Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter. Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter
|
|
- Jacob Skov
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Samfundsøkonomiske gevinster og omkostninger ved grønne produkter Manual for beregningsmodel vedr. samfundsøkonomisk analyse af grønne produkter Rambøll Management Consulting Miljøstyrelsen August
2 Indhold 1.1 INTRODUKTION TIL MODELLEN: Definition af en effekt: MODELLENS OPBYGNING: Forudsætningsark Input ark Output ark (3+4) Kildehenvisninger: Tilpasning af modellen: Beregningsark og sorteringsark 12 2
3 1.1 Introduktion til modellen: Denne manual beskriver, hvordan man ved hjælp af en regnearksbaseret model kan vurdere de samfundsøkonomiske og privatøkonomiske omkostninger og gevinster ved at vælge en grøn variant af et produkt frem for en konventionel variant. Med grøn menes her et produkt, der lever op til et givet sæt af miljøkrav eller er miljømærket, mens et konventionelt produkt ikke lever op hertil. I modellen skal omkostninger og gevinster ved produktet opgøres for de enkelte faser i produkternes livscyklus, nemlig for: Fremstilling og råvareforbrug (Fase 1) Transport og distribution (Fase 2) Anvendelse (Fase 3) Bortskaffelse (Fase 4). Modellen kan bruges til opgørelse af den samfundsøkonomiske værdi af de økonomiske og miljømæssige forskelle, der kan identificeres og måles mellem to betragtede varianter af ét produkt. Det kan være to meget forskellige produktvarianter med store og mangeartede forskelle igennem livscyklussen, eller det kan være to produkter, der kun afviger fra hinanden ved en eller nogle få enkelte karakteristika. Som eksempler kan modellen anvendes til sammenligning af et miljømærket produkt med et gennemsnitligt produkt på markedet, eller den kan anvendes til at sammenligne to identiske produkter, hvor det ene er fremstillet tæt på forbrugeren, mens det andet har måttet transporteres over en lang afstand med øgede transportomkostninger og energiforbrug til følge. For en korrekt og anvendelig sammenligning mellem to produkter er det vigtigt at gøre sig klart, at de to produkter er sammenlignelige mht. brugsværdi og levetid. I modsat fald må der tages højde for eventuelle forskelle, enten ved at justere definitionen af de sammenlignede produkter eller ved at estimere og medregne værdien af de tilbageblevne forskelle. Formålet med modellen er at sætte indkøbere, primært i den offentlige sektor, i stand til bedre at vurdere den samfundsøkonomiske værdi af at vælge produkter, der kan betegnes som grønne i forhold til indkøb og brug af mere konventionelle produkter. Modellen er suppleret med en del, der gør det muligt også at foretage en privatøkonomisk vurdering af produkterne. I den privatøkonomiske beregning opgøres de omkostninger og besparelser, som fx en virksomhed eller kommune har ved at købe et produkt frem for et andet. Her tænkes fx på forskelle i produktpriser eller forskel. I den samfundsøkonomiske analyse medtages desuden den samfundsmæssige værdi af den miljøbelastning (fx luftforurening, kemikalier mv.), som det pågældende produkt giver anledning til. Kravene til modellen har været, at den skal være enkel og overskuelig, således at det er muligt for en indkøber at fortage en samfundsøkonomisk og privatøkonomisk vurdering af to givne produkter med udgangspunkt i eksisterende livscyklus analyser eller i valgte forudsætninger om effekterne af at vælge et givet produkt frem for et andet. For en korrekt og anvendelig sammenligning mellem to produkter er det vigtigt at gøre sig klart, at de to produkter er sammenlignelige mht. brugsværdi og levetid. I modsat fald må der tages højde for eventuelle forskelle, enten ved at justere definitionen af de sammenlignede produkter eller ved at estimere og medregne værdien af de tilbageblevne forskelle. 3
4 For at kunne bruge modellen forudsætter det, at man har en række oplysninger om de produkter, som man ønsker at sammenligne. Ideelt set skal man have oplysninger om alle de økonomiske og miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med produkternes 4 livscyklusfaser. Det er ikke en forudsætning for at bruge modellen at man kender til samtlige konsekvenser af at købe et grønt frem for et konventionelt produkt. Modellen kan godt bruges, selvom man kun har oplysninger om konsekvenserne i nogle af faserne. For eksempel, hvis man kun har oplysninger om prisen på produkterne og hvor stort et el- og varmeforbrug produkterne har i anvendelsesfasen Definition af en effekt I modellen skal indtastes oplysninger om pris, forbrug, og udledninger til miljøet ved at vælge et grønt og et konventionelt produkt. I regnearket kaldes disse oplysninger for effekter. Der skelnes mellem en økonomisk effekt og en miljøeffekt. En økonomisk effekt er en effekt der medfører en påvirkning af de samfundsmæssige ressourcer. Det kan f.eks. være et ændret elektricitetsforbrug eller forskelligt forbrug af olie, gas eller vand. En miljøeffekt identificeres, hvis produkterne påvirker udledninger til jord, vand eller luft i det omgivende miljø, fx CO 2, NO 2, bly, dioxin eller NH 3. Såvel økonomiske som miljømæssige effekter har en samfundsøkonomisk værdi. Til at udregne denne værdi gøres brug af samfundsøkonomiske enhedspriser. En enhedspris der tillægges en miljøeffekt udtrykker de omkostninger miljøeffektens skadevirkning forventes at have på samfundet og dets borgere. En enhedspris der tillægges en økonomisk effekt udtrykker de omkostninger, der er for samfundet ved at producere det givne produkt. 