Biogasproduktion baseret på biomasse fra engarealer
|
|
- Trine Berg
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektansøgning til Vækstforum Region Midtjylland: Biogasproduktion baseret på biomasse fra engarealer Kort beskrivelse af projektet Formålet med projektet er at kombinere behovet for naturpleje af Nørreådalen med produktion af bioenergi og gødning til økologisk planteproduktion. Projektet vil sikre en effektiv naturpleje af engarealer i Nørreådalen, begrænse udvaskningen af næringsstoffer til vandmiljøet og øge regionens produktion af CO 2 -neutral bioenergi med 18 TJ. Projektet vil desuden sikre at restproduktet fra biogasproduktionen kan benyttes som økologisk gødning i forbindelse med økologisk planteproduktion, idet det forventes at der kan indhøstes op til 60 tons kvælstof fra engarealerne, som kan blive til rådighed til at øge den økologiske produktion. Projektet vil bidrage til at regionens målsætning på energiområdet kan nås, og vil bidrage væsentligt til at vand- og miljøplanerne for Nørreådalen kan opfyldes, bl.a. ved at næringsstoffjernelsen vil begrænse kvælstofudledningen til vandmiljøet. Projektet vil derudover sikre, at området får en naturkvalitet, som vil gøre regionen endnu mere attraktiv, både med hensyn til bosætning og turisme. Projektet vil inddrage mange aktører og aspekter. Projektet vil derfor blive opdelt i en fase 1 (forprojekt) og en fase 2 (hovedprojekt), hvor formålet med fase 1 er at dokumentere forretningsidéen, forud for ansøgning om hovedprojektet. Fase 1 skal bl.a. kortlægge, hvilke arealer i Nørreådalen, der har behov for naturpleje, kvantificere mængden og værdien af den afhøstede biomasse, afklare interessen blandt relevante kommuner og lodsejere for at deltage i nyttiggørelsen af den afhøstede biomasse, samt vurdere mulighederne for rationelle og skånsomme høstmetoder. På baggrund af fase 1's resultater vil muligheden for igangsætning af et egentligt hovedprojekt blive vurderet. I fase 2 vil der blive dannet et konsortium med et sekretariat, som har til formål at organisere naturplejen, lodsejerne og biomasseforsyningen, og som kan sikre etablering af en økologisk biogas- og gødningsproduktion mod slutningen af projektperioden. Fase 2 skal desuden dokumentere og kvantificere projektets miljøeffekt, energiproduktion, samt økonomiske bæredygtighed. Fase 1: Dokumentation af forretningsidéen og inddragelse af lodsejere, økologer og kommuner i nyttiggørelsen af afhøstet plantebiomasse Fase 2: Organisering af naturplejen, lodsejerne og biomasseforsyningen i Nørreådalen med henblik på etablering af en økologisk biogas- og gødningsproduktion og opfyldelse af natur- og miljømålene for ådalen. Projektet forventes at kunne øge regionens produktion af økologiske produkter, samt produktionen af vedvarende energi med 18 TJ. Projektet vil desuden dokumentere og kvantificere projektets miljøeffekt, energiproduktion, samt økonomiske bæredygtighed. 2008, 1. halvår 2008, 2. halvår Skitsen beskriver tidsforløb og hovedindhold i henholdsvis fase 1 (forprojekt) og fase 2 (hovedprojekt) 1
2 Forventede resultater af fase 1.: 1. Beslutningsgrundlag for lodsejere i Nørreådalen med fokus på økonomi og effekter på natur og miljø ved at indgå i konsortium, der leverer biomasse til energi (biogas), og økologisk gødning (den afgassede plantebiomasse). 2. Lodsejerne og relevante kommuner er kontaktet mhp. at fastlægge deres interesser og deltagelse i projektet. 3. Overordnet kvantificering af energi- og gødningspotentiale fra Nørreådalens naturlige vegetation under hensyntagen til naturkvalitet og naturplejebehov, samt belysning af kendt viden om næringsstofs-, energi- og drivhusgasbalance ved den ændrede managementstrategi for ådalen 4. Temadag med projektgruppen og interessenter (landøkonomiske foreninger, lodsejere, økologiske jordbrugere, kommuner, andre offentlige myndigheder, producenter hhv. høstudstyr og biogasanlæg, maskinstationer natur- og miljøforeninger, jagt- og fiskeriforeninger) afholdes ultimo august 2008, hvor forretningsplan og planlagt driftsorganisation for projektet præsenteres og evalueres. Formål Projektet vil kombinere energiproduktion og naturpleje ved at nyttiggøre den naturlige vegetation i Nørreådalen til produktion af biogas og mobilisering af næringsstofferne fra ådalen til planteproduktion på økologiske agerbrug. Projektet tænkes udført i to faser; først en fase 1 (forprojekt), som skal kunne dokumentere forretningsidéen, dernæst et hovedprojekt, som bl.a. udvikler driftsorganisationen. Fase 1 målrettes at: kortlægge relevante biomasseressourcer fra Nørreådalen i Midtjylland kontakte de kommuner i Region Midtjylland, som har naturplejeforpligtelser på arealer, der kan indgå i projektet, med henblik på at afklare deres deltagelse i projektet afklare landmandsinteresserne for deltagelse i nyttiggørelse af biomassen i Nørreådalen undersøge og anbefale rationelle og skånsomme høstmetoder, der er velegnede på den bløde jordbund i ådalen kortlægge mulige management-strategier mht. høsttidspunkt og kortlægning af arealer, hvor