Social- og Sundhedsudvalgets fordeling på budgetområder ses af nedenstående oversigt. Tillægsbevillinger. budget 2010

Transkript

1 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Udvalgets hovedopgaver På overordnet niveau dækker Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde behandling, forebyggelse, rådgivning, servicering og udbetaling af førtidspension, personlige tillæg og helbredstillæg samt boligstøtte til kommunens borgere. Social- og Sundhedsudvalgets ansvarsområde omfatter desuden organisering og administration af opgaver med 100 % statsrefusion, fx folkepension og førtidspension bevilget før 1. januar 1992 samt en række øvrige ydelser, som i udviser udgifter for 925,5 mio. kr. Idet området har finansiel betydning, og er 100 % finansieret af staten, hører området til område 9.02 Finansforskydning og finansiering under Økonomi- og Planudvalget. Regnskabet på Social- og Sundhedsudvalgets område udviser i udgifter på 972,1 mio. kr. og indtægter på 246,3 mio. kr. - altså kommunale nettoudgifter på 725,7 mio. kr. Dette er 11,7 mio. kr. mindre end oprindeligt lagt. På opgaver omfattet af aftalen om servicevækstrammen er der et mindreforbrug på 11,4 mio. kr. Der er i årets løb givet tillægsbevillinger til udvalgets område, som har resulteret i et korrigeret. I forhold til det korrigerede er der et mindreforbrug på udvalgets område på 9,6 mio. kr. Der overføres i alt 4,2 mio. kr. til 2011 efter Greve Kommunes overførselsregler Social- og Sundhedsudvalgets fordeling på områder ses af nedenstående oversigt. Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab Afvigelser Korrigeret Afvigelser overført til 2011 Budgetområde Budgetområde Budgetområde Budgetområde Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Budgetområde 5.01 Retsbestemte sikringsydelser udviser et merforbrug på 0,7 mio. kr. og der er ingen overførsler til Budgetområde 5.02 Voksne og handicap giver et samlet merforbrug på 3,3 mio. kr. og der overføres et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. til 2011 efter Greve Kommunes regler om overførsel. Budgetområde 5.03 Hjemmepleje udviser et mindreforbrug på 14,1 mio. kr. Heraf overføres et mindreforbrug på 1,8 mio. kr. til 2011 efter Greve Kommunes overførselsregler. Budgetområde 5.04 Sundhed giver et merforbrug i på 0,5 mio. kr., og der overføres et mindreforbrug på 1,3 mio. kr. til 2011 efter Greve Kommunes regler om overførsel. Nettoforbruget fordelt på Social- og Sundhedsudvalgets områder ses af nedenstående figur.

2 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning Nettoforbrug pr. område i i alt -725,7 mio. kr Hjemmepleje -252,6 mio. kr. -35% 5.04 Sundhed -115,5 mio. kr. -16% 5.01 Retsbestemte ydelser -177,7 mio. kr. -24% 5.02 Voksne og Handicap -180,0-25% på udgifter indenfor servicerammen Fordelingen af udgifterne på udvalgets område på henholdsvis serviceudgifter og udgifter udenfor servicerammen fremgår nedenfor. Uden for servicerammen -176,0 mio. kr. -24% Nettoforbrug i -725,7 mio. kr. Inden for servicerammen -549,7 mio. kr. -76%

3 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning På Social- og Sundhedsudvalgets område indgår indtægter og udgifter på følgende opgaver i aftalerne om servicevækstrammer for de kommunale udgifter: Midlertidig boligplacering af flygtninge Særlige sygesikringsydelser Frivilligt socialt arbejde Behandlingstilbud til alkohol- og stofmisbrugere Botilbud og aktiviteter for voksne handicappede Kontaktperson og ledsagerordning Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning, befordring, pasning af døende mv. Hospice Driftssikring af boligbyggeri Pleje og omsorg mv. for ældre og handicappede Sundhed Fællesudgifter og administration For opgaver inden for servicerammen på udvalgets område viser regnskabet for et mindreforbrug på 11,4 mio. kr. i forhold til det oprindelige. Udgifter uden for servicerammen Staten har undtaget udgifter til overførsler og forsørgelse, når der beregnes servicevækstramme. Der har i været nettoudgifter på i alt 176,0 mio. kr. uden for servicerammen på udvalgets område. Overførsler og forsørgelsesudgifter er karakteriseret ved at være retsbestemte ydelser. Hovedparten af udgifterne løser den forsørgelsesmæssige side, mens enkelte af udgiftstyperne er de redskaber, der anvendes til at kunne opfylde reglerne for udbetaling af forsørgelse. Udgifterne kan opdeles under hovedoverskrifterne: Kontanthjælp og aktivering Personlige tillæg Førtidspension Boligstøtte Kommunerne modtager under ét kompensation for flere eller færre udgifter ved regulering over bloktilskuddet. Hertil kommer en særlig garanti for visse af forsørgelsesudgifterne. Samlet er princippet dog, at kompensationer gives for virkninger, der påvirker kommunerne under ét. Udvalgets opfølgning på strategiske udviklingsmuligheder i Budget Direktionens strategiplan har til hensigt at udmønte udvalgenes fokusområder. I det følgende gives en sammenfatning og perspektivering af hovedresultaterne i indenfor Socialog Sundhedsudvalgets område. I de projekter, der ligger i strategiplanen, indenfor Social- og Sundhedsudvalgets område har der været fokus på etableringen af Karlslunde Plejecenter, Sundhedsaftalen med regionen og forbedring af det tværgående samarbejde i de komplekse borgersager. I har der været arbejdet med at få gang i opførelsen af Karlslunde Plejecenter, så det står klar til brug i foråret Udover selve processen med at finde et vinderprojekt og få skrevet kontrakt om opførelsen, er der arbejdet med at skabe overblik over de velfærdsteknologiske muligheder. Et arbejde der kommer til at sprede sig til resten af pleje- og sundhedsområdet i løbet af de kommende år. Etableringen

4 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Udvalgsberetning af det nye plejecenter har været med til at muliggøre en omlægning af nogle af de eksisterende plejeboliger til rehabiliteringspladser og akutstuer, samt at begynde overvejelser om den fremtidige plejeboligkapacitet. Arbejdet med at få formuleret og godkendt Sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland har stået på det meste af året. Det har været en god proces, der udover aftalen har udmøntet sig i et politisk ønske om at undersøge mulighederne for et øget samarbejde i de nære kommuner, København Syd og KKR. På det sociale område, har der været arbejdet med at få tilrettelagt nogle nye arbejdsgange og metoder til at styrke samarbejdet på tværs af centre og fagområder i de komplekse borgersager. I har der blandt andet været fokus på at evaluere disse tiltag. De foreløbige resultater viser, at borgerne føler sig godt hjulpet af de nye arbejdsgange og metoder.