1.2 Modellens opbygning: Modellen er opbygget i Excel og består af ni ark, hvor seks er relevante for brugeren. De seks ark er følgende: 1. Forudsætninger, hvor alle generelle og overordnede forudsætninger er præsenteret 2. Input, hvor de helt specifikke data for produkterne indtastes 3. Differentierede effekter, som anvendes, hvis effekterne varierer over tid 4. Samfundsøkonomisk output 5. Privatøkonomisk output 6. Kildehenvisninger til de anvendte prisforudsætninger mm. Hertil kommer tre ark, hvor beregninger og sorteringer mv. foretages. Brugeren skal kun undtagelsesvist rette i disse ark. Det drejer sig om beregningsarket, sorteringsarket og listearket, hvor de relevante beregninger og sorteringer foretages automatisk. 4
5 Områderne i arkene har forskellig baggrundsfarve. Både de blå og røde områder er låst af for indtastning. Informationsområder: blå Beregningsområder: rød Indtastningsområder: grøn eller gul I arkene findes en række kommentarer (ses ved rød trekant i højre øverste hjørne), som skal sikre brugervenligheden i modellen. Ligeledes kan der foretages en række valg i modellen, hvor valgene er opgivet i et rullegardin i de pågældende celler Forudsætningsark Her findes samtlige forudsætninger, som bruges i de efterfølgende ark: Overordnede forudsætninger Prisindeks Prisforudsætninger Øverst til venstre findes de overordnede forudsætninger, som er vist i figur 1. Disse skal tilpasses til hver beregning. Figur 1: Overordnede forudsætninger Overordnede forudsætninger Samfundsmæssig kalkulationsrente (p.a.) 5% Privatøkonomisk kalkulationsrente (p.a.) 4% Produktets levetid (i år) 10 Opgørelsesår 2011 Netto Afgifts Faktor 1,17 Moms Med Kalkulationsrenten bruges til diskonteringen af effekterne til nutidsværdi henholdsvis den samfundsøkonomiske og privatøkonomiske. De viste er i overensstemmelse med Finansministeriets seneste anbefalinger. Produktets levetid udtrykkes i år. Opgørelsesår er det år, som man ønsker priserne opgjort i. Nettoafgiftsfaktoren er ligeledes i overensstemmelse med Finansministeriets anbefalinger. Moms angiver, om moms medtages i den privatøkonomiske beregning. Til højre for de overordnede forudsætninger er prisindekset angivet. Her er Danmarks Statistiks nettoprisindeks 1 indtastet indtil år Man bør sikre sig, at det seneste nettoprisindeks anvendes. Under de overordnede forudsætninger er herefter angivet de samfundsøkonomiske enhedspriser. Enhedspriserne er opgjort for forskellige former for miljøbelastning og opgøres som kr. pr. belastningsændring, f.eks. kr./no x emission, kr./co 2 emission mv. Navne og enheder har rød baggrundsfarve og selve priserne gult. Dette skyldes, at navne på effekterne indtastes i input arket og ikke i forudsætningsarket. Priserne derimod indtastes 1 Danmarks Statistiks Nettoprisindeks, x. 5
6 i forudsætningsarket. Læs mere om dette under "Tilpasning af modellen" nederst i vejledningen. Længere nede i forudsætningsarket findes de privatøkonomiske priser, som svarer til forbrugerpriser for hhv. el, naturgas, fyringsolie mv. Enhedspriserne opdateres jævnligt af Energistyrelsen m.fl., og man bør sikre sig, at det er de seneste enhedspriser, der anvendes i regnearket Input ark I input arket indtastes effekterne for hvert af de to produkter. I kolonne A er der forhåndsindtastet navne på en række effekter, som allerede er blevet brugt til at foretage kalkulationer. Hver effekt relateres til en fase i produktets levetid, som er angivet i kolonne B. Faserne kan for eksempel være opdelt som følger: Fase 1: Råvare og fremstillingsfasen Fase 2: Transport og distributionsfasen Fase 3: Anvendelsesfasen Fase 4: Bortskaffelsesfasen Input arket indeholder ikke på forhånd nogle effekter relateret til fase 2 og 4. Dette skyldes, at der ofte ikke er nogen forskel i transport/distribution og bortskaffelse af det konventionelle og grønne produkt. Desuden er det svært på forhånd at angive nogle generelle enhedspriser for disse faser for eksempelvis transport distributions eller bortanskaffelsesomkostninger pr. kilometer eller pr. kg. Hvis brugeren har oplysninger om sådanne er det dog muligt at udvide regnearket og indtaste effekter relateret til fase 2 eller 4. Modellen er opbygget til at sortere effekterne i forhold til faserne i output arket, og den sætter derfor fase 1 relaterede effekter øverst, dernæst fase 2 relaterede effekter osv. i kolonne B. Effekter er dernæst kategoriseret som "økonomiske" eller "miljø" effekter i kolonne C, og der er endvidere knyttet en enhed til effekterne i kolonne D. 6
