Læsetaklinger. Indhold. Kirsten Koch Jensen. Gyldendal. 2-3 Ikoner Overblik Svære ord Handling Handling og personer

Transkript

1 Kirsten Koch Jensen Læsetaklinger Indhold 2-3 Ikoner 4-11 Overblik Svære ord Handling Handling og personer Tolkning Afslutning Lærersider Gyldendal

2 At takle i fodbold at takle en tekst I fodbold takler man for at få fat i bolden. Når man læser en historie, kan man takle teksten for at få bedre fat i meningen. Her ser I ikonerne for taklinger, som vi bruger i bogen: Læs med blyant Sæt streg under de vigtigste steder i teksten, mens I læser. Bagefter skal I samle det, I har fået at vide. Forløb Når I arbejder med handlingens forløb, skal I skrive, hvad der sker, i den rigtige rækkefølge. Personkort Der skal stå én oplysning i hver boble. I må gerne tegne flere bobler, hvis I har brug for det. Forudsigelse Nogle gange skal I gætte, hvad der sker. Så skal I tænke på, hvad der allerede er sket. Oversigt til sammenligning Der er to oversigter til sammenligning. Når man sammenligner, skriver man, hvad der er ens og forskelligt. Form I skal også prøve at fortælle dele af historien på en ny måde. Her skal I bruge det, I ved, om forskellige genrer. Tidsoversigt Tidsoversigten skal I udfylde efterhånden. I skal kun skrive stikord eller få sætninger. 2

3 Spørgsmål Når I stiller spørgsmål, skal I skrive dem ned. Bagefter skal I hjælpe hinanden med at svare på dem, eller I skal holde øje med, om teksten giver jer svar senere. Til sammen ved vi Alle i gruppen siger, hvad de ved om ordet. Bagefter ved I alle sammen mere. Samtale Når I skal svare på spørgsmål, skal I snakke sammen i gruppen. Det er ikke sikkert, I altid kan blive enige. Ordkort I kan hjælpe hinanden med at udfylde ordkort. Udfyld de felter, I kan. Bestem selv rækkefølgen. Spor i teksten Nogle gange skal I lede efter spor i teksten for at kunne svare. Så skal I læse teksten med blyant. Se ordet i sammenhængen Læg mærke til, hvordan det svære ord eller udtryk bliver brugt i teksten. Læs med blyant. Streg vigtige steder under i teksten. Snak om ordet og skriv evt. mere på ordkortet. 3

4 1 Hovedperson VIGTIGT AT VIDE Når man arbejder med en historie, må man have styr på, hvornår og hvor den forgår. Det er også vigtigt at vide noget om personerne i historien. I de første kapitler skal I arbejde med at få overblik over tid, sted og personer. MENS I LÆSER 1. Læs teksten med blyant. Sæt streg under de steder, hvor I får noget at vide om hovedpersonen. 2. Læg også mærke til, hvad vi får at vide om skolen. Det skal I bruge, når I arbejder med kapitel 2. EFTER I HAR LÆST 3. Hjælp hinanden to og to med at udfylde et personkort for hovedpersonen. Skriv de ting, I ved om ham. En ting i hver sin boble. Udfyld det, I kan. I må gerne tegne flere bobler. Kasper 4 OVERBLIK

5 Lige flyttet Min mor ville absolut med den første dag. Det var lidt pinligt, men på en måde også okay. Jeg følte mig ikke helt tryg ved den store, røde bygning, der tårnede sig op midt i byen. Og jeg havde aldrig før prøvet at skifte skole. Det var ikke, fordi jeg savnede den gamle. Det var ikke en særlig god klasse jeg gik i, og jeg havde ikke rigtig nogen venner. De fleste syntes vist, jeg var lidt sær bare fordi jeg godt kunne lide at gå for mig selv. Hva Kasper, skal du ikke snart til at spille fodbold som andre drenge, sagde min far tit. Men jeg ville hellere læse bøger, mens de andre spillede computer og gik til sport. Så det havde ikke været så svært for mig, da han fik nyt job, og vi var nødt til at flytte. Den eneste, der var ked af det, var mor, der måtte vinke farvel til sin elskede have. Min lillesøster, Ida, var for lille til at mene noget som helst. Nu havde vi boet i byen fjorten dage, og mor mente, det var på tide, jeg kom i skole. Hun havde aftalt med skoleinspektøren, at jeg kunne starte i dag, mandag. Vi skulle have været på skolen lidt i otte, men var først nået frem fem minutter over, fordi bussen var forsinket. Den holdt lige uden for skolegården, der lå tom og grå lige ud til fortovet med et højt hegn omkring. Den lignede et bur i en gammeldags zoologisk have bortset fra at der ikke var nogen dyr. Der var ingen træer eller gynger kun våd asfalt og et par triste bænke langs muren. Til højre for porten var der et cykelskur, hvor cyklerne nærmest lå væltet oven i hinanden. Mor havde sagt, at jeg kunne cykle til sommer, men nu hvor det var mørkt om morgenen, var det bedre, jeg tog bussen. HOVEDPERSON 5

6 2 Hovedperson og sted VIGTIGT AT VIDE Når man sammenligner noget nyt med noget, man kender, lærer man det nye bedre at kende. Ved at bruge en oversigt til sammenligning bliver ligheder og forskelle tydelige. Sådan en oversigt skal I bruge her. MENS I LÆSER 1. Læs teksten med blyant. Sæt streg under de steder, hvor I får noget at vide om skolen. 2. Læg også mærke til, hvad vi får at vide om hovedpersonen. EFTER I HAR LÆST 3. Hvad ved vi om hovedpersonen nu? Skriv det ind i personkortet side Lav en sammenligning mellem skolen i historien og jeres egen skole. Snak om, hvilke ligheder og forskelle der er. Måske er I nødt til at se i teksten igen (kapitel 1 og 2). Skolen i historien Vores egen skole Beliggenhed Midt i byen Bygning(er) Skolegården Indendørs Klassen Bordopstilling Alder (ny / gammel) 6 OVERBLIK

7 Ny i klassen Skoleinspektøren fulgte os hen ad den lange gang og standsede foran døren til den klasse, jeg skulle gå i. 5.b stod der med snørklet skrift under den lille rude i døren. Han bankede på og lukkede op uden at vente på svar derindefra. Min mave slog en kolbøtte, idet vi trådte ind. Den havde godt nok opført sig mærkeligt hele morgenen, men nu drejede den nærmest rundt om sig selv. Mindst tyve hoveder gloede på mig med nysgerrige øjne. Børnene i klassen sad sammen to og to. Nogle af dem stak hovederne sammen og hviskede. Læreren, som jeg vidste hed Anders, stod oppe ved tavlen og skrev. Da han så os, kom han hen mod mig. Det er så dig, der er Kasper, sagde han og rakte en stor hånd frem mod mig. Velkommen! Vi har glædet os til, at du skulle komme. Jeg tog labben, der var varm og tør. Han virkede da heldigvis meget flink, tænkte jeg og kastede et hurtigt blik på flokken, der stadig sad og gloede. Du skal sidde dernede, sagde Anders og pegede. Ved siden af Gert, tilføjede han. Jeg så hen mod drengen, der åbenbart hed Gert. Han sad ved det bageste bord ved vinduet pakket ind i en stor dynejakke. Var han mon syg? Han kunne godt se sådan ud, som han sad der og hang. Der virkede ikke koldt i klassen. Ingen af de andre havde beholdt overtøjet på. Det hang ude på gangen, hvor jeg også havde hængt mit. Mor gik efter at have snakket lidt med Anders. Hun fik et skema og sagde, hun ville hente mig halv to, når vi fik fri. Jeg skævede til Gert, som endnu ikke havde sagt et ord til mig. Han sad bare der i sin store jakke og så sløv ud. Han reagerede heller ikke, da min mor sendte mig det mest pinlige luftkys tværs gennem klassen, inden hun lukkede døren efter sig. Men jeg kunne høre et par piger fnise. Jeg turde ikke dreje hovedet for at se, hvem de var. De skulle i hvert fald ikke også se mine blussende kinder. HOVEDPERSON OG STED 7