gødskning med kalium er relevant for at opnå stor biomasseproduktion, god næringsstofopsamling og naturpleje afdække procestekniske og håndteringsmæssige udfordringer for storskala afgasning i biogasanlæg, der udelukkende kører på biomasse fra ådale, samt i kombination med kløvergræs fra økologiske arealer beregning af gas- og gødningsudbytte ved forskellige kombinationer af biomasse fra Nørreådalen og kløvergræs fra økologiske marker baseret på erfaringer fra udland vurdere gødskningseffekt og kvalitet af afgasset biomasse fra Nørreådalen ud fra biomassens botaniske sammensætning, fordøjelighed og næringsstofindhold på udvalgte arealtyper. I fase 2 (hovedprojektet) dannes et konsortium med et sekretariat, som dels har til formål at organisere lodsejerne og biomasseforsyningen, dels at sikre etablering af en økologisk biogasproduktion mod slutningen af projektperioden. Projektet skal kunne dokumentere og 2
3 kvantificere effekter på natur og miljø, samt økonomisk bæredygtighed fremover. Endelig skal der etableres en forpligtende driftsorganisation. Med henblik på at sikre lokal forankring, nedsættes et rådgivende forum, bestående af relevante interessenter, som løbende orienteres om projektets fremdrift og resultater. I tilknytning til hovedprojektet kan der etableres andre projekter og undersøgelser m.v. med supplerende finansiering. Baggrund Engarealerne i Nørreådalen har i stigende grad behov for naturpleje. Det stigende behov skyldes dels faldet i afgræsningen af engarealer, der sker pga. ændringer i landbrugsstrukturen, og dels at landbrugsdriften opgives på et stigende areal, hvilket dels skyldes hævningen af vandstanden i Nørreåen, og dels at jorderne har sat sig pga. tidligere afvanding. Sker der ikke en naturpleje af disse arealer, vil området gradvist omdannes til et krat af pil, el og birk, hvorved der vil ske en voldsom påvirkning af den specielle og meget varierede lysåbne natur, der i dag findes i Nørreådalen. Der er derfor behov for en drift af disse arealer, således at de ikke springer i krat og skov. Fjernes den afslåede biomasse, fraføres der desuden betydelige mængder af næringsstoffer fra disse følsomme naturområder, hvilket kan fremme genoprettelsen af et varieret plantesamfund og minimere udledning af næringsstoffer til Nørreåen. Den fjernede biomasse kan med fordel bioforgasses med henblik på at danne CO 2 neutral bioenergi. De kommunale myndigheder står overfor store udfordringer omkring vand- og naturplaner. I 2010 skal de kommunale handleplaner på vandmiljøområdet være klar, i 2012 skal indsatsprogrammerne være operationelle, og inden 2015 skal miljømålene for overfladevand og grundvand være opfyldt. Kommunerne har derfor både en interesse i at fremme tiltag, som kan reducere udvaskning af næringsstoffer, og en interesse i natur- og landskabspleje af ådalene. Økologisk landbrug står samtidig overfor store udfordringer med bl.a. at efterkomme den stigende efterspørgsel på økologiske varer, og at blive uafhængig af gødning fra det konventionelle landbrug. Projektet vil derfor belyse muligheden for at høstet plantemateriale fra ådalen, hovedsageligt græsser, kan anvendes til produktion af energi i form af biogas og økologisk gødning. Lavbundsjorde er imidlertid meget forskellige både med hensyn til naturkvalitet og med hensyn til jordens næringsstofindhold. Nogle jorde har et højt indhold af kvælstof (N) og fosfor (P). Disse næringsstoffer kan udvaskes fra jorden til vandmiljøet, men udvaskningen begrænses, hvis næringsstofferne fjernes fra jordfasen via indhøstning af plantebiomassen, især hvis der tilføres kalium. Tidligere undersøgelser fra Fussingø viser, at de mest højtydende arealer producerer 9 t plantetørstof/ha og fjerner 180 kg N/ha, samt 20 kg P/ha, hvilket er væsentligt højere end næringsfjernelsen ved afgræsning, hvor der fjernes ca. 8 kg N og 2 kg P i kødtilvækst på arealer uden kalium tilførsel (Lisbeth Nielsen, personlig kommunikation). De samme forsøg viser desuden, at der er god sammenhæng mellem biomassens fordøjelighed og biogaspotentialet. Selvom projektet baseres på kendt teknologi, er der flere udfordringer forbundet med at starte et sådan naturplejekoncept: Afsætning af den afslåede biomasse fra ådalen til et eksisterende biogasfællesanlæg forhindrer, at restproduktet efter biogasproduktionen benyttes som økologisk gødning, da disse anvender biomasse, der ikke er godkendt som økologisk gødning. Der er derfor behov for at der enten etableres et økologisk biogasanlæg, eller at den afslåede biomasse håndteres i separate produktionslinjer, der kun håndterer økologisk materiale og godkendt biomasse af anden oprindelse. Desuden skal teknologien i biogasanlægget tilpasses håndteringen af denne type plantebiomasse. For at opnå god naturpleje og opsamling af næringsstoffer skal driften og høstmetoden tilpasses arealtypen, idet det vurderes at høstomkostninger på de mest vandlidende arealer kan udgøre 90 øre/kg tørstof, da disse arealer vil kræve specialudstyr. Visse engarealer kan desuden med fordel tilføres kalium for at fremme opsamlingen af næringsstoffer. På andre arealer kan tilførsel af kalium 3