7 Figur 2: Input ark overblik, kolonne A til M Indtastning af oplysninger: Modellen kræver nogle oplysninger for, at den kan udregne de samfundsøkonomiske og privatøkonomiske konsekvenser af at vælge et grønt produkt frem for et konventionelt produkt. Det er kun ganske få oplysninger der er påkrævet, medmindre man ønsker at indføre en type effekt, som ikke allerede er listet i modellen (se side 6 herom). Som udgangspunkt arbejder modellen med to typer effekter: Engangseffekt i det første år, typisk i forbindelse med anskaffelse af produktet Konstant årlig effekt over produktets levetid, f.eks. en årlig elektricitets besparelse For at modellen kan udregne de konstante årlige effekter, skal man indtaste hvor meget hhv. det grønne og det konventionelle produkt forbruger/udleder årligt. Dette sker i kolonne E og F, som er de første to grønne kolonner i figur 2. Engangsforbrug/udledninger ved opstart indtastes for begge varianter af produktet i kolonne H og I. Dette er de næste to kolonner markeret med grønt i figur 2. Hvis man ikke er klar over, hvor meget begge produkter forbruger, men man f.eks. ved at det konventionelle bruger 10 liter vand mere end det miljørigtige, skal man blot indtaste "10" ved det konventionelle produkt i kolonne F, og lade feltet stå tomt ved det grønne (kolonne E). Det er ikke nødvendigt at indtaste noget i de tilfælde, hvor forbruget ved det grønne produkt er det samme som forbruget ved det konventionelle produkt. Der skal ikke indtastes oplysninger om udledningen af henholdsvis SO 2, NO X /NO 2, metan og lattergas. Udledningerne af disse effekter bliver i regnearket beregnet ud fra det elforbrug produkterne giver anledning til vha. de såkaldte emissionskoefficienter for el. De samfunds- og privatøkonomiske omkostninger og gevinster opgøres i faste priser for produkternes levetid og omregnes til nutidsværdier med anvendelse 7
8 af kalkulationsrenten. De samfundsøkonomiske omkostninger opgøres ligeledes i henhold til Finansministeriets vejledninger inkl. afgifter. I de to sidste koloner (L og M), i figur 2, ses både den samfunds- og den privatøkonomiske nutidsværdi (NPV) af forskellen mellem det konventionelle og det grønne produkt. Disse værdier er de samme, som kan findes i output arkene. Kolonerne er taget med, så man umiddelbart kan se effekten på NPV af at ændre på inputparametrene. Eksempel: I figur 2 er der indtastet nogle oplysninger for et tænkt eksempel med en energibesparende computer. Den grønne computer koster kr. mere end den konventionelle. Den bruger 150 kwh mindre el om året over en fem års periode, som antages at være computerens levetid. Elforbruget er forbundet med udledning af en række stoffer, som ses i figuren. Under NPV ses nutidsværdien af den samfunds- og privatøkonomiske nettoeffekt ved at købe den grønne computer. Der er en negativ samfundsøkonomisk værdi, fordi merprisen på computeren er større end den samfundsøkonomiske værdi, som reduktionen i emissioner og elforbrug har. Der er modsat en positiv privatøkonomisk værdi, fordi forbrugeren eller indkøberen opnår en meget større elbesparelse pga. en højere privatøkonomisk elpris. Indtastning af oplysninger differentierede effekter: Det kan forekomme, at effekter ikke er konstante over år, men at de derimod varierer fra år til år. I dette tilfælde skal man anvende det lilla område i arket "Differentierede effekter". I dette område kan man for hvert enkelt år og for hvert enkelt produkt indtaste effekten ved at vælge et grønt produkt frem for et konventionelt. Det vil sige, at man kun skal indtaste, hvor meget besparelse, der er ved det grønne produkt ift. det konventionelle produkt. Hvis det grønne produkt forbruger mere end det konventionelle, skal effekten angives negativt. Hvis der indtastes differentierede effekter, vil disse automatisk indgå i beregningen af de samfunds- og privatøkonomiske omkostninger i input arket. Figur 3: Differentierede effekter Eksempel 8
9 I det tidligere eksempel var den årlige el-besparelse på 150 kwh. Hvis denne besparelse falder med 10 kwh pr. år, skal indtastningen ske som det er vist i figur 3. Bemærk: Når der ikke indtastes noget i år 2011, vil modellen bruge den ensartede årlige effekt i dette år Output ark (3+4) Som beskrevet øverst indeholder modellen to output ark ét til at beregne den samfundsøkonomiske effekt og ét til at beregne den privatøkonomiske effekt. Arket er opbygget med en oversigt over alle medtagne effekter både økonomiske og miljømæssige effekter. Modellen rangerer selv effekterne efter livscyklusfaser i kolonne B. Dernæst er benævnt effektens navn (kolonne C) og enhed (kolonne D). I kolonne E under "Difference mellem grønt og konventionelt produkt" findes hver nettoeffekt, dvs. forskellen mellem de to produkter i forhold til de relevante livscyklusfaser. Disse kan enten vises som sammenlagte over levetiden eller som årlige. Der ændres fra levetid til årligt, ved at vælge "Årligt" i rullegardinet i række 1, kolonne D (markeret med grøn baggrundsfarve). Figur 4: Output ark Engangseffekten bliver dog ikke delt ud på år ved at vælge "Årligt". Forskellen i effekter vil blive vist, som en simpel gennemsnitsberegning per år. Kolonne F viser den nutidsværdi, som også vises i input arkets kolonne L (se figur 2). Arket viser desuden, hvordan effekterne knytter sig til faserne, 1-4, (omgivet af rød ramme i figur 4) og til typen af effekterne, økonomisk eller miljø, (omgivet af grøn ramme). De økonomiske effekter svarer i figur 4 til summen af fremstillingsomkostninger og det private elforbrug. Det privatøkonomiske output ark er opbygget som det samfundsøkonomiske. Dog er der ikke her foretaget nogen opdeling af effekterne på typer, som vist i den grønne ramme i figur 4. Dette skyldes, at den samfundsøkonomiske værdi af miljøeffekterne ikke medtages i den privatøkonomiske beregning Kildehenvisninger: Samtlige kildehenvisninger til allerede indtastede forudsætninger herunder enhedspriser, findes i arket: Kildehenvisninger. 9
