PsykiatriNyt. Indhold 2010/2. Nyhedsbrev Region Hovedstadens Psykiatri. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på

Transkript

1 PsykiatriNyt Indhold Leder Forskning i fokus - ny forskningsstrategi på vej...side 2 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Kan Epo hjælpe mennesker med depression og mani?...side 3 Psykiatrisk sygepleje: Det er hardcore faglighed På Psykiatrisk Center Ballerup kræses der for de sygeplejestuderende...side 5 Sygefravær Ned I Psykiatrien SNIP-projektet skal ruste lederne til at styrke det psykiske arbejdsmiljø. Målet er at nedbringe sygefraværet...side 7 PS Kort Nyt...Side 9 ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på PsykiatriNyt udgives af Region Hovedstadens Psykiatri Ansvarshavende redaktør: direktør Martin Lund Redaktion: Anita Santarelli (red.) og Line Duelund Nielsen Redaktionen kan kontaktes på psykiatrinyt@psv.regionh.dk eller

2 Forskning i fokus Vicedirektør Annette Gjerris Foto: Lars Gundersen Netop nu er en ny, ambitiøs forskningsstrategi under udarbejdelse, (...) der skal gøre Region Hovedstadens Psykiatri førende i psykiatrisk forskning, og ruste os til at konkurrere med de somatiske hospitaler om forskningsmidlerne. De nye specialeplaner er på trapperne. I skrivende stund afventer Region Hovedstadens Psykiatri, på lige fod med landets øvrige hospitaler, Sundhedsstyrelsens endelige udmelding om, hvorvidt vores ønsker om specialfunktioner i psykiatri og børne- og ungdomspsykiatri er imødekommet. Er de det, skal vi i den kommende tid videreføre nogle af vore eksisterende specialfunktioner samt etablere en række nye specialfunktioner. Formålet med de nye specialfunktioner er at samle særlige specialistkompetencer, så vi fremover i endnu højere grad kan målrette vores tilbud til patienterne og sikre, at de ikke bliver behandlet på et mere specialiseret niveau, end de har behov for. Vi skal sikre, at der fortsat er en bæredygtig hovedfunktion. Parallelt med, at vi udvikler specialfunktionerne, forpligter vi os derfor til at forske i og udvikle området. Vi vil i Region Hovedstadens Psykiatri tilbyde vores patienter diagnosticering, behandling, pleje og rehabilitering efter internationale standarder i såvel hovedfunktioner som specialfunktioner. En forudsætning for det er, at de ydelser, vi tilbyder patienterne, er evidensbaserede. Derfor vil vi i de kommende år styrke vores forskningsindsats gennem øget klinisk forskning, der kan skabe ny viden og ny erkendelse samt bidrage til at udvikle nye behandlings- og plejemetoder. Netop nu er en ny, ambitiøs forskningsstrategi under udarbejdelse. Strategien strækker sig frem til 2015, og vil indeholde en lang række tiltag, der skal gøre Region Hovedstadens Psykiatri førende i psykiatrisk forskning, og ruste os til at konkurrere med de somatiske hospitaler om forskningsmidlerne. Strategien vil blandt andet indeholde konkrete planer for, hvordan vi øger forskningen, styrker forskningsmiljøerne, udvider staben af forskere, og i højere grad involverer ansatte fra flere faggrupper i forskningsarbejdet. Arbejdet med at formulere en ny forskningsstrategi involverer mange aktører det er vigtigt, at strategien giver mening for og forankres blandt de folk, der skal føre den ud i livet. Derfor vil både lokale forskningsfora, centerledelser og klinikchefer deltage aktivt i processen, så vi sammen kan skabe et markant løft i Psykiatriens forskningsindsats. Det er samtidigt vigtigt at gøre vores forskning synlig - til inspiration og orientering for fagfolk internt i Psykiatrien, men også i forhold til vore patienter, til beslutningstagerne og til befolkningen generelt. Vi vil derfor også styrke forskningsformidlingen, så vi får fortalt historierne om de mange interessante aktiviteter, forskerne i Region Hovedstadens Psykiatri har gang i. Som komponent i denne formidling skyder PsykiatriNyt med dette nummer gang i en serie af forskningshistorier fra Psykiatrien. Vi lægger ud med at fortælle om et nyt forsøg, der skal klarlægge, om Epo kan benyttes i behandlingen af patienter med depression og bipolar lidelse. God fornøjelse. Annette Gjerris Vicedirektør i Region Hovedstadens Psykiatri 2/10