4 være uheldigt, og de skal udelukkende plejes med slæt og/eller afgræsning. Endelig er der en stor udfordring i, dels at organisere de enkelte lodsejere og sikre stabile forsyninger af biomasse til biogasproduktionen, og dels at samle investorer til biogasanlægget og organisere afsætning af den afgassede økologiske gødning. Et biogasanlæg og en biogasproduktion alene ud fra Nørreådalens biomasseproduktion på engarealer er sandsynligvis ikke realistisk, og konceptet er derfor sammentænkt med produktion af biogas og økologisk gødning på basis af kløvergræs fra økologiske arealer. Der er i øjeblikket en stigende interesse blandt økologiske landmænd for at forbedre næringsstofforsyningen ved at afgasse økologisk husdyrgødning, grøngødning m.m. Det er derfor meget oplagt at sammentænke energi, miljø og økologisk produktion i dette projekt, svarende til Region Midtjyllands Megasatsning, både på Energiområdet og Fødevareområdet. Centrale aktører Der er dannet et foreløbigt projektkonsortium til fase 1 med LandboMidtØst, Viborg Kommune, DJF-Foulum ved Århus Universitet, Natur & Landbrug, Landscentret og AgroTech. Dannelse af det egentlige konsortium er en aktivitet i fase 1, hvor vi yderligere vil inddrage relevante aktører: Landmænd, maskinstation(er), producent af biogasanlæg og repræsentanter fra aftagersiden af den økologiske gødning. AgroTech koordinerer og udarbejder ansøgning samt varetager projektledelse og sekretariatsfunktion. Samtidig vil det under fase 1 blive sikret, at projektet vil blive koordineret med andre projekter i Nørreådalen, f.eks. græsningsselskaber mm. Forventet effekt Fase 1 vil blive anvendt til at dokumentere om projektidéen er økonomisk bæredygtig. De foreløbige beregninger på udnyttelsen af økologiske energiafgrøder til produktion af biogas tyder på, at projektet vil være såvel økonomisk, som miljømæssigt bæredygtigt. Projektet organiseres så hele kæden fra plantebiomasse og naturinteresser i ådalene til produktion af energi og økologisk gødning er dækket. Dette burde sikre projektets levedygtighed langt ud over tilskudsperioden. Opgaverne til koordinering af leverancer, høst, logistik, drift af biogasanlæg og udbringning af økologisk gødning forventes at skabe op til 25 nye arbejdspladser. Dernæst vil det øgede udbud af økologisk gødning indebære en indirekte merværdi i regionen som følge at det større salg af økologiske planteprodukter. Denne merværdi er vanskelig at estimere, men vil sandsynligvis langt overstige omkostningerne til de nye arbejdspladser, som projektet skaber. Projektet forventes at give et væsentligt bidrag til at vand- og miljøplaner for Nørreådalen kan nås. Desuden vil en højere naturkvalitet gøre området mere attraktivt, både med hensyn til bosætning og turisme. Projektets aktiviteter og indhold Der planlægges og designes forsøg med henblik på følgende aktiviteter (tabel 1): Tabel 1. Planlagte aktiviteter fordelt på hhv. fase 1 (forprojekt), fase 2 (hovedprojektet) og andre finansieringsmuligheder Aktivitet Aktører Fase 1 Fase 2 Anden finan. Kortlægning af naturkvalitet, samt energi- og gødningspotentiale af biomasseressourcer i Nørreådalen, samt udvælgelse af arealer potentielt egnet til næringsstofopsamling Lodsejerne og relevante kommuner kontaktes mhp. at fastlægge deres interesse og deltagelse i projektet. Det tilstræbes at inddrage sammenhængende arealer Landbo MidtØst Natur & Landbrug, Viborg Kommune, Landscentret Landbo MidtØst/AgroTech 4
5 Udvikling af driftmetode, som sikrer maksimal fjernelse af Natur & Landbrug næringsstoffer fra ådalen Beskrivelse af naturplejebehov og driftsmanagement, som kan indfri Natur & Landbrug fastsatte miljø- og naturmål Der gennemføres en undersøgelse af optimale høstmetoder og maskiner, der er velegnede til høst af biomasse på blød jordbund. AgroTech Natur & Landbrug Herunder afprøvning af høstmetoder/-maskiner mht. arbejds- og driftsstabilitet, udnyttelsesgrad og økonomi. Derudover vurderes maskinernes påvirkning af jordbund og planter. Endelig undersøges mulige høstlogistikker Beregning af biogaspotentialet af afhøstet biomasse fra Nørreådalen DJF-Foulum Dimensionering af anlæg og beregning af gas- og gødningsudbytte ved Planenergi/Landscentret forskellige kombinationer af biomasse fra Nørreådalen og kløvergræsslæt fra økologiske marker baseret på erfaringer fra udland x x Høstet biomasse afgasses i det nye storskalaforsøgsanlæg til DJF-Foulum biogasproduktion i Foulum, hvor procestekniske og andre udfordringer bliver beskrevet og søges løst Der gennemføres analyser af, og gødskningsforsøg med den afgassede DJF-Foulum / Landscentret biomasse Udredning af viden om energi- og drivhusgasbalance i ådale. DJF-Foulum Vurdering af projektets effekt på den samlede emission af drivhusgasser x Der udføres driftsøkonomiske kalkuler og beregninger af stof- og Landscentret energiflow målrettet lodsejere og økologiske aftagere af afgasset plantebiomasse Koordinering af ansøgning og projektledelse AgroTech Udarbejdelse af forretningsplan for