10 1.2.5 Tilpasning af modellen: Såfremt der i en produktsammenligning optræder andre effekter end dem, der er medtaget i regnearket, kan brugeren selv indtaste disse. Dette indebærer ændringer i såvel input arket som i forudsætningsarket. Input ark: Indtast navn i kolonne A Vælg fase i kolonne B Vælg type i kolonne C Indtast enhed i kolonne D. Figur 5. Tilpasning af inputarket Forudsætningsark: Navnene på de effekter der tilføjes i inputarket (fx XXX og YYY i eksemplet nedenfor) og effekternes enheder (kg) bliver automatisk overført fra input til forudsætningsarket og vil automatisk komme til at stå under de forhåndsindtastede navne og enheder (rød baggrundsfarve). 10
11 Figur 6: Tilpasning af forudsætningsarket I det gule område gøres følgende: Vælg hvilket år prisen er opgjort i, i kolonne C. Vælg om prisen er eksklusiv eller inklusiv afgifter i kolonne D. Indtast priserne i kolonne E og frem. Gentag indtastningen under de privatøkonomiske priser, såfremt der ønskes en privatøkonomisk vurdering. Her vælges om moms er medtaget i prisen eller ej. Som det ses i figuren er de allerede indtastede effekter opgjort i 2000, 2006, 2009, 2010 og 2011 priser. Oplysningen bruges til at fremskrive historiske tal til nutidige priser. Nogle af de allerede indtastede effekter var oprindeligt uden afgifter (indikeret af "Eksklusiv), og disse er derfor ganget med Nettoafgiftsfaktoren fra de overordnede forudsætninger. Hvis det kun er muligt at finde én pris, kan den indskrives i alle år. Priserne omregnes til nutidsværdi i modellen. Beregningerne til nutidspriser inklusiv afgifter foretages af modellen. Disse vises også i forudsætningsarket, blot længere nede end figur 6 viser. I tilfælde af pladsmangel i arkene: Der er på forhånd gjort plads til at medtage flere effekter i både input og forudsætningsarket. Dog er der flere rækker gemt, som også kan bruges til indtastning af nye effekter. Dette ses ved, at der sker et spring i rækkenumrene helt ude i venstre side af figur 7. De findes frem gennem en simpel "Hide/Unhide" funktion i Excel. De to rækker, der ligger på hver side af de gemte rækker, markeres, og brugeren højreklikker med musen og trykker "Unhide". Hvis rækkerne skal gemmes igen trykkes "Hide". 11
12 Figur 7: Gemte rækker Beregningsark og sorteringsark I beregningsarket, sorteringsarket og listearket er der ikke behov for indtastninger. Derfor er de markeret med en rød baggrundsfarve, og de er låst for indtastninger. Dog kan brugeren her se de beregninger, som foretages på basis af de angivne forudsætninger og de indtastede effekter i input- og forudsætningsarket. Beregningen af nutidsværdier er foretaget så effekterne falder primo det angivne år. Dvs. hvis investeringens start år er 2011, vil engangseffekter ved anskaffelse og andre effekter fra 2011 ikke blive tilbageskrevet. Effekter fra 2015 vil blive tilbageskrevet fire perioder. 12
Intelligente indkøb. gevinster og omkostninger ved grønne produkter
Intelligente indkøb gevinster og omkostninger ved grønne produkter En ny metode er kommet til Myndigheder, erhvervslivet og forbrugere har en fælles interesse i at skabe et grønt marked. Men hvad er de
Læs mereMODEL TIL BRUG VED VURDERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VURDERING AF NYBYG VS. RENOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereVEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING
VEJLEDNING MODEL TIL BRUG VED VUR- DERING AF NYBYG VS. RE- NOVERING 1. Formål med modellen et værktøj til totaløkonomisk vurdering Formålet med modellen er at skabe et nemt og anvendeligt værktøj til simulering
Læs mereVÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE
Til Social- og Integrationsministeriet Dokumenttype Vejledning til kommuneværktøj Dato Februar 2011 VÆRKTØJ TIL KOMMUNERNE ANALYSE AF DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER PÅ OMRÅDET FOR UDSATTE BØRN OG UNGE INDLEDNING
Læs mereJuni 2014. Energioptimering i erhvervsudlejningsejendomme. Vejledning til business case-model
Juni 2014 Energioptimering i erhvervsudlejningsejendomme Vejledning til business case-model Introduktion til modellen Formålet med beregningsværktøjet er at synliggøre incitament for energioptimering i
Læs mereSammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018
2-11-218 Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 217 og 218 Ea Energianalyse har i november 218 opdateret de samfundsøkonomiske fjernvarmepriser for hovedstadsområdet
Læs mereKlimakompasset. Standard beregning. Sådan laver du en CO 2. - beregning. (Scope 1 & 2)
Klimakompasset Sådan laver du en CO 2 - beregning Standard beregning (Scope 1 & 2) STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) SCOPE 1, 2 OG 3 AFLEDTE VÆRDIER CO2-BEREGNEREN OPRET
Læs mereRegneark: Energieffektivisering er bedre end penge i banken
