Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling"

Transkript

1 Betydningen af en basal god tilknytningsrelation imellem plejebørn og plejeforældre for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Indledning Der forventes af plejeforældre, at de skal være omsorgsfulde, nærværende og kærlige overfor deres plejebarn samtidigt med, at de også skal kunne handle professionelt i deres samarbejde med eksempelvis kommunen og plejebarnets forældre 1. Det er i dette spændingsfelt imellem følelsesmæssigt engagement og professionalitet, at plejeforældre skal kunne balancere i deres relation til plejebarnet. Indenfor plejefamilieområdet har der igennem de sidste årtier eksisteret debat om, hvorvidt plejeforældre skal knytte tætte følelsesmæssige bånd til deres plejebørn. I denne forbindelse ønsker artiklen at nuancere det velkendte udsagn om at kærlighed, omsorg og varme ikke er nok for disse børn der skal mere til. Det er i nogle tilfælde også rigtigt, men artiklens indgangsvinkel er, at omsorg og indfølende plejeforældre, som er stabilt tilstede i plejebarnets liv, er en stor ressource i plejebarnets følelsesmæssige og psykiske udvikling. Denne artikel vil vise, den afgørende betydning en tryg og omsorgsfuld tilknytning mellem plejeforældre og plejebørn har, for plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling. Med hjælp fra udviklingspsykologien kaster artiklen således lys over, hvordan en basal god menneskelig tilknytning til plejeforældrene øger plejebørns modstandsdygtighed over for belastninger livet igennem. Artiklen beskriver også hvad der kendetegner et omsorgsfuldt og trygt samspil imellem plejeforældre og plejebørn. Hvor meget skal plejeforældre og plejebørn knytte sig til hinanden? Debat om hvorvidt og hvor meget plejeforældre og plejebørn skal knytte nære følelsesmæssige bånd har ikke kun været aktuel i Danmark, men er også blevet ført af centrale forsker og politiker i eksempelvis USA og de øvrige skandinaviske lande 2. Omdrejningspunktet i diskussionen vedrører spørgsmålet om, hvilke funktion plejeforældre skal have for plejebørn i deres udvikling. Forenklet sagt har diskussionen indenfor området været centreret om, hvorvidt plejeforældre skal supplere plejebarnets biologiske forældre eller om det snarere er hensigtsmæssigt, at plejeforældrene psykologisk set erstatter dem 3. Bølgerne har gået højt, og der har været en tendens til en polariseret debat. Den ene fløj 4 anså plejeforældre, som dem, der udgør plejebarnets forældre psykologisk set, da det er dem, som er tilstede på et dagligt niveau og opfylder plejebarnets basale behov og sikre stabilitet 5. Ud fra denne tankegang kan plejebarnets biologiske forældre godt erstattes af plejeforældrene, da det er dem som er tilstede dagligt og opfylde barnets behov. 1

2 Denne tankegang har især været dominerende i USA, hvor man med permancy planning bølgen, gik ind for tvangsadoptioner og gav gode muligheder til plejeforældrene for at de kunne adoptere deres plejebørn. Den modsatte fløj i debatten, som var en form for modreaktion, fremførte tanken om, at det er plejebarnets tidlige og første omsorgspersoner, som altid vil være barnets psykologiske forældre 6. Ud fra denne tankegang kan de første omsorgspersoner, som barnet har dannet indre repræsentationer af og lagret i hukommelsen, ikke erstattes, men vil altid være barnets psykologiske forældre. Den danske lovgivning har på mange måder igennem de sidste årtier været præget af denne tanke om, at plejebarnets biologiske forældre som i Danmark i langt de fleste tilfælde er barnets første - altid vil udgøre det psykologiske forældreskab hos barnet. Dette har været medvirkende til holdningen om, at plejeforældre ikke skal knytte følelsesmæssige tætte bånd til deres plejebørn. Samtidigt har lovgivningen anvist, at en anbringelse udenfor hjemmet skal være midlertidig og at målet altid er en hjemgivelse. Dette har haft den konsekvens at professionelle omkring plejefamilierne har anvist plejeforældrene at være varme og kærlige, men at de ikke skulle knytte sig alt for meget til plejebarnet. Der har også eksisteret en udpræget bekymring for om plejeforældre og plejebørn knyttede for stærke følelsesmæssige bånd til hinanden, da det ved en hjemgivelsen ville være smerteligt og omkostningsfuldt for plejebarnet at skulle separeres fra plejeforældrene igen. På den måde har der været en tendens til at overse den afgørende ressource, som der er at finde i de nære følelsesmæssige bånd, som ofte dannes imellem plejeforældre og plejebørn. Der er dog nye toner at spore i Barnets reform; Støtten skal ydes med henblik på at sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne ( 46). Der er ikke længere tale om et enten-eller, og den polariserede diskussionen om, hvem der udgør plejebarnets psykologiske forældre, afløses af en tanke om, at plejebørn danner flere vigtige tilknytningsrelationer, som på hver deres måde bidrager til plejebarnets udvikling. Det er altså sket et skift fra at tale om psykologisk forældreskab i en eksklusiv forstand til at fokusere på de forskellige tilknytningsrelationer som plejebørn danner og udvikler sig igennem. Fokus flyttes således også fra en tidligere betoning af plejebarnets biologiske forældre til at anerkende, at børns tilknytningsrelationer til plejeforældre også er meget betydningsfuld og vigtigt at arbejde på at bevare, også efter hjemsendelse. I Barnets reform betones plejefamiliernes muligheder for at give plejebarnet nære og tætte relationer som en særlig unik styrke ved denne anbringelsesform: Kommunen skal lægge vægt på anbringelsesstedets mulighed for at tilbyde nære og stabile voksenrelationer og herunder vurdere, om en anbringelse i en plejefamilie, jf. 66, nr. 1-3, er mest 2