kombineret naturpleje og AgroTech/ Landscentret energiproduktion Opbygning af operationel struktur, projektorganisation AgroTech, med styregruppe (sekretariatsfunktion) og en forpligtende driftsorganisation. af partnere/lodsejere Etablering af et konsortium til vurdering af mulighederne for opbygning af faciliteter til produktion af økologisk bioenergi og AgroTech, Landscentret, LandboMidtØst, Lodsejere gødning Finansieringsplan for investering i anlæg og udstyr Ekstern partner Etablering af rådgivende forum, bestående af relevante interessenter Konsortium x Projektet forventes at fremme megasatsningens mål Projektet forventes at kunne producere en betragtelig mængde bioenergi, samtidig med at et væsentlige miljø- og naturproblemer løses. Nørreådalen strækker sig over ca ha, heraf forventes det, at ca ha kan indgå i projektet og således modtage naturpleje. Antages et gennemsnitligt udbytte på ca. 4 t tørstof pr. ha, vil den producerede biogas udgøre op mod 18 TJ, hvilket vil bidrage til at øge regionens produktion af vedvarende energi fra biomasse. Derudover vil projektet føre til begrænsning af kvælstofudledningen til vandmiljøet, og føre til produktion af økologisk gødning, idet tidligere undersøgelser har vist, at fjernelse af plantebiomasse fra engarealer kan bortføre ca. 75 kg N, 10 kg P og 40 kg K per ha. Projektet forventes samtidig at kunne føre til op til 25 nye arbejdspladser, som følge af øget økologisk produktion. Budget for fase 1 (forprojekt). Omkostningerne forbundet med fase 1 i projektet udgør i alt kr. (Tabel 2). Heraf ansøger konsortiet Region Midtjylland om kr. mens resten er egenfinansiering. Af regionens bevilling vil projektudarbejdelsen, som varetages AgroTech/Landscentret, udgøre den største del med kr. Anlægsdimensionering og beregninger af gas- og gødningsudbytte udgør kr. og udføres af Planenergi i samarbejde med Landscentret. De øvrige partneres delbudgetter udgør tilsammen kr., fordelt med kr. til henholdsvis LandboMidtØst, AU-DJF og Natur & 5
6 Landbrug, mens kommunens indsats ikke vil blive finansieret. De resterende kr. vil blive fordelt mellem parterne i forbindelse med detailplanlægningen af fase 1, når bevillingen foreligger. Tabel 2. Budget for fase 1, som forventes udført i perioden fra 15. april til 31. september Aktivitetstype Megasatsningen Reg. Midtjylland Egenfinansiering Samlede projektomk. Opbygning og drift af sekretariatsfunktion kr kr kr. Dokumentation af forretningsidé og effekter kr. på miljø og natur Formidling af projektets resultater kr. Dimensionering af anlæg samt gas- og kr kr. fra kr. gødningsudbytte ved kombinationer enggræs og kløvergræs Innovationsloven kr kr kr. 1 Anslået på basis af konsortiepartneres tidsforbrug ved etablering af foreløbigt konsortium og udarbejdelse af projektidé, men eksklusiv forventet tidsforbrug ved udarbejdelse af supplerende projektansøgning til Kattegat-Skagerak-programmet. Forventet finansiering af fase 2 (hovedprojektet) Hovedprojektet forventes at løbe fra 2.halvår 2008 til og med I forbindelse med projektidéen blev indsendt et indikativt budget for det samlede projekt, hvoraf det fremgår, at konsortiet forventer at ansøge Regionen om ca. 4,1 mio. kr., som vil blive suppleret af en ansøgning til Kattegat-Skagerak programmet på ca. 2 mio. kr. Disse midler vil blive anvendt til dokumentation og organisering af arbejdsopgaver og sekretariat med henblik på at sikre, at den egentlige drift fortsætter efter projektets afslutning (konsortiets sekretariat har til formål at videreføre aktiviteterne), samt formidling af projektresultater. I samarbejde med Regionen vil konsortiet ansøge Direktoratet for FødevareErhverv og lokale kommuner om tilskud til vandmiljøfremmende foranstaltninger (kommunens involvering kan muligvis udløse midler for at få renset næringsstofferne fra ådalen efter at projektet har dokumenteret denne effekt). Disse midler vil anvendes til at kompensere den enkelte lodsejer for ca. 50% af naturpleje/høstomkostninger, som grundet arealernes beskaffenhed forventes at blive større end normalt, mens de øvrige 50% af naturplejeomkostningerne vil dækkes af biogasanlægget, som forventes at kunne kompensere lodsejere for ca. 10 øre pr. kg. tørstof. Endeligt bidrager lodsejere med egenfinansiering, da den opnåede pris for biomassen er mindre end biomasse til øvrige energiformål. Selve biogasanlægget forventes finansieret af eksterne parter og anslås til en etableringsomkostning på ca. 10 mio. kr. Hvordan tænkes projektet forankret og videreført efter tilskudsperiodens ophør? Det etablerede konsortium og biogasproduktion forventes at være økonomisk bæredygtig. Projektet opbygger en forpligtende driftsorganisation bestående af lokale lodsejere, maskinstation, biogasanlæg og modtagere af økologisk gødning. Kommunerne indgår som eksterne samarbejdspartnere, som overvåger og værdisætter de natur- og miljømæssige goder, som tilvejebringes som følge af dette projekt. Endelig tilknyttes et rådgivende forum, bestående af relevante interessenter, som løbende vil være i dialog med konsortiet om projektets fremdrift og resultater. På sigt er det projektkonsortiets målsætning, at dette projekt skal 'vise vejen' til en national satsning, som kombinerer produktion af energi med produktion af økologisk gødning og naturpleje af de danske ådale. 6