Vejledning Regneark: Energieffektivisering er bedre end penge i banken Side 1/6 TEKNIQ og VELTEK har i samarbejde med Kuben Management udarbejdet et regneark for energieffektivisering. Det kan benyttes
Læs mereGuide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel
Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i lavenergibyggeri Socialministeriets beregnings- og dokumentationsmodel Socialministeriet 2011 1. Indledning Med baggrund i 115 a om totaløkonomisk
Læs mereBilag - side 1. Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten. Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten:
Bilag - side 1 Notat med svar på spørgsmål fra Enhedslisten Svar på følgende spørgsmål fra Enhedslisten: svar på ny baseline 215* CO 2 -emissionskoefficient variabel eller konstant indhold til grønt regnskab
Læs mereSÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION
SÅDAN BRUGER DU REGNEARK INTRODUKTION I vejledningen bruger vi det gratis program Calc fra OpenOffice som eksempel til at vise, hvordan man bruger nogle helt grundlæggende funktioner i regneark. De øvrige
Læs mereAfgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-
Læs mereDer er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:
Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereExcel 2007 (5): Formler, diagrammer og tips
Excel 2007 (5): Formler, diagrammer og tips HUSK AT: Man kan godt skrive flere linjer under hinanden i den samme celle. Marker den pågældende celle (evt. flere celler) og vælg "Ombryd tekst" på fanebladet
Læs mereMESSEUDGAVE. Investering: kr Varmepris: 600 [kr./mwh] Tilskudspris0,30 [kr./kwh] Elpris: 2,00 [kr./kwh] Energiforbrug
RELS - brugermanual August 2016 MESSEUDGAVE Excel-program og brugermanual kan downloades fra Teknologisk Instituts hjemmeside på: http://www.teknologisk.dk/projekter/projektenergieffektive-laboratorier/37477?cms.query=stinkskab
Læs mereExcel-5: Formler, diagrammer og tips
Excel-5: Formler, diagrammer og tips HUSK AT: Man kan godt skrive flere linjer under hinanden i den samme celle. Marker den pågældende celle (evt. flere celler) og vælg i menulinjen: Formater Celler Fanebladet
Læs mereVejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken
- 1 - Vejledning i udtræk af input-output data fra Statistikbanken Introduktion Input-output tabellerne er konsistente med nationalregnskabet og udarbejdes i tilknytning hertil. De opdateres årligt i december
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2017 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2017 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereForhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter
Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,
Læs mereEnergitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen
Energitilsynet Tarifudvalgets analyse af energibesparelser ved forskellige modeller for tarifpraksis i el-, naturgas- og varmeforsyningen v/ Kamma Holm Jonassen, kontorchef Baggrunden for tarifanalyse
Læs mereEmne: Tillægsnotat genberegning af samfundsøkonomi efter energistyrelsens samfundsøkonomiske forudsætninger oktober 2018 Udarb.
TILLÆGSNOTAT Projektforslag - Varmepumpe i Ravnkilde november 2018 Tina Hartun Nielsen Midtjylland Mobil +45 2222 5196 thn@planenergi.dk Sag: Projektforslag Varmepumpe i Ravnkilde Emne: Tillægsnotat genberegning
Læs mereBrugermanual. Til Diabetesforeningens elektroniske regnskabsmodel
Brugermanual Til Diabetesforeningens elektroniske regnskabsmodel Brugermanual til Diabetesforeningens elektroniske regnskabsmodel 1. Indledning Diabetesforeningens elektroniske regnskabsmodel findes på
Læs mereENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER
REGIONALFONDEN 2014-2020 ENERGI- OG RESSOURCEEFFEKTIVE SMV ER (PRIORITETSAKSE 3) VEJLEDNING TIL DELTAGERVIRKSOMHEDER: SÅDAN BEREGNES EFFEKTERNE AF GRØNNE FORRETNINGSMODELLER Indhold Indledning... 1 Grønne
Læs mereNOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet
NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for
Læs mereLevetidsomkostninger (LCC)
Levetidsomkostninger (LCC) Introduktion Økonomisk bæredygtighed handler om at foretage valg ud fra helhedstænkning, kvalitet og vurdering af de langsigtede konsekvenser af valg af løsninger. Målet er:
Læs mereForlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015
Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem
Læs mereDeklarering af el i Danmark
Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne
Læs mereÆndringslog til statens business case model
Ændringslog til statens business case model Opdatering d. 30. november 2018 Business casen er opdateret per 30. november 2018 til version BCM-3.6.1.2018.11.30. Der er tilføjet en funktion i båndet på fanen
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2015 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2014 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 1C Dato
Læs mereSelskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup
Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereTIDSHÅNDTERING I PROMARK REGISTRERING AF PROJEKTTID
TIDSHÅNDTERING I REGISTRERING AF PROJEKTTID 1 Denne vejledning er til medarbejdere, der skal foretage faktisk tidsregistrering - dvs. medarbejdere som tidligere har brugt ARS. Indhold 0. Indledning...