8 3 Personer MENS I LÆSER 1. Læs teksten med blyant. Sæt en streg under de steder, hvor I får noget at vide om lærerne i klassen. 2. Læg også mærke til, hvilke børn vi hører om. EFTER I HAR LÆST Arbejd alene eller to og to i de næste opgaver. 3. Hvilke lærere har vi hørt om indtil nu? Skriv, hvad I ved om hver af dem. 4. Hvilke elever fra klassen har vi hørt om indtil nu? Skriv, hvad I ved om hver af dem. 8 OVERBLIK Læs det, I har skrevet, for hinanden. Tal om det. Hvis der mangler noget vigtigt, kan I tilføje det.

9 En okay dag Dagen gik bedre, end jeg havde turdet håbe. Lærerne var flinke, og næsten alle i klassen ville snakke med mig i frikvarteret. Jeg fortalte, hvor jeg kom fra og om min gamle klasse. Gert tøede også op og spurgte mig om alt muligt, men i timerne sagde han ikke meget. I den gamle klasse var der også én, som aldrig sagde noget vist nok fordi det var lidt svært for ham at følge med. Jeg kom til at tænke på, at det måske også var sådan med Gert. Men han kunne nu godt finde ud af matematikken. Han regnede som en gal uden at se op en eneste gang. Han var bare langsom. Som om hans hjerne var enormt tung og krævede særlig megen energi for at fungere. Judith, som vi havde til matematik, gik rundt og hjalp, men hun kom slet ikke hen til det bord, hvor vi sad. Det var nærmest, som om hun undgik det hjørne af klassen. Om aftenen måtte jeg selvfølgelig fortælle en hel masse, mens vi sad og spiste. Far og mor ville vide alt om lærerne. Om de var flinke, og om jeg havde fået lektier for. Nå, det plejede de nu altid at spørge om og blev temmelig overraskede, da jeg sagde ja. Jeg skulle øve en kort engelsk tekst, som jeg skulle læse op i morgen. På den gamle skole havde jeg aldrig lektier for eller rettere, jeg nåede altid at lave det hele derhenne. Og hvad så med pigerne, spurgte far. Var der nogen sild? Ajj, Peter altså, udbrød mor, så jeg heldigvis slap for at svare. Det er vel ikke det, man ser efter i femte klasse. Jeg gjorde, sagde min far og stoppede en halv kartoffel ind i munden. Ja, ja. Du er også så fremmelig, sukkede min mor og gav sig til at made Ida, der var begyndt at blive utålmodig. Det fik hende straks til at tie stille. Nå, var der så nogen drenge, du kunne blive lidt venner med? spurgte far, da han havde tygget af munden. Jeg fortalte om Gert og et par af de andre, Tobias og Rune, som havde virket helt okay. PERSONER 9

10 4 Tid 1. Læs teksten. EFTER I HAR LÆST 2. Skriv her de vigtigste ting, som sker mandag og tirsdag. Måske er I nødt til at se på de første kapitler igen. Skriv kun få sætninger eller stikord. I skolen: Mandag I skolen: Tirsdag Hjemme: 10 OVERBLIK I skal arbejde med tidsoversigt i flere kapitler. Så kan I skiftes til at foreslå, hvad der skal skrives.

11 Det forbandede hjørne Dagen efter var Gert der ikke. Hans mor havde ringet og sagt, at han var syg. Det fortalte Anders, da vi havde ham i anden time. Det er det forbandede hjørne, sagde Rune i frikvarteret. Jeg forstod ikke lige, hvad han mente. Der er et eller andet med det hjørne. Man bliver mærkelig af at sidde på den plads, forklarede han. Ja, ligesom Kamilla. Hun blev da totalt skør. Det var Tobias, der blandede sig. Hvordan skør? nåede jeg lige at spørge, men så ringede klokken, og alle begyndte at gå ind. Nogle af de store puffede bagfra, så jeg blev skubbet væk fra Rune og Tobias. Ja, det er altså ikke for at gøre dig bange. Men du skal ikke sidde der ret længe, før det begynder, råbte Rune. Mere nåede jeg ikke at få at vide i denne omgang. Jeg kunne dårligt koncentrere mig i engelsktimen. Nu hvor Gert ikke var der til at skærme af, trak det koldt fra vinduet. Så kunne jeg bedre forstå, han havde haft jakke på. Måske var det også på grund af trækken, han var blevet syg. Min mor sagde altid, at træk var noget af det værste. Jeg vippede lidt med skuldrene for at ryste kulden af mig og forsøgte at koncentrere mig om teksten i bogen. Nu var det snart min tur til at læse. Jeg havde øvet mig, så jeg næsten kunne det udenad. Og jeg plejede faktisk at være ret god til engelsk. Alligevel var jeg nervøs og havde en sær fornemmelse i halsen som en knude der strammede til. Da det blev min tur, kunne jeg ikke få et ord frem. Jeg hakkede og stammede. Anders, som vi også havde til engelsk, sagde at det var i orden. Jeg måtte godt slippe, fordi jeg var ny. Og så tænkte jeg også selv, at det nok var derfor, jeg havde været så nervøs. I hvert fald løsnede knuden i halsen sig, da jeg slap for at læse. TID 11

12 VIGTIGT AT VIDE 5 Ordkort I teksten kan der være nogle ord eller udtryk, I ikke kender så godt. Dem skal I lære at takle. For at forstå et ord eller et udtryk kan det være en god hjælp at se i teksten, hvordan det bliver brugt. Man kan også udfylde et ordkort. FØR I LÆSER 1. Hjælp hinanden med at udfylde ordkort med ordet psykolog. Hvis I ikke har prøvet det før, kan I få hjælp af jeres lærer. Det minder om... en læge OVERBEGREB Hvad er det? et job FUNKTION Det er en person der... psykolog EKSEMPLER Hvem kender I, der er det? MENS I LÆSER 2. Læs nu teksten med blyant og læg mærke til, i hvilken sammenhæng ordet psykolog bliver brugt. EFTER I HAR LÆST 3. Fik I mere at vide om, hvad en psykolog er? Snak om det og skriv det på ordkortet. 12 SVÆRE ORD