3 Forskning i Region Hovedstadens Psykiatri Kan Epo hjælpe mennesker med depression og mani? Epo er mest berygtet for at fremme cykelrytteres præstationer. Et nyt forskningsprojekt vil afdække, om Epo har antidepressiv virkning og forbedrer indlæringsevnen hos patienter med affektive lidelser (depression og mani). Det er en ny måde at tænke Epo på - som hjernedoping i stedet for hjertedoping. - Kamilla Miskowiak, psykolog, ph.d., PC København Af Anita Santarelli De affektive lidelser, dvs. depression og bipolar lidelse (maniodepressivitet), er ifølge WHO blandt de fem væsentligste årsager til verdens samlede sygdomsbelastning. For patienterne betyder disse lidelser, at deres livskvalitet bliver stærkt forringet. Og sygefravær og behandling koster samfundet dyrt. I EU ligger de affektive lidelser som nummer et på listen over de ti dyreste hjernesygdomme. Alene i Danmark lever omkring mennesker ifølge Sundhedsstyrelsen i dag med enten depression eller bipolar lidelse. Mange patienter man regner med % - har ingen eller kun delvis glæde af eksisterende medicinsk behandling. Hos nogle patienter har medicin slet ingen effekt. Og meget tyder på, at andre patienter, som i klinisk forstand er helbredt - dvs. befriet for depressiv eller stemningssvingende tilstand fortsat har kognitive problemer som nedsat hukommelse samt problemer med at planlægge hverdagen og koncentrere sig. Hjernedoping Der er altså et presserende behov for at udvikle effektive behandlingstilbud til denne gruppe af patienter. På Kompetencecenter for affektive lidelser, Psykiatrisk Center København, tager et nyt forskningsstudie fat på at undersøge, om Epo (erythropoietin) kan dæmpe sygdomssymptomerne hos behandlingsresistente patienter, og afhjælpe kognitive problemer. Det er kendt, at Epo kan styrke hjernens evne til at gendanne celler en evne, som mindskes hos patienter med depression. Det er ligeledes påvist, at Epo har en positiv effekt på kognitive funktioner hos patienter som lider af skizofreni, multipel sklerose eller blodpropper. Leder af det nye forskningsprojekt, psykolog, ph.d. Kamilla Miskowiak, har i tidligere forsøg påvist, at denne virkning ikke som antaget skyldes, at patienternes blodprocent blev øget. En enkelt dosis Epo på raske forsøgspersoner samt en mindre gruppe depressive patienter, viste sig at påvirke humøret positivt og styrke de kognitive funktioner, uden virkning på blodprocenten. Det er en ny måde at tænke Epo på som hjernedoping i stedet for bloddoping. Ligesom andre antidepressive midler drejede Epo forsøgspersonernes opfattelse fra negativ til positiv. Og det var den egenskab sammen med Epos regenerative virkninger, der gav mig ideen til, at Epo kunne fungere som antidepressivt middel og hjælpe folk med kognitive problemer, fortæller Kamilla Miskowiak. Det nye forskningsprojekt blev skudt i gang i september 2009 og strækker sig frem til Projektet omfatter 40 patienter med behandlingsresistent depression og 40 patienter med bipolar lidelse, som er velbehandlet medicinsk, men oplever koncentrationsbesvær og lignende. Patienterne vil i forløb på to måneder modtage ugentlige indsprøjtninger med Epo eller placebo. Vi har set, at enkeltindsprøjtninger har en positiv effekt nu skal vi undersøge, om effekten bliver stærkere ved gentagen behandling med Epo, siger Kamilla Miskowiak. Deltagernes plasticitet i hjernen, dvs. hjernens evne til at danne nye celler, og deres 3/10

