Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede"

Transkript

1 Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

2 Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, Odense C Tlf: Forfatter: Socialstyrelsen: Lis Døssing Mogens Holm Sørensen SFI: Jens Kofod Theresa Dyrvig Magne Vilshammer Rebekka Bille Indhold udarbejdet af Socialstyrelsen og SFI. Udgivet Download eller sesti til rapporten på Der kan frit citeres fra rapporten med angivelse af kilde. ISBN: Digital ISBN:

3 Indholdsfortegnelse Forord Indledning Metode Analysen Prostitutionsophør faktorer der kan lede til prostitutionsophør Fastholdende faktorer Erfaringer med sociale tilbud Positive oplevelser af tilbud Negative oplevelser af tilbud Mangler ved - og ønsker til tilbud Tiden efter prostitution Positive oplevelser af prostitution Negative oplevelser af prostitution Konklusion Litteraturliste Bilag A

4 Forord Dette arbejdspapir sætter fokus på kvinder på vej ud af prostitution, og de støttebehov, nogle af dem kan have. Kvinder, der har været i prostitution, kan have senfølger, der med sandsynlighed kan relateres til prostitution. Derfor kan de have behov for støtte og hjælp, når de stopper og i en periode herefter. Projektet er en del af satspuljeaftalen for Opdragsgiver er Socialministeriets Departement, der ønskede en undersøgelse gennemført af Socialstyrelsen og SFI, så de to aktørers respektive kernekompetencer blev udnyttet bedst muligt. Arbejdspapiret er sammensat af to selvstændige undersøgelser der er udarbejdet parallelt: En interviewundersøgelse og en vidensindsamling. Den ene indeholder SFI s interviewundersøgelse med tidligere prostituerede om deres vej ud af prostitution, de faktorer, der leder til ophør, og deres vurdering af støtten fra de sociale tilbud. Den anden indeholder Socialstyrelsens vidensindsamling om prostitueredes vej ud af prostitution og følgevirkninger af prostitution, i form af de risici og skadevirkninger, der typisk opstår ved prostitutionsophør. Undersøgelserne kan divergere enkelte steder, men det skyldes primært de to forskellige metoder, der er anvendt. Samtidig kan de to undersøgelser vægte problemstillinger forskelligt afhængigt af synsvinklen og datagrundlaget. SFI og Socialtyrelsen har koordineret arbejdet med de to undersøgelser og løbende givet hinanden respons. Materialet præsenteres i fem afsnit under overskrifterne: Metode, Prostitutionsophør, Fastholdende faktorer, Erfaringer med sociale tilbud og Tiden efter prostitution. Rækkefølgen under hvert afsnit er sådan, at SFI præsenterer erfaringerne fra empirien, der efterfølgende suppleres med Socialstyrelsens vidensindsamling. Arbejdspapiret indeholder derudover en fælles indledning og en samlet konklusion på såvel interviewundersøgelsen som vidensindsamlingen, der primært har afsæt i skandinavisk litteratur om emnet. Oktober 2011 SFI og Socialstyrelsen 4

5 1. Indledning Det er denne undersøgelses formål at identificere de faktorer, der kan lede til, at prostituerede ophører med at sælge seksuelle ydelser. I dette arbejdspapir præsenteres således en række kvalitative indikationer på, hvilke faktorer tidligere prostituerede tillægger betydning i forbindelse med deres ophør i prostitution samt hvilke faktorer der var afgørende for, at det lykkedes dem at stoppe. På baggrund af de prostitueredes oplevelser af tiden efter prostitutionsophør, konkluderer SFI s undersøgelse og Socialstyrelsens vidensindsamling på, hvilke dele af de offentlige sociale tilbud der synes at have størst effekt i forbindelse med at realisere ønsket om at stoppe. Omfanget af prostituerede er ofte til debat i Danmark. Det skyldes, at det er meget vanskeligt at få valide tal på området. Socialstyrelsen har tidligere peget på, at der i året medio 2009 til medio 2010 var mere end prostituerede i Danmark. SFI s rapport (Kofod m.fl., 2011) fra medio 2011 peger på, at der er godt prostituerede i Danmark. Disse tal er de nyeste på området. SFI og Socialstyrelsen har anvendt lidt forskellige metoder til at komme frem til tallene. Ingen af tallene siger noget om, hvorvidt omfanget af prostituerede er stigende eller faldende. Vi ved, at der sker en løbende udskiftning blandt prostituerede; nogle holder op, mens andre begynder (se Kofod (2011) for en uddybning af dette). Ingen af tallene siger noget om, hvor stor denne udskiftning er, eller om hvor mange danskere, der på et eller andet tidspunkt i deres liv, har prostitueret sig. Samtidig er der heller ingen kilder, der kan dokumentere, om der er kommet flere eller færre prostituerede i Danmark i løbet af de sidste år. Det er derfor vanskeligt at sige noget om, hvor mange der har forladt prostitution, og hvilken hjælp, de konkret har fået eller haft brug for. Samtidig må man formode, at en del, der har forsøgt at komme ud af prostitution, ikke er kommet ud. Det har dog ikke været opdraget for denne undersøgelse at inkludere denne gruppe i interviewundersøgelsen. En repræsentativ undersøgelse på området forudsætter fx overvejelser om, hvor mange der har forladt prostitution. En vigtig forudsætning for at få hjælp til at komme ud af prostitution er, at den enkelte prostituerede selv er motiveret for at stoppe. Prostituerede skal selv ønske at forandre deres livssituation og for fleres vedkommende være forberedt på et væsentligt ændret indtægtsgrundlag. En del prostituerede ønsker ikke at forlade prostitution og er dermed ikke målgruppe for de sociale tilbud, der tilbyder at hjælpe kvinder ud af prostitution. Generelt er der i norden en overvægt af studier, der vægter de negative sider ved prostitution. Det gøres ofte ved at pege på prostitutionens skadevirkninger og på en sammenhæng mellem enkelte prostitueredes belastede baggrund og prostitutionen. Både politisk og forvaltningsmæssigt har der været ønsker om at få viden på området, der kan anvendes til at forebygge og reducere prostitution. Debatten på prostitutionsområdet i Danmark er generelt set polariseret. Grundlæggende er der to syn på prostitution. På den ene side ses prostitution som et udtryk for den ulige magtfordeling mellem mænd og kvinder. Her kan prostitution anskues som en overlevelsesstrategi, når man ikke længere har reelle valg og alternativer. En kortsigtet løsning, der ofte kan have vidtrækkende og langsigtede konsekvenser. På den anden side mener andre, at prostitution kan og bør ses som et almindeligt erhverv. Ud fra dette synspunkt plæderes der for, at mange prostituerede er glade for 5

6 det, de laver. De kan ikke identificere sig med den offerrolle, de oplever, at prostituerede pålægges via medierne og prostitutionsdebatten. De efterlyser fokus på de positive aspekter ved prostitution i medierne og i forskningen. Både i og uden for prostitutionsmiljøet findes de ovennævnte synsvinkler på prostitution. Det er vigtigt at se prostituerede som en heterogen gruppe. Der kan være flere forskellige årsager til at vælge prostitution. En del prostituerede stofmisbrugere vælger prostitution for at finansiere stofmisbruget, mens fx en del escortprostituerede vælger prostitution for at eksperimentere med og udvikle deres seksualitet (Kofod m.fl., 2011). Følgerne af prostitution og de faktorer, der kan virke fastholdende, varierer derfor også fra person til person (Vanwesenbeeck, 2001). Forskere skal ifølge Vanwesenbeeck arbejde seriøst på at lave en differentiering af de prostituerede. Der er brug for at vide, hvordan prostitutionens kontekst, betingelser og karakteristika kan relateres til forskellige aspekter som sundhed og velbefindende hos forskellige grupper af prostituerede. Det kan være problematisk hvis undersøgelser bygger på et bestemt værdigrundlag eller skal tjene bestemte formål i retning af enten at dokumentere skadevirkninger af prostitution, med henblik på kriminalisering eller det modsatte med henblik på at gøre prostitution til et egentligt erhverv. Det, der betegnes som fastholdende faktorer i prostitutionsdebatten og litteraturen, kan derfor både dække over positive og negative sider ved prostitution. Et eksempel på positive sider kan være opretholdelse af en god økonomi og at blive bekræftet af kunder. De negative sider kan fx være psykiske og relationelle problemer. Begge faktorer bruges ofte som begrundelse for enten legalisering eller kriminalisering/afskaffelse af prostitution (Servicestyrelsen, 2010B). Kortlægningen af prostitution (Kofod m.fl., 2011) viser, at nogle prostituerede vurderer, at de kan stoppe fra dag til dag, hvis de skulle ønske det, mens andre oplever det som yderst vanskeligt. Generelt oplever de tidligere prostituerede, der havde indledt terapiforløb, store problemer med at stoppe med prostitution blandt andet grundet manglende alternative indtjeningsmuligheder. Andre af de tidligere prostituerede, som befandt sig godt i prostitution, fortæller, at de ikke har haft problemer med at stoppe. At ophør i prostitution både kan være en kort proces og en lang og krævende proces, bekræftes af anden litteratur på området (se fx Tveit & Skilbrei, 2008). SFI s del af undersøgelsen er baseret på interview med kvindelige prostituerede, der har permanent og lovligt ophold i Danmark. I undersøgelsens indledende fase blev det forsøgt at etablere kontakt til tidligere prostituerede uden permanent og lovligt ophold i Danmark. Det var ikke muligt, hvilket sandsynligvis skyldes, at (næsten) alle disse kvinder forlader Danmark, når de forlader prostitution. Jævnfør Kofod m.fl. (2011) prostituerer mænd sig ofte alene og har sjældent kontakt til sociale tilbud eller organisationer. Dette må formodes at være medvirkende til, at det i denne undersøgelse ikke har været muligt for os at etablere kontakt til tidligere mandlige prostituerede. 1 For at få et indblik i kvindernes vurderinger af de sociale tilbud, indgår der 29 kvalitative interview med tidligere prostituerede. Nogle få af disse kvinder er endnu 1 Kontakt til tidligere mandlige prostituerede har været forsøgt etableret via chatsider, hvor nuværende mandlige prostituerede møder deres kunder, men uden held. 6

