Vejledning om vold og kriseberedskab - for kontorer i det offentlige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejledning om vold og kriseberedskab - for kontorer i det offentlige"

Transkript

1 Vejledning om vold og kriseberedskab - for kontorer i det offentlige En vejledning fra BAR FOKA

2 Indhold Hvorfor have en kriseplan? Hvad skal der være i en kriseplan? Evaluering af kriseplanen Evaluering 1: Checkliste-gennemgang af kriseplanen Evaluering 2: Evaluering af kriseplanen i forlængelse af en hændelse Evaluering 3: Kriseøvelse og efterfølgende evaluering Kriser hører livet til Den traumatiske krise Krisens to veje Krisens forløb Krisereaktioner Krisehjælp Psykisk førstehjælp Er du kollega til en kriseramt? Vejledning i psykisk førstehjælp Er du leder for en kriseramt? Har du oplevet noget voldsomt? Dårlige undskyldninger for ikke at hjælpe Tilbage på arbejde igen Kriseplan og krisehjælp. En vejledning fra BAR FOKA Udgivet af Branchearbejdsmiljørådet Finans/ Offentligt Kontor & Administration Studiestræde 3, 2., 1455 København K Varenummer: Oplag: 2500 August Køb materialet i Prisen er 25 kr. BAR FOKA er sammensat af repræsentanter fra både arbejdsgiverog arbejdstagerside. I fællesskab tilrettelægges indsatser, der kan give bedre fysisk og psykisk arbejdsmiljø i sektoren. Tekst: Michael Munch-Hansen Projektleder: Lars Uldall Beck, Arbejdsmiljøsekretariatet, Grafisk produktion: UBERKANT ISBN: Følgende organisationer er repræsenteret i BAR FOKA: HK STAT, Offentligt Ansattes Organisationer, Kommunale Organisationers Samarbejde, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Finansforbundet, Dansk Socialrådgiverforening, AC, KL, Danske Regioner, Finansministeriet, Finanssektorens Arbejdsgiver-forening og AC.

3 Hvorfor have en kriseplan? En kriseplan er noget, man laver i håb om at skulle bruge den så lidt som muligt! Men selv med et vellykket voldsforebyggende arbejde må man indstille sig på, at det kan gå galt. Det er derfor altid vigtigt, at have en god opdateret kriseplan der kan støtte den praktiske håndtering af kriseramte medarbejdere. Der bør være en kriseplan på enhver arbejdsplads, voldsrisiko eller ej, da der er andre hændelser end vold, der kan udløse en krise, f.eks. ulykker, dødsfald og store ændringer i ens arbejdssituation. Ofte er kriseplanen en del af voldsforebyggelsespolitikken. Nogle vælger dog at lade den stå for sig selv. Under alle omstændigheder skal de to ting være tæt koblede og tænkt som en helhed. Kriseplanen skal selvfølgelig også gøres til en integreret del af resten af arbejdsmiljøindsatsen, eksempelvis en arbejdsmiljøhåndbog. Har man indført et system til arbejdsmiljøledelse (i forbindelse med certificering af arbejdsmiljøet) er der her en række krav, planen skal leve op til, eksempelvis evalueringer og løbende forbedringer. Jo bedre sammenhæng der er med andre tiltag på arbejdspladsen, jo bedre kan den fungere. En god kriseplan tager højde for lokale forhold. Ofte vil det være en fordel at lave lokale udgaver af en central kriseplan. 3

4 Hvad skal der være i en kriseplan? En kriseplan skal have den rette balance mellem at afspejle virkeligheden og de reelle indsatsmuligheder på den ene side og på den anden side at beskrive den ideelle indsats. Det skal være optimistisk realistisk. Den skal også have den rette balance mellem på den ene side at være detaljeret og præcis og på den anden side at være tilpas åben og fleksibel, så man kan yde den hjælp, der passer i en given situation. En kriseplan skal give medarbejderne tryghed for, at der bliver taget hånd om dem, hvis de oplever noget voldsomt, og den understreger, at det er arbejdspladsens ansvar, at hjælpe medarbejdere der udsættes for noget voldsomt i deres arbejdstid. Indhold i kriseplan Dato for vedtagelsen af kriseplanen, hvem der har vedtaget den. Baggrund, formål og sammenhæng med personalepolitik mm. Sammenhæng med andre politikker mm. En beskrivelse af hvad der skal gøres, og hvem der skal gøre det. Eksempelvis hvem der skal sørger for: intern registrering anmeldelse af arbejdsskade anmeldelse til politiet. Beskrivelsen skal indeholde tidsfrister, Liste over vigtige telefonnumre og adresser på eksempelvis politi, vagtværn, psykologberedskab. Eksempel Vedtaget i samarbejdsudvalget, maj Vi ønsker med kriseplanen at understrege at det er arbejdspladsens ansvar at hjælpe Det er en del af voldsforebyggelsespolitikken og indgår i arbejdsmiljøhåndbogen. Det er lederens opgave at Det er sikkerhedsrepræsentantens opgave at... Det er sikkerhedsgruppens opgave at.. Det er sikkerhedsgruppens opgave at.. Kollegaen, der er psykisk førstehjælper, skal. inden 24 timer. senest en uge efter hændelsen. I dagtimerne kan man ringe til Udenfor alm. arbejdstid er nummeret 4

5 Retningslinier for tilkaldelse af ekstern psykologhjælp. Hvem kan bestille, økonomiske forhold. Eventuelle specielle retningslinier hvis det er lederen der er kriseramt, typisk at lederens egen leder bliver involveret. Vejledning i psykisk førstehjælp. Tilgængelighed, implementering. Hvorledes introduceres nye medarbejdere til kriseplanen? Alle medarbejdere læser og skriver under på planen. Evaluering, forbedringer. Hvad er planen og tidsfristerne? kan bestilles af nærmeste leder eller af sikkerhedslederen. Udgiften bliver dækket. Hvis det er lederen, der er kriseramt er det afdelingschefen, der har ansvar for alle punkter i denne plan benævnt leder 1. Skab tryghed og ro for den kriseramte ligger på intranettet sammen med voldspolitikken. Papirudgave i fælleslokalet i en rød mappe. Nye medarbejdere introduceres til kriseplanen indenfor de 2 første uger. Evalueres af sikkerhedsgruppen hver gang den har været i brug eller senest sommeren Derudover kan en kriseplan endvidere indeholde: En liste over hvilke kolleger den enkelte medarbejder ønsker hjælp fra i en krisesituation (ambulanceberedskab). Udleveringsark til kolleger og ramte med vejledninger. Se afsnittet Er du kollega til en kriseramt? og Har du oplevet noget voldsomt? En liste over hvilke personer (familie og pårørende) den enkelte medarbejder ønsker der bliver kontaktet i en krisesituation. Opbygning af teksten Det er vigtigt med en klar opbygning af teksten, da det skal være muligt at læse den i forvirrede situationer. Det kan eksempelvis være opbygget efter en tidslogik: Lige efter hændelsen Indenfor 24 timer På længere sigt Eller opbygges efter en hvem har ansvar for hvad -logik: Kollegaen skal Lederen skal. Sikkerhedsrepræsentanten skal. 5