4 humør, sygdomssymptomer og kognitive funktioner bliver undersøgt før, under og efter forsøget ved hjælp af bl.a. funktionel MR-skanning, kliniske interviews og neuropsykologisk testning. Deltagerne vil også få taget blodprøver og blive undersøgt at en læge hver uge, da Epo kan øge patienternes risiko for blodpropper. Medicinsk og psykologisk behandling har mange af de samme virkningsmekanismer. De virker i de samme områder af hjernen og komplementerer hinanden rigtig godt. - Kamilla Miskowiak, psykolog, ph.d., PC København Håb om nyt behandlingstilbud Resultaterne af forskningsprojektet forventes at være klar om tre år. Det er håbet, at Epo på sigt kan benyttes som et supplement til den eksisterende medicinske behandling af patienter med depression og kognitive problemer, ved at booste de regenerative processer i hjernen og de kognitive funktioner, siger Kamilla Miskowiak. Selvom resultaterne af forskningsforsøget viser sig at være positive, kan der gå lang tid før Epo bliver godkendt som præparat til behandling af affektive lidelser. Forskere i USA er dog allerede nu er ved at udvikle Epo-lignende præparater og tage patent på brugen af disse til behandling af depression og andre sygdomme, som nedbryder hjernens plasticitet. Der er heller ikke umiddelbar fare for, at alle og enhver i nær fremtid kan tage en dosis Epo for at fremme humør og præstationsevne - i stil med måden som mange studerende i dag benytter betablokkere inden en eksamen. Foreløbig koster en enkelt indsprøjtning cirka kroner gennem sygehusapoteket. Prisen er kr., hvis man selv vil købe Epo på apoteket. Bro mellem biologi og psykologi Interessen for Epo og sammenhængen mellem hjerne og psyke har Kamilla Miskowiak haft længe. Allerede under første del af sin uddannelse foretog hun forsøg med Epo på rotter, og i 2007 modtog hun Københavns Universitets guldmedalje for sit speciale om integrationen af de neurobiologiske og psykologiske perspektiver på depression. Medicinsk og psykologisk behandling har mange af de samme virkningsmekanismer. De virker i de samme områder af hjernen og komplementerer hinanden rigtig godt, siger Kamilla Miskowiak. Vi ved mere og mere om, hvordan hjerne og sind hænger sammen, bl.a. takket været den teknologiske udvikling af forskellige hjerneskanningsmetoder, samt nye psykologiske redskaber. Og det er et vigtigt projekt at forstå både psykologiske og biologiske mekanismer i hjernen hos såvel raske som syge mennesker det er en forudsætning for at udvikle nye og bedre behandlingsmetoder. Kilder: Kompetencecenter for affektive lidelser/psykolog Kamilla Miskowiak og Erythropoietin (Epo) som ny behandling for affektive lidelser? af Kamilla Miskowiak og Rasmus Revsbech Kamilla Miskowiak Foto: Psykiatrien En lovende, ung forsker Kamilla Miskowiak er 29 år og uddannet psykolog ved Københavns Universitet og Oxford University, og har en ph.d-grad fra Oxford University. Sidste år modtog hun en Ung Eliteforsker Pris fra Det Frie Forskningsråd under Forsknings- og Innovationsstyrelsen, og i januar i år modtog hun Lundbeckfondens talentpris til forskere under 30 år, som har præsteret særligt lovende forskning indenfor sundheds- og naturvidenskaberne. Kamilla Miskowiak er siden 2008 ansat som post.doc. på Kompetencecenter for affektive lidelser på Psykiatrisk Center København. Epo-studiet er åbent for rekruttering indtil 2013 Patienter, som opfylder inklusionskriterierne kan henvises af psykiater eller egen læge til Kompetencecenter for affektive lidelser med henblik på deltagelse i undersøgelsen. Læs nærmere om forskningsprojektet samt in- og eksklusionskriterier på PsykIntra eller kontakt Kamilla Miskowiak på kamilla. miskowiak@rh.regionh 4/10