7 ikke stoppet i prostitution, men har et stærkt ønske om det, og er i kontakt med forskellige hjælpetilbud, hvorfor vi ligeledes finder deres erfaringer relevante. 13 af interviewene blev udført i forbindelse med SFI s kortlægning af prostitution i løbet af efteråret De resterende 16 interview blev udført i perioden 1.juli 1.september I den følgende analyse arbejder vi med tre definitioner. Den første af prostitution, den anden af sociale tilbud og den tredje af ophør i prostitution: Prostitution definerer vi som en handling, hvor mindst to handlende personer på markedsmæssige betingelser køber og sælger en seksuel ydelse (Se Wittrup-Jensen, 2010). De sociale tilbud omhandler i det følgende de private organisationer: Liva Rehab, Svanegrupperne og privatpraktiserende terapeuter. Hertil nævnes Rederne. De offentlige tilbud omfatter, udover flere forskellige dele af socialforvaltningen i kommunerne, også Kompetencecenter Prostitution i Socialstyrelsen. Når vi skriver ophør i prostitution, kan der være tale om en pause. Flere kvinder fortæller således, at de, hvis deres livssituation ændrer sig, overvejer at starte igen. Samtidig er prostitutionsophør ofte en proces, hvor den enkelte prostituerer sig af og til undervejs. Ophøret i prostitution kan således være midlertidigt. Undersøgelsen afgrænser sig således fra at beskæftige sig med personer, der er handlet til prostitution og betalt seksuel udnyttelse af unge under 18 år, hvor køb af sex er ulovligt. Socialstyrelsens vidensindsamling har fokus på de skadevirkninger eller risici, som prostituerede oplever, idet de kan sige noget om, hvordan en social indsats skal tilrettelægges. Dermed har vi fravalgt at fokusere, udfolde og analysere de positive oplevelser, en del har i prostitution. En del positive oplevelser fungerer dog fastholdende og de er derfor også omtalt i denne undersøgelse. Interviewundersøgelsen har som nævnt udelukkende fokus på tidligere prostituerede for at få viden om, hvordan de er kommet ud af prostitution, og hvilke vanskeligheder de har haft i den forbindelse. Men de generelle erfaringer fra Kompetencecenter Prostitutions opsøgende medarbejdere er, at der kan være meget store forskelle på, hvordan skadevirkninger opleves hos nuværende og tidligere prostituerede. Sådanne betragtninger understøttes af SFI s kortlægning af prostitution (Kofod m.fl., 2011), der bl.a. henviser til, at en del prostituerede i prostitution kan have en tendens til at re-frame deres negative oplevelser som en form for forsvarsmekanisme. Det betyder at prostituerede, der oplever noget ubehageligt, kan være i stand til at skubbe oplevelserne til side, og at se dem som en almindelig del af det at være prostitueret. Når kvinderne har forladt prostitution, er der mulighed for, at samme oplevelser opleves som negative. De fleste rapporter på prostitutionsområdet handler om aktive prostituerede. Det har ikke været muligt at finde et større antal undersøgelser, der udelukkende omhandler tidligere prostituerede og de skadevirkninger, de har fået under prostitutionen. Der findes enkelte selvbiografier på området, men ikke egentlige undersøgelser. Derfor 7

8 læner denne undersøgelse sig primært op ad kilder, der behandler aktive prostituerede. 2. Metode I SFI s undersøgelse er kontakten til de 29 tidligere prostituerede etableret på to måder. For det første har vi benyttet os af etablerede kontakter fra Kortlægningen af prostitution (Kofod m.fl. 2011), idet vi igennem nuværende prostituerede på klinikker har fået kontakt til kvinder, der tidligere har været tilknyttet det enkelte sted. For det andet har en række organisationer, der beskæftiger sig med emnet, været behjælpelige med kontakter til tidligere prostituerede. Interviewene har været semi-strukturerede, idet de har taget udgangspunkt i tre overordnede temaer (prostitutionsophør, erfaringer med sociale tilbud og tiden efter prostitution). De deltagendes egne oplevelser af processen med at forlade prostitution har været i fokus, dog guidet af de overordnede temaer og en række spørgsmål knyttet hertil (se bilag A, interviewguide). De interviewede er alle kvinder med dansk statsborgerskab, som tidligere har prostitueret sig som enten klinik-, escort- eller gadeprostituerede, eller som fortsat gør det, men er i gang med at forsøge at forlade prostitution. Vurderet ud fra de kvalitative interview i kortlægningen må flere af de motiverende og fastholdende faktorer dog formodes at være de samme for mænd som for kvinderne (Kofod m.fl. 2011, s ). Dog kan de tidligere mandlige prostitueredes erfaringer med at forlade prostitution i nogen grad tænkes at afvige fra de kvindelige prostitueredes, idet deres kontakt til sociale tilbud og ønsker om en sådan kontakt er så godt som ikke eksisterende blandt de mandlige prostituerede, vi har haft kontakt til (ibid.). Denne formodning kan dog desværre hverken be- eller afkræftes i nærværende undersøgelse. Rekrutteringsprocessen afspejles i sammensætningen af de 29 informanter, hvis beretninger udgør datagrundlaget for dette arbejdspapir. Der er en overvægt af kvinder, der har oplevet negative følger af deres tid i prostitution samt besvær med at forlade prostitution. En mindre andel af de interviewede har ikke haft problemer med at forlade prostitution, har befundet sig godt i prostitution og oplever ingen negative følgevirkninger. Dette rekrutteringsgrundlag er ligeledes begrundelsen for, at de sociale tilbud i denne undersøgelse vurderes anderledes end i Kortlægning af prostitution (ibid.). I kortlægningen er der et stort ukendskab til tilbuddene, og en del af de adspurgte vurderer, at der ikke eksisterer tilbud, der er rettet mod dem. Denne undersøgelse har rettet fokus mod prostituerede, der har været i kontakt med tilbuddene, og de vurderer, som det fremgår i det følgende, overvejende at tilbuddene er relevante og har været rettet mod dem. Herudover må der formodes at være et ukendt antal tidligere prostituerede, der ikke har søgt hjælp til at forlade prostitution og samtidig har afskåret kontakten til fx de klinikker, de tidligere har været tilknyttet, og som det derfor ikke har været muligt for os at komme i kontakt med. Det skal derfor understreges, at den efterfølgende gennemgang af faktorer ikke er en kvantificerbar afspejling af, hvor mange prostituerede der har brug for hjælp til at forlade prostitution, og hvordan de har det med forløbet, endsige hvor mange der oplever følgevirkninger. Når vi i det følgende alligevel lader svære erfaringer med at forlade prostitution fylde relativt meget, er det fordi de repræsenterer målgruppen for de sociale tilbud. Deres udtalelser gør det muligt at konkludere generelt om, hvilke aspekter af de sociale tilbud der 8