6 Evaluering af kriseplanen Uanset hvilket system man har, vil det være relevant jævnligt at evaluere systemet og efter behov tilrette det. Det kan eksempelvis ske i forbindelse med større APV-runder eller i forlængelse af hændelser. Man kan vælge at gøre dette arbejde internt i sikkerhedsorganisationen. I givet fald bør det baseres på input fra medarbejdere. I det følgende foreslås 3 måder at evaluere kriseplanen på: Checkliste-gennemgang af kriseplanen uden forudgående hændelse. Evaluering af kriseplanen i forlængelse af en hændelse. Kriseøvelse og efterfølgende evaluering. Man kan benytte samme måder, hvis man ønsker at evaluere voldsforebyggelsespolitikken eller vold/kriseplan i sammenhæng. 6

7 Evaluering 1: Checkliste-gennemgang af kriseplanen Benyt følgende checkliste til at gennemgå jeres kriseplan. Den er baseret på en liste i publikationen Krisehjælp hvordan, som kan bestilles på Checklisten kan også benyttes som huskeliste, hvis man ønsker at opbygge en kriseplan. Er kriseplanen en del af den vedtagne personalepolitik? Er den tidssvarende? Er den klar og forståelig? Er den kendt af : Sikkerhedsorganisationen Ledelsen Medarbejderne De nyansatte Vikarer og afløsere Er der retningslinier for professionel psykisk førstehjælp/ terapi, herunder: Hvornår den skal tilbydes Hvem der kan tilbyde den Økonomisk dækning af udgift Er der retningslinier for kollegial psykisk førstehjælp (eksempelvis ambulanceberedskab), herunder: Hvem der kan iværksætte den Hvem der kan tage hvilke økonomiske og bemandingsmæssige dispositioner Instruktion til hjælperen Er der klare interne retningslinier og forholdsregler for håndteringen af voldsomme borgere? Ja Nej Undersøges/ Skal forbedres 7

8 Er der klarhed over, hvornår der skal registreres/anmeldes, og hvem der skal gøre det? Intern registrering, statistik Anmeldelse som arbejdsskade Politianmeldelse Er der et beredskab hvis lederen bliver kriseramt? Indgår vold og kriser i APV-arbejdet? Følger arbejdspladsen op på hændelser (både anmeldte og ikke-anmeldte) for at evaluere og tilrette beredskabet? Introduceres nye medarbejdere til kriseplanen?

9 Evaluering 2: Evaluering af kriseplanen i forlængelse af en hændelse. Det er oplagt at evaluere sin kriseplan, hvis den har været benyttet. Man skal finde et velegnet tidspunkt for dette. Sker det for tæt på hændelsen kan det eventuelt bevirke forstærket skyldsoplevelse og forsvarsreaktioner der ikke gavner læringen i øvelsen. Sker det for langt fra hændelsen er det ikke i frisk erindring og man kan have sværere ved at få det gjort. Overvej også hvem der skal indgå i evalueringen. Er det ledelsen, sikkerhedsorganisationen eller personalegruppen? Skete der andre ting som ikke var beskrevet i kriseplanen? 1. Hvis ja: Hvilke kvaliteter og ulemper var der i det? Er der forslag til ændringer i kriseplanen 1. Ting der skal omformuleres? Blev kriseplanen benyttet, som det er beskrevet? 1. Hvis ja: Hvilke kvaliteter og ulemper var der i det? 2. Ting der skal ud? 2. Hvis nej: Hvilke kvaliteter og ulemper var der i det? 3. Ting der skal ind? 9

10 Evaluering 3: Kriseøvelse og efterfølgende evaluering. Inspirationen til denne øvelse kommer fra de brandøvelser, man gennemfører for at vedligeholde og evaluere på brandberedskabet. Kriseberedskabsøvelsen giver, ligesom den traditionelle brandøvelse, gode muligheder for at vedligeholde og evaluere det eksisterende beredskab på virksomheden. Øvelsen skal planlægges og afvikles, så den bringer mindst mulig gene for den daglige drift og borgerne. Øvelsen kan eksempelvis gøres som en del af en temadag, et kursus eller et personalemøde. går godt, og det der går mindre godt. Man kan vælge at træne udvalgte dele af beredskabet (eksempelvis den psykiske førstehjælp og orientering af leder). Det er også muligt samtidig at øve dele af voldsforebyggelsespolitikken ved eksempelvis at skuespille en situation med vold fra en borger, tilkaldelse af vagter og lign. Det er en kvalitet for øvelsen, hvis man bliver i sine roller og gennemfører øvelsen realistisk og venter med kommentarer og evaluering til bagefter. Formålet er at indøve kriseplanen samt evaluere denne. Det er væsentligt at etablere et trygt læringsrum for deltagerne, hvor der er plads til at begå fejl og hvor man kan tage ved lære af det, der Det kan give mange aha-oplevelser, hvis en leder eller sikkerhedsleder gennemgår øvelsen i rollen som kriseramt medarbejder.

11 1. Øvelsen planlægges. Hvad skal øves? Hvem er instruktør? 2. Udformning af individuelt refleksionsskema. Emne 1 (Anfør de emner I ønsker, at øvelsen skal belyse) Emne 2 Emne 3 Emne 4 Åbent felt Gik godt Gik ikke så godt Forslag 3. Der inviteres og orienteres om tid, sted og formål. 4. Øvelsen består af et realistisk rollespil. Hold rollerne til øvelsen er slut. A. Instruktøren orienterer om formål, beskriver hvad der skal øves og tildeler roller. B. Instruktøren blæser øvelsen i gang. C. En før-scene med en dagligdags arbejdssituation. D. Eventuelt en voldshændelse. E. En medarbejder får brug for hjælp. F. Kolleger træder til og skal organisere en psykisk førstehjælp jvnf. kriseplanen. Kan de finde mappen med instruktionen? Får de afklaret hvem der skal hjælpe? Tager de hånd om situationen og støtter den kriseramte? Ringer de til de relevante personer? osv. 5. Instruktøren afblæser øvelsen. 6. Individuel refleksion på refleksionsskema. 7. Fælles refleksion på baggrund af refleksionsskemaerne. A. Hvad gik godt? B. Hvad gik mindre godt? C. Forslag til ændringer af kriseplanen. Hvem kan tage stilling til dem? D. Opsummering, afrunding, de næste skridt 8. Efterfølgende drøftelse og beslutning i relevante fora (ledelse, sikkerhedsorganisation). 11

12 Krise hører livet til Kriser er naturlige, uundgåelige og noget man livet igennem må lære at forholde sig til og gennemleve. De mest centrale ord når vi skal forstå kriser er tab og truslen om tab. Man kan eksempelvis komme i krise hvis man mister sin højre hånd, men også hvis man kun er meget tæt på at miste sin højre hånd. Det, som man taber, kan både være kropslige ting (inkl. kropsfunktioner og førlighed), ydre ting (materielle ting eller mennesker man holder af) og psykologiske ting som identitet, værdighed og selvbestemmelse. Udover tabet eller truslen om tabet kan der også være tale om en række dybere psykologiske påvirkninger, der angår selvopfattelsen og oplevelse af helhed, mening og sammenhæng. Alle mennesker har en række måder, som de håndterer livets udfordringer på. Men i en krise oplever man, at disse måder ikke slår til, at man ikke formår at løse problemet og klare udfordringen på normal vis. Tidligere kunne man måske klare livets besværligheder og modgang med at tale med en ven, skrive dagbog, slå det hen i humor eller blot kravle op på hesten igen. Er man i krise er det pludselig ikke muligt eller ikke nok. Kriser udløst af vold kan være specielt svære da man ofte bliver rystet i sit grundlæggende menneskesyn (er mennesker gode eller onde). Den traumatiske krise Der findes tre hovedformer for kriser: Livskriser som følger af kroppens udvikling og aldring samt livets forløb. Kaldes også for udviklingskriser. Sorg-forløb opstår, når man mister nogen/noget, man er stærkt knyttet til. Traumatiske kriser som følger af pludselige uforudsete hændelser. I forbindelse med voldsemnet handler det kun om traumatiske kriser, men det kan forværre oplevelsen, hvis den ramte i forvejen er i sorg eller i en livskrise. En (traumatisk) krise er en tilstand hos et menneske, udløst af en ydre begivenhed, der af den pågældende fortolkes som tab eller trussel om tab af noget for personen fundamentalt. Tilstanden er karakteriseret af tilstedeværelsen af voldsomme, ofte modstridende følelser (følelsesoversvømmethed) og en manglende evne til at bruge sin sædvanlige problemløsningsevne (forvirring). Alle tre aspekter skal kunne registreres samtidig." (fra Lis Hilgaard (2000) Sorg og krise. København: Gyldendal) 12