7 Bilag 1 Beskrivelse af projektdeltagernes forudsætninger for at indgå i projektet. LandboMidtØst / Økologirådgivning Midtjylland, Thomas Vang Jørgensen / Bendt Jensen LandboMidtØst er et rådgivningsselskab dannet af en række lokale Landbo- og Familiebrugsforeninger. Herunder de foreninger som geografisk dækker Nørreåen. LandboMidtØst yder landbrugsrådgivning til jordbrugere i området, herunder økologiske jordbrugere gennem Økologirådgivning Midtjylland. LandboMidtØst er allerede i dialog med lodsejerne langs Nørreåen gennem projekter omkring afgræsning og etablering af vådområder, og har overblik over hvilke områder der er velegnede til høst af biomasse både med hensyn til arealstørrelse og afgrødekvalitet. Endelig sikrer foreningens deltagelse videnspredning af erfaringerne fra projektet til landmænd i den øvrige del af Nørreåen, samt lodsejere langs andre åer i LandboMidtØsts område. DJF-Foulum, Århus Universitet, Poul Erik Lærke, Gunnar Mikkelsen DJF-Foulum råder over betydelige kompetencer vedr. næringsstofflow i landbruget og håndtering og energiudnyttelsen af biomasser. Centret råder derudover over et nyetableret biogasanlæg, som er en milepæl for udviklingen af biogasteknologier i Danmark. Der er tale om et af verdens største anlæg til forskning i biogas og udvikling af landbrugets produktioner i forhold til energiproduktion. Anlægget giver unik mulighed for at teste nye biomasser, metoder og teknologier til biogasproduktion. Natur & Landbrug, Lisbeth Nielsen, Anna Bodil Hald Natur & Landbrug bidrager med viden vedr. landbrugsrelaterede naturprojekter. Natur & Landbrug har bl.a. deltaget i følgende relevante projekter: Miljøvenlig drift af lavbundsjorde med henblik på naturpleje og naturgenopretning; karakteristik af naturkvalitet, forvaltningsplaner og vurdering af effekt; brug af kaliumvinasse til opsamling af næringsstoffer fra humusjorde, rige på N og P; samt biogasproduktion fra biomasse og enkeltarter fra lavbundsjorde, i samarbejde med DJF. Landscentret, Økologi, Michael Tersbøl Landscentret koordinerer faglig rådgivning og udvikling inden for økologisk plantedyrkning og omlægning til økologi. Afdelingen har ekspertise inden for økologisk dyrkning, markforsøg, sædskifter og næringsstofforsyning. Afdelingen har arbejdet med betydningen af biogas i økologisk jordbrug i et 2-årigt projekt og er involveret i flere projekter om biogas i tilknytning til økologisk jordbrug. Planenergi, Peter Jacob Jørgensen PlanEnergi arbejder med planlægning, design, projektering og rådgivning vedrørende biogasanlæg. Desuden har PlanEnergi i tidens løb gennemført en lang række projekter vedrørende biogasproduktion bl.a. med tilførsel af plantebiomasse som tørstofsupplement og har desuden et indgående kendskab til bl.a. tyske erfaringer med afgrøde-baserede biogasanlæg. AgroTech, Kathrine Hauge Madsen, Jens Johnsen Høy. AgroTech er et nystartet GTS-institut inden for jordbrugsområdet. Instituttets har ekspertise i hele værdikæden fra produktion af plantebiomasse til brændsel i energisektoren og teknologiske løsninger til præcis og ressourceeffektiv høst og logistik af biomasse. AgroTech har kontakt til en række virksomheder i produktions- og afsætningskæden og er derfor udpeget til at varetage den daglige projektkoordinering. 7
Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning. Ansøgning om fase 2, 2009-2012
Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning Ansøgning om fase 2, 2009-2012 AgroTech 1/12 2008 Kort sammenfatning Projektets idé er at nyttiggøre ådales naturlige vegetation
Læs mereNaturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer. Poul Erik Lærke
Naturpleje til bioenergi? Miljø- og klimaeffekter ved høst af engarealer Poul Erik Lærke Agenda Hvordan sikres de åbne ådale der tidligere er blevet afgræsset af kreaturer? Er det muligt at kombinere naturpleje
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekterne:
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse
Læs mereProduktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer
Ansøgning til Vækstforum, Region Midtjylland Projektets titel: Produktion af energi og miljø ved dyrkning af pil på miljøfølsomme arealer Overordnet formål med forprojekt og hovedprojekt Forberedende projekt:
Læs mereNæringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier
Næringsstoffer væk fra de vandløbs nære arealer effekt af driftsstrategier Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser Opsummering og konklusioner Der er stor forskel
Læs mereBiogas giver Økologi mobile næringsstoffer
Biogas giver Økologi mobile næringsstoffer Landscentret Økologisk Landsforening 5. december 2007 Souschef Michael Tersbøl Dansk Økologi Landbrugsrådgivning, Landscentret, Økologi Biogas gør udfasning af
Læs mereDele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet?