13 Skudt i hovedet I frikvarteret prøvede jeg at finde Rune og Tobias. En af de andre sagde, at de var gået over i kantinen. Og dér fandt jeg dem ganske rigtigt. Tobias havde forsynet sig med en halv liter kakao og en chokoladebolle, der åbenbart skulle gøre det ud for frokost. Rune havde købt en sandwich med tun. De råbte hej, da de fik øje på mig, og jeg gik hen til bordet, hvor de sad. Hva skal du ikke have noget at æde, sagde Tobias uden at tage sugerøret ud af munden. Jeg har haft madpakke med, sagde jeg og satte mig. Madpakke! Hvem fanden gider spise madpakke, når man kan få bolle. Tobias grinede, som om han havde sagt noget frækt. Rune grinede også, så man kunne se den klump tunsandwich, han var ved at tygge. Hvad var der med hende Kamilla? spurgte jeg, da de var holdt op med at le. Kamilla? Rune så spørgende på mig. Nåh, hende! Det var en pige, som gik i klassen sidste år. Hun blev syg. Indlagt med psykolog og alting. Sådan en hjernevrider, du ved. Hun var sgu skudt i hovedet altså Kamilla. Tobias viste med to fingre mod tindingen, hvad han mente. Resterne af chokoladebollen spruttede ud af munden sammen med det brag, han lavede. Jeg nåede at holde armen op foran ansigtet, men Rune undgik vist ikke at blive ramt. Dit svin! udbrød han og langede en arm ud efter Tobias, der allerede havde rykket stolen en halv meter bagud parat til at løbe, hvis det skulle blive nødvendigt. Så I to. Der skal være ro her, hvor vi spiser. Hvis I skal slås, er det udenfor. En lærer, som jeg ikke kendte, greb fat i Tobias, netop som hans stol væltede. Det er kun for sjov, forklarede Rune. Vi slås ikke. Nå, men så lege vildt da, rettede læreren og slap Tobias. Lege! fnøs Tobias, mens vi luskede ud. Jeg så på uret. Der var kun fem minutter til frikvarteret var slut. Fortæl nu om hende Kamilla. Jeg vil vide, hvad der er med hende og hjørnet. ORDKORT 13

14 6 Tilsammen ved vi... VIGTIGT AT VIDE I stedet for at bruge ordkort kan I snakke om det svære ord i gruppen. I skal hver især sige, hvad I ved om ordet. Bagefter ved I alle sammen mere. FØR I LÆSER 1. Tal om ordet epilepsi : Hvad er epilepsi? Kender I nogen, som har det? Hvordan kan man se, at en person har epilepsi? MENS I LÆSER 2. Læs teksten og læg mærke til, hvordan ordet epilepsi bliver brugt. EFTER I HAR LÆST 3. Fik I mere at vide om epilepsi? Hvad ved I nu, som I ikke vidste før? Tal om det. 4. Notér under tirsdag i tidsoversigten side 10, hvad Tobias og Rune fortæller. Skriv kun en enkelt sætning. 14 SVÆRE ORD

15 Kamillas anfald Rune fortalte om Kamilla. Hun var begyndt i klassen tre uger efter jul. Hun var meget genert og sagde næsten aldrig noget hverken i timerne eller frikvartererne. Rune og Tobias havde ikke hørt hende sige noget, før en dag i en matematiktime, hvor hun forsigtigt rakte hånden op. Da Judith bad hende svare, kunne man først slet ikke høre hendes stemme, så blev den pludselig meget høj og til sidst så skinger, at alle i klassen måtte holde sig for ørerne. Så begyndte Kamilla at ryste, og til sidst faldt hun ned af stolen og lå og rodede rundt på gulvet. Rune holdt en pause i sin historie, og straks tog Tobias over. Der kom en ambulance med udrykning og det hele. Han udstødte en høj ambulancelyd. Og så var det jo, hun blev indlagt, afbrød Rune. Vi så hende aldrig mere. Blev hun da ikke rask igen, spurgte jeg. Rune trak på skulderen. Det ved jeg ikke. Jeg tror, hun flyttede. Men hvad har det med hjørnet at gøre? Det var jo dér hun sad, kom det fra Tobias. Hun sad på din plads. Jeg syntes ikke, jeg havde fået en forklaring på det med hjørnet. Kamilla var blevet syg. Hun havde vel epilepsi, tænkte jeg. Men det havde næppe noget med hjørnet at gøre. Min kusine, som havde epilepsi, fik den slags anfald af og til også i skolen. Rune og Tobias havde nok bare hørt for mange spøgelseshistorier, siden de troede Ja, hvad troede de egentlig? At hjørnet var forhekset? At man blev syg eller skudt i hovedet, som Tobias udtrykte det, når man sad ved det bageste bord i vinduesrækken? Kamilla havde fået et epileptisk anfald, og Gert var syg. Men bortset fra det Jeg havde det da fint nok. Jeg besluttede mig til at skubbe tankerne om det forheksede hjørne fra mig. Men allerede ugen efter blev de vakt til live igen. FALCK FALCK TIL SAMMEN VED VI... 15

16 7 Ordkort FØR I LÆSER 1. Tal om, hvad der skal stå i de enkelte firkanter. Skriv hver især. OVERBEGREB Hvad er det? Det minder om... BESKRIVELSE Det går ud på at... stuearrest Eftersidning EKSEMPLER Hvem kender I, som har fået det? MENS I LÆSER 2. Læs teksten og læg mærke til, hvordan ordet eftersidning bliver brugt. Understreg vigtige steder i teksten, mens I læser. EFTER I HAR LÆST 3. Fik I mere at vide om, hvad en eftersidning er? Tal om det og skriv det på ordkortet. 4. Hent en ny tidsoversigt på Eller tegn selv en oversigt med fem ugedage (mandagfredag) Notér under mandag, hvad der sker i kapitel SVÆRE ORD

17 Besøg fra gamle dage Jeg Vi skulle have emne om gamle dage. Anders havde inviteret en af pigernes farmor til at komme og fortælle, hvordan det var at gå i skole, dengang hun var barn. Damen var temmelig gammel. Meget ældre end min farmor. Anders måtte støtte hende op ad trappen og ind i klassen. Da hun var kommet ned at sidde ved katederet, så hun ud over klassen og nikkede venligt. Så begyndte hun at fortælle. Hun havde gået i skole i trediverne faktisk på den her skole, hvor vi gik nu. Det var meget anderledes dengang. Lærerne var strenge, og de måtte slå eleverne, hvis de var ulydige. Man kunne også få en eftersidning, hvis man ikke havde lavet sine lektier eller bare havde svært ved at forstå opgaverne. Så skulle man blive på skolen, når de andre havde fået fri. Man kunne også blive sat til at skrive den samme sætning hundrede gange for eksempel: Jeg skal huske at lave mine lektier. Jeg skal huske at lave mine lektier. Jeg skal huske at lave mine lektier Nogle af lærerne havde udviklet særlige metoder til at pine deres elever. Én havde det med at svirpe sin blyant mod tindingen på en elev, der ikke kunne svare hurtigt nok. En anden kunne finde på at nappe og dreje den tynde hud på undersiden af armen. Der var stille, mens den gamle dame fortalte ikke kun fordi hendes stemme var lav og skrøbelig nej, også fordi det, hun fortalte, var spændende. Der var noget særligt ved hende, som fik én til at lytte. Hendes øjne var fulde af liv og kiggede på hver enkelt af os. På et tidspunkt faldt hendes øjne på den tomme plads ved siden af mig. (Gert var stadig syg). I stedet for at flytte blikket, blev hun ved med at stirre, som om hun kunne se noget, vi andre ikke kunne se. Så mumlede hun noget og lukkede øjnene. Jeg følte en voldsom kulde brede sig rundt om mig. skal huske Jeg skal huske Jeg skal huske ORDKORT 17

18 8 Resumé VIGTIGT AT VIDE Nu har I fået et godt overblik over de personer, vi har hørt om indtil nu; og I ved hvor og hvornår historien foregår. For at få overblik over handlingen kan man lave et resumé. FØR I LÆSER 1. Snak om ordet pjække : Hvad er det at pjække? Kender I nogen, der har pjækket? Hvordan mon det føles? Hvad kan få én til at pjække? 2. Læs teksten. EFTER I HAR LÆST 3. Skriv hver især et resumé af teksten. Et resumé er kort. Kun det vigtigste skal med. I skal ikke skrive detaljer og replikker. Læs jeres resuméer op for hinanden. Ligner de hinanden? Hvorfor / hvorfor ikke? 18 HANDLING 4. Notér i jeres nye tidsoversigt under mandag, hvad der sker i kapitlet.