13 Den traumatiske krise kommer uventet. Det er som tæppet der bliver revet væk under en: man mister fodfæstet ganske uventet, man falder, slår sig, tumler omkring og har mistet retningssansen. Via krisebearbejdningen kommer man tilbage på to ben igen. Først roder man lidt rundt, kommer op på knæene. Så finder man noget at støtte sig til og kan rejse sig langsomt op, stadig med ømme lemmer, lidt tummelumsk og med blå mærker på krop og sjæl. Til sidst går man. Krisens to veje En krise er et brud på den livsbane, man kører i. Med ét slag ser verden anderledes ud. Krisebearbejdning handler om at komme tilbage til et almindeligt liv igen. Det kan enten være tilbage til det gamle normale liv eller tilbage til et nyt og anderledes liv. Ordet krise lyder negativt, men krisen rummer mulighed for forandring. I ordbøger kaldes kriser for en vanskelig situation og et afgørende vendepunkt. Krisen er altså på samme tid farlig og frugtbar. Ikke sjældent er det nye liv efter en gennemlevet krise mere rigt og meningsfuldt end livet før. Det skyldes blandt andet at man har gjort sig nyttige erfaringer med sig selv og livet, så man er bedre rustet til senere oplevelser.

14 Krisens forløb Der findes forskellige teorier om den kriseramtes vej tilbage til et almindeligt liv. Den mest kendte er følgende faser formuleret af svenskeren Johan Cullberg i bogen Krise og Udvikling, Hans Reitzels forlag): Chokfasen (minutter- døgn) Reaktionsfasen (døgn-uger - måneder) Bearbejdningsfasen (uger-måneder - år) Nyorientering Ligegyldighed Begyndende erkendelse Aktiv bearbejdning Fuld erkendelse og accept af det skete Rolig og fattet Voldsomme følelsesudbrud Erkendelse Tilpasning til fremtiden Fornægtelse Forsvarsmekanismer Begyndende accept En realistisk holdning til det skete Vrede Skyldfølelse Gradvis tilvænning til den nye livssituation Etablering af nye sociale relationer Forvirring Angst Sorg er tydelig Sorgen letter, men savnet forsvinder aldrig Identitetsopløsning Grædende Grinende Meget talende Hyperaktiv Barnlig adfærd Psykosomatiske reaktioner Øget forbrug af medicin, alkohol mv. Desperate handlinger Isolation Panisk Apatisk Det er dog de færreste, der følger faserne præcist. I realiteten blandes de sammen og man bevæger sig lidt frem og tilbage. 14

15 Krisereaktioner Den kriseramte kan bl.a. opleve følgende symptomer. Man kan godt opleve flere af disse reaktioner uden at være i krise. Kroppen Hovedpine, mavepine Kvalme, svedeture Smerte, diarré Hjertebanken, træthed Latter, gråd, svimmelhed Søvnproblemer, hyperaktivitet Svækket helbred/immunforsvar Det sociale Irritabilitet, isolation Kort lunte, skælder ud Sårbarhed, ingen forstår mig Mistro, vagtsomhed Nedsat motivation De tror, det var min egen skyld Tanker Benægten, fortrængning Hvorfor mig?, Hvad er meningen? Kunne jeg bare spole tiden tilbage Koncentrationsbesvær, glemsomhed Angst, tomhed, skyldstanker Flash-backs (gen-oplevelser) Hævntanker Følelser Skyldsfølelse Udbrændthed, depression Angst, frygt, vrede Frygt for at være alene, nervøsitet Hævnfølelser, aggression Følelsesudsving Nedsat motivation

16 Krisehjælp Der findes en række forskellige former for krisehjælp: Selvhjælp Den kriseramtes personlige krisebearbejdning er den primære. De andre former er hjælp hertil. Psykisk førstehjælp, medmenneskelig omsorg Medmenneskelig, ikke-professionel, ikkebehandlende hjælp. Det primære formål er at give medmenneskelig omsorg, sikkerhed og tryghed for den kriseramte. Den psykiske førstehjælp kan gives af alle mennesker som den kriseramte kommer i kontakt med, såsom naboen, familiemedlemmer, kollegaen, taxachaufføren, skadestuesygeplejersken osv. Der tilbydes kurser i psykisk førstehjælp, men det er ikke en forudsætning for at kunne give det. Kollegial psykisk førstehjælp Arbejdspladsens organisering af psykisk førstehjælp. Hvem gør hvad hvornår? Hvad er lederens rolle? Hjælpen beskrives i kriseplanen eller voldsforebyggelsespolitikken. Kan eksempelvis udføres gennem en ambulance-tjeneste. Ambulancetjenesten er en bestemt måde at organisere den kollegiale psykiske førstehjælp på. Hver medarbejder laver en liste over hvilken kollega, der rykker ud (som en ambulance), hvis man skulle blive kriseramt. Kan også indeholde oplysninger på familie, venner m.m. der skal kontaktes. Debriefing Professionel hjælp til grupper af berørte. Bruges både til kriseramte (ikke kun direkte involverede) og til krisehjælpere (brandmænd, politi mm). Debriefing er en afmelding med gennemgang af, hvad der skete. Myter kan aflives, og skjulte kriseramte kan findes. Krisereaktioner kan afhjælpes ved at informere om kriseforløb og typiske reaktioner. Psykologisk debriefing styres af en udefrakommende krisepsykolog. Kollegial debriefing styres af en leder eller medarbejder, som er uddannet i metoden. Kriseterapi Professionel behandling af kriseramte. Udføres af uddannede personer, typisk psykologer. Det professionelle aspekt sikrer bl.a. tillid til hjælpens kvalitet og uafhængighed af arbejdspladsen, tavshedspligt mm. Sjældent over 8-10 sessioner. 16