9 sandsynligvis har størst effekt i forhold til at hjælpe kvinderne med at forlade prostitution. I det følgende er de enkelte sociale tilbud anonymiseret. Det skyldes, at materialet ikke er omfattende nok til at evaluere tilbuddene. For eksempel kommenteres enkelte tilbud kun af en eller to informanter, hvilket ikke kan danne grundlag for at vurdere kvaliteten af tilbuddet. 2.1 Analysen Når de enkelte cases præsenteres i det følgende, vil vi fremhæve, at interviewpersonerne fortæller om dem i nutidens meget klare skær. Ifølge litteraturen er der en tendens til, at fortidige begivenheder i nutiden fremstår som meningsfulde eller meningsløse. De vil dog oftest blive beskrevet som en del af en fremadskridende proces. Også selv om begivenhederne, da de fandt sted, virkede meningsløse. Vi ser ganske enkelt bedst what it was vha. af what it is (Järvinen, 2004, s. 47). Det er således ikke uden betydning, hvilken social kontekst, interviewpersonen er en del af, og hvilke forventninger, de mødes med fra deres omgivelser, idet forklaringer/motiver skal forstås i den kulturelle kontekst, interviewpersonen indgår i på interviewtidspunktet. Flere af de interviewede kvinder forholder sig indirekte til den ofte polariserede offentlige debat, eksempelvis ved klart at italesætte bekymringer vedrørende et fokus på prostituerede som ofre eller ved at italesætte, at de netop har været ofre. Når informanterne på den måde positionerer sig i forhold til den offentlige debat, kan dette således også have en betydning for, hvordan de i interviewet fortæller om deres fortid. I forlængelse heraf kan eksempelvis negative hændelser i fortiden bruges til at underbygge en positiv udvikling i interviewpersonens liv (Gusdorf, 1980, s. 39). Således skal kvindernes fremhævelser af negative eller positive oplevelser fra deres tid i prostitution og i forbindelse med deres ophør i prostitution, forstås ud fra, hvorvidt de oplever deres situation i dag positivt, om de i dag deltager i en terapigruppe, hvor negative oplevelser måske behandles, eller om de fortsat oplever at være påvirket af deres tid i prostitution, eksempelvis idet de ikke kan fortælle deres venner og familie ærligt om deres fortid. Disse overvejelser opfordrer vi læseren til at have i baghovedet under læsningen af dette arbejdspapir. I Socialstyrelsens vidensindsamling bliver der trukket på den viden, der løbende er indsamlet på området. De opsøgende medarbejdere i Kompetencecenter Prostitution har et indgående kendskab til både nuværende og tidligere prostituerede. Denne relevante, erfaringsbaserede viden om prostitutionsophør er således med i undersøgelsen. Centrale medarbejdere i Kompetencecenter Prostitution, herunder medarbejdere, der arbejder med netværksgrupper for prostituerede, der er stoppet i prostitution, har besvaret interviewspørgsmål om prostitutionsophør. I forbindelse med vidensindsamlingen har Socialstyrelsen foretaget en litteratursøgning af relevant litteratur om prostitueredes vej ud af prostitution. Litteratursøgningen dækker primært de skandinaviske lande for at få sammenlignelige beskrivelser af den kontekst, de prostituerede lever i. Den kontekst, de skandinaviske prostituerede befinder sig i, er meget forskellig fra f.eks. Tyskland, Holland, England og USA. Det er derfor vanskeligt at overføre de udenlandske undersøgelser (ud over de skandinaviske) til en dansk kontekst. Det kan således være forskelligt, hvilke problemer prostituerede får, afhængigt af om prostitution er kriminelt (jf. USA) eller er et anerkendt erhverv (Jf. fx Holland). Der er 9

10 fx ikke samme fokus på sociale tilbud, der har til formål at støtte og hjælpe prostituerede i at komme ud af prostitution. En del af de problemer prostituerede oplever i Skandinavien skyldes stigmatiseringen. Problemer, der skyldes stigmatisering, er ikke på samme måde centrale i en kontekst, hvor prostitution er mere eller mindre alment accepteret som fx i dele af Thailand. Den sociale kontekst er dermed relevant for, hvilke problemer den enkelte oplever. I Tyskland er der indført en såkaldt prostitutionslov (2002), der accepterer prostitution som et legalt skattepligtigt erhverv. I Holland skal de prostituerede have licens for at udøve deres erhverv, og gadeprostituerede må kun sælge sex i særligt afgrænsede områder: Tolerance zones. De er derudover under overvågning af skattevæsenet. I England er det lovligt at købe og sælge sex, men det er ulovligt at trække på gaden eller drive et bordel. I USA er prostitution forbudt i langt de fleste stater, hvorfor de fleste forskere rent holdningsmæssigt tager udgangspunkt i, at det er kriminelt at prostituere sig. Mandlige prostituerede indgår ikke i denne undersøgelse, hvilket skyldes at der ikke eksisterer særlig meget materiale om mænd, der prostituerer sig. Det bør dog nævnes, at Kompetencecenter Prostitution i løbet af de sidste par år har intensiveret det opsøgende arbejde på internettet. Her har kompetencecentret været i kontakt med omkring 150 tidligere og nuværende mandlige prostituerede og stillet sin rådgivning og vejledning til rådighed. Der foreligger endnu ikke nogen systematisk opsamling på aktiviteterne. Det litteraturstudie, Socialstyrelsen gennemførte i 2010 (Servicestyrelsen, 2010B), om fysiske, psykiske og sociale risici samt fastholdende faktorer i forbindelse med prostitution, peger på, at det er vanskeligt at drage empirisk baseret generaliserbar viden ud fra den litteratur, der indgik. Det skyldes forskellige forhold som: For få informanter, at prostitutionsformerne blev blandet sammen, at der blev konkluderet på eksempelvis en samvariation mellem sociokulturel baggrund og prostitutionsdebut samt prostitution og følelsesmæssige skader. Herudover er undersøgelserne på prostitutionsområdet er primært af kvalitativ karakter og ofte baseret på de kontakter, der er etableret i forskellige former for socialt opsøgende arbejde. På trods af, at undersøgelserne kun i begrænset omfang er evidensbaserede, kan de dog bidrage til at afdække brugernes behov og udvikle sociale og sundhedsmæssige hjælpetilbud til målgruppen. Der blev søgt på danske, skandinaviske og øvrige vesteuropæiske publikationer og på materialer fra USA og Australien. Ikke alene på videnskabelige rapporter, tidsskrifter og specialer, men også på danske biografier skrevet af prostituerede. Den omfatter udgivelser fra 2000 og senere med undtagelse af enkelte ældre publikationer med særlig relevans. Litteraturlisten fra dette studie er vedlagt denne rapport som supplerende litteratur. Den begrænsede litteratur om emnet: Vejen ud af prostitution er efterfølgende læst og systematiseret, og de enkelte undersøgelser er vurderet i forhold til validitet og udsigelsesfelt. Det vil sige hvor mange, og hvilke typer respondenter der har deltaget i undersøgelserne, og om de konkrete undersøgelser er relevante. De primære danske kilder i denne undersøgelse er: Prostitution på massageklinik (Servicestyrelsen, 2010B), SFI s Prostitution i Danmark (2011) og Bjønness Jeg 10