19 Tror du på spøgelser? Jeg besluttede, at jeg ville besøge Gert efter skole. Jeg kendte ham ganske vist ikke særlig godt. Han var jo blevet syg, lige efter jeg startede i klassen. Men jeg var nødt til at snakke med ham, om hans sygdom havde noget at gøre med den plads, han sad på. Måske kunne han fortælle, hvad der var med det hjørne. Det var ikke noget problem at få lov til at tage hjem til ham. Min mor var alligevel i byen for at handle og kunne tage mig med hjem senere. Gert boede lige i nærheden. Det tog kun fem minutter at gå derhen. Han sad i køkkenet, da jeg kom. Hej, sagde han og så glad ud. Er du ikke syg? spurgte jeg. Han rystede på hovedet og gav tegn til, at jeg skulle dæmpe stemmen, selv om der ikke var andre i huset, så vidt jeg kunne se. Pjækker du? hviskede jeg. Pjækker og pjækker. Jeg har ligget i sengen hele sidste uge. Men nu er du frisk eller hvad? Gert sukkede. Sådan da. Men jeg skal bare ikke hen i den skole igen. Nej? sagde jeg og fortsatte, da Gert åbenbart ikke havde tænkt sig at sige mere. Hvad er der med den skole? Er det Har det noget at gøre med den plads, vi sidder på? Gert nikkede. Kan du ikke mærke det? Det spøger. Spøger? Hvordan det? Har du da set et spøgelse? Jeg tænkte på damen, som havde fortalt om gamle dage. Der var ingen tvivl om, at hun havde set noget. Jeg fortalte det til Gert. Der kan du bare se! Tror du på spøgelser? Jeg mener sådan rigtigt, spurgte jeg. Da klokken nærmede sig den tid, jeg havde aftalt at mødes med mor, havde jeg overtalt Gert til at komme i skole dagen efter. Sammen ville vi finde ud af, hvad der var galt med hjørnet. Det første, vi ville gøre, var at opsøge Henriettes farmor for at få hende til at fortælle, hvad hun havde set. Det var Gert, der fandt ud af, at det måtte være Henriettes farmor, som havde været på besøg i klassen. Jeg kendte jo ikke pigerne særlig godt. Henriette havde kort, krøllet hår og gik i stramme cowboybukser. Så meget havde jeg dog lagt mærke til. Og så var Gert ikke i tvivl om, hvem det var. RESUMÉ 19

20 9 Spørgsmål og svar VIGTIGT AT VIDE Når I svarer på spørgsmål til teksten, skal I tale sammen om dem, men I behøver ikke være enige. Der kan måske godt være flere svar. I skal også selv stille spørgsmål. I kan spørge om noget, I undrer jer over, eller noget, I gerne selv vil have svar på. 1. Læs teksten. EFTER I HAR LÆST 2. Hvorfor lytter Kasper med et halvt øre? Hvis I er usikre på, hvad udtrykket at lytte med et halvt øre betyder, kan I bruge en af de taklinger, I har lært. Måske er der også andre udtryk, I har brug for at arbejde med. 3. Hvad mener faren med, at der er sket noget voldsomt i klassen? Og hvad tror I, der er sket? Sig hvad I mener hver især. I behøver ikke at være enige. 4. Skriv hver især et spørgsmål til teksten. Læs spørgsmålene for hinanden. Prøv om I sammen kan svare på dem. 5. Notér i tidsoversigten under mandag, hvad der sker i kapitlet. 20 HANDLING

21 En livlig fantasi? Det er da godt, du sådan har fundet dig en ven, Kasper, sagde min mor, da vi var kommet ind i bilen. Mmm, mumlede jeg og havde lyst til at fortælle hende, hvad der havde bragt os sammen. Men hun troede ikke på spøgelser. Det vidste jeg. For hver gang far fortalte om sit spøgelse, blev hun vred og sagde, at han ikke skulle fylde mit hoved med sådan noget sludder. Men det er sandt, påstod min far. Spøgelset huserede på den gård, jeg kom på som barn. Det var en karl, der havde hængt sig i laden. Når far fortalte den historie, sendte mor ham dræberblikket, som han kaldte det. Måske ville hun også sende mig dræberblikket, hvis jeg fortalte min historie. Eller også ville hun begynde at snakke om træk fra vinduet og forlange, at jeg tog en tykkere sweat-shirt på. Du kan jo invitere ham med hjem en dag, sagde mor og mente Gert. Hun blev ved med at snakke hele vejen hjem. Jeg lyttede med et halvt øre og svarede ja og nej forhåbentlig på de rigtige steder. Måske skulle jeg snakke med far om spøgelset, eller hvad det nu var. Hvis han troede på sin egen historie, var han også nødt til at tro på min. Jeg ville ikke snakke med far, når mor var der. Så jeg besluttede at gøre det, mens hun lagde Ida i seng. Det var nok ikke det bedste tidspunkt. Far sad og så TV-avis, men jeg tog alligevel chancen. Den der historie, du nogen gange fortæller, begyndte jeg. Den med spøgelset i laden... Hmm, kom det fra far. Det var tydeligt, at han var optaget af TV-avisen. Er den sand? Jeg mener, tror du sådan rigtigt på den? Selvfølgelig. Ellers fortalte jeg den jo ikke. Jeg følte mig ikke helt overbevist. Der må vel være en naturlig forklaring. Far svarede ikke. Så du spøgelset? Eller var det bare din fantasi? Du har jo også altid sagt, at jeg har en livlig fantasi. Hør, hvad handler det her lige om? Far vendte sig og så på mig. Så fortalte jeg om det, jeg havde oplevet i skolen. Far nikkede. Så er der sket noget voldsomt engang lige på det sted. SPØRGSMÅL OG SVAR 21

22 10 Forudsige Spørgsmål og svar VIGTIGT AT VIDE En historie bliver lettere at læse, hvis man har en fornemmelse af, hvad der kommer til at ske. Derfor skal I nogle gange prøve at gætte, hvad der sker. Det gør ikke noget, at jeres gæt ikke er det samme som det, der faktisk sker i historien. FØR I LÆSER 1. Se på overskriften og sig, hvad I tror kapitlet handler om. 2. Hvad fortæller tegningen om handlingen? 3. Læs teksten. EFTER I HAR LÆST 4. Passede jeres gæt på handlingen med det, der faktisk skete? 5. Skriv hver især et spørgsmål til teksten. Læs spørgsmålene for hinanden. Prøv, om I sammen kan svare på dem. 6. Notér i tidsoversigten under tirsdag, hvad der sker i kapitlet. 22 HANDLING