5 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.01 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.01 Retsbestemte sikringsydelser Budgetområdet Retsbestemte sikringsydelser omfatter udgifter til efterlevelseshjælp, enkeltudgifter til fx flytning, medicin og samværsudgifter. Desuden dækker området førtidspension samt personlige tillæg og helbredstillæg. Hertil kommer boligstøtte, som omfatter boligydelse til pensionister og boligsikring til ikke-pensionister. Dog er dette ændret fra 1. januar 2003 således at førtidspensionister, der får tilkendt pension efter denne dato, modtager boligsikring i stedet for som tidligere boligydelse. Økonomi - så meget koster område 5.01 Retsbestemte sikringsydelser Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab Afvigelser Korrigeret Afvigelser overført til 2011 Udgifter Indtægter Netto = udgifter + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Budget Det oprindelige for var på 178,0 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til forventede netto mindreudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på boligsikring på 0,5 mio. kr. Mindreforbrug på kontante ydelser på 0,3 mio. kr. Mindreforbrug på personlige tillæg på 0,1 mio. kr. Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Budget Regnskabet viser et forbrug på 177,7 mio. kr. mod et korrigeret på 177,0 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på området på 0,7 mio. kr. eller 0,4 %. Nettomerforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret er følgende: Merforbrug på 3,0 mio. kr. på førtidspensioner og personlige tillæg Mindreforbrug på 2,0 mio. kr. på kontante ydelser Mindreforbrug på en række øvrige konto på i alt 0,3 mio. kr. Førtidspensioner Merforbruget på 3,0 mio. på førtidspensioner og personlige tillæg skyldes primært et merforbrug på førtidspension med 35 % refusion efter regler gældende før 1. januar Merforbruget skyldes mellem-

6 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.01 kommunale betalinger, hvor Greve Kommune i 6 år er forpligtet til at betale pension til førtidspensionister, der fraflytter kommunen. Kontante ydelser Mindreforbruget på 2,0 mio. skyldes primært et mindreforbrug på boligsikring. Der kan være flere årsager til mindreforbruget, blandt andet en øget indsats i kommunen mod uberettiget brug af offentlige ydelser. Budgetoverførsler fra til 2011 Der er ingen overførsler fra til 2011 på området. Særlige regnskabsoplysninger på området Opgørelse over modtagere af sociale ydelser Folkepension År Antal modtagere af folkepension Kommunen modtager 100 % refusion på udgifter til folkepension. Fra 1. juli 2004 er der udbetalt folkepension til personer, der er fyldt 65 år. Tidligere skulle man være fyldt 67 år. Antallet af folkepensionister er steget med 71 % fra 2004 til. Førtidspension År Antal modtagere af førtidspension For at få tilkendt førtidspension, er det en betingelse, at arbejdsevnen er varigt nedsat, og at nedsættelsen er af et sådant omfang at pågældende, uanset mulighederne for støtte efter den sociale eller anden lovgivning, herunder beskæftigelse i fleksjob, ikke vil være i stand til at blive selvforsørgende ved indtægtsgivende arbejde. For udgifter til førtidspensioner, der er tilkendt efter 1. januar 1999, modtager kommunen 35 % refusion. For udgifter til førtidspensioner, der er tilkendt efter 1. januar 1992 og inden 1. januar 1999, modtager kommunen 50 % refusion. For udgifter til førtidspensioner, der er tilkendt inden 1. januar 1992, modtager kommunen 100 % refusion. Antallet af førtidspensionister er opgjort pr. 31. december til. Antallet er faldet med 1,4 % fra 2004 til. Antallet har dog været svagt stigende fra 2007 til. Boligydelse År Antal modtagere af boligydelse Boligydelse gives til folkepensionister. Frem til 1. januar 2003 blev boligydelse udbetalt til folkepensionister og førtidspensionister, som bor i lejebolig, ejerbolig eller andelsbolig. Fra 1. januar 2003 trådte en lovændring i kraft, der betyder, at førtidspensionister, der har fået tilkendt førtidspension efter denne dato, skal have udbetalt boligsikring i stedet for boligydelse.

7 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.01 Boligsikring År Antal modtagere af boligsikring Frem til 1. januar 2003 udbetaltes boligsikring til personer, der ikke er pensionister, og som bor i lejebolig. Herefter blev persongruppen udvidet til også at omfatte førtidspensionister, der får tilkendt førtidspension efter denne dato. I er der 262 boligsikringsmodtagere, der er førtidspensionister, mod 232 i 2009.