Dele af landbruget gør sig klar, men hvor er markedet? Biomasse og lokal energiproduktion DTU-Risø 30. april 2008 Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening www.okologi.dk Drivkraft:
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereEuropaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt
Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereIndstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr.
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projekt biomasse på kommuneniveau Bilag til Regionsrådets møde den 24. september 2008 Punkt nr. 10 Region Midtjylland Regional Udvikling Skotttenborg
Læs mereBIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER
BIOGASPRODUKTION BASERET PÅ BIOMASSE FRA ENGAREALER Nørreådalen - Fase 1 Aarhus Universitet, DJF AgroTech Dansk Landbrugrådgivning, Landscentret LandboMidtØst Natur & Landbrug Viborg Kommune Rambøll Økologisk
Læs mere04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug
04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende demonstrationsprojekterne:
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse
Læs mereAfslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt
Afslutningsrapport marts 2013 Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereRåvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden
Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter
Læs mereWorkshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereØget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt
Øget opsamling af næringsstoffer på næringsrig humusjord umiddelbar miljøforbedring og højere naturpotentiale på sigt Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug, og Anna Bodil Hald, Danmarks Miljøundersøgelser
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereproduktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke
Arealer med uudnyttet græs i Danmark - produktivitet og miljøeffekter Seniorforsker Poul Erik Lærke Agenda + 10 mio tons planen - med fokus på uudnyttet græs Hvordan påvirkes miljøet når der høstes enggræs?
Læs mereBilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø
Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Teknologiudviklingsprogram under megasatsningen energi og miljø Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 28 Teknologiudviklingsprogrammet
Læs mereAfgrøder til biogasanlæg
Afgrøder til biogasanlæg Kathrine Hauge Madsen khm@landscentret.dk Indhold Afgrøder til biogas situationen i Danmark Projekt: Demonstration af produktion og dyrkning af energiafgrøder til biogasproduktion
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereHar vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark?
Økologisk biogas på vej frem 12. marts 2016 Har vi de rigtige rammebetingelser til mere økologisk biogas i Danmark? Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører,
Læs mereBIOENERGYFARM - WORKSHOP. Biogas anlæg i Nørager Hobro - området. Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016
BIOENERGYFARM - WORKSHOP Biogas anlæg i Nørager Hobro - området Stenild Forsamlingshus 26. oktober 2016 Program for workshoppen 9.30 Ankomst, kaffe og brød 9.45 Velkomst og introduktion til mødet v. Michael
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs mereBorgermøde om Viborg Bioenergi
Borgermøde om Viborg Bioenergi Onsdag den 28. februar 2018 Program 1. Velkommen v/ Stine Damborg Hust, formand, Klima- og Miljøudvalget 2. Regler, planer og proces v/ Anna Dorte Nørgaard, 3. Præsentation
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereVelkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk
Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten
Læs mereBæredygtig bioenergi og gødning. Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014
Bæredygtig bioenergi og gødning Erik Fog Videncentret for Landbrug, Økologi Økologisk Akademi 28. januar 2014 Disposition Bæredygtighed: Udfordring fordring? Bioenergien Gødningen Handlemuligheder Foto:
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereIdéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune?
Idéoplæg Skal vi have et biogasanlæg i Lejre Kommune? Baggrund Lejre Kommune har modtaget en ansøgning, fra Daka ReFood, som ønsker at undersøge mulighederne for at etablere et anlæg i det område, der
Læs mereEffekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift
Effekt af den tidligere drift på græsarealer - etablering af ny og naturvenlig drift Lisbeth Nielsen, Natur & Landbrug På fem udvalgte arealer i området omkring Rødding sø er der udført jordanalyser, målt
Læs mereHøst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive)
Aktiviteter 214 i projektet: Høst af engbiomasse naturforbedring, næringsstofopsamling og bioenergi (Kort: NaNuDrive) Arbejdspakke 1: Påvirkning af botanik, produktion, næringsstofniveau og biogas på type-enge
Læs mereHvorfor? Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling. Det bæredyg+ge landbrug?