11 siger jo ikke, at jeg vil være astronaut (Bjønness, 2011). De er valgt, fordi de supplerer hinanden indbyrdes, og fordi de alle tre fungerer som nyere opsamlinger på den eksisterende viden på prostitutionsområdet. Vidensopsamlingen har størst bredde i Prostitution på massageklinik, der hovedsageligt er et litteraturstudie. Bjønness undersøgelse er foretaget blandt gadeprostituerede, og er en interviewundersøgelse, hvor der har deltaget ca. 30 kvinder. SFI s Prostitution i Danmark er af mere generel karakter og afdækker forskellige prostitutionsformer. SFI s undersøgelse har både en kvantitativ og en kvalitativ del. I alt har 104 nuværende og tidligere prostituerede ladet sig interviewe via chat, mail, telefon eller personligt. I alt 328 har besvaret et spørgeskema. Såvel SFI s som Bjønness undersøgelser indeholder en vidensopsamling og ny empiri på området. Mange prostituerede holder prostitutionen skjult for at undgå stigmatisering. Derfor kan det være vanskeligt at gennemføre undersøgelser. Dels fordi prostituerede kan være vanskelige at få kontakt til, dels fordi de ikke nødvendigvis vil deltage i undersøgelser. Det er derfor også vanskeligt at finde frem til, om en undersøgelse faktisk indeholder et repræsentativt udvalg af respondenter. Der er ingen dokumentation for, at de to ovenfor nævnte undersøgelser (Kofod m.fl., 2011; Bjønness, 2011) er repræsentative, men heller ingen dokumentation for det modsatte. Sammenholder man imidlertid de konkrete resultater fra de to undersøgelser med den øvrige præsenterede viden på området, ser de ikke ud til at adskille sig væsentligt. Resultaterne er med andre ord sammenlignelige med de andre repræsentative/ ikke repræsentative undersøgelser på feltet. Og udgør dermed samlet set en del af den bedste viden vi p.t. har. Ud over disse kilder har vi valgt at gå i dybden med enkelte artikler fra Vanwesenbeeck (2001) og Månsson (1999), da vi vurderer, at de har en særlig relevans for netop denne vidensindsamling. Samtidig har vi valgt at inddrage filmen Illusionen, der viser tre portrætter af prostituerede, der forholder sig forskelligt til deres prostitution og er i forskellige faser. Endelig har vi inddraget bogen Når mønstret brydes, der er en erfaringsopsamling på den psykologordning, Socialstyrelsen varetager, og hvorigennem prostituerede har mulighed for at få 11 timers psykologhjælp fra en privatpraktiserende psykolog. Bogen indeholder bl.a. psykologernes refleksioner og erfaringer med at arbejde med kvinder, der er i prostitution og kvinder, der er holdt op med at prostituere sig. Vanwesenbeecks undersøgelse (2001) supplerer Prostitution på massageklinik som et litteraturstudie, der samler op på forskning på området før år Månssons artikel fokuserer på de erfaringer, han har fra arbejdet med prostituerede på vej ud af prostitution set i et psykologisk perspektiv. Målgruppen for hans arbejde er prostituerede, der har problemer i prostitution, og som ønsker at træde ud af prostitution. Denne kilde supplerer de øvrige, idet den zoomer ind på individuelle problemstillinger i vejen ud af prostitution. Der er taget kontakt til enkelte videnspersoner i Sverige (Kompetencecenter Prostitution i Malmø) og Norge (Prosentret i Oslo) for at afdække, hvilke erfaringer og viden, de har om prostituerede, der er stoppet med at prostituere sig. Respondenterne er valgt, ud fra det kendskab Socialstyrelsen har til de øvrige nordiske lande via det nordiske netværk, som styrelsen indgår i. Derudover var det relevant at kontakte Svanerne, der er et tilbud om gruppeterapi for tidligere prostituerede i København. 11

12 Videnspersonerne har fået tilsendt en mail med spørgsmål, som de alle har svaret på. Resultaterne fra denne mini -undersøgelse er anvendt som en form for indikatorer på de problemstillinger, der beskrives i de litterære kilder. I processen er der endvidere afholdt to koordinationsmøder mellem SFI og Socialstyrelsen. Dels for at anvende Socialstyrelsens erfaring og viden på området i forhold til interviewguiden udarbejdet af SFI, dels for at koordinere resultaterne af de to undersøgelser. 3. Prostitutionsophør I denne del af analysen besvarer SFI spørgsmålet: Hvad får kvinder til at ophøre med at være i prostitution? Afslutningsvist ses der nærmere på, hvilke faktorer der kan virke fastholdende på personer, der ønsker at forlade prostitution. Faktorerne er ikke rangordnede. Det indebærer, at vi på baggrund af en kvalitativ undersøgelse ikke kan vurdere, hvorvidt en faktor har relativt større vægt i forhold til at ophøre i prostitution end andre. Det indsamlede datamateriale viser derimod, at mange forskellige faktorer spiller ind på ønsket om at forlade prostitution. Informanterne peger blandt andet på en ændret livssituation, alder, dårlige oplevelser og fysiske og/eller psykiske problemer. I de begrundelser, som informanterne giver, er det sjældent muligt at pege på en enkelt faktor, der har ført til prostitutionsophør. Et ophør er med andre ord en begivenhed, der er påvirket af mange forskellige faktorer. Det kvalitative materiale rummer flere eksempler på kvinder, der netop gennemgår en lang proces, der strækker sig over en længere tidsperiode, hvor prostitutionsfrekvensen bliver mindre og mindre. Der er dog også informanter, der er ophørt i prostitution fra den ene til den anden dag. Socialstyrelsens vidensindsamling peger på, at det er forskelligt, hvilke problemstillinger prostituerede oplever i og efter prostitution. Det skal bl.a. ses i sammenhæng med de forskellige årsager, der er til at gå ind i prostitution. Samtidig kan det være vanskeligt at udrede, hvornår eventuelle problemstillinger er opstået. En del problemstillinger hos nuværende og tidligere prostituerede skyldes forhold før prostitutionen, mens andre opstår i forbindelse med prostitution. Samtidig kan der være en tendens til, at problemstillinger aktualiseres eller ligefrem forstærkes af at være i prostitution (Servicestyrelsen, 2010A). Grundlæggende peger SFI s undersøgelse (Kofod m.fl., 2011) på to forhold, der er af stor betydning, når det gælder de prostitueredes individuelle trivsel i prostitution. Den ene handler om, i hvor høj grad den enkelte er økonomisk afhængig af prostitution. Den anden handler om, i hvor høj grad vedkommende oplever sig som socialt ekskluderet udsat for stigmatisering ved at prostituere sig. I den ene ende af spektret findes typisk gadeprostituerede stofmisbrugere, der oplever, at de er nødt til at prostituere sig for at tjene penge til misbruget, og som samtidig oplever sig som socialt ekskluderede og at blive set ned på. I den anden ende af spektret findes personer, der prostituerer sig, fx via chatrooms, for at afsøge egne seksuelle grænser, og som ikke ser sig selv som udsat for stigmatisering (Kofod m.fl., 2011). De to faktorer: Økonomisk afhængighed af prostitution og graden af social eksklusion forbundet med prostitution ser ud til at betinge, i hvor høj grad den enkelte oplever prostitution som skadelig. Dermed påpeges det også indirekte, at i jo højere grad prostituerede oplever sig inkluderet og økonomisk uafhængige af prostitution, jo 12

13 lettere vil de have ved at forlade prostitution. Det grundlæggende ved SFI s undersøgelse er, at der er fokus på den prostitueredes egen oplevelse. Oplevelserne kan dermed også forandre sig over tid. Det vil sige, at prostituerede over tid kan udvikle økonomisk afhængighed af prostitution, ligesom social eksklusion kan opstå over tid. Faktorerne peger samtidig på, at der er brug for tilbud, der i høj grad tager et individuelt udgangspunkt. 3.1 faktorer der kan lede til prostitutionsophør For at vise spredningen og de tilfældigheder, der også spiller en rolle som faktorer, har vi fra SFI s undersøgelse inddraget følgende historie. Den er et eksempel på, hvordan et møde med en sundhedsplejerske og sexarbejdets efterfølgende rygsmerter er med til at få ønsket om at stoppe i prostitution til at opstå. Kvinden deltager i dag fortsat i den terapigruppe, hun dengang startede i hos et privat hjælpetilbud: Hun stoppede i prostitution i august 2005, efter 3 ½ år. Hendes søns sundhedsplejerske sagde en dag til hende, at hun ikke så for godt ud. Derudover undrede sundhedsplejersken sig over, at hun havde tøj og ting, man normalt ikke har råd til, hvis man er på kontanthjælp. Kvinden sagde, at hun var telefondame. Sundhedsplejersken spurgte mere ind til det, og kvinden sagde så, at hun var prostitueret, og at hun havde det fint med det: Jeg syntes jo, at det var det, jeg skulle lave for the rest of my life. Sundhedsplejersken tog kontakt til et privat hjælpetilbud. En dag fik hun dog en rygskade og tænkte: Fint, lad mig snakke med dem fra det hjælpetilbud, hvis det kan lukke munden på dig [sundhedsplejersken]. I dag tænker jeg, at jeg måske var klar til det uden selv at vide det. Hun gik til samtaler hos det sociale hjælpetilbud, og kort tid efter havde hun sin sidste vagt på klinikken. Denne kvinde oplevede det nærmest som en tilfældighed, at hun fik kontakt til det sociale hjælpetilbud, der endte med at hjælpe hende til at forlade prostitution. En af de faktorer, der ofte fremhæves af informanterne, er en ændring i deres livssituation. Ændret livssituation handler som hovedregel om, at informanten har fået ny kæreste. Flere fortæller, at de enten synes, det er for besværligt at skulle lyve over for kæresten og leve et dobbeltliv, eller at de ikke synes, at et parforhold er foreneligt med at være i prostitution. En kvinde fortæller eksempelvis, at det der endte med at få hende til at forlade prostitution var, at hun fik indsigt i, hvor hårdt det var for hendes kæreste. Dermed oplevede hun, at hun gjorde et andet menneske ondt ved at prostituere sig, hvilket var den primære årsag til, at hun stoppede. En anden kvinde fortalte, at hun befandt sig godt i prostitution, men stoppede da hun flyttede sammen med sin nuværende mand og hans børn. Hun havde indtil da haft en vagt hver eller hver anden uge, og havde hele tiden bibeholdt sit andet arbejde ved siden af. Hun ser positivt tilbage på sin tid i prostitution og fortæller at: Hun stoppede, fordi hun for fire år siden mødte og flyttede sammen med sin nuværende mand. Han havde tre børn, hun selv havde to. Da hun var alene med sine børn, havde deres far dem hver anden uge, hvor hun så var alene og kunne tage en vagt eller to på klinikken. Men med den nye mand og de sammenlagt børn er det ikke til at slippe hjemmefra! der er hele tiden nogen hjemme. De ville på et tidspunkt begynde at spørge, hvor hun skulle hen, og det havde hun ikke lyst til, at de skulle have at vide. Derudover begyndte hendes mand, som kendte til hendes 13