23 Mit navn det står med skråskrift Godt at se dig igen, sagde Anders til Gert i skolen næste dag. Er du blevet ordentlig rask? Gert nikkede og trak på skulderen. Godt. Nå, men vi skal videre med vores emne, sagde Anders. I dag skal I prøve at skrive, sådan som man skrev, da Henriettes farmor gik i skole. Der kom lidt utilfreds mumlen fra flere i klassen. Anders havde lavet et A-4 ark til os hver. Øverst stod vores navn med snørklede bogstaver ligesom dem uden på dørene. Anders fortalte, at det hed skråskrift; og det lærte man at skrive allerede i 1. klasse i gamle dage. Nu skulle vi prøve at skrive oven i det, han havde skrevet, og bagefter skrive selv på linjerne nedenunder. Jeg så på mit skråskriftnavn. Det så godt nok besværligt ud. Jeg prøvede. Det gik temmelig langsomt, men efter fem gange blev det bedre. Gert sad og bed sig i læben, mens han skrev. Hans navn var kortere end mit, så han var allerede i gang med linjerne nedenunder. G et var meget kringlet, men e et var let. Så kom r, der var svært at få til at blive pænt, og til sidst t. Netop som Gert skulle til at løfte blyanten, begyndte hans hånd at ryste. Det var, som om han slet ikke kunne styre den. Helt af sig selv fortsatte den med at skrive: r-u-d. Gertrud kom der til at stå. Hvad sker der? hviskede jeg. Du hedder da ikke Gertrud. Gert så på mig. Jeg ved det ikke, hviskede han tilbage. Jeg kunne se, han svedte helt vildt. FORUDSIGE SPØRGSMÅL OG SVAR 23

24 11 Forudsige Personkort FØR I LÆSER 1. Tal om udtrykket ude med snøren : Hvad kommer I til at tænke på, når I hører udtrykket? 2. Gæt ud fra billedet og det, I lige har talt om, hvad der sker i kapitel Læs teksten og sæt streg under de steder, hvor I får noget at vide om Henriette og Gert. EFTER I HAR LÆST 4. Passede udtrykket ude med snøren med det I talte om? Handlede kapitlet om det, I gættede på? Hvem var ude med snøren? 5. Udfyld personkort for Henriette og Gert. I kan hente personkort på Eller I kan selv tegne dem. Arbejd sammen to og to. Hjælp hinanden med at huske, hvad I tidligere har fået at vide om de to børn. Vis hinanden, hvad I har lavet, tal om det og tilføj mere, hvis der mangler noget. 24 HANDLING OG PERSONER

25 Ude med snøren? Nu er det vist på tide, vi får opklaret det her, sagde jeg i frikvarteret. Du spørger hende. Jeg gjorde et kast med hovedet i retning af Henriette, som var på vej ud af døren til klasseværelset. Man kunne se et stykke af hendes bare ryg over cowboybuksekanten. Nej, du spørger, sagde Gert og gav mig et puf. Men du kender hende bedst. Det var dig, der var her i går, da hendes farmor var på besøg. Jeg overgav mig. Så går du med! Henriette stod ude på gangen sammen med Susan. De stod tæt sammen og hviskede. Min hals blev underlig tør, og jeg måtte synke flere gange. Jeg havde ikke snakket så meget med piger før. På den gamle skole kunne man blive mobbet for det. Vi nærmede os langsomt, men pigerne så os ikke, før vi var helt derhenne. Så løftede Henriette hovedet. Af en eller anden grund smilede min mund og snakkede så hurtigt, at tungen slog kludder. Du, øh. Det er da en okay mormor, du har. Øh, morfar, mener jeg. Farmor, rettede Henriette og pustede en krølle væk fra panden. Nåh ja, farmor. Selvfølgelig. Jeg følte mig som en idiot. Kan man godt besøge hende? Ja, hun bor jo ikke i Kina, vel. Susan fnisede. Nå, er I på jagt efter sild? spurgte Tobias, der netop kom forbi. Rune var med, men sagde ikke noget. Susan fnisede endnu mere. Jeg svarede et eller andet, som jeg ikke engang selv fik fat i. Du er måske selv ude med snøren? kom det så fra Gert, og jeg forstod pludselig, at de to Gert og Tobias ikke kunne udstå hinanden. FORUDSIGE PERSONKORT 25

26 12 Finde spor VIGTIGT AT VIDE Det er ikke altid, tingene står direkte i teksten. Så må man gå på jagt efter spor. Sporene kan være noget, en person siger eller gør, som så fortæller noget om personen. MENS I LÆSER 1. Læs teksten med blyant og find spor i teksten, der viser noget om, hvad Henriette synes om drengene. EFTER I HAR LÆST 2. Notér i tidsoversigten under tirsdag, hvad der sker i kapitlet. 3. Hvad synes Henriette om drengene? Hvad i teksten viser det? Find også spor i teksten side 25. Måske har I også skrevet noget om det på personkortet. 4. Hvad synes drengene om Henriette? Find spor i teksten side 19 og side 25. Måske har I også skrevet noget om det på personkortene. 5. Hvad mon Oda Jensen vil fortælle? Sig, hvad I tror hver især. 26 HANDLING OG PERSONER

27 Besøg hos en gammel dame Den gamle dame boede i et rækkehus i udkanten af byen. Vi tog derud med bussen. Henriette sagde, det var bedst, vi ventede til efter tre. Så var hun færdig med at sove til middag. Hun tog selv med Henriette altså. Sagde, at hendes farmor garanteret ville blive forskrækket, hvis der pludselig stod to bøller som os uden for hendes dør. Man læste jo så meget i avisen. Jeg syntes nu ikke, vi lignede bøller. Det syntes Gert heller ikke. Vi var der lidt over tre. Henriette ringede på. Oda Jensen stod der på døren. Der gik lang tid, før der blev lukket op. Henriette? Er det dig? Farmoren kiggede forsigtigt frem bag døren. Da hun havde set, hvem det var, slog hun den helt op. Det var en overraskelse. Og du har to venner med. Kom ind! Kom ind! Henriette gik forrest. Venner og venner, mumlede hun. Vi blev sat i sofaen i en lille stue. Der lugtede sært. Ligesom lidt hengemt. Henriette var gået med sin farmor ud i køkkenet og kom lidt efter ind med en bakke med kaffe, sodavand og småkager. Værsgo og spis, sagde farmoren og satte sig i en kæmpe lænestol, der fik hende til at se meget lille ud. Så I vil vide, hvad jeg så i jeres klasse i går, sagde hun, da Henriette havde hældt kaffe op. Ja, sagde vi i munden på hinanden. Oda Jensen FINDE SPOR 27

28 13 Spørgsmål og svar MENS I LÆSER 1. Læs teksten med blyant, og sæt streg under de steder, hvor man får noget at vide om lærer Svendsen. 2. Læg også mærke til, om der er ord eller udtryk i teksten, I ikke kender eller ikke helt forstår. Sæt streg under. EFTER I HAR LÆST 3. Hvis der var svære ord eller udtryk i teksten, skal I arbejde med dem. Vælg en (eller flere) af de taklinger, I har lært. 4. Skriv hver især, hvad I ved om lærer Svendsen. I skal bruge det senere. 5. Skriv hver især et spørgsmål til teksten. 28 HANDLING OG PERSONER Læs spørgsmålene for hinanden. Prøv, om I sammen kan svare på dem.

