Projektbeskrivelse: Vi tror på dig

Transkript

1 Projektbeskrivelse: Vi tror på dig Introduktion til projektet Projekt Vi Tror På Dig er et helhedsorienteret beskæftigelsesforløb, der i sit første år skal hjælpe 20 udsatte unge, med differentierede komplekse problemer, tættere på uddannelse eller beskæftigelse. Efter første år som pilotprojekt opjusteres antallet af borgere, der kan deltage i forløbet jf. erfaringerne fra det første år. Vi Tror På Dig er forankret hos Fundamentet, som er en forening, der arbejder på en lang række fronter for at skabe bedre vilkår for socialt udsatte. Foreningen er stiftet af Steffen Rasmussen. Læs mere om Fundamentet på og i Bilag 1 i denne projektbeskrivelse. Vi Tror På Dig gennemføres i et samarbejde mellem Fundamentet, professionelle behandlere, frivillige mentorer, Værestedet i Jægergårdsgade, Jobcenter Aarhus, Aarhus Kommune samt en række lokale virksomheder i Aarhus-området. Trygfonden har sikret projektet økonomisk det første år, og det er således finansieret via disse fondsmidler og via egne midler. Projektet løber over 12 måneder. Projektets resultater og effekter vil blive evalueret af Cabi, som også vil bidrage til formidlingen af projektets erfaringer. Vi Tror På Dig er et projekt, som skal styrke Fundamentets beskæftigelsesrettede indsats. I vores daglige kontakt med brugerne af Værestedet oplever vi, at mange har lyst og potentiale til at komme videre i deres liv, men at de har svært ved at profitere af jobcentrets og kommunens traditionelle sociale og beskæftigelsestilbud. Vi Tror På Dig er således et bidrag til at udvikle en målrettet beskæftigelsesindsats for en gruppe af unge, som i dag har svært ved at få foden indenfor uddannelse eller på arbejdsmarkedet. Projektet ønsker således også 1

2 at bidrage til at fastholde den unge i beskæftigelse og understøtte de muligheder, der foreligger fra eksempelvis kommunal side. Baggrund Fundamentet er en forening, som arbejder for bedre vilkår for socialt udsatte grupper. Fysisk er vi placeret i Aarhus som nabo til et kommunalt værested. Brugerne af værestedet benytter sig af en lang række aktiviteter hos Fundamentet, heriblandt vores gratis behandlingsrum, hvor udsatte borgere kan modtage gratis behandlingsforløb. Desuden tilbyder Fundamentet gratis hjælp til eksempelvis NemID, gældsrådgivning, rådgivning ved socialrådgiver, kontakt til sagsbehandler og kommune som bisidder eller hvad der findes nødvendigt m.m. Vi arbejder løbende med at udvikle tilgange og metoder til at hjælpe vores brugere med at få et bedre liv hvad enten det handler om at håndtere fysiske, psykiske og sociale udfordringer, almindelig menneskelig omsorg eller mere målrettede aktiviteter, der giver et skub i retning af uddannelse og beskæftigelse. Ligeledes er et af vores udgangspunkt at agere samlingspunkt for kommune, erhverv, brugere, borgere og foreninger i Aarhus, og således styrke arbejdet for udsatte borgere. Projektets målgruppe og samarbejdspartnere Målgruppen for projektet forventes at være 20 udsatte unge i alderen år. I projektet vil vi gennemføre to driftsforløb á seks måneder, hvor der vil indgå 10 borgere i hvert forløb. Målgruppen forventes at blive visiteret til projektet af kommunale indsatser i Aarhus eller udpeget direkte gennem vores samarbejde med ungeindsatser, væresteder og forsorgshjem. I det første forløb vil visiteringen dog hovedsageligt ske via vores daglige møde med unge brugere, som kommer hos Fundamentet. Løbende vil et fast samarbejde med jobcentre, sagsbehandlere, socialrådgivere og eksterne aktører såsom Center for misbrugsbehandling, forsorgshjemmene Tre Ege og Østervang, Værestedet, Kirkens Korshærs varmestue, Aarhus Kommune, Socialrådmanden, m.fl. inddrages. Målgruppen er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere. Gruppen kan have følgende udfordringer: Tidligere misbrug Midlertidig hjemløshed Økonomiske problemer Fysiske eller psykiske problemer Andre sociale udfordringer som modarbejder fastholdelse af bolig, arbejde eller uddannelse 2