8 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.02 Voksne og handicap Området omfatter i hovedtræk udgifter til længerevarende og midlertidige botilbud, forebyggende indsats for handicappede (afløsning, aflastning og hjælp mv. til borgere med betydeligt nedsat funktionsevne), specialpædagogisk bistand og specialundervisning til voksne, borgerstyret personlig assistance, beskyttet beskæftigelse, aktivitets- og samværstilbud, hjælpemidler, kontaktperson- og ledsageordning samt misbrugsbehandling. Udover at benytte andre kommuners, regioners og private tilbud, har Greve Kommune selv to tilbud: Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) tilbyder vejledning, støtte og aktiviteter til psykisk syge, psykisk udviklingshæmmede og sent udviklede unge. Til PPV er knyttet 1 botræningstilbud, 4 boligfællesskaber, 16 individuelle boliger og 2 aktivitetshuse. Greve Rusmiddelcenter tilbyder afklaring og visitation til behandling for borgere med alkohol- og stofmisbrugsproblemer. Desuden laver Rusmiddelcentret opsøgende arbejde og generel forebyggelse i forhold til de mest udsatte borgere. Økonomi - så meget koster område 5.02 Voksne og handicap Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab Afvigelser Korrigeret Afvigelser overført til 2011 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Budget Det oprindelige for var på 183,7 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til netto mindreforbrug på i alt 2,6 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til forventede netto mindreudgifter som følge af dels reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på tilskud til ansættelse af hjælper på 1,1 mio. kr. Mindreforbrug på hjælpemidler på 0,9 mio. kr. Mindreforbrug på varige og midlertidige botilbud på 1,8 mio. kr. Mindreforbrug på særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse på 0,9 mio. kr. Mindreforbrug på forsorgshjem, krisecentre og husly på 1,3 mio. kr. Mindreforbrug på alkoholbehandling på 0,4 mio. kr. Mindreforbrug på 0,2 mio. kr. fordelt på øvrige konti Merforbrug på huslejegaranti/lejetab i Askerød og Freyas Kvarter på 2,1 mio. kr. Merforbrug på hjælp til borgere efter servicelovens 85 på 1,6 mio. kr. Merforbrug på aktivitets- og samværstilbud på 0,3 mio. kr.

9 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Budget Regnskabet viser et forbrug på 180,0 mio. kr. mod et korrigeret på 176,7 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på området på 3,3 mio. kr. eller 1,9 %. Nettomerforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret er følgende: Merforbrug på 0,6 mio. kr. til specialundervisning og specialpædagogisk bistand for voksne Merforbrug på 1,8 mio. kr. til afløsning, aflastning og hjælp mv. efter servicelovens 85 Merforbrug på 0,4 mio. kr. til forsorgshjem og krisecentre Mindreforbrug på 0,6 mio. kr. til alkoholbehandling og behandling af stofmisbrugere Mindreforbrug på 3,0 mio. kr. til længerevarende botilbud Merforbrug på 2,8 mio. kr. til midlertidige botilbud Merforbrug på 1,4 mio. kr. til aktivitets- og samværstilbud Merforbrug på 0,6 mio. kr. på hjælpemidler Merforbrug på plejevederlag og hjælp til døende på 0,7 mio. kr. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand for voksne I tet er afsat midler til objektiv finansiering af landsdækkende specialtilbud, til abonnementsordning med CSU Roskilde og til diverse kompenserende specialundervisning i regi af oplysningsforbund (handicapsvømning, handicapridning mv.). Derimod har der ikke været afsat til individuelle bevillinger af specialundervisning/specialpædagogisk bistand. Det har imidlertid i et enkelt tilfælde været nødvendigt at bevilge et individuelt specialundervisningsforløb, og næsten hele merforbruget på 0,6 mio. kr. kan tilskrives denne ene borgersag. Afløsning, aflastning og hjælp mv. efter servicelovens 85 Merforbruget på 1,8 mio. kr. skyldes hovedsageligt færre indtægter fra andre kommuner. En principafgørelse i Ankestyrelsen om mellemkommunal refusion har medført, at der som udgangspunkt kun kan opkræves mellemkommunal refusion, hvis borgeren modtager hjælp i mindst 15 timer om ugen. Afgørelsen har for Greve Kommune betydet, at vi ikke længere kan opkræve refusion fra andre kommuner for en del af de borgere, der er flyttet fra en anden kommune hertil i egen bolig (primært i Freyas Kvarter), og som får hjælp i mindre end 15 timer om ugen. Forsorgshjem og krisecentre Ved Budgetopfølgning 2/ havde der været få udgifter til ophold på forsorgshjem og krisecentre, især var forbruget til krisecentre relativt lavt i forhold til tet. Ved opfølgningen blev tet derfor reduceret med 1,2 mio. kr. I løbet af efteråret kom der imidlertid en pludselig stigning i antallet af kvinder på krisecenter, og derfor kunne reduktionen ikke realiseres i fuldt omfang. Alkoholbehandling og behandling af stofmisbrugere Af mindreforbruget på 0,6 mio. kr. overføres ca. halvdelen (0,3 mio. kr.) til Det resterende mindreforbrug på 0,3 mio. kr. falder primært på stofmisbrugsområdet vedrørende dag- og døgnbehandling hos private leverandører. Længerevarende botilbud Mindreforbruget på 3,0 mio. kr. har 2 hovedårsager: For det første var en del regninger fra kommunale og regionale botilbud for december måned ikke modtaget, så de kunne indgå i regnskabet for. For de længerevarende botilbud drejer det sig om regninger for i alt 1,7 mio. kr., der skubbes til Til sammenligning var den tilsvarende forskydning fra på mindre end 0,1 mio. kr. For det andet har der været en merindtægt på 1,0 mio. kr. i statsrefusion vedrørende særligt dyre enkeltsager.