17 Psykisk førstehjælp Alle kan lave psykisk førstehjælp, det kræver ingen uddannelse eller træning. Det er en medmenneskelig hjælp, og i modsætning til kriseterapi er den ikkeprofessionel og ikke-behandlende. Man har altså ikke rollen som lomme-psykolog. Man skal derfor heller ikke få den ramte til at gå længere ned i følelserne, men snarere spørge til faktuelle ting der får opmærksomheden længere op. Det primære formål er at tage hånd om situationen og give sikkerhed og tryghed for den kriseramte. Ofte er det ikke så meget, der skal til. Det er ofte nok bare at være der i modsætning til at vige udenom. Se afsnittet om dårlige undskyldninger. Psykisk førstehjælp kan også være praktisk hjælp såsom at gøre nogle arbejdsfunktioner færdige, indkøb, madlavning, afhentning af børn og praktiske gøremål, som den kriseramte synes er uoverskuelige. At foretage sig noget praktisk sammen kan være en god, rar og tryg måde at være sammen på. Det kan give et pusterum fra krisen, og være et tegn på at verden stadig består, og dagligdagen stadig går videre. Ofte kan man som krisehjælper føle, at man skal præstere noget stort. Man ønsker, at man kan sige noget klogt. Man ønsker at sige præcist det, der får billedet til at vende, noget der gør personen glad. Men det er ikke muligt i krisesituationer, specielt ikke i de første faser af krisen. Der kræves som sagt ingen træning eller uddannelse for at give psykisk førstehjælp, da det bare er almindelig medmenneskelig omsorg. En række kursusudbydere tilbyder dog kursus i psykisk førstehjælp på linie med deres kurser i almindelig fysisk førstehjælp. Mange vil have glæde af disse kurser, eksempelvis sikkerhedsrepræsentanter eller andre nøglepersoner indenfor voldsog arbejdsmiljøområdet. 17

18 Er du kollega til en kriseramt? Vejledning i psykisk førstehjælp. En af dine kolleger har oplevet en alvorlig hændelse. Det er vigtigt at vise sin støtte, både som menneske og som repræsentant for arbejdspladsen. Du skal vise omsorg og give beskyttelse. Du skal skabe trygge rammer, f.eks. finde et roligt sted og beskytte mod nysgerrige. Vurdér selv, om det er passende med fysisk kontakt. Spørg den kriseramte. I de fleste tilfælde er et venligt tydeligt håndtryk om personens hånd den bedste form. Tag udgangspunkt i jeres kriseplan. Følg den ramte hjem og sørg for at han/ hun ikke er alene. Hjælp med praktiske ting (information til familie, indkøb, børneafhentning, aflysning af aftaler) Undgå at styre samtalen for hårdt. Undgå at bevirke skyld og selvbebrejdelser. Undgå at bagatellisere, f.eks. sige godt det ikke gik værre! Undgå at give gode råd. Husk at den ramtes tidsfornemmelse og vurderingsevne kan være påvirket. Er du leder for en kriseramt? En af dine ansatte har oplevet en alvorlig hændelse. Det er vigtigt at vise sin støtte i disse situationer. Som medmenneske skal du kunne give psykisk førstehjælp. Se afsnittet Er du kollega til en kriseramt? Herudover er der en række andre forhold, du kan have ansvaret for, eksempelvis den fortsatte drift, kollegerne, borgerne og håndteringen af den eventuelle voldsmand. Under samtalen skal du: Tage hånd om situationen, skabe tryghed og ro. Vise forståelse og omsorg. Finde den ramtes behov og følge dem. Give plads til pauser og gråd. Bare være der. Lyt, spørg, snak igennem. Imødegå selvbebrejdelser Tåle at høre mange gentagelser. Hvis den ramte er meget forvirret eller meget nede i sine følelser kan du trække samtalen opad ved at spørge til faktuelle ting i situationen. Du er samtidig som leder ansvarlig for arbejdsmiljøet, og det er vigtigt, at du forvalter dette ansvar på en god måde. Følg i udgangspunktet jeres voldsforebyggelsespolitik og kriseplan. Afvig herfra hvor du skønner det relevant. Overvej om der kan være skjulte kriseramte. Organiser den fornødne hjælp. Sørg for i samarbejde med din sikkerhedsrepræsentant - at der foretages de fornødne registreringer og anmeldelser. 18

19 Noter undervejs uhensigtsmæssigheder i jeres beredskab. Overvej det rette tidspunkt til at bringe det til debat. Evaluer siden hen situationen og indsatsen for at sikre læring og for at tilrette jeres procedurer. Dette arbejde kan både foregå ledelsesinternt, i sikkerhedsorganisationen og i medarbejderkredsen. Sørg for læring..på det rette tidspunkt. Det er meget relevant at tage situationer op til læring og med mulighed for at tilrette voldsforebyggelsespolitikken og kriseplanen. Men ofte vil det være en god ide at dette arbejde gøres med lidt tidsmæssig afstand til episoden. I voldsog krisesituationer er det ganske ofte et stort ansvars - og skyldsspørgsmål på spil. Den ramte (og ofte også personer i periferien til hændelsen) oplever sig typisk skyldige over det, der er sket. Man kan som udenforstående forstærke dette med uheldige kommentarer eller relevante kommentarer på et uheldigt tidspunkt. Overvej hvilke ting du siger også mellem linierne- og undgå at gå i forsvar, hvis du selv kritiseres for din andel i hændelsen. Hvornår skal der tilbydes kriseterapi? Som leder står man ofte med afgørelsen af, hvorvidt der skal tilbydes krisehjælp. Det er desværre ikke altid nok at spørge den ramte, for det sker ofte at disse fortrænger hændelsen eller benægter alvorligheden. Der er gode psykologiske grunde til fortrængning (det hjælper til at klare dagen og vejen). Hændelsens alvorlighed og dramatik spiller her med, men er ikke altid nok til at vurdere behovet. Det, der virker som en lille dråbe i dine øjne, kan være en stor hændelse i den ramtes oplevelse, eksempelvis hvis bægeret i forvejen var fyldt godt op! Hvis personen udviser mange krisereaktioner (se oversigten), er det i udgangspunktet en god grund til at sende personen til kriseterapi. Kriseterapi gør ingen skade selvom den benyttes af folk der ikke har brug for den. Kriseterapeuten er den bedste til at vurdere, om det er relevant med et forløb. Det spiller også ind, hvordan du som personale- og arbejdsmiljøansvarlig vil have det med, at personen ikke får mulighed for professionel hjælp. Vær forberedt på kritik Som ansvarlig for arbejdsmiljøet vil der oplagt være situationer, hvor man som leder kan være genstand for kritik, når der har været voldsepisoder eller andre kriseudløsende hændelser på arbejdspladsen. Det kan jo skyldes at der ikke har været fornøden forebyggelse, uddannelse, at der ikke er blevet reageret nok på advarsler mm. Derudover er det ikke ualmindeligt at kriseramte og vidner til episoder kan (over) reagere med kritik. Det kan ofte være et utaknemmeligt job at være krisehjælper. 19

20 Er du pårørende til en kriseramt? Som kriseramt er det vigtigt at man får den fornødne støtte og opbakning fra familie og venner. Ligeledes er det vigtigt, at pårørende til en kriseramte er opmærksom på, at den kriseramte kan reagere anderledes end sædvanligt i dagene efter begivenheden. De enkelte reaktionsmønstre og reaktionstiden svinger fra person til person, og er nødvendigvis ikke afhængig af begivenhedens voldsomhed. De fysiske reaktioner kan være svedeture, hjertebanken og muskelsmerter, ligeledes kan der forekomme irritation, selvbebrejdelse og angst m.m. Hvis du er pårørende til en kriseramt, har du en særlig rolle, her er nogle gode råd til dig: Vær hos den kriseramte Skab tryghed og vis at du er der for den kriseramte Lad den kriseramte tale ud om, hvad der er sket Undgå at bagatelliser begivenheden og undgå at kritisere Vær opmærksom på, at din ven/familiemedlem kan reagere anderledes end normalt. Giv hjælp i hverdagen.