3 Målsætning Den overordnede målsætning med projektet er tredelt: 1. At deltagerne i projektet kommer tættere på beskæftigelse eller uddannelse. 2. At deltagerne genvinder troen på egne evner, og at de får en solid platform at bygge videre på med henblik på at håndtere de udfordringer, de har. 3. At projektet bidrager med nye metoder og erfaringer om, hvordan frivilligt socialt arbejde kan kvalificere beskæftigelsesindsatsen for de udsatte ledige unge. Projektet Den unge Projektet tager udgangspunkt i, at vi hos Fundamentet tror på, at en fastholdende person kan skabe god grobund for motivation og et ønske om forandring af livsvilkår, i den anledning kobler vi en mentor på den unge. Vi tror på, at en god rollemodel kan støtte den unge og vise en vej til et mere ukompliceret liv. Vi ønsker, at gribe den gruppe af unge mennesker, som har differentierede komplekse problemer, men som med støtte vil kunne starte i arbejde eller uddannelse. Mentoren og koordinatoren vil i projektet blive den fastholdende faktor, som vil tilbyde støtte, råd og vejledning til den unge. Den unge kan indgå i enten et bi- eller hovedforløb, som bliver skræddersyet efter den unges behov og ønsker, samt i overensstemmelse med kommunens krav til projektets tilbud og hvad vi hos Fundamentet kan tilbyde. Biforløbet kan for eksempel indebære, at den unge har en mentor uden for Fundamentet, men stadig ønsker at benytte Fundamentets øvrige tilbud, som behandlingsrummet, deltagelse i gruppesamtaler hver 2. uge og i fællesaktiviteterne med de andre unge etc. Hovedforløbet indebærer således en mere struktureret indsats med et fast timetal, programlægning, etc. som udvikles sammen med den unge. Der vil i dette forløb skabes et skema, som passer til den unges behov, passer med jobcentrets krav til tilbuddet og indenfor de rammer, som Fundamentet kan tilbyde. Timetallet heri vil tilpasses den enkelte, men ligge i gennemsnit på timer pr. uge. Mentor Udvælgelse og forberedelse til mentorforløbet Mentorerne er udvalgt nøje af Fundamentet. Disse mentorer er udpeget på baggrund af bl.a. deres uddannelsesmæssige baggrund, som indebærer en bred vifte af professioner. Dog er de hovedsageligt udvalgt på baggrund af deres engagement i målgruppen og på baggrund af mentorernes egne livserfaringer, som har bidraget til en stærk tro på deres egnethed i mentorrollen. Vi ønsker endvidere at kvalificere mentorerne og klæde dem godt på til rollen, det betyder eksempelvis, at mentorkorpset gennemgår et kursus, som varetages af lektor i socialt arbejde Gordon Vincenti. Kurset vil have fokus på Appreciative Inquiry og Individual Case Management. Metoderne påpeger begge vigtigheden af, at tage udgangspunkt i borgerens behov og ønske for forandring. AI metoden opfatter mennesket som ligeværdigt, og værdsætter de små skridt 3

4 i retning mod at indfri individets ønsker og drømme. Det skyldes, at den tager udgangspunkt i, at små succeser og positive oplevelser bidrager til flere ambitioner. ICM metoden lægger vægt på, at en fast koordinerende støtteperson kan bidrage til fastholdelse af bolig. I vores henseende lige så vel i job eller uddannelse (Læs senere en nærmere beskrivelse af projektets metodiske grundlag). Endvidere vil mentorerne tilbydes et kursus i konflikthåndtering, som skal klæde dem på til, at kunne løse de små konflikter og konfrontationer der kan opstå, når man arbejder med mennesker. Af samme årsag tilbydes mentorkorpset supervision. Mentorrollen og ansvar Mentorerne skal fungere som den gennemgående figur for deltagerne i selve forløbet. Mentorer vil ugentlig have et personligt møde med menteen, stå til rådighed på telefon i et omfang som er aftalt mellem begge parter, samt deltage i de månedlige arrangementer som Fundamentet tilrettelægger for Vi tror på Dig. Mentorerne vil agere sparringspartnere, og tilbyde støtte i dagligdagens udfordringer. Det er i samarbejde med koordinatoren mentorens ansvar at se til, at den unge i forløbet får opbygget en viden til, hvor der kan opsøges støtte, råd og hjælp til forskellige problemstillinger, når forløbet afsluttes. Det ønskes, at der sker en udfasning i kontakten til mentor, i et tempo der passer til mentee. Hvilke opgaver har man som mentor At være til rådighed på telefon At deltage i fællesaktiviteter At mødes med mentee ugentligt At hjælpe på en sådan måde at man ikke tager ansvaret fra mentee At hjælpe på en sådan måde at mentee kommer tættere på at forstå og måske selv varetage daglige opgaver Mentorens fokus og opgaver Mentorerne vil have forskellige fokuspunkter og opgaver i forhold til de unge. Fokuspunkterne eller støtten til den unge afhænger af den unges behov. Mentoren og den unge vil i den indledende fase afklare, hvilke mål/fokuspunkter der er relevante at fokusere på. Det er i denne fase, mentoren vil få fastslået hvorvidt, der skal trækkes på andre fagpersoner, indsatser eller netværk. Grundlæggende kan det være den unge, har behov for hjælp til at afklare hvilke basale forhindringer, der modarbejder fastholdelse af et arbejde/uddannelsesforløb. Det kan også være at få den unge til, at gennemskue hvilke uskrevne regler der kan gøre sig gældende på en arbejdsplads, f.eks. hvordan den unges opførsel og påklædning påvirker dennes medmenneskers oplevelse af sig, og på hvilken måde der er mest hensigtsmæssig på en arbejdsplads. Der kan tales om fem forskellige kompetenceområder, som mentee og mentor kan arbejde inden for, hhv. de faglige, de sociale, de personlige, kulturelle og sproglige kompetencer. Mentoren vil indledningsvis afklare, hvilke områder den unge mangler støtte i. I Bilag 3 specificeres hvad mentorens fokus og opgaver kan bestå i. Mentoren vil i samarbejde med koordinatoren løbende vurdere, hvorvidt delmål og mål bliver indfriet. Ligeledes vil der 4