3 hensigtsmæssig ( 68a). Reformen signalerer således det ønskværdige i, at plejeforældre og plejebørn udvikler nære og tætte følelsesmæssige bånd. De nye toner som er at spore i Barnets reform ligger i tråd med den viden, som vi har fra udviklingspsykologien. Denne forskning vidner om, at en sund følelsesmæssige og psykisk udvikling hos børn i høj grad fodres af nærværende, omsorgsfulde og følelsesmæssige tilgængelige omsorgspersoner, som er kontinuerligt tilstede i barnets liv 7. Tilknytningsrelationer hvad er det? I vores moderne samtid, hvor begge forældre ofte er på arbejdsmarked, indgår nutidens børn i mange forskellige sociale sammenhænge (vuggestue, børnehavne, skole, SFO m.m.) og har i løbet af en almindelig dag kontakt til mange voksne, som varetager omsorgen for dem 8. Et barn har således kontakt og kendskab til mange voksne, men på trods af børns mangeartede sociale fællesskaber med kontakt til mange voksne, vil børn typisk kun have få tilknytningsrelationer. Tilknytningsrelationer er de relationer børn, og senere voksne, henter deres følelsesmæssige tryghed i, når de eksempelvis er utrygge, bekymrede, bange, ked af det eller har brug for hjælp. Tilknytning er et aspekt ved en relation og henviser til barnets drivkraft til at søge beskyttelse og tryghed i en relation. Den engelske børnepsykiater Jon Bowlby var den første der anvendte ordet tilknytning om det stærke og vedvarende følelsesmæssige bånd som et barn danner med få udvalgte tilknytnings-figurer, og som giver barnet en følelse af tryghed og velvære 9. Den første tilknytningsrelation udvikles typisk når et barn kommer op i seks-syvmånedersalderen, hvor man typisk kan observere, at barnet begynder at foretrække én bestemt person og tydeligt protesterer, når denne forlader barnet. I den alder begynder børn at blive særlige opmærksomme på, hvem der varetager omsorgen for dem. Barnet vil således i den alder begynde at forme sin(e) første tilknytningsrelation(er) til de nære voksne som er tilstede og tilgængelige for barnet i dagligdagen. Man bruger et ord som, at tilknytningsrelationer er selektive, hvilket vil sige, at det kun er få voksne, at barnet har denne særlige form for relation til. Når først en tilknytningsrelation er dannet, er barnet mere kritisk overfor og skelner imellem de omsorgspersoner de vil søge i situationer, hvor det føler sig utrygge eller bange 10. Vigtigt i denne sammenhæng er det dog at sige, at børn danner flere tilknytningsrelationer, typisk til forældre, bedsteforældre, den primære pædagog i børnehaven, klasselæreren, naboen eller fodboldtræneren, hvis barnet har en tæt kontakt til disse. På samme vis vil plejebørn som anbringes i plejefamilie kunne danne tilknytningsrelationer til deres plejeforældre 11. Især i de første år er tilknytningssystemet særligt aktivt og åbent, hvilket i høj grad skal ses i lyset af, at små børn er afhængige af, at voksne er der og tager sig af dem. Evnen til at danne tilknytningsrelationer varer dog livet ud. 3

4 Tilknytningsrelationer former barnets følelsesmæssige udvikling Den nyere udviklingspsykologi peger på, at børn danner tilknytningsrelationer til deres nærmeste omsorgspersoner, grundet deres afgørende behov for at blive reguleret følelsesmæssigt. 1 Et spædbarn kan ikke selv regulere deres oplevelse af ubehag og behag og senere deres følelser af eksempelvis godt /behageligt og ond/ubehageligt - barnet har i sin følelsesmæssige udvikling brug for, at dets nærmeste omsorgspersoner rummer og spejler barnets følelsesmæssige udtryk og derved regulere barnets følelsesmæssige tilstande. Dette er barnet ikke fra starten selv i stand til. Igennem det daglige samspil med nære omsorgspersoner, som er i stand til at læse barnet korrekt og tilbyder et afstemt og tilpasset omsorgsmiljø for barnet, lærer barnet selv evnen til at genkende og regulere sine egne følelser. Dvs. at udviklingen fra at være sine følelser til igennem et relevant samspil, at blive i stand til at regulere sine følelser, kende dem, vide, at de høre en selv til, og kunne skelne andres følelser fra ens egen er det helt særlige udviklingsprodukt af barnets tilknytningsrelationer 12. Barnet har således brug for sine nære omsorgspersoner, til at lærer sine følelser at kende og registrerer dem, benævne dem og at kunne handle hensigtsmæssigt på dem. Barnet lærer igennem sit samspil med sine omsorgspersoner måder at have det på og være på, måder at have det sammen med andre på og måder at være sammen på. Dette lyder måske meget selvføleligt, men er en meget kompliceret proces, som kræver et omsorgsmiljø, der kan tilpasse sig barnets behov - spejle og rumme barnet ikke mindst når det er frustreret. Der udvikles således et reguleringssystem mellem barn og forælder, hvor de signaler, barnet udsender vedrørende løbende ændringer i dets tilstand, bliver forstået og besvaret af omsorgspersonen, hvorved der sker en regulering af barnets emotionelle tilstand 13. Alt efter hvor godt dette projekt lykkes, vil barnet opleve en følelse i et spænd mellem tryghed og utryghed. Der er mange forhold som kan have en betydning for et plejebarns udvikling, når det anbringes i en plejefamilie. Men udviklingspsykologien gør os opmærksom på, at det i særlig grad er selve relationen eller tilknytningen imellem plejebarnet og dets plejeforældre, som er den afgørende drivkræft for modning og udviklingen af plejebarnets følelsesmæssige og psykiske udvikling. Det er her udviklingspotentialet for plejebarnet under en anbringelse i høj grad er at finde. Individuelle forskelle i tilknytningsmønstre Hvorvidt børn er blevet mødt og har mødt omsorgsfulde og følelsesmæssige tilgængelige omsorgspersoner, afspejler sig i den måde barnet håndterer følelsesmæssige svære situationer 1 Se eksempelvis Stern, Daniel: Barnets Interpersonelle Verden Dansk Psykologisk Forlag 2010 eller Fonagy, Peter: Affektregulering, mentallisering og selvets udvikling