Læs mereSammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger
SKANDERBORG-HØRNING FJERNVARME A.M.B.A Fjernvarmeforsyning af Blegind, Nørregårds Allé og nye boligområder i Hørning ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
Læs mereHow to do in rows and columns 8
INTRODUKTION TIL REGNEARK Denne artikel handler generelt om, hvad regneark egentlig er, og hvordan det bruges på et principielt plan. Indholdet bør derfor kunne anvendes uden hensyn til, hvilken version
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereTransportøkonomiske enhedspriser. Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU
Transportøkonomiske enhedspriser Camilla Riff Brems ModelCenter Danmarks TransportForskning DTU Nøgletalskatalog i ny form Regneark Udgør en konsistent ramme Effektiviserer opdatering Oprydning Gennemgang
Læs mereSamfunds- og forbrugerøkonomisk analyse
1 Kapitel 1 Samfunds- og forbrugerøkonomisk analyse I mange rapporter, som tager udgangspunkter i samfundsmæssige problemstillinger, kan det være interessant at se på hvilke løsninger der er mest rentable
Læs mereOpdatering af TERESA version 4.0
Opdatering af TERESA version 4.0 Dokumentationsnotat Transport- og Bygningsministeriet Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Elementerne i opdateringen 3 2.1 Eksterne omkostninger for fly og færge 3 2.2
Læs mereAftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige
Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på
Læs mereMiljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet
Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2018 Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme
Læs mereVejledning til KL-værktøj til prissammenligning
V E J LEDNING Januar 2012 Vejledning til KL-værktøj til prissammenligning Denne vejledning beskriver kort, hvordan regnearkene til prissammenligning af indkøb anvendes. Overordnet kan redskabet bruges
Læs mereFoderplanlægning Svin - et modul i FMS
En introduktion til Foderplanlægning Svin - en del af planlægningsværktøjet FMS Udarbejdet af Ole Jessen, Videncenter for Svineproduktion Foderplanlægning Svin - et modul i FMS Denne introduktion er baseret
Læs mereTiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.
N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,
Læs mereVejledning PROPHIX 11. Driftsbudgettering ved åbning af templates (Kun til Avanceret-brugere)
PROPHIX 11 Systemansvarlige Michael Siglev Økonomiafdelingen 9940 3959 msi@adm.aau.dk Daniel Nygaard Ricken Økonomiafdelingen 9940 9785 dnr@adm.aau.dk Vejledning (Kun til Avanceret-brugere) Opdateret:
Læs mereProjektforslag. Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune
Projektforslag Naturgasforsyning af 24 klyngehuse på Hummeltoftevej, Virum. Lyngby-Taarbæk Kommune Januar 2014 27. januar 2014 Sagsnr.: 2014010065 gasnet@naturgas.dk Projektforslag Lyngby-Taarbæk Kommune
Læs mereEnerginøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler
Energinøgletal Energinøgletal og anvendelse for sektoren: Handel med biler mv. samt salg af reservedele til biler mv. Postboks 259 Tlf.: 4588 1400 Jernbane Allé 45 Tlf. 3879 7070 DTU/Bygning 325 Fax: 4593
Læs mereKL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET
KL JANUAR 2017 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 VEJLEDNING I ANVENDELSE AF VÆRKTØJ TIL EFFEKTMÅLING INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE
Læs mereHermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 552 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 513 Offentligt 25. marts 2015 J.nr. 15-0740260 Til Folketinget
Læs mereSådan laver du en CO2-beregning (version 1.0)
Sådan laver du en CO2-beregning (version 1.0) Udviklet i et samarbejde med DI og Erhvervsstyrelsen STANDARD REGNSKAB (SCOPE 1 + 2) 2 UDVIDET REGNSKAB (SCOPE 1 + 2 + 3) 2 SCOPE 1, 2 OG 3 3 AFLEDTE VÆRDIER
Læs merePost Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration
Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration v. Søren Boas, Post Danmark Ninkie Bendtsen og Mads Holm-Petersen, COWI Baggrund og formål Hver dag transporterer Post Danmark over 4 millioner
Læs mereOpdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden
Opdatering af projektforslaget Varmepumpe til udnyttelse af udeluft ved Farum Fjernvarme A.m.b.a. efter høringsperioden Simon Stendorf Sørensen Tel. +45 9682 4 Mobil +45 27584916 sss@planenergi.dk Kvalitetssikret
Læs mereCO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018
CO 2 -regnskab Kolding Kommune 2018 Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune som virksomhed i 2018 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2
Læs mereLynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.
Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen
Læs mereAfgiftslempelse for gas til tung transport
Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse
Læs mereKlimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift
Læs mereI denne opgave skal du lægge et budget, der fortæller, hvor meget du ca. koster i din families budget om måneden.