10 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 Midlertidige botilbud Ved opfølgningerne 1/ og 2/ blev det med udgangspunkt i konkret visiterede borgere og de konkret kendte udgifter vurderet, at der var basis for at reducere tet med i alt 1,9 mio. kr. Derudover blev tet reduceret med yderligere 0,7 mio. kr. som led i Byrådets vedtagelse af effektiviseringer i foråret. Budgettet er således reduceret med i alt 2,6 mio. kr. Det må konstateres, at de anlagte skøn og forventninger til forbruget - senest ved BO 2/ pr. 31. juli - var for optimistiske, når man ser på det faktiske udgiftsforløb efter sommerferien. Regnskabet er således endt meget tæt på det oprindelige. Udgifterne til midlertidige botilbud er svære at tere præcis, da opholdet netop er midlertidigt, og da udgifterne for de konkrete borgere varierer meget afhængig af botilbudstype og graden af borgerens funktionsnedsættelse. Aktivitets- og samværstilbud Merforbruget på 1,4 mio. kr. skyldes helt overvejende en mindreindtægt fra andre kommuner på 1,1 mio. kr. Mindreindtægten skyldes dels førnævnte principafgørelse i Ankestyrelsen om bortfald af mellemkommunal refusion, hvis omfanget af borgerens hjælp er mindre end 15 timer om ugen. Men det skyldes især, at der som en del af det vedtagne blev indarbejdet en forudsætning om en ekstra indtægt på 1,1 mio. kr. ved at sælge pladser i PPV s aktivitetstilbud til nabokommuner - primært Solrød Kommune, der uformelt havde udvist en vis interesse. Dette pladssalg har ikke været muligt at realisere. Dels fordi færdiggørelsen af Aktivhuset Freya har været så forsinket og først er taget i brug januar 2011, dels især - fordi interessen fra nabokommunerne er kølnet i takt med den tiltagende fokus i de fleste kommuner på at etablere egne tilbud. Hjælpemidler Merforbruget på hjælpemidler skyldes øgede udgifter til høreapparater grundet en øget opmærksomhed i offentligheden på behovet for høreapparater og finansieringsmulighederne på området. Herudover har der været et merforbrug på inkontinens- og stomihjælpemidler. Plejevederlag og hjælp til døende Kommunen skal efter serviceloven yde vederlag og hjælp til plejeartikler til døende, der passes i eget hjem. Merforbruget dækker over en stigning i plejevederlag på 54 %, mens hjælp til sygeplejeartikler er steget med 121 % fra 2009 til, hvilket giver et merforbrug på 0,7 mio. kr. Budgetoverførsler fra til 2011 Der er på området overført i alt knap 1,2 mio. kr. fra til 2011 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet er fordelt med 0,7 mio. kr. til overførsler efter reglerne om Én pose penge samt 0,5 mio. kr. til formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) 718 I alt 718 Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Nyt boligfællesskab for unge autister i Freyas Kvarter 438 I alt = mindreforbrug/merindtægt i, -= merforbrug/mindreindtægt i.

11 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 på fokusområder og bemærkninger fra Budget Koordineringen i komplekse borgersager skal udvikles. I 2009 blev der beskrevet og etableret en tovholderfunktion i de borgersager, hvor kommunens rådgivning, sagsbehandling og øvrige indsats går på tværs af flere centre. I har der været fokus på at metoden bliver brugt og på at registrere de komplekse borgersager, der er omfattet af tovholderfunktionen. Fokus i 2011 vil være på at evaluere tovholderfunktionen. Sagsovergangen fra ung til voksen skal i fokus. I har fokus været på at drøfte arbejdsgangsbeskrivelser og procedurer for samarbejdet i De unges rum, som er navnet på det forum, hvor medarbejdere fra Børn & Familier og fra Job & Socialservice drøfter handleplaner mv. for de unge, der er på vej til at overgå fra unge- til voksenområdet. I 2011 vil fokus være på at få de nye procedurer beskrevet og formidlet til alle relevante medarbejdere og på den praktiske implementering. Lovgivningen om den skarpe fysiske adskillelse af Jobcentret fra myndigheds-/udbetalingsopgaver skal udfordres. Pr. 1. januar blev Job & Socialservice etableret som nyt center ved en sammenlægning af de 2 tidligere centre Jobcentret og Socialcentret. Ved sammenlægningen blev der gennemført en del interne fysiske flytninger på rådhuset, sådan at medarbejdere fra det tidligere Jobcenter fysisk er placeret på samme gangafsnit som medarbejdere fra det tidligere Socialcenter. En del af det tidligere Jobcenter er fortsat placeret i lejede lokaler på Centerholmen, men i forbindelse med den store lokalerokade i 2011 er dette lejemål opsagt, og medarbejderne flytter inden sommerferien 2011 til rådhuset. Herefter er hele Job & Socialservice samlet på rådhuset med placering i stueetagen og på 1. sal. Muligheden for at udvide viften af tilbud i Greve Rusmiddelcenter skal undersøges og vurderes. I har Greve Rusmiddelcenter (GRC) forsøgsvis arbejdet med screening af borgere for personlighedsforstyrrelser, angst, ADHD og depression - med henblik på at kvalificere visitationsgrundlaget endnu mere. Screeningen er udført af en psykolog i løntilskud og har været en succes, da screening øger muligheden for at finde det rigtige behandlingstilbud til den enkelte borger. GRC vil i 2011 søge politisk tilslutning til at omprioritere midler på rusmiddelområdet, sådan at screeningen kan fortsætte.

12 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.02 Muligheden for at udvide viften af tilbud i Pædagogisk Psykiatrisk Vejledningscenter (PPV) skal undersøges og vurderes. Som en del af et samlet effektiviseringskatalog for besluttede SSU at etablere udvidet bostøtte i PPV til sindslidende borgere med behov for mere hjælp end det ordinære serviceniveau giver mulighed for herunder borgere, hvor alternativet risikerer at være en placering i et udenbys botilbud. Tilbuddet er et led i den overordnede strategi om Flere lokale tilbud mest kvalitet for pengene. Derudover har PPV efter en byrådsbeslutning i august etableret et nyt boligfællesskab i Freyas Kvarter for ældre borgere med kognitive begrænsninger. Der skal arbejdes med muligheden for, at borgere, der traditionelt set har været forskellige målgrupper, kan bo sammen i et særligt botilbud, så behovet for enkeltmands-botilbud reduceres. Muligheden for at etablere et fælleskommunalt samarbejde om et særligt botilbud har været drøftet i København Syd samarbejdet. Konklusionen blev dog, at det ikke er et område, som de 4 kommuner prioriterer at arbejde videre med i fællesskab. Budgetbemærkning Byrådet ønsker, at Direktionen igangsætter initiativer til ændring af den nuværende finansieringsmodel for CSU (Center for Specialundervisning), så betaling i fremtiden sker efter faktisk forbrug frem for et fast abonnement. Finansieringsmodellen er en del af rammeaftalen mellem Region Sjælland og kommunerne i Regionen. Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra CSU Roskilde og brugerkommunerne. Arbejdsgruppen skal belyse og analysere konsekvenserne ved at gå fra abonnementsmodel til takstfinansiering. Resultatet af arbejdsgruppens analyser forelægges SSU inden sommerferien Der er ikke på nuværende tidspunkt enighed om en ændret finansieringsmodel. Budgetbemærkning Byrådet ønsker, at det undersøges om særlige botilbud til voksne kan etableres i eksempelvis Freyas Kvarter, hvor der i øjeblikket er ledige boliger i bofællesskaberne. I slutningen af er etableret et boligfællesskab med 5 boliger i Freyas Kvarter for ældre borgere med kognitive begrænsninger. Derudover har Byrådet besluttet at ændre målgruppen for boligfællesskabet Freyas Kvarter 2, hvor der har været mange ledige boliger. Målgruppen ændres fra borgere med en sindslidelse til yngre borgere med autisme spektrum forstyrrelser. Boligfællesskabet etableres i løbet af sommeren 2011.