21 Har du oplevet noget voldsomt? Når man har været udsat for noget voldsomt eller chokerende reagerer man ofte på lidt unormale måder. Det kan i sig selv forskrække lidt. Man kan f.eks. tænke mærkelige tanker, genopleve situationer fra hændelsen og opleve nye sider af sig selv. Nogle bliver nervøse for, om man er ved at blive skør. Det er man ikke! Det er naturlige reaktioner på en unaturlig situation. Man siger, at tårer renser såret. Hold fast i virkeligheden. Tal med andre, fortæl om hændelsen. Tal også om andre ting. Skriv hændelsen ned i en dagbog. Vær god ved dig selv. Det er godt med fysiske aktiviteter. Det er rart med et pusterum, at glemme det besværlige for en stund. Her er et par råd der kan hjælpe dig: Bevar kontakten til omverdenen. Tal med andre, undlad at isolere dig. Hold fast i dine daglige gøremål, i hvert fald nogle af dem. Accepter at det er naturligt at reagere. Godtag alle følelser, også dem der overrasker dig. Får du tilbud om hjælp eller en snak, så tag imod. Hold igen med alkohol. Brug kun medicin i samråd med din læge. Når du først har fundet dine ben igen, er det en god ting at komme op på hesten igen. Man kan ikke hindre sorgens fugle i at flyve over dit hoved men du kan hindre dem i at bygge reder i dit hår (Kinesisk ordsprog) 21

22 Dårlige undskyldninger for ikke at hjælpe Det er ikke sundt at rippe op i det Jo, det er det faktisk. Et godt kriseforløb baserer sig bl.a. på en god støtte fra netværket (=dig!) og at kunne tale om reaktionerne. Hvad nu hvis kollegaen begynder at græde Ja, det kan være svært. Og det kan ske, at du som krisehjælper selv bliver berørt og kommer i kontakt med dine egne følelser. Det er ikke i sig selv skidt, hvis den kriseramte græder. Man siger, at tårer renser såret. Kollegaen synes nok det er anmassende.. Måske, men som regel ikke. Henvend dig på en ikke-anmassende måde, lav en forsigtig indledning. Bliver det taget godt imod, kan du gå et skridt videre. Hvis du ikke direkte tilbyder dig med en snak, så sørg for ikke at virke afstandstagende. Hils og hav en almindelig kontakt så den ramte ikke føler sig afvist. Var kollegaen ikke selv skyld i det. Det tænker den kriseramte ofte selv, og man er meget følsom overfor den slags antydninger. Og selvom hun/han var skyldig, så har kollegaen vel stadig brug for hjælp! samtidigt! Hvem er det, du beskytter? Dig selv eller den kriseramte? Det kan være svært at føle sig magtesløs overfor en person med problemer. Man har lyst til at opmuntre, og sige lige netop den ting der får billedet til at vende. Men der er som regel ikke noget billede, der skal vendes, og ingen tårer der skal undgås. Der er en krise, som en person skal arbejde sig igennem. Du kan hjælpe med dette arbejde. Start f.eks. med at sige, at du har svært ved at finde ud af, hvad du skal sige. Så er snakken i gang. Andre vil være bedre til det. Det udelukker vel ikke, at du kan gøre noget? Kollegaen får psykologhjælp og er i gode hænder. Psykologhjælp er god krisebehandling, men den kan aldrig være fyldestgørende. Den kriseramte skal bearbejde sin krise i sin egen virkelighed, med de folk hun til daglig har omkring sig. Det kan godt være dig selvom du måske til daglig er lidt i periferien. Jeg kender ikke kollegaen så godt Såeh! Hvor godt skal du kende en person, for at hjælpe et medmenneske der har brug for hjælp? Det er svært for mig. Det er også svært for den kriseramte, og du skal endda ikke forholde dig til en krise 22

23 Tilbage på arbejde igen Der er flere ting, man kan overveje, hvis man ønsker at hjælpe hen igennem et kriseforløb og ikke kun lige efter hændelsen. Hvordan er eksempelvis timingen af hjælpen og opmærksomheden fra arbejdspladsens side? Nogle kriseramte oplever, at opmærksomheden og støtten falder på forkerte tidspunkter. Lige efter hændelsen er der mange henvendelser, blomster mm. Det er rart, men måske svært at gøre nytte af i den situation hvor man også har brug for at pleje sig selv, og restaurere på de grænser der lige er blevet overtrådt! Senere når man har brug for at tale om hændelsen og har overskud til, det er der måske ingen henvendelser. Nogle kriseramte bliver lidt bitre og beskriver oplevelsen som, nu har de jo aflagt deres pligt-besøg. Disse kommentarer ændrer dog ikke ved at blomster, kort, og personlige henvendelser har en enorm symbolsk positiv betydning, samt at fraværet af dem kan have en endnu større symbolsk negativ betydning. Det kan opleves som en uoverstigelig mur at skulle begynde på arbejde igen, så det er en god ide, hvis man fra starten bygger broen tilbage til arbejdspladsen. Det gøres primært ved at holde kontakten undervejs. Man kan her lave konkrete aftaler om, at den ramte i sin fraværsperiode kan deltage i personalemøder eller få tilsendt referater. Lederen har et ansvar, for at kontakten foregår med en vis kontinuitet og kan her trække på værktøjskassen fra de almindelige fraværsforløb. Eksempelvis de fleksible muligheder for tilbagevenden samt balancekunsten mellem at støtte og skubbe på. Da kriseforløbet handler om at komme tilbage til et normalt (men måske forandret) liv, er det i udgangspunktet sundt at komme op på hesten igen og genoptage de daglige aktiviteter, man havde før hændelsen. 23

24 Arbejdsgivere og arbejdstagere inden for administrationsområdet i stat, amter og kommuner, samarbejder om initiativer til at skabe et bedre arbejdsmiljø både fysisk og psykisk. Samarbejdet tager udgangspunkt i arbejdsmiljøloven og er formaliseret i Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration. Branchearbejdsmiljørådet kortlægger branchernes særlige arbejdsmiljøproblemer og hjælper arbejdspladserne med at løse dem ved bl.a. at udarbejde informations- og vejledningsmateriale, at holde temamøder samt at udvikle arbejdsmiljøkurser. I Branchearbejdsmiljørådet Finans / Offentlig Kontor & Administration deltager repræsentanter for Finansministeriet, KL, Danske Regioner, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, AC, Finansforbundet, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Socialrådgiverforening, Kommunale Organisationers Samarbejde, Statsansattes Kartel, HK / Kommunal og HK / Stat. Varenummer Køb materialet i Prisen er 25 kr. Hent opdateringer samt pdf-version på Yderligere information om arbejdsmiljø i den offentlige og finansielle sektor på og

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner

Kriseberedskab. Kollegial førstehjælp. Professionel krisehjælp. Rekvirering af professionel krisehjælp. Psykiske krisereaktioner Kriseberedskab Kollegial førstehjælp Professionel krisehjælp Rekvirering af professionel krisehjælp Psykiske krisereaktioner Kollegial førstehjælp Din hjælp til en kriseramt kollega i krisens første timer

Læs mere

OVERORDNET VOLDSPOLITIK

OVERORDNET VOLDSPOLITIK Vedtaget i SLU den 20. december 2006 OVERORDNET VOLDSPOLITIK Målgruppe Den overordnede voldspolitik er gældende for alle ansatte i Slagelse Kommune. Værdigrundlag Medarbejderne undgår at blive udsat for

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi hinanden og os selv efter chokerende oplevelser Udgivet af Psykologcentret Trekanten 1998 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 VORES REAKTIONER EFTER EN CHOKERENDE OPLEVELSE...3...3

Læs mere

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune

Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Voldspolitik Overordnet voldspolitik for Lemvig Kommune Indledning Lemvig Kommune skal være en attraktiv arbejdsplads med tilfredse medarbejdere, der trives, høj effektivitet, lav personaleomsætning og

Læs mere

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar.