5 på, - og ved, hvordan barnet kontakter sine nærmeste omsorgspersoner for beroligelse og tryghed. I samspil med de nærmeste omsorgspersoner udvikler børn forskellige tilknytningsstrategier ud fra ønsket om at opnå mest mulig kontakt med deres nærmeste omsorgspersoner. Hvis et barn eksempelvis har haft en omsorgsperson, som i samspillet har haft vanskeligt ved at møde barnets behov og været forholdsvis afvisende og utilgængelig, tillærer barnet sig måske over tid at nedregulere egne behov og følelsesmæssige tilstand for ikke at virke for krævende på omsorgspersonen eller omvendt barnet bliver opsøgende og insisterende på kontakt. På den måde sikrer barnet sig mest mulig nærhed med sin omsorgsperson. Børns tilknytningsstrategier kan ses som et udtryk for, at barnet har fundet sig en niche i sit omsorgsmiljø og dets særlige muligheder og uskrevne regler for, hvordan man udtrykker følelsesmæssige tilstande 14. Afhængigt af den tilknytningsstrategi, som barnet anvender i situationer, hvor barnet bliver utryg kan børn beskrives efter forskellige tilknytningsmønstre: tryg, utryg/undgående, utryg/ambivalent og det desorganiserede tilknytningsmønster. Disse strategier afspejler hver især barnets forsøg på at håndtere følelsesmæssige tilstande, som er fremkaldt af bestemte miljøforhold for at løse de tilpasningsproblemer, der er forbundet med forskellige opvækstmiljøer. Det er vigtigt at se de beskrevne tilknytningsmønstre i Tabel 1, som et udtryk for et spektrum af forskellige former for tilknytning som børn kan udtrykke tilknytningsbehov på. Tabel 1: TILKNYTNINGSMØNSTER Tryg tilknytning (60-70 %) 15 : Protesterer når omsorgspersoner forlader dem i nye og uvante omgivelser. Lade sig ikke trøste af fremmede. Ved genforening søger barnet omsorgspersonens trøst og beroligelse og falder hurtigt til ro igen. Børn som overvejende har dette mønstre i samspil med omsorgspersoner har tillid til, at voksne er der for at støtte og hjælpe dem, hvorfor de i situationer hvor de er angste, kede af det e.l. søger kontakt til voksne de er trygge ved. Utryg, afvisende (15-20 %): Udviser kun moderate reaktioner når omsorgspersoner forlader dem i utrygge omgivelser og ignorer omsorgspersonerne ved genforening. Viser fysiologiske tegn på stress under omsorgspersonernes fravær (forhøjet puls etc.) mens det udadtil kan virke roligt. I samspil med de nærmeste omsorgspersoner har barnet tillært sig et mønster, hvor det nedregulere egne behov og følelser. Undgår følelsesmæssig involvering Utryg, ambivalent (10 %): Protesterer imod adskillelse fra nærmeste omsorgspersoner. Ved genforening er barnet på en gang kontaktsøgende og aggressivt modstræbende og derved ambivalent i kontakten. Angste for nye situationer og ængstelige i deres udforskning af omverden. Ofte har disse børn i deres samspil ikke tillid til, at de vil få hjælp, hvis de behøver det, snare forventer de at blive afvist. Desorganiseret (5 %) 16 : Udviser modsætningsfyldte adfærdsmønster, stivne e.l. ved genforening med omsorgspersoner, efter at være efterladt i utrygge omgivelser. Barnet responderer ikke med nogen sammenhængende eller entydig måde ved genforening. Forskningen har viser, at 80 % af børnene i denne gruppe har været udsat for omsorgssvigt og mishandling. Svært ved at klare stress. De er forvirrede og uforudsigelige. Dem som skulle passe på dem er også dem som har været kilden til angst. 5