13 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.03 Hjemmepleje Budgetområdet Hjemmepleje omfatter udgifter til hjemmeplejen såvel på de kommunale plejecentre som i borgernes hjem uden for plejecentrene. Opgaverne omfatter blandt andet personlig pleje og praktisk bistand, forebyggelse, aktivering, dagcentertilbud og madudbringning. Administrationen på rådhuset står for bestillerfunktionen i forhold til såvel økonomi, ledelse, udvikling og visitation af ydelser i overensstemmelse med det besluttede serviceniveau. Den kommunale udførerfunktion er organiseret i tre områder, der driver de fire plejecentre samt den visiterede hjælp til borgere i området. For modtagere af praktisk bistand og lettere personlig pleje har der siden 1998 været frit valg mellem den kommunale leverandør og en privat leverandør. Med indførelsen af regeringens ældrepakke blev der i 2003 åbnet for flere private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje uden for plejecentrene. Ved udgangen af kan borgere, der er visiteret til hjemmehjælp således vælge mellem den kommunale hjemmehjælp eller syv forskellige private leverandører. Borgere visiteret til tøjvask har frit valg mellem to private firmaer. Økonomi - så meget koster område 5.03 Hjemmepleje Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab Afvigelser Korrigeret Afvigelser overført til 2011 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr. Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Budget Det oprindelige for var på 265,4 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til netto merforbrug på 0,6 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten, og dels til konkrete formål. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på vikarer i hjemmeplejen på 0,5 mio. kr. Merforbrug på kvalitetsløft i ældreplejen på 2,1 mio. kr. Mindreforbrug på hjemmepleje på 1,0 mio. kr. Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Budget Regnskabet viser et forbrug på 252,6 mio. kr. mod et korrigeret på 266,7 mio. kr. Det svarer til et mindreforbrug på området på 14,1 mio. kr. eller 5,3 %. Nettomindreforbruget er sammensat af såvel

14 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret er følgende: Mindreforbrug på plejeområderne på 7,7 mio. kr. Mindreforbrug på mellemkommunale betalinger på 1,5 mio. kr. Mindreforbrug på forebyggende indsats på 1,0 mio. kr. Mindreforbrug sygepleje på 1,0 mio. kr. Hertil kommer netto mindreforbrug fordelt på øvrige konti på i alt 2,9 mio. kr. Plejeområderne Mindreforbruget på plejeområderne udgør i alt 7,7 mio. kr. Heraf overføres 1,8 mio. kr. efter reglerne om Én pose penge. Mindreforbruget er en direkte udløber af udgiftsstop i forbindelse med styringen i. Således er der i blevet sparet på alle udgifter, der ikke er direkte forbundet med levering af pleje. Mellemkommunale betalinger Der har i været en gunstig udvikling i antallet af borgere fra Greve, der modtager pleje i andre kommuner, samtidig med at salget af plejeydelser har været konstant i. Konsekvensen heraf er, at indtægterne er på samme niveau som i 2009, mens udgifterne er faldet med en samlet nettogevinst på 1,5 mio. kr. til følge. Forebyggende indsats Den primære årsag til mindreforbruget på 1,0 mio. kr. skyldes, at området har udskudt at anvende overførte midler på 0,9 mio. kr. Der er altså ikke tale om en reduceret indsats på forebyggelsesområdet. Sygepleje Mindreforbruget på sygeplejeområdet på 1,0 mio. kr. kan tilskrives en reduktion af vikarudgifter, samt generel tilbageholdenhed i forbindelse med styringen i. Mindreforbrug øvrige konti Hertil kommer netto mindreforbrug på en række øvrige konti, herunder til ansættelse af egen hjælper, brugerstyret personlig assistance (BPA 95) og merindtægt fra elevrefusion. Budgetoverførsler fra til 2011 Der er på området overført i alt 1,8 mio. kr. fra til 2011 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet består af overførsler efter reglerne om Én pose penge, som Byrådet har godkendt. Én pose penge overførsler: Beløb i kr. Plejeområderne Én pose penge I alt = mindreforbrug/merindtægt i, -= merforbrug/mindreindtægt i. på fokusområder og bemærkninger fra Budget Der skal arbejdes på at etablere akutstuer i Greve Kommune for at afværge hospitalsindlæggelse og/eller reducere liggetiden på regionens sygehuse.