14 prostitution, også at have svært ved det. Det første halve år havde han haft det fint med det, havde endda besøgt hende på klinikken, hvor de kunne have lidt alene-tid, men med tiden brød han sig ikke om at dele hende med andre. Så hun trappede langsomt ned, havde til sidst kun to vagter om måneden, før hun så stoppede helt. Flere informanter nævner også, at deres prostitutionsophør skyldes, at de blev gravide og fik barn. Informanterne fortæller, at de ikke ville risikere, at barnet skulle blive stemplet som en, der har en mor, der er i prostitution. Anden beskæftigelse eller påbegyndelsen af et studium har også fået flere af informanterne til at ophøre med at være i prostitution. Beskæftigelsen gav dem en anden indtægtsmulighed, der muliggjorde ophøret. Flere fortæller også, at de ikke synes, at det var foreneligt med deres nye studie eller arbejde at være i prostitution. Endelig er nogle informanter ophørt med at være i prostitution, fordi de er flyttet til en anden del af landet, og dermed ikke længere kunne være tilknyttet den samme klinik. Samtidig fortæller de, at det ville være for uoverskueligt at skulle finde et nyt sted, hvorfra de kunne sælge sex. Materialet indikerer, at ønsket om at forlade prostitution også opstår som en pludselig indskydelse. Denne indskydelse er eksempelvis kommet i forbindelse med, at informanten, af den ene eller anden grund, har været væk fra prostitutionsmiljøet i en kortere eller en længere periode som det følgende eksemplificerer: Hun gik en tur på Strøget, hvor hun faldt og fik en fibersprængning, hvilket betød, at hun ikke kunne prostituere sig i 14 dage. Pausen fik hende til at tænke over, hvad det var, hun gjorde, og hun fik mulighed for at mærke efter på sin krop, hvad prostitutionen gjorde ved hende. Hun kunne mærke på sin krop, at det var tid til at holde en pause fra prostitutionen. Hun fortæller, at hun under hele sit prostitutionsforløb gjorde meget for at være opmærksom på, hvad prostitutionen gjorde ved hende fysisk og psykisk. Hun kan dog ikke pege på, hvad det var ved netop den pause, som gjorde, at hun stoppede. En række informanter har valgt at stoppe i prostitution pga. fysiske problemer, hvoraf de oplever, at nogle relaterede sig til prostitutionen. Det kan fx være rygskader, gigt, gentagen underlivsbetændelser og smerter i underlivet. Disse fysiske gener forhindrede dem i at sælge sex, hvorfor de oplevede ikke havde anden udvej end at stoppe. En række informanter peger ligeledes på psykisk nedslidning som en central faktor i forhold til deres prostitutionsophør. Informanter fortæller, at det til sidst var meget hårdt psykisk at skulle være sammen med kunderne. En informant fortæller, at hun hele tiden følte sig beskidt, mens en anden fortæller, at hun oplevede, at hun til sidst ikke kunne tage vare på sig selv. Materialet indikerer ligeledes, at for nogle kvinder er voldelige episoder medvirkende til, at ønsket om at stoppe opstår, og at der eventuelt tages kontakt til sociale hjælpetilbud. En tidligere gadeprostitueret fortæller således om et meget voldsomt overfald fra en kunde i hans hjem. Efterfølgende var hendes veninde blevet udsat for et voldeligt overgreb fra den samme kunde og var kommet endnu værre til skade, end kvinden selv. Herefter besluttede hun at stoppe sit stofmisbrug for at kunne forlade prostitution. Hun tog kontakt til et privat hjælpetilbud særligt rettet mod gadeprostituerede. Jævnfør Kofod m.fl. (2011) er det i særdeleshed gadeprostituerede, der udsættes for vold i forbindelse med salget af seksuelle ydelser. Andre informanter fortæller, at de er ophørt med at være i prostitution, fordi prostitutionsmarkedet er blevet for presset de seneste par år. Der er færre kunder, 14

15 og flere prostituerede (se også Tveit & Skilbrei, 2008, s.118 for lignende kvalitative indikationer fra Norge). Det har ifølge informanterne betydet, at prisen er gået ned, og at kunderne kræver mere avancerede ydelser. Det har ifølge nogle informanter betydet, at de følte, de skulle prostituere sig alt for meget for at kunne tjene de nødvendige penge, og i nogle tilfælde var nødt til at overskride personlige grænser for at tilfredsstille kunderne. Oplevelsen af at være blevet for gammel (alder) kan også lede til prostitutionsophør. Enkelte informanter fortæller således, at de er stoppet i prostitution, fordi de var blevet for gamle, og ikke syntes de længere kunne tiltrække kunder. Endelig peger informanterne på særligt den sociale stigmatisering, der er knyttet til prostitution, som en væsentlig faktor i deres prostitutionsophør. Som nævnt i ovenstående ønsker kvinderne ikke, at deres børn skal blive stigmatiseret, fordi de selv er i prostitution. En konsekvens af den sociale stigmatisering er, at informanter oplever, at de måtte leve et dobbeltliv, fordi de ikke kunne fortælle deres omgangskreds om deres prostitution. Det blev til sidst så hårdt for dem, at de valgte at stoppe med at være i prostitution. Et andet aspekt af dette er, at prostitution kan have været meget smertefuldt for den prostituerede, og at vedkommende ikke ønsker, at fortælle om denne del af sit liv til børn eller familie. Socialstyrelsens vidensindsamling viser at der kan være mange forskellige grunde til at forlade prostitution. SFI opstiller to grundlæggende årsager alder og dårlige oplevelser (Kofod m.fl. 2011). Alder har betydning for både kvinder og mænd. Det handler om at have en ung og attraktiv krop, sådan at kunderne har lyst til at købe sex af en. Ifølge SFI mener fx de mandlige prostituerede, at de må forvente lavere pris på ydelserne, og at der kan blive tale om mere avancerede ydelser, når de bliver ældre. Men også på prostitutionsområdet er der ingen regler uden undtagelser. Undtagelsen fra ungdomsidealet ser ud til at være kvindelige prostituerede indenfor SM. Her handler det om, at de kvindelige dominaer, der er lidt ældre, typisk anses for at have større erfaring, og dermed at være mere attraktive. Blandt dårlige oplevelser indgår grænseoverskridelser og vold. Flere prostituerede oplever, at deres grænser flytter sig over tid også omtalt som grænseforskydninger mens de er i prostitution. Dvs. at de oplever, at de går med til seksuelle handlinger, de før ville have sagt nej til. Der er to forskellige oplevelser af grænseforskydningerne. Den ene oplevelse er, at grænserne rykker sig, fordi den prostituerede opgiver at fastholde sine grænser. Grænseforskydningerne bliver med andre ord en form for krænkelse. Den anden udlægning er, at den prostituerede oplever, at grænserne rykker sig som en positiv udvikling af vedkommendes seksualitet. SFI s undersøgelse viser, at nogle prostituerede oplever den negative udvikling, mens andre oplever den positive. Uanset hvilken oplevelse der er tale om, kan enkeltstående grænseoverskridende oplevelser føre til et ønske om prostitutionsophør. Kompetencecenter Prostitution i Malmø oplyser samtidig, at de af og til ser personer, der får stadig større psykiske problemstillinger, og som derfor søger lægehjælp. En psykolog fra Svanegruppen, der arbejder med kvinder, der ønsker at ophøre med prostitution, udtrykker det sådan: At ophøre i prostitution skyldes ofte, at der er gået hul indadtil dvs., at kvinderne oplever en masse symptomer og uventede reaktioner, som ikke længere gør prostitution muligt; så man ikke længere kan holde facaden, eller distancere sig fra alle de følelser og reaktioner, der maser sig på. Andre kvinder stopper, når de får en partner, og derfor ikke længere ønsker at prostituere sig. Andre henvender sig efter en periode med en partner, fordi de ikke magter et seksuelt samliv. For nogle kvinder er prostitution forbundet med et stofmisbrug, som de har lagt bag sig, men hvor behandlingsforløbet, de har været i, ikke tog hånd om konsekvenserne af prostitutionen. 15