5 Psykiatrisk sygepleje Det er hardcore faglighed Du skal have de teoretiske værktøjer på plads, så du kan sætte ind med de rigtige interventioner når fx en patient er selvmordstruet. Du skal have kendskab til somatisk sygdom, kende psykofarmakologi og bivirkninger, og kunne formidle dine observationer til lægen. Men du skal også kigge på det hele menneske, møde patienten med respekt, nærvær og tillid Rune Stoltenberg, sygeplejerske, PC Ballerup Der er brug for dygtige sygeplejersker i psykiatrien. På Psykiatrisk Center Ballerup tiltrækker et lærerigt og udviklende miljø 14 sygeplejestuderende om året. Godt halvdelen fastansættes efter uddannelsen, og centret kræser for de nyuddannede. Af Anita Santarelli Rune Stoltenberg er helt nybagt sygeplejerske. Det sidste halve år af sin uddannelse har han tilbragt på psykoterapeutisk ambulatorium på Psykiatrisk Center Ballerup. Ambulatoriet behandler folk med affektive lidelser såsom depression og angst. Mange er helt almindelige mennesker som dig og mig, familiemor og familiefar, der går på arbejde hver dag og hvor noget pludselig udløser en psykisk lidelse, så de må være sygemeldte en kortere eller længere periode, fortæller Rune. Han har været i klinik i psykiatrien i flere omgange, og brænder for psykiatrisk sygepleje. Psykiatrisk sygepleje sætter sygeplejersken i spil både fagligt og menneskeligt. Du skal have de teoretiske værktøjer på plads, så du kan sætte ind med de rigtige interventioner når fx en patient er selvmordstruet. Du skal have kendskab til somatisk sygdom, kende psykofarmakologi og bivirkninger, og kunne formidle dine observationer af patientens symptomer til lægen. Men du skal også kigge på det hele menneske, møde patienten med respekt, nærvær og tillid, ellers kan du ikke yde sygepleje, fortæller Rune. Rune har været begejstret for sin afsluttende praktik på Psykiatrisk Center Ballerup. Personalet har taget imod mig med stor åbenhed, og der hersker respekt og opmærksomhed om hinanden i personalegruppen. Og patienterne har mødt mig med tillid fra første dag og givet mig lov til hjælpe dem med det samme, fortæller Rune. Prototypen på en fantastisk sygeplejerske Rune blev tilbudt fastansættelse på centret, allerede inden han var helt færdig med studiet, og starter i job i februar. Rune er prototypen på en fantastisk psykiatrisk sygeplejerske han har den helt rigtige forståelse for psykiatrisk sygepleje som et komplekst fagligt speciale, kombineret med en stærk humanistisk og etisk tilgang til patientplejen, siger Mette Olander, der er udviklingschef på Psykiatrisk Center Ballerup. Hun vurderer, at Region Hovedstadens Psykiatri i fremtiden vil få brug for endnu flere psykiatriske sygeplejersker. I takt med, at kendskabet til psykiatriske sygdomme øges, og der er kommet fokus på de mange behandlingsmuligheder psykiatrien tilbyder, er specialet blevet stadig mere anerkendt som et speciale med store udviklingsmuligheder for alle faggrupper. Den stigende popularitet forventes sammen med den nye sygeplejestudieordning at få antallet af sygeplejestuderende, der tilbringer deres afsluttende klinikophold i Psykiatrien, til at vokse betydeligt. Stærkt læringsmiljø For Mette Olander handler det om at tiltrække de dygtigste. Vi gør meget ud af at støtte de studerende, mens de er her i lang klinik. Vi har mange i personalegruppen som er uddannet kliniske vejledere, og som har stærke pædagogiske kompetencer. De har forståelse for de studerendes behov og krav, og det skaber et stærkt fagligt læringsmiljø for de studerende, siger Mette Olander, som selv underviser de studerende under opholdet, og gerne tilbyder at vejlede de studerende, når de skal skrive bacheloropgave. PC Ballerup ansætter mange nyuddannede sygeplejersker. Alle nyuddannede får en 5/10