15 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 Arbejdet med at etablere akutstuer på Hedebo Plejecenter har pågået i og 8 nye akutpladser tages i brug den 15. marts De resterende 27 midlertidige pladser fordelt på 18 boliger får over en periode ny status som rehabiliteringspladser, som også vil have en afsmittende effekt på dette fokusområde. Der arbejdes i øjeblikket på at etablere et sikkert evalueringssystem, der kan dokumentere effekten af akutstuerne. Borgerne har med ny lovgivning krav på en fast kontaktperson, både i myndighedsdelen og det udførende led og derudover åbnes der op for at flere borgere kan være arbejdsgiver for egne hjælpere eller uddelegere ansvaret til andre aktører end kommunen. Visitationen arbejder personnummeropdelt, således at alle borgere har deres faste visitator. Hjemmeplejen har længe arbejdet med faste kontaktpersoner. Flere af kommunens borgere overgår i øjeblikket til en BPA-ordning (Brugerstyret personlig assistance) under 95. I den forbindelse er der udarbejdet en vejledende håndbog. Via håndbogen kan borgerne orientere sig om gældende regler på områder i forhold til blandt andet arbejdsgiveransvaret. Endvidere beskriver håndbogen ordningens økonomiske aspekter. Håndbogen tages i brug primo 2011 og vil fremover fungere som et opslagsværk for borgere, der søger BPA og til de medarbejdere, der skal administrerer ordningen. Håndbogen forelægges Socialog Sundhedsudvalget i foråret For at afhjælpe presset på serviceudgifterne i fremtiden vil der være behov for at iværksætte projekter til at mindske tilgangen til hjemmeplejens ydelser og samtidig udskyde tidspunktet for behov for disse. Visitationen har udarbejdet forbedrede redskaber til at vurdere borgerens funktionsniveau, dette har medført en stramning i tildeling af ydelser. Der har for visitatorerne været undervisning i Fælles sprog ll som betyder, at der er større fokus på, om det er et udviklende, udredende eller fastholdende mål, ydelsen tildeles efter. Kommunens midlertidige boliger skifter fra 1. marts 2011 navn til rehabiliteringspladser. Det vil sige at medarbejderne skal uddannes til at ændre deres tilgang til borgerne i forhold til de kerneydelser, vi leverer, så borgerne i videst muligt omfang støttes til at yde egenomsorg og udføre deres praktiske opgaver med udgangspunkt i den enkelte borgers ressourcer. Det forventes at medføre, at tidspunktet for borgernes behov for hjemmehjælp vil blive udskudt for en del borgere. Desuden arbejdes der på plejecentrene i 2011 med at optimere samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer, så vi kan få andre aktører på banen, som kan medvirke til at øge livskvaliteten for borgere, der har brug for hjælp. Endelig er projektet om kvalitetssikring i myndighedsdelen afsluttet. Her er der særligt fokuseret på at skærpe visitationens indsats. Der har været arbejdet med en ændret visitationspraksis, der kan være skarpere i tildelingen af ydelser. Social- og Sundhedsudvalget orienteres på møde den 7. marts I 2011 starter projektet med at indføre Fredericiamodellen i Greve Kommune. Projektet kommer i Greve til at hedde I gang igen. Modellen sigter på gennem hverdagstræning og øgede genoptræningsindsatser at gøre borgerne i stand til at klare sig på egen hånd i længere tid. Fokus på visitatorernes arbejde og udvikling af værktøjer til test af borgernes funktionsniveau.

16 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 Igennem har visitationen arbejdet med en fælles forståelse af Fælles sprog ll og dermed ensartet visitationen til borgerne og nedbragt sagsbehandlingstiden. Dette er en løbende proces, der også vil være fokus på i Fokus i har desuden været, at gennemgå arbejdsgange og få udarbejdet et godt afgørelsesbrev. Der skal indføres nye arbejdsredskaber og metoder til at forebygge tidlig nedslidning af medarbejdere. Hjemmeplejen har i årene 2009 og indført arbejdsmiljørigtig rengøring og har indkøbt flere eldrevne cykler til hjemmehjælpere med nedslidte knæ o.a. Indsatsen fortsætter og opprioriteres i 2011 gennem indkøb af ny teknologi i hjemmeplejen, der blandt andet kan være med til at spare medarbejdere for forkerte løft og monotont arbejde. Der tænkes blandt andet indkøbt robotstøvsugere og særlige lifte, der kan understøtte medarbejdernes arbejde. Greve Kommune vil i have et fokus på forebyggelse af magtanvendelse i hjemmeplejen. Der er i uddannet flere nøglepersoner indenfor demensområdet, som kan vejlede og supervisere kolleger både på plejebolig- og hjemmeplejeområdet. Der skal fokuseres på faglig udvikling og uddannelse af både ledere og medarbejdere. I hjemmeplejen er flere ledere i gang med diplomlederuddannelsen og merkonomuddannelsen. Der har været fokus på Lean på et lederseminar samt diverse faglige temadage, kursusdage og undervisning for medarbejderne. Sygeplejerskerne er en vigtig faglig ressource og Greve Kommune vil gerne medvirke til uddannelse af nye sygeplejersker. Der skal derfor fokus på at uddanne flere kliniske vejledere i forhold til det kommende udvidede elevoptag. Som følge af samarbejdsaftalen mellem Greve Kommune og University College Sjælland for perioden , har 1 sygeplejerske gennemgået uddannelsen som klinisk vejleder i. Nogle af de nyansatte centersygeplejersker, samt 1 sygeplejerske i sygeplejerskegruppen, ventes at påbegynde uddannelsen som klinisk vejleder i Herved øges gruppen af kompetente og fagligt kvalificerede kliniske vejledere yderligere, til varetagelse af den kliniske undervisning af 24 sygeplejestuderende årligt i Greve Kommune. Der skal fokus på indførsel af seniorordninger og andre tiltag til fastholdelse på arbejdsmarkedet af kommunens medarbejdere.