Hvorfor? Leif Bach Jørgensen, Det Økologiske Råd Brug for poli+ske pejlemærker for landbrugets udvikling Landbrugsloven liberaliseret Markedsdrevet udvikling Det bæredyg+ge landbrug? Tværfaglig / holis+sk
Læs mereØkologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument
Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det
Læs mereBioenergi husk lige landmanden
Bioenergi husk lige landmanden DLBR inviterer til samarbejde Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet Grøn energi også en
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereØkologisk jordbrug og klimaet. Erik Fog Landscentret, Økologi
Økologisk jordbrug og klimaet Erik Fog, Økologi Er der ikke allerede sagt nok om klimaet? Selv om en fjerdedel af CO 2 udledningen stammer fra fødevareproduktion, har danskerne svært ved at se en sammenhæng
Læs mereMuligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet
Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:
Læs mereHalm i biogas en win-win løsning
Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,
Læs mereJordbrugets potentiale som energileverandør
Grøn gas til transport Jordbrugets potentiale som energileverandør Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Samfundsmæssige udfordringer Mindske afhængighed af fossil energi Øge fødevareproduktion - bæredygtigt
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereHvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug?
Hvordan kan produktion af bioenergi bidrage i økologisk jordbrug? Af Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen & Inge T. Kristensen, Afdeling for JordbrugsProduktion og Miljø Temadag: Kan høj produktion og lav miljøbelastning
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereNOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger
NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende
Læs mereBæredygtighed i dansk energiforsyning
Kunstmuseet Arken, torsdag d. 15. marts 2007 WEC-konference: Den Nye Danske Energioffensiv Michael Madsen Civilingeniørstuderende Aalborg Universitet Esbjerg Esbjerg Tekniske Institut Niels Bohrs Vej 8,
Læs mereBiogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013
Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs mere»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse
»Virkemidler til grundvandsbeskyttelse når skov ikke er den bedste idé Eja Lund & Tina Andersen»Kortlægning og grundvandsbeskyttelse 40% af Danmark er kortlagt 7000 km 2 er udpeget som NFI Sjælland 5000
Læs mereResultatkontrakt. Kontraktens parter. Resumè. Regional Udvikling Skottenborg 26, 8800 Viborg
Resultatkontrakt Vedrørende demonstrationsprojekterne: Anvendelse af biomasse fra engarealer til biogasproduktion og økologisk gødning (1-30-76-14-09) og Anvendelse af pil til energiproduktion og miljøbeskyttelse
Læs mereSønderjysk Biogas. Vi gi r byen gas
Sønderjysk Biogas Vi gi r byen gas Sønderjysk Landboforening og Nordic BioEnergy underskrev i april 2008 samarbejdsaftalen vedrørende projektet Sønderjysk Biogas 2008 Med det formål at etablere 1 4 biogasanlæg
Læs mereBiogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009
Biogasanlæg ved Andi Borgermøde Lime d. 30. marts 2009 Biogasanlæg på Djursland Generelt om biogas Leverandører og aftagere Placering og visualisering Gasproduktion og biomasser CO2 reduktion Landbrugsmæssige
Læs mereBiogas - en mulighed for fjerkræ
Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs merePotentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion. Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi
Potentiale ved anvendelsen af græs til biogasproduktion Uffe Jørgensen, Institut for Agroøkologi Målsætning om udnyttelse af 50% af gyllen i 2020 behov for energirig tilsætning www.ing.dk Tilsætning af
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereAfgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter
21/11/2016 1 Afgrøder til bioenergi: Produktion og miljøeffekter Karsten Raulund-Rasmussen, Petros Georgiadis, Anders Taeroe, Uffe Jørgensen Thomas Nord-Larsen, Inge Stupak. 21/11/2016 2 Udfordringen Vi
Læs mereUdtalelse. Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer. Aarhus Byråd via Magistraten. Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune
Udtalelse Til: Aarhus Byråd via Magistraten Den 20. maj 2016 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Udtalelse vedr. forslag om økologisk drift af kommunens landbrugsarealer 1. Konklusion Enhedslisten har fremsat
Læs mereMiljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler
Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land
Læs mereProteinudnyttelse i græs
Proteinudnyttelse i græs Erfaringer fra udviklingsprojekter. Erik Fog, SEGES Økologi Innovation DLF Græsmarkskonference, 25. oktober 2017 Hvorfor udvinding af proteiner fra græs? Større selvforsyning med
Læs merePOTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN
POTENTIALE OG UDFORDRINGER FOR FORSKNINGEN DCA NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG POTENTIALE OG OMVERDEN 2 BIOCLUSTER FOULUM BioCluster Foulum fremmer omstillingen til det biobaserede samfund og
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereINTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER
INTELLIGENT UDNYTTELSE AF RANDZONER Til gavn for både samfundet og landbruget FOTO: SØREN ULRIK VESTERGAARD INTRODUKTION TIL PROJEKTET 9 meter randzone Randzoner, som vi kender i dag, skaber nogle steder
Læs mereOptimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg
Optimering af råvarer, processer og restfraktioner i biogasanlæg Henrik B. Møller Aarhus Universitet, DJF Nyt forskningsanlæg på Foulum Aarhus universitet giver enestående muligheder for forskning i biogas
Læs mereKan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus?
Kan biogas gøre økologisk jordbrug CO 2 neutral og vil det have indflydelse på jordens indhold af humus? Dr. Kurt Möller Institute of Crop Science Plant Nutrition Universität Hohenheim (Oversat til dansk
Læs mereHvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse
Hvad siger kunder, virksomheder og organisationer til grøn bioraffinering? En interessentanalyse Karen Hamann (Erik Fog, SEGES) IFAU Instituttet for Fødevarestudier & Agroindustriel Udvikling ApS 17. September
Læs mereJordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab
Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.
Læs mereVelkomst og præsentation af projektets mål
Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereMuligheder for et drivhusgasneutralt
Muligheder for et drivhusgasneutralt landbrug og biomasseproduktion i 2050 Tommy Dalgaard, Uffe Jørgensen, Søren O. Petersen, Bjørn Molt Petersen, Nick Hutchings, Troels Kristensen, John Hermansen & Jørgen
Læs mereKL Miljøministeriet 27. november 2009
KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet
Læs mereIDA Miljø. Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund. Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12.
IDA Miljø Biomassens betydning i det biobaserede samfund 12. november 2013 Anvendelsen af grønne ressourcer i det biobaserede samfund Chefkonsulent Bruno Sander Nielsen Ressourcer Ressourcestrategien og
Læs mereLidt om AgroTech og om fremtiden
Lidt om AgroTech og om fremtiden René Damkjer Den korte disposition så I ved, hvad der kommer Hvad er AgroTech? Lidt om de globale udfordringer og potentielle løsninger Eksempler Afrunding Præsentation
Læs mereTilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed
Tilgængelighed af biomasseressourcer et spørgsmål om bæredygtighed Uffe Jørgensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Biomasse er i dag verdens
Læs mereProjekt Biogas og Miljø
Projekt Biogas og Miljø Nedsættelse af sagsbehandlingstiden vedr. myndighedsbehandlingen af et biogasanlæg Cand. agro. Erik Kolding Skive Kommune Agro Business Park, den 18. september 2013 Deltagerne i
Læs mereINSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET
INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010
Læs mereHvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?
Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:
Læs mereBiogasanlæg ved Grenaa. Borgermøde i Hammelev
Biogasanlæg ved Grenaa Borgermøde i Hammelev Djurs Bioenergi Medlemmer: 40 husdyrproducenter El til: Grenaa Varmeværk Varme til: Biogasanlæg ved Grenaa Biogas er mere end blot biogas... Landbrug Biogas
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs mereArbejdsgruppen for bioøkonomi Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET
Arbejdsgruppen for bioøkonomi 10.04.2015 Erik Fog Afd. f. Økologi ØKOLOGISK BIORAFFINERING - ERFARINGER FRA ORGANOFINERY-PROJEKTET BIORAFFINERING DET NYE BUZZWORD Det grønne guld i det biobaserede samfund
Læs mereKvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef
KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik
Læs mereBiomasse behandling og energiproduktion. Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk
Biomasse behandling og energiproduktion Torben Ravn Pedersen Resenvej 85, 7800 Skive trp@landbo-limfjord.dk Disposition Introduktion Mors Morsø Bioenergi Biogas på Mors historie Hvem hvorfor hvor og Hvordan
Læs mereUDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE
Landbrugsafdelingen i ØL Biogaskonference 2017 UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE Afsætningsmuligheder hos økologiske landbrug muligheder og fremtidige perspektiver Annette V. Vestergaard,
Læs mereInspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator
Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereEnergiafgrøder & biogasanlæg
Energiafgrøder & biogasanlæg Djurs Bioenergi November 2006 Uden energiafgrøder - ingen biogasanlæg I dag kan energiafgrøder ikke blot være med til at sikre miljøet. De er også en forudsætning for at kunne
Læs mereR&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET
R&D Specialist Eva Søndergaard AgroTech Projektleder Jaap Boes SEGES SMAG PÅ LANDSKABET UDFORDRINGEN ELLER POTENTIALET Mere end 300.000 ha natur skal plejes Naturpleje er en samfundsopgave Naturplejeren
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereResultatkontrakt. Vedrørende Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien Juni 2010 juni 2013 Journalnummer:
Resultatkontrakt Vedrørende Energiproduktion på basis af restprodukter fra levnedsmiddelindustrien Juni 2010 juni 2013 Journalnummer: 1337624110 Kontraktens parter Region: Region Midtjylland (RM) Regional
Læs mereØkologerne tager fat om den varme kartoffel
Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske
Læs mereEksempler på nye lovende værdikæder 1
Eksempler på nye lovende værdikæder 1 Biomasse Blå biomasse: fiskeudsmid (discard) og fiskeaffald Fødevareingredienser, proteinrigt dyrefoder, fiskeolie til human brug Lavværdi foder, biogas kystregioner
Læs mereEva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET
Eva Søndergaard AgroTech SMAG PÅ LANDSKABET BAGGRUND - TO PRODUKTER FORMÅLET MED PROJEKTET At udvikle et koncept for naturpleje og afsætning af kød produceret på naturarealer Hovedbudskaber: Landmanden
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereSmå planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter.
Små planteavlsbrug bør overveje økologiske muligheder - Økologi også interessant for de mindre planteavlsbedrifter. Små planteavlsbrug har oftest en dårlig driftsøkonomi, og der er derfor behov for at
Læs mereHvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark?
Hvorfor skal vi have flere biogasanlæg i Danmark? Faglig aften: Biogasanlæg på Djursland - hvilken betydning kan det få for din bedrift? v. Henrik Høegh viceformand, Dansk Landbrug formand, Hvorfor skal
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mere