Voldspolitik. Vi anser vold og trusler for at være et fælles problem og fælles ansvar. Voldspolitik Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold. Voldspolitikken, og den tilhørende

Læs mere

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard

v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard BLIV BEDRE RUSTET TIL AT YDE PSYKISK FØRSTEHJÆLP Onsdag d. 13/11 2013 kl. 14:00 15:30 v. Organisationspsykolog Tine Ravn Holmegaard 70 10 86 00 / 24 28 91 51 FORMÅL Give handlemuligheder og større sikkerhed

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse [VOLDSPOLITIK] Xclass værdier i forhold til vold, definition af vold, målsætning, handleplaner og psykisk førstehjælp samt liste over kontaktpersoner i tilfælde af

Læs mere

En vejledning til TR i rollen som bisidder for en kollega., Kreds Midtjylland

En vejledning til TR i rollen som bisidder for en kollega., Kreds Midtjylland En vejledning til TR i rollen som bisidder for en kollega, Kreds Midtjylland Bisidderfunktionen Som tillidsrepræsentant (TR) er én af dine opgaver at være bisidder for et DSR-medlem. Formålet med bisidderfunktionen

Læs mere

Voldspolitik Korskildeskolen

Voldspolitik Korskildeskolen Voldspolitik Korskildeskolen 1 Korskildeskolens voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi

Læs mere

Psykisk førstehjælp til din kollega

Psykisk førstehjælp til din kollega Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog

Læs mere

Viby Gymnasium og HF

Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt elever og medarbejdere Til Ledelsen 2007 1 Indholdsfortegnelse: Ved en elevs

Læs mere

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser

Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole

Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Voldspolitik - Kirsebærhavens Skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i arbejdet med at forebygge vold og trusler om vold Voldspolitikken,

Læs mere

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform

www www.vold-som-udtryksform.dk En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform En kriseplan bygger på, at ingen skal stå alene med problemerne www.vold-som-udtryksform.dk www Tjek på kriseplanen Vold som Udtryksform 2 Tjek på kriseplanen. Vold som Udtryksform Det er næppe muligt

Læs mere

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk

KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER. Dansk Krisekorps ApS www.danskkrisekorps.dk KRISER OG FOREBYGGELSE AF KRISER PRIVAT IDENTITET SØN FAR PROFESSIONEL IDENTITET PÅVIRKNING NABO PRIVAT FRITID PERSON KULTUR BEREDSKAB GRUNDLAG -VILKÅR LEVEREGLER VÆRDIER NORMER TANKER FØLELSER KROP -

Læs mere

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.

SELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til

Læs mere

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE

VOLDSPOLITIK RISSKOV SKOLE VOLDSPOLITIK Formål: - At give redskaber til at håndtere situationer, hvori vold indgår - At give optimal støtte i en akut situation - At bakke op efterfølgende, hvis en medarbejder har været udsat for

Læs mere

Korskildeskolens voldspolitik

Korskildeskolens voldspolitik Korskildeskolens voldspolitik 1 Indledning Korskildeskolen ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi ikke under nogen omstændigheder accepterer vold, trusler om vold, chikane eller krænkelser overfor

Læs mere

Voldspolitik for Lind skole

Voldspolitik for Lind skole Voldspolitik for Lind skole Indledning En voldspolitik på arbejdspladsen kan være med til at skabe synlighed, ensartethed og kontinuitet i vores arbejde med at forebygge vold og trusler om vold. Vold er

Læs mere

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid.

Krise. Krise kommer af græsk (Crisis) og betyder Vendepunkt. Vendepunkt - nyt udvikling. Miste fodfæste i kortere eller længere tid. Krise og TV s rolle Krise En krise er: En tilstand af kortere varighed, udløst af en ydre begivenhed, som af den pågældende opleves som et tab og opstår, når tidligere erfaringer og indlærte reaktionsmåder

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Krisepsykologi i forbindelse med uheld

Krisepsykologi i forbindelse med uheld I SAMARBEJDE MED BANEDANMARK 4. juli 2014 www.beredskabspsykologi.dk Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog Direktør i Center for Beredskabspsykologi Chefpsykolog i Dansk Krisekorps A/S

Læs mere

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole

Sorg og Krise. Amager Fælled Skole Sorg og Krise Amager Fælled Skole Sorg og Krise har følgende emner: Handleplan for Sorg og Krise Indledning Udviklingsområde Sorg og krise Handleplan for Sorg og Krise Amager Fælled Skole Udvalgsgruppe

Læs mere

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold

Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold Vipperød Skoles politik vedr. vold og trusler om vold På Vipperød Skole betragtes og behandles et overgreb mod en enkelt medarbejder som et overgreb på skolen som helhed. Ansvaret for medarbejderens sikkerhed

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE

HJALLERUP BØRNEHAVE. retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE HJALLERUP BØRNEHAVE retningslinier for håndtering af VOLD, MOBNING OG SEXCHIKANE INDHOLD Definition af vold, mobning og sexchikane side 2 Hensigtserklæring.... side 2 Vi vil forebygge vold og mobning,

Læs mere

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren

OMSORGSPLAN FOR Femkløveren OMSORGSPLAN FOR Femkløveren INDHOLDSFORTEGNELSE GENERELT OM SORG OG KRISE... 4 NÅR ET BARN DØR... 5 NÅR ET BARN MISTER SIN FAR, MOR ELLER SØSKENDE... 6 NÅR ET BARN DØR I INSTITUTIONEN... 7 NÅR ET BARN

Læs mere

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF

Omsorgsplan. Vordingborg Gymnasium & HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser. Vordingborg Gymnasium & HF Vordingborg Gymnasium & HF Omsorgsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser November 2009 Omsorgsplan November 2009 1 Indholdsfortegnelse: EN ELEVS DØDSFALD...

Læs mere

VOLD en faglig udfordring

VOLD en faglig udfordring VOLD en faglig udfordring Til dig som er: ergoterapeutstuderende, fysioterapeutstuderende, pædagogstuderende, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelev, social- og sundhedshjælperelev, lægestuderende

Læs mere

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne

Viby Gymnasium og HF. Viby Gymnasium og HF. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Viby Gymnasium og HF Viby Gymnasium og HF Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser blandt eleverne Til Klasselæreren 2007 Denne folder skal hjælpe klasselæreren og

Læs mere

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende

KRISER TIL SØS. - sådan kommer du videre. En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende KRISER TIL SØS - sådan kommer du videre En vejledning til rederi- og skibsledelse samt den enkelte søfarende Gode råd til besætningen om krisereaktioner Mennesker, der har været involveret i en traumatisk

Læs mere

Sådan tackler vi vold mod ansatte

Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte Sådan tackler vi vold mod ansatte, er et værktøj til, hvordan vold kan undgås og håndteres. Værktøjet handler om: Hvorfor dette værktøj?, hvad skal værktøjet, hvad er

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Voldspolitik for Agerskov Børnehus.

Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Voldspolitik for Agerskov Børnehus. Vold er for os. Fysisk overlast i form af overgreb, slag, spark, bid, spytning Psykisk overlast: Verbale og nonverbale trusler, herunder mobning, chikane eller nedsættende

Læs mere

Vold, mobning og chikane

Vold, mobning og chikane Vold, mobning og chikane Retningslinjer om vold, mobning og chikane Baggrund for retningslinjerne Det er en skal-opgave for Hovedudvalget og de lokale MED-udvalg at udarbejde retningslinjer mod vold, mobning

Læs mere

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske.

SORG/KRISE. At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. SORG/KRISE At støtte et barn i sorg eller krise kræver ikke, at du er overmenneske, blot at du er et medmenneske. Ovenstående citat er grundlaget for denne handleplan. Alligevel er det legalt ikke at kunne,

Læs mere

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid

Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet

Læs mere

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet

Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Digitaliseringen stiller nye krav til arbejdsmiljøet Jeres hverdag er i konstant forandring Meget er blevet lettere, og mange har fået nye arbejdsrutiner bag en skærm. Men er jeres arbejde også blevet

Læs mere

VOLDSPOLITIK For ansatte på Brårup Skole

VOLDSPOLITIK For ansatte på Brårup Skole Formålet med voldspolitikken er - at skabe tryghed og trivsel for ansatte VOLDSPOLITIK For ansatte på Brårup Skole - at beskytte ansatte mod voldssituationer - at have fokus på forebyggelse af voldssituationer

Læs mere

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by

Formål med en Beredskabsplan for Børnehusene i Assens by Beredskabsplan/psykisk førstehjælp i forbindelse med traumatiske hændelser i arbejdet ved Børnehusene i Assens by. Indledning: Beredskabsplanen beskriver, hvordan man skal forholde sig på arbejdspladsen,

Læs mere

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd

Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd Retningslinjer til forebyggelse og håndtering af grænseoverskridende adfærd 3. udgave Godkendt 30. januar 2012 af områdeudvalget for administrationen. Retningslinjerne er revideret af HR-afdelingen forår

Læs mere

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med.

Krise-sorgplan. Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. Krise-sorgplan Vi har i MED-udvalget vedtaget Gladsaxe Kommunes omsorgsplan, som vi regner med alle gør sig bekendt med. For overskuelighedens skyld har vi lavet denne pjece med hovedpunkterne. Der vil

Læs mere

Voldspolitik. Indledning

Voldspolitik. Indledning Voldspolitik Voldspolitik Sådan håndterer vi vold, trusler om vold og voldsomme hændelser Indledning Silkeborg Kommune ønsker med denne politik at gøre det klart, at vi i Silkeborg Kommune ikke under nogen

Læs mere

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros

bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros bliv køreklar igen efter en voldsom oplevelse Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Bliv køreklar igen - efter en voldsom oplevelse/hændelse Indhold Indledning.... 1 Hvad er en voldsom oplevelse/hændelse?...

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen

Guide til forflytningsvejlederen Guide til forflytningsvejlederen Træk, skub eller rul Brug hjælpemidler Lad borgerne bruge deres egne ressourcer Indhold Du skal vejlede og påvirke holdninger side 3 Undgå ekspertrollen side 4 Sæt forflytning

Læs mere

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010)

OMSORG. Omsorgsplan. Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole. (Februar 2010) . OMSORG Omsorgsplan Ved alvorlige ulykker eller dødsfald på Antvorskov Skole (Februar 2010) Indhold Indledning... side 3 Omsorgsgruppe... side 3 Kriser opstået uden for skoletiden... side 3 Om sorg og

Læs mere

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen

Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Dato: 16. august 2012 Sorg- og krisehandleplan for Munkegårdsskolen Munkegårdsskolens sorg- og krisehandleplan er udarbejdet med det formål, at skolen har et fælles grundlag at handle ud fra i situationer,

Læs mere

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET

KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET KAPITEL 1 AKUT-HJÆLP TIL EN FYRET Knap hver anden arbejdssøgende føler, at det i mere eller mindre grad er deres egen skyld, at de ikke har et arbejde. Hvorfor mig? Var jeg for dyr, for besværlig, for

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder døgnet rundt medarbejdere, der er særligt uddannet til at tage imod henvendelser om krisehjælp. Du kan ringe til os på telefonnummer: 7010 2012 010. 0305. FALCK

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer

Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Kriseberedskab Hos Falck Healthcare sidder medarbejdere særligt uddannede til at tage imod henvendelser om krisehjælp døgnet rundt ring på: tlf. 7010 2012 Vi afdækker, om du har abonnement på Psykologisk

Læs mere

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008

Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Falck Danmark A/S Voldspolitik 2008 Indholdsfortegnelse 1. Grundlag for politikken side 3 2. Målsætninger side 4 3. Registrering side 4 4. Definitioner side 5 5. Handlingsplan side 6 5.1. Umiddelbart efter

Læs mere

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg

Omsorgsplan. Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. Sorg Omsorgsplan Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan bruges, når det der ikke må ske, sker. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom o.l. 2. Når et barn mister i nærmeste familie 3. Når børnehaven Bakgården

Læs mere

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse

Xclass [VOLDSPOLITIK] Elev-elev. Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Xclass Willemoesvej 2b, 4200 Slagelse Elev-elev [VOLDSPOLITIK] Voldspolitik - XCLASS Jan. 2013 Indledning Voldspolitikken på Xclass skal være med til at skabe synlighed og ensartethed i arbejdet med at

Læs mere

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold

Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Saml brikkerne - forebyg trusler og vold Til dig, der arbejder alene i borgerens hjem Vold og trusler kan forebygges Medarbejdere, der arbejder i borgerens hjem, skal ikke udsættes for trusler og vold.

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 3 UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN Psykisk arbejdsmiljø og vold på arbejdspladsen I denne pjece kan du læse 10 gode råd til,

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ UNDGÅ VOLD PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET JANUAR 2014 2 2020 Nedslidning som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder og for

Læs mere

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by.

Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. Omsorg og sorgplan for Børnehusene i Assens by. "Du kan ikke forhindre sorgens fugl i, at flyve over dit hoved - du kan forhindre den i at bygge rede i dit hår." - Kinesisk ordsprog Omsorg og omsorgshandleplan

Læs mere

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner

Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Er I udfordret af trusler og vold? Identifikation, forebyggelse og håndtering på specialskoler og andre uddannelsesinstitutioner Forord Når der forekommer trusler og vold på special skoler eller på andre

Læs mere

Håndtering af den svære samtale

Håndtering af den svære samtale Håndtering af den svære samtale En psykologisk forståelse af kriseramte mennesker Den gode samtale Den svære samtale Vejle Center Hotel 26. april 2014 Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Rigspolitiet

Læs mere

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER

SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER SORG OG KRISEPLAN FOR CHARLOTTENLUND FRITIDSCENTER På landsplan mister ca. 4000 børn årligt en pårørende, og dertil kommer en række reaktioner. Vi mener, at det er vigtigt, at vi som institution har en

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager

Patientvejledning. Samtaleforløb hos psykolog. Forskellige årsager Patientvejledning Samtaleforløb hos psykolog Forskellige årsager Vi er alle udstyret med forskellige fysiske forudsætninger og dermed forskellig risiko for at udvikle psykiske symptomer. Ofte er der en