HVAD KOSTER DU? I denne opgave skal du lægge et budget, der fortæller, hvor meget du ca. koster i din families budget om måneden. De tal, du skal sætte ind i regnearket, er baseret på oplysninger om, hvor
Læs mereManual til Statistik. ShopStatistics. Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik. Consulo ApS 20-03-2009
2012 Manual til Statistik ShopStatistics Med forklaring og eksempler på hvordan man håndterer statistik Consulo ApS 20-03-2009 1 Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Anvendelse... 3 2 Referencer... 4
Læs mereSupplerende indikatorer
Supplerende indikatorer Nedenstående tabeller viser udviklingen inden for en række områder forbundet med væsentlige miljøpåvirkninger. Det er tale totalopgørelser og indikatorer, der er separat fremstillet
Læs mereFAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED
Til Faxe Kommune Dokumenttype Rapport Dato Juli 2013 FAXE KOMMUNE CO 2 -OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED FAXE KOMMUNE CO2-OPGØRELSE 2009-2012 FOR KOMMUNEN SOM VIRKSOMHED Revision 02 Dato
Læs mereBrugen af RiBAY er typisk en iterativ proces, hvor trin 4-6 gentages et antal gange for at kortlægge og forstå risiko.
Kom godt i gang med RiBAY Risikostyring ved hjælp af RiBAY består af følgende seks trin: 1. Indtastning af systemvariable og budgettal 2. Indtastning af Køb og salg 3. Kalibrering af udgangspunktet for
Læs mereSamsø Kommune, klimaregnskab 2014.
Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen
Læs mereMiljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016
Miljøbelastning og energiforbrug for Kolding Kommune 2016 I det følgende er der udarbejdet en samlet opgørelse over de væsentligste kilder til CO 2 -, SO 2 - og NO x udledning, fra kommunens ejede og lejede
Læs mereSøren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge
Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30
Læs mereCO 2 - og energiregnskab 2014 for BIOFOS
BIOFOS A/S Refshalevej 25 DK-1432 København K post@biofos.dk www.biofos.dk Tlf: +45 32 57 32 32 CVR nr. 25 6 19 2 CO 2 - og energiregnskab 214 for BIOFOS 215.5.29 Carsten Thirsing Miljø og plan Indholdsfortegnelse
Læs mereLysDiagnose ver. 1.0 Tutorial. FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14
LysDiagnose ver. 1.0 Tutorial FABA og Go Energi (2011) LysDiagnose Tutorial s. 1/14 Indholdsfortegnelse: Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0 Indhold Tutorial for LysDiagnose ver. 1.0... 2 Kom godt i gang...
Læs mereIT/Regneark Microsoft Excel Grundforløb
januar 2018 Indhold Opbygning af et regneark... 3 Kolonner, rækker... 3 Celler... 3 Indtastning af tekst og tal... 4 Tekst... 4 Tal... 4 Værdier... 4 Opbygning af formler... 5 Indtastning af formler...
Læs mereSTINA-vejledning STINA Online
DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 2.2 November 2008 STINA-vejledning STINA Online Indledning Vejledningen henvender sig til personer i virksomheder, der indberetter til Nationalbanken via
Læs mereTil. Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype. Bilag 4. Dato. Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4
Til Sygehuspartnerskabet (2) Dokumenttype Bilag 4 Dato Juni 2014 VEDERLAG BILAG 4 VEDERLAG BILAG 4 INDHOLD 1. Indledning 1 2. Økonomisk ramme 1 3. Timepriser, estimeret antal timer og udgifter, fase 1
Læs mereMatematik og samfundsfag Gini-koefficienten
Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Matematik og samfundsfag Gini-koefficienten Den såkaldte Gini-koefficient, introduceret i 92 i en artikel af den italienske statistiker, demograf og sociolog Corrado
Læs mereTIPS OG TRICKS TIL FIONA ONLINE
DANMARKS NATIONALBANK TIPS OG TRICKS TIL FIONA ONLINE 1 Indberetning af finansielle mellemværender til Nationalbanken 2 Oversigt over tips og tricks til FIONA Online Forsiden: Her offentliggøres nyheder
Læs mereVEJLEDNING Guide til brug af Almen2tal. Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger
VEJLEDNING 2016 Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger i alment byggeri m.v. Guide til brug af Almen2tal Totaløkonomiske merinvesteringer i nye lavenergiboliger
Læs mereKlimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016
Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen i 2012 og handlinger til opfyldelse af klimakommuneaftalen 2012-2016 1 Titel: Formål: Udarbejdet af: Klimakommunerapport - Statusrapport for CO2-udledningen
Læs mereCO 2 -opgørelse, 2009. Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder
CO 2 -opgørelse, 2009 Genanvendelse af papir, pap og plast fra genbrugspladser og virksomheder 1. november 2011 Indhold FORMÅL 4 FAKTA 4 RESULTAT 4 EJERS VURDERING AF OPGØRELSEN 5 BESKRIVELSE AF ANLÆG/TEKNOLOGI/PROCES
Læs mereUDKAST: Indeholder kun indtastning
København d. dd. mmmmm yyyy Dokument: Måler modul manual.doc Manual vedrørende: IDAP manual Måler modul UDKAST: Indeholder kun indtastning Adresse: Århusgade 88, 4.sal 2100 København Ø Danmark Kontakt:
Læs mereKL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET
KL FEBRUAR 2019 TEKNISK VEJLEDNING KL S EFFEKTMÅLINGS- REDSKAB TIL KONTROLOMRÅDET OFFICE VERSION 2010 OG 2013 2 INDHOLD INDHOLD INDLEDNING A. TEKNISKE KRAV SIDE 3 SIDE 4 B. HVORDAN GØRES ALLE VÆRKTØJETS
Læs mereAnvendelse af KL s skatte- og tilskudsmodel
Anvendelse af KL s skatte- og tilskudsmodel KL s skatte- og tilskudsmodel er web-baseret. Det eneste der kræves for at kunne foretage en beregning på skatte- og tilskudsmodellen, er en pc med internetadgang,
Læs merei modellen. Alle detaljer og analysemuligheder gennemgås dog ikke i denne skrivelse det er blot en introduktion, så du kommer godt fra start.