5 være en løbende dialog med den unges sagsbehandler. Der vil i flere situationer opstå behov for større sagsbehandling, og her vil mentor tage den unge under armen og benytte sig af den tilknyttede koordinator, som også er socialrådgiver, samt den unges sagsbehandler i Aarhus kommune. Koordinator Koordinatoren er foruden projektleder på Vi Tror På Dig, Fundamentets socialrådgiver. Denne agerer kontaktperson for både mentorerne og mentees. Koordinator planlægger det første møde mellem mentor og mentee, i overensstemmelse med hvad den unge selv ønsker og finder behageligt. Koordinatoren vil være den person, som mentoren kan videregive opgaver, der falder uden for dennes arbejdsfelt, og i den anledning agere tovholder og tage kontakt til andre instanser, samt tilbyde at være den unges bisidder. Koordinatoren arrangerer de månedlige fælles aktiviteter. Det er vigtigt, at den unge i projektets udfasning er overgivet til andre tilbud eller indsatser, såfremt dette er nødvendigt. Ansvaret herfor ligger hos koordinatoren. Aktiviteter I håbet om at skabe en god kontakt til Fundamentet som den unge kan benytte sig af, også efter at forløbet i Vi Tror På Dig er afsluttet, og vi ligeledes ønsker, at give de unge et pusterum fra de ting der kan være udfordrende i hverdagen. Derfor tilbyder Fundamentet hver måned en fælles aktivitetsdag, hvor alle de deltagende parter i projekt Vi Tror På Dig vil deltage. Dette kan eksempelvis være en tur til Ree Park, Djurs Sommerland, Paintball etc. Man kan argumentere for, at dette er en tilbageskuende tilgang, men vi mener, det lægger godt op af en helhedsorienteret indsats, hvor der også lægges vægt på fællesskab, succesoplevelser og følelsen af at komme lidt væk. Behandlingsrum Behandlingsrummet er et gratis tilbud, hvor udsatte borgere kan modtage gratis behandlingsforløb i op til fem måneder uden CPR registrering. Der er p.t. knyttet 25 professionelle til behandlingsrummet der arbejder ugentligt I rummet, som har åbent mandag-fredag. I behandlingsrummet tilbyder lokale specialister psykologhjælp, psykoterapi, massage, fysioterapi og NADA-akupunktur. NADA-akupunktur har for eksempel vist sig særligt gavnligt mod søvnløshed, misbrug, abstinenser og angst. Det skal understreges at behandlingsrummet er en sideaktivitet som er finansieret andetsteds, men rummet inddrages i den sammenhæng, at hver ung tilbydes et fast terapiforløb som en del af forløbet, og herudover kan benytte sig af rummets øvrige muligheder. Praktik Fundamentet vil gerne tilbyde de unge et praktikforløb eller andre beskæftigelsesrettede tilbud. Det sker gennem allerede etablerede kontakter, som ønsker at byde en ung velkommen. Vi har netop allerede nu en række samarbejdsaftaler med virksomheder som ser det som en force at kunne rumme unge udsatte i forskellige arbejdsopgaver, igen med henblik på beskæftigelse eller blot succesoplevelser. Det er vores bestræbelse, at skabe flere kontakter til virksomheder og lignende, som kunne være interesseret i, at modtage en ung. 5