6 Plejeforholdets betydning for plejebørns følelsesmæssige og psykiske udvikling Er spørgsmål som forskningen har været optaget af at belyse, er om det i plejeforholdet er muligt at ændre på de tilknytningsstrategier som plejebørn har udviklet i samspil med deres forældre. Den amerikanske psykolog Mary Dozier har fulgt en større gruppe af spædbørn og små børn som blev anbragt plejefamilier. Hun fandt i en undersøgelse med 50 plejebørn i alderen 6 til 24 måneder, at størstedelen af dem efter tre måneders anbringelse i plejefamilien (uanset hvor gammelt barnet var, da det blev anbragt) havde udviklet et tilknytningsmønster, som svarede overens med deres plejemors tilknytningsmønster 17. Dvs. plejebørn som havde plejeforældre, der var følelsesmæssige tilgængelige og sensitive i deres omsorg overfor plejebarnet, udviklede og udviste et trygt tilknytningsmønstre i samspillet med deres plejeforældre. Et mere alvorligt resultat fra denne undersøgelse er, at hele 72 % af de børn, som blev placeret hos plejeforældre med et utrygt tilknytningsmønster, udviklede et desorganiseret tilknytningsmønster, hvilket er det mønstre, hvor der er størst risiko for udvikling af psykiske sygdomme senere i udviklingen. Dette studie vidner således om vigtigheden af, at plejebørn tilbydes et omsorgsfuldt og sensitivt omsorgsmiljø i plejefamilierne da kvaliteten af samspillet imellem plejeforældre og plejebørn har en selvstændig betydning for plejebørns følelsesmæssige udvikling Dette fund understøttes af en undersøgelse foretaget af Steele et al (2003) af 63 adopterede plejebørn i alderen 4 til 8 år, som alle før adoptionen havde været anbragt udenfor hjemmet. Her brugte man en metode, hvor man bad plejebørnene om at fuldende små historier om børn i forskellige angstfremkaldende situationer. De børn som var placerede ved adoptivforældre, som var i stand til at danne trygge tilknytninger til plejebarnet beskrev omsorgspersoner i deres historier som nogle barnet kunne bruge hvis det var ked af det, stresset eller bange. Børnene i denne gruppe udviste ligeledes mindre aggressive tendenser, end i gruppe af børn anbragt hos plejeforældre som havde en utryg tilknytningskategori. En mindre mængde undersøgelser viser, at der igangsættes en positiv udviklingsspiral når plejebørn placeres i plejefamilier med et omsorgsfuldt og trygt omsorgsmiljø 18. Disse studier viser eksempelvis, at plejebørn som anbringes i plejefamilier med et omsorgsfuldt og trygt omsorgsmiljø over tid, udviste bedre adfærdsmæssig og emotionel tilpasning, bedre skoleindlæring og evnen til at reflektere over andres handlinger på en sammenhængende måde, end gruppen af anbragte børn ved plejeforældre med en utryg strategi. Disse børn havde også et mere positiv opfattelse af dem selv og var bedre til selv at regulere deres følelsesmæssige tilstande. 6

7 At plejebørn anbringes i plejefamilier som er i stand til at tilbyde et trygt og omsorgsfuldt miljø syntes således at være særligt vigtigt. I forhold til gruppen af anbragte børn og unge er det derfor vigtigt at plejeforældre medtænker den indflydelse som de igennem sammenspillet med barnet eller den unge, kan have for den videre psykiske udvikling. I dag taler vi om livslang udvikling. Det er en erkendelse af, at børn udvikler sig igennem hele opvæksten og ikke kun formes af de første leveår. Det er dog ikke det samme som, at den tidlige udvikling ikke er vigtig det er den og hjernen og dens modning er særlig sensitiv og har et stort vækstpotentiale netop i disse år. Samtidigt viser forskningen at tætte relationer senere i livet i meget betydelig omfang kan kompensere for tidlige mangler. Som Susan Hart så fint formulerer det: Alle (red.) ser omsorgspersonen som vækstmedium for psykisk udvikling. En basal god menneskelig relation øger [..] modstandsdygtighed over for belastninger livet igennem 19. Men hvad menes der med en basal god menneskelig relation og med et sensitivt og trygt omsorgsmiljø? Hvad er det mere præcist for nogen kvaliteter i samspillet imellem plejebørn og plejeforældre som er særlige fremmende og støttende for disse børn? Fra den nye udviklingspsykologi ved vi, at følgende kendetegner et udviklingsfremmende omsorgsmiljø/omsorgspersoner 20 : Er følelsesmæssigt tilgængelig for plejebarnet. Dvs. kan adskille sine egne følelser fra barnets og kan rumme barnets forskellige følelser som vrede, tristhed og jalousi Ser barnet som et intentionelt væsen og er nysgerrig overfor barnets følelser og tanker, som ligger bag handlingerne og oplever barnets adfærd som meningsfulde udtryk Reagere ofte på barnets egne initiativer Har en evne til at iagttage de fortløbende ændringer i barnets følelsesmæssige tilstand og afstemme og regulere barnets frustration. Kan følelsesmæssigt afstemme sig barnets følelsesmæssige tilstande og kan spejle barnets akutte følelsesmæssige tilstande på en præcis, men ikke overvældende måde Handler på en sammenhængende og forudsigelig måde overfor barnet Forblive ofte i sin egen følelsesmæssige stabile tilstand og er troværdig overfor barnet Er i stand til at frustrer barnet i mængder, det kan overkomme, og bære og forstå barnets protest mod frustration. Kan bære og forstå barnets gradviste løsrivelse og dets søgen ud i større verdner Afslutning Denne artikel har forsøgt at vise, hvordan plejebørns psykiske og følelsesmæssige udvikling også formes igennem relationen til plejeforældrene. Plejebørn kan ofte være mere udsat i deres 7