29 Et pigespøgelse Henriettes farmor, der hed Oda, fortalte, at der pludselig var dukket en tåget skikkelse op på Gerts plads. Ganske langsomt var skikkelsen blevet mere og mere tydelig. Det var en pige. Henriettes farmor genkendte hende ikke straks, men så syntes hun alligevel, hun havde set hende før. Hun gik i min lillebrors klasse og hed vist nok Gerda. Nej, Gertrud, rettede farmor Oda. Gert og jeg så på hinanden. Hvad skete der med Gertrud? spurgte jeg. Oda svarede ikke straks. Så tog hun en slurk kaffe og fortsatte. Det er en tragisk historie. Gertrud var ikke så kvik. Hun havde en lærer Svendsen hed han som kun kunne lide nogle bestemte børn. Jeg ved det, for jeg havde ham selv, før det her skete. Svendsen var altid på nakken af de børn, han ikke kunne lide. Af en eller anden grund låste han Gertrud inde på skolen. Da man fandt hende næste dag, var hun død af kulde. Henriette var vred. Sådan en skide lærer skulle have et spark i røven. Jeg var noget overrasket over hendes måde at udtrykke det på. Men jeg syntes det samme. Det gjorde Gert også. Vi var alle tre enige om at hjælpe Gertrud, så hun kunne finde fred. Vi vidste bare ikke hvordan. Det kunne ikke klares ved at give Svendsen et spark i røven, for han var død. SPØRGSMÅL OG SVAR 29

30 14 Finde spor Personkort MENS I LÆSER 1. Find spor i teksten, der viser, at Tobias måske ikke er, hvad han giver sig ud for at være. Læs teksten og sæt streg under sporene. EFTER I HAR LÆST 2. Hvad viser sporene om Tobias? Sig hvad I mener hver især. 3. Udfyld personkort for Tobias. Hjælp hinanden med at huske, hvad I har fået at vide om ham tidligere. Tobias 4. Notér i tidsoversigten under onsdag, hvad der sker i kapitlet. 30 HANDLING OG PERSONER

31 Gammelt legetøj Nå, i dag skal det så handle om legetøj fra gamle dage, sagde Anders næste dag i skolen. Jeg har faktisk taget noget gammelt legetøj med. Tobias kom med et udbrud, der viste, at han ikke lige syntes, det var sagen. Ja, ja, Tobias. Du behøver ikke lege med det. Vi skal bare se på det. Men først vil jeg læse en historie om en dreng, der finder en spilledåse. Er der nogen, som ved, hvad en spilledåse er? Flere rakte hånden op, og vi snakkede lidt om spilledåser. Så læste Anders historien: Sørens Spille. Den var frygtelig sørgelig, men endte heldigvis godt. Bagefter tog Anders noget gammelt legetøj op af sin taske: En top, et djævlespil, tre tinsoldater og en dukke. Den her, sagde han og holdt dukken op, har jeg fundet her på skolen. Den har vist ligget i kælderen i mange år. Nu sender jeg tingene rundt, så I kan se dem. Tingene gik fra bord til bord. Toppen og djævlespillet blev flittigt afprøvet. Tobias havde svært ved at give djævlespillet fra sig. Efter et stykke tid bad Anders om at få tingene op til sig. Gert og jeg havde netop fået dukken over på vores bord. Pludselig stod Anders foran os og stirrede vredt på Gert, der sad med dukken. Hvor kommer den dukke fra? spurgte Anders med en stemme, der slet ikke var hans. Den var høj og skrattende. Han så også mærkelig ud i øjnene som om han var et helt andet sted. Giv mig den! Langsomt rakte Gert ham dukken. FINDE SPOR PERSONKORT 31

32 15 Replikker Oplæsning VIGTIGT AT VIDE Nu skal I til at arbejde med handlingen på en ny måde. I skal lave teksten om til en anden genre. Når man gør det, viser man samtidig, hvordan man opfatter teksten. FØR I LÆSER 1. Hvorfor tror I, Anders opfører sig så mærkeligt? Tal om det. Måske kan overskriften på kapitel 15 lede jer på sporet. 2. Læs teksten. EFTER I HAR LÆST 3. Hvad mener I om Kaspers forklaring? Passer den med jeres gæt på, hvorfor Anders opfører sig, som han gør? 4. Skriv teksten, som den ville se ud i et rollehæfte. Start sådan: Henriette: Gert (ryster på hovedet): Hvad er der sket? Sådan har jeg godt nok aldrig set ham før. Heller ikke jeg. Han ville have dukken. Skift linje hver gang en ny person taler. I kan skrive på papir eller computer. Del rollerne mellem jer, og læs replikkerne for hinanden. Prøv at lyde som personerne i historien. Byt roller. 5. Skriv det, I nu ved om Svendsen, ind i opgave 4 på side 28. I skal bruge det senere. 32 TOLKNING

33 Svendsens stemme? Henriette kom hen til os i frikvarteret. Hvad skete der? Sådan har jeg godt nok aldrig set ham før, sagde hun og mente Anders. Gert rystede på hovedet. Heller ikke jeg. Han ville have dukken. Ja, ja. Så meget forstod jeg. Men han plejer da ikke være så sur. Og han snakkede da også vildt mærkeligt. Kom nu, Henriette. Susan, der var dukket op, hev hende i armen. Der er noget, vi lige skal snakke om, ikke. Jeg kommer om lidt, svarede Henriette. Susan gik. Hun så fornærmet ud. Jeg tror slet ikke, det var Anders, der snakkede, sagde jeg. De andre gloede på mig. Jeg tror, det var Svendsen. Svendsen? Hvad mener du? Henriette så på mig, som om jeg var idiot. Jeg tror, det var Svendsens stemme, der snakkede til Gertrud. Hun sad jo på Gerts plads. Måske, fortsatte jeg og mærkede en kold strøm ned ad ryggen. Måske er det Gertruds dukke! Det er bare for langt ude, udbrød Henriette. Men kan I ikke se det! Det er lige som i Sørens Spille. Læreren tager legetøjet og glemmer at give det tilbage, sagde jeg. Gertrud finder ikke fred, før hun får sin dukke. Jeg tror, Kasper har ret, kom det fra Gert. Godt. Så må vi have fat i den dukke, slog Henriette fast. Giv mig den dukke REPLIKKER OPLÆSNING 33

34 16 Tegneserie FØR I LÆSER 1. Hvad mon overskriften side 35 betyder? Tal om det. Hvad tror I, kapitlet handler om? Se også på billedet. MENS I LÆSER 2. Læs teksten med blyant, og find spor i teksten, der viser, at det ikke er Kasper, der skriver. Find også spor, der viser, hvem det er. EFTER I HAR LÆST 3. Notér i tidsoversigten under onsdag, hvad der sker i kapitlet. 4. Hvem er det, der skriver? Tal om, hvordan man kan se det i teksten. 5. Lav en lille tegneserie, der viser, hvad der sker i kapitlet. Tegn herunder eller på papir. Lav talebobler eller skriv kort under billederne, hvad der sker. Vis hinanden jeres tegneserie, og tal om de forskelle, der er. 34 TOLKNING