6 Såfremt det bliver aktuelt med et praktikforløb, vil dette selvfølgelig ske i dialog med den unges sagsbehandler, som også vil hjælpe med at oprette praktikpladsen. Samarbejde Det essentielle i forløbet er samarbejde med de andre instanser, som arbejder med den unge, for på den måde at give den unge en oplevelse af et tværfagligt team, som alle har en interesse i den unges velbefindende. Der er indgået en aftale om samarbejde med Jobcenter Aarhus. Projekt Vi Tror På Dig fungerer nu som et Vejlednings og Opkvalificeringstilbud efter Lov Om Aktiv Beskæftigelse paragraf 32. Fundamentet vil i samarbejde med jobcenteret oprette aftaler om virksomhedspraktik, såfremt det er er ønske fra borgerens side. Derfor er sagsbehandlere, virksomhedskonsulenter m.fl. tætte samarbejdspartnere i projektet. Ligeledes er der etableret en samarbejdsaftale med den kommunale institution Værestedet om at bruge fælles ressourcer både i form af rammer og personale til at understøtte de unges forløb. Her vil ligeledes være en løbende fælles indsats ift. At finde de unge i gadebilledet. Det skal også nævnes, at vi rent fysisk har til huse lige overfor Værestedet, hvilket er en stor fordel på flere niveauer i denne henseende. Det gør sig også gældende for organisationen SAND, som består af tidligere hjemløse, der arbejder med bl.a. unge hjemløse. Disse har til huse i lokalerne under os, og indgår også officielt som samarbejdspartner. Det er ønskværdigt, at i det tilfælde at den unge er hjemløs, at der indgås et tæt samarbejde med eksempelvis myndighedsteamet, som vil kunne hjælpe med bolig og sætte den unge i et forløb indenfor deres rammer. Hvortil vi kan tilbyde hjælpe med eksempelvis det forebyggende arbejde, før den unge placeres i bolig. Det kan eksempelvis være at bidrage til, at den unge selv kan styre økonomi, fastholde uddannelse eller arbejde etc. Tidsplan Fase 1 Der etableres et korps af 10 frivillige mentorer. Mentorerne er omdrejningspunktet i projektet. Hver af dem knyttes sammen med en af deltagerne. Mentorerne skal fungere som den gennemgående figur for deltagerne i selve forløbet. Mentorerne skal agere sparringspartnere, og tilbyde støtte i dagligdagens udfordringer. Mentorerne får undervisning i metoderne AI og ICM, som skal bidrage til at klæde mentorerne godt på til opgaven. Koordinator på projektet, vil koordinere de forskellige aktiviteter, agere tovholderen til det offentlige og eksempelvis tiltræde i bisidderrollen for den unge. Ligeledes udvikles koordineringen mellem mentorer og koordinator, og der udvikles visuel identitet, arrangementer og fællesture klargøres, der indgås samarbejdsaftaler om praktikpladser, m.v. De unge vil før projekt forløbets start besvare et forandringsskema (progressionsskema), som vil bidrage til at afklare hvilke fokuspunkter, der gør sig gældende for den unge, og ligeledes 6

7 vil bidrage til en evaluering af fremskridt og mangler i projektet, som er erfaringer vi kan benytte i det næste forløb. Fase 2 Visitationen til projektet starter. Det sker i et samarbejde mellem kommunale indsatser i Aarhus, unge indsatser og væresteder. Det forventes, at flere af deltagerne vil være eksisterende brugere af Værestedet, som er aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, og som allerede er kendte af Fundamentet. Der laves et grundigt match mellem den enkelte mentor og hver deltager. Mentor-menteeparret holder de første samtaler, og der lægges en plan for de kommende måneder, som naturligvis er samstemt med Jobcenter Aarhus og eventuelle allerede eksisterende handlingsplaner i jobcentret. Derefter begynder projektets første driftsfase, bestående af et forløb af samtaler mellem mentor og mentee kombineret med fælles aktiviteter for alle deltagere i Fundamentet og individuelle behandlinger/samtaler i Behandlingsrummet. Samtalerne består af en følgende hovedelementer, som overlapper hinanden: Opbyggelse af en god relation. Samtaler inspireret af AI og ICM metoden, der skal styrke deltagerne og hjælp dem til at formulere ønsker, behov og muligheder. Udformning af en plan for en gradvis vej mod målet, eks. arbejdsmarkedet/uddannelse herunder også en plan for, hvilke barrierer, der skal ryddes af vejen, og hvilke hjælpere, der skal inddrages for, at det kan lykkes. Fælles samtaler mellem deltager, mentor og en virksomhedskonsulent om virksomhedspraktik. Sparringspartner på CV, ansøgninger, uddannelsesmuligheder osv. Opfølgningssamtaler i forbindelse med projektets formål og succes. Fokus vil være på, hvad det næste skridt skal være. Tidsmæssigt vil nogle af disse samtaler (i hvert fald i anden driftsfase ) ligge uden for projektperioden. Fundamentet forventer, at mentorkorpset vil fortsætte udover projektperioden, og at vi derfor kan tilbyde deltagerne løbende kontakt til mentoren, så længe de har behov for det. Fase 3 Når første driftsperiode er slut, vil vi evaluere forløbet med assistance fra den selvejende institution Cabi under Beskæftigelsesministeriet. Evalueringen vil blive brugt til at justere aktiviteterne i driftsfase 2. Vi vil ligeledes benytte vores progressionsskema igen, og sammenligne resultaterne med de tidligere resultater, fra samme skema. Vi vil gennemføre en mindre workshop, hvor vi samler op på de foreløbige erfaringer. Sideløbende med evalueringen vil der ske visitation af 10 nye deltagere. Fase 4 Driftsfase 2 gennemføres med 10 nye deltagere. 7

8 Fase 5 Der gennemføres en evaluering af det samlede projekt efter det første år. Fokus i evalueringen vil være på henholdsvis metode erfaringerne, samspillet mellem Fundamentet og Jobcenter Aarhus, resultater og effekter. I evalueringen vil indgå deltagernes og mentorernes vurderinger af forløbet. Vi vil bl.a. undersøge deltagernes forsørgelsesstatus, deres generelle velbefindende, hvorvidt de er tættere på uddannelse/arbejde m.m. sammenlignet med det tidligere progressionsskema. På grundlag af evalueringen formidles erfaringerne. Målgruppen for formidlingen vil primært være lokale og nationale beslutningstagere. Vi vil gerne være med til at præge diskussionen om, hvordan frivillige organisationer og initiativer kan være med til at kvalificere beskæftigelsesindsatsen for de meste udsatte grupper. Derfor vil formidlingen være målrettet politikere og andre beslutningstager. Der vil også ske en formidling via Steffens Rasmussens hyppige foredrag om Fundamentets arbejde som oftest foregår hos politikere, erhvervsliv, uddannelser, foreninger og kommunale institutioner. Endelig vil Cabi formidle erfaringerne via og nyhedsmails til jobcentre og virksomheder. Formidling Projektet formidles i høj grad internt i opstartsperioden. Dvs. via kontakten med væresteder, forsorgshjem og de udsatte miljø hvori vi har vores daglige kontakt med brugerne. Der vil dog også være kontakt med kommunen, sagsbehandlere og socialrådgivere. Når projektet er etableret og styrket vil vi også formidle projektet via hjemmeside samt fysisk materiale tilsendt digitalt og fysisk til jobcentre, væresteder, etc. Resultater og erfaringer dokumenteres i en rapport og derefter opfølges med foredrag og udsendinger. Forankring Projektet er forankret i Fundamentet. Det første år finansieres projektet via fondsmidler og eget indskud. Herefter er det målet, at en mindre del af udgifterne afholdes via fondsmidler, og at kommunen i visiteringer betaler et beløb pr. deltager som er hensigtsmæssigt for alle parter, således at projektet inden for 3 år kan være selvfinansieret og fast forankret. Erfaringerne herfra skal selvfølgelig ligeledes udbredes til politikere, jobcentre, m.m. med henblik på at udbrede projektet til andre dele i landet via andre organisationer eller kommunale instanser. Beskrivelse af Fundamentet Fundamentet som grundlag Fundamentet er en paraplyorganisation for Sociale Initiativer. Organisationen drives efter en lang række bæredygtige, cradle-to-cradle principper og donerer årligt halvdelen af overskuddet til velgørende formål. 8

9 Fundamentet udvikler løsningsmodeller på sociale problemstillinger med henblik på at hjælpe eksempelvis hjemløse, flygtninge, trafficking-ofre, psykisk syge, gældsplagede borgere, miljømæssige udfordringer og andre personer/problemstillinger, som har brug for en hjælpende hånd. Både gennem egne initiativer, samt opbakning til andre initiativtagere som vi tilbyder tag over hovedet, fundraising-assistance og samarbejdsaftaler. Vi har i vores lokaler en hyggelig opholdsstue til udsatte borgere, et behandlingsrum til de selvsamme borgere og sideløbende udvikler vi en række projekter til fordel for udsatte borgere. Bl.a. Udsatte-holdet: Udsatte borgere og tidligere udsatte borgere som vi sender ud på lønnede foredrag. Den Sociale Dag: I samarbejde med Aarhus Kommune (og med større økonomisk tilskud) står vi for den sociale dag d.6. Juni 2015, hvor aarhusianerne arbejder frivilligt for sociale og bæredygtige formål i Aarhus. Udsat i Aarhus en gratis 200-siders bog om udsatte-liv. Projektet er støttet af Hus Forbi og skal nu udvides til København. Postkort kampagne hvor 5 udsatte og 5 kendisser fotograferes sammen. Konferencer, foredrag, vidensformidling, m.m. Vi tager med i retten, hjælper vores brugere i bolig, tilmelder til uddannelser, m.m. Vi tilbyder desuden effektive kampagner for kommuner, virksomheder og NGO er, ligesom vi hyres ind som ansvarlige for fundraising, events, støtte-koncerter og kampagner på sociale medier dog kun for sociale formål. Projektets metodegrundlag Beskrivelse af Appreciative Inquiry-metoden Appreciative Inquiry (AI) betyder værdsættende undersøgelse og handler om, at sætte fokus på det, som virker og at tage ved lære heraf. Traditionelle tilgange i problemløsnings øjemed, fokuserer ofte først på det, som ikke fungerer for derefter at finde en løsning. Med AI fungerer det lige modsat: Fokus er rettet mod dét, som fungerer. Udviklings- og forandringsmuligheder undersøges således, med udgangspunkt i dét der virker og de gode historier. Forløbet med Appreciative Inquiry - kort fortalt Det grundlæggende for AI er anerkendelse. Mentor og mentee er ligeværdige parter, og det ønskes, at den uligevægt der er forinden forløbet, blot pga visitationen og rammerne, med tiden vil blive mindre fremtrædende. Den bærende faktor er ikke metoden i sig selv, men derimod mennesket og relationen. Det er mentorens fokus at vise den unge, at de selv kan skabe forandring, og at de er medspillere. Fokus bliver for alle i projektet at vise den unge, at det kan lade sig gøre. Forandringsprocessen hvor den unge med egne ønsker og forestillinger for fremtiden er vigtig, for ellers står den unge af. Mentoren har til opgave, at hjælpe den unge til at få klarlagt deres 9

10 drømme og forestillinger til fremtiden. Det sker gennem åbne spørgsmål - spørgsmål som er nysgerrige. Det er tilladt for mentoren, at dumme sig, da det viser den unge, at du også blot er menneske, og det vil bidrage til oplevelsen af kontrol og ligeværd. Det væsentlige er dermed, at skabe positive oplevelser, som skaber rammer for at den unge kan drømme. Fortid og fremtid er ligegyldigt, det vigtige er det første skridt og hvordan den positive oplevelse kan bidrage til forandring, og nye drømme og ambitioner. AI kan være den overordnede ramme for at opstille delmål/mål, og fastlægge hvordan disse kan indfries. Den unge og mentor starter med at identificere de områder, hvor den unge ønsker, at der skal ske forandringer. Nedenstående giver et hurtigt overblik over forløbets forskellige faser ud fra Appreciative Inquiry: 1. Fase - Discover/Opdag: Værdsæt det bedste af det, som er. Find frem til de bedste erfaringer og højdepunkter den unge har oplevet. Hvad virker og hvorfor virker det - udforsk de succeshistorier som knytter sig til den unges mål. Det indledende arbejde går ud på, at undersøge det som er. 1. Find frem til et fokuspunkt eller flere, som der ønskes at arbejde hen imod. 2. Skriv emnet/fokuspunktet ned, eks. på et skema med mål/delmål: Jeg har brug for... : Det kan være et arbejde, en praktikplads, at blive bedre til at strukturere min hverdag, at komme videre i livet etc. Overvej også, at der gerne må være sikre succeser (altså ting som er nemme at opnå). 3. Hvad er den bedste oplevelse, du har haft i forhold til det valgte fokuspunkt. Notér! Hvad eller hvem gjorde det muligt for dig at få den oplevelse? Hvad drømmer du om vil være muligt i forhold til det valgte tema, både på den korte og den lange bane 2. Fase - Dream/Udviklingsønske: Forestil dig, hvordan det kunne være. Den enkelte borger gør sig nu klart, hvad han/hun ønsker for fremtiden. Ud fra det der er sagt og hørt, fokuserer den enkelte nu på, hvad han/hun finder både vigtigt og overkommeligt. Et udviklingsønske formuleres efter følgende retningslinjer: 1. Et udviklingsønske skal formuleres positivt. 2. Et udviklingsønske skal være rettet mod fremtiden 3. Man skal kunne stå inde for sit udviklingsønske. 4. Ønskerne beskrives. Man beskriver situationen, som man formoder den er, når udviklingsønsket er opfyldt. Man beskriver, hvad man lægger mærke til - i sit selv og omgivelserne og taler om, hvilken indflydelse det har på andre, at ens specifikke udviklingsønske er indfriet. 10

11 Spørgsmål: Hvordan er det at have opfyldt udviklingsønsket, hvad sker der og hvad kan lade sig gøre? Hvem er med og hvilke muligheder giver det mig? Hvilke nye mønstre har jeg sat i gang? Osv. 4. Fase - Design/processen: Genskab hvad der burde være Italesættelse af udviklingsønsket. Det anskues således, at man allerede er kommet i mål - fra dette fremtidsperspektiv redegøres for, hvordan man kom hertil. Spørgsmål: 1. Hvad gjorde jeg for at indfri mit udviklingsønske? 2. Hvilke forhindringer mødte jeg undervejs? 3. Hvad gjorde jeg for at komme uden om disse forhindringer? 4. Hvad vil vise undervejs, at jeg er på rette vej? 5. Hvad skal jeg se/høre/opleve for at vide, at jeg er på rette vej? 6. Kan jeg sætte tid på nogle af pejlemærkerne? 5. Do/realisering: afprøv, omformuler, improviser I denne sidste og afsluttende fase af forløbet overvejes og italesættes det første skridt, som den enkelte kan tage for at realisere sin vision. Hvad er det næste skridt? Individual Case Management - grundlæggende tankegang ICM metoden er blevet benyttet i forbindelse med hjemløsestrategien siden 2009 for at fastholde borgeren i egen bolig. Metoden består af en koordinerende støtteperson, der står for sammensætningen og udførelsen af borgerens forløb, og ligeledes yder social og praktisk støtte. Alle ICM forløb tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov, og bygger således på recovery- og empowerment-tilgangene, der understøtter borgerens selvstændighed og tager udgangspunkt i borgerens egen oplevelse af behovet for støtte, og agerer således sparringspartner og hjælper borgeren til at tage ansvar for eget liv. Metoden er derfor kendetegnet ved: Bygger på empowerment- og recovery-perspektiverne Indeholder et individuelt tilpasset forløb Tager udgangspunkt i borgerens ønsker og behov Tidsubegrænset og fortsætter så længe, borgeren har behov for støtten Evidensbaseret I samarbejde med den unge fastlægger mentoren mål, samt de delmål der er relevante til at opnå opfyldelse af disse mål. Det harmonerer også AI tankegangen, som har stort fokus på de små skridt, hvortil man her også vil værdsætte selv opfyldelsen af ens delmål. ICM metoden lægger vægt på vigtigheden af, at mentoren agerer sparringspartner, men ligeledes ikke på en måde som bliver afhængighedsskabende. Det er også i denne metode vigtigt, at man har for øje at få den unge overført til andre relevante tilbud. 11