SÅDAN KOMMER DU I GANG - en introduktion til KL s model for benchmarking på ungdomsuddannelsesområdet Denne skrivelse hjælper dig i gang med at bruge KL s benchmarkingmodel på ungdomsuddannelsesområdet.
Læs mereNotat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme
RAMBØLL januar 2011 Notat om metoder til fordeling af miljøpåvirkningen ved samproduktion af el og varme 1.1 Allokeringsmetoder For et kraftvarmeværk afhænger effekterne af produktionen af den anvendte
Læs mereVejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening
Vejledning i brug af Græsplanlægning ved Søren Greve Olesen, Sydvestjysk Landboforening Indledning Græsplanlægning er et værktøj til planlægning af slæt og afgræsning. Det er udviklet som en hjælp til
Læs mereGrønne afgifter. Indholdsforbtegnelse:
Grønne afgifter Indholdsforbtegnelse: Grønne afgifter... 2 Struktur... 2 Refusion af afgifter... 3 Måling af elvarme... 4 Overskudsvarme... 4 Afgiftsbelægning af genbrugsvarme... 4 Regler for afgiftsbelægning...
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereFarm Manager medarbejder: KMZ
J A S O P E L SF A R MMA NA G E R V A R ENR. : 4 0 2 0 0 0 3 9 D A NS K Titel: Basis bruger vejledning Side 2 of 8 1. Indholdsfortegnelse a. Punkt 2 - Forord b. Punkt 3 - System Introduktion c. Punkt
Læs mereRøggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi
Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...
Læs mereBrugervejledning til Kørebog for Pocket PC
Brugervejledning til Kørebog for Pocket PC Denne vejledning beskriver kort anvendelsen af Kørebog for Pocket PC version 3.0 Programmet giver mulighed for registrering af den daglige kørsel. Registreringen
Læs mereTERESA 5.0. Dokumentationsnotat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
TERESA 5.0 Dokumentationsnotat Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Kolofon Udarbejdet af: Claus Bjørn Galbo-Jørgensen, Thomas Odgaard, Patrick Friis Espensen Dato: 14. juni 2019 Kontakt Incentive,
Læs mere5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab Introduktion til kanalen HTML-grab kanalside Hvad er et spot?
5.0 Velkommen til manualen for kanalen HTML-grab 1 5.1 Introduktion til kanalen 1 5.2 HTML-grab kanalside 1 5.2.1 Hvad er et spot? 2 5.2.2 Opret et nyt spot 2 5.2.3 Aktivt og inaktivt spot 3 5.2.4 Rediger
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereχ 2 -test i GeoGebra Jens Sveistrup, Gammel Hellerup Gymnasium
χ 2 -test i GeoGebra Jens Sveistrup, Gammel Hellerup Gymnasium Man kan nemt lave χ 2 -test i GeoGebra både goodness-of-fit-test og uafhængighedstest. Den følgende vejledning bygger på GeoGebra version
Læs mereAnvendelse af Finanssaldi
Anvendelse af Finanssaldi Funktionaliteten Finanssaldi kan være anvendelige når du eksempelvis vil: Trække et budget ud og arbejde videre med det i Excel. Lave periodiske analyser af forbrug. Lave prognoser
Læs mereEffektiviteten af fjernvarme
Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi
Læs mereKrav til det offentliges indkøb af transport
Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 5. august 2013 Krav til det offentliges indkøb af transport
Læs mereExcel-1: kom godt i gang!!
Excel-1: kom godt i gang!! Microsoft Excel er et såkaldt regneark, som selvfølgelig bliver brugt mest til noget med tal men man kan også arbejde med tekst i programmet. Excel minder på mange områder om
Læs mereVelkommen til Web-tools
Velkommen til Web-tools Hold nemt øje med dit forbrug og returtemperatur og spar penge på varmeregningen. Nu kan du hurtigt og nemt følge dit forbrug og ikke mindst din returtemperatur dag for dag på en
Læs mereCO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)
CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6
Læs mereENERGIBESPARELSE I STATEN.
ENERGIBESPARELSE I STATEN. 24-09- 2010 Vejledning til indberetning af målerdata. Ministeriums niveau. Denne vejledning er et supplement til 8 i Vejledning til cirkulære nr. 9787 af 1. oktober 2009 om energieffektivisering
Læs mereVÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD
VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD For Miljøstyrelsen Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: +45 4516 9200 Support: +45 4516 9316 Fax: +45 4516 9292 Manual
Læs mere