35 Med ført hånd Anders havde lagt dukken ind på Larsens kontor. Larsen var skoleinspektøren. Jeg forsøgte at få fat i ham efter skoletid. Jeg skulle alligevel vente en halv time på bussen. Han sad i møde, fik jeg at vide af sekretæren, men ville nok være færdig om ikke så længe. Jeg satte mig ind i klassen. Jeg kunne lige så godt lave nogle lektier, mens jeg ventede. Der var både dansk og engelsk. Jeg tog mit hæfte for at skrive videre på den stil, jeg var begyndt på i går. Min hånd føltes tung som når man lige er vågnet, og den sover. Jeg kunne næsten ikke bevæge den. Men så greb den om blyanten og begyndte at skrive: I det samme gik døren til klassen op. Det var Henriette. Jeg glemte min mobil. Min far bliver tosset, når han hører, at den er blevet taget, fordi jeg har sms et i timen Hun standsede brat op og gloede hen mod mig. På noget bag mig? Jeg sad stadig med blyanten i hånden og kunne ikke røre mig. Jeg kunne ikke engang dreje hovedet for at se, hvad hun så. Hva hva, begyndte jeg, men ordene ville ikke ud. Henriette stod stadig og stirrede. Så blev hun vækket af et lille smæld fra døren, der gik i bag hende. En nøgle blev drejet om i låsen. Her er saa koldt. Jeg fryser. Men jeg tør ikke gaa Hjem. Hr. Svendsen tog Dukken, og Far vil slaa... TEGNESERIE 35

36 17 At sammenligne MENS I LÆSER 1. Læs teksten med blyant og læg mærke til, hvad vi får at vide om Gertrud. EFTER I HAR LÆST 2. Notér i tidsoversigten under onsdag, hvad der sker i kapitlet. 3. Sammenlign Henriette og Gertrud. I må gerne arbejde to og to. Hjælp hinanden med at huske, hvad I har fået at vide om de to piger. Tal om, på hvilken måde, de to piger ligner hinanden. Henriette Gertrud Påklædning Hår Væremåde Lærer har taget hendes... Hvad ved vi om hendes far? Andet 36 TOLKNING

37 Gertrud Der lød et skrig. Det var ikke mit eget, og det var ikke Henriettes. Det var et ynkeligt skrig fra en pige, der kastede sig mod den låste dør. Det var Gertrud! Det måtte det være. Hun var bleg nærmest helt hvid i huden. Hendes tøj var slet ikke sådan noget, som man går med i dag. Hun havde bare fødder i træskoene og kjole på. Sløjfen i håret var gået op og hang løst i det tjavsede hår. Luk op! Luk op, skreg hun. Jeg vil ikke være her alene. Jeg er bange. Jeg Jeg opdagede, at Henriette stod lige ved siden af mig. Jeg kunne mærke varmen fra hendes krop. Hendes hånd strejfede min. Et kort øjeblik havde jeg lyst til at tage den, men jeg turde ikke. Vi stod og så på Gertrud, der hamrede på døren. Men ingen hørte hende. Ingen låste døren op. Gertruds råb blev svagere, og knytnæveslagene mod døren hørte op. Den lille pige sank hulkende sammen på gulvet og forsvandt, inden vi nåede derhen. Døren var ikke låst. Vi kunne let få den op. Vi stod lidt og så på stedet, hvor hun havde ligget. AT SAMMENLIGNE 37

38 18 Ny fortæller synsvinkel MENS I LÆSER 1. Læs teksten. EFTER I HAR LÆST 2. Notér i tidsoversigten under onsdag, hvad der sker i kapitlet. 3. Skriv den første del af kapitlet, som det ville se ud, hvis det var enten Henriette eller Larsen og ikke Kasper, der fortalte. I skal ikke skrive replikker. Brug i stedet indirekte tale. Begynd for eksempel sådan: Kasper gik med mig ind på kontoret. Dér sad Larsen. Han sukkede og sagde, at jeg nok kendte reglerne TOLKNING I kan også skrive på computer. Læs det, I har skrevet, for hinanden.

39 Gertruds dukke Du kender reglerne, Henriette, sukkede Larsen. Når telefonen er taget, skal den afhentes af en voksen. Du må bede din far eller mor komme efter den. Men indvendte Henriette. Larsen så på hende og rystede på hovedet. Du må lære at lade være med at have den fremme i timerne. Men dukken! Kan vi få den? spurgte jeg. Dukken? Larsen så forvirret ud. Nåh, den Anders kom med. Er det noget, I har aftalt med ham? Øh, ne-ej, sagde jeg, men blev overdøvet af Henriettes Ja! Ja. Vi skal skrive om den, sagde hun, uden at man kunne høre, hun løj. Nå, men så må I jo hellere låne den. Pas nu på den. Det er en fin gammel dukke. Han tog den ned fra en reol. Hvornår kommer den retur? Det var med nød og næppe, jeg nåede bussen. Dukken lå i min taske. Henriette mente ikke, det var en god idé bare at lægge den i klassen. Så kunne det være, at pedellen eller hende, der gjorde rent, tog den. Og det var ikke meningen. Det var Gertrud, der skulle tage den. Vi måtte finde en måde at give hende den på. En måde, så vi var sikre på, at det var hende, der fik den. Lige nu havde vi ingen idéer, så vi aftalte at tænke over det til i morgen. NY FORTÆLLER SYNSVINKEL 39

40 19 At sammenligne FØR I LÆSER 1. Tal om ordet samvittighed : Giv eksempler på god og dårlig samvittighed. Hvad kan gøre en dårlig samvittighed god igen? 2. Læs teksten, og sæt streg under de steder, hvor vi får noget at vide om læreren i Sørens Spille. EFTER I HAR LÆST 3. Hvem er det, der får dårlig samvittighed? Hvorfor? Hvad gør personen for at få god samvittighed igen? 4. Lav en sammenligning mellem lærer Svendsen, og læreren i Sørens Spille. Se, hvad I skrev om Svendsen på side 28 og på det, I har streget under i teksten side 41. Skriv det ind her: Lærer Svendsen Læreren i Sørens Spille Forskelle Ligheder Forskelle 5. Hvad mon Kasper vil gøre? Sig, hvad I tror. 40 TOLKNING 6. Notér i tidsoversigten under onsdag, hvad der sker i kapitlet.

41 En god idé Nå, hvad er der så sket i skolen i dag, spurgte mor under middagen samme aften. Jeg fortalte om det gamle legetøj og Sørens Spille. Jeg sagde ikke noget om, at jeg havde set spøgelset, Gertrud. Sørens Spille? Den kender jeg, sagde far. Det er jo en gammel historie. Jeg tror faktisk, vi har den. Han rejste sig, gik hen til reolen og lod blikket glide hen over bøgerne. Her, sagde han og trak en blå bog frem. Her er den. Jeg tog bogen med i seng og læste historien om Sørens Spille igen, inden jeg lagde mig til at sove. Jeg læste om, hvordan Sørens lærer tog hans spilledåse, fordi han ikke kunne lade være med at tænke på den i timen. Læreren glemte at give ham den tilbage, da det blev juleferie. Og Søren havde sådan glædet sig til at få den igen. Juleaften kom læreren i tanke om spilledåsen og fik dårlig samvittighed. Han nåede lige at købe en ny spilledåse, inden butikkerne lukkede. Og så fik Søren den i julegave. På den måde fik både Søren og hans lærer en god jul. Jeg lå lidt og tænkte på historien, da mor havde slukket lyset. Og pludselig vidste jeg, hvordan Gertrud skulle have sin dukke. AT SAMMENLIGNE 41

