medicin. Kendskab til virkninger og bivirkninger m.m. Sygeplejerskens juridiske ansvar ift. medicinadministrering. Medicinens virkninger, bivirkninger og interaktioner Dispensering, administration og medicinregning Hygiejniske principper ved medicinadministration Sikkerhed, rettigheder samt medinddragelse af patient og netværk Elektronisk dokumentation Gældende lovgivning og retningslinjer Opbevaring af medicin Den studerendes ansvar- og kompetenceområde contra sygeplejerskens Ansvarlighed ved sektorovergange Pædagogiske og kommunikative overvejelser At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af syge- 6

7 pleje At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient/borger Medtænke patientens perspektiv i udførelse af sygeplejen. Sikre patientens autonomi og integritet. Respektere forskellige værdier, opfattelser og reaktioner hos patienter og pårørende Sammen med afsnittets faste personale indrapportere utilsigtede hændelser Identificere og diskutere mulige dilemmaer og magtrelationer i pleje- og behandlingssituationer: - redegøre for lovgrundlaget for professionsudøvelse - overholde etiske retningslinjer - kendskab til og praktisering af patientrettigheder Fastlagt studieaktivitet: Den studerende følger Modulbeskrivelsen program for Fastlagt studieaktivitet i modul 11. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Modul 11 studerende har særligt læringsudbytte samt fastlagt studieaktivitet omkring medicinadministration, og her er et fast koncept på Rigshospitalet med to dages undervisning, oplæring i klinikken afsluttende med gennemførelse af medicinhåndteringssituation med feedback og kompetencevurdering fra klinisk underviser. Modul 11 studerende kan arbejde med alle slags medicinadministrationsformer under vejledning. Alle modul 11 studerende placeres på afsnit hvor der er mulighed for oplæring i medicinadministration, således at de kan opnå en rutine i løbet af dette modul. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Patienter der indlægges i HOC, har meget ofte komplekse forløb og dermed komorbiditet, som gør det muligt og nødvendigt at arbejde med både den kirurgiske og medicinske sygepleje. Hos disse patienter er der ofte et tæt samarbejde med de relevante medicinske specialer, således at patienten får den bedst mulige behandling. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende evaluerer via udeva.dk, og udfylder desuden et evalueringsskema med fokus på indsatserne i vores uddannelsesstrategi. Svarene danner udgangspunkt for løbende revurdering og tilpasning af den kliniske undervisning i klinikken. Evalueringerne drøftes både i uddannelsesteamet, og hver enkelt klinisk underviser følger op på evalueringerne fra egne studerende i samarbejde med ledere og vejledere i klinikken med henblik på fortsat kvalitetsudvikling. Desuden evaluerer de studerende den fælles klinikundervisning, særligt når ny undervisning implementeres. Dette gøres med henblik på vurdering af effekten og et evt. behov for justeringer i undervisningskoncepterne. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Britta Drostby og Lene Nørby Titel (er): Britta D er Klinisk underviser, Lene Nørby er afdelingssygeplejersker adresse (r): britta.drostby@regionh.dk, Lene.Plumhoff.Noerby@regionh.dk 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 7

8 Tlf.: , Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 8