12 Læs mere om metoden på socialstyrelsens hjemmeside. Mentors fokus og opgaver Praktiske opgaver Kontakt Ressource afklaring Tillid og motivation Netværk Sproglig og kulturel støtte Personlige udfordring er Føre logbog I overgangsperioden at hjælpe med at håndtere barrierer der forhindrer deltagelse i Vi Tror På Dig s aktiviteter. Det kan være skemalægning, hjælp til at møde til tiden, træning i at komme afsted og praktiske redskaber til at løse hverdagens udfordringer Støtte den unge i kontakten til andre fagprofessionelle, som alle arbejder omkring den unge. Fokus på at afklare den unges kompetencer og ressourcer, samt formidle disse til koordinatoren. Styrke den unges tillid til systemet og motivere denne til beskæftigelse eller uddannelse. Bruge det netværk den unge har som en ressource og evt. udvikle på det netværk. Ligeledes opbygge det i forhold til de øvrige deltagere og Fundamentets ansatte. Støtte den unge i sproglige og kulturelle udfordringer, for at undgå misforståelser og forbedre samarbejdet til det kommunale system. Ligeledes hjælpe med at forstå eks. breve fra kommunen. Mentors fokus: Støtte omkring økonomi, kontakt til familie, bolig m.m. Det er mentors opgave at føre en personlig form for logbog som dokumentation for fremskridt, udvikling og det konkrete arbejde. Koordinatoren vil oprette en mappe online, og også selv benytte denne. Det er noget vi nok skal hjælpe jer med, og det lyder muligvis større end det er tænkt. Bare lidt notater hen af vejen, så jer og den unge fornemmer, at det nytter og virker. Det er ikke meningen, at mentor skal komme og ordne de praktiske ting, som oprydning, rengøring og transport. En mentor er en, der hjælper den unge til selv at blive i stand til at løse de daglige udfordringer selv. En mentor indsats bør ikke have karakter af en varig/permanent indsats, eftersom mentorens ansvar er at bidrage til selvstændiggørelse. Det ønskes ligeledes, at der sker en udfasning i kontakten til mentor, som forløbet afsluttes, i et tempo der passer til mentee. Koordinatoren vil i udfasning sikre sig, at den unge er overgivet til andre instanser, såfremt det er nødvendigt, så den unge ikke igen oplever at blive overladt til sig selv. 12

13 Forløbenes indhold Projekt Vi Tror På Dig består i sin essens af en række tilbud, som vi kan tilpasse ind i et skema for den enkelte unge. Herunder er således en beskrivelse af hovedparten af mulighederne, og slutteligt ses to eksempler på, hvordan et skema i henholdsvis et hovedforløb. I hovedforløbet vælger man at bruge fuldtid på det, og her vil det typisk være de, der får uddannelseshjælp (kontanthjælp til aktivitetsparate under 30 år). Biforløbet derimod bruges som en aktivitet ved siden af det øvrige man laver, og har mest fokus på mentor og føllesaktiviteterne. Det skal understreges, at dette jo kan variere fra borger til borger, afhængig af krav til tilbuddet fra jobcentret og den enkelte borgers behov og ønsker. De forskellige aktiviteter/tilbud kan optrappes, og nedjusteres løbende. Gruppevejledning Den unge har mulighed for hver anden uge, at mødes med de andre unge, som deltager projektet. Dette sker i Fundamentets lokaler, og tilstede vil der være en psykolog, som er supervisor. Til denne vejledning har de unge mulighed for at snakke om, og diskutere hverdagens udfordringer og ligeledes lære af hinandens erfaringer. Hvor: På Fundamentets kontor. Hvornår: Hver anden uge. Socialrådgiver Hver torsdag vil Fundamentets socialrådgiver (og projektets koordinator) Sara Hansen stille sig til rådighed på en café, hvor de unge kan komme og få en snak alene, og ligeledes få hjælp til hvad der nu kan være. Her betaler vi glædeligt for en kop kakao, en sodavand og en sandwich. Sara står alle andre dage til rådighed på Fundamentets kontor. Socialrådgiveren vil bidrage til kontakten til jobcenteret, og agere bisidder i de tilfælde hvor den unge ønsker det. Hvor: Café Gemmestedet Hvornår: Hver torsdag mellem Psykologhjælp De unge får stillet en psykolog til rådighed gennem det halve år. Dette finder sted i Fundamentets behandlingsrum, hvor der også er mulighed for andre behandlinger. Behandlingsrummet er et gratis tilbud, hvor udsatte borgere kan modtage gratis behandlingsforløb i op til fem måneder uden CPR registrering. Der er p.t. knyttet 35 professionelle til behandlingsrummet der arbejder ugentligt I rummet, som har åbent mandagfredag. I behandlingsrummet tilbyder lokale specialister psykologhjælp, psykoterapi, massage, fysioterapi og NADA-akupunktur. Hvor: Efter aftale, eller i behandlingsrummet i Jægergårdsgade 154 og Kirkens Korshær i Nørre Allé 25. Hvornår: Efter skemaplanlægning og bookes gennem Sara eller Steffen. Der er mulighed for at få betalt et abonnement i Fitness World, hvor også Fundamentets tilknyttede træningsvejleder Yahia står til rådighed som personlig træner. Hvor: Fitness World Hvornår: Efter skema-planlægningen. Planlægges sammen med Sara eller Steffen samt træningsvejleder Yahia Nacif på tlf:

14 Kreativt værksted Hver tredje uge vil der være et åbent kreativt værksted, hvor de unge har mulighed for at mødes og udfolde deres kreativitet med f.eks. maleri, tegning, systue eller andet. De sidste detaljer er ved at falde på plads. Hvor: Kreativt værksted Hvornår: ikke planlagt endnu. Ugentligt møde med mentor Mentoren og den unge planlægger sammen et ugentligt møde eller efter behov, hvor der er plads til snak om hverdagen eller hyggelige ture på cafe, biograf eller hjemmebesøg. Her afklares også, hvorvidt der er noget mentoren kan hjælpe med, eller om koordinatoren skal inddrages. Har I udgifter til f.eks. biograftur, refunderer Fundamentet efter aftale. Hvor: Det aftaler den unge i fællesskab med mentor. Hvornår: Det aftaler den unge i fællesskab med mentor. Fællesaktivitet Hver fjerde uge planlægges en fællestur, hvor alle mentorer og alle unge, samt Fundamentets ansatte vil deltage. Det kan eksempelvis være en tur til Ree Park, Horsens Statsfængsel, Eventhall m.fl. Hvor: Det vil være forskellige steder fra gang til gang. Hvornår: Ca. hver fjerde uge, disse datoer vil forelægge et godt stykke tid forinden. Praktik Praktik bliver planlagt i overensstemmelse med den unges ønsker, og vil imødekomme jobcentrets krav og forventninger til et sådant. Fundamentet har kontakt til flere forskellige virksomheder, som meget gerne vil modtage en ung i praktik og netop er i stand til at rumme disse borgere. Der vil løbende oprettes nye aftaler i samarbejde med jobcentret, som passer til den enkelte unges behov. Forløbenes omfang Vi tilbyder både et bi- og et hovedforløb. Hovedforløbet skræddersys til at passe til den unges behov og jobcentrets krav til tilbuddet hos os. Biforløbet kan tilbydes sideløbende med andre tilbud. Forløbet tilpasses den unges behov. Nedenfor har vi udformet to eksempler på hvordan et skema kan se ud for den unge, såfremt det de deltager i tilbuddene, som Fundamentet kan tilbyde, også praktik. Der er selvfølgelig mulighed for mere eller mindre af en aktivitet. Den unges skema skræddersyes, så det passer den enkelte unges behov og imødekommer jobcentrets krav. Derfor skal dette blot ses som eksempler. 14

15 Et eksempel på et hovedforløbs månedsskema for en ung i projekt Vi Tror På Dig Uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag time tal 21 Praktik Kreativt Værksted Behandling Praktik Møde med mentor Praktik Socialrådgiv er Praktik ,5 22 Praktik Praktik Gruppevejledni ng Praktik Møde med mentor Praktik Socialrådgiv er Behandli ng ,5 23 Praktik Eventhall Behandling Praktik Møde med mentor Praktik Socialrådgiv er ml Praktik ,5 24 Praktik Kreativt værksted Praktik Gruppevejledni ng Praktik Møde med mentor Socialrådgive r Praktik Behandli ng ,5 15

16 Et eksempel på et biforløb Uge mandag tirsdag onsdag torsdag fredag time tal 21 Kreativt Værksted Behandling Møde med mentor Behandling Socialrådgiv er Gruppevejlednin g Møde med mentor Socialrådgive r Behandli ng , Eventhall Behandling Møde med mentor Socialrådgive r ml Kreativt værksted Gruppevejlednin g Møde med mentor Socialrådgive r Behandli ng ,

17 Litteratur Pedersen, Tom Thinggaard 2011: Mentor for socialt udsatte. 1. udgave, 1.oplag. MEN2R Forlag. Arbejdsmarkedsstyrelsen: Ressourceforløb med mentorer - Håndbog om etablering, opkvalificering og vedligeholdelse af mentorkorps. Links: AI: lokaliseriet d. 14/ Socialstyrelsen: lokaliseriet d. 15/