42 20 Rollespil FØR I LÆSER 1. Se på overskriften. Hvem mon det andet spøgelse er? Sig hver især, hvem I tror, det er. MENS I LÆSER 2. Læs teksten med blyant og læg mærke til, om der er ord i teksten, I ikke kender eller ikke helt forstår. EFTER I HAR LÆST 3. Notér i tidsoversigten under torsdag, hvad der sker i kapitlet. 4. Gættede I, hvem der var det andet spøgelse? Hvorfor kan han ikke finde hvile? 5. Hvis der var ord i teksten, I ikke forstod, skal I arbejde med dem, sådan som I har lært. 6. Lav et rollespil, der viser, hvad der sker i kapitlet. I behøver ikke sige nøjagtig det samme som personerne i teksten. Øv stykket et par gange, og vis det for en af de andre grupper. 42 TOLKNING

43 To spøgelser Blev din far meget sur? Henriette så på mig med et hvast blik, og jeg forstod, at jeg ikke skulle sige mere. Hvad snakker I om? spurgte Gert, der jo ikke havde været der efter skole i går. Også han fik blikket. Jeg fortalte kort om Gertrud og viste ham det, jeg eller rettere hun havde skrevet. Jeg fortalte om dukken og døren, der var blevet låst. Men jeg sagde ikke noget om Henriettes mobil. Og nu har jeg fundet ud af, hvordan Gertrud skal have dukken, sluttede jeg. De så begge på mig. I det samme svansede Susan forbi med Katrine under armen. De lod, som om de ikke så os. Henriette stak næsen i sky og ventede med at spørge, til de var væk. Og hvad har du så tænkt? Vi skal have fat i Svendsen. Det er ham, der skal give Gertrud dukken. Svendsen? Men han er jo død, kom det fra Gert. Jeg nikkede. Ja, ligesom Gertrud. Kan I ikke se det. Svendsen spøger også. Han talte gennem Anders, og han låste døren i går eftermiddag. Hvis han skal holde op med at spøge Hvis han skal have fred, må han give Gertrud dukken! Nu ikke bare så de på mig. De gloede. Hvis Svendsen stadig er her sagde Gert langsomt. Hvis han stadig er her, kan vi måske godt give ham det los i røven, han fortjener. For første gang den dag lo Henriette. ROLLESPIL 43

44 21 Forudsige slutning 1. Læs teksten. EFTER I HAR LÆST 2. Notér i tidsoversigten under torsdag, hvad der sker i kapitlet. 3. Skriv hver især et spørgsmål til teksten. Læs spørgsmålene for hinanden, og prøv, om I kan svare på dem. 4. Skriv hver især en slutning på historien. Læs det, I har skrevet for hinanden, og vælg den slutning, I bedst kan lide. Tal om, hvorfor I bedst kan lide den. 44 TOLKNING I må også gerne skrive på computer.

45 Et brev til Hr. Svendsen Hvordan får man et spøgelse til at give et andet spøgelse noget? Kan man overhovedet det? Tankerne kørte rundt i mit hoved. Jo mere jeg tænkte, jo sværere syntes jeg, det blev at finde på noget. Både Gert og Henriette forventede, at jeg kom med en idé. Kasper, sidder du og sover? Det var Judith. Vi havde matematik, men jeg havde ikke hørt noget af det, hun havde gennemgået. Ne-ej, sagde jeg. Hun så på mig. Så tag og prøv og følg med, ikke! Jeg prøvede, men det gik ikke. Jeg tænkte på det, Henriettes farmor havde fortalt om Svendsen. Han var streng. Og han kunne kun lide artige børn. Gertrud havde vist ikke ligefrem været hans yndlingselev. Måske havde hun gjort noget, han var blevet vred over taget dukken med i skole for eksempel! Og så havde han taget den. Men hvad nu hvis hun gav ham en undskyldning? Mon han så ville give hende dukken tilbage? Jeg slog op bag i mit kladdehæfte og begyndte at skrive: Kære Hr. Svendsen Jeg vil gerne sige undskyld. Det var forkert af mig at tage Dukken med i Skole. Jeg lover ikke at gøre det igen. Jeg så på det, jeg havde skrevet. Jeg havde husket at skrive navneord med stort, som man gjorde dengang. Alligevel så det forkert ud. Jeg sammenlignede med det, Gertrud havde skrevet i går. Det var skriften, der var forkert. Selv om jeg også havde skrevet skråskrift, lignede den ikke Gertruds. Vi var nødt til at få hende selv til at skrive, hvis Svendsen skulle godtage det. De andre syntes, det var en god idé. Det måtte kunne lade sig gøre på den måde. Vi aftalte at blive efter skole. Så kunne vi nok få Gertrud til at skrive ligesom i går. Svendsen var vi mere usikre på. Ville han komme igen og låse døren? FORUDSIGE SLUTNING 45

46 22 Mime 1. Læs teksten. EFTER I HAR LÆST 2. Skriv hver især et resumé af handlingen. Det skal bruges senere. 3. Vis handlingen som et mimespil. En læser teksten op eller fortæller, hvad der sker, mens de andre mimer. Når man mimer, må man ikke sige noget. Man viser med sin krop og sit ansigt, hvad personerne tænker og føler. Mindst én af jer må have flere roller. I kan også bytte roller undervejs. Vis jeres mimespil for en af de andre grupper. 46 TOLKNING

47 Kaspers plan Klokken halv tre var skolen tom. Det vil sige Henriette, Gert og jeg var her stadig. Henriettes far havde lige været for at hente hendes mobil. Men så er det også sidste gang, sagde han, idet han rakte Henriette telefonen. Han skyndte sig at gå igen, for han skulle på arbejde. Jeg sad ved bordet i hjørnet med papir og blyant parat. Henriette sad ved et andet bord med mit kladdehæfte. Hun skulle diktere for Gertrud, hvad hun skulle skrive. Ude på gangen holdt Gert øje med Svendsen, som vi håbede ville dukke op. Når han kom, var det planen at stikke brevet ud under døren. Gert ville sende en sms, så vi vidste, hvornår tiden var inde. Når Svendsen havde læst brevet, skulle han helst få øje på dukken, som Gert havde sat på bænken lige over for klassen. Jeg så på mit ur. Der var gået ti minutter, og der var ikke sket noget endnu. Jeg havde blyanten i hånden, der føltes helt normal. Jeg prøvede at gøre den tung, men intet skete. Jeg så over på Henriette, der trak på skulderen. Måske skulle jeg begynde at skrive lidt for at sætte Gertrud i gang? Jeg styrede blyanten en halv centimeter over papiret, som om jeg skrev. Det hjalp heller ikke. Så lukkede jeg øjnene og syntes, jeg kunne ane en svag snurren i hånden. Jeg sad sådan lidt, og med ét mærkede jeg min hånd bevæge sig. Men den var ikke tung som i går. Jeg åbnede øjnene for at følge den. Det ville sikkert også være nemmere for Gertrud, når jeg hjalp lidt med at styre. Og jeg vidste jo, hvad der skulle skrives. Men netop som jeg åbnede øjnene, stod hånden stille. Det var umuligt at flytte den. På papiret stod der: Kære Hr. Sve Jeg skyndte mig at lukke øjnene igen og sad sådan, mens Gertrud skrev resten af brevet. Langsomt gled min hånd hen over papiret og bevægede blyanten. I baggrunden hørte jeg Henriettes stemme diktere. MIME 47