8 udvikling når de anbringes i en plejefamilie, men om denne sårbarhed bliver til egentlige psykiske vanskeligheder for plejebarnet afhænger også af, hvorvidt blandt andre plejefamilien er i stand til at tilbyde et omsorgsmiljø, som fremmer og støtter robusthed hos plejebarnet. Med udgangspunkt i den nyere udviklingspsykologi, fremføres det her, at plejebørns vækstpotential er at finde i det omsorgsmiljø, som især plejeforældre er med til at skabe omkring barnet. Ofte er det mit indtryk, at plejeforældre kan have en tilbøjelighed til at undervurdere den betydning de har for plejebarnets psykiske udvikling, ikke mindst ved de børn som har særlige specialiserede behov. Mit ønske er, at den viden som artiklen er baseret på kan støtte dem til at fastholde troen og håbet på, at når de igen og igen tilbyder sig i samspillet, er sensitiv og følelsesmæssig tilgængelig for plejebarnet så nytter det noget, - også selvom at frugten måske først modnes og ses senere i plejebarnets udvikling eller i voksenlivet. Denne artikel ligger op til en diskussion af ordet professionalitet i forbindelse med plejeforældreskabet. Dette er ikke mindst relevant ved indførelse af den nye plejefamilie type den kommunale plejefamilie som er indført med Barnets reform. Denne type af plejefamilie er tænkt som en form for plejefamilie som skal tage sig af plejebørn med mere specialiserede behov. Børn med specialiserede behov kan på mange måder være udfordrerne og kræve en særlig pædagogisk indsats eller tilgang. Min pointe er dog, at uden en god og tryg tilknytningsrelation imellem plejebarnet og plejeforældrene, vil effekten af den pædagogiske metode eller tilgang som plejeforældre hjælpes til at have overfor et barn med særlige behov, ikke give meget udbytte. Mit håb er at denne artikel kan være med til at sætte fokus på, hvor vigtig det er, at disse plejeforældre stadigvæk ser det som deres opgave at danne følelsesmæssige tætte bånd til plejebarnet. Sat på spidsen, er spørgsmålet nu om man kunne bruge ordet professionel om de plejeforældre som er i stand til at følelsesmæssigt at investere sig i plejebarnet; som formår at være sensitive overfor plejebarnets behov og signaler; er følelsesmæssige tilgængelig for plejebarnet og som insisterer på at knytte an til barnet, på trods af gentagende afvisninger, provokationer m.m. Min pointe er, at de plejeforældre, som igen og igen insistere på kontakten og som igennem deres tilknytning til plejebarnet kan fremme plejebarnets psykiske og følelsesmæssige udvikling i høj grad kan sige at være professionelle. Henvisninger & Noter 1 Når der i artiklen skrives plejebarnet menes der plejebarnet og den unge. 2 Haugaard, J., & Hazan, C. (2002). Foster Parenting. In: M., P. Bornstein (Eds.) Handbook of parenting (p ). London: Lawrence Erlbaum Associates Publishers. 8

9 3 Brønserud, S., & Dessau, M.L. (2001). Anbringelse af børn i familiepleje At navigere i en kompleks virkelighed. Dafolo Forlag. 4 Repræsenteret ved Behovsskolen ved Goldstein, Freud & Solnit (1980) and Solnit, Nordhaus & Lord (1992)som hovedsagligt fandt sted i USA 5 Haugaard, J., & Hazan, C. (2002). Foster Parenting. In: M., P. Bornstein (Eds.) Handbook of parenting (p ). London: Lawrence Erlbaum Associates Publishers 6 Repræsenteret ved den objektteoretiske skole ved (Maler, Pine & Bergman (1975), Cederström Vinterhed et al. (1990), som hovedsagligt fandt sted i Sverige 7 Der er mange forhold som indvirker på børns uvikling. Ikke mindst i vores samtid hvor børneopdragelse på mange måder kan siges at være institutionaliseret, grundet børns tilstedeværelse i vuggestuer, børnehaver m.m. Sociologer taler om at danske børn oplever dobbeltsocialisering. Børns uvikling formes således igennem flere sociale sammenhænge i dag end tidligere. På trods af dette eksisterer der dog en afgørende mængde forskning som vidner om at barnets følelsesmæssige udvikling i særlig grad formes og skabes igennem de tætte følelsesmæssige bånd barnet har til de voksne som dagligt er i barnets liv. 8 Nogle forsker bruger begrebet dobbelt-socialisering til at beskrive det forhold at børns socialisering i dag typisk formes igennem flere forskellige sociale sammenhænge, end hvad var tilfældet tidligere. Dette skyldes især det forhold at begge forældre i Danmark ofte arbejde i dag, og børn derfor tidligt i deres liv institutionaliseres. 9 Mortensen, K., V., (2001). Fra neuroser til relationsforstyrrelser. Psykoanalytisk udviklingsteorier og klassifikationer af psykopatologi. Nordisk Forlag A/S, København. 10 Et barn, der ikke udviser denne eksplicitte skelnen og som blot bruger den voksne som er tilgængelig ved stressede situationer er formentlig alvorligt følelsesmæssigt skadet. 11 Howes, Carollee (1999): Attachment relationships in the context of multiple caregivers. I: Judy Cassidy & Phillip Shaver (Eds.), Handbook of attachment (p ). Guilford. 12 Jens Hardy Sørensen: Affektregulering i udvikling og psykoterapi. Hans Reitzels Forlag. København 13 Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E. & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag, København 14 Smith, L., (2002). Tilknytning og børns udvikling. København: Akademisk forlag. 15 % henviser til hvor mange børn i den vestlige verden som gennemsnitlig vil tilhøre den kategori ifølge: Van IJzendoorn, M. (1995). Adult attachment representations, parental responsiveness, and infant attachment: A meta-analysis on the predictive validity of the Adult Attachment Interview. Psychological Bulletin, 117, Den desorganiserede tilknytningsstrategi er en klassificering som er tilkommet efterfølgende, i kølevandet på, at man fandt, at der var børn som var svære at indplacere i de tre eksisterende grupper. Se evt.: Mortensen, K., V., (2001). Fra neuroser til relationsforstyrrelser. Psykoanalytisk udviklingsteorier og klassifikationer af psykopatologi. Nordisk Forlag A/S, København. 17 Dozier, M., Stovall, K.C., Albus, K.E., & Bates, B. (2001): Attachment in infants in foster care: the role of caregiver state of mind. I: Child Development (72), Marcus, R. F. (1991). The attachment of children in foster care. Genetic, Social, & General Psychology Monographs, 117, & Schofield, G. (2002). The significance of a secure base: a psychosocial model of long-term foster care. Child and Family Social Work, 7, & Rustin, M. (1999). Multiple families in 9