16 Under diskussionen om positive og negative grænseforskydninger ligger det forhold, at en del prostituerede ser prostitutionen som en måde at udleve en del af deres seksualitet på, mens andre ikke forbinder prostitutionen med deres egen seksualitet. Samtidig skal det bemærkes, at mange prostituerede adskiller sex i forbindelse med prostitution med sex uden for prostitutionsarenaen. En del prostituerede opstiller grænser for fx kundernes berøringer, mens andre fx ikke vil kysse kunderne. Disse grænser kan blive overskredet eller forsøgt overskredet af kunderne, der ofte efterspørger ydelser, der ligger uden for det, den prostituerede tilbyder. For eksempel sex uden kondom eller bestemte former for sex uden forudgående aftale. Når den prostituerede giver efter for ønsker, der ligger uden for aftalen og den prostitueredes grænser, kan det medføre en grænsekrænkelse eller resultere i en grænseforskydning, der altså både kan opleves positiv og negativ. Problemet er imidlertid, at det kan være vanskeligt at give en objektiv bedømmelse af, om grænseoverskridelsen er positiv eller negativ i situationen. En del prostituerede oplever først, at der er tale om en negativ grænseoverskridelse, efter at de er holdt op med at prostituere sig. Samtidig kan en del mennesker have vanskeligt ved at finde og sætte egne grænser (Servicestyrelsen, 2008A; Servicestyrelsen, 2010A). I de tilfælde, hvor der er tale om negative oplevelser af grænseflytninger, kan det afstedkomme yderligere problematikker i relation til grænsesætninger. Netop grænseoverskridelser fylder en del for flere af de personer, der har modtaget psykologhjælp fra Kompetencecenter Prostitution. En del af denne gruppe har tidligere været udsat for andre grænsekrænkelser. Prostituerede kan opleve grænsekrænkelser både før, under og efter prostitutionen. Problemet for denne gruppe kan være, at det kan være vanskeligt at finde og sætte egne grænser. Dermed kan grænsekrænkelserne og grænseforskydningerne blive en del af en større og kompleks problemstilling. Konkrete negative oplevelser i prostitution som fx overgreb, vold og grænseoverskridelser beskrives flere steder i litteraturen som årsag til at stoppe med prostitution (Servicestyrelsen, 2008A; Servicestyrelsen, 2010A; Kofod m.fl., 2011). I en del undersøgelser omtales prostitueredes risiko for at blive udsat for overgreb. Det kan handle om fx vold, trusler om vold og voldtægter. Ofte optræder beskrivelserne af vold i relation til fysiske skadevirkninger af prostitution. Her er det imidlertid vigtigt at skelne mellem den vold, der forekommer i prostitution og den vold, der forekommer i andre sammenhænge. Denne skelnen findes ikke altid i litteraturen om prostitution. En norsk undersøgelse om voldserfaringerne fra kvinder i prostitution fra 2008 viser, at 72 pct. af de 95 kvinder, der deltog, havde været udsat for vold. Omkring halvdelen oplyste, at de havde været udsat for vold i forbindelse med prostitution. Også i denne undersøgelse er det vigtigt at være opmærksom på, at en del af den vold, der rammer kvinderne, kommer fra andre end kunderne. (Fafo, 2008). Generelt er det samtidig væsentligt at bemærke, at der i Norge primært er tale om gadeprostitution. Den danske undersøgelse fra SFI stiller også spørgsmål til prostitueredes oplevelser af vold. Selvom SFI s undersøgelse, som allerede nævnt, måske ikke er repræsentativ på grund af udvalget af respondenter, bekræfter den delvist indtrykket fra den norske undersøgelse i relation til gadeprostituerede. Her viser det sig, at det primært er gadeprostituerede, der rammes af vold. 41 pct. af de gadeprostituerede, der har deltaget i SFI s undersøgelse, har en eller flere gange i løbet af et år været udsat for fysisk vold i form af overgreb fra kunder. Samlet set har ca. 18 pct. af de danske prostituerede, der deltog i undersøgelsen, været udsat for fysisk vold. Det er imidlertid vanskeligt at sammenligne de to undersøgelser, idet SFI 16

17 fx spørger, om respondenterne har været udsat for overgrebene i 2010, mens der ikke er nogen tidsgrænse for, hvornår volden skal være sket i den norske undersøgelse. Begge undersøgelser beskriver både gade-, escort- og klinikprostitueredes frygt for vold og de forskellige strategier, de bruger for at beskytte sig og undgå volden. Klinikprostituerede kan fx undlade at lukke kunder ind, som de ikke på forhånd har snakket med eller har informationer om. Også brugen af telefonpassere kan ses som en form for sikkerhedsforanstaltning på massageklinikkerne. Escortprostituerede bruger hyppigt chauffører eller orienterer andre om, hvor de tager hen for at sælge sex af sikkerhedshensyn. Gadeprostituerede forsøger at bedømme kunden hurtigt via en aflæsning af fysiske kendetegn, ligesom de kan forsøge at styre, hvor de har sex med kunden. De undgår fx øde områder (Fafo, 2008). Det er uvist, om den relativt (i forhold til gadeprostituerede) lave forekomst af vold blandt klinikprostituerede skyldes kundegruppen, eller de klinikprostitueredes strategier. Men undersøgelserne peger på, at gadeprostituerede bliver udsat for vold i større omfang end andre prostituerede. Oplevelsen af risikoen for at blive udsat for vold er dog til stede hos alle prostituerede, og de tager derfor forholdsregler for at beskytte sig og for at forebygge volden. Månsson (2001) beskriver flere årsager til at forlade prostitution: En øjenåbnende begivenhed, hvor den prostituerede pludselig oplever, at prostitution ikke er noget for vedkommende. Et vendepunkt, hvor der sker begivenheder i den prostitueredes liv (kæreste, arbejde etc.) der gør, at vedkommende vil forlade prostitution. En eller anden form for traumatisk begivenhed fx et dødsfald eller et voldeligt overfald. De tre forskellige årsager er sammenlignelige med de forhold, SFI beskriver som årsager til at forlade prostitution, og som også findes i undersøgelsen Prostitution på massageklinik (Servicestyrelsen, 2010B). Når kvinderne har forladt prostitution, spiller en række forskellige strukturelle faktorer ind på deres situation. Faktorer, der kan gøre det vanskeligt eller lettere at forlade prostitution. Det handler om, hvorvidt de er i stand til at få arbejde, en ordentlig bolig osv. Månsson peger i sin undersøgelse af 23 personer på, at den enkeltes relationer til fx vedkommendes mor, kærester/mænd og børn kan være vigtige, når de bryder med prostitution. Risikoen for, at det bliver opdaget, at man prostituerer sig, kan ifølge SFI være en direkte årsag til at ønske at stoppe i prostitution (Kofod m.fl., 2011). Her spiller stigmatiseringen af andre end den prostituerede selv således en rolle. Det er samtidig vigtigt at bemærke, at de fleste af kvinderne i undersøgelsen har haft behov for støtte fra forskellige tilbud. Det skyldes, at det sociale netværk ikke har været tilstrækkeligt til at bidrage til at hjælpe med at løse de forskellige problemstillinger, kvinderne har haft i den vanskelige fase, de er gået igennem lige efter bruddet med prostitution og kort efter, hvor der var tale om krisereaktioner. Månssons betragtninger understøttes af fx Wiliamson (Wiliamson, 2003), der også peger på, at det at forlade prostitution er en proces. Wiliamson peger på, at der skal være en kombination af eget ønske, om at ville ud af prostitution og en form for ydre pres. Samtidig peger Wiliamson på, at der ofte er behov for støtte fra andre, hvis processen skal lykkes. Individuelle faktorer i forhold til, hvordan og hvorfor en person holder op med at prostituere sig, er i stor udstrækning afhængig af den enkeltes drive og kompetencer. Drive og kompetencer er vanskelige at definere, men det handler grundlæggende om kvindernes viljestyrke til at ændre på deres egne forhold og deres evne til at tage initiativ. En vigtig evne kan være evnen til at drømme om et 17

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede

Vejen ud. En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Vejen ud En interviewundersøgelse med tidligere prostituerede Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk www.servicestyrelsen.dk

Læs mere

PROSTITUTION I DANMARK

PROSTITUTION I DANMARK Arbejdsmarkedsudvalget 2010-11 AMU alm. del Bilag 234 Offentligt SFl DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD PROSTITUTION I DANMARK : SSfe.v ' y / iahfe' 11:21 JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER

Læs mere

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor.

De prostitutionsformer puljen retter sig mod er beskrevet under punkt 2, 3 og 4 ovenfor. Pulje til vidensindsamling og udvikling af nye metoder til identifikation af ofre for menneskehandel indenfor prostitutionsformerne escort og privat/diskret 1 Indledning Denne pulje på 3,5 mio. kr. udbydes

Læs mere

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013

NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2012/2013 NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 212/213 Dato: 4. april214 Sagsnr: 13/43515 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 212 juni 213

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik

Forslag til folketingsbeslutning om en dansk prostitutionspolitik 2008/1 BSF 43 (Gældende) Udskriftsdato: 22. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 12. november 2008 af Line Barfod (EL), Per Clausen (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen?

Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Hvad er udfordringerne ved at tale prostitution i seksualundervisningen? Reden København Christina Wind, akademisk projektmedarbejder i Reden København. Har tidligere arbejdet med forebyggelse i bl.a.

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER

DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialudvalget SOU alm. del - Svar på Spørgsmål 173 Offentligt DET ER DET TALTE ORD, DER GÆLDER Socialministerens tale ved samråd i Folketingets Socialudvalg torsdag den 6. april 2006 kl. 15.30 (SOU alm.

Læs mere

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016

Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 Tale af ligestillingsordfører for SF Trine Schøning Torp ved 8.marts-initiativets demonstration på Rådhuspladsen 2016 8.marts er en vigtig dag at fejre. Vi markerer, at vi er nået langt i kampen for ligestilling

Læs mere

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber

Skema til høringssvar - Prostitutionsbegreber 2010 - Høringssvar sendes til Dine oplysninger Navn Helle Wittrup-Jensen Navn Jane Vinther, Nina Hedegaard og Hanne Helth Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen

Årsstatistik Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Årsstatistik 2015 Centre for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: info@socialstyrelsen.dk

Læs mere

Borgerevaluering af Akuttilbuddet

Borgerevaluering af Akuttilbuddet Lyngby d. 24. april 2012 Borgerevaluering af Akuttilbuddet Akuttilbuddet i Lyngby-Taarbæk Kommune har været åbent for borgere siden den 8. november 2010. I perioden fra åbningsdagen og frem til februar

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane.

politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. politik for vold, mobning og chikane delpolitik til trivselspolitik - forebyggelse og håndtering af vold, mobning og chikane. 1 Vold, mobning og chikane Denne delpolitik er udarbejdet for at øge opmærksomheden

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Bilag 10: Interviewguide

Bilag 10: Interviewguide Bilag 10: Interviewguide Briefing - introduktion Vi skriver speciale om ufrivillig barnløshed, og det, vi er optaget af, er det forløb du og din partner/i har været igennem fra I fandt ud af, at I ikke

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

NOTHING ABOUT US WITHOUT US. SIO s kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde Juni 2011

NOTHING ABOUT US WITHOUT US. SIO s kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde Juni 2011 NOTHING ABOUT US WITHOUT US SIO s kommentar til SFI-rapporten om sexarbejde Juni 2011 Nothing about us without us SFI-rapporten viser efter vores opfattelse, at sexarbejderorganisationernes internationale

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige

Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige Virksomheders roller og funktioner i forbindelse med ansættelse af udsatte ledige mbma@phmetropol.dk ulni@phmetropol.dk rieh@via.dk Virksomhedsundersøgelsen i Beskæftigelses Indikator Projektet Plan Undersøgelsens

Læs mere

#1 Undersøgelse af unge hjemløse

#1 Undersøgelse af unge hjemløse #1 Undersøgelse af unge hjemløse - viden om unge hjemløse med særligt fokus på deres forhistorie Den stigende hjemløshed blandt unge er en kendt tendens, og forvaltningen har derfor styrket ungehjemløseindsatsen.

Læs mere

Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer

Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer NOTAT Titel Prostitutionens omfang og former 2013/2014 21. september 2015 Sagsnr: 14/49231 Initialer: MHS Af Socialstyrelsen, Kontoret for voksne med sociale problemer Resumé: I perioden juli 2013 juni

Læs mere

EXIT PROSTITUTION. FORSTUDIE 1. DELRAPPORT 02:2013 ARBEJDSPAPIR FORSKNINGSAFDELINGEN FOR SOCIALPOLITIK OG VELFÆRDSYDELSER

EXIT PROSTITUTION. FORSTUDIE 1. DELRAPPORT 02:2013 ARBEJDSPAPIR FORSKNINGSAFDELINGEN FOR SOCIALPOLITIK OG VELFÆRDSYDELSER 02:2013 ARBEJDSPAPIR LOUISE GLERUP ANER THERESA DYRVIG HENRIKSEN IBEN BORUP LØVSCHALL LENE SKYTTE CHRISTENSEN ANE KRESTINE ØGÅRD LARSEN EXIT PROSTITUTION. FORSTUDIE 1. DELRAPPORT FORSKNINGSAFDELINGEN FOR

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber.

Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage i projektet om definition af prostitutionsbegreber. HØRINGSSVAR FRA 8. MARTS-INITIATIVET VEDRØRENDE SERVICESTYRELSENS PROJEKT OM DEFINITION AF PROSTITUTIONSBEGREBER Indledning Servicestyrelsen indbød i efteråret pr. e-mail Dansk Kvindesamfund til at deltage

Læs mere

En håndsrækning til læreren

En håndsrækning til læreren En håndsrækning til læreren I denne håndsrækning findes forslag til forløb, der tager udgangspunkt i udvalgte opgaver fra web-siden. Håndsrækningen er opbygget ud fra de forskellige temaer i materialet

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS).

Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). Referat af seminar: Vold i nære relationer, 10. oktober 2014 Arrangør: Nasjonalt kunnskapssenter om vold og traumatisk stress (NKVTS). I forbindelse med fejringen af NKVTS 10-års jubilæum, har de valgt

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Også prostituerede har krav på retvisende statistik

Også prostituerede har krav på retvisende statistik Også prostituerede har krav på retvisende statistik Kommentarer til rapport fra SFI om prostitution i Danmark Inge Henningsen SFI har i juni 2011 udgivet rapporten Prostitution i Danmark (Rapport 11:21,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Danske lærebøger på universiteterne

Danske lærebøger på universiteterne Danske lærebøger på universiteterne Dansk Universitetspædagogisk Netværk (DUN) og Forlæggerforeningen har gennemført en undersøgelse blandt studielederne på landets otte universiteter om danske lærebøger

Læs mere

8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min

8.2 Min krop mit valg... 38 9 Diskussion af argumenter... 39 9.1 Lykkelige luder eller stakkels tøs?... 39 9.2 Må jeg ikke engang bestemme over min Indhold 1 Abstract... 3 2 Indledning... 4 2.1 Problemfelt... 4 2.2 Problemformulering... 6 2.3 Uddybning af problemformulering... 6 2.4 Afgrænsninger... 6 3 Rapportens fremgangsmåde og opbygning... 8 3.1

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Gynækologisk Ambulatorium 4004, Rigshospitalet Refleksionsark Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft Refleksions ark Ark udleveret Ark mailet Ark

Læs mere

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned

Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Rekruttering af informanter med etnisk minoritetsbaggrund udfordringer og lessons learned Annemette Nielsen og Maria Kristiansen Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater

Familierådgivningerne brugerundersøgelse. Sammenfatning af resultater Familierådgivningerne brugerundersøgelse Sammenfatning af resultater Hvordan er undersøgelsen lavet? Undersøgelsen er gennemført i alle familierådgivninger i hele kommunen i perioden 15. februar til 15.