6 erfaren sygeplejerske som mentor, og får løbende supervision enten i gruppe eller individuelt. Hurtig vej til drømmejobbet De unge har fagligheden i orden, de vil gerne sætte den i spil og gøre en forskel for patienterne med det samme og samtidig vil de gerne have masser af udviklingsmuligheder, helst hurtigt. Det er krav, psykiatrien i høj grad kan honorere, siger Mette Olander. Vi vægter viden og forståelse for faget ligeså højt som mangeårig erfaring, og lægger gerne en individuel udviklingsplan for de nyuddannede. Det betyder, at de har gode muligheder for hurtigt at komme ind i drømme-funktionerne. For Rune betyder det, at han det første år af sin ansættelse skal høste erfaring på centrets intensivafdeling og i psykiatrisk skadestue. Derefter går han i gang med en kognitiv uddannelse og vender tilbage til en ønskestilling i det psykoterapeutiske ambulatorium. Rune Stoltenberg, PC Ballerup Foto: Psykiatrien Se hvad en psykiatrisk sygeplejerske laver De klinisk uddannelsesansvarlige i Region Hovedstadens Psykiatri er gået sammen om at lave to korte informationsfilm om, hvad det vil sige at være sygeplejestuderende i psykiatri. Filmene vil blive benyttet som introduktion til faget på professionshøjskolerne og i rekrutteringsøjemed, og vil i nær fremtid kunne ses på Psykiatriens intranet og hjemmeside. Alle centre vil modtage sygeplejestuderende Alle sygeplejestuderende skal i klinik i psykiatri på ottende modul af uddannelsen. På nuværende tidspunkt modtager kun tre psykiatriske centre i Region Hovedstadens Psykiatri sygeplejestuderende i den afsluttende kliniske undervisningsperiode. Det bliver til ca. 40 studerende om året. Med den nye studieordning vil alle femten centre fremover modtage studerende i de sidste moduler af uddannelsen, og dermed få bedre mulighed for at rekruttere de nyuddannede. 6/10

7 Arbejdsmiljøet er afgørende for sygefravær Sygefravær Ned I Psykiatrien Med projektet gør vi den enkelte leder i stand til at håndtere den vanskelige samtale samt til at kunne identificere og håndtere belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Hensigten er, at lederen kan gå i tillidsfuld og konstruktiv dialog med medarbejdere og sætte fokus på forebyggelse og fastholdelse. - Lotte Bjerre Larsen, projektleder, HR-afdelingen Forebyggelsesfonden har bevilliget 4,1 mio. kr. til projektet SNIP, som skal nedbringe sygefraværet hos ansatte i Psykiatrien. Hovedindsatsen er at klæde mellemlederne godt på til at håndtere psykosociale arbejdsmiljøproblemer - for derigennem at forebygge sygefravær. Af arbejdsmiljøkonsulent Line Juul Christensen, HR SNIP-projektets formål er at forebygge sygefravær i Psykiatrien. Fokus vil i særlig grad være på ansatte på nogle af regionens socialpsykiatriske botilbud samt på social- og sundhedsassistenter, som er den gruppe personale, der ifølge statistikkerne har det højeste fravær i Region Hovedstadens Psykiatri.. Årsagerne skal findes i arbejdsmiljøet Det høje sygefravær kan ses som indikator for belastninger i arbejdsmiljøet. Anerkendt forskning fra National Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) viser, at en tredjedel af alt sygefravær kan relateres direkte til faktorer i arbejdsmiljøet. Forskning viser også, at en vigtig faktor for et godt arbejdsmiljø er god ledelse. Som leder spiller man en nøglerolle for, at medarbejderne trives på arbejdspladsen. Et godt og velfungerende arbejdsmiljø er kilde til energi og afgørende for vores motivation for at gå på arbejde. SNIP-projektets hovedmål er derfor at ruste mellemlederne til at styrke det psykosociale arbejdsmiljø og dermed forebygge sygefravær. Med projektet gør vi den enkelte leder i stand til at håndtere den vanskelige samtale samt til at kunne identificere og håndtere belastninger i det psykiske arbejdsmiljø. Hensigten er, at lederen kan gå i tillidsfuld og konstruktiv dialog med medarbejderen og sætte fokus på forebyggelse og fastholdelse, siger arbejdsmiljøkonsulent Lotte Bjerre Larsen, der er projektleder på SNIP. Kompetenceudvikling af mellemledere I