17 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 Center for Sundhed & Pleje har i haft 26 personer ansat i løntilskudsordninger. I er 5 personer i Center for Sundhed & Pleje gået på individuel seniorordning. Tilrettelæggelsen af den offentlige leverandørs virksomhed skal være så effektiv som muligt, derfor fokuseres på at anvende størst mulig tid direkte i borgernes eget hjem. Der arbejdes kontinuerligt med arbejdsgange og ressourceudnyttelse med det formål, at forbedre og effektivisere hjemmeplejen. I har der været særlig fokus på den interne vikarudnyttelse og på at optimere brugen af omsorgssystemets planlægningsmodul. Samlet set har indsatsen medført, at andelen af tid anvendt direkte i borgernes hjem er steget med 2 % fra 2009 til. Fokus på tilrettelæggelse og udførelse af forebyggende hjemmebesøg, herunder inddrage relevante faglige fokusområder, som kan understøtte den sundhedsfremmende og forebyggende tilgang. Greve Kommune har i uddannet 10 sundhedsformidlere med anden etnisk baggrund end dansk, der skal være med til at løfte den forebyggende indsats. De kan formidle viden om sundhed og forebyggelse på dansk, men også på deres modersmål hvorved den forebyggende indsats forventes at nå ud til en langt større og også vigtig målgruppe. Samarbejdet mellem udfører (både private og offentlige) og myndighed skal udvikles, så der fokuseres på gensidig forpligtelse til at målrette hjemmeplejens ydelser til de svageste borgere. Der er i udarbejdet nye kontrakter på fritvalgsområdet til personlig pleje og praktisk hjælp. Kontrakterne indeholder elementer, der har til hensigt, at forbedre kontakten mellem udfører og myndighed. Arbejdet med udbud af driften af Karlslunde Plejecenter er ligeledes påbegyndt. For hjemmepleje til borgere med særlige behov fx demens, dobbeltdiagnosticerede og specialiseret træning giver det god mening at udvikle samarbejder med nabokommuner. København Syd samarbejdet er under udvikling og det vil give god mening at lægge an til yderligere samarbejde. På hjerterehabiliteringsområdet har Greve udviklet en forløbsmodel som borgere fra andre kommuner kan deltage i mod betaling fra hjemkommunen. Derudover er der i blevet planlagt 4 specialpladser på Karlslunde Plejecenter til åbning i Budgetbemærkning Direktionen anmodes om inden udgangen af januar at fremlægge forslag, der kan sikre kapaciteten på plejeboligområdet og medvirke til at opfylde plejeboliggarantien på ældreområdet i Greve Kommune. Direktionen bedes medtænke tilbud i kommunen, som kan forebygge indlæggelser og reducere den aktivitetsbestemte kommunale medfinansiering af regionale sundhedsydelser, som forudsat i forslag

18 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.03 Det igangværende arbejde med etableringen af det 5. plejecenter i Karlslunde skal medvirke til at sikre, at Greve Kommune også fremover vil være i stand til opfylde plejeboliggarantien. Den forestående ibrugtagning af akutstuerne på Hedebo plejecenter skulle gerne medvirke til at reducere udgiften til den aktivitetsbestemte medfinansiering på sundhedsområdet og forebygge indlæggelser. Greve Kommune ønsker derudover at styrke sin rehabiliterende indsats ved at etablere et Center for hverdagsrehabilitering på det nuværende Hedebo. Budgetbemærkning Byrådet ønsker forslag til etablering af køkkenfaciliteter til Leve/Bo-miljø forelagt i første kvartal af. Der har i pågået et arbejde med at etablere køkkenfaciliteter i Leve/Bo-miljøer på kommunens plejecentre. Bestræbelserne har indtil videre medført, at Cypreshuset på Møllehøj Plejecenter, samt Dahliahuset og Bellisgangen på Hedebo har fået ombygget deres køkkener, så de opfylder fødevarestyrelsens krav til levebomiljøer. Derudover ombygges de 3 køkkener i A-huset på Nældebjerg Plejecenter. Ombygningerne er afsluttet primo 2011.

19 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.04 SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET Beskrivelse af område 5.04 Sundhed Fra 1. januar 2007 finansierer kommunerne 18 pct. af regioners udgifter til sundhedsområdet sygehuse og sygesikringsydelser. Dette sker dels gennem et generelt men fast grundbidrag pr. borger til finansiering af regionens generelle sundhedsopgaver (7 pct.), dels gennem en betaling pr. udført ydelse, den såkaldte aktivitetsbestemte medfinansiering (11 pct.). Den kommunale medfinansiering i form af grundbidraget finansieres af Økonomi- og Planudvalgets område 9.03 Skatter og generelle tilskud. Den aktivitetsbestemte medfinansiering er derimod finansieret over Social- og Sundhedsudvalgets område. Den aktivitetsbaserede medfinansiering er baseret på en takstbetaling, der udløses, hver gang en borger fra kommunen behandles i det regionale sundhedsvæsen. Betalingen er fastsat efter bestemte takster pr. ydelse. I ca. 3 ud af 4 tilfælde udløses den maksimale kommunale takst. Ydelserne omfatter primært sygehusindlæggelser og ambulante behandlinger, men også psykiatrisk behandling samt sygesikringsområdet er dækket herunder. Hovedparten af medfinansieringsudgifterne vedrører dog almindelige sygehusindlæggelser. Budgetområdet omfatter også udgifter til genoptræning, sundhedsfremme og forebyggelse. Kommunerne har ansvaret for træning både efter serviceloven og sundhedsloven. Træning efter serviceloven omfatter de opgaver, som kommunerne havde indtil 1. januar 2007, herunder vedligeholdelsestræning. Træning efter sundhedsloven omfatte de nye opgaver, som kommunerne har overtaget efter 1. januar 2007, herunder: medfinansiering på 70 % af genoptræning under indlæggelse på sygehus fuld kommunal finansiering af specialiseret genoptræning på sygehus efter sygehusudskrivning fuld kommunal finansiering af - og opgaveansvar for - almindelig genoptræning efter sygehusudskrivning Antallet af træningsforløb efter sundhedsloven udgør ca. fire gange så mange i forhold til de gamle kommunale opgaver. Det er sygehusene, der i forbindelse med udarbejdelse af genoptræningsplanen afgør, om der er behov for specialiseret genoptræning, der skal finde sted på sygehus. Sundhedsfremmeopgaverne omfatter primært forebyggende hjemmebesøg, som borgerne over 75 år har lovkrav på at få tilbudt en gang årligt. Desuden har Greve Kommune iværksat en række sundhedsfremmende og forebyggende initiativer primært med ekstern puljefinansiering. Projekterne er forankret i Center for Sundhed & Pleje, men er i vid udstrækning projekter, der går på tværs af flere områder, herunder også beskæftigelsesområdet. Økonomi - så meget koster område 5.04 Sundhed Oprindeligt Overførsler og omplaceringer Tillægsbevillinger Korrigeret Regnskab Afvigelser Korrigeret Afvigelser overført til 2011 Udgifter Indtægter Netto = udgifter, + = indtægter. Beløb i kr.