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Prostitution på massageklinik. risici og fastholdende faktorer

Prostitution på massageklinik. risici og fastholdende faktorer Prostitution på massageklinik risici og fastholdende faktorer Publikationen er udgivet af Servicestyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 E-mail: servicestyrelsen@servicestyrelsen.dk

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti

Unges madkultur. Sammenfatning. Forfattet af. Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti Unges madkultur Sammenfatning Forfattet af Rebekka Bille, Marie Djurhuus, Eline Franck, Louise Weber Madsen & Ben Posetti 2013 Introduktion Denne sammenfatning præsenterer de væsentligste fund fra en undersøgelse

Læs mere

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen.

Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. STOF nr. 4, 2004 At sætte mål KUNSTEN AT SÆTTE MÅL Også inden for forebyggelse er det nødvendigt at sætte sig klare mål - og gøre sig klart, hvordan man måler indsatsen. AF PER HOLTH I Norge har Social-

Læs mere

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011

Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Kenneth Reinicke Roskilde Universitet 8.Maj 2011 Indhold Eksistensbetingelser for at studere mænd generelt Debatten om mænd som prostitutionskunder Anbefalinger Vigtige spørgsmål Hvordan vi får mænd til

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid

Evaluering af. projekt Aktiv Fritid. Evaluering af. projekt Aktiv Fritid Evaluering af Evaluering af projekt Aktiv Fritid projekt Aktiv Fritid Opfølgning på børn fra de to første - Opfølgning på børn fra de to første projektår projektår Lilhauge Lilhauge Svarrer Svarrer 01-08-2014

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj

Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj FREDERIKSBERG KOMMUNE Evalueringsrapport: Motionstilbud til beboere på Herberget Lærkehøj Rikke Holm 2014 FREDERIKSBERG SUNDHEDSCENTER - FOREBYGGELSEN Indledning Der har fra april 2014 frem til juni 2014,

Læs mere

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo

Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Hvad er god inklusionspraksis? Ina Rathmann & Lotte Junker Harbo Artiklen tager afsæt i et forskningsprojekt, der har til formål at undersøge, hvordan børn og de fagprofessionelle omkring dem oplever mulighed

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

LGBT person or some of the other letters? We want you!

LGBT person or some of the other letters? We want you! 9. BILAG 1 NR. 1 OPSLAG LGBT person eller nogle af de andre bogstaver? Vi søger dig! Er du homo-, biseksuel, transperson eller en eller flere af de andre bogstaver? Har du lyst til at dele dine erfaringer

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år

Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune. - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Evaluering af Projekt Aktiv Fritid i Esbjerg Kommune - Evaluering af de kortsigtede mål efter tredje år Indhold 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 FORMÅLET MED PROJEKT AKTIV FRITID... 3 1.2 MÅLGRUPPE... 3 1.3 FORMÅLET

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT. Plejefamilier Eksempler Principper. Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Principper Tema 1 Uddannelse og beskæftigelse Tema 5 Kompetencer 1 Eksempel A på Tema 1 TEMA 1 Uddannelse og beskæftigelse KRITERIE 1

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Evaluering af Ung Mor

Evaluering af Ung Mor Evaluering af Ung Mor Et gruppetibud til unge gravide/mødre i Vejen Kommune Evaluering udarbejdet af praktikant Sofie Holmgaard Olesen, juni 2015. 1 Projekt Ung Mor er et gruppetilbud til unge gravide/mødre

Læs mere

Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner

Refleksionsspørgsmål. Stikord til samtaleemner Refleksionsspørgsmål Hvad ville I gøre, hvis dette skete for jer? Hvilke problemer kan der være, ved at udveksle billeder på sociale medier? Hvordan kan man vise tillid til hinanden på sociale medier?

Læs mere

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed

Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Evaluering af kursusforløb om sex og kærlighed Et gruppeforløb efteråret 2012 Evalueringsrapporten er udarbejdet november 2012 af Irene Bendtsen 1 Resume 20 borgere deltager på kurset om sex og kærlighed,

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Er der tale om stalking?

Er der tale om stalking? Er der tale om stalking? Dansk Stalking Center 2016 Ansvarhavende Redaktør: Lise Linn Larsen Tekster: Dansk Stalking Center Koncept og layout: elcorazon.dk Fotografi: Steen Gyldendal Din viden gør en forskel

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 122 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Anledning LIU samråd V-X om psykologhjælp til voldsramte kvinder

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel.

Indstilling. Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og menneskehandel. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 16. juli 2007 Nedsættelse af projektgruppe med det formål at styrke indsatsen mod tvangsprostitution og 1. Resume

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Socialforvaltningens svar Da der både findes en kommunal og en statslig exitindsats i relation til prostitution, dækker svaret begge tiltag.

Socialforvaltningens svar Da der både findes en kommunal og en statslig exitindsats i relation til prostitution, dækker svaret begge tiltag. Iben Wiene Rathje, MB 7. marts 2013 Sagsnr. 2013-41118 Dokumentnr. 2013-200933 Kære Iben Wiene Rathje Tak for din henvendelse af 23. februar 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Læs mere

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen.

Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. Hvorledes oplever man som forældre til børn, unge og voksne til udviklingshæmmede i Grønland hverdagen. I forbindelse med oprettelsen af den landsdækkende forening INOOQAT besluttede foreningen at afdække

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER

Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER Håndbog: BOLIGSOCIALE INDSATSER FOR SÅRBARE FAMILIER INDHOLD Indledning: Løsninger til udsatte familier 3 Hvad er målgruppens behov? 4 Løsning 1: Indsatser med fokus på viden 5 Løsning 2: Indsatser med

Læs mere

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen

Dimittendundersøgelse Socialrådgiveruddannelsen Dimittendundersøgelse 2013 Socialrådgiveruddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 4 4.0 Arbejdsbelastningen på uddannelsen 4 5.0

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

11:21 PROSTITUTION I DANMARK EN KORTLÆGNING

11:21 PROSTITUTION I DANMARK EN KORTLÆGNING 11:21 PROSTITUTION I DANMARK EN KORTLÆGNING JENS KOFOD THERESA FRØKJÆR DYRVIG KRISTOFFER MARKWARDT NINNA LAGONI REBEKKA BILLE TINA TERMANSEN LINE CHRISTIANSEN EVA JUUL TOLDAM MAGNE VILSHAMMER KØBENHAVN

Læs mere

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011.

Evaluering. Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Evaluering Børne- og Ungerådgivningscentret 22-02-2013 Evaluering af projekt: samarbejde mellem jordemoder og sundhedspleje i Høje-Taastrup Projektnummer 13-2011. Kort beskrivelse af projektet Høje-Taastrup

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem

De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem De 10 datingfælder og hvordan du undgår dem Tak fordi du har taget dig tid til at downloade de 10 datingfælder, og hvordan du undgår dem. Datingfælder er forskellige måder, du opfører dig på, når du involverer

Læs mere

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder

Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder Session 2: Unge og social kontrol barrierer og handlemuligheder SOCIAL KONTROL: LOVGIVNING OG TILBUD Etnisk Konsulentteam Christina Elle og Kristine Larsen Etnisk Konsulentteam konsulentbistand til fagfolk

Læs mere

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen

Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Trivselsvurdering tidlig opsporing Sundhedsplejen Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,

Læs mere

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold.

De grønne pigespejdere 110/2012. De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Voldspolitik De grønne pigespejdere skaber trygge rammer for piger og unge kvinder og tolererer ingen former for vold. Forord WAGGGS foretog i 2010 en medlemsundersøgelse, der viste, at vold mod piger

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge

SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere

Holdninger til socialt udsatte. - svar fra 1.011 danskere Holdninger til socialt udsatte - svar fra 1.11 danskere Epinion og Rådet for Socialt Udsatte, oktober 13 1 Introduktion Hvordan ser den danske befolkning på socialt udsatte er der socialt udsatte, hvem

Læs mere

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n

Seksualpolitik Jon o s n trup u v p ang n Seksualpolitik Jonstrupvang I denne vejledning har vi brugt ordene DU/VI. Det betyder, at man som personale på JV ikke kan fralægge sig sit ansvar i forhold til socialministeriets lov og WHO s anbefalinger

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse eller chikane 1 Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse eller chikane. Det kan f.eks. bestå i, at

Læs mere

Når ofre ikke søger hjælp

Når ofre ikke søger hjælp Når ofre ikke søger hjælp Man forsøger at imødekomme de voldtægtsramte bedst muligt på landets centre for voldtægtsofre. Alligevel søger relativt mange voldtægtsramte ikke hjælp efter overgrebet. Hvorfor?

Læs mere