januar 2010 trådte en ny lovgivning om sygefravær i kraft. Der er nu fokus på dialog mellem den syge medarbejder og leder, der til sygefraværssamtalen skal udarbejde en såkaldt mulighedserklæring. Den viden og indsigt, der opstår under disse samtaler, skal anvendes konstruktivt til at forebygge sygefravær. Da det primært er mellemledere, som holder sygefraværssamtaler, er projektets væsentligste indsats at uddanne mellemlederne til selvstændigt at finde årsager og løsninger i relation til sygefravær og arbejdsmiljøproblematikker. De 200 mellemledere, der får tilbud om at deltage i projektet, får blandt andet undervisning i sygefraværsregler, afholdelse af sygefraværssamtaler ud fra en systemisk anerkendende tilgang samt coaching og stress- og konflikthåndtering. Og kompetenceudvikling på området er vigtig: 7/10

8 Det er en særdeles vigtig indsats. Psykiatrien forbedrer på en og samme tid arbejdsmiljøet og får mulighed for at nedbringe sygefraværet til gavn for både ansatte, patienter og beboere, siger direktør Martin Lund. Den 1. februar deltog 30 ledere på tværs af Psykiatrien i en workshop om de nye sygefraværsregler. Gennem oplæg og gruppedrøftelser af medbragte cases blev lederne opdateret om de seneste lovændringer og fik eksempler på, hvordan de nye regler for sygefravær håndteres i praksis. Projektleder Lotte Bjerre Larsen benyttede ved samme lejlighed muligheden for at præsentere rammen for det kommende sygefraværsprojekt og de forskellige aktiviteter og indsatser, der vil løbe over de næste to år. Foto: Psykiatrien Tre nye initiativer i loven om sygedagpenge Fraværssamtale: Samtalen afklarer, hvordan og hvornår medarbejderen kommer tilbage til arbejdet. Mulighedserklæring: Mulighedserklæringen afklarer medarbejderens muligheder for at arbejde under tilpassede forhold, så længe sygdom hindrer, at medarbejderen arbejder som sædvanligt. Fastholdelsesplan: Planen afklarer mulighederne for, at medarbejderen kan fastholdes på arbejdspladsen. Målet er, at syge medarbejdere kommer hurtigst muligt tilbage til arbejdet og dermed sikres gode vilkår for fastholdelse på arbejdsmarkedet. Læs mere om sygefravær: 8/10

9 PS Kort Nyt Psykiatriens patienter er mere tilfredse Patienttilfredsheden - både på landsplan og i Region Hovedstadens Psykiatri - går i den rigtige retning. Det viser resultaterne af anden runde af de landsdækkende psykiatriundersøgelser for patienter på de psykiatriske sengeafsnit. 68% af de adspurgte patienter beskriver deres samlede oplevelse af indlæggelsen som god eller enestående. Det er en stigning på 5% i forhold til 2005, hvor målingen blev foretaget sidst. Men patienterne savner stadig mere information om sygdom og behandling. I Region Hovedstadens Psykiatri er vi allerede i gang med at imødekomme efterspørgslen. Fælles skriftlig patientinformation er undervejs - herunder også sygdomsspecifik information til brug i psykoedukationen. De landsdækkende psykiatriundersøgelser gennemføres af Center for Kvalitetsudvikling i Region Midtjylland. Læs mere om undersøgelsen på Danske Regioners hjemmeside. Konference ADHD hos voksne Hvordan diagnosticeres, behandles og forløber ADHD hos voksne? Region Hovedstadens Psykiatri har inviteret to anerkendte forskere og klinikere fra Harvard University s ADHD program til Danmark, for at præsentere deres erfaring og forskning. Konferencen starter med workshop d. 15. marts. Der er plads til to deltagere fra hvert psykiatrisk center. Den 16. marts afholdes symposium, som er åbent for alle ansatte i Region Hovedstadens Psykiatri. Læs mere på PsykIntra. Første status på mental sundhed Befolkningens mentale sundhed er for første gang kortlagt i Danmark. En ny rapport fra Sundhedsstyrelsen viser, at 10 procent af befolkningen har en dårlig mental sundhed, og at specielt de unge kvinder i stigende grad mistrives. Hvor 13 procent af de 16-24årige kvinder i 1994 havde dårlig mental sundhed, var det tilsvarende tal i 2005 vokset til 18 procent. Undersøgelsen er baseret på en ny såkaldt indikator, som Sundhedsstyrelsen har fået udviklet til at måle den mentale sundhedstilstand. Indikatoren gør det muligt at dokumentere mental sundhed og dermed at monitorere, hvilke indsatser der virker på området. Rapporten kan læses på Ny forskning giver håb om bedre behandling af skizofreni 14 forskere fra Psykiatrisk Center Glostrup har påvist at tilstedeværelsen af serotonin har en indvirkning på hjernen og sygdommen skizofreni. Forskningsresultaterne bygger på et omfattende studie baseret på forsøg med 30 syge personer og 30 raske personer, og er publiceret i tidsskriftet Archives of General Psychiatry. Læs mere på PsykIntra. Ny centerchef på PC Sct. Hans Pr. 1. april 2010 tiltræder Bo Andersen som ny centerchef på Psykiatrisk Center Sct. Hans. Bo er cand. polit. og kommer fra en stilling som økonomichef på professionshøjskolen UCC. Bo har stor erfaring fra sundhedsvæsenet, bl.a. fra tidligere stillinger som direktør for hhv. Kommunehospitalet og sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune. Psykiatriens dialogaftale Regionsrådet tiltrådte i februar dialogaftalen for 2010 mellem Region Hovedstadens Psykiatri og koncerndirektionen. Aftalen indeholder beskrivelse af Region Hovedstadens Psykiatris konkrete forslag til udmøntning af fælles indsatsområder på tværs af regionens hospitaler og virksomheder. Indsatsområderne omfatter i 2010 kvalitet, samarbejdet med kommuner og almen praksis samt effektivisering af arbejdsgange. 9/10

10 Psykiatriens specifikke indsatsområder omfatter en offensiv kvalitetsstrategi, omstillinger som følge af budget 2010, realisering af generalplanen for byggerier samt en fælles kommunikationspolitik. Læs aftalen på PsykIntra. Ny leder i Psykiatriens Vikarcenter Den 1. marts 2010 tiltræder Søren Debel stillingen som leder af Psykiatriens Vikarcenter. Søren har en solid baggrund inden for vikarbranchen, samt med forretningsudvikling, kundebetjening samt Joint Commissions krav til akkreditering. Som leder af Psykiatriens Vikarcenter får Søren ansvar for den daglige ledelse og videreudvikling af vikarcentret. Og vinderen er. 1. pladsen i Danske Regioners årlige prisopgave i klinisk psykiatri gik denne gang til stud.med. Maiken Madsen. Maiken er scholar stipendiat på afd. O på Psykiatrisk Center København, og har med sin opgave om Forekomst af metabolisk syndrom blandt patienter med affektiv lidelse gennemført en empirisk undersøgelse på Kompetencecenter for affektive lidelser. Læs mere på Danske Regioners hjemmeside Medarbejderne i Psykiatrien vil vide mere En ny undersøgelse af den interne kommunikation i Region Hovedstadens Psykiatri viser, at medarbejderne er sultne efter mere viden om de overordnede mål og fremtidsplaner for Region Hovedstadens Psykiatri. Resultaterne af målingen er klare: Når det gælder kommunikation om dagligdags emner, er medarbejderne tilfredse med deres nærmeste lederes kommunikation. Men de nærmeste ledere har langt igen, når det drejer sig om at opfylde medarbejdernes krav om information om værdier, overordnede mål og fremtidsplaner. Medarbejderne efterlyser desuden en mere synlig topledelse, hvilket kan ses som en invitation til centerledelser og direktion om i fremtiden at komme mere rundt i Psykiatrien og indtage ølkassen, når der skal kommunikeres bredt ud til medarbejderne. Psykiatriens medier PsykIntra, PsykiatriNyt og hjemmeside bliver brugt ganske flittigt som informationskanaler, og medarbejderne er godt tilfredse med dem. Illustrationer: Tine Juel, Philip Jørgensen, Psykiatrien og Colourbox Læs mere og se resultaterne af undersøgelsen på PsykIntra. ABONNÉR GRATIS PÅ PSYKIATRINYT klik ind på 10/10