Læs mere

Grundlæggende undervisningsmateriale

Grundlæggende undervisningsmateriale EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Grundlæggende undervisningsmateriale Sorg- og krisearbejde i omsorgs- og pæd. område 44312 Udviklet af: Jonna Rosenkilde

Læs mere

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren

Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død. Grævlingehulen Klintholm Filuren Handlingsplan ved ulykke, alvorlig sygdom og død Grævlingehulen Klintholm Filuren Introduktion I krise, ulykke og sorg er det godt at have en plan for, hvad vi bør og skal gøre. Følgende handlingsplan

Læs mere

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium

Beredskabsplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium Beredskabsplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på Frederikssund Gymnasium 1 November 2005 Indholdsfortegnelse: Ressourcegruppens sammensætning og opgaver

Læs mere

Sorghandleplan for Østerbyskolen

Sorghandleplan for Østerbyskolen Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale

Læs mere

Vold og trusler om vold

Vold og trusler om vold Janesvej 2, 8220 Brabrand, tlf. 87 13 90 50, fax. 87 13 90 48, e-mail tov@aaks.aarhus.dk Vold og trusler om vold Konflikter i hverdagen Instruks for den situation, at en ansat udsættes for en ubehagelig

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation

Kriseberedskab. - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Kriseberedskab - information til personale om, hvordan du skal handle, når der opstår en akut situation Akutte situationer En akut situation opstår pludseligt, er uforudsigelig og svær at forberede sig

Læs mere

Hvordan tager vi hånd om hinanden?

Hvordan tager vi hånd om hinanden? Hvordan tager vi hånd om hinanden? Nedenstående omsorgsplan er udarbejdet af i september 2008 af Dagplejens forældrebestyrelse i Ikast-Brande Kommune og tænkt som en vejledning i hvordan vi tager hånd

Læs mere

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen

Styrkespillet. Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet 1 TEMA Psykisk arbejdsmiljø Styrkespillet Et udviklingsværktøj til arbejdspladsen Styrkespillet er et enkelt kortspil, som kan bruges på alle typer af arbejdspladser til at udvikle kulturen,

Læs mere

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader.

Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. September 2010 Til sikkerhedsgruppen Rive/kradse skemaer Skemaerne er tænkt som et let tilgængeligt redskab til at registrere mindre overgreb eller episoder, der ikke anmeldes som arbejdsskader. Skemaerne

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Du har mistet en af dine kære!

Du har mistet en af dine kære! Du har mistet en af dine kære! Midt i den mest smertefulde og stærke oplevelse i dit liv, mangler du måske nogen at tale med om døden, om din sorg og dit savn. Familie og venner lader måske som ingenting,

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1

Førstehjælps- og Omsorgsplan. Marts 2011 1 Marts 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Hvem gælder planen for side 3 2. Førstehjælpskurser. side 4 3. Førstehjælpskasser. side 4 4. Handleplan ved ulykker side 4 5. Fysisk eller psykisk belastende hændelser

Læs mere

Før vold bliver til virkelighed

Før vold bliver til virkelighed Før vold bliver til virkelighed Introduktion til fire film om at håndtere konflikter Indhold Forord 3 Sådan kan I bruge filmene på arbejdspladsen 4 Kiosken 6 Banken 8 Ambulatoriet 10 Jobcenteret 12 Kom

Læs mere

Dage med sorg et psykologisk perspektiv

Dage med sorg et psykologisk perspektiv Dage med sorg et psykologisk perspektiv Sct. Johannes kirke d. 15. januar 2014 Ved psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Definitioner på sorg og tab 2. Hvordan kan sorgforløb opleves, akut og på sigt?

Læs mere

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp

Når ulykken pludselig rammer. Psykologisk krisehjælp Når ulykken pludselig rammer Psykologisk krisehjælp Indholdsfortegnelse Når ulykken pludselig rammer...3 Det er naturligt at reagere...3 Del tanker og følelser med andre...3 Hvad har du brug for?...4 Overvej,

Læs mere

Det er almindeligt at reagere

Det er almindeligt at reagere Det er almindeligt at reagere Når man har været udsat for en voldsom hændelse, vil man ofte efterfølgende reagere både fysisk og psykisk. Når du kender de typiske reaktioner, er det forhåbentligt lettere

Læs mere

Stress og kriser i livet

Stress og kriser i livet Psykolog Henrik Lyng i samarbejde med Frivilligcenter Fredensborg I SAMARBEJDE MED FRIVILLIGCENTER FREDENSBORG Årsager Forebyggelse Værktøjer 22. oktober 2014 Cand.psych., autoriseret klinisk psykolog

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning

Retningslinier. ved vold, trusler om vold samt mobning Retningslinier ved vold, trusler om vold samt mobning Vold og mobning - To sider af samme sag Indledning Hvis en medarbejder oplever vold eller mobning på arbejdspladsen, kan det påvirke den pågældende

Læs mere

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner:

Checklisten indeholder spørgsmål om følgende emner: 29 BILAG C CHECKLISTE Checkskema handlingsplan Checklisten indeholder en række spørgsmål, som tilsammen dækker en væsentlig del af det psykiske arbejdsmiljø. Spørgsmålene er tænkt som et oplæg til virksomhedens

Læs mere

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern

Sorg- og kriseplan. Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern Sorg- og kriseplan Vejledende retningslinier ved dødsfald, ulykker og andre traumatiske hændelser på UddannelsesCenter Ringkøbing Skjern December 2012 1 Indhold Sammensætning og opgaver for ressourcegruppe:...

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen

Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen Sorg- og kriseplan for Børnehaven Møllen. Der er mange situationer hvor personalet skal reagere med andet end det rent faglige. Vi har en særlig forpligtelse til

Læs mere

Psykisk Førstehjælp. Have forståelse for: hvornår der er behov for en professionel hjælp

Psykisk Førstehjælp. Have forståelse for: hvornår der er behov for en professionel hjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser Førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er at give deltageren - uanset funktionsområde - en sådan almen viden om psykisk førstehjælp, at vedkomne kan

Læs mere

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det

EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER. og hvad man kan gøre ved det EN VÆRKTØJSKASSE OM VOLDSOMME OPLEVELSER CHOKERENDE BEGIVENHEDER og hvad man kan gøre ved det Forord Branchearbejdsmiljørådet for service- og tjenesteydelser vil med denne vejledning støtte virksomheden

Læs mere

Behandling af arbejdsbetinget stress

Behandling af arbejdsbetinget stress Behandling af arbejdsbetinget stress Erfaringer fra en stressklinik Ved Cand. Psych. Eva Borgen Paulsen & Cand. Psych. Sara Lundhus Løkken Stress Center a/s www.lokkenstresscenter.dk Indhold Om Løkken

Læs mere

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter

Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Sorghandleplan for Mariagerfjord 10. klassecenter Nogle ord om emnet: Når den unge mister eller er udsat for andre alvorlige hændelser, påhviler det de voksne, der har daglig omgang med den unge, at tage

Læs mere

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008

POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING

Læs mere

SORGPLAN FOR BillundSkolen

SORGPLAN FOR BillundSkolen SORGPLAN FOR BillundSkolen Denne plan skal opfattes som et beredskab, der kan tages i anvendelse, når det der ikke må ske, sker. For at sikre omsorg kræves ikke et overmenneske, men et medmenneske. Det

Læs mere