20 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.04 Afvigelsesbemærkninger Korrektioner i forhold til oprindeligt Budget Det oprindelige for var på 110,2 mio. kr. I løbet af året er der givet tillægsbevillinger til merforbrug på netto 0,5 mio. kr. Tillægsbevillingerne er givet til dækning af forventede merudgifter som følge af reviderede skøn over aktiviteten. De væsentligste tillægsbevillinger er givet til følgende formål: Mindreforbrug på aktivitetsbestemt medfinansiering på 2,0 mio. kr. ved opfølgning 1, skønnet på baggrund af efterregning af acontobeløb for 2009, samt aktivitetsniveauet i 1. kvartal Merforbrug på plejetakst, hospice og aktivitetsbestemt medfinansiering på 2,5 mio. kr. ved opfølgning 2, på baggrund af KL s skøn ved midtvejsreguleringen for Årsregnskab sammenholdt med korrigeret Budget Regnskabet viser et forbrug på 115,5 mio. kr. mod et korrigeret på 115,0 mio. kr. Det svarer til et merforbrug på området på 0,5 mio. kr. eller 0,4 %. Nettomerforbruget er sammensat af såvel mer- som mindreforbrug på en række områder. De væsentligste afvigelser mellem regnskab og korrigeret er følgende: Mindreforbrug på 1,4 mio. kr. på området sundhedsfremme og forebyggelse Merforbrug på 2,7 mio. kr. vedrørende aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet Sundhedsfremme Området omfatter diverse projekter med et sundhedsfremmende sigte. Mindreforbruget på området knytter sig især til projekterne Multiminen og Kronikermidler, der bidrager med henholdsvis 0,6 og 0,4 mio. kr. En væsentlig del af projekterne er finansieret af eksterne midler, hvorfor disse skal tilbagebetales, hvis de ikke anvendes til projektrelaterede formål. Der ansøges om overførsler for i alt 1,3 mio. kr. efter reglerne om formålsbestemte overførsler. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet Merforbruget på dette område dækker over et merforbrug vedrørende den aktivitetsbestemte medfinansiering på 1,6 mio. kr. og et merforbrug vedrørende plejetakst for færdigbehandlede patienter og hospiceophold på 1,1 mio. kr. Merforbruget på aktivitetsbestemt medfinansiering udgør 1,6 % af tet og forbruget afspejler et svagt stigende udgiftsniveau hen over året. Merforbruget vedrørende plejetakster og hospiceophold skyldes, at især udgifterne til hospiceophold er steget markant fra 2009 til. Budgetoverførsler fra til 2011 Der er på området overført i alt 1,3 mio. kr. fra til 2011 efter Greve Kommunes overførselsregler. Beløbet består af formålsbestemte overførsler, som Byrådet har godkendt.

21 SPECIFIKKE BEMÆRKNINGER Budgetområde 5.04 Formålsbestemte overførsler: Beløb i kr. Projekt Multiminen 640 Kronikermidler 424 Netmeq (Netværksopbygning for minoritetsetniske kvinder) 85 Patientuddannelse 38 Motionstilbud 68 I alt = mindreforbrug/merindtægt i, -= merforbrug/mindreindtægt i. på fokusområder og bemærkninger fra Budget Forberedelsen af de kommende sundhedsaftaler bliver en vigtig opgave i. Sundhedsaftalerne har til formål at understøtte en koordineret arbejdsdeling, opgaveløsning og opgaveudvikling i samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Arbejdet med Sundhedsaftalerne har ligeledes til formål at understøtte, at borgeren i kontakten med region og kommune oplever en sammenhæng og kvalitet i det samlede sundhedsvæsen. Greve Kommune har haft repræsentanter med i arbejdsgrupper i flere niveauer i arbejdet med Sundhedsaftalerne. Sundhedsaftalerne blev i januar 2011 sendt til endelig godkendelse i kommunerne. I Greve Kommune godkendte Byrådet Sundhedsaftalerne den 25. januar Greve Kommunes sundhedspolitik skal revideres i da den nuværende sundhedspolitik blev godkendt i Der skal derfor sættes fokus på at anvende erfaringerne, som kommunerne har fået efter implementeringen af struktur- og opgavereformen. Sundhedspolitikken og de nye sundhedsaftaler bør ligeledes ses i en sammenhæng. Arbejdet med at revidere sundhedspolitikken er ikke påbegyndt. Der er primo 2011 indgået en ny sundhedsaftale med Region Sjælland, samt udarbejdet nationale og regionale sundhedsprofiler. Arbejdet med sundhedspolitikken har afventet disse tiltag. Regionalt samarbejde om patientrettet forebyggelse indenfor rammerne af sundhedsaftalerne - kendt som Fyrtårnsprojekterne. Der er i udarbejdet regionale forløbsprogrammer inden for kronikerområdet for patienter med KOL, type 2 diabetes samt hjertekarsygdomme. Forløbsprogrammet for KOL er afsluttet i mens forløbene for hjertekarsygdomme og type 2 diabetes forventes afsluttet i foråret Et forløbsprogram er en aftale mellem regionen og kommunerne om, hvordan behandlingen af udvalgte borgergrupper skal fordeles mellem regionen og kommunerne. Der er specielt på kronikerområdet mange borgere, der er en del på sygehuset og som også har brug for kommunens ydelser. Forløbsprogrammet er en beskrivelse af, hvilke opgaver, der skal varetages i regionen og hvilke opgaver, der skal varetages i kommunen, så borgeren oplever, at der er sammenhæng i tilbuddene.