10 mind. Clinical Child Psychology and Psychiatry, 4, Undersøgelserne har dog ikke anvendt standardiserede tilknytningsmetoder 19 Hart, S. & Schwartz, R. (2008). Fra interaktion til relation. Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy. Hans Reitzels forlag. 20 Fonagy, P., Gergely, G., Jurist, E. & Target, M. (2007). Affektregulering, mentalisering og selvets udvikling. Akademisk Forlag, København & Rasborg, L. (2007) Miljøterapi med børn og unge. Akademisk forlag. København. 10

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011

Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier. FABU 25. oktober 2011 Omsorgssvigt, tilknytningsrelationer og mentalisering i plejefamilier FABU 25. oktober 2011 Anne Blom Corlin Cand.psych.aut Program! 18.30 20.00: Tilknytningsrelationer og tilknytningsmønstre! 20.00-21.30

Læs mere

PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN

PLEJEFAMILIER ANBRINGELSER I. Når vi. Forskning på området ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRAGT AF ANNE BLOM CORLIN ANBRINGELSER I PLEJEFAMILIER Når et barn anbringes i en plejefamilie, sker det for at sikre en positiv udvikling for plejebarnet. Det danske anbringelsessystem bør dog skabe

Læs mere

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts.

Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. Tilknytningsteorien Fredericia, tirsdag d. 12. marts. John Bowlby (1907-1990) Engelsk psykiater der i efterkrigstidens England (1940-1950èrne) arbejdede med depriverede børn. Han studerede børn i alderen

Læs mere

Velkommen til kursusdag 3

Velkommen til kursusdag 3 Velkommen til kursusdag 3 Dagens program 09:00 09.15: Opsamling fra sidst. Dagens program 09.15 12.00: Tilknytning og mentalisering 12.00 12.45: Frokost 12.45 14.00: Besøg af en plejefamilie 14.00 15.15:

Læs mere

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER

MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER 1/29/14 MENTALISERINGS- & TILKNYTNINGSEVNE HOS PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER ANNE BLOM CORLIN CAND.PSYCH.AUT. SOCIALSTYRELSENS KONFERENCE OM PLEJEFAMILIER MED SÆRLIGE OPGAVER NYBORG STRAND 6. FEBRUAR

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn

Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn Udfordringer og udviklingsmuligheder ved tilknytningsprocessen mellem plejeforældre og plejebørn Af Anne Blom Corlin, klinisk psykolog Artiklen berører den helt særlige situation og de betingelser, hvorunder

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut

OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER. Anne Blom Corlin Cand.psych.aut 3/26/15 OMSORGSSVIGT, TILKNYTNINGSRELATIONER OG MENTALISERING I PLEJEFAMILIER Anne Blom Corlin Cand.psych.aut PRÆSENTATION! Psykolog, autoriseret, snart færdigjort specialistuddannelse i psykoterapi! Specialeafhandling

Læs mere

Den gode anbringelse

Den gode anbringelse Den gode anbringelse Hvad virker? Forskning - praksis - teori Marianne Folden familieplejefaglig leder Program Statistik over anbringelse af børn og unge i Danmark. Hvad siger forskningen? Barnets Reform,

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning

Mor og barn i. Af Charlotte Juul Sørensen. Forskning 3D Mor og barn i På Københavns Universitet bruger psykologer avanceret teknologi til at forske i den tidlige interaktion mellem mor og barn. Teknologien giver mulighed for at afdække processerne med hidtil

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER

JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER JOHN BOWLBY - TILKNYTNINGSFORSTYRRELSER Det er med Bowlbys teori, at det rationelle aspekt tillægges en kolossal betydning for barnets tidlige udvikling, derfor inddrages Bowlbys teori om den tidlige tilknytning

Læs mere

Når tilknytningen svigter! 1

Når tilknytningen svigter! 1 1 Når tilknytningen svigter! 1 Mennesker i alle aldre synes at være mest lykkelige og bedst i stand til at udvikle deres talenter, når de lever i den trygge forvisning om, at de har en eller flere personer

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010

Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser. FADD Årsmøde 2010 Mentalisering og udvikling af evnen til at kende og regulere følelser FADD Årsmøde 2010 Mentalisering: Fokus på mentale tilstande hos en selv og hos andre, især i forbindelse med forklaring af adfærd Praksis

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. Dag 1. kl. 16.30-18.00 INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD Dag 1. kl. 16.30-18.00 FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET Afklaring af vigtige begreber Teorien bag mentaliseringsbegrebet Udvikling af mentaliseringsevnen Mentaliseringssvigt

Læs mere

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring

Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Børn og Traumer - påvirkning, følelsesmæssig udvikling og læring Heidi Jacobi Madsen Skolekonsulent i Varde Kommune Læreruddannet Skole-hjemvejleder for nydanskere Projektleder, Projekt NUSSA. Legemetode

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale - til inspiration 45315 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen?

Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Mentalisering og inklusion - Hvorfor bør en mentaliseringsbaseret tilgang bruges i arbejdet med inklusion i folkeskolen? Af psykolog Maja Nørgård Jacobsen Jeg vil i denne artikel kort skitsere, hvorfor

Læs mere

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING

ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Barnets Alsidige personlige udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Barnets Selvværd 8

Læs mere

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy

Susan Hart & Rikke Schwartz. Fra interaktion til relation. Tilknytning hos. Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Susan Hart & Rikke Schwartz Fra interaktion til relation Tilknytning hos Winnicott, Bowlby, Stern, Schore & Fonagy Indholdsfortegnelse Forord Kapitel 1 Donald Woods Winnicott Selvets udvikling i en faciliterende

Læs mere

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats

Relationskompetence - tilknytning og tryghed. Audhild Hagen Juul, psykolog, Projekt Tidlig Indsats Plan for dagen: 9.30-9.40 Velkommen og præsentation 9.40-10.40 Relationskompetence ved psykolog Audhild Hagen Juul 10.40-10.55 Pause 10.55-11.55 Personlighedsforstyrrelser og håndteringsmuligheder i det

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING

Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Det er min mors skyld OM TILKNYTNING OG DENS BETYDNING Hvem er jeg? Gammel ATU er fra årgang 09 Psykologistuderende på 6. semester Hvad skal I gå herfra med? Sikker base Tilknytningsmønstre Hvem var Bowlby?

Læs mere

Børn i bevægelse 9. December 2015

Børn i bevægelse 9. December 2015 Børn i bevægelse 9. December 2015 Anne-Sophie Dybdal, seniorrådgiver på børns beskyttelse (asd@redbarnet.dk) ) 2 3 Inhold 1. Intro 2. Børn i bevægelse- vores teorigrundlag 3. Red Barnets konkrete arbejde

Læs mere

Adoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus

Adoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus Adoptivbarnets / Plejebarnets møde med Agerskov Børnehus Institutionsstart Agenda Introduktion Hvad er en god indkøring? Institutionens opgaver Før, under og efter indkøring Forældres opgaver Før, under

Læs mere

Nærvær, tilknytning og relationer

Nærvær, tilknytning og relationer Nærvær, tilknytning og relationer Refleksionsøvelse Ikke eksistens 1 Fødsel Ikke eksistens 2 Døden Hvad er meningen med det her liv? Hvis ansvar er livet? EU? Staten/regeringen/folketinget? Regionerne?

Læs mere

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier?

Vuggestedet, Århus kommune. Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Hvordan identificeres relationsforstyrrelser hos gravide og spædbarnsfamilier? Vuggestedet, Vuggestedet, Århus Århus kommune kommune There is no such thing as a baby Winnicott. Århus Kommune Vuggestedet,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN

ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN LEKTIE-GUIDEN S ÅDAN SKABER DU FORANDRING FOR DIT BARN - når lektiesituationen er kørt af sporet BOOKLET TIL FORÆLDRE Af Susanne Gudmandsen Autoriseret psykolog 1 S iden du har downloadet denne lille booklet,

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd

NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt

Læs mere

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk

Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk Resumé fra foredraget Særligt sensitive børn Susanne Møberg www.moeberg.dk 1. Særligt sensitive mennesker er mere modtagelige over for indtryk, fordi nervesystemet er mere fintfølende og indtryk opleves

Læs mere

Den nænsomme flytning

Den nænsomme flytning Den nænsomme flytning Beskrevet af pædagogisk konsulent Susanne Hollund, Landsbyen Sølund I Landsbyen Sølund bor der 230 mennesker med udviklingshæmning. Der er 14 boenheder Vi er i Landsbyen i gang med

Læs mere

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen

Udviklingsområde. Af Psykolog Maja Nørgård Jacobsen Barnets aktuelle udviklingsniveau Hvordan påvirker det barnet at have oplevet traumer og/eller omsorgssvigt? et uddrag af relevante aspekter at forholde sig til (bl.a. inspireret af Jacobsen & Guul, 2015,

Læs mere

Du skal finde mig Odense 2014

Du skal finde mig Odense 2014 Du skal finde mig Odense 2014 Familie & Adoptionsrådgivning. www.michelgorju.dk NÅR JEG SER OG BLIVER SET, SÅ ER JEG. Donald D. Winnicot Tilknytning foregår ikke I hovedet men I relationen Det er i tilknytningen

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Neuroaffektiv udviklingspsykologi

Neuroaffektiv udviklingspsykologi Neuroaffektiv udviklingspsykologi Her er en meget kort sammenfatning af, hvad neuroaffektiv udviklingspsykologi er. Bagerst er en liste med ordforklaringer, samt lidt om nogle af de nævnte personer. Neuroaffektiv

Læs mere

Målgruppekendskab. v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp

Målgruppekendskab. v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp Målgruppekendskab v/cand. psych. aut. Trine Schøning Torp Kvalificeret selvbestemmelse - en udviklingsopgave for unge (Sven Mørch) Kvalificering: udviklingen af færdigheder og kompetencer i krævende og

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier

Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier Vejledning i forundersøgelse af plejefamilier Signe Bressendorff, Center for familiepleje/videnscenter for Familiepleje 1 Formål...7 Typer af plejefamilier...7 Godkendelse versus vurdering af plejefamilier...7

Læs mere

Mentalisering og misbrug hvorfor?

Mentalisering og misbrug hvorfor? STOF nr. 23, 2014 Mentalisering og misbrug hvorfor? - Blandt andet, fordi skrøbelig mentaliseringsevne kan være medvirkende til at udvikle misbrug, og fordi rus og påvirkethed hæmmer mentalisering. AF

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Børns. Samspil og dialog Af Bjarne Thannel. Børns

Børns. Samspil og dialog Af Bjarne Thannel. Børns Samspil og dialog Af Bjarne Thannel Børns sig positive og frugtbare samværssituationer. Og det selv om alle betingelser for det er til stede, fx ved at barnet i en plejefamilie har kompetente omsorgspersoner

Læs mere

ved tilknytningsforstyrrelse

ved tilknytningsforstyrrelse Relations arbejde ved tilknytningsforstyrrelse Det er en almindelig misforståelse, at miljøterapi over for børn med tilknytningsforstyrrelse ikke har relationen som omdrejningspunkt. Diagnosen betegner

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd.

Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af tilknytningsadfærd. Anna Rosenbeck Cand Psych. Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com. Fra tidlig relationsdannelse til udvikling af

Læs mere

Emotion. Motorik. Kognition

Emotion. Motorik. Kognition Emotion c Motorik Kognition Teoretisk forståelse c Selvagens Metode/re dskaber Forståelse af hvorfor barnet gør, som det gør c Min indflydelse på at det går, som det går Hvilken vej skal jeg gå, og hvad

Læs mere

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1

Behandlerreaktioner. Psykolog Anne Lerfors 1 Behandlerreaktioner Præsentation Dagens program - Mentalisering - Behandlerreaktioner stress, modoverføring, sekundær traumatisering, kontakttræthed og udbrændthed - Hvordan vi passer på os selv Hent dagens

Læs mere

HEFU-filen. Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min. hånd. ( frit gengivet af Løgstrup)

HEFU-filen. Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min. hånd. ( frit gengivet af Løgstrup) HEFU-filen Når jeg har den opgave at hjælpe et andet menneske, holder jeg en del af dets liv i min hånd. ( frit gengivet af Løgstrup) Helhedsorienteret Faglig Udvikling for Akutinstitutionen Kløvermarken

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Tryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende.

Tryg Base Scoringskort for plejeforældre og deres tilsynsførende. Det handler om at skabe en tryg base for børn i familiepleje: for plejeforældre og deres tilsynsførende. Et praktisk redskab til udvikling af kvalitetspleje. BARNETS BAGGRUND Hvor svær kan vi forvente,

Læs mere

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Kvalitetsstandard for anbringelser. Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef Familie og Børn Notat Til: Udvalget for Familie og Børn Sagsnr.: 2011/04413 Dato: 11-05-2011 Sag: Sagsbehandler: Kvalitetsstandard for anbringelser Pia J. Nielsen/Jan Dehn Leder af Familieafdelingen/Familiechef

Læs mere

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger

Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund. Mødet med de unge adopterede de afgørende fortællinger Adopteret, ung og på vej videre i livet oplæg på behandlingskonference i Adoption og Samfund Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater Præsentation Teoretiske udgangspunkter og implikationerne af disse Mødet

Læs mere

Parforhold og tilknytning

Parforhold og tilknytning Parforhold og tilknytning Denne artikel er skrevet af Inge Holm. Hun er privatpraktiserende psykoterapeut (MPF), mindfulnessinstruktør (MBSR) og organisationskonsulent. Inge er oprindelig uddannet cand.

Læs mere

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering

Mentalisering. Psykolog Anne Agerbo Center for mentalisering Mentalisering Introduktion til begrebet Mentalisering i et udviklingspsykologisk perspektiv Grundlæggende rationale i sbaseret behandling Mentaliseringversus ikke-baseretsamspil 1 Mentalisering Mentalisering

Læs mere

Heste hjælper os på vej

Heste hjælper os på vej Heste hjælper os på vej Hesteassisteret personlig udvikling er ikke nødvendigvis ridning. Det er lige så meget omgangen med heste. Der er således ikke fokus på traditionel rideundervisning. Hesten indgår

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Bachelorprojekt på pædagoguddannelsen.

Bachelorprojekt på pædagoguddannelsen. Bachelorprojekt på pædagoguddannelsen. Omsorgspersoners tilknytnings betydning for spædbarnet. Navn: Majka Pedersen Klasse: PGE 10D Studienummer: 145452 Skole: Via University College Horsens Studie: Pædagoguddannelsen

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Børn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet

Børn og traumer. v/ Svend Aage Madsen Rigshospitalet Børn og traumer v/ Rigshospitalet Normal invitation Citat: Vi ønsker nogle enkle hjælpemidler i den akutte situation hvor forældrene måske bryder sammen osv. Case Vi fik for et par år siden nogle børn

Læs mere

Inspirationsmateriale. til arbejdet med netværksanbringelser

Inspirationsmateriale. til arbejdet med netværksanbringelser Inspirationsmateriale Inspirationsmateriale til arbejdet med til arbejdet med netværksanbringelser netværksanbringelser Kolofon Kolofon Inspirationsmaterialet er udarbejdet af: Signe Bressendorff og Mette

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Nyhedsbrev Marts 2015

Nyhedsbrev Marts 2015 Nyhedsbrev Marts 2015 Kære aflastnings- og plejefamilier I skrivende stund pibler foråret frem med en altid livsbekræftende styrke. Men det er ikke kun foråret der kan bringe jer fornyet energi i det svære

Læs mere

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten

Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Medfølende brevskrivning Noter til terapeuten Idéen bag medfølende brevskrivning er at hjælpe depressive mennesker med at engagere sig i deres problemer på en empatisk og omsorgsfuld måde. Vi ønsker at

Læs mere

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus

4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus 4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Arbejdet med anbragte børns livshistorie 40624 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER VIDEN FRA UDDANNELSESFORLØBET BØRN PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Arrangeret af Afdeling for Traume- og Torturoverlevere, Psykiatrien i Region Syddanmark Finansieret af Social- og Integrationsministeriet I 